Daa

Karl Doenitz Th Doslashssing

Daa Valdemar (1616-91) da herremand (Borreby) Ruineret efter 1660 muligvis ved forsoslashg paring guldmageri Doslashd i Viborg

daringb den handling hvorved et menneske optages i et rel samfund saeligrlig den kristne kirke d der er aeligldre end krishystendommen kan vaeligre baringrne- el voksen-d og ske ved neddykning el overoslashsning Den kristne d er ledsaget af trosbekenshydelsen og foregaringr som regel i kirken men kan ogsaring vaeligre hjemme-d d er ofte blevet opfattet som salighedsvilkaringr

daringbsattest udstedes efter den af sogneshypraeligsten foslashrte kirkebog d skal angive

E e femte bogstav i det lat alfabet har faringet sin form og plads i alfabetet efter gr E euro (epsilon noslashgent e)

E e mus 3 tone iC-dur E-dur har 4 pound3

e-mol har 1 Jf E meteor fork f eng east fr est oslashst E autom-kendingsm f I) Soroslash amt 2)

Spanien (sp Espana) e mat betegner grundtallet for de saringk

naturlige logaritmer e er et transcendent tal med tilnaeligrmelse 271828

e- ud bort fra d s s eks- Ea babylonsk guddom menneskets velshy

goslashrer Helligt vand fra E-s bolig vandshydybet under jorden ansarings f et virksomt middel til bekaeligmpelse af de onde kraeligfter som truer mennesket

eagle [igl] (eng oslashrn) guldmoslashnt i USA = 10 dollars

Eak ins [aeligkinz] Thomas (1844-1916) arner maler Har malet portraeligtter og genrebilleder bl a Taelignkeren

ea ldorman paeligal-] (oldeng oldermand) i den angelsaksiske tid folkevalgt senere kongevalgt leder af et shire

Ealing [4lfr)L vestl forstad til London 187 000 indb (1948)

EAM fork f gr (Hjeacutelleacutenikon Apeleuthe-rotikon Meacutetopon [aeliglinikon apaeliglaeligfiaeligroti-kDn maeligtopon] den gr frihedsfront gr socialistisk parti dannet 1941 under frihedskampen mod Aksemagterne Traringdshyte dec 1944 ud af regeringen Haeligvdede fra 1945 at regeringen underkuede frishyhedsbevaeliggelsen med terror blev borte fra valg og afstemning 1946 fra nov 1946 i kamp mod regeringen - E-s vaeligbnede styrker kaldtes ELAS

Earhart [aeligrhart] Amelia (1898-1937) arner flyverske foslashrste kvinde over Nordshyatlanten (1928) soloflyvning over Nordshyatlanten 1932 forsvandt under forsoslashg paring jordomflyvning 1937

earl [31] (angelsaksisk eorl mand aeligdel beslaeliggtet m nord jarl) den 3-fornemste klasse af den eng adel (peerage) Foslashrer titlen Right Honourable Hustru coun-tess [kauntis]

Earlom [aitern] Richard (ca 1742-1822) eng kobberstikker Sortkunst-blade bl a gengivelse af Claude Lorrains raquoLiber veritatislaquo (1777-1819)

Early English [ati rrjglij] (eng tidlig engelsk) kalder englaelignderne deres ungshygotiske stil (fra omkr 1216-omkr 1280)

wv familienavn fornavne foslashdselsdag- og sted daringbsdag- og sted samt foraeligldres navne For boslashrn uden for aeliggteskabet anfoslashres efter 1 I 1938 faderens navn kun hvis faderskabet er fastslaringet For adoptivboslashrns vedk kan adoptivforaeliglshydrenes navn anfoslashres

daringdyr (Cervus duma) mellemstor hjort relativt langhalet hannen med skovl-formet gevir Opr i Middelhavsegnene i middelalderen indfoslashrt til Danm Hovedshymassen af hjortene i dyrehaven er d Daringhjort er til 1953 fredet fra 13-318

Daae [daring] Ludvig (1829-93) no politi ker Historiker godsbest stortingsshymand 1859-79 1886-88 Knyttet til Johan Sverdrup forsvarsmin 1884-85 Dagboslashger under udgivelse

Daae Ludvig (1834-1910) no histoshyriker Prof 1876 Udg skr om no senshymiddelalder Norges helgener Oslos hist

daringrekiste (nty) opr aflukke hvor sindsshysyge indespaeligrredes bruges nu kun sposlashshygende

daringseskildpadde (Cino^stemon pennsyl-vanicum) nordamer sumpskildpadde Bugskjoldets forreste og bageste dele be vaeliggelige og kan som laringg lukke for aringbshyningerne til hovede hale og lemmer

E east [ist] (eng) oslashst East Anglia [pist aring^glis] angelsaksisk

kongerige (omfattende Norfolk og Suf-folk) indtil 829

East Barnet [ist banit] nordl forstad til London 40 000 indb (1948)

Eastbourne [istbaringn] fornemt badested ved eng Kanal S f London 57 000 indb (1948)

East Cape [ist kaeligip] 1) New Zealands Oslash-punkt 2) Ny Guineas Oslash-punkt

Eas t Chicago [ist lakago] sydoslashstl industriforstad til Chicago i Indiana USA 55 000 indb (1940)

East End fist aelignd] del af London 0 f City omfattende navnekvarterer med dokanlaeligg og udstrakte fattigkvarterer bl a Bethnal Green Poplar Stepney og Whitechapel

Eastern Gharingts [istsn garingts] ca 500 m h bjerge langs Deccans oslashstrand Hoslashjeshyste punkt 1660 m

Eastern States Agency [fist3n staeligits aeligid33nsi] tidl agentskab i Indien omshyfattende 42 ind fyrstestater ml Bihar og Orissa 173 500 km2 8786000 indb (1941)

Eas t Ham [ist ham] oslashstl forstad til London omfatter fabriks- og arbejdershykvarterer 121000 indb (1948)

Eastleigh [istli] nordoslashst forstad til Southampton Jernbanevaeligrksted 31 000 indb (1948)

East London [list landan] kapholl Oos-Londen havneby i Kap-Provinsen Sydafr Union 61 000 indb (1936) 1946 var der 40 000 hvide

East Lothian [ist loudian] skotsk grevshyskab S f Firth of Forth 692 km2 50 000 indb (1947)

Eastman [iistman] George (1854-1932) arner industrimand Grl Kodak (1888) den stoslashrste arner fot fabrik E interesshyserede sig for boslashrnetandpleje store doshynationer til tandkliniker f eks i London Rom Bruxelles Paris og Stockholm

Eas tman [istm3n] Max (f 1883) arner forfatter Marxist Trotskij-tilhaelignger Har skrevet lyrik polit og litt kritik Enjoyment of Poetry (1913)

East Orange [ist aringrind3J vestl villashyforstad til New York i New Jersey 69 000 indb (1940)

East Riding [ist raidiij] del af det eng grevskab Yorkshire

East River [ist rivar] sund ml New Yorks bykaeligrne Manhattan og Brooklyn

Ebberoslashdgaringrd

Da hjort

paring Long Island disse forbindes ved 2 tunneller og 6 broer E er en del af New Yorks havn

East Saint Louis [ist ssnt luisj oslashstl industriforstad til St Louis beliggende 0 f Mississippi i staten Illinois 76 000 indb (1940)

eau [o] (fr vand) fr betegnelse der beshynyttes i visse sammensaeligtninger f eks e de Cologne [otkobnj] (koslashlnervand) en med alkohol fortyndet parfume som indeholder smaring maeligngder aeligteriske olier f eks neroli- bergamot- citron- lavenshydel- geranium- rosenolie osv og evt frugtaeligtere Blev foslashrst fremstillet af den ital kemiker Jean-Marie Farina (1686-1766) der i 1709 etablerede sig i Koln e de l avande [od 1 aaringd] (parfume indeholdende lavendelolie) e de miel [odmjaeligl] (honningvand) alkoholisk opshyloslashsning af honning tilsat aeligteriske olier e de quinine [otkinin] haringrvand indeshyholdende kininsalte el bestaringende af aeligteshyriske olier i fortyndet alkohol e dent i -frice [odatifris] mundvande med alkoshyhol desinfektionsstoffer aeligteriske olier og farvestoffer e de vie [odvi] brandy et vindestillat som ikke er i cognacshyklasse e de Laba r r aque [odlabarak] og e de Javel( le) [odsavaeligl] blege-og desinfektionsvaeligdsker i reglen indeh na-triumhypoklorit

eauforte [ofort] (fr staeligrkt vand) mods koldnaringl det aeligtsemiddel hvormed de forshydybede streger aeligtses i en trykplade

e b off forkortelse f efter bemyndigelse jfr ad mandatum

ebbe lavvande period aeligndring i havets niveau tidevand

Ebbe da og sv personnavn delvis laringnt (oldhoslashjty Ebbo af Eber vildsvin) men tilshylige opfattet som kortnavn til AEligsbjoslashrn

Ebbe Axel (1868-1941) sv billedhugger Solrosen (1893 Kungsparken Malmo) i Trelleborg et saeligrligt E Museum

Ebberup da stationsby (Assens-Tomme-rup) V-Fyn 541 indb (1945)

Ebberoslashd Bank farce af Axel Breidahl og Axel Frische 1 gang paring Noslashrrebros T 1923 med Frederik Jensen i hovedrollen Titlen er garinget over i sproget som betegn for ansvarsloslashs pengeanbringelse

Ebberoslashdgaringrd ved Birkeroslashd afd (grl 1892) af Oslashstifternes Aringndssvageanstalt for ca 1100 aringndssvage af begge koslashn og alle aldre

1051 1052 IO53

Ebbinghaus M Eckersberg

bullEbbinghaus Hermann (1850-1909) ty psykolog Mest kendt for sine grundlaeliggshygende undersoslashgelser over hukommelsen

Ebbw Vale [aeligbu vaeligil] (wal [ebu vel]) by i S-Wales N f Cardiff 29 000 indb (1948) Kulgruber staringl- og jernvaeligrker

Ebed Jesu (Jesu tjener) (d 1318) soslashn af Baruk (paring syrisk Abdischo bar Berikha) syrisk forfatter og nestoriansk metropo-lit af Nisibis og Armenien

Ebeltoft tidl stavemaringde for AEligbeltoft Eben Emae l [ebaelign emal] belg fort ved

Albert-kanalen spaeligrrede rummet ml denne kanal og Lieacutege Taget af tyskerne 11 5 1940

Eben ezer [-s-] (hebr hjaeliglpesten) navn paring en sten som Samuel oprejste til minde om en sejr over filistrene

ebe n is ter (fr eacutebeacuteniste egl som arbejder i ibenholt) fr kvalitetssnedkere i 18 aringrh

Eberhard-effekt [-hart] fot fremkal-delsesfaelignomen der viser sig ved gensidig indvirkning af naeligrbeliggende svaeligrtninshyger paring en fot plade Opdaget af den ty astron Gustav E (1867-1948)

Ebers Georg (1837-98) ty aeliggyptolog kendt som forf af kulturhist romaner med emne fra det gi AEliggypten og Luther-tidens Tyskl Udgav en aeliggypt papyrusshytekst om laeliggevidenskab

Ebers te in [-Jtain] nordty grevskab Grev Albrecht af E gik i Erik Glippings tjeneshyste og hans soslashn Ludvig blev da marsk under Erik Men ved og Valdemar 3

Eberswalde [-volds] ty by ved Finow-kanalen Brandenburg 41 000 indb (1939) bet metal- og jernindustri m v

Eber t Friedrich (1871-1925) ty socdem Moderat fagforeningsleder opr sadelmashygersvend bl partilederne efter Bebels doslashd Skarpt mod den revolutionaeligre floslashj overtog regeringsledelsen 9 11 1918 ty rigspraeligsident 1919-25

Eber t Max (1879-1929) ty arkaeligolog Red af detstoslashrsteforhistleksikon Real-lexikon der Vorgeschichte (1924-32)

Ebjataringr efterkommer af Eli praeligst hos David forvistes af Salomo fordi han havde stoslashttet Adonija

eb jo n i t te r (hebr ebjonim de fattige) joslashdeshykristen sekt i oldtiden

Eb jonit t er evangel ie t joslashdekristeligt kaeligttersk ev som nu kun kendes i smaring brudstykker

Ebners s a t s en sats der anv til elektr minepatroner bestaringr af 1 del klorsurt kali og 1 del svovlantimon

Ebo af Reims (ca 785-ca 850) fr statsshymand og kirkepolitiker begyndte 822 en mission i Danm siden som pavelig legat for Norden Ansgars naeligrmeste foresatte

E-boa ts [i-bouts] (E fork f eng enemy fjende) eng betegn for de i Kanalen under 2 Verdenskrig opererende ty hurshytigbaringde

eboni t (eng ebony ibenholt efter den (opr) sorte farve) (ty Hartgummi eng vulcanite) er et kautsjuk (gummi) -formshystof fremstillet ved vulkanisering af kautshysjuk med 28-50 svovlindhold e er haringrdt men relativt staeligrkt og sejgt ved alm temp men bliver bloslashdt og boslashjeligt ved temp over 90-100 C e er alm moslashrkebrunt til sort men kan med modershyne vulkaniseringsmidler fremstilles i de fleste farver Det er isolerende for varme og elektricitet og modstandsdygtigt overshyfor de fleste oploslashsningsmidler og kern anshygreb og anv til isolerende dele i elektro-tekniken til roslashr haner etc i den kern industri

e br ie tas (lat) beruselse (alkoholrusen) Ebro [aeligbro] 928 km 1 flod i Spanien

udspringer i De Cantabriske Bjerge genshynemstroslashmmer Den Aragoniske Slette og udmunder i Middelhavet med et delta

ebull io skop (lat ebullire koge op -f -skop) kogepunktsbestemmelsesapparat

ebul l iosko p i molekylvaeliggtsbestemmel-sesmetode ved hvilken man benytter sig af den kendte molaeligre kogepunktsforshyhoslashjelse for visse vaeligdsker idet man beshystemmer kp efter oploslashsning deri af en afshyvejet maeligngde af stoffet med den ukendte molekylvaeliggt

eburna t ion (lat eburelfenben) vaeligkstproshyces hvorved dannes saeligrligt haringrdt og massivt benvaeligv

ECA fork for (eng) poundconomic Coopera-tion administration opr ved lov af 3 4 1948 i Washington som organ for tilretteshylaeligggelsen af marshallhjaeliglpen til Eur og oslashkon hjaeliglp til Kina o a lande uden for Eur Oslashverste leder arner Paul Hoffmann

Eca de Queiroz [aeligsaring 5s karingiruj] Joseacute Maria (1845-1900) portug romanforshyfatter naturalismens hovedrepr i Porshytugal Stoffet er hans egen tid tonen hushymoristisk og ironisk

eacutecail le [ekaj] (fr) skal skaeligl benyttet til dekoration f eks i moslashbelkunsten (Boulle-moslashbler) e-maleri efterligning af muslingeskal el fiskeskaeligl isaeligr paring porshycelaelign

eacutecar teacute [ekarte] (fr af eacutecarter fjerne) 2-mands kortspil Spilles m whistkort dog uden kortene fra 2-6 Kortene rangerer som i whist dog ligger esset ml knaeliggt og ti

ecce homo [aeligks] (lat se hvilket menshyneske) i vulgataen Pilatus ord til joslashshyderne ved fremvisning af den tornekroshynede og hudflettede Kristus Johs Ev 195 anv ofte som betegn for kunstshynerisk fremstilling af denne situation

Eccles [aeligklz] vestl forstad til Mancheshyster NV-Engl 44 000 indb (1948) Bomulds industri

ec clesia (gr-lat egl detudkaldte folkeshyforsamling) menigheden opfattet som et saeligrligt folk (den kristne) kirke Ordet er en overfoslashrelse af hebr qahal = joslashdeshyfolket som menighed e m i l i t ans den kaeligmpende kirke e t r i u m p h a n s den triumferende (sejrrige) kirke

ECE fork f Zxonomic Commission for -Europe (eng den oslashkon Europa-kommisshysion) nedsat 1947 under FNs oslashkon og soc raringd E hvis hovedsaeligde er i Geneve skal bl a behandle problemer vedr de eur landes genopbygn og udvikling generalsekretaeligr Gunnar Myrdal

eacutechappement[efapmaT)](fr eciavper undshyslippe) gangmekanisme i ure som tjener til skiftevis at standse og frigoslashre hjulvaeligrshyket

echap pe re [eja-] (fr eacutechapper egl frishygoslashre sig for kappen og efterlade den ml forfoslashlgerens haelignder) undvige flygte

echauf fe re [efo-] (fr) goslashre varm og traeligt echauf f e r e t varm ophedet ophidset

Echegaray [aeligtjaeliggarai] Joseacute (1833-1916) sp dramatiker ogsaring politiker og matemashytiker hvilket sidste ogsaring praeligger hans skuespil Litt nobelpris 1904

echelon [ejslo^] (fr eacutechelon trin) hold del af stoslashrre styrke

Eche ver ia [-ke-] slaeliggt af tykbladfam Urter el halvbuske med rosetstillede tykke blade Arner Mange arter dyrkes i stue og vaeligksthus

Echeverr la [aeligtfaeligSaeligriia] Esteacuteban (1809 -51) argentinsk digter romantisk praeligshyget lyrik Indfoslashrte romantikken i Argenshytina

ech ino- [eki-] (gr echinos pindsvin) pind-svine-

Ech ino cac tus [eki-] echino- + kaktus) slaeliggt af kaktusfam Kaldes ogsaring pindshysvinekaktus p gr af arternes runde sjaeligldnere lidt aflange form og staeligrke besaeligtning af torne Blomster topstillede reglm tragtformede Arner Talrige arter er yndede prydplanter

Echinocereus [ekinosere-us] (echino- + lat cera voks (nogle arter ligner ~ et vokslys)) slaeliggt af kaktusfam raquoraquo af cylindrisk el kantet (sjaeliglden 17 kugleformet) form N- og S- B Arner Mange arter dyrkes O

Ech ino conus [eki-] echino- -f ( p | gr konos kegle) slaeliggt af irregu- 11[ laeligre soslashpindsvin hvis mund lig- zmjih ger centralt paring undersiden Hyp- MMTM pig i kridttiden J 1 Eacute

Echino corys [eki-] echinos- + ampSSfl gr korys hjelm) slaeliggt af irregu- | | ^ 1 laeligre ovale soslashpindsvin fra kridt- | | 9 M 1 tiden FI arter i Danms kridt Ijl^ffi

echino der mer [-k-] echino- + iampamp gr derma hud) d s s pighude Ifsggii

ech ino kok [eki-] (echino- + coc- jfSgg cus) den store mangehovedede v^y tinte af hundebaeligndelormen Ta-enia echinococcus findes i lever Echi-lunger hjerne osv hos menne- nokok

sker kvaeligg og faringr hvor den kan fremshykalde alvorlig sygdom Sjaeliglden i Danm Tidl udbredt i Isl (111 viser udviklet e 5 mm 1)

Echi nopsis [eki-] (echino- + gr opsis udseende) slaeliggt af kaktusfam Kugle- el cylinderformede planter med sidestillede tragtformede blomster S-Amer Fl arter dyrkes alm

Ech inosphaelig r i t e s [ekinosf-] (echino- + gr sfaira kugle) slaeliggt af ^^L kugleformede cystoideer ^daBJ^k hyppig i N- og Ml-Eurs AEligKtampjtfaringf^^

echinus [eki-] (gr-lat so- WipoundcNfaringj^m pindsvin) det skaringlforme- 1 | ^ M B ^ P de hovedled ml soslashjleskaft ^^Eampnjmtr og abacus i det doriske ^ ^ S ^ ^ kapitaeligl (111 sedorisk stil) Echino-

eacutechiquier en [an ejikje] sphaeligrites (frskakbraeligt) mit skak-spredt fremrykning el opstilling for at mindske tab og give friere skud

Echo [aeligko] (gr eacutecho lyd genlyd) i gr mytol en nymfe personifikation af genshylyden

Eacutecho de P a r i s [ekot pari] kons fr dagshyblad 1883-1938 1917-38 udenrigspolit artikler af A Geacuteraud

echola l i [-ko-] (gr eacutecho genlyd + -lali) eftersigen uden mening af de ord paringshygaeligldende hoslashrer omgivelserne sige sympshytom ved sindssygdom

E c h t e r n a c h [aeligktaeligrnak] (ty [aeligxtarnaf]) gi by i Luxembourg 2 700 indb (1945) Hver pinsetirsdag afholdes i E de saringk springerprocessioner hvor pilgrimme danshyser til aeligre for St Willibrod hvis grav findes i E

echu j i n [-ku-] det virksomme stof i den afr pilegift echuja

Eacutecija [aeligufa] sydsp by 75 km 0 f Seshyvilla 35 000 indb (1940)

Eck Johann (1486-1543) ty kat teolog som fra 1517 isaeligr ved religionssamtaler og mundtlige disputatser bekaeligmpede Luther

Ecka r t Dietrich (1868-1923) ty forfatshyter Foslashrende nazist Skribent i de aringr beshyvaeliggelsen udformedes 1921 red af raquoV61-kischer Beobachterlaquo forf til grove pro-pagandadigte bl a Sturmlied (her slagshyordet raquoDeutschland erwachelaquo) og kamp-skr Der Bolschewismus von Moses bis Lenin (1925) inspireret af Hitler Fanashytisk antisemit

Eckeha r t navn paring fl munke i St Gallen Schw Eckehar t l (d 973) skrev det lat heksameterdigt Waltharius manu fortis (ca 925) Eckehar t 4 (II aringrh) foretog en stilistisk omredaktion

Eck(e)hart Meis ter (1260-1327) ty mystiker Haeligvdede at ved selvfordyshybelse narings sjaeliglens ekstatiske forening med Gud hvis tidloslashse selvudfoldelse verden er

Eckener Hugo (f 1868) ty luftskibs-konstruktoslashr og -foslashrer foslashrte 1924 luftshyskib over Atlanterhavet og foretog 1929 en verdensomflyvning med luftskibet raquoGraf Zeppelinlaquo

Eckerberg [-baeligrj] Sixten (f 1909) sv pianist 1937 kapelmester ved Goteborgs Radioorkester 1939 ved Goteborgs Orshykesterforening

Ecke rmann Harry v (f 1886) sv godsshyejer og petrograf Arb vedr grundfjeldet

Ecke rmann Johann Peter (1792-1854) ty forfatter Goethes sekretaeligr E-s Ge-spraringche mit Goethe in den letzten Jahren seines Lebens (1-3 1836-48 da udvalg 1944) er et interessant men ikke fuldt paringlideligt kildeskrift

Eckernforde [aeligkarnfoslashrd3] by i Sydshyslesvig 24 000 indb (1946 1939 14 000) Skibsbyggeri fiskeri silderoslashgning m v -E er vokset op omkr den forsvundne borg Eckemburg 5 4 1849 gik de da krigsskibe raquoChristian VIIIlaquo og raquoGefionlaquo tabt i kampen mod ty kystbatterier ved E Fjord

Eckersber g Christoffer Wilhelm (1783-1853) da maler soslashnderjyde Rejste efter 1809 at have faringet akads store guldmedalje til Paris og blev elev af J L David derfra 1813 til Rom hvor venskabet m Thorvaldsen fik stor betydn for E-s kunstn udvikl og hvor han i 1816 malede sit beroslashmte portraeligt af denne

1054 1055 1056

Eckersberg

(kunstakad) 1816 rejste E hjem og var fra 1818 prof v akad hvor Koslashbke Constantin Hansen Marstrand og Lundshybye er bl hans mest kendte elever E-s

C W Eckersberg Et Russisk Linjeskib (Assow) og en Fregat til Ankers paring

Helsingoslashrs Red 1828 (Kunstmus)

produktion omfatter en raeligkke ypperlige portraeligtter bl a Det Nathansonske Fashymiliebil (1820 kunst mus) da parishysiske og rom prospekter samt marine-bilt af en sjaeliglden malerisk klarhed og fl hist bibelske og mytol kompositioner gnmgaringende af mindre interesse E-s kunst har haft stor betydn for udvikl som modvaeliggt mod tidens romantiske og ty stroslashmninger

bullEckersberg [-baringrg] Johan Fredrik (1822 -70) no maler tilh Diisseldorferskolen drev i en aringrraeligkke malerskole i Oslo bl a malet motiver fra de no hoslashjfjelde

Eckersbergs Medai l le medaille stiftet 1883 af Det Kgl Akad i anledn af C W Eckersbergs 100-aringrsdag tildeles arkitekt maler el billedhugger for et bestemt arshybejde Betegnedes 1883-1921 ogsaring Aringrs-medaillen og kunne opnarings to gange af samme person (bronze soslashlv) begge med gav saeligde i akads plenarforsaml Efter sidstnaeligvntes ophaeligvelse (1921) uddeles medaillen kun een gang (bronze) under betegn E

Eckero [aeligkaroslash] finsk oslash Aringland 106 km2 1500 indb

Eck les ia s t ikdepar temente t (af eccle-sia) sv ministerium f kirke- og under-visningsvaeligsen ledet af Eckles ias t ik-minister

ecla t [ekla] (fr eacuteclat knald) opsigt effekt med e overlegent flot med glans

Eacutec luse [eklyz] fr pas og fort (anlagt af Vauban) i Rhone-dalen naeligr fr-schw graelignse

Eacutecole des beaux-a r t s [ekol de bozar] (fr skolen for de skoslashnne kunster) Frankrs kunstakad grl 1648

Eacutecole normale supeacuter ieure [ekol nor-mal syperjor] (fr hoslashjere moslashnsterskole) fr laeligrerhoslashjskole for maelignd grl 1808 af Napoleon i Paris afd for kvinder i Seacutevres grl 1881 Gratis undervisning E udd laeligrere til Frankrs hoslashjere skoler

Eacutecole poly technique [ekol politaeligknik] (fr polyteknisk skole) mil og civil inshygenioslashrskole i Paris grl 1794

economiser [ikaringnamaiza] (eng af economize oslashkonomisere) foslashdevandsfor-varmer til dampkedler der udnytter spildevarmen i roslashggassen

Economis t The [di ikaringnamist] eng oslashkon ugeblad grl 1843

E conomo Constantin von (1876-1931) oslashstr neurolog beskrev som den foslashrste den epidemiske hjernebetaeligndelse som han kaldte encephalitis Iethargica

eacutecossais [ekosaelig] (fr skotsk) de saringk skotske grader i frimureriet

eacutecossaise [ekosaelig z] (fr eacutecossais skotsk) skotsk dans i tredelt takt af vaeligrdig karakter

eacutecrasez r in faringme [ekraze lAEligfoslashm] (fr knus den elendige) udtryk brugt af

H Voltaire snart sigtende til kirken snart til overtroen

eacutecru [ekry] (fr afcru raring) raringsilke der ikke er befriet for silkelim (sericin) 2) farve-betegn (hvidt med gulligt skaeligr)

Ecua do r [-kva-] (sp [aeligkwaQor]) ofF Republica del E republik paring Sydamers V-kyst under aeligkvator (deraf navnet) begraelignset af Colombia Peru og Stilleshyhavet 256 000 km2 (efter graelignseaeligndrinshygen 1942) 3 400 000 indb (1947) Hoshyvedstad Quito havneby Guayaquil Til E hoslashrer Galaringpagos-oslasherne Bag de lave kystbjerge der mod S afbrydes af Guayaquil-bugten findes en frugtbar veldyrket laeligngdedal gennemstroslashmmet af Rio Daule og Rio Guayas Saring foslashlger Cordilleren der danner to parallelle kaeligder med et mellemliggende bassin der af tvaeligrrygge deles i et antal baeligkkener E-s Cordillere er det mest vulkanske afsnit af Aringndes i Vestcordilleren findes bl a IUmza (5305 m) og Chimborazo (6310 m) og i Oslashstcord Antisana (5756 m) og Cotopaxi (5943 m jordens hoslashjeste virksomme vulkan) De t beroslashm tes te hoslashjfjaeligldsbaeligkken er det taeligtbefolkede veldyrkede Quito-bassin i 2100-2900 m hoslashjde 0 for Cordilleren foslashlger Amazon-sletten hvoraf dog kun lidt tilhoslashrer E Klima E ligger i det tropiske klimabaeliglte

Mod SV fremkalder den kolde peruanske stroslashm koslashlighed og toslashrke 1 Guayaquil er julis middel 255deg og jan 285deg Sneshygraelignsen er ved ca 5 km Hoslashjsletterne har ret barsk klima Quito (2850 m) nov 124deg 112 cm nedboslashr Af befolkn er 30 indianere 40 mestitser og 28 hvide Sproget er spansk religionen katolsk Moslashnt 1 sucre = 100 centavos Maringl og vaeliggt metersystemet og gi sp enheder Landbruget er det vigtigste erhverv I kystdalen N f Guayaquil dyrshykes majs ris sukkerroslashr bananer kakao og kaffe Prod af kakao (30 700 t 1946) kaffe (35 000 t 1945) og bananer (13 mill klaser 1946) eksporteres isaeligr til USA I hoslashjlandet frembringes intet til eksport I 1939 fandtes ca 25 mill stk hornkvaeligg 32 mill svin og 12 mill heste I modshysaeligtning til de andre Andesstater er minedriften ringe 1943 var produktioshynen guld 35 t soslashlv I l t kobbermalm 5200 t og olie 305 000 t - Forfatn Reshypublikken E-s praeligsident vaeliglges efter forfatn af 1945 v dir folkevalg lovshygivende magt hos et deputeretkammer valgt af maelignd og kvinder over 18 aringr der kan laeligse hvortil reg foslashjer repraeligsenshytanter for erhvervsliv og kultur m m Der er fastslaringet undervisningspligt og gratis skoler men oplysn staringr ikke hoslashjt Hist E var sp til 1820 da landet rejste sig under Frihedskrigen foslashrst tilsluttet Colombia fra 1830 uafh republik 1941 overdrog E stoslashttepunkter paring Galapagos-oslasherne til USA erklaeligrede febr 1945 Tyskl og Japan krig E-s indre forhold har i det hele vaeligret yderst urolige (Kort se Sydamerika)

ed (lat) fork f edidit har udgivet ed hoslashjtidelig erklaeligring loslashfte oftest idet

Gud kaldes til vidne 1) i retten om at en part el et vidne vil sige sandheden (parts-e vidne-e) 2) ved tiltraeligdelse af embede el hverv om at ville opfylde de dermed forbundne pligter e spillede tidl bet rolle til sikring af indgaringede forpligshytelser og som bevismiddel i middelaldershylig ret var det alm bevismiddel parts-e med mededsmaelignd I moderne ret anv parts-e i Danm ogsaring vidne-e kun sjaeliglden

edafisk (gr eacutedafos jordbund) plante-geogr udtryk der betegner den indflyshydelse som jordbunden har paring planteshydaeligkkets sammensaeligtning

Edam [edam] holl by NOslash f Amstershydam Kendt for osteprod 11 000 indb (1946)

bullEdam-ost (navn efter byen Edam) nordholl ost fremstilles dels af soslashdmaeliglk dels af blandingsmaeliglk og lagres 2-3 mashyneder E bringes i handelen i kugler aring 2-3 kg E efterlaves i mange osteprodu-cerende lande

Edda [aeligda] oldisi navn (af uvis opr)

IO58

Eddy

paring to hovedvaeligrker i gi isl litt 1) Snorri Sturlusons E ofte kaldet den yngre E en laeligrebog for vordende skjalde omfatshytende nord mytol isl stil- og verslaeligre 2) En saml digte om nord guder og germ helte ofte kaldet den aeligldre E overleveret i isl haringndskr fra 13 aringrh (hovedharingndskr Codex Regius fra 1250-1300) ved en laeligrd misforstaringelse i 17 aringrh betragtet som grundlag for 1 (deraf navnet) og tilskrevet Saeligmund den Frode E er forfattet i No og (formentlig isaeligr) paring Isl ca 800-ca 1100 Da forf er anoshynyme og overleveringen mangelfuld er tids- og stedfaeligstning for de enkelte digte vanskelig el umulig Gudedigtene omshyfatter foruden mytol laeligredigte (Vafir-uftnismaringl Grimnismaringl) ordstridsdigte (HaringrbardsljoQ Lokasenna) og gnomisk digtn (Haringvamaringl) bl a Volusparing Greacutetta-songr irymskvida Heltedigtene falder i tre hovedgrupper Volundarkvida Helgedigte og Sgurddigte Hovedverse-maringlene er fornyr5isIag og IjoQaharingttr

Edda no tidsskr for littforskning udg siden 1914 Medarbejdere fra alle de nord lande

edderkopper (Araneae) spindlere hvis legeme er delt i en forkrop og en uleddet bagkrop forbundet med en tynd stilk 1 par mundlemmer (chelicererne) er giftkroge 2 par (kaeligberne) tjener hos hannerne ogsaring som parringsredskab Paring forkroppen 4 par gangben paring bagkropshyspidsen spindevorter Paring forkroppens forshyrand et antal punktoslashjne Aringnder ved lunshyger og luftroslashr spinder fangnet aeliggge-spind gange osv Ingen forvandling I Danm op mod 300 arter

edderkop-ur t (An^thericum) slaeliggt af liljefam Hvide blomster i klase el top 100 arter isaeligr Afr i Danm 2

Eddica m i n o r a (nylat mindre digte af eddatype) moderne betegn for oldn digte der i stil og emne staringr Eddadig tene naeligr men har et efterklassisk praeligg De er isaeligr overleveret i fornaldersagaer motiverne er oftest fra nord helteliv Isaeligr kendt er Hlodskvida (om kampen ml hunner og goter) Heidreksgaringderne og Darradarljod (Spydsangen)

eddike (lat acetum af acere vaeligre sur) en i husholdningen anv ca 4 vandig opshyloslashsning af eddikesyre Fremstilles dels ved fortynding af ren eddikesyre dels ved gaeligring af aeligtylalkoholholdige vaeligd-sker Den ved sidstnaeligvnte metode vundshyne e f eks vine indeholder forsk buketshyog aromastoffer der giver e dens aroma

eddikesyre CH3COOH farveloslashs flygtig vaeligdske med sur stikkende lugt kp 1178deg smp 167deg vf 105 e er en svag org syre Forekommer i ringe maeligngde i naturen i saringvel fri som bunden tilstand Fremstilles ved toslashrdestillation af traelig el ved oksydation af aeligtylalkohol el acet-aldehyd Farings ogsaring ved gaeligring af aeligtylshyalkohol med eddikesyrebakterier Saringvel e som dens salte acetater har udstrakt anv tekn bl a til kunstsilkefabrikashytion og i toslashjtrykkerierne Anv desuden til fremstilling af eddike Estere af e har anv som essenser og oploslashsningsmidler

eddikesyreanhydri dC3CO-0-COCibdquo farveloslashs vaeligdske kp 1395deg Anv i laboshyratoriet og teknikken til acetyieringer Isaeligr anv til acetylering af cellulose til fot films og til kunstsilke

eddikesyrebakter ie r stavbakterier som ved en iltningsproces omdanner aeligtylalshykohol til eddikesyre

edd ikeaeligter d s s aeligtylacetat eddikearingl (AnguHllula aceti) lille (2 mm)

rundorm lever i gi eddike Eddington [aeligdmtsn] Sir Arthur Stanley

(1882-1944) eng astronom har givet vigtige bidrag til teorien for stjernernes bevaeliggelser og til relativitetsteorien samt udfoslashrt banebrydende arbejder paring den teoshyretiske astrofysiks omraringde saeligrlig vedr stjernernes indre Ogsaring stort populaeligr-vidensk forfskab (Portr sp 1060)

Eddy [aeligdi] Mary Baker (1821-1910) (arner) stifterinde og organisator af Christian Science og forf af dens hoved-skrift Science and Health with Key to the Scriptures (1875 da Videnskab og Helshybred med Noslashgle til Skriften)

1059

Til tryk juni 1949

Eddy 3 Edinburgh Review

A S Eddmgton Anthony Eden

Eddy [aeligdi] Nelson (f 1901) arner film-sanger (baryton) Filmdebut 1934 en af filmens populaeligre sangerhelte saeligrlig i samspil med Jeanette Mac Donald raquoRose Marielaquo (1936) raquoDet Var i Majlaquo (1937) raquoBalalaikalaquo (1940) o fl

Eddystone [aeligdistan] fyrtaringrn i Den Eng Kanal 25 km fra Plymouth Det 1 fyrshytaringrn opfoslashrtes 1695-1700 det nuv 1878-82

Edel (d 1115) da dronning datter af grev Robert af Flandern g m Knud den Hellige og fra 1092 med hertug Roger af Apulien

Edelfelt [eidal-] Albert (1854-1905) fi maler paringvirket af fr realisme (Bastien-Lepage) og belg histmaleri genrebill

Albert Edelfelt Paring Havet 1883

Sorg (1894) skaeligrgaringrdsbill og portraeligtter bl a af Viktor Rydberg og L Pasteur dekorat ioner i Hels ink is univ (1904) ill til raquoFaringnrik Staringllaquo (1898-1900)

Edel gave hovedgaringrd V f Kbh Grl ca 1663 for Edel Ulfeldt Tilhoslashrte 1920-43 Th Madsen-Mygdal Bygn fra 1782 (arkitekt Kirkerup) fredet i kl B

Edelinck Geacuterard (1640-1707) flamsk-fr kobberstikker virksom i Paris som Ludshyvig 14s hof-portraeligtstikker stik efter gi og samt malere

edelweiss [-vais] (ty edel aeligdel + weiss hvid) Leonto podium slaeliggt af kurv-

blomstfam filtharingrede urter med smaring i spidsen af staeligngelen taeligt stillede kurve Paring bjerge i Eur Asien og S-Amer L alpinum i Alperne er mest kendt

E d e n navnet paring det land hvori Paradishysets Have laring Hebraeligerne opfattede navnet i betydningen raquoliflighedlaquo men ordet er efter nogle assyriske laringneord der betyder raquoslettelaquo i saring fald vel egnen 0 f Palaeligshy

stina Hertil passer den geogr beskrishyvelse 1 Mos 2 10-14 mindre godt da den naeligrmest viser hen til Eufrats og Tigris oslashvre loslashb

Eden [idn] Robert Anthony (f 1897) eng politiker Deltog i 1 Verdenskrig 1923 i Underhuset (kons) 1926-29 pri-vatsekr f udenrigsmin Austen Cham-berlain 1931-33 understatssekr i udenshyrigsmin 1934-35 Lord Privy Seal Repr f Engl i folkeforb juni 1935 min u p f disse anliggender Kraeligvede folkeforbs indgriben overfor I tal i den abessinske krig 1935 blev efcer sammenbruddet af Hoare-Laval-planen (deling af Abes-sinien) udenrigsmin dec 1935 men naringede hverken at hindre Hitlers besaeligtshytelse af Rhinlandet 1936 el Mussolinis sejr i Abessinien s aring Afgik febr 1938 som modstander af Chamberlains tilshynaeligrmelse til Ital og Tyskl 391939 min f Dominions maj-dec 1940 krigs-min arbejdede f den eng haeligr i AEliggypt Dec 1940 udenrigsmin (efter Halifax) nov 1942 tillige Underhusets leder (efter Stafford Cripps) Besoslashgte Moskva 1941 undertegnede 1942 20-aringrig eng-sovj alliancetraktat Ledede eng delegation ved FNs aringbn i San Francisco apr 1945 Afgik juli 1945 Forf til Piaces in the Sun (1939) Foreign Ajfairs (1929) (Portraeligt)

Eden [edem] Nils (1871-1945) sv polishytiker Prof i hist 1909-24 Hb medl af 2 Kammer partileder fra 1915 Kraeligvede tilnaeligrmelse til De Allierede 1917-20 chef for Hb-socdem min opnaringede forshystaringelse m Engl maeligglende politik i strishyden om finske krig 1918 indledede de-mokr forfatningsreform 1919 1920-38 landshovding i Sthlms laringn Vendte sig 1923 mod Ekmans spiritusforbudspolitik Skr om sv admin i 16-17 aringrh og sv-no unions problem

-eder (gr heacutedra saeligde plads) substanshytivendelse med et vist antal flader

Eder [edar] 135 km 1 biflod til Fulda Tyskl - V f Kassel opfoslashrtes 1909-15 den 48 m h 400 m 1 E-daeligmning der op-daeligmmede et vandreservoir paring 12 km2

(202 mill m3) I forb m daeligmningen fandtes et kraftvaeligrk paring 18 000 HK Ved eng luftangr 1751943 spraeligngtes E-daeligmningen med store oversvoslashmmelser som foslashlge

ederdun [aeligd-] dun af ederfuglen som denne plukker af sit bryst og anbringer uden om reden i en vold Naringr den forshylader reden spreder den dunene over aeligggene e indsamles (bl a paring Faeligroslasherne Island) og anv til dynefyld

ederfugl (Somateria moVlissima) dykshyand stor plump hannen sort-hvid gulshylig og groslashn hunnen brunlig Vidt ud-

bredt ved den nordl halvkugles kyster Yngler ofte i kolonier reden udfores med dun enkelte kolonier i Danm Stand- el strejffugl Endv alm vintergaeligst i Danm

EDES (fork f gr (H)elleacutenikos Deacutemokrati-kos Ethnikos Stratas [aeliglinikos 5imokra-tikos aelig^nikos stratosj den gr demokra-tisk-nationale haeligr) gr antikommunist modstandsorganisation under den ty okkupation af Graeligkenl under 2 Verdensshykrig Under borgerkrigen indgik E-s styrshyker i regeringshaeligren

Edessa [aeligdaeligsa] nu Urfa siden 2 aringrh f Kr hovedstad for det oslashstsyriske fyrsteshydoslashmme siden 64 f Kr under rom ar-menisk og partisk herredoslashmme Kristnet omkr 200 e Kr blev det vigtigste kirk

og kulturelle centrum for den syr krishystendom Dennes modsaeligtn til den gr kirke foslashrte i 5 aringrhs slutn til brud med faeliglleskirken under muham gik kristenshydommen til grunde i E

Eacutedessa [aeligdaeligsa] gr folkesprog Vodenaring [vo5aeligna] by iMakedbnien V f Saloniki 13 000 indb (1938)

Edfelt [ed-] Johannes (f 1904) sv digshyter og kritiker Akad uddannelse har i knap og klar form udtrykt en tilkaeligmpet kulturoptimisme i digtsaml Hogmaringssa (1934) og kantaten Jaringrnaringlder (1937)

Edfu [ed-] off Idu af graeligkerne kaldet Apollonopolis Megaringleacute (lat Magna) by

Horus-templet i Edfu

i Oslashvre-AEliggypt med det bedst bevarede aeliggypt tempel opfoslashrt af ptolemaeligerne f solguden Horus

bullEdgar (eng [aeligdgs]) angelsaksisk konge 959-75 beroslashmt lovgiver

Edgar AEligdling (d ca 1130) soslashnnesoslashn af Edmund Jernside Londons modkonge mod Vilhelm Erobreren 1066

Edib HalVde (f 1883) tyrk forfatter inde Foslashrende indenfor den nationalistishyske reformbevaeliggelse Hovedvaeligrk Ildshyskjorten (1923 sv overs 1928)

edictum Theodorici (lat Theodoriks edikt) af oslashst goterkongen Theodorik den St ca 500 e Kr udstedt lov for hans rige Hviler paring rom ret

edictus Langobardorum (lat langoshybardernes edikt) el edictus Rolthari den af langobarderkongen R 643 udstedte lov vaeligsentl inden germansk ret

edikt (lat edictum at edicere udsige beshykendtgoslashre) bekendtgoslashrelse af en rom oslashvrighed Praeligtorens e fastsatte aringrligt retsplejereglerne for det paringg aringr fra kejser Hadrian blev praeligtorens e redishygeret i fast form e dictum per petuum (evigt e)

Edinburgh [aeligdinb(a)r3] Skotls hovedshystad og naeligststoslashrste by 3 km S f Firth of Forth 487 000 indb (1947) E er smukt beligg paring staeligrkt kuperet terraelign med stejle klippepartier i og omkr byen Skotls kulturelle centrum med univ

Edinburgh Castle

(grl 1583) og store biblioteker Mange hist mindesmaeligrker E Cas t le [-kasl] paring en klippe midt i byen mod SOslash Holy-rood Palace [haringtirud paringlis] de tidl skotske kongers residens Hovedgade Princes Street E har fl industrivirkshysomheder (papir trykkerier glas laeligder oslashl) Forlagsvirksomhed Havnebyen Leith er indlemmet i E

Edinburgh -Missionskonferencen afshyholdtes 1910 ledet af John Mott og beshysoslashgt af 1100 delegerede fra alle proteshystant missioner E fik afgoslashrende bet for al moderne mission bl a ved at kraeligve respekt for de indfoslashdtes rel saeligrpraeligg Ogsaring i den oslashkumeniske bevaeliggelse danshynede E epoke

Edinburgh Review [aeligdinb(3)r3 rivju] (eng review tidsskr) kvartalsskr for politik og litt grl 1802 i Edinburgh af

1060 1061 1062

Edirne 1ampgtpound efa

Jeffrey Sydney Smith o fl E udkom indtil 1929 Bet liberalt partiorgan

Edirne [-naelig] el (gr) Adriano7pel by i Tyrkietseur del ved graelignsen tiiGraeligkenl 29 000 indb (1945) Station paring Orient-

4Eacuteampamp

Edirne Selim 2s moske

banen handelsby - Grl 117 e Kr af kejser Hadrian 1361 erobret af tyrk som deres foslashrste eur stoslashttepunkt 1366-1453 hovedstad i Osmannerriget

Edison [aeligdasn] Thomas Alva (1847-1931) arner opfin- w der Hans talr opshyfindelser vedroslashrte tetegrafi (dupleks-telegrafi) telefoni (kulkornsmikrofo-nen) og lydgengishyvelse (fonografen) E gjorde den elektr gloslashdelampe prakshytisk anvendelig

Edison-fatning lampeholder t elekshytrisk gloslashdelampe Th A Edison konstr af Th Edishyson Fatningen og lampens sokkel er forsynet med gevind af saeligrlig form (Edishyson-gevind) hvormed lampen skrues paring plads Lampens stroslashmtilfoslashrsel sker gnm gevindet og en bundskrue i fatningens bund

Edith (oldeng Eadgyth) 1) (d 946) datter af Edvard 1 af Engl 929 g m Otto 1 af Tyskl - 2 ) (d 1075) datter af Godwin Jarl g m Edvard 3 Bekenshyderen

edition (lat) udgave oplag editions de minuit [edisj5 da mini|i]

(fr midnatsudgaver) fr forlag der grl hemmeligt under besaeligttelsen (af Pierre de Lescure og Vercors) og som illegalt udgav vaeligrker af modstandsbevaeliggelsens digtere

Edleacuten [-len] Bengt (f 1906) sv fysiker 1944 prof i Lund Har undersoslashgt spektre af hoslashjt ioniserede atomer der har mistet indtil 15 elektroner og derved opklaret de laelignge garingdefulde spektrallinier i solens korona som hidroslashrende fra hoslashjt ioniseshyrede jern- og nikkelatomer

Edmondson[aeligdm3nds(3)n] Thomas 1792-1851) eng jernbanemand Opfandt de saringk e-ske b i l l e t t e r smaring papstykker med forsk grundfarver svarende til de forsk vognklasser E-s billetsystem brushyges stadig over hele verden

Edmonton [aeligdmsntan] nordl forstad til London 106 000 indb (1948)

Edmonton [aeligdmantsnj hovedstad i Alshyberta Canada 113 000 indb (1946) Hvedehandel moslashlleri i omegnen kulshyminer i Turner Valley naeligr E pumpes 88 af Canadas olie

Edmund (d870) konge af East Anglia draeligbt af vikingerne Skytshelgen for de eng konger

Edmund Edmund Jensen (f 1861) da oslashjenlaeligge Overlaeligge v St Josephs Hosps oftaim afd 1901-39

Edmund Jernside (d 1016) soslashn af Ethelred angelsaksisk konge 1016 kaeligmshypede med Knud d Store ved Assandun 1016

edomitter folk som opr boede 0 f saelignkningen fra Det Doslashde Hav til Akaba-bugten i det gi land Edom senere ogsaring V herfor i den landsdel der kaldtes Idumaeliga Israels syn paring e fremgaringr af fortaeligllingerne i lMos der lader Esau

e-s stamfader og Jakob vaeligre tvillinger der kives allerede i moders liv og som voksen franarrer Jakob Esau foslashrstefoslashdshyselsretten og maring flygte for sit liv De hist kendsgerninger garingr ud paring at David undertvang e De poslashnsede dog paring oproslashr naringr de saring deres snit til det og loslashsrev sig helt i 734 f Kr under den syr-efraimi-tiske krig Israels had til dem kommer til orde i SI 137 o fl a st Herodes d St var en edomitisk halvjoslashde

Edqvist [edkv-] Dagmar (f 1903) sv forfatterinde Debut med romanen Kamrathustru (1932 da 1941) motivet det moderne aeliggteskab fastholdt i senere romaner

Edrik Streona [straeligona] (Erhververen) (d 1017) jarl af Mercia (kong Ethelreds svigersoslashn) Forraringdte skiftevis angelsakshyserne og danskerne Henrettet under Knud d Store

Edrisi el Idrlsi (1099-1164) arab geoshygraf levede paring Sicilien Udgav 1154 en geografi der rummer en for sin tid forshybavsende viden

edrisider arab dynasti i Marokko 791-926

-edrisk (gr heacutedra saeligde plads) adjektivshyendelse som har et vist antal flader

Edschmid [etrmit] Kasimir egl Eduard Schmidt (f 1890) ty forfatter Skrev det ekspressionist programskr Vber den Expressionismus in der Literatur und die neue Dichtung (1918) senere speshycialist i rejseboslashger

edsdom dom i en retssag hvorved dennes udfald goslashres afhaeligngig af en af parternes ed vedr et vist forhold I dommen beshystemmes hvem af parterne der skal afshylaeliggge eden og hvad denne skal garing ud paring

Edsforbund Schweiziske (ty Schweishyzer ische Eidge nosse nschaft) off betegn for schw forbundsstat Anv fra 14 aringrh

Ed s t rom [edstroslashmj Johannes Sigrid (f 1870) sv industrimand dir i ASEA 1903-33 formand i det internat hanshydelskammer 1939-44 Har virket staeligrkt for fremme af idraeligtten formand for den internat olympiske komiteacute fra 1942

edsvorneret aeligldre betegn for naeligvningeshydomstol

edsoslashrelove (gi sv ed ed 4- sore svaeligrgen) af kongen og stormaeligndene i Sverige i 13 aringrh udstedte love (bekraeligftede med udshystedernes ed) skaeligrpede straffen for visse grovere forbrydelser

E-dur toneart med grundtone e og pound for tonerne f c g og d parallel toneart til cis-mol

Edvard otdeng Eadweard angelsaksiske konger Edvard 1 reg 899-924 soslashn af Alfred d Store standsede danskernes ekspansion - Edvard 2 reg 975-78 soslashn af Edgar Myrdet AEligret som martyr - Edva rd 3 Bekenderen eng Con-fessor [kanfaeligsa] reg 1042-66 soslashn af Ethelred opvokset i Normandiet aeliggtede Godwin Jarls datter Edith og lod sig lede af sin svigerfader

Edvard eng Edward [aeligdwad] konger af England Edvard 1 (1239-1307) reg 1272-1307 soslashn af Henrik 3 Bekaeligmpede hoslashjadelen og gejstligheden gav parlashymentet skattebevillingsret 1297 erobrede Wales 1284 (varigt) og Skotl 1296 (atter tabt 1314) - Edva rd 2 (1284-1327) reg 1307-27 soslashn af E 1 fik 1301 som foslashrste eng tronarving titelen raquoprins af Waleslaquo Tabte Skotl 1314 Afsat (af sin dronning Isabella) og draeligbt p gr af forshyhadte raringdgivere (isaeligr Hugh le Despen-ser) - Edvard 3 (1312-77) reg 1327-77 soslashn af E 2 og Isabella (datter af Filip 4 af Frankr) Rejste krav paring Frankr og beg Hundredaringrskrigen 1337 Slog den fr flaringde (ved Sluis (i Rhinmun-dingen) 1340) og haeligr (ved Creacutecy-en-Ponthieu 1346) erobrede Caiais 1347 Fik ved freden i Breacutetigny 1360 Caiais og Aquitanien - Edva rd 4 (1442-83) reg 1461-83 soslashn af Rikard af York ved hvis doslashd han overtog kampen mod huset Lancaster (den roslashde rose) og foslashrte York (den hvide rose) til endelig sejr ved Towton 1461 1470-71 fordrevet en tid af jarlen af Warwick vendte tilbage 1470 (slagene ved Barnet og Tewkesbury

Edvard 7 Edvard bull

1471) G m Elisabeth Woodville -Edvard 5 (1470-83) reg 1483 (aprilshyjuli) soslashn af E 4 afsat og myrdet af farshybroderen Rikard 3 - Edvard 6 (1537-53) reg 1547-53 soslashn af Henrik 8 og Jane Seymour Styret laring hos stormaelignd Reformation gennemfoslashrt - Edvard 7 (1841-1910) reg 1901-10 soslashn af dronning Victoria og prins Albert Godt uddannet og personl vindende overtog E efter faderens doslashd 1861 hans repraeligshysentative pligter Som konge blandede han sig mindre i politik end moderen men hans besoslashg ved eur fyrstehoffer (1908 i Reval hos tsar Nikolaj) og hans franskvenlighed opfattedes i Tyskl som indkredsning 1863 g m Alexandra dat ter af Chr 9 af Danm - Edvard 8 (f 1894) reg jan-dec 1936 soslashn af Georg 5 Deltog i 1 Verdenskrig (Frankr) og foretog siden lange rejser Ved sin optraeligden her og sine sociale interesser blev E som prins af Wales umaringdelig populaeligr (raquoPrinceCharminglaquo) Efter tronshybestigelsen medfoslashrte hans oslashnske om at aeliggte amerikanerinden mrs Simpson spaelignding ml E og reg (Baldwin) der stoslashttedes af enkedronning Mary Krisen udloslashstes ved E-s abdikationsbegaeligring 10 12 1936 som vedtoges dagen efter Fik titlen hertug af Windsor 12 12 forshylod E Engl aeliggtede 36 1937 mrs Simpson 1940-45 guvernoslashr paring Bahama-oslasherne (Portr af E 7 og E 8)

Edvard portug Duarte konge af Portugal 1433-38 lovgiver

Edvard (1330-76) prins af Wales kaldet den sorte prins aeligldste soslashn af E 3 af Engl slog Johan den Gode af Fr ved Poitiers 1356 og kommanderede i Fr til 1371 Far til Rikard 2

Edward-soslashen eng Lake Edward [laeligik aeligdwad] fr Lac Eacutedouard soslash i Afr paring graelignsen ml Belg Congo og Uganda 2150 km2 915 m o h Afloslashb til Albertshysoslashen (Nilen)

Eeckhout [eikhaut] Gerbrand van den (1621-74) holl maler Elev af Remshybrandt Genrebilleder

Eeden [eda(n)] Frederik van (1860-1932) holl forfatter laeligge Kommunistisk ideashylist 1922 katolik 1885 medstifter af tidsskr raquoDe Nieuwe Gidslaquo Deri kom 1886-1906 eventyrromanen De kleine Johannes om et barns udvikling Var endv lyriker Ellen (1891) og dramatiker De Heks van Haarlem (1915)

Eekhoud [ekhout] Georges (1854-1927) belg digter og romanforf skrev paring fr men stod i sprogkampen paring flamsk side

Eem [em] flod i holl prov Utrecht udshymunder i Zuidersoslashen Har givet navn til E-havet en smal havarm der i sidste interglacialtid strakte sig fra Holland over S-Danm til Oslashstpreussen

een svale goslashr ingen sommer udtrykshyket fra Aristoteles etik I 6 tidligste foreshykomster paring da vistnok i Holbergs epistel 156 og Wessels komiske fortaeliglling raquoSupplicanternelaquo

Eesti [esti] estisk navn paring Estland eet er et soslashkort at forstaring et andet

skib at foslashre citat fra epilogen til Holshybergs komedie raquoDen Polit Kandstoslashberlaquo

eet kammersys tem samling af lovgishyvende og bevilgende magt i eet kammer sejrede i fr revolutionsforfatn 1791 mens 19 aringrhs grundlove tit foretrak folkevalgt kammer afbalanceret m moshyderat foslashrstekammer e har vaeligret proshygrampunkt f de fleste landes radikale og socialdemokrater ogsaring Danms

efa hebraisk rummaringl ca 40 1

2 3 1063 1064 1065

efeber eg efeber (gr efebos yngling) i det gi

Athen de o yngste aringrgange vaeligrnepligshytige der endnu ^kke havde fuld borgerret

efedrin alkaloid der opr i Kina blev udvundet af en plante Ephedra vulgaris blev i mange hundrede aringr anv mod astma Loslashser som adrenalin krampe i bronkierne oslashger hjerteaktionen og fremshybringer blodtryksstigning men virker laeligngere og mmdre voldsomt Hindrer soslashvnen

efemer (gr efeacutemeros som varer een dag) doslashgnlang forbigaringende betydningsloslashs

efemerider (gr efeacutemeros dag-) 1) astron tabeller der viser et himmellegemes posishytion paring himmelkuglen til tidspunkter med konstant interval f eks 1 doslashgn Store almanakker indeholder e for Solen Maringshynen og de store planeter 2) zool doslashgnshyfluer

Efeserbrevet skrift i N T hvori fremshystilles Guds hemmelighedsfulde naringde i Kristus og menighedens vaeligkst i hellighed og indbyrdes kaeligrlighed alt sammen virshyket ved den mystiske forening med Krishystus - Af brevets ordlyd fremgaringr at det ikke kan vaeligre skrevet til menigheden i Efesos Af nogle haringndsknftsmaeligssige ureshygelmaeligssigheder har man sluttet at det skulle vaeligre en rundskrivelse til fl lilleshyasiatiske menigheder - At brevet skulle vaeligre af Paulus som overskriften angiver kan anfaeliggtes med vaeliggtige grunde

Efesos gr oldtidsby en af de ioniske handelsstaeligder paring Lilleasiens V-kyst Kom omkr midten af 5 aringrh under lydisk siden under pers og gr herredoslashmme fra 133 f Kr rom Det beroslashmte Artemis-tempel er udgr af eng arkaeligologer byen som helhed af oslashstrigerne

efeu [-foiL ty navn for vedbend effata (aramaeligisk Luk dig op) Jesu ord

til den doslashvstumme Mark 7 34 e f fekt (lat effectus udfoslashrelse) virkning

resultat staeligrk paringvirkning sensation J fysikken er e el arbejdshastighed arbejde pr sek Mek e maringles i ergsek kgmsek el HK Elektr e maringles i wattel kUowatt Ved jaeligvnstroslashm er watt lig med produkshytet af stroslashm og spaelignding (ampere x volt) ved vekselstroslashm skal dette produkt multipliceres med cosinus til fasevinklen ml stroslashm og spaelignding

ef fekter ting der har vaeligrdi som genshystand for omsaeligtningen I boslashrssproget vaeligrdipapirer (aktier obligationer)

effektfaktoren ved vekselstroslashm er forh ml den virkelige og den tilsyneadende effekt Ved sinusformet vekselstroslashm er e d s s cos 4gt

effektforsikring forsikr mod foslashlgerne af uheld der kan ramme vaeligrdipapirer f eks under transport

effektgarn garn med paringfaldende udshyseende frembragt ved at vinde 2 el fl enkeltgarn saring der f eks med reglm mellemrum fremkommer fortykkelser (noppegarn knudegarn) slynger (slyngeshygarn ringelgarn loopings) anv til strikshykede og vaeligvede modevarer-

effektiv (lat effectivus virkende) virkshyningsfuld reel faktisk Foslashjet til summen paring en gaeligldsforbedring betegner e at beloslashbet skal betales i den naeligvnte moslashntshysort Effek ti v itet virkningsfuldhed

effektivforretning forretn som mods differenceforretn skal afvikles ved virkeshylig levering af det solgte

effektivitetsprincippet kravet om virkningsfuldhed har i folkeretten navnshylig bet i laeligren om tilegnelse af herreloslashse omraringder (okkupation) og om blokade

effektiv rente det aringrlige rentebeloslashb af et vaeligrdipapir udtrykt i procent af det beshyloslashb papiret kan saeliglges for

effektiv vaeligrdi af en periodisk variabel stoslashrrelse er lig med kvadratroden af midshydelvaeligrdien af kvadraterne paring de oslashjeshyblikkelige vaeligrdier regnet over en hel periode Anv isaeligr ved stroslashmstyrke og spaelignding for vekselstroslashm hvis varmeshyudvikling da kan angives ved produktet af modstanden og kvadratet paring stroslashmshystyrkens e Er vekselstroslashmmen sinusforshymet bliver dens e lig med dens maksishymale vaeligrdi div m 2 De fl maringleinstr til vekselstroslashm viser e

effektorer (lat effectus virkning) Sher-ringtons betegn for de organer (muskler kirtler) der (reflektorisk) udfoslashrer reakshytionen paring en given stimulus

effektuere (lat effectus udfoslashrelse virkshyning) bringe i stand udfoslashre (en ordre o 1)

effen (mnty effen jfr ty eben jaeligvn Uge) lige (i antal)

ef fendi (tyrk af gr autheacutenteacutes enehersker) herre aeligrestitel isaeligr anv om embedsshymaelignd og retslaeligrde

Effersoslashe Oliver (1863-1933) faeligroslashsk sysshyselmand og politiker (Sambandspartiet)

effleurage [efiora3] (fr effleurer strejfe let) massage ved strygninger

efflorescens [-saeligns] (lat efflorescere blomstre op) med alm betegn f sygelige forandringer i huden

effort-syndrom (eng effort anstrengelse + gr syndromeacute sammenloslashb (med sympshytomkompleks)) form for asteni traeligtheds-sygelighed

effusion (lat effundere udgyde) luftarts udstroslashmning gnm snaeligver aringbning

Efialtes (d 462 f Kr) athensk politiker der 462 f Kr afskaffede Areopagos poshylitiskebefoslashjelser myrdet s aring

eacutefod (hebr) et kostbart klaeligdningsstykke som ypperstepraeligsten bar ved orakel-lodshykastning Antagelig haeligngte man i den aeligldste tid ogsaring e paring gudebilleder

efor (gr eacuteforos opsynsmand) I) i det gi Sparta en af de 5 aringrl valgte e der skulle kontrollere kongernes overholdelse af forfatn 2) nu forstander for studentershykollegium efora t stillingen som e

Efraim hovedstammen i Israels Rige bruges undertiden i G T som betegn for hele dette E opfattedes som en yngre broder t il Manasse begge soslashnner af Josef Ved en saeligrlig velsignelse havde E faringet forrangen over sin aeligldre broder Da landet fordeltes efter indvandringen fik de to hver sit stammeomraringde jaeligvnsides med Josefs broslashdre (1 Mos 48)

Efraim Syrer (306-73) syrisk kirkefader og hymnedigter samlede disciple om sig i Edessa Aringndelige Digte (da 1879)

Efsen Axel Valdemar (f 1893) da civilshyingenioslashr 1948 prof i jernbeton og mate-riallaeligre ved Polyteknisk Laeligreanstalt s aring udnaeligvnt til teknisk konsulent for det argentinske arbejdsministerium hvorshyfor professoratet foreloslashbig for 2 aringr vareshytages af B J Ramboslashll

efterbevilling efterfoslashlgende godkendelse af afholdelse af en udgift som ikke paring forharingnd er bevilget paring finansloven el anshyden bevillingslov

efterbilleder opstaringr naringr man i nogen tid uafbrudt har betragtet en lys genstand og derparing vender blikket bort Sanseforshynemmelsen af den lyse genstand klinger langsomt af under farveskiften

efterbyrd (gi da byrd foslashdsel) moderkage aeligghmder og navlesnor som foslashdes efter barnet

efterboslashrsen den omsaeligtn af effekter paring en boslashrs som finder sted ml de noterings-berettigede vekselerere efter den off noterings afslutn under mere tvangfri former (efternotering)

efterforskning politiets tilvejebringelse af oplysn til brug for anklagemyndigheshydens afgoslashrelse af om retslig forfoslashlgning skal indledes i en straffesag

efterkaution kaution for en kautionist efterklangstid i rumakustikken den tid

der forloslashber fra en lydgiver tier indtillyd-energien er formindsket til env millionteshydel e der boslashr vaeligre af stoslashrrelsesordenen

sec er afgoslashrende for rummets akustik efterkrav 1) post- el jernbanevaeligsenets

opkraeligvning af et beloslashb ved udlevering af en forsendelse 2) Kreditors krav om betaling af et beloslashb som han opr ikke har regnet med at have til gode

efterlodning udlodning til arvinger el kreditorer efter at boet i oslashvrigt er sluttet

eftermodnlng modning af frugter froslash el andre planteorganer efter at de er hoslashstede e af vinteraeligbler og -paeligrer foreshygaringr i koslashlige rum bananer eftermodnes i opvarmede rum i fbrbrugslandet AEligtyshylen der udvikles af modnende frugter fremskynder e af mange slags frugt hvad der tit er uoslashnsket

eftermaringlsmand (eftermaringl tale for retten efter en mands doslashd) i aeligldre da ret den der skulle rejse sag i anl af manddrab (naeligrmeste mandlige arving)

efter os kommer syndfloden (fr apreacutes nous le deacuteluge [apraelig nuldelly3]) d v s vi kan vaeligre ligeglade den store katashystrofe kommer ikke foslashr vi er doslashde Udshytrykket tillaeliggges Mme de Pompadour

Efterretninger for Soslashfarende off fra soslashkort-arkivet siden 1885 ugentl udshysendte meddelelser vedr aeligndringer i far-vandsafmaeligrkning o a omfatt den stoslashrshyste del af verden svarende til eng Notice to Mariners

efterretningsvaeligsen et led el virke som i fred og krig samler oplysninger af mil vaeligrdi

efterskoler (kost)skoler der giver undershyvisning i alm skolefag og praktiske fag til unge ml 14 og 18 aringr

efterslag de toner der danner afslutshyningen paring en trille (eks) A trraquo

Efterslaeliggten Selskabet ~ for stiftet i Kbh 1786 Virkede forst ved oplysende foredrag og smaringskrifter Efterslag men oprettede 1797 med Edv Storm som inspektoslashr en filantroshypisk indstillet borgerlig realsk der endnu bestaringr som gymnasium i Kbh

efterslaeligt en ret sent foretaget 2 slaeligt af en graeligsafgroslashde

eftersposlashrgsel i oslashkon teori behov i forb m koslashbekraft

eftersaeligtning gramm en hovedsaeligtning der foslashlger efter en tilhoslashrende bisaeligtning (forsaeligtningen)

eftertryk kraelignkelse af forfatterretten ved uberettiget gengivelse af forfs vaeligrk

efterveer veer efter foslashdslen skyldes samshymentraeligkning af livmoderen naturlig proces

efteraringr aringrstid der beg omkr 23 9 efteraringrs jaeligvndoslashgn det tidspunkt da

Solen under sin aringrlige vandring ml stjershynerne passerer himlens aeligkvator fra N til S Ved e (omkr 23 9) er dag og nat overshyalt paring Jorden lige lange bortset fra reshyfraktionens virkning

e g fork f exempli gratia EG fork f poundsbjerg Gymnastikforening eg (Quercus) slaeliggt af skaringlfrugtfam

buske el traeliger med spredte blashyde Hanblomstershyne sidder i lange tynde haeligngende rakler hunblomshysterne paring oprette stilke Frugten (agern) er en noslashd ved grunden omshysluttet af en skaringl

S e r a f deg L pound pound E^ren^asern rekommer i Middelhavslandene Fl arter har stor oslashkon bet af kork-e (Qsuber) farings kork en anden art er vaeligrt for en skjoldlus der giver et roslashdt farvestof I Danm 2arteralm e el s t i lk-e (Q ro-bur) og vinter-e (Qsessiliflora) De ligshyner hinanden meget og bastarder ml dem forekommer ofte Stilk-e har sit navn efter hunraklestilken idet denne ved frugtmodningen er meget laeligngere end bladstilken mens den hos vinter-e hoslashjst er af laeligngde med denne Bladene hos begge arter omvendt aeliggformede fjeriappede Roden er dybtgaringende Barshyken hos unge e er glat hos gi staeligrkt fushyret Blomstring samtidig med loslashvspring som normalt er sidst i maj Frugterne modnes i sept-okt og falder ned ved loslashvshyfaldet Stammen bliver tit meget tyk I Nordskoven i Hornsherred findes de beshyroslashmte gi kaeligmpe-e (Storke-e Sno-e Konge-e) som maringler indtil 11 mi omshykreds De naturlige egbevoksninger der nu findes i Danm er dels virkelig egeskov (den stoslashrste er Hald egeskov ved Viborg) med rig underskov dels de jyske e-krat der maringske er rester af gi skove e indshyvandrede til Danm i stenalderen og forshytraeligngte skovfyrren Senere har boslashgen atshyter traeligngt e tilbage saringledes at naturlig egeskov nu er sjaeliglden I da skovbrug indshytager e kun et lille men dog stigende

1066 IO67 1068

Egadi 3oslash Egill Skalla-Grimsson

Hans Egede Ilja Ehrenburg

areal 1931 ca 16 600 ha d v s48 af det bevoksede areal (Jylland 29 Oslasherne 81) Vaeligksten er bedst paring naeligringsshyrig dybgrundet jord men e vokser bedre end boslashg paring toslashrre sandjorder og paring stift fladgrundet ler - e kultiveres oftest ved saringning af agern el ved plantning af etshyaringrige planter paring en afstand af ca 30 x 125 cm efter jordbearbejdning med plov el harve - Udhugningen (tyndingen) paringbeshygyndes ofte i 10-15 aringrs alderen gentages med faring aringrs mellemrum og foslashres staeligrkt saringledes at der ved 150 aringr ofte kun er ca 50 af de bedste traeliger tilbage pr ha Naringr der saeligdv ved 40-50 aringrs alderen kommer graeligs underplantes med loslashn avnboslashg boslashg el a - e producerer vort vaeligrdifuldeste gavntraelig som benyttes paring mange omraringshyder f eks moslashbler skibe vogne toslashnder parketgulve paeligle Barken og stubbene har tidl og i afspaeligrringstider vaeligret beshynyttet ved garvning af laeligder

Egadi [aeliggadi]Isoe ital for AEliggadiske Oslasher egaI (fr) lige ensartet jaeligvn egal i se r ingsfond valutareservefond til

sikring af en valutas kurs eacutegaliteacute (fr lighed) slagord for Demokrashy

terne i d fr revolution Egbert [aeligg-] konge af Wessex 802-39

samlede England 829 ege 1) fartoslashj af udhulet traeligstamme 2)

lille baringd der anvendes paring lavt vand 3) forbindelsesstang ml faeliglg og nav paring et hjul

Ege[ey9] Richard (f 1891) da biokemiker og ernaeligringsfysiolog profvedKbhsUniv 1928 Talr biokem arb - Laeligrebogen Fysiologisk Kemi (1926 4 udg 1943)

Egeb i aeligrg garingr d hovedgaringrd Oslashf Bogense Hed ca 1650-1931 Einsidelsborg Udshygjorde 1810-1921 s m Koslashrup grevskabet RoepstorfT Bygn fra 1831 fredet i kl B

egebregne (Dryopteris el Phegopteris) slaeliggt af engelsoslashdfam med dobbelte fjersnitdelte blade og frugthobe uden sloslashr 2 smaring 15-25 cm hoslashje sirlige arter findes i da skove

Egedal Johannes (f 1891) da geofysiker 1932 statsmeteor og chef for det da meteor instituts geofysiske afd Videnshyskabelige afh vedr bevaeliggelser i jordshyskorpen m m

Egede Hans (1686-1758) Groslashnlands apostel no praeligst af da slaeliggt som siden 1710 ud fra forestillingen om at Groslashnl var befolket af nordboer ivrede for en kirkelig gernings optagelse der Da han omsider ledsaget af sin opofrende hustru Gertrud Rask 1721 kom til Groslashnl og fandt en eskimoisk befolkning optog han under de vanskeligste karingr en mission blandt dem til han 1736 staeligrkt svaeligkket maringtte traeligkke sig tilbage E var ortodoks og havde besvaeligr ved at samarbejde med de pietistiske herrnhuter som fra 1733 optraringdte paring Groslashnl Efter sin hjemkomst virkede han for uddannelse af groslashnl missionaeligrer Hans gerning fortsattes baringde i Groslashnl og Danm af soslashnnen Poul E (1708-1789) Fra begge stammer bet litt dokument om groslashnlforhold(Portraeligt)

Egedes minde groslashnl Ausiait koloni paring en oslash v Diskobugtens sydside Anlagt 1759 677 indb (1946) stor hellefisk-fangst Transithavn for Nordgroslashnland E-distriktet (2417 indb (1946)) straeligkker sig fra Diskobugt til Nordre Stroslashmfjord Landet er ret lavt og dybt indskaringret af fjorde (111 se Groslashnland tavle 1)

Egedius Halfdan (1877-99) no maler nyromantiker i sine Telemark-motiver fremragende ill til Snorres Kongesagaer (udg 1896-99)

IO69

Egedorf Hans (f 1891) da jurist og emshybedsmand Fra 1938 amtmand i Tisted

egekis te kiste dannet af en paring langs flaeligkket og udhulet egestamme hvoraf den ene halvdel danner selve kisten den anden laringget Anv i aeligldre bronzealder til begravelse

Ege lokke hovedgaringrd paring Langeland Grundtvig var huslaeligrer her 1805-08 Bygn fra 1846

egenbevaeliggelse en fiksstjernes flytning paring himmelkuglen i loslashbet af et aringr e skylshydes fiksstjernernes bevaeliggelser i rummet i forh til solsystemet e maringles ved genshytagne maringlinger af fiksstjernepositioner Den stoslashrste kendte e er 103 buesek pr

-

bull

1

f 1

Karlsvognen for 100000 aringr siden i nushy

tiden og om 100000 aringr

aringr de fleste maringlte e udgoslashr kun nogle faring hundrededele af et buesekund pr aringrGnm meget lange tidsrum (mange aringrhundreshyder) vil e blive kendelige for det blotte oslashje (smlgn fig)

egennavn gramm ord der anv som spec betegn for et best individ spec doslashbe- og familienavne

egenskab 1) filos a) alt hvad der kan udsiges om en genstand b) faelignomener oplevede som fremtraeligdelsesformer for genstande 2) psyk karaktertraeligk el anshyden for en bestemt person kendetegnende ejendommelighed af psyk art

egenspaeligndinger spaeligndinger der holder hinanden i ligevaeliggt og ikke er fremkaldt af ydre kraeligfter e kan skyldes temperashyturforskelle og uensartet svind m m

Egens Vig nordoslashstligste del afKalvoslashVig egensvingningstid den tid som et

svingende legeme el en elektr svingshyningskreds er om at udfoslashre en hel svingshyning naringr det svinger frit

egentone fonet den tone hvori mundshyrummet er stemt ved artikulationen af en given sproglyd

egen veksel veksel lydende paring udstedeshyren selv

egenvaeliggt 1) vaeliggtfylde 2) belastningen paring en konstruktion hidroslashrende fra selve konstruktionens vaeliggt

egeperioden vegetationsperiodeiDanms alluvium afloslashste fyrreperioden og eftershyfoslashlges af boslashgeperioden Eg og elm vigshytige skovtraeliger e falder sammen med stenalder og bronzealder Litorinahav omkr Danm og i Oslashstersoslashegnene

Eger [aeliggaeligr] ty Erlau by i N-Ungarn ved Tiszas biflod Eger 32 000 indb (1941) Vinavl handel med landbrugsprodukter AEligrkebispesaeligde

Eger [eg3r] ty navn paring 1) floden Ohfe og 2) byen Cheb i Cechoslov

egern (Sciuridae) gnaverfam hvortil det alm e (Sciurus vulgaris) af varierende

farve (roslashd til sort om vinteren graringlig) m busket hale skovform lever af kogler noslashdder knopper rakler o 1 Bygger kugleformet rede Tidl kun i enkelte egne nu mere udbredt i Danm I koldere egne pelsdyr (graringvaeligrk) Beslaeliggtet er flyvee jorde murmeldyr

IO70

egernaber (Halpalidae) el silkeaber smaring vestaber langharingrede m busket hale og klolign negle Lever af frugter og smaringshydyr nordl S-Amer og Mellemamer

egernhale (Hordeum jubatum) art af slaeliggten byg (graeligsfam) e er kendelig ved de lange haringrfine udspaeligrrede stakke Indslaeligbt paring affaldspladser men sjaeliglden i Danm

egernspidsmus (Tupaiidae) fam af inshysektaeligdere egernlign m lang hale SOslash-Asien

Egernsund landsby paring Sundeved ved farvandet E der forbinder Flensborg Fjord og Nyboslashl Nor 1280 indb (1945) Tegl vaeligrks indus t ri

Egersund [-sun] no ladested i Roga-land 3400 indb (1946) Dalanes folkeshymuseum

Egeskov hovedgaringrd NV f Svendborg Foslashrst naeligvnt i 14 aringrh Stamhus 1810-

1925 Hovedbygn opfoslashrt ca 1554 af Frands Brockenhuus i en soslash er et dobshybelthus to bygn med faeliglles langside Fredet i kl A

egevikier (Tortrix verVdand) vikler m groslashnne vinger larven sammenspinder og aeligder blade af eg el boslashg skadelig

Egge Peter (f 1869) no forf Tidl soslashshymand kontorist o a Gennembrud med foslashlsomt-ironiske skildr af folkelivet i T roslashndelagen Almue (1891) Troslashndere (1898) De graring haringr (1904) skrev samtidig romaner med alment psyk sigte saringledes Hjaeligrtet (1907) og Jaeliggtvig og hans Gud (1923)

Eggen Arne (f 1881) no komponist 1918 organist i Drammen Har bl a komp symfoni i g mol og korvaeligrket Mjoslashsen

Eggers [aeliggsrs] Olga von (1875-18 5 1945) da forfatterinde og journalist 1941-43 red af raquoKamptegnetlaquo som saringdan idoslashmt 160 dages haeligfte for bagshyvaskelse (29 3 1943 v Hoslashjesteret) Inshyterneret efter befrielsen

Eggerth [aeliggaeligrt] Martha (f 1912) ung-amer sangerinde og filmskuespillerinde Kendt fra fl ty operettefilm Siden 1940 i USA G m Jan Kiepura

Eggjum-s tenen meget interessant og ejendommelig no runesten fundet 1917 formodentlig fra ca 700 Har de gamle runer (21 tegn) men ungt sprogpraeligg Tydningen af indskriften (om visse gravlaeliggningsceremonier) er usikker

egg-shells [aeliggfcefz] (eng egl aeligggeshyskaller) betegn for et hvidt saeligrl tyndt kin porcelaelign

eghjort Lu^canus ]cervus) stor torbist hannen med forlaeligngede 1 kindbakker larven i gi L 3 ege Udviklingen 5 aringr ^ U L J Meget sjaeliglden i Danm ^C^SX^Jf

Egholm f l da oslasher bl j H y a NV f Aringlborg (61 km2 Ti 124 indb (1945)) og i f W Store-Baeliglt taeligt N f U Agersoslash (1 km2 7 indb f ra|w 1

Egholm hovedgaringrd Oslashf Holbaeligk Hovedbygn (fra 1920 skilt fra avls- Eghjort han garingrden) opfoslashrt 1842 af krigsmin W Hafrner (1810-87)

Egil (oldn Egill) nord mandsnavn Ejgil en omdannet form

Egill Skalla-Grimsson (10 aringrh) isl hoslashvding og skjald boede paring borg i Borgarfjordur Foretog fl rejser i udshylandet (Engl No) Hans liv skildret i raquoEgils sagalaquo Af hans digtning er bevaret en del lejlighedsvers og tre store kvad Hdfudlausn (Hovedloslashsning) Sonatorrek

1071

Egils saga 3 Eigtved

(Soslashnnetabet den mest personlige lyrik i skjaldedigtningen) og Arinbjarnarkvida overs til da

Egils saga el Egla islaeligndingesaga forshymentlig skrevet ca 1220-30 af Snorri Sturluson i hvert fald af forf med fremshyragende anlaeligg som kunstner og histoshyriker E omspaelignder tiden fra foslashr Isls bebyggelse indtil ca aringr 1000 skildrer tre slaeliggtleds hist udfoslashrligst er afsnittet om Egill Skalla-Grimsson

Egilsson [aeligijels-] Sveinbjdrn (1791-1852) isl filolog Rektor i Reykjavik 1846-51 Hovedvaeligrker Lexicon poeticum (1854-60 revideret da udg v Finnur Jonsson 1916 og 1931) en lat ordbog over det gi skjaldesprog overs af de homeriske digte til islandsk og af adskillige sagashytekster til latin

Eacute g l a n t i n e se Fabre dEacute eglomisere (efter teknikkens opfinder en

fr kunsthandler Gtomy (slutn af 18 aringrh)) dekorere glas ved paring bagsiden at laeliggge en lak hvori dekorationerne (skrift figurer) er udsparede

Egmont (flamsk [aeligfmont] fr [aeliggmo]) Lamoral Greve af (1522-68) en af leshyderne for aristokratisk opposition mod Filip 2s styre Katolik henrettet af Alba Skildret (uhistorisk) som frihedsshyhelt i Goethes tragedie E (1790) hertil musik af Beethoven (op 84 komp 1810)

Egmont Mount [maunt aeliggmaringnt] el Tara nak i udslukt vulkan (2522 m) New Zealands nordoslash

ego (lat) jeg egocentrisk [-s-] (ego + centrum) i

usaeligdv hoslashj grad at vaeligre optaget af sig selv

egoisme (lat ego) selviskhed egenkaeligrshylighed tilsidesaeligttelse af hensynet til andre til fordel for en selv Mods altrushyisme

egregie (lat udmaeligrket egl ud af flokshyken) betegner tilfoslashjet til laudabilis (et quidem egregie) udmaeligrkelse ved embedsshyeksamen

egrenermaskine [-ner-] (fr eacutegrener taeligrske (korn)) rensningsmaskine (opshyfundet 1793) til at skille bomuldsfroslashshyharingrene fra froslashene Den alm e bestaringr af et antal rundsave der roterer hurtigt griber fat i bomulds fibrene og river dem loslashs fra froslashene

Egtved [aeliggt-] landsby 18 km SVf Vejle 895 indb (1945) Kendt gnm Egtvedshyfundet

Egtved-fundet (1921) fund fra aelig bronzealder af egekiste med en 20-aringrig kvinde Hendes velbevarede kortaeligrmede troslashje og korte skoslashrt af snore viser den unge piges dragt paring den tid (111 se tavle Bronzealder)

eacutegyptienne [e3ipsjaelign] eng skriftart fra omkr 1825 Haringr- og grundstreger er lige staeligrke

Eacutegyptienne

Paul Ehrlich Erling Eidem

Ehrencron-Kidde Astrid (f 1871) da forfatterinde AEliggtede 1907 Harald Kidde afgoslashrende gennembrud med romanen De Stille Dage (1906) desuden maeligrkes isaeligr en romantrilogi fra Varingrmland Broslashdrene Nystad - Broslashdrehuset - Bjcergmands-garingrden (1925-27) Fint romantisk stemt gemyt

Ehrencron-Miiller [mylar) Holger (f 1868) da bibliograf broder til A E 1901-38 leder af Det Kgl Bibls da afd Udgiver bl a af Da Bogfortegnelse (1893-1934) og Forfatterleksikon omfattende Danm No og Isl indtil 1814 (1924-35)

Ehrenpreis [-prais] Marcus (f 1869 i Lemberg) overrabbiner i Sthlm b 1948 Forf til skr om joslashdedommen der i hoslashj grad har beriget den sv-joslashd litt I saeligrshydeleshed kan naeligvnes Israels moten med folken (1934) Skalder och Siare som byggt Israel (1943) Mitt liv mellan Oster och Varingster (1946)

bullEhrenstrahl [-stral] David Klocker von (1629-98) ty-sv maler f i Hamburg Portraeligtter og historiebilleder

Ehrenstraringhle David (opr Nehrman) (1695-1769) sv retslaeligrd 1720-53 prof i Lund Grl den vidensk behandling af sv ret

Ehrensvaringrd[-svaringrd] Augustin (1710-72) sv ingenioslashrofficer Tilsluttet Hattepar-tiet medl af Sekreta utskottet 1746-60 Ledede efter afstaringelserne i Finland 1743 genopbygning af forsvar mod Rusl skabte staeligrk Skaeligrgaringrds-flaringde byggede faeligstn Sveaborg uden for Helsingfors

Ehrlich [erlix] Paul (1854-1915) ty-joslashd laeligge fra 1899 leder af Institut fiir experimentelle Therapiei Frankfurt aM Anv farvestoffer dels i den mikrosk teknik dels som laeliggemidler opdagede 1906 s m japaneren S Hata (f 1873) salvarsanet E satte maringlingen af toksin og antitoksin i system og opstillede en teori (s idekaeligde teorien) for antistoffers dannelse og virkemaringde Nobelprisen 1908 (Portraeligt)

Ehrling Sixten (f 1918) sv kapelmester 1940 ved operaen i Sthlm

Ei Blot til Lyst Det Kongelige Teaters motto forf af hoslashjesteretsassessor Chrishystian Frederik Jacobi (1739-1810) medl

Ehlers [e-J Edvard (1863-1937) da dermatolog overlaeligge ved Kbhs Kom-munehosps 4 afd Udarbejdede hurtigshykuren for fnat

Ehlers [e-] Holger (f 1899) da oftal-mologoslashjenspecialist ved Det Kgl Blinde-inst 1938-1947 Prof v Kbhs Univ og overlaeligge v Rigshosp 1947 Har bl a studeret oslashjenlidelser ved naeligsebihule-betaeligndelser og arbejdet med hornhinde-transplantation og operationer for netshyhindeloslashsning

Ehlers Kollegium se Elers Kollegium Ehmcke [em-J Fritz Helmut (f 1878)

ty skrifttegner og bogkunstner har bl a tegnet skriften ehmcke antikva og kursiv

Ehrenbreitstein [eranbraitftain] efter L Verdenskrig sloslashjfet ty faeligstning ved Rhinen over for Koblenz

Ehrenburg [-burk] Ilja (f 1891) sovjet -russ forfatter Vakte i 20erne eur intershyesse ved sine store tidssatirer Julio Jure-nito (1923) D E 10 HK (1930) og lette ironiske noveller Med romanen Skabelshysens Anden Dag (1933) som skildrer in-dustrialiseringstiden gik E ind for den socialistiske realisme Modtog Stalinshyprisen for romanen Paris Fald (1943) (Portraeligt sp 1069)

af teaterdirektionen Foslashrste gang sat over prosceniet ved ombygningen 1774 1798 erstattet med raquoCastigat ridendo moreslaquo (den revser saeligderne gnm latter) hvilket voldte utilfredshed fra 1817 genindsat over prosceniet

Eichendorff [aixan-] Joseph (1788-1857) ty forfatter E-s romantiske naturshypoesi opnaringede som udpraeligget stemnings-kunst stor popularitet ligesom fortaeligllinshygen Aus dem Leben eines Taugenichts (1826)

Eichhorn [aixhorn] Karl Friedrich (1781 -1854) ty retshistoriker Hovedvaeligrk Deutsche Staats- undRechtsgeschichte I-IV (1808-23 5 udg 1843-44) Havde baneshybrydende bet for ty retshist videnskab i 19 aringrh

Eichsfeld [aixsfaeliglt] ty hoslashjslette SV f Harzen Kalilejer

Eickhoff faikof] Gottfred (f 1902) da billedhugger medl af raquoGroslashnningenlaquo fra 1935 Roepiger (Sakskoslashbing) portraeligtshybuster statuetter m v (111 sp 1073)

Eide [aeligida] no turiststation inderst i Granvinfjorden (en gren af Hardanger-fjorden) 200 indb (1930)

Eidem [aeligi-J Erling (f 1880) sv teolog Prof i N T i Lund 1928 aeligrkebiskop 1931 Leder i det oslashkumeniske arbejde (Portraeligt)

eidetikere (gr eidos billede) E R Jaenschs betegn for personer (isaeligr boslashrn og unge) som kan forestille sig sete genshystande (omtr) lige saring tydeligt som de blev set

Eidfjord [aeligi(d)fjor] inderste del af Har-dangerfjord

Eidi [aije] da Eide bygd paring Eysturoy Faeligroslasherne 600 indb (1945)

eidola (idoler) (gr) fordomme illusioshyner

Eidsfjord [aeligi(d)sfjor] navn paring fl no fjorde den stoslashrste skaeligrer sig ind i den til Vesteraringlen hoslashrende oslash Langoslashy

Eldsiva-ting [aeligi(d)-] fra forhist tid Lagtinget for oplandene i Norge opshyhaeligvet 1749 Tingsted paring Eidsvoll

Eidsvoll [aeligi(d)s-] no stationsby ca 70 km NOslash f Oslo ca 340 indb I E ligger det gamle tingsted Eidsivatinget

Gottfred Eickhoff Roepiger (Sakskoslashbing)

og Henrik Wergelands barndomshjem 5 km SV f stationen ligger Eidsvol ls-bygningen den gi hovedbygning for det 1624 oprettede E verk hvor rigsforshysamlingen i 1814 afholdtes

Eidsvolldagen 17 maj no nationaldag til minde om Eidsvoll-forfatningen (1814)

Eidsvoll-forfatningen Norges grundshylov opr givet af Christian Frederik (Christian 8) 17 5 1814 efter vedtagelse af grundlovgivende forsaml paring Eidsvoll

Eifel [aifal] del af de Rhinske Skifer-bjerge Tyskl E danner et 3-500 m h plateau m hoslashjere basaltbjerge (746 m) og udslukte vulkaner talrige soslashfyldte eksplosions kratere (Maare) mineral-kilshyder m v Frugtbare dale Vinavl

bullEiffel-taringrnet 300 m h taringrn i Paris bygget af ingenioslashr Alexandre Gus t ave Eiffel [aeligfaeligl] (1832-1923) til verdensshyudstillingen 1889 Var i mange aringr vershydens hoslashjeste bygning

Eiger [aigar] 3970 m h bjergtop i Jung-frau gruppen Schweiz

Eigtved [ai(g)tvedj Nikolai (I70i-54)aringa arkitekt og officer Studierejse til Ital for kgl understoslashttelse 1732-36 derefter hofbygmester Opfoslashrte bl a Marmorshybroen og dens pavilloner (tegn 1739 opf 1741 ff) Prinsens Palaelig (1743-44) So-fienberg v Rungsted (1744) Den Kgl Moslashnt (1744-50) Det GL Kgl Teater (1747-48) Asiatisk Kompagnis Pakhus i Strandgade (1748-50) E-s hovedvaeligrk

1072 IO73 1074

Eijkman

Asiatisk Kompagnis Pakhus

er de 4 palaeliger paring Amalienborg (tegn 1749 i forb med projekt til anlaeligg af Frederiksshystaden) hvis udformning er inspireret af Hals senbarokke palaeligstil Endv talr Iandslotte herregaringrde og landsteder E har haft afgoslashrende bet for da arkit i 18 aringrh Han bragte fr rokoko til genshynembrud i Danm og bestemte - v arshybejder inden for alle arkits genrer -dens nat udvikling (111 se endv Amashylienborg og Christiansborg (Marmor-broen))

Eijkman [aeligik-j Christiaan (1858-1930) holl-ind laeligge der i 1893 paringviste at beriberi skyldes mangel paring et stof der findes i risklid Dette stof blev kaldt vitamin nu Bt vitamin el thiamin

Eilschov [ailskou] Friderich Chr (1725 -50) da populariserende filosof Foreshyslog i en afh 1747 undervisn i videnshyskaberne paring da og dannede selv en rk da kunstord hvoraf adsk anv endnu

Eimskipafeacutelag Islands [aeligimsgjepa-fjeIak] (isl eimskip dampskib) isl dampskibsselskab grl 1914 besejler bl a regelm Kbh

Einar el Einert nord mandsnavn den nuv form laringnt fra oldn

Einarr Skulason se Skulason Einarr bullEinarson Laringrus (f 1902) 1936 prof i

anat ved Aringrhus Univ Talrige arb med anat og neurohistol indhold

Einarsson [aeligi-] BaWvi(1801-33)isl forshyfatter Jur embedseks i Kbh 1832 Udg tidsskriftet Armann d alpingi fra 1828 hvor tidens sposlashrgsmaringl behandledes i dialogform foreslog som den foslashrste Altingets genoprettelse

Einarsson Gissur (1508-15) Isls foslashrshyste luth biskop

Einar Tambarskjelve [-Jaeliglva] no hoslashvshyding deltog islaget ved Svold fordrev 1030 Olav den Hellige stoslashttede Magnus den Gode draeligbt af Harald Haringrderaringde G m Haringkon Jarls datter Bergljot

Ei naudi[aeligi-] Luigi(f 1874) ital politiker Nationaloslashkonom talsmand for liberal oslashkonomi katolik skarp modstander af socialisme Senator fra 1919 undkom efter opposition mod tyskerne til Schweiz 1943 1945-47 leder f ital statsbank 1947^48 budgetmin Opnaringede begraelignsshyning af inflation Fra maj 1948 Italiens praeligsident

Eindhoven [aeligindhov3 aeligint-] by i sydl Holl i prov N-Brabant 133 000 indb (1947) Jernbaneknudepunkt Hurshytigt voksende industriby hvis vaeligkst navnlig skyldes Philips store radiofashybrikker Desuden Tekstil- og tobaksshyindustri Som foslashrste stoslashrre holl by beshyfriet 18-19 9 1944 af eng luftlande-tropper

Einhard (d 840) frankisk historiker skrev Karl den Stores hist (da overs 1878) og en aringrbog for 741-829

einherjer (oldn enestaringende kaeligmpere) de doslashde kaeligmper hos Odin i Valhal

Eins idelsbor g ca 1650-1931 navn for Egebjaeligrggaringrd

Einsiedeln [ainziidaln] by i kanton Schwyz Schweiz 8400 indb (1941) Benediktinerkloster (grl 934) nuv bygshyning opfoslashrt 1704-18 Valfartssted

Einstein [ainjtain] Albert (f 1879) ty-joslashd fysiker 1909-11 prof i Zurich 1911-12 i Prag 1912-14 i Zurich 1914-33 prof i Berlin og direktoslashr for Kaiser Wilh Inst fur Physik emigreret 1933 til USA knyttet til Institute for Advanced Study i Princeton Amer statsborger Har udfoslashrt grundlaeligggende teoretiske arshybejder over stoffernes varmefylde og den fotoelektriske effekt men er isaeligr bekendt

Aring2z som skaberen af relativitetsteorien af hvilken den specielle del fremsattes 1905 og den alm relativitetsteori i 1915 Nobelpris 1921 (Portraeligt)

Einthoven [aeliginthoivan] Willem (1860-1927) holl fysiolog Grundlaeligggeren af elektrokardiografien Konstr et streng-galvanometer v hj af hvilket han kunne registrere de svage elektr stroslashmme ved hjertets kontraktioner Nobelpris 1924

EIR autom-kendingsm f Eire Eire eng [aeligara] irsk Eacuteire [aeligra] (til 1937

Irske Fristat) republik omfattende Irland undt den nordoslashs ti del (Nord-Irland som hoslashrer under Storbritannien (kort se Engl) 69 000 km2 3 023 000 indb (1948) d v s 44 pr km2 Prov Leinster Munster Connacht og en del af Ulster Hovedstad Dublin Terraelign geologi og klima se Irland E-s befolkshyning er siden 1841 (65 mill) garinget tilbage p gr af udvandring 1936-46 var den naturi befolkningstilvaeligkst 175 000 udshyvandringen 190 000 Det gi irske sprog af keltisk opr (i 1936 talt af 24 af indb) er off sprog (skolesprog) ved siden af engelsk og del breder sig stadig 93 af bef er rom-kat - Moslashnt maringl og vaeliggt som i Engl men med irske navne -Erhverv E havde 1945 26 agerjord 42 graeligsgange 15 skov Vigtigste afgroslashde er graeligs til hoslash vigtigste kornart er havre (1945 726 000 t) fulgt af hvede (1945 573 000 t) og byg (1945 150 000 t) kartofler 1945 3 mill t Bet kvaeliggavl 1947 4 mill stk kvaeligg 21 mill faringr 05 mill svin 04 mill heste og 17 mill hoslashns Der laeliggges vaeliggt paring koslashdproduktion Smoslashrproduktion 1946 28 000 t (V af Danms) Vaeligrdi af fiskeri 1945 690 000 pound Industrien (overvejende landbrugsshyind) er afhaeligngig af kulimporten og dershyfor knyttet til kystbyerne dog er den store Shannon kraftstation begyndt at forsyne landet med elektr stroslashm -Handel Udfoslashrslen hvoraf 80-90 garingr til Engl bestaringr af dyr koslashd smoslashr aeligg bacon oslashl Indfoslashrslen bestaringr af kul olie foder- og broslashdkorn jern staringl og industrishyvarer Handelsbalancen er passiv

Forfatning Den opr forfatn af 6 12 1922 er aeligndret fl gange Styreshyformen er republikansk en praeligsident (uachtararingn) valgt paring 7 aringr v direkte folkeafstemn sammenkalder og oploslashser (eft premiermins raringd) parlamentet signerer love udnaeligvner (eft Daringils forshyslag) premiermin (taoiseach) o a regs-medl (eft premiermins forslag) Nashytionalparlamentet (Oireachtas) bestaringr af praeligsidenten og de to huse Daringil Eacuteireann (Repraeligsentanternes Hus m 138 medl valgt v alm valgret) og Seanad Eacuteireann (Senatet m 60 medl hvoraf 11 udnaeligvnt af taoiseach 6 valgt af universiteterne 43 fra 5 kandidatlister der repr forsk erhverv og sociale lag) Valgrets- og valg-barhedsalder 21 aringr valgperiode 5 aringr Senatet maring i hoslashjst 90 dage behandle lovforslag oversendt fra Daringil men har ingen vetoret Regeringen (7-15 ministre under taoiseachs ledelse) har den udshyoslashvende magt under ansvar over for Daringil - Kirken Til romerkirken hoslashrte 1936 2 700 000 til den anglikanske kirke 145 000 og til den presby terianske 28 000 Der er 4 kat og 2 anglik bispedoslashmmer Skolevaeligsen Siden 1926 skolet vang fra 6 til 14 aringr 2 univ - Historie Jan 1922 anerkendte det i 1919 oprettede irske parlament forliget af dec 1921 med d brit reg hvorefter Den Irske Fristat fik dominion-status mens Ulster (N-Irland) blev ved Storbrit De Valeacutera gik imod Irls deling nedlagde praeligsishydentposten og bekaeligmpede den nydanshynede reg Collins Foslashrst 1923 genopretshytedes roen 1932 sejrede De Valeacuteras parti Fianna Faringil og der indledtes nu en eng fjendtlig politik (naeliggtelse af troskabsshyed og rentebetaling) som resulterede i toldkrig der foslashrst bilagdes 1938 (irske indroslashmmelser) Fra 1936 var den eng konges myndighed i E-s indre forh opshyhaeligvet og i den nye forfatn 1937 naeligvnes Engl ikke 1938 fik De Valeacutera flertal 1939 erklaeligrede E sig neutralt (men mo-

Eisenstein

Albert Einstein DwightDEisenhower

biliserede) og afviste 1940 og -41 eng oslashnsker om at anvende irske havne Ved valget 1943 mistede De Valeacutera sit absolutte flertal men stoslashttedes af farshymerpartiet og marts 1944 afviste han USAs krav om afbrydelse af den dipl forb m Tyskl og Jap ligesom han kondolerede den ty gesandt i Dublin v Hitlers doslashd 1944 udnyttede De Valeacutera arbejderpartiets spraeligngning til udskrivshyning af valg og fik flertal men de siden 1945 stadig forvaeligrrede oslashkon forhold der 1947 kulminerede i dollarkrise og fortsaeligttelsen af krigstidens undtagelses-love (censur) bevirkede at De Valeacutera febr 1948 mistede flertallet og afloslashstes af Costello i spidsen for koalitionsreg der samlede repraeligs fra yderste hoslashjre til yderste venstre kun forenet i oslashnsket om at styrte De Valeacutera Handelsaft nov 1947 indledede snaeligvrere samarb m Engl men det 1946 dannede parti Clann na Poblachta gik imod dette E regnes til Marshall-landene men blev aug 1947 forment optagelse i FN ved russ veto Min Costello understregede krav om N-Irlands forening m Eire genshynemfoslashrte dec 1948 med De Valeacuteras stoslashtte lov der ophaeligver eng konges stilling som forbindende led ml E og commonwealth-landene Efter vedt om fuld loslashsrivelse fra brit imperium proklameredes E som fri republik 1841949 Tilbud om deltashygelse i Nordatlant Traktat afvistes saring laelignge der stod tropper paring Irland

Eirene i gr rel freden personificeret som gudinde

bullEirlksfjorSr nordbonavn for Tunug-diiarfik

Eiriks jokull [aeligirifsjo goslashdl] 1675 m hoslashjt 100 km3 stort firndaeligkket plateau i Island N f Langjokull

Eirfksmal brudstykke af oldisl skjaldeshykvad af ukendt forf E er digtet kort efter Erik Blodoslashkses fald (954) og beshyskriver hans festlige modtagelse i Valhal

eis [eis] mus tonen e forhoslashjet til halvshytonetrin ved et foranstaringende poundf

Eisen [aeligzaelign] Charles (1720-78) fr grashyfiker En af det 18 aringrhs mest charmeshyrende bogillustratorer La Fontaines forshytaeligllinger med hans stik er rokokoens mest eftertragtede bog

Eisenach [aizanat] ty by i Thuringen ved foden af Wartburg 53 000 indb (1939) Tekstil- og laeligderindustri m v

Eisenhower [aizanhauar] Dwight David (f 14 10 1890) USA-officer Ledede tankafd i 1 Verdenskrig Ved besaeligtshytelsen af fr Nordafrika nov 1942 chef for de samlede stridskraeligfter ledede inshyvasionen i Italien modtog 3 9 1943 Italiens kapitulation Overtog dec 1943 ledelsen af d allierede invasionshaeligr i Engl febr 1944 chef for SHAEF oslashverstkommand f invasionen i Frankr 6 6 1944 flg Undertegnede 5 6 1945 aftale om ty besaeligttelseszoner medl af allieret kontrolraringd i Tyskl til nov 1945 generalstabschef (efter Marshall) nov 1945-nov 1947 Afslog republ praeligsishydentkandidatur 1948 udtraringdte af haeligren maj 1948 rektor fColumbia Univ Febr 1949 midlertidigt praeligs f de tre forsvars-grenes stabskomiteacute Crusade in Europe 1948 (da Korstog i Eur s aring) (Portr)

Eisenstadt [aizanjtat] hovedstad i Bur-genland Oslashstrig 9000 indb (1946)

Eisenstein [aizanjtain] Serge Mihaj-Jovitj (1898-1948) russ filminstruktoslashr udd som ingenioslashr 1920-22 ved teatret som Meyerholds assistent deb v filmen med raquoStrejkelaquo (1924) siden fulgte raquoPan-

1075 1076 1077

Eising

S M Eisenstein Gdsta Ekman

serkrydseren Potemkinlaquo (1925) raquo10 Dage som Rystede Verdenlaquo (1927) raquoGeneralshylinienlaquo (1929) E-s russiske stumfilm alle med revolutionaeligrt motiv har haft afshygoslashrende indflydelse paring filmkunstens udshyvikling og formsprog Bragte s m Pu-dovkin nyt liv til filmen ved at erstatte intrige og stjernespil med kamerateknik og montage og ved den koldt dynamiske voldsomhed der er hans kendemaeligrke som kunstner Han forsoslashgte sig 1929-32 uden held i Hollywood og Mexico Af hans sidste film skal naeligvnes raquoAleksander Nevskijlaquo (1938) og raquoIvan den Grusommelaquo (1943) hvis 2 del (1946) straks blev forshybudt (Portraeligt)

Eis ing Esper (f 1876) da arbejdsgiver-leder 1906 murermester 1938mdash41 form f Arbejdsgiverforeningen Talrige tillidsshyhverv

eisis [ei-] mus tonen e forhoslashjet to halvtonetrin ved et foranstaringende dob-beltkryds

Eisleben [ais-] ty by i Sachsen-Anhalt V f Halle 23 000 indb (1939) stort kobshybervaeligrk (Mansfeld) I E foslashdtes og doslashde Luther

eisteddfod [3iste5varingd] (walisisk raquosamshylinglaquo) de walisiske barders (digteres) moslashder med digteriske vaeligddekampe Garingr tilb til keltisk tid og blomstrede endnu i middelalderen Sidste e fandt sted 1681 Genoplivet i Wales i 19 aringrh i form af sangerstaeligvner

Eitzen [aitssnj Paul von (1521-98) sushyperintendent i Slesvig fra 1562 og af afgoslashrende bet for landsdelens reformashytoriske ordn

Eivin(d)(oldn Eyvindr)no og isl mands-navn optaget i da i 19 aringrh

ejaculatio praeligcox sygelig hurtig saeligdshyudtoslashmmelse ofte foslashr samlejet endnu er begyndt

ejakulere (lat) udsproslashjte fremstoslashde Ejby 1) oslashstl bydel i Odense 2) stationsby

(Middelfart-Tommerup) 15 km SOslash f Middelfart 1196 indb (1945)

ejdammer-ost fejlagtig betegn for

Edam-ost Ejde da navn paring Ei5i Eiderdanske tilhaeligngere af da graelignse

ved Ejderen (Soslashnderjyll noslashje knyttet t Danm Holsten udskilt) Ejderdanskhed vandt staeligrkt frem fra ca 1840 da de natlib rejste tanken i modsaeligtning til helstatsmaeligndene og slesvigholstenerne soslashgtes forgaeligves gennemfoslashrt 1848-50 faldt med nederlaget 1864

E jderen ty Eider [aidsr] graelignseflod ml Slesvig og Holsten opstaringr S f Kiel ved tilloslashb fra soslasherne Nedder Grieben og Bothkamp loslashber mod N gnm Westensee og Flemhudersee boslashjer saring mod V idet den danner graelignse ml Sydslesvig og Holshysten gennemstroslashmmer Rendsborg og udshymunder i Nordsoslashen ved Toslashnning efter et staeligrkt bugtet loslashb gnm marsken og forbi Frederiksstad 188 km 1 deraf 144 km sejlbare

Ejder kanalen el Slesvig-Holstenske Kanal kanal anlagt 1777-85 ml Kielerfjord og Ejderen NOslash f Rendsburg nedlagt efter aringbningen af Kielerkanalen E var 34 km 1 35 m dyb og havde 6 sluser

Ejdersted ty Eiderstedt [aidgrjtaeligt] halvoslash (marsk) i Sydslesvig N f Ejder-mundingen

Ejderstenen sten ca 1671 anbragt paring Holstenske Port paring Ejderoslashen i Rends-borg m lat indskrift Eidora Romani Terminus Imperii (Ejderen det rom rishyges graelignse) Fjernet 1806 (planerne om

5h Holstens indlemmelse i Danm) nu i Kbhs toslashjhus

ejefald da betegn for genitiv ejektor (lat ejicere drive (ud)) damp-

straleapparat hvor dampens stroslashmnings-energi benyttes til at suge vaeligdsker (vand) el gas (luft) e anv paring lokomotiver som foslashdepumpe for kedelvandet

ejendomsdom dom hvorved en persons ejendomsret til en fast ejendom el en loslashsoslashreting fastslarings

ejendomsforbehold saeliglgerens forbeshyhold om at ejendomsretten til tingenfoslashrst skal overgaring til koslashberen naringr hele koslashbeshysummen er betalt Navnlig praktisk ved koslashb af loslashsoslashre paring afbetaling

ejendomsforbrydelser forbrydelser rettet mod den private ejendomsret el andre private formuerettigheder Omfatshyter de egl berigelsesforbrydelser og forsk-artede forbrydelser som tingsbeskadigelse modtagelse el indroslashmmelse af returkomshymission insolvente skyldneres forringelse af deres formue m fl

ejendomsret befoslashjelse til inden for lovshygivningens rammer at raringde over en ting og udelukke andre fra raringdighed over samme

ejendomsskatter de indtaeliggtskildeskatshyter som paringhviler faste ejend i Danm nu isaeligr ejendomsskyld grundskyld og grundstigningsskyld e betyder mest for kommunerne saeligrlig landkomm

ejendomsskyld skat af fast ejendom paring grundlag af dennes vurdering i penge Indfoslashrt i Danm 1903 til afioslashsn af hart-kornsskat paring landet og bygningsafg i byerne omfattende baringde jord- og bygn-vaeligrdi Siden 1922 beskattes jordens vaeligrdi saeligrskilt v grundskyld som er hoslashjere end e der beregnes paring grundlag af forskellen ml ejendommens saml vurshyderingssum og grundvaeligrdien Vurderinshyger til e holdes normalt hvert 5 aringr e indbragte 1946-47 90 mill kr hvoraf 7 til staten 19 til udlignfonden og 64 til kommunerne

Ejer Bavnehoslashj hoslashjdepunkt 9 km SV f Skanderborg 17095 m (det naeligrliggende Moslashllehoslashj 17100 m) Udsigtstaringrn med pille hvis top (18336 m) er Danms hoslashjeshyste punkt

ejerlav undertiden ogsaring bylag landsbyshysamfundet under jord faeligllesskabet Paring dets egen forsamling (bystaeligvnet gadestaeligvshynet grandestaeligvnet) hvor oldermanden foslashrte forsaeligdet droslashftedes og afgjordes de anliggender som stod i forb med jord-faeligllesskabet

ejerpant Hvor en panteret i en fast ejenshydom ophoslashrer f eks ved at ejeren betaler panthaveren hans tilgodehavende op staringr der i reglen en tom plads i prioritetsshyordenen der kan benyttes af ejendomshymens ejer hvis han oslashnsker at optage et nyt laringn i ejendommen Indtil dette sker siges ejeren at have et e for det beloslashb som den bortfaldne panteret repraeligsenshyterede I det omfang det gyldigt kan vedshytages at efterstaringende panterettigheder rykker op bliver der ikke tale om e

ejestedord d s s possessivt pronomen Ejgil da mandsnavn omdannet af Egil ejjubider [aiju-] aeliggyptisk dynasti 1171

-1250 grl af Saladin Ejler da mandsnavn kommet fra ty i

middelalderen E jstrup da landsby og station (Ejstrup-

hol m) (Brande-Silkeborg og Horsens-Ejstrupholm) 794 indb (1945)

Ejstrup Kai (f 1902) da maler og grashyfiker medl af Corner ekspressionistiske landskaber og figurbilleder

ek- (gr ek ud) ud bort fra Ek [ek] Karin (1885-1926) sv forfatshy

terinde Naringede i digtsaml Dod och liv (1925) en forklaret form af sin daeligmpede foslashlsomme lyrik

eka- (sanskr eka en) forstavelse anv ved betegn af et grundstof ved det grundstof som staringr umiddelbart foran det inden for samme gruppe i det periodiske system og som det maring forventes at vaeligre beslaeliggtet med i kern henseende Isaeligr anv tidl ved ukendte grundstoffer i de dengang tomshyme pladser i det periodiske system f eks eka-jod = astateka-caeligsium = francium

ekliptika

Ekbacken [ek-] 358 m h sv bjerg (Vastergotlands stoslashrste) ved Ulricehamn

E k b a t a n a by i det gi Medien nuv Rashymadan Achaeligmenidernes og de parthiske kongers sommerresidens Under sassa-niderne hovedstad i S-Medien Erobret af araberne 645

ekchymose [aeligky-] (ek + chein udgyde) gr blodudtraeligdning i og under huden el tynde hinder

Ekeberg [eiksbar] 205 m h plateau og villakvarter af Oslo paring Oslofjordens oslashstshyside soslashmandsskole Paring E findes helleshyristninger og en ty raquoaeligreskirkegaringrdlaquo

Ekeberg [ekabaeligrj] Birger (f 1880) sv retslaeligrd 1907 prof i Sthlm 1920-21 og 1923-24 justitsmin 1925-27 medl af Hogsta domstolen 1927-31 praeligs f Lag-beredningen 1931-47 praeligs f Svea Hov-raringtt 1947 riksmarskal Indtager en fremshytraeligdende plads i det faeligllesnordiske lovshygivningsarbejde

Ekeland Arne (f 1908) no maler fanshytastiske delvis surrealistiske motiver med marxistiske emner og kolorit af en oslashstershylandsk pragt

Ekelund [ek9lund] Vilhelm (f 1880) sv digter og filosof Haringnd vaeligrker soslashn fra Skaringne Begyndte som lyriker med forfinet naturshybeskrivelse bl a Melodier i skymningen (1902) og Dithyramber i aftonglans (1906) Overgaringr med essaysaml Antikt ideal (1909) til stejl intellektualisme og karakshyterdyrkelse Viser i senere saml Metron (1918) Vdst-Ostligt (1925) tiltagende symshypati f aringndelig harmoni ogsaring omfattende den kristelige mystik

Ekelof [ek3loslashv] Gunnar (f 1907) sv forfatter Debut med saml af surrealistishyske symboldigte Sent paring jorden (1931) Har i Sorgen och stjdrnan (1936) og Kbb den blindes sang (1938) anv en almengylshydig form til udtryk for intellektuel virke-lighedsfomaeliggtelse

Ekenarings [-naeligs] fi Tammisaari fi by NOslash f Hango 4200 overv svensktalende indb (1947) Havn Grl 1546

Ekenarings sv herregaringrd i Ostergotland An selig hovedbygn fra slutn af 16 aringrh

ekklesia (gr ekkWsia) I) Folkeforsamshylingen i det gi Graeligkenl 2) den kristne menighed 3) kirken (jfr ecclesia)

Ekklesiastes (gr praeligdikeren) Praeligdikeshyrens Bog

ekko (gr) tilbagekastning af lydboslashlger fra mure klippevaeliggge el lign i saring store afstande at den tilbagekastede lyd kan skelnes fra den opr Da lydhastigheden er 340 msek vil for en afstand paring 340 m e komme efter 2 sek forloslashb

EkkodaTen el Kodal spraeligkkedal paring Bornholm i Almindingen ved foden af Rytterknaeliggten

ekkolodning anv til maringling af vanddybshyder ved benyttelse af ultrakorte lydboslashlshyger (ultralyd) som afsendes fra et skib reflekteres fra havbunden og opfanges af en modtager hvorved dybden kan beregshynes naringr man kender boslashlgernes hastighed e kan anv til afstands- men ikke til retshyningsbestemmelse Apparatet ekkolod registrerer kontinuerligt de enkelte lodshyskud der kan optegnes paring kurvepapir

ekkoradio radar og andre radiosystemer der benytter reflekterede radioboslashlger for bestemmelse af afstand og retning til en fjern genstand

eklamp si (gr eklampein fremstraringle) kortshyvarige anfald af bevidstloslashshed med mushyskelkramper bagefter lang soslashvn ligner ganske epileptiske anfald Optraeligder hos boslashrn med infektionssygd hos kvinder i slutn af svangerskabet og under foslashdselen endv hos alkoholister

eklatant (fr eacuteclater springe i stykker) opshysigtvaeligkkende effektfuld

eklekticisme (gr ekleacutegein udvaeliglge) en udvaeliglgen i filos kunst og videnskab ek lekt iker dender soslashger at samle traeligk fra forsk retninger resp andres meninger til et hele

ekliptika (gr eacutekleipsis udeblivelse forshysvinden) den storcirkel paring himlen som Solen foslashlger paring sin aringrlige vandring ml stjernerne e-s plan sammenfalder med den plan hvori Jordens bevaeliggelse omkr Solen foregaringr e haeliglder ca 23Vsa mod

IO78 1079 1080

ekloge

himlens aeligkvator e-s skaeligringspunkter m himlens aeligkvator kaldes foraringrspunktet og efteraringrspunktet

ekloge (gr udvalg) betegnede i oldtiden et digt udtaget af en stoslashrre sammenhaeligng I den rom kejsertid betegnede det en idyl el satire spec anv om Vergils hyrshydedigt e

eklogit (gr ekloge udvalg) en krystallinsk skifer bestaringende af granat og groslashn augit

Eklund [eklundj Johan (1863-1945) sv teolog biskop i Karlstad 1907-38 En af ophavsmaeligndene til den nyere sv kirkelighed isaeligr ungkirkebevaeliggelsen og dens korstogsideer Salmedigter

Ekman [ek-] Carl Daniel (1845-1904) sv ingenioslashr opfandt som kemiker ved Bergviks traringmassafabrik sulfit celluloseshymetoden (1872)

Ekman [ek-] Carl Gustaf (1872-1945) sv politiker Afholdsagitator liberal jourshynalist rigsdagsm 1911-32 Spraeligngte 1923 Lib Parti v krav om spiritusforbud 1923-32 leder for Frisindede Folkeparti Som behaeligndig leder af sin lille centrums-gruppe var E regeringschef 1926-28 1930-32 styrtet da det godtgjordes at han havde modtaget stoslashtte til partikasshysen af Kreuger

Ekman [ek-] Gosta (1890-1938) sv skuespiller Deb 1908 1913-25 v Sven-ska Teatern (Sthlm) 1926-30 meddirekshytoslashr v Oscarsteatern 1931-35 direktoslashr for Konserthusteatern og Vasateatem E udfoslashrte saringvel elsker- som karakterroller med elegance og charme forenet med psyk karaktertegning Gaeligstespillede i 30erne regelm paring Dagmarteatret i Kbh bl a i raquoHamletlaquo (1934) og Josephsons raquoKanske en diktarelaquo (1937) Indspillede ogsaring film (deb 1912) f eks raquoKarl 12laquo (1923-24) raquoSwedenhielmslaquo (1935) og raquoIntermezzolaquo (1937) Erindringer Den taringnkande August (1928) 1938 stiftedes E-s mindefond der aringrligt uddeler en pris t en scenisk kunstner (Portrsp 1078)

Ekman [ek-] Hasse (Hans) (f 1915) sv filminstruktoslashr manuskriptforf og skueshyspiller Soslashn af Gdsta E Trods visse letshykoslashbte virkemidler i sin kunst en af sv films mest evnerige unge Bedste film raquoMellem to Toglaquo (1943) og raquoKungliga Patrasketlaquo (1945)

ekonometri (gr oikonomikos oslashkonomisk + -metri) nationaloslashkon retning som fremhaeligver forb ml oslashkon teori og statishystik e udvikler og fremstiller aringrsagssamshymenhaeligngene ved matematikkens hjaeliglp Fremtraeligdende talsmaelignd er bl a Ragnar Frisch (no) og J Tinbergen (holl)

e Kr fork f efter Kristi (foslashdsel) ekrasit (fr eacutecraser knuse) brisant pikrin-

syre-spraeligngstof der tidl anv til ladshyning i granater

Ekron en af de 5 filisterhovedbyer eks- (lat ex ud af) forhenvaeligrende ud

bort fra Se ogsaring ex eksakt eks- + lat agere drive foslashre) fuldshy

endt helt noslashjagtig eksakte videnskaber betegn f mateshy

matik og fysik eksalteret (lat exaltare ophoslashje) overshy

spaeligndt i begejstret stemning ophidset eksa l t a t ion psyk usaeligdvanl ophidset sindstilstand

eksamen (lat examen undersoslashgelse) skoshylers og laeligreanstalters adgangs- aringrs- (el opryknings-) el afgangsproslashve En elev som indstiller sig til en e maring som eksa-mi nan d skriftligt ogel mundtligt lade sig eksami ne re (udsposlashrge) af en eksa-mi na to r (almvis laeligreren) og bedoslashmme af denne ogevt censorer Til ene kan man normalt kun indstille sig m et halvt el et helt aringrs mellemrum og et begraelignset antal (ofte 2 el 3) gange

eksamensfri mellemskole fra 1937 beshytegn for en saeligrlig form for de aeligldste da folkeskoleklasser afslutter uden eksamen Kan have fra 2 til 4 klasser

eksamensskolen i Danm de skoler der forbereder til mellemskole- real- alm forberedelses- og studentereksamen

eksaminatorisk maksime fremgangsshymaringde i visse retssager hvorefter dommeshyren ved at udsposlashrge parter og vidner tilshyvejebringer de til sagens paringkendelse forshynoslashdne oplysninger

3 ^

eksantem (gr eksantein bryde frem) udshyslaeligt ved smitsomme sygd og hudsygdomshyme

eksaration (lat exarare ploslashje ud) gletshyschernes og indlandsisens eroderende virkshysomhed

ek sark (gr eacuteksarchos anfoslashrer egl forshydanser) statholder i de byzantinske eks-arkater (store provinser) Karthago (534-647) og Ravenna (553-751)

eksartikulation eks -f lat articulus led) med fjernelse af et lem el dele heraf ved gennemskaeligring i et led

ekscellence [aeligksalaelignss] (lat excellentia fortraeligffelighed) opr fyrstelig aeligrestitel i nyere tid f hoslashjeste embedsmaelignd i Danm f personer af 1 rangklasse indtil 1913 alm anvendt f ministre

ekscentricitet [aeligksaeligntrisitet] eks- + centrum) mat en ellipses el hyperbels e er forholdet ml braeligndpunktsafstanden og laeligngden af den akse der garingr gennem braeligndpunkterne psyk ekscentrisk beshyskaffenhed afvigen fra det saeligdvanlige

ekscentrik rund skive paring roterende aksel med sit centrum i en afstand ekscentri-citeten fra akslens midtHnie kan erstatte en lille krumtap

ekscentrisk [-saelign-] eks- + centrum) 1) fys hvad der vedroslashrer et legeme der kan drejes om en akse der ikke garingr gnm legemets midtpunkt 2) psyk afvigende fra det saeligdvanlige vedtaeliggtsmaeligssige

e ks1 een t r is k anomali hjaeliglpe vinkel som benyttes ved fremstilling af planetershynes bevaeliggelse omkr Solen ifl de Kep-lerske love

ekscision (lat udskaeligring) med udskaeligshyring af et vaeligvstykke en svulst el lign Ved laeligsioner anv e af urene saringrrande og oslashdelagt vaeligv i dybden inden saringret sys el forbindes

ekscitation [aeligksi-] (lat excitare jage ud) ophidselse

eksegese (gr) udlaeliggning (af en tekst) inden for teol den videnskab der fortolshyker G og NT Laeligren om principperne for e kaldes hermeneutik ekse ge t bibelshyfortolker

eksekution (lat exsequi foslashlge efter) udshyfoslashrelse jur 1) fuldbyrdelse af straffedom henrettelse 2) udlaeligg d v s fuldbyrdelse af et krav for hvilket man har faringet dom ved at fogeden bemaeliggtiger sig visse af domfaeligldtes ejendele der derefter bortshysaeliglges ved tvangsauktion saringledes at det beloslashb hvormed salgssummen overstiger domhaverens krav tilbagegives domfaeligldshyte Undtagelsesvis kan udlaeligg ske uden forudg dom f eks p grundl af visse forlig el tinglyst pantebrev i fast ejenshydom I reglen gives der domfaeligldte 15 dage til at opfylde dommen (e-sfristen) inden udlaeligg finder sted

eksekutionskraft At en dom et forlig el andet grundlag har e betyder at det kan anv som grundlag for eksekution uden iagttagelse af yderligere formaliteshyter

eksekutive straffe haeligfte el boslashde hvis formaringl foruden at vaeligre straf for en lov-o vertraeligdelse er at gennemtvinge det overtraringdte paringbud e idoslashmmes undertiden administrativt (f eks en boslashde for udeshyblivelse fra maeliggling i aeliggteskabssager) Fra de egl eksekutive tvangsmidler adshyskiller e sig ved at de eksekutive tvangsshymidler som eneste formaringl har gennemshytvingelsen af en vis handlen el undladen

eksekutivkomiteacute udvalg der af forshysamling faringr overdraget at udfoslashre opgaver paring forsamls vegne

eksekutiv myndighed udoslashvende mynshydighed

eksekutiv proces d s s hurtig retsforshyfoslashlgning

eksekutor (lat egl den der udfoslashrer) pershyson der af en myndighed el privatperson er sat til at fuldfoslashre en best opgave isaeligr udfoslashre bestemmelserne i et testamente (testaments-e) afvikle et doslashdsbo

ekse kvatur (lat han maring foslashlge efter) godkendelse af en fremmed konsuls udshynaeligvnelse Sker ved at opholdslandets reshygering paringtegner konsulens patent (ud-naeligvnelsesbrev)

eksekvere (lat exsequi foslashlge efter) fuldshybyrde gennemtvinge henrette-

eksistentialisme

eksem (gr ekzein koge op) hudsygdom hvis symptomer er staeligrk kloslashe og dannelse af ganske smaring blaeligrer ved hvis bristning der kommer vaeligdske skorpedannelse og afskalning e er ikke smitsomt og kan optraeligde i enhver alder Aringrsagen til e er meget forsk i nogle tilfaeliglde stadig irritashytion af vand saeligbe o 1 i andre en overshyfoslashlsomhed for et bestemt kern stof (hershyunder erhvervs-e) ofte er aringrsagen endnu ukendt Behandl er varierende efter tilshyfaeligldets art og stadie vigtigst er at aringrsashygen opklares ved specialundersoslashgelse

eksempel (lat) karakteristisk enkeltshytilfaeliglde advarende el forbilledligt tilshyfaeliglde

eksemplar (lat) enkelt fuldgyldig ting (stykke) af en vis art typisk person pershyson der udmaeligrker sig ved gode egenskashyber e k s e m p l i f i c e r e [-ise-] paringvise ved eks

eksemproslashver el lappeproslashver hudproslashver til konstatering af overfoslashlsomhedsekse-mer udfoslashres ved at de mistaelignkte stoffer laeliggges paring ubeskadiget hud og daeligkkes med haeligfteplaster

eksemption (lat eximere frigoslashre) en gejstligs el en kirk institutions frigoslashrelse fra den ordinaeligre overordnede og direkte henlaeligggelse under paven Cisterciensere og praeligmonstratensere var eksempte

eksercere [-se-] (lat exercere oslashve) udshydanne i varingbenbrug og samlet optraeligden

eksercerreglement rettesnor for enkeltshymands og taktiske leds faeligrd og foslashring isaeligr i samlet optraeligden

eksercits [-sits] (af eksercere) uddannelse i ^varingbenbrug og samlet optraeligden

ekshalationer (lat exhalare udpuste) luftudstroslashmninger ved vulkanske udshybrud isaeligr vanddamp desuden kulsyre kvaeliglstof svovlsyrling svovlsyre o a e kan vedvare laelignge efter ophoslashret af egl vulkanisme (vulk eftervirkn)

ekshaustionsmetode (lat exhaustio udshytoslashmning) mat metode hvor man ved raquoudshytoslashmninglaquo bestemmer areal el rumfang e er anvendt af gr matematikere

ekshaustor (lat exhaurire udtoslashmme) roterende suge-tryk-pumpe for luftarter anv bl a som ventilator

ekshibitionisme (lat exhibere fremvise) abnorm tilboslashjelighed til at opnaring koslashnslig tilfredsstillelse ved at blotte og fremvise koslashnsorganerne

eksi gi bel (lat) hvad der kan inddrives (ved eksekution)

eksil (lat exsilium) frivillig el tvungen landflygtighed

eksilregering regering der er fordrevet fra sit land men i det fremmede fastshyholder sin eksistens som landets eneste lovlige reg Saringledes under 2 Verdenskrig en raeligkke e i London for de af Aksemagshyterne erobrede lande (No Polen Holl Belg osv)

eksi s ten s (lat exsistere fremstaring) filos egenskab der tillaeliggges a) alt oplevet b) alt iagttaget mods det blot forestilshylede c) alt virkeligt mods det indbildte

eksistensminimum (lat) det mindsteshymaringl af livsfornoslashdenheder en person el familie maring raringde over for at friste livet enten fysisk (absolut e) el saeligdvaneshymaeligssigt ( re la t iv t e) I aeligldre nationalshyoslashkon ansarings det fys e for bestemmende for arbejdsloslashnnen

eksistentialdom udsagn der haeligvder nogets eksistens

eksistentialisme eksistensfilosofi eksi-steacutential filosofi) 1) I videre forstand en form for livsfilosofi if hvilken menneshyskets natur og situation som handlende vaeligsen betones i mods til hvad det blot taelignker derom (Augustin Pascal Soslashren Kierkegaard Nietzsche Dostojevskij) 2) I snaeligvrere forstand en paring grundlag af visse kierkegaardske ideer der isoleres fra deres rel sammenhaeligng udformet fishylos -litt retning (M Heidegger K Jas-pers J-P Sartre) if hvilken individuel og aktuel virkelighed (mods afsluttede vidensk el filos systemer) maring danne grundlag for menneskets taelignken og handlen Placeret i et gudloslashst univers ansvarlig for sig selv og (ved den gensishydige afhaeligngighed ml mennesker) for anshydre kan det frie (udeterminerede) men-

1081 1082 IO83

Eksjo bl$ eksprestog

neske i valgets situation realisere forsk af sit vaeligsens muligheder og derved handshylende skabe sin egen personlighed I den skoslashnlitt der er inspireret af e har skilshydringen af individer som har foretaget raquouaeligrligelaquo (d v s selviske) valg vaeligret fremherskende og last og perversion dershyfor vaeligret alm motiver e har siden krigen vaeligret toneangivende inden for eur teater til dens dram repraeligs regnes foruden Sarshytre Camus og med mindre ret Anouilh

Eksjo [ekjoslash] sv koslashbstad Smaringland0 f Naringssjd 8000 indb (1947)

ekskavator (lat excavare udhule) graveshymaskine med grab

eksklu de re (lat) saeligtte uden for udeshylukke udstoslashde eksklusi v som kun optager de saeligrlig udvalgte som holder sig afsondret fra andre eksklusi ve (fork ekskl) fraregnet ikke medregnet

ek skommunika t i on (lat) band ekskrementer (lat excernere udsondre)

legemets affaldsstoffer bestaringr af uforshydoslashjet foslashde tarmsekret afstoslashdt epithel samt bakterier levende og doslashde Maeligngshyden er ca 150 g daglig Den brune farve skyldes galdefarvestoffer lugten visse luftarter dannet ved bakteriel spaltning i tarmen

eks k re t (lat excernere udsondre) stof udskilt af legemets kirtler uden vaeligrdi for organismen mods sekreter der er nyttige

ekskurs (lat excurrere loslashbe ud) sidebeshymaeligrkning indskud ekskurs ion udshyflugt lille rejse (isaeligr i belaeligrende el vishydenskabeligt oslashjemed)

ekskvi s i t (lat) udsoslashgt fortraeligffelig ekso- (gr eacutekso ude udenfor) uden for

ydre eksoga mi (ekso- + -gami) forbud mod

aeliggteskab og mod koslashnslig omgang ml individer af samme soc gruppe i vore samfund kun ml naeligrbeslaeliggtede hos uciviliserede folk udstraeligkker forbudet sig ofte til meget vide kredse af samshyfundet optraeligder ofte i forb med totemshyisme

eksoge n (ekso- + gen1)) som vokser (frembringes) udefra bot om et side-organ der opstaringr af de ydre cellelag f eks haringr og blade geol om de kraeligfter der udefra paringvirker jordskorpen (vand luft is organismer)

eksorb i t an t (lat) umaringdelig vidtgaringende overdreven

eksor c i sme (eks- + gr horkos ed) beshysvaeligrgelse isaeligr af onde aringnder djaeligvle-besvaeligrgelse

ekso s tose (ekso- + g osteon knogle) svulstagtig benet udvaeligkst fra en knogle godartet Eks rytterknogle paring indershysiden af laringret

eksoterik (gr eksoterikos ydre) den udshyadvendte aringbenbare side af en rel el filos laeligre

eksoterisk (gr eacutekso udenfor) populaeligr for uindviede mods esoterisk

ekso te r m (ekso- + -term) kem proces der forloslashber under varmeudvikling Mods endoterm

eksotisk (gr) udenlandsk (isaeligr fra varshymere lande)

eks pander (eng expand udvide) gymnashystikredskab bestaringende af en el fl spiralshyfjedre med haringndtag for enderne til muskeltraeligning

ekspandere (lat) udbrede udvide sig ekspanderet korkelletkork (Ekspansit-

Expanko) korkkrummer spraeligngt af celleshyluften ved opvarmning

ekspansion (lat) udvidelse 1) fys udshyvidelse af en luftart el damp i en cylinshyder f eks i en dampmaskine Ved e afshykoslashles dampen hvorved dens varmeenergi udnyttes 2) psyk en given emotions indflydelse paring og raquoensfarvninglaquo af paringshyfoslashlgende sindstilstande 3) oslashkon udvishydelse af den oslashkon aktivitet i samfundet

ekspansionsfoslashr ing gevaeligrprojektilets styring i riffelgangene ved dets udvidelse brugt i forladegevaeligrer Projektilet havde en udhuling bagtil saring at krudtgassen kunne udvide det og tvinge blyet ud i riffelgangene

ekspansion s muffe samling der tillader laeligngdeforandringer i en roslashrledning ved temperaturaeligndringer

ekspan s i t ekspanderet kork ekspansi v (lat) som kan udvides ekspatriere (eks- + lat patria faeligdreshy

land) udvandre med den hensigt at opgive sit faeligdreland og vinde borgerret i den fremmede stat hvor man tager bopaeligl

ekspedere (lat expedire frigoslashre) goslashre faeligrdig besoslashrge udfoslashre arbejde (i butik paring kontor o 1) ekspe di t hurtig og forretningsmaeligssig

ekspedition (lat expedire frigoslashre) 1) beshytjening af kunder 2) kontor afdeling hvor kunden betjenes 3) udfaeligrdiget (isaeligr ministeriel) skrivelse 4) vidensk forskshyningsrejse

eksped i t ionssekre taeligr tjenestemand i offentl tjeneste el i pengeinstitut i rang ml fuldmaeliggtig og kontorchef

ekspek t ance [-ta^ss] (fr) udsigt til loslashfte om krav paring embede ol ekspek tan t person med saringdan udsigt loslashfte el krav

ekspektoration (eks- + lat pectus bryst) opbringeise af slim blod el anden afsonshydring (ekspekto ra t ) fra aringndedraeligtsshyorganerne ved hoste

eksper i men t (lat experiri proslashve) forshysoslashg el maringling der udfoslashres under forud planlagte betingelser e har overal t i naturvidensk hvor det er muligt afloslashst den blotte iagttagelse el observation af naturfaelignomenerne j - ekspe r imen t e r e anstille forsoslashg

eksperimentalfilm film hvori instrukshytoslashrer fritstillet proslashver at bane nye veje og uddybe filmkunstens muligheder e var saeligrlig paring mode i Tyskl og Frankr i 1920erne den saringk avantgarde-bevaeligshygelse Cavalcanti Louis Bunuel (f 1900) Cocteau Clair Hans Richter (f 1888) o a - I Danm har f eks Albert Mertz (f 1920) og Joslashrgen Roos (f 1923) lavet e raquoFlugtenlaquo (1942) og raquoHjertetyvenlaquo (1943)

eksperimentalfonetik el instrumentalshyfonetik studium af fonetik v hj af maringleshyapparater

ekspe r imen ta l p syko lo g i studiet af psykiske faelignomener v hj af systemashytisk eksperimenteren G Th Fechner regnes for e-s grundlaeliggger

eksperimentalpaeligdagogik vidensk kontrollerede forsoslashg og undersoslashgelser over undervisningsproblemer e er grl af Ernst Meumann (1862-1915) i Tyskl ca 1900 og udvidet af E L Thorndike i USA e har indfoslashrt eksakte maringlinger af undervisningsresultater og forsk undershyvisningsmetoders vaeligrdi og bl a undershysoslashgt indlaeligringens og elementaeligrfagenes psyk

eks per t (lat expertus proslashvet) sagkyndig eksplantation (eks- + lat planta stikshy

ling) udtagning og dyrkning af dyrisk og plantisk vaeligv under sterile betingelser paring kunstigt substrat Ved e taber celshylerne efterharingnden deres karakteristiske udseende

eksplementvinkler (lat explere fuldshystaeligndiggoslashre) er to vinkler hvis sum er 360deg

ekspl icere [-ise-j (lat) forklare udshytrykke

eksplicit definition [-sit] (lat explicitus udfoldet) i logikken fastsaeligttelse af et ords betydning ved udtrykkelig angivelse af hvad det er ensbetydende med

eksplo de re (lat fordrive ved stoslashj) unshydergaring en eksplosion komme med pludshyseligt udbrud

eksploi te re [-ploa-] (fr) udnytte drage fordel af

eksploration (lat) undersoslashgelse i med saeligrlig undersoslashgelse af dybereliggende orshyganer som er tilgaeligngelige fra naturlige aringbninger

eksplorere (lat) udforske eksplosion (lat) en under tempstigning

og med staeligrkt stigende hastighed forshyloslashbende proces ved hvilken faste stoffer el vaeligdsker overgaringr til luftform el omshydannes til luftarter Virkningen af en e skyldes saringledes en stor og pludselig rumshyfang sud videlse Ogsaring luftarter (i reglen i blanding med ilt el luft) kan undergaring e

eksplosionsgraelignser er den lavere og hoslashjere graelignse for den procentuale rumshyfang sud videlse af en luftart der danner eksplosive blandinger med atm luft e

er for kulilte 17-75 brint 10-66 acetylen 4-53 kogegas ca 8-19 (aeligtyl)alkohol 4-14 (aeligtyl)aeligter 3-8 benzin (kpt til 105deg) 3-5 benzol 3-6 acetone 2-9 etc

eksplosionskrater da for maar [marj eksplosionsmotorer tidl anv betegn

for forbraeligndingsmotorer m saeligrlig hur tig forbraelignding som benzin- petroleums- raringolie- og gasmotorer men ikke dieselm

eksplosionspiante (Pilea) hoslashrer til naeligl-defam (Arner) men kan ikke raquobraeligndelaquo To arter hvoraf den ene er haeligngeplant med runde lysegroslashnne blade og den anshyden er opret ca 15 cm hoslashj er temmelig alm stueplanter Navnet skyldes blomshysterknoppernes hurtige opspringning hvorved blomsterstoslashvet spredes som en taringge

eksplos iv (lat) sprogv d s s klusil spec aspireret klusil

eksponent (lat exponens fremsaeligttende) 1) typisk repraeligsentant (for anskuelse aringndsretning o 1) 2) mat i en potens aa

betegnes n som e eksponent ia l funkt ion mat kaldes

enhver funktion af formen ax hvor a er en konstant og x den variable Af saeligrlig bet er ex hvor e er de naturlige logaritshymers grundtal

eksponent i alr oslashr (af eksponere) forshystaeligrkerroslashr til radiomodtagere Forstaeligrkshyningen kan varieres ved forandring af gi 11 ers paeligndingen

eksponere (lat) udsaeligtte (for lysparingshyvirkning for fare el angreb) fot d s s belyse

eksport (lat exportare bringe ud) d s s udfoslashrsel

eksportflaeligsk flaeligskesider (bacon) med vedhaeligngende bove og skinker (hoved ben ryg m v er fjernet)

eksportforbud anv saeligrl under krig for at sikre hjemmemarkedets (evt statens) forsyning og hindre prisstigning e over for kapital tilsigter at holde vaeligrdien af landets valuta oppe og renteniveauet nede

eksportforeninger lokale andelsforeninshyger for eksportoslashrer af en landbrugsvare (aeligg smoslashr kreaturer m m) sammenshysluttet i store samvirkende e for hele landet

eksportkredit Til fremme af industrishyeksporten har staten siden 1922 kunnet yde eksporterende virksomheder saringk e en garanti (indtil 75 af beloslashbet) for eksportoslashrernes tratter samt f tab ved varekonsignationer t udlandet og evt allerede v igangsaeligttelse af arbejder med eksport for oslashje Statens samlede forpligshytelser t disse formaringl maring hoslashjst andrage 70 mill kr

eksportpraeligmie kontant tilskud fra staten til eksportoslashren enten for at udshyligne for hoslashje indeni produktionsom-kostn el blot for i alm at stimulere eksporten

eksposition (lat expositio udvikling forshyklaring) fremstilling bruges spec i drashymaturgien om den saeligdv i 1 akt givne indfoslashrelse i den situation hvorfra handshylingen tager sit udgangspunkt

ekspres (lat) udtrykkelig hurtigt dishyrekte

ekspresforsendelser postforsendelser der oslashnskes udbragt til adressaten ved saeligrligt bud straks ved ankomsten

ekspression (lat exprimere udpresse) 1) udtryk talemaringde 2) med gynaeligkol haringndgreb til barnets el efterbyrdens udshypresning af livmoderen

ekspressionisme (lat exprimere udshypresse udtrykke) kunstretning der opshystod i aringrene foslashr 1 Verdenskrig Som en reaktion mod impressionismens oslashjebliks-opfattelse lagde e vaeliggt paring det enkle og staeligrke ofte voldsomme og brutale udshytryk i farve- og formgivning e byggede paring Ceacutezannes Gauguins van Goghs og Edv Munchs kunst og fik navnlig udshybredelse i Tyskl (Kokoschka Marc Cha-gall) e har beroslashring m kubisme og isaeligr m fauvisme (Matisse) Ogsaring for nord kunst har e haft stor bet (Hertil tavle)

bullekspressiv (lat) udtryksfuld Gramm lydmalende ord (prr kluk-kluk) el boslashjshyningsformer (knak sprak)

eksprestog hurtigkoslashrende jernbanetog

1084 IO85 1086

ekspropriation

som alm kun kan benyttes mod loslashsning af saeligrl hurtigtogsbillet og som kun standser paring by- og knudestationer evt er gennemkoslashrende over hele straeligkn

ekspropriation (eks- 4 lat proprietas ejendomsret) tvangsafstaringelse af ejendom (jord loslashsoslashre patentrettigheder osv) hvor denne er kraeligvet af almenvellet Efter da ret kraeligves lovhjemmel til en e og der skal ydes fuld erstatning til den hvis ejendom eksproprieres

ekspurgere (lat) rense ekssikkator (eks- + lat siccare toslashrre)

en ved kern arbejder anv beholder til opbevaring af stoffer der skal toslashrres el holdes toslashrre idet der i e foruden stofferne kan indfoslashres toslashrringsmidler Til fjernelse af vand anv ofte vandfrit kalciumklorid koncentreret svovlsyre el fosforpentok-syd I mange tilf anv vakuum-e d v s e er pumpet luftttom hvorved toslashrringen fremskyndes

ekssikkatsamling (lat exsiccatus udshytoslashrret) bot i alm en samling aftoslashrrede med noslashjagtige oplysninger forsynede planter der bringes i handelen

eksspiration (lat) udaringnding skyldes brystkassens tilbagevenden til sin udshygangsstilling efter en inspiration

eksspiratorisk accent fremhaeligvelse af bestemt stavelse ved fornoslashjet luftpres

eksstinktion (lat exstingvere udslukke) fortabelse af en ret el en indsigelse over for en person der ikke kendte til den f eks fortabes en utinglyst ret over en fast ejendom over for en godtroende ershyhverver en indsigelse som tilkom skyldshyneren i h t et omsaeligtningsgaeligldsbrev over for den opr kreditor fortabes i forh til en godtroende erhverver af omsaeligtshyningsgaeligldsbrevet

eksstirpation (eks- 4- lat stirps rod) med fjernelse af sygt vaeligv f eks svulstshyvaeligv eksstir pe re udrydde fjerne

ekssudat (lat exsudare udsvede) med betaeligndelsesagtig vaeligdskeansamling fremshykommet ved udsvedning fra karrene

ekssudativ diathese (lat exsudare udshysvede) lidelse hos boslashrn (dens selvstaelignshydighed er dog nu omstridt) e viser sig ved eksem og skaeligllende udslet paring huden samt lidelse i naeligses vaeliglgrummet Aringrsagen er ikke sikkert kendt Man har sat lidelshysen i forb med fejlernaeligring

e k s t a s e (gr eksisteacutenai bringe ud af) bort-rykkelse en isaeligr hos mystikere forekomshymende henrykkelsestilstand i hvilken individet er som bortrykket fra legemet uimodtageligt for ydre indtryk og foslashler sig som eet med gud(dommen)

ekstatisk hvad der ligner el hoslashrer til ekstase

ekstemporere (lat extempore ud af den naeligrvaeligrende tid) frembringe uden forshyberedelse improvisere

ekstension (lat extendere udspaelignde) med 1) straeligkning (mods boslashjning) i et led 2) traeligk el traeligkbehandling ved benshybrud hvorved brudenderne bringes og holdes i rigtig stilling

ekstensiv (lat extendere udspaelignde) udshystrakt udadvirkende som virker over et stort omraringde og derfor mindre kraftigt mods intensiv

ekstensiv drift driftsform i landbruget hvor arbejdsforbrug og kapitalindsats er lille i forh t arealet f eks graeligsnings-brug i SV-Jyll og i marskegne hvor en stor del af arealet ligger i langvarigt graeligs leje

ekstensorer (lat extendere udspaelignde) straeligkkemuskler mods fleksorer (boslashje-muskler)

eksteriorisation (lat exterior vaeligrende udenfor) if okkultismen frigoslashrelse af sjaeliglen (el raquoastrallegemetlaquo) fra legemet

eksterioslashr (fr) arkit det ydre en bygshynings ydre

eksterioslashrbedoslashmmelse bedoslashmmelse af et husdyrs ydre bygning Hovedvaeliggten laeliggges naturligt paring de bygningstraeligk der skoslashnnes at have stoslashrst betydn for dyrets brugsvaeligrdi hurtighed kraft (heste) mal-keorganer (kvaeligg) koslashdansaeligttelse og foshyderstand (slagtekvaeligg svin) osv

eks te r n (lat) som befinder sig udenfor udvortes fremmed

cksternat (lat externus ydre) skole

IH hvis elever bor uden for skolen (mods internat)

eksterritorialitet (eks- 4- territorium) den retsstilling som tilkommer visse udlaeligndinge der ikke er undergivet op-holdsstatens retsharingndhaeligvende myndigshyhed Betyder ikke at opholdsstatens love ikke gaeliglder for disse personer men kun at de ikke kan haringndhaeligves over for dem e tilkommer efter folkeretlig saeligdvane fremmede s t a t so verho veder fremmede tropper medl af fremmede gesandtskashyber samt if saeligrlig traktat medl af FNs internat domstol og af vigtigere internat organisationers sekretariater Fritaget for soslashgsmaringl og retsharingndhaeligvelses-skridt er endv fremmede stater og fremshymed statsejendom som f eks statsskibe En tendens til at begraelignse e i denne henshyseende goslashr sig dog gaeligldende under mod samfundsforhold hvor staterne paringtager sig opgaver der tidl overlodes det prishyvate initiativ Den e der tidl tilkom alle udlaeligndinge i visse lande uden for Eur (f eks Kina) er nu i alt vaeligsentligt opshyhaeligvet

ekstinktion (lat exstingvere udslukke) 1) astron den svaeligkkelse af himmellegeshymers lysintensitet som bevirkes af lysets spredning og absorption i Jordens atmoshysfaeligre 2) jur tilintetgoslashrelse af en ret

eks t ink toslash r (lat exstinctor en der slukshyker) betegnelse for kemisk ildslukker

ekstra (lat extra udenfor) ud over det saeligdvanlige fortrinlig

Ekstrabladet kbh eftermiddags blad oprettet 1904 af raquoPolitikenlaquo red af Frejlif Olsen 1905-36 Red (1948) Ole Cavling Leif Hendil og Kai Schou Oplag 1948 82 000

ekstradere (lat) udlevere eks t r ad i -tion (lat) udlevering

ekstrahere (lat) goslashre uddrag af ekstrakt (lat extrahere traeligkke ud) konshy

centreret uddrag kort uddrag afkog-kem produkt der farings ved af naturprodukshyter el halvfabrikata v hj af en vaeligdske (ekstraktionsmiddel) at uddrage (ekstrashyhere) visse indholdsstoffer enten for at forbedre det tilbageblivende produkt el for at udvinde et el fl indholdsstoffer sker ofte ved afdampning af ekstrak-tionsmidlet el ved inddampning til et koncentrat e betegner til daglig mest produkter som koslashd-e malt-e garve-e osv i farmacien fluid-e standardiserede udtraeligk af droger

ekstraktion (fr af lat extractum udtrukshyket) 1) kern udtraeligkning af stoffer 2) kir udtraeligkning f eks af taelignder 3) herkoms t

ekstrakt(iv)stoffer betegner undertiden stoffer der kan udtraeligkkes af vegetabilske og animalske stoffer med vand i fodershystofanalysen benyttes f eks betegnelsen kvaeliglstoffri e om hovedsagelig af kulhyshydrater bestaringende stoffer som farings som en rest naringr vand fedt- kvaeliglstofhold stofshyfer aske osv er bestemt

ekstramarginale floddale (lat extra udenfor + margo rand) dale udformede af el fulgt af smeltevand foran indlandsisen

ekstraordinaeligr (fr) overordentlig saeligrshylig

ekstraordinaeligre retter domstole nedshysat til undersoslashgelse og paringkendelse af en bestemt el visse retssager og derfor uden de ordinaeligre domstoles varige karakter

ekstrasession session afholdt af ud-skrivningskredse el moslashder af Hoslashjesteret uden for saeligdvanlig tid

ekstraspektion (lat extra udenfor + spicere se) ilos iagttagelse af noget uden for os selv (mods introspektion)

ekstrasystoli (lat extra udenfor 4- syshystole) forekomst af hjertesammentraeligkshyninger uden for den normale rytme saringshyledes at ekstraslaget kommer for tidligt i rytmen og ikke efterfoslashlges af noget pulsshyslag e foslashles derfor ofte som om hjertet staringr stille et oslashjeblik e er en hyppig og i reglen godartet tilstand

ekstravagere (fr) leve flot og letsinshydigt leve udsvaeligvende flotte sig ekst rashyvag a n c e [-garjsaj flothed oslashdselhed ekstravagan t flot

ekstravasat (lat extra udenfor + vas kar) en ved udtraeligdning fra blodkarrene

el-Alamein

til vaeligvene fremkommen vaeligdskeansamshyling

ekstrem (fr) yderlighed yderst overshydreven

ekstremiteter (lat extremitas yderste ende) i anatomien betegn f arme (overe) og ben (undere)

ekstremum (lat det yderste) mat faeligl-lesbetegn for en funktions maksima og minima

ekstroversion (lat extra udvendig 4-vertere vende) C G Jungs betegn for aktiv el passiv beredthed til at indrette sin opfattelse el handlen efter ydre genshystande interessere sig for dem og vurdere dem relativt hoslashjt

ekstroverteret type if C G Jung en person hos hvem ekstroversion er habi-tuel (saeligdv)

-ek ta s i (gr ektelnein udspaelignde) udspi-ling udvidelse

ekto- (gr ektos udenfor) ydre udvendig ektoderm (ekto- mdash derma) fosterets ydershy

ste kimblad ektomi (ek- 4- tomi) udskaeligring bruges

i kampr i talrige forb f eks gastrektomi = delvis fjernelse af maven

ektoparasit (ekto- 4- parasit) parasit der lever paring vaeligrtens hud el andre ydre organer

ektopi (ek 4- gr to pos sted) med medshyfoslashdt abnorm lejring af et organ

ektoplasma (ekto- 4- plasma) en celles yderste lag af plasma gerne noget fashystere end det indenfor liggende endoplas-ma De to slags plasma menes at forholde sig til hinanden som sol- og gelformen af et kolloidalt stof

ektotrof (ekto- 4- tro) som faringr naeligring udefra

ektropi (ek- 4- tropi) med misdannelse hvor et indvendigt organ (f eks blaeligren) kraelignges udad paring legemets overflade

ek tyma (gr ekthyein bryde ud) simpel hudbetaeligndelse hvor der dannes noget dybere saringr end ved impetigo smitsom

ekvilibrist (fr af lat aequiHibrium ligeshyvaeliggt) akrobat linedanser

ekvipere (fr) udstyre udruste ekvishypage [-paiXa] fint udstyret koslashretoslashj i ridesporten betegn for rytter og hest under eet

ekvivok (lat aeligquus lige + vocare kalde) tvetydig slibrig

el siden 1948 off anerkendt fork f elekshytricitet elektro elektrisk o 1 Benyttes navnlig i Sv men paring de da elektricitetsshyvaeligrkers aringrsmoslashde 1948 blev det vedtaget at arbejde for forkortelsens indfoslashrelse i Danm

el (al) den arabiske artikel El [el] paring hebr og i lign form i andre

semit sprog betegn for Gud el (lAlnus) slaeliggt af birkefam buske el

traeliger med han- og hunrakler paring samme plante Blomstrer foslashr loslashvspring Frugten

El Oslashverst kvist med hunrakler t v og hanrakler yderst t h Forneden t v blad

a hvidel t h a roslashdel

en noslashd 17 arter 2 i Danm Roslashd e (A glutinosa) stilkede knopper takkede blade der i spidsen er stumpe el indshybuede koglelign hunrakler Alm vildtshyvoksende i fugtige skove og moser Graring e (A incana) der er plantet i da skove har spidse blade

Elagabal orientalsk solgud fra Emesa i Syrien hvis symbol en baeligtyl bragtes til Rom i aringrene 218-22 e Kr da Helioga-bal E-s oslashverste praeligst var rom kejser

el-Alamein [-men] stationsby ca 110 km SV f Alexandria Ved e standsedes juli 1942 Rommels offensiv og fra 23-24 JO s aring gennembroslashd den brit 8 armeacute her de ty stillinger

IO87 1088 IO89

Elam

Elam landskab 0 f oldtidens Babylo-nien Gnm hele hist bestod der naeligr beshyroslashring kulturel el fjendtlig ml Sumer Babylonien og Assyrien og elamitiske stammehoslashvdinge el konger Kongerne af 3 dynasti i Ur beherskede E omvendt foretog Shutruk-Nachunte grundlaeligggeren af et egl elam rige ca 1200 f Kr et stort plyndringstog i Babylonien hvor han roslashveshyde bl a et eksemplar af Hammurabis lovshystoslashtte hvorfor det blev i E-s hovedstad Susaring at dette og andre vigtige monumenshyter for babyl kultur fandtes ved udgravshyning E bukkede under for Assyrien ca 640 f Kr senere tilfaldt omraringdet pershyserne (Kort se orientalsk arkaeligologi)

elan [elarj] (fr) begejstring sving flugt 1 e lan d (Taurotragus) naeligsten oksestore

afr antiloper m svaeligre lige horn elan vital [eld vital] (fr) Bergsons beshy

tegn for den skabende livskraft ELAS fork f (H)elleacutenikos Laikos Apeleu-

therotikos Stratas den gr folkelige be-frielseshaeligr gr bevaeligbnede styrker under EAM opr 1942 Modsatte sig nov 1944 Papandreacuteous krav om oploslashsning kaeligmshypede mod reg og mod eng tropper slutshytede efter forliget dec 1944 varingbenstilshystand oploslashstes febr 1945 efter at have afleveret sine varingben

elasticitet [-si-] (gr elastikos som kan saeligttes i bevaeliggelse) 1) fys et legemes evne til efter en paringtvunget formaeligndring at antage sin opr form Er e nul kaldes legemet plastisk Mange byggematerialer viser kun fuldkommen e over for spaelignshydinger under en vis vaeligrdi e-graelignsen 2) i oslashkon teori er e maringl for en stoslashrshyrelses paringvirkelighed i forh til en anden En vares eftersposlashrgsels-e ved en given pris siges f eks at vaeligre = 1 hvis en prisshyaeligndring medfoslashrer en procentvis lige saring stor men modsat rettet aeligndr i afsat maeligngde (o produktet af maeligngde og pris konstant) aeligndres maeligngden procentvis mindre siges eftersp (ved denne pris) at vaeligre uelastisk aeligndres den procentvis staeligrkere kaldes den elastisk

e las t ic i te ts g raelignsen den spaelignding hvortil et legeme kan paringvirkes uden at faring blivende formaeligndringer

e l a s t i c i t e t s laeligre laeligren om spaeligndings-bestemmelse opbygget paring grundlag af Hookes lov og forudsaeligtning om fuldshykommen elasticitet

elasticitetstal elasticitetskoefficient el elasticitetsmodul er forholdet ml spaelignding i kg pr cm2 og laeligngdeaeligndring pr laeligngdeshyenhed Er legemet ikke fuldkomment elastisk kan e beregnes saringvel af de totale som af de elastiske laeligngdeaeligndringer Er arbejdslinien krum kan e udregnes som kordens el tangentens haeligldning

elastik (gr elastikos som kan saeligttes i beshyvaeliggelse) 1) et kipret stof af kamgarn el stroslashggarn med stejltloslashbende linier hidr fra bindingen (diagonal) er noget elastisk og anv bl a til ridebenklaeligder og uniforshymer 2) forsk vaeligvede stoffer (baeligndler) der er gjort elastiske ved indvaeligvning af kautsjuktraringde e-baringnd er vaeligvede el flettede baringnd der bestaringr af beviklede gummitraringde

elastisk vaeligv anats bindevaeligv med stort indhold af elastiske traringde

Ela t edomitisk handelsby ved Det Roslashde Hav vigtigt gennemgangspunkt for Isshyraels forbindelse med det Roslashde Havs kyster erobredes af David men gik seshynere tabt

elateVium (gr elaterios drivende) staeligrkt affoslashr stof udvundet af sydeur graeligskar

Elba ital oslash ml fastlandet og Korsika 223 km2 30 000 indb (1936) Jernmalmshylejer Napoleon ls opholdssted 3 5 1814-26 2 1815

Elben ty Elbe cecb Labe europ flod udspringer i Riesengebirge loslashber gnm Cechy (Bohmen) hvor den optager bifloshyderne Vltava (Moldau) og Ohfe (Eger) gennembryder Elbsandsteingebirge og stroslashmmer gnm Dresden og Magdeburg til Hamburg hvor den deler sig i 2 arme der igen forener sig ved Blankenese hvor den ca 100 km 1 tragtformede munding begynder E er 1134 km 1 hvoraf 845 km er sejlbare E er naeligst efter Rhinen Tyskls vigtigste fiodvej gnm kanaler i

IOpO

hU sejlbar forbindelse med Rhinen og Oslashstershysoslashen

Elberfeld [-faeliglt] til 1929 ty by del af Wuppertal

Elberling Carl August (1834-1925) da biblioteksmand bibliotekar ved Det Kgl Bibliotek 1863-1915 Sine bibliofile interesser gav han udtryk i raquoBreve til en Bogelskerlaquo 1909

Elberling Emil (1835-1927) da journashylist Broder til C A E Udenrigspolit lederskribent i raquo Faeligdrelandetlaquo 1863 -76 Rigsdagsbibliotekar 1880-1912

Elbe-Trave-kanal 67 km 1 ty kanal ml Elben (ved Lauenburg) og Trave (ved Lubeck) Anlagt 1896-1900

Elbeuf [aeliglbdf] fr by ved Seine 16 000 indb (1946) Uld- jern- og maskininshydustri

Elbl^g [aeliglblak] ty Elbing handelsby i den polske del af det tidl Oslashstpreussen SOslash f Gdansk (Danzig) 30 000 indb (1946) Polsk fra 1945

El brus georg Ialbuzi hoslashjeste punkt i Kaukasus 5629 m Under 2 Verdenskrig naringet af ty tropper 21 8 1942

Elbsandsteingebirge [aeliglpznUtaing9~ bullbirgs] Sachsisk Schweiz bjergparti omkr Elbens gennembrudsdal paring graelignshysen ml Tyskl og Cechoslov opbygget af vandret lejret sandsten fra kridttiden hvorigennem floden har gravet indtil 270 m dybe canons

Elburz [aringlborz] foldekaeligde ved Kaspi-havets Sydkyst i Iran naringr i Demaringvend 5670 m Paring den regnrige N-skraringning er der skov paring den toslashrre S-skraringning buskshysteppe Gennembrydes af tunnel for hoshyvedvejen Tehraringn-Kaspihavet

Elche [aeligltjaelig] sp by naeligr Middelhavet 140 km S f Valencia 47 000 indb (1940) Ligger i et kunstvandet frugtdistrikt bl a med daddelplantninger

Eldgjaring [aeligltgjau] 30 km 1 udbrudsspalte i Island NOslash f Myrdalsjokull

Eldh [aeligld] Carl (f 1873) sv billedhugger en af de betydeligste i sin samtid bl a

Carl Eldh August Strindberg (Nationalmus Sthlm)

karakterfulde portraeligtstatuer og buster allegoriske marmorstatuer af Strindberg Froding og Josephson (1923 Raringdhusshyhaven Sthlm)

El-Djuf fr El Djouf lavning og sandoslashrshyken i V-Sahara NV f Tombouctou

Eldorado [-rado] (sp el dorado det gyldne) sagnagtigt guldland mentes paring opdagelsestiden at ligge i nordl S-Amer gav stoslashdet til de foslashrste besejlinger af Amazonfloden

Elea (lat Veliri) oldgr by i S-Italbdquo anshylagt af graeligkere fra Fokaia i 6 aringrh f Kr Hjemsted f beroslashmt filosofskole

eleater medlemmer af den eleatiske filoshysofskole i oldtidens Elea som laeligrte at virkeligheden det vaeligrende) er evig uforshyanderlig og usammensat sanseverdenen et skin Hovedrepr Parmenides

Eleazar hebr navn (Gud har hjulpet) mest kendt af dette navn er Arons soslashn stamfader til ypperstepraeligsternes slaeliggt

electi (lat de udvalgte) hos manikaeligerae en lille asketisk levende kreds

IO91

elegi

electus (lat udvalgt) den valgte men ikke indviede biskop De fleste da bisper paring reformationstiden var electi

Indiske elefanter

donta africana) m store oslashrer og skraringnen de pande samt den indiske e (Elephas maximus) m smaring oslashrer og hoslashj isse e er i oslashvrigt karakteriseret ved snabelen og de som stoslashdtaelignder udviklede fortaelignder i overmunden bortset fra stoslashdtaelignderne har e store kindtaelignder m kraftige emaljelister kun 1 kindtand er fremme ad gangen indtil 6 i hver kaeligbehalvdel kan komme til udvikling e er store dyr indtil 3 m hoslashje benene soslashjleagtige taeligerne omsluttet af faeliglles- hud Den afr art findes over naeligsten hele Afr S for Sahara den ind i For- og Bagind Borneo og Sumatra Den ind taeligmmes i stor udstraeligkning Bl uddoslashde e kan naeligvshynes mammuten

Elefantgrund grund i Store-Baeliglt ml Reersoslash og Romsoslash 3-10 m vand

elefantiasis (elefant + -iasis) tropesygshydom foraringrsaget af en parasitrundormen Filaria sanguis Paring grund af tilstopning af lymfekar svulmer benene op (elefantshyben)

Elefantine 0 i Nilen S f 1 katarakt Staden E smst var indtil romertiden en af AEliggypts vigtigste handelspladser Ved E er fundet en saml aktstykker i arashymaeligisk sprog hidroslashrende fra en joslashdisk militaeligrkoloni fra persertiden der giver et levende billede af en joslashdisk diasporashymenighed

elefantordenen fornemste da orden Stammer fra et af Chr 1 stiftet rel ridshyderligt selskab Omdannet til ridderorshy

den af Fred 2 og forsynet med statutter af Chr 5 1693 Kongen er ordensherre og alle da prinser modtager E ved det 18 aringr E tildeles yderst sjaeligldent andre end statsoverhoveder og fyrstelige dog kan naeligvnes feltmarskal Montgomery (1945) general Eisenhower (1945) og Niels Bohr (1947) Riddernes varingben ophaelignges i Frederiksborg slotskirke

elefantskildpadde (Te^studo elephan-tina) kaeligmpestor landskildpadde (150 kg el mere) Seychellerne

elegance [-gaisa] (fr) fornemhed smagshyfuldhed i ydre vaeligsen el beskaffenhed flot maner Adj elegant - e legan t ie r [elegarctje] (fr) modeherre laps

elegi (gr) I rent metrisk forstand er en e et digt der bestaringr af elegiske disti-

IO92

EKSPRESSIONISME -poundgt

A

Edvard Munch Aske

1

bull bull bull

gt bull laquo

Oskar Kokoschka Portraeligt Vincent van Gogh Cypresserne

Den Nye Salmonsen

7 o

Eleia -w elektrisk ledningsm ods tand cha Formen stammer fra lonien og skabshytes ca 700 f Kr Kendte romerske elegishykere er Catul Tibul Properts og Ovid sidstnaeligvntes bedroslashvelige e har bidraget til at fastslaring den moderne bet af e som klagesang og af eIegisk som klagende el blidt vemodigt

Eleia [ilia] nygr navn paring det gr landshyskab Elis

e lektor (lat) vaeliglger valgmand kurshyfyrste

EIektra i gr sagnhist soslashster til Orestes deltog med ham i mordet paring Aigisthos deres faders morder

elektrakompleks (efter Elektra) en datshyters abnorme sjaeliglelige binding til faderen med fjendtlige foslashlelser over for moderen

elektricitet (gr elektron rav) betegn for den faeliglles aringrsag til en raeligkke forsk fys faelignomener af hvilke gnedet ravs tiltraeligkshyning af lette genstande var kendt allerede i den gr oldtid og har foslashrt til navnet e Frembringelse af e ved gnidning foslashrte til opdagelsen af at der findes to slags e som kaldes positiv og negativ fordi de kan neutralisere hinandens virkninger If atomfysikens resultater er e en egenshyskab der er knyttet til stoffets inderste natur idet atomerne er opbygget af elektr smaringpartikler positive protoner som befinder sig i atomkernen og negashytive elektroner som kredser uden om Naringr stofferne normalt ikke viser elektr virkninger beror det paring at der i hvert atom findes lige mange positive og negashytive partikler der gensidigt ophaeligver hinshyandens virkninger Elektr virkninger frembringes foslashrst naringr der loslashsrives elekshytroner fra atomerne saring at man faringr frie negative elektroner og positive atomshyrester de saringk ioner Et legeme er posishytivt elektr hvis en del af dets atomer har mistet nogle elektroner har et legeme flere elektroner end normalt er det negashytivt elektr Ml disse to e-arter virker der kraeligfter idet to ensartet elektr legemer frastoslashder hinanden medens to modsat elektr legemer tiltraeligkker hinanden Disse kraeligfter kan bevirke at elektr parshytikler kan saeligttes i bevaeliggelse gnm stof og derved danne en elektr stroslashm som ledsages af de forsk faelignomener magneshytiske el kern virkninger samt varmeshyvirkningen der danner grundlaget for e-s tekn anv

e lek t r ic i te t smaeligngde el elektr ladning er et maringl for hvor mange elektroner et legeme har for meget el for lidt til at vaeligre neutralt e maringles i enheden coulomb der svarer til 6 x 10ia elektroner

elektricitetsmaringlere anv til maringling af den energi i kWh der passerer den elektr ledning hvori de er indkoblede Jaeligvn-stroslashmsmaringlere bestaringr ofte af en lille elekshytromotor med permanent magnet En vis broslashkdel af ledningsstroslashmmen passerer ankeret der driver et taeligllevaeligrk En saringshydan maringler med permanent magnet maringler amperetimer men opgives i kWh Vekshyselstroslashm maringles altid i kWh Det raterende system er her en aluminiumsskive der paringvirkes af felterne fra saringvel en spaelignshydings- som en stroslashmspole

Elektricitetsraringdet oprettet ved lov af 11 5 1935 foslashrer tilsyn med udfoslashrelsen og driften af staeligrkstroslashmsanlaeligg raringdets bestemmelser og retningslinier herom findes i staeligrkstroslashmsreglementet Desuden skal E optraeligde som vejleder ved udvidelshysen af elektricitetsvaeligrker

elektricitetsvaeligrk i snaeligvreste forstand et produktionsanlaeligg for elektricitet ogsaring betegn for hele forsyningsanlaeliggget inkl ledningsnet m m

elektrisere goslashre elektrisk e l e k t r i s e r m a s k i n e apparat til fremshy

bringelse af gnidningselektricitet v hj af en roterende glasskive der gnider mod en laeligderpude

elektrisk afbryder apparat til at slutte og afbryde elektr stroslashm

elektr i s k element se galvanisk e og toslashr-e elektrisk e l e m e n t ar kvantum den

mindste del hvori elektr ladning kan eksistere Stoslashrrelsen af det e er maringlt af Millikan ved at iagttage bevaeliggelsen af mikroskopiske elektr ladede oliedraringber iet elektr felt og fandtes til 160 x 10

coulomb Et negativt e er ladningen af en elektron et positivt e er ladningen af en proton el en positron

elektrisk felt et rum hvori der virker elektr kraeligfter hidroslashrende fra elektr ladede legemer

elektrisk fjernstyring anordning ved hvilken man er i stand til ad elektr vej at manoslashvrere fjernere beliggende anlaeligg el apparater fra et centralt sted

elektrisk fjerntaelignding anordning ved hvilken man kan taelignde gadelamper el f eks spraeligngladninger fra et centralt el ikke udsat sted

elektrisk fordeling kaldes en ophobning af elektroner i den ene ende af en isoleret anbragt metallisk leder foraringrsaget ved tiltraeligkning el frastoslashdning fra et elektr ladet legeme i naeligrheden

elektriske fordelingssystemer Kraftshyvaeligrk og forbruger kan forbindes efter fl forsk systemer Der skelnes ml serie-forb og parallelforb almindeligst er den sidste Ved denne skelnes ml to- og tre-ledersystemerne dette har dog naeligsten kun bet ved jaeligvnstroslashm Rene veksel-stroslashmssystemer er trekant- og stjerneshysystemerne

elektrisk fordelingstavle en sammenshybygning af instrumenter og apparater hvorfra man kan betjene og kontrollere en elektr maskine el en stoslashrre el mindre del af et elektr anlaeligg

elektrisk gnist er en kortvarig elektr udladning gnm luft ml to elektroder hvorimellem der er en stor spaeligndingsshyforskel Til at frembringe en e paring 1 cm laeligngde ml to metalkugler kraeligves en spaelignding paring ca 30 000 volt ml spidser kraeligves mindre spaeligndingsforskel Maringling af gnistlaeligngden kan anv til bestemmelse af hoslashje spaeligndinger e anv til taelignding i forbraeligndingsmotorer samt til spektralshyanalyse da lyset fra gnisten giver spektshyret af elektrodemetallet

elektrisk hegn indhegning for graeligsshysende kreaturer ved en isoleret ophaeligngt blank traringd der saeligttes under spaelignding fra en spaeligndings kil de paring en saringdan maringde at kreaturerne ved beroslashring faringr et ubeshyhageligt men ufarligt elektr stoslashd hvorshyfor de undgaringr en saringdan beroslashring

elektriske installationer betegn for de elektr anlaeligg hos en forbruger

elektrisk installationsmateriel afshybrydere stikkontakter lampeholdere ledninger m m til elektr installationer Materiel som i h t staeligrkstroslashmsregleshymentet er godkendt af proslashvningsudvalg

maeligrkes med et f m -elektriske isolationsmaterialer er

stoffer der i elektrotekn anv til at isoshylere spaeligndingsfoslashrende dele enten indshybyrdes el fra jord Eks er luft glimmer marmor skifer porcelaelign glas papir gummi silke bakelit og forsk andre plastics asfalt o a bituminoslashse stoffer og transformatorolie

elektriske jernbaner baner hvor loshykomotiverne el motorvognene modtager den til togfremfoslashrelsen fornoslashdne energi fra stationaeligre elektricitetsvaeligrker Stroslashm-tilfoslashrslen sker alm ved en over sporet anbragt koslashreledning ved naeligrtrafikbaner ofte ved en saringk 3 skinne som ligger paring isolatorer parallelt med og uden for koslashreskinnerne Elektrificering af jernshybaner foretages enten for at udnytte et lands vandkraeligfter hvilket i kulimpor-terende lande goslashr jernbanedriften uafshyhaeligngig af kulimport fra udlandet (f eks No Schw Sv) el for at muliggoslashre anv af braeligndsel af ringe kvalitet (brunshykul) som ikke egner sig til damplokomoshytiver men kan anv i elektricitetsvaeligrker (f eks i Midttyskl) el for at oslashge en banes ydeevne hvilket navnlig er aringrshysagen til elektrificeringen af naeligrtrafik-baner Til e bruges baringde jaeligvn- og vekselshystroslashm jaeligvnstroslashm fortrinsvis ved by- og naeligrtrafikbaner (f eks Kbhs S-bane) alm i Belgien Engl Fr og Holl medens man i No Schw Sv Tyskl og Oslashstrig anv eenfasetog i Italien fortrinsshyvis trefaset vekselstroslashm Jaeligvnstroslashm anv alm med en spaelignding paring 1500 volt ved vekselstroslashm anv alm en koslashrelednings-

spaelignding paring 15-16 000 volt idet en transformator paring lokomotivet transforshymerer stroslashmmen ned til en passende stoslashrrelse Den elektr energi tages enten frasaeligrl bane-elektricitetsvaeligrker (Schw Tyskl og Oslashstrig) el fra landets alm stroslashmforsyning (Danm Sv) Paring by- og naeligrtrafikbaner anv alm elektr motorshyvogne til togenes fremfoslashrelse i fjerntrashyfikken derimod elektr lokomotiver dog er man ogsaring her mange steder garinget over til motorvognsdrift ved korte saeligrl hurshytigkoslashrende tog (elektr lyntog)

e har over for dampdrevne baner flg fordele billig energi anvendelsesmuligshyhed for braeligndsel af ringe kvalitet nedshysatte personaleudgifter fordi elektr loshykomotiver ikke skal kul- og vandforsynes og ikke kraeligver nogen tekn forbered elses-qg afslutnings tjenes te af betydning stoslashrre accelerationsevneog dermed hoslashjere rejsehastighed konstant tjenes te vaeliggt mulighed for overbelastning ingen roslashg-plage stoslashrre renlighed mindre stoslashj ingen brandfare paring banelinien p gr af gnister osv Som ulemper ved e kan anshyfoslashres meget betyd anlaeliggsudgifter afshyhaeligngighed fra een el ganske faring energishykilder stoslashrre saringrbarhed over for angreb i tilfaeliglde af krig

elektriske koge- og varmeapparater apparater isaeligr til husholdningsbrug

Elektrisk kogekar

hvori der er indbygget et elektr varmeshylegeme der ved brugen gennemloslashbes af elektr stroslashm

elektrisk kraftoverfoslashring overfoslashring ad elektr vej af energi fra en kraftkilde til en kraftforbruger Hertil bruges vekshyselstroslashm af hoslashj spaelignding for at undgaring for store stroslashmvarmetab i ledningerne Forsoslashg goslashres dog nu med at benytte hoslashjspaeligndt jaeligvnstroslashm

elektriske kraftvaeligrker anlaeligg i hvilke elektriciteten produceres i elektr geneshyratorer Drivkraften er i vandkraftvaeligrshyker vandturbiner i varmekraftvaeligrker dampmaskiner og -turbiner el forbraelignshydingsmotorer

elektriske ledere stoffer der indeholder frit bevaeliggelige elektr partikler der ved deres bevaeliggelse kan transportere elekshytricitet gnm stoffet Metallerne er gode e fordi de indeholder mange frie elekshytroner Vandige oploslashsninger (elektroshylytter) er e paring grund af deres indhold af positive og negative ioner Alle stoffer er e i stoslashrre el mindre grad Daringrlige e der kun indeholder faring frie elektricitets-baeligrere kaldes isolatorer

elektriske ledninger metal- (hyppigst kobber-) traringde el skinner beregnede til at foslashre en elektr stroslashm e er isolerede hvor dette noslashdvendiggoslashres af hensyn til evt gnistudladning el overgang der kan medfoslashre kortslutning

elektrisk ledningsmodstand er det konstante talforhold ml spaeligndingsforshyskellen ml en lednings endepunkter og stroslashmstyrken i ledningen Er modstanshyden lille bliver stroslashmstyrken stor ved en given spaelignding og omv Modstanden i en ledning er proportional med dennes laeligngde og omv proportional med tvaeligr-snitsarealet og vokser for metaller tilshylige med temp samt afhaelignger af meshytallets natur Modstanden for traringde af 1 m laeligngde og 1 mm2 tvaeligrsnit s areal (den specifikke modstand) har for nogle vigshytige metaller foslashlgende talvaeligrdier i ohm soslashlv 0016 kobber 0017 zink 006 jern 010 og kviksoslashlv 096 ohm Heraf kan modstanden beregnes for andre laeligngder og tykkelser e kan maringles ved at maringle sammenhoslashrende vaeligrdier af stroslashm og

1093 1094 ideg95

elektriske ledningsnet h elektrisk stoslashd

spaelignding el ved at foretage en sammenshyligning med justerede normalmodstande v hj af en maringlebro (Wheatstones bro)

elektriske ledningsnet kaldes de dele af et elektr anlaeligg der forbinder elektrishycitetsvaeligrk med forbruger Til elektr led-ningsmateriel hoslashrer f eks kabler kabelshymuffer master isolatorer ledningstraringd m m

e lekt r i ske lokomotiver anv paring elektr jernbaner hovedsagelig i fjerntrafikken Stroslashmtilfoslashrslen til e sker alm ved en

Svensk elektrisk lokomotiv 2800 HK 110 km pr time

koslashreledning over sporene som bestryges af en paring e anbragt stroslashmaftager Efter motorernes anbringelse og arten af drivshykraftens overfoslashrelse til drivakslerne skelshynes ml 1) e hvor hver drivaksel drives af een saeligrlig motor det saringk enkeltdrev og 2) hvor grupper af to el tre aksler drives af hver sin motor el hvor alle aksler drives af een motor Ved de sidstshynaeligvnte typer overfoslashres motorkraeligfterne til akslerne ved tandhjulstransmissioner drivstaelignger og kobbelstaelignger Man regshyner med at 2 e i gennemsnit praeligsterer det samme som 3 damplokomotiver

elektrisk lys alt lys der frembringes ved elektr stroslashm De vigtigste lyskilder er gloslashdelamper buelamper og udlad-ningslamper Kultraringdslamper ca 4 lumen pr watt Metaltraringdslamper 8-20 - -Buelamper 20-30 -Natriumdamp-

lamper 40-60 -Kviksoslashlvdamp-

lamper 35-40 - -Neonroslashr 3 - 5 - - -Lysroslashr 25-30 - -

elektrisk lysbue en elektr udladning ml kul- el metalelektroder i luft hvorshyved man ved en lav spaelignding (ca 50 volt) kan faring staeligrke stroslashmme (5-100 amp) gnm luften Er elektroshyderne vandrette har udladningen p gr af opadstigende varme luftstroslashmme form som en opadrettet bue der har givet udladningen navn Buen taeligndes ved at elektroderne bringes i beroslashring hvorved spidserne kommer til at gloslashde de kan da fjershynes fra hinanden uden at stroslashmmen afbrydes fordi de gloslashdende spidser udsender elekshytroner som vil ionisere luftens moleshykyler og derved frembringe tilstraeligkkelig mange ioner til at transportere stroslashmshymen Elektroderne holdes gloslashdende ved bombardementet med ioner For en kulshybue opnaringr den positive elektrode (anoden) en temp paring 3700deg C den negative lidt lavere hvorved der udsendes et meget kraftigt hvidt lys Kulbuen bruges som lyskilde i projektions- og kinoapparater og p gr af sit indhold af ultraviolet lys tillige til lysbehandling (Finsenbehandshyling) e ml metalelektroder anv i spekshytralanalysen til frembringelse af spektret af de paringgaeligldende metaller P gr af den hoslashje temp anv e tillige til elektr smelteshyovne samt til svejsning

elektrisk malle (Malapte rurus eHectri-cus) afr plump malle Ca 1 m kan fremshybringe elektr stoslashd

elektriske musikinstrumenter musikshyinstrumenter hvor tonen frembringes ad

elektr-mek vej og enten klinger direkte (Hammond-orgel) el omsaeligttes til lyd gennem en hoslashjttaler Utallige forsk konshystruktioner

elektriske maringleenheder til maringling og angivelse af vaeligrdien af elektr stoslashrrelser forefindes i tre forsk maringlesystemer 1) det absolutte elektrostatiske system 2) det absolutte elektromagnetiske system og 3) det praktiske maringlesystem De to foslashrste systemer anv kun ved teoretiske undersoslashgelser og enhederne har ikkeacutet saeligrshylige navne I det praktiske system er enshyhederne opkaldt efter banebrydende fyshysikere Enheden for elektricitetsmaeligngde er coulomb for stroslashmstyrke ampere for modstand ohm for spaelignding volt for kapacitet farad for selvinduktion henry og for elektr energi joule el wattsekund samt watttimer og kilowatttime Elektr maringleinstrumenter er altid justeret efter de praktiske enheder og kan let konshytrolleres ved sammenligning med koslashbeshylige normaler for modstand spaelignding kapacitet og selvinduktion som er afshyproslashvet paring saeligrlige proslashveanstalter

elektriske m aring l e i n s t r u m e n t e r de i elektrotekn anv instrumenter til maringling af spaelignding stroslashm effekt m m (voltshymetre amperemetre wattmetre m m)

elektrisk opvarmning af boliger sker v hj af elektr radiatorer der udfoslashres som toslashrradiator el vandradiator I den foslashrste sker varmeoverfoslashringen ved direkte straringshyling fra de elektr elementer el ved konshyvektion i den anden er vand mellemled hvorved straringletemperaturen bliver lavere og dermed behageligere

elektriske organer zool er som regel omdannede muskler og bestaringr af et stort antal (indtil ca 1000) lodrette soslashjler der hver bestaringr af 3-400 vandrette plashyder e tjener ti at draeligbe el bedoslashve bytte findes hos den elektr malle den elektr aringl den elektr rokke samt omend svagere hos andre rokker og enkelte benshyfisk Hos den elektr aringl og den elektr rokke er stoslashdet saring kraftigt at det kan vaeliglte en mand

elektriske ovne er ovne i hvilke varmen frembringes ved elektricitet enten som f eks i bage- og stegeovne ved et indshybygget varmelegeme el som i visse indushystriovne ved en lysbue el ved induktion se elektroovne

elektrisk potential el elektrisk spaelignding er et maringl for den elektr tilstand i et punkt af et elektr felt el en elektr leder e defineres som det arbejde der udfoslashres af de elektr kraeligfter ved at foslashre enhed af elektricitet fra punktet til et punkt der er i forb med jorden idet dennes po ten t ial vilkaringrligt saeligt tes t il nul e maringles i enheden 1 volt som er det e som findes i et punkt naringr der udfoslashres et arbejde paring 1 joule ved at flytte 1 coulomb fra punktet til et jordforbundet punkt elektr potential- el spaeligndingsforshyskelle maringles m elektrometer el voltmeter

elektrisk resonans optraeligder i en elektr stroslashmkreds for vekselstroslashm naringr stroslashmshymen har samme periodetal (frekvens) som kredsens egensvingningstal Har saeligrlig bet i radioteknikken

elektriske rokker (Torpedinidae) rokshyker m kraftige elektr organer langs hovedets sider En art (Torpedo ocellata) ved S- og V-Eur Meget sjaeliglden hos os

elektriske stol den I 23 stater i USA fuldbyrdes doslashdsstraffe ved at forbryderen anbringes i en stol gnm hvilken en elektr stroslashm ledes Foslashrst indf i staten New York i 1888

elektrisk stroslashm er en ensrettet bevaeligshygelse af elektr smaringdele For at frembringe en e i et stof maring dette vaeligre en leder d v s indeholde frit bevaeliggelige elektr smaringpartikler og tillige maring der findes en elektr spaeligndingsforskel for at partikshylerne kan saeligttes i bevaeliggelse af elektr kraeligfter I metaller bestaringr den e af frie elektroner der forefindes i stort antal da disse er negative bevaeligger de sig i modsat retning af den man betegner som stroslashm retningen Styrken af den e er proportional med spaeligndingen og omv proportional med modstanden (Ohms lov) og maringles i enheden ampere v hj

af amperemetre og gaivanometre Ved en stroslashm paring 1 ampere passerer 6 x 1018

elektroner gnm et tvaeligrsnit af lederen i hvert sekund men elektronernes van-dringshastighed er dog kun ca lj mm pr sek hvilket dog ikke forhindrer at en e starter samtidig overalt i ledningen I elektrolytter sker stroslashmtransporten ved saringvel positive som negative ioner der garingr henholdsvis i og modsat stroslashmretshyningen Ionernes vandringshastighed er kun ca 1100 mm pr sek En e er ledsaget af magnetiske virkninger og varmeudvikshyling og i elektrolytter tillige af kern virkninger

elektrisk stroslashm i luft forekommer ikke under normale forhold hvor luften er en god isolator d v s kun indeholder meget faring frie elektr partikier Paring forsk maringde kan luften goslashres ledende ved at dens molek yler ioniseres h vor ved der opstaringr positive og negative ioner En svag ionisering kan frembringes ved beshystraringling af luften med roslashntgenstraringler ultraviolet lys el straringler fra radioaktive stoffer og der kan da ledes en elektr stroslashm ml to elektroder der har en spaelignshydingsforskel Foroslashger man gradvis spaelignshydingen vokser stroslashmmen i beg proporshytionalt dermed men opnaringr snart en konstant vaeligrdi (maeligtningsstroslashmmen) hvor ionerne traeligkkes over imod elektroshyderne lige saring hurtigt som de dannes Maringling af maeligtningsstroslashmmen benyttes i praksis til angivelse af styrken af den ioniserende straringling Ved denne form for e der kaldes uselvstaeligndig udladning drejer det sig om meget svage stroslashmme (108-10~14 ampere) Betydelig staeligrkere stroslashmme gnm luft farings ved de selvstaelignshydige udladningsformer elektr gnist og lysbue hvor stroslashmmen selv bevirker ioshyniseringen Ved den elektr gnist begynder en ionisering naringr spaeligndingen overskrider 30 000 volt pr cm som kaldes luftens gennemslagsfeltstyrke idet nogle faring tilshyfaeligldige ioner el elektroner accelereres til saring store hastigheder at de ved samshymenstoslashd med luftmolekylerne kan ionishysere disse til nye ioner der atter acceleshyreres osv saring at ionernes antal hurtigt mangedobles ved denne saringk stoslashdioniseshyring I den elektr lysbue leverer de gloslashshydende elektroder et stort antal elektroner som ligeledes frembringer et stort antal ioner ved stoslashdionisering Saeligrlig bet har e i fortyndet luft som anbringes i et glasroslashr med indsmeltede elektroder Ved tryk paring nogle faring mm kviksoslashlv kan man opnaring stroslashmme paring adskillige milliampere gnm roslashret ved en spaelignding paring faring tusind volt Stroslashmgennemgangen sker ogsaring her ved ioner dannet ved stoslashdionisering og samtidig lyser luftresten med en for denne karakteristisk farve Saringdanne ud-ladningsroslashr der med neon giver roslashdt lys med helium hvidgult og ved tilsaeligtshyning af kviksoslashlvdamp blaringt lys anv til reklamebelysning (neonroslashr) og som lysshykilder ved s pek tros kopiske undersoslashgelser (geis s ler-roslashr) Ved endnu lavere tryk bliver stroslashmmen svagere og lysningen af luftresten forsvinder medens glasshyroslashret begynder at fluorescere groslashnt idet det rammes af katodestraringler som er elektroner der udsendes fra den negative elektrode Undersoslashgelser over elektr stroslashm i luft har herved foslashrt til opdagelsen af elektronerne

elektrisk stroslashm i vaeligdsker se elektroshylyse og elektrolyt

elektrisk stroslashmvarme opstaringr naringr en elektr stroslashm passerer en ledningstraringd der har en vis modstand Varmeudvikshylingen er proportional med modstanden og med stroslashmstyrkens kvadrat (Joules lov) og skyldes at elektronerne under deres bevaeliggelse gnm ledningen stoslashder imod atomerne og derved foroslashger disses bevaeliggelsesenergi Den vigtigste anv af e er gloslashdelampen

elektrisk stoslashd kaldes den fornemmelse man faringr naringr en elektr stroslashm passerer gnm legemet Styrken og farligheden ved et e bestemmes af stroslashmstyrken som er proportional med elektricitet skil dens spaelignding og omv proportional med den samlede modstand i denne og i legemet

1096 1097 1098

elektrisk transmission 3poundt elektrolyt

Modstanden i legemet er navnlig lokashyliseret i huden og bliver lille hvis denne er fugtig ved en spaelignding paring blot 100 volt kan stroslashmmen da blive ti ampere hvilket er absolut draeligbende Dette gaeliglshyder ogsaring vekselstroslashm ved den saeligdvanlig anv frekvens (50 pr sek) medens vekselshystroslashm af meget hoslashj frekvens (500 000) er ufarlig og ikke maeligrkes som elektr stoslashd Personer ramt af e er undertiden skinshydoslashde hvorfor der altid boslashr gives kunstigt aringndedraeligt indtil en laeligge har konstateret doslashdens indtraeligden Ved stroslashmlaeligsioner og lynnedslag ses navnlig forbraelignding af huden samt ofte indre beskadigelser (gulshysot hjertelammelse etc) (jfr foslashrste hjaeliglp)

elektrisk transmission overfoslashring af energi v hj af elektricitet

elektrisk taelignding antaeligndelse v hj af en elek t r op varme t traringd el ved en gnistudladning e kan ske tilsigtet el utilsigtet

elektriske understationer benaeligvn for saringdanne mindre elektr stationer der fra et produkt ions vaeligrk modtager hoslashjshyspaelignding som omdannes til elektricitet med en lavere spaelignding el af en anden art

elektrisk ur ur der drives af fjeder-vaeligrk m elektr optraeligk el af en synkron vekselstroslashmsmotor

elektriske vekselstroslashmsmaskiner maskiner der kan frembringe vekselshystroslashm el som kan drives med vekselshystroslashm

elektrisk aringl (Electroxphorus elIectricus) meterlang aringlelign S-amer barryg fremshybringer kraftige elektr stoslashd hvormed den lammer sit bytte

elektro- (gr elektron rav) elektricitets- elektr oanalyse (elektro- + analyse)

kvantitativ bestemmelse af stoffer v hj af elektrolyse isaeligr anv ved bestemmelshysen af metaller idet disse udskilles paring katoden der derefter kan vejes Ved variation af polspaeligndingen kan fl meshytaller i samme oploslashsning bestemmes hver for sig

elektrobil bil som drives ved elektricitet fra e-s eget akkumulatorbatteri Benytshytedes tidl en del til persontransport men nu i hovedsagen til varetransport inden for begraelignsede omraringder e har paring gr af det tunge batteri en begraelignset lasteshykapacitet og vil trods den simple konshystruktion og lette betjening naeligppe faring stoslashrre udbredelse foslashr der opfindes lettere akkumulatorer med stoslashrre kapacitet

elektrochokbehandling behandl af sindssyge med elektr stroslashm af en vis styrke sendt gnm patientens hoved Dette fremkalder bevidstloslashshed og kramshype hvilket navnlig over for stemnings-betonede sindssygdomme kan vaeligre af helbredende virkning

elektroder (elektro- -f gr hodos vej) kalshydes de metalplader hvorigennem den elektr stroslashm ledes ind og ud ved vaeligdsker el luftarter Den positive e kaldes anode den negative katode

elektrodynamik den indbyrdes paringvirkshyning ml elektr stroslashmme Loven herfor er fundet af Ampere og lyder Parallelle ensrettede stroslashmme tiltraeligkker hinanden og parallelle modsat rettede stroslashmme frashystoslashder hinanden Paringvirkningen skyldes magnetiske kraeligfter idet den ene stroslashm frembringer et magnetfelt som paringvirker den anden stroslashmleder

elektrodynamometer maringleinstrument til elektr stroslashm bestaringende af en fast og en bevaeliggelig traringdrulle anbragt inden i hinanden og forbundet i raeligkke Stroslashmshystyrken maringles v hj af de to stroslashmlederes indbyrdes paringvirkning e anv isaeligr til vekselstroslashm

elektroencefalografi [-se-] (elektro- 4-gr enkeacutefalos hjerne + -grafi) registrering af rytmiske variationer i elektr spaelignshydingsforskelle i hjernen Saeligrlig betydshyningfuld ved diagnostikken af epilepsi

elektrofiltre tjener til rensning af gas (luftarter) for deri svaeligvende (dispergeshyrede) faste el flydende partikler med saring smaring dimensioner at andre udskillelses-maringder er utilstraeligkkelige el uoslashkonomiske e kan bestaring af lodrette metaltraringde der oplades f eks til 50 000 volt og er omshy

givet af et metalroslashr der er jordforbundet Herved ioniseres luften de svaeligvende parshytikler oplades og afsaeligtter sig paring modshyelektroden her roslashret Princippet anv i gasvaeligrker (til tjaeligreudskillelse) cementshyfabrikker etc

elektroforese (elektro- + tforein baeligre foslashre) el kataforese er stoftransport ved en elektr stroslashm gnm udissocierede opshyloslashsninger (kolloider) som forklares ved dannelsen af elektr dobbeltlag ml stofshyferne e spiller en rolle i biologi og anv bl a i laeliggevidenskab

elektrofysiologi den gren af fysiologien der beskaeligftiger sig med de elektr faelignoshymener (aktionspotentialer o a) som ledshysager livsprocesserne samt med virkninshygen af udefra tilfoslashrte stroslashmme paring disse e har specielt stor betydning for udshyforskning af muskel- og nervesystemets funktioner Praktisk klinisk anvendelse har e faringet i elektrokardiografien elektro-myograrien og elektroencefalografien

elektroglas glasplader bestaringende af minshydre stykker samlet i fugerne ved galvashynisk udfaeligldet metal

elektroingenioslashr ingenioslashr med tekn vi-densk uddannelse fra Danmarks Tekn Hoslashjskole el tilsv udenlandsk laeligreshyanstalt og med speciale inden for elektroshyteknikken elektr anlaeligg telefoni radioshyfoni o 1 - Studiet er delt i en retning for svagstroslashmsing en for staeligrkstroslashms-ing samt (fra 1948) en retn for svagshystroslashmsing m saeligrl speciale i nyeste opdagelser inden for elektrotekn saringsom elektronroslashr og atomenergi Studietiden er 4la aringr samt eet aringrs vaeligrkstedspraksis

elektroinstallatoslashr en person der udshyfoslashrer elektr installationer En autoriseshyret e har i reglen bestaringet den kommunale installatoslashrproslashve el en hoslashjere elek tro t proslashve

elektrokardiografi registrering af hjershytemuskelens funktion med fintmaeligrkende elektr maringleapparat hvis udsving opshyskrives i en kurve (elektrokardiogram)

Normalt elektrokardiogram P-takken skyldes forkamrenes kontraktion Q-R-S-T-takken hjertekamrenes kontraktion

Elektroderne anbringes paring hoslashjre og venstre arm og venstre ben el saringledes at den differente elektrode anbringes over selve hjertet (praeligcordialafledning) og den indifferente paring en af ekstremiteterne

elektrokaustik (elektro- + gr kaustikos braeligndende) kir braelignding v hj af hoslashjshyfrekvent vekselstroslashm (diatermi) Anv til destruktion af vaeligv f eks svulster til standsning af bloslashdende kar men mest overfor kraeligftsaringr som ikke kan fjernes med kniv

elektrokemi er laeligren om sammenhaeligng ml de kern og de elektr faelignomener f eks om elektrolyse og galvaniske eleshymenter

elektrokemisk industri den del af den kem industri der er baseret paring den elektr stroslashms anvendelse til adskillelse af kem forb i smeltet tilstand el vandig oploslashsning (elektrolyse) i udvidet forshystand omfatter e ogsaring industrier der udnytter den elektr stroslashm til opvarmning af de reagerende stoffer (elek tro termiske processer anv af elektroovne ogel lysbue) e-s konkurrencedygtighed afshyhaelignger af prisen for den elektr energi den forefindes derforspec hvor vandkraft staringr til raringdighed

elektrokeznisk teori Den nugaeligldende e garingr ud paring at de kem forb dannes enten ved at et atom afgiver en el fl elektroner til et andet hvorved der danshynes to ioner med mods ladning (hetero-polar binding el ionbinding) el ved at de to atomer har 2 el fl elektroner faeliglles saringledes at disse indgaringr i begge atomers elektronsystemer (homoslashopolar bindina)- En kombination af de to binshydingsformer er den saringk semipolare binshyding Den heteropolare binding traeligffer

man i alle salte de homoslasho- og semipolare bindingsformer forekommer bl a i de fleste org stoffer Endelig har man hos metallerne den saeligrlige metalbinding hvor et stort antal elektroner er faeliglles for en hel krystal

elektrokinetisk energi (elektro- -j- gr kinein saeligtte i bevaeliggelse) den energi som en stroslashmfoslashrende traringdrulle besidder i form af sit magnetfelt som foslashlge af sel vin duk t ionen Naringr stroslashmmen sluttes vil der forbruges energi til dannelse af magnetfeltet som igen afgiver energien naringr stroslashmmen afbrydes e er lig med 1]t bull L bull iz

t hvor L er selvinduktionen og i stroslashmstyrken

elektrokoagulation destruktion af vaeligv el standsning af bloslashdning med diatermi-stroslashm

elektrokonstruktoslashr tidl benyttet beshytegn for ingenioslashr i elektrotekn med uddannelse og eksamen fra et teknikum

elektrokultur en dyrkningsmetode hvor planterne udsaeligttes for en elektr paringvirkshyning fra over marken udspaeligndte ledshyninger der holdes under hoslashj elektr spaelignding No og eng forsoslashg har vist at e kan foroslashge udbyttet men e er for dyr og uden praktisk interesse

Elektrolux AB sv industrivirksomshyhed der fremstiller alle arter af elektr apparater til husholdningsbrug Grl 1910 Talr datterselskaber i udlandet Aktieshykapital 45 milf kr

elektrolyse (elektro- -f -lyse) er adskilshylelse af stoffer i en kem forbindelse v hj af en elektr stroslashm gnm vandige oploslashsninger af salte syrer el baser de saringk- elektrolytter Anbringes en saringdan oploslashsning i et e-kar hvori der findes to metalplader anoden og katoden som er forbundet med en stroslashmkilde vil der garing en elektr stroslashm samtidig med at der sker kem processer el stofaflejring ved elektroderne If den elektrolytiske disshysociations teori vil stoffets molekyler ved oploslashsning i vand spaltes i elektr ladede ioner som i e-karret vil saeligtte sig i be-

Anodf

- -bulls-3^-^

KatQUe

Elektrolyse af NaCl

vaeliggelse under paringvirkning af det elektr felt ml elektroderne Naringr ionerne anshykommer til elektroderne vil de afgive deres elektr ladning til disse og derved blive til alm atomer der enten vil afshylejres el garing i kem forb med elektroden el- med vand alt efter elektrolyttens og elektrodernes natur Ved mange elektroshylytter (syrer) sker en brintudvikling ved katoden og iltudvikling ved anoden (vandsoslashnderdeling) De kvantitative love for e er fundet af Faraday (1833) Den udskilte stofmaeligngde er proportional med den elektricitetsmaeligngde der sendes gnm elektrolytten og een og samme elektrishycitetsmaeligngde vil af forsk elektrolytter udskille aeligkvivalente maeligngder Disse love forklares ved den elektrolyt dissociations-teori if hvilken stroslashm trans porten i en elektrolyt udelukkende sker ved ioner og altsaring er uadskilleligt forbundet med en stoftransport samt ved atomteorien efter hvilken ionernes elektr ladning fremkommer ved fraspaltning el tillej-ring af en el fl elektroner der alle har samme elektr ladning Man har derfor baseret den praktiske definition af enshyheden for elektricitetsmaeligngde 1 coulomb paring e ved vejning af den udskilte soslashlvshymaeligngde i et coulometer e har stor praktisk anv f eks ved overtraeligkning af uaeligdle metaller med et tyndt lag af et aeligdlere metal (forsoslashlvning fornikling forkromning osv) samt til renfremstilling af metaller (kobber aluminium) og luftshyarter (brint ilt og klor) Hertil anv ofte e af smeltede metalsalte der ligeledes er dissocieret i ioner

elektrolyt (elektro- 4- gr lytos oploslashselig) er en vaeligdske som indeholder elektr ladeshyde ioner og som derfor kan lede en elektr

1099 IIOO I I O I

elektrolytisk dissociationsteori 3lt2 elektronroslashr

stroslashm e er vandige oploslashsninger afsyrer salte og baser samt smeltede salte Man taler om staeligrke e der er fuldstaeligndig dissocierede og svage e der kun delvis er dissocierede Salte og enkelte syrer f eks saltsyre er staeligrke e De org syrer og andre svage syrer f eks fosforshysyre er svage e ligesaring vand idet det i yderst ringe grad er dissocieret i brint-og hydroksylioner

elektrolytisk dissociationsteori fremshysat 1887 af Arrhenius til forklaring af elektrolyse Ifoslashlge den e vil molekyler af syrer salte og baser ved oploslashsning i vand spaltes - dissocieres - i elektr ladede ioner idet brint- og metalatomer danner positive ioner syre- og baseshyrester negative ioner Dissociationen beror paring vandets store dielektricitetskonstant (81) der bevirker at tiltraeligkningen ml ionerne i molekylet formindskes Sml dissociation

elektrolytisk polarisation er en forshyandring af elektroderne i et elektrolyseshykar el et galvanisk element foraringrsaget ved de kern processer ved elektroderne Derved opstaringr en modsat rettet spaelignshydingsforskel ml elektroderne polarisa-tionsspaeligndingen der nedsaeligtter stroslashmshymen i elektrolysekarret el formindsker den elektromotoriske kraft i elementet I elementer beror den e hyppigt paring brintshyudskillelse hvorfor man maring tilsaeligtte et iltningsmiddel for at lave et konstant element e udnyttes i akkumulatoren

elektrolytisk s p aelig n d i n g s r aelig k k e den raeligkkefoslashlge af grundstofferne som anshygiver deres tilboslashjelighed til at danne ioner Raeligkkefoslashlgen er identisk med den der angiver spaeligndingsforskellen af det paringgaeligldende stof over for brint naringr det anv som elektrode i et galvanisk element med brint som den anden elektrode For metallernes vedk staringr derfor alkalime tallerne oslashverst i raeligkken begyndende med caeligsium og nederst de aeligdle metaller enshydende med guld

elektrolytjern er meget rent elektrolyshytisk udskilt jern kun med et brintindshyhold der kan fjernes ved opvarmning

elektrolytters ledningsevne og dermed deres modstand maringles ligesom metallers modstand med en Wheatstones maringlebro idet der dog maring anv vekselstroslashm for at undgaring fejl hidroslashrende fra deri elektrolyt polarisation e vokser med antallet af ioner altsaring med oploslashsningens koncenshytration og vokser med temp fordi gnidningsmodstanden i vaeligdsker aftager med voksende temp

e l ek t romagne t et stykke jern omviklet med en spole af kobbertraringd hvorigennem der sendes en elektr stroslashm som magneshytiserer jernet e benyttes baringde som stang-

Sior elektromagnet til fysiske undersoslashgelser

magnet og hesteskomagnet e-s styrke afhaelignger af jernsorten og af amperevinshydingerne d v s produktet af stroslashmshystyrken og antallet af vindinger i spoten

e anv i forsk former i elektr apparater og maskiner

elektromagnetiske boslashlger bestaringr af elektr og magnetiske kraeligfter der skifter stoslashrrelse og retning paring regelmaeligssig maringde og som udbreder sig i rummet med en hastighed paring 300 000 km pr sek Afshystanden ml to paring hinanden flg steder i rummet hvor den elektr og magnetiske kraft er maksimum kaldes boslashlgelaeligngden og det antal boslashlgelaeligngder der passerer i 1 sek kaldes frekvensen Produktet af boslashlgelaeligngde og frekvens er lig med hashystigheden Der findes e med vidt forsk boslashlgelaeligngder som vist i flg oversigt Lange radioboslashlger 10- 01 km Korte raquo 100- 10 m Ultrakorte raquo 10- 1 m Radarboslashlger 1- 001 m Varmestraringler 01- 10~ cm Synligt lys 8- 10^6-4 105 cm Ultraviolet lys 4 105- lO cm Roslashntgenstraringler 10 -8- 10~9 cm Gammastraringler 10~8- 10~ncm

elektromagnetiske svingninger opshystaringr i en kreds med kapacitet og selvshyinduktion naringr energien svinger frem og tilbage mellem disse

elektromagnetisme er magnetiske virkshyninger frembragt ved en elektr stroslashm Grundlaget for e er H C Oslashrsteds opshydagelse i 1820 af at en elektr stroslashm paringshyvirker en magnetnaringl med en kraft der staringr vinkelret paring et plan gnm stroslashm-lederen og magnetpolen og hvis retning bestemmes ved tommelfingerreglen Holshydes hoslashjre haringnd med haringndfladen imod magneten og fingerspidserne i stroslashmshymens retning vil nordpolen paringvirkes til tommelfingersiden Reaktionen til denne kraft bestaringr i at en magnet maring paringvirke en bevaeliggelig stroslashmleder med en kraft til lillefingersiden hvilket ogsaring paringvistes af Oslashrsted For stoslashrrelsen af kraften gaeliglder Biot-Savarts lov En stroslashmleder er altsaring omgivet af et magnetfelt hvis kraftlinier er cirkler naringr lederen er retlinet For en traringdrulle garingr kraft linierne retlinet igennem rullen i dens laeligngderetning hvorfor en traringdrulle opfoslashrer sig ganske som en stangmagnet Indeholder traringdshyrullen en jernkerne forstaeligrkes den magshynetiske virkning ved jernets magnetiseshyring (elektromagnet) e danner grundshylaget for talr elektrotekn anvendelser som telegraf telefon elektromotor amshyperemeter osv

elektr ometallur gi udvinding el rafshyfinering af metaller v hj af elektr stroslashm e er fordelagtig hvor elektricitet er billig e omfatter a) elektrotermiske processer hvor den elektriske stroslashm alene anv til opvarmning (se elektroovne) ved elektrotermiske processer fremstilles staringl jernlegeringer nikkel tin og sjaeligldne meshytaller b) elektroly tiske processer (se elektrolyse)

elektrometer (elektro- + -meter) appashyrat til maringling af elektr spaelignding v hj af elektr tiltraeligkning el frastoslashdning af let bevaeliggelige metalblade el -traringde e bygges i mange forsk former og til forsk maringleomraringder som f eks Brauns e til spaeligndinger paring mange tusind volt el kvartstraringd-e til broslashkdele af en volt Se ogsaring absolut e (111 se elektroskop)

elektrometrisk titrering d s s po-tentiometrisk titrering

elektromotor maskine der omsaeligtter elektr energi til mekanisk arbejde

elektromotorisk kraft (fork EMK) en elektr energikildes spaelignding naringr den ikke afgiver stroslashm

elektromyografi (elektro- + myo- + -groft) en saeligdv fot registrering af de aktionspotentialer der optraeligder i muskshylerne Benyttes diagnostisk til paringvisning af visse nerve- og muskellidelser

elektron (gr elektron rav) 1) i oldtiden blanding af guld og soslashlv anv som moslashntshymetal (opr i Lydien omkr 700 f Kr) jf elektrum 2) ty firmanavn for en raeligkke magniumlegeringer med over 90 Mg indeholdende vekslende maeligngder aluminium zink kobber og mangan Anv til flyvemaskiner og automobiler Lign legeringer fremstilles i USA under navnet raquoDowmetallaquo

elektronemission udsendelse af frie elektroner fra gloslashdende metaltraringde e minder om fordampning fra en vaeligdske og vokser ligesom denne staeligrkt med temp For en wolframtraringd med en temp paring 26003 C er e 20 milliampere pr cm2

af traringdens overflade Ved at daeligkke traringshyden med et lag af barium- el strontium oksyd kan opnarings 40-50 gange saring stor e e anv i elektronroslashr i radioteknikken i roslashntgenroslashr og i katodestraringleoscillografen

elektroner (gr elektron rav) negativt elektr partikler med ladningen 1610~J9

coulomb og massen 90 bull 10~28 g e opdagedes foslashrst i form af katodestraringler for hvilke J J Thomson i 1898 ved maringling af afboslashjningen i elektr og magshynetiske felter bestemte hastigheden og forholdet ml ladning og masse e-s ladshyning fandtes 1905 af Millikan som det elektr elementarkvantum hvorefter masshysen tillige kunne bestemmes e udsendes ogsaring som frie partikler fra gloslashdende meshytaller (elektronemission) og som Oslash-parshytikler fra radioaktive stoffer Ved store hastigheder for e har man kunnet paringshyvise at massen vokser som man skulle vente if relativitetsteorien e findes i ethvert atom i et antal som er lig med stoffets atomnummer Som alle materishyelle partikler viser e boslashlgenatur (de-Broglie-boslashlger) hvilket er paringvist ved interferensforsoslashg i krystaller af G P Thomson Davisson og L H Germer (f 1896) i 1927

e lek t ro nkobling en i radio anvoscillashytorkobling hvor elektroden hvorfra svingningerne aftages kun gnm elekshytronstroslashmmen er koblet ti) oscillator-kredsen

e l e k t r o n m i k r o s k o p staeligrkt forstoslashrrenshyde mikroskop hvor afbildningen i stedet for ved lysstraringler foregaringr v hj af elekshytronstraringler i vakuum e der er udviklet i Tyskl og Engl i aringrene efter 1930 er baseret paring at visse elektr og magnet felter kan virke som linser over for elektronstraringler saringledes atelektronstraringler udgaringende fra et punkt af objektet atter kan fokuseres til eet punkt Elektronerne frembringes ved en gloslashdetraringd accelereres ved en hoslashj spaelignding passerer dernaeligst objektet og to elektr el magnet linser der afbilder objektet paring en fot plade Med e har man opnaringet forstoslashrringer paring 25 000 gange og iagttaget partikler ned til 2 x 10~6 mm hvilket er ca 20 gange saring stor oploslashsningsevne som for et saeligdv lysmikroskop Graelignsen for e-s oploslashsshyningsevne saeligttes af elektronernes boslashlgeshynatur e hvis udvikling naeligppe er afshysluttet har allerede faringet bet for bakteshyriologi virusforskning etc Jan 1949-op-stilledes det foslashrste e i Danm paring Bioshyfysisk Inst i Kbh (111 se sp 1105-06)

elektronoptik laeligren om elektroners bevaeliggelse gnm elektr og magnetiske felter der kan virke som linser over for elektronstraringler og derved anv til fokushysering og afbildning som i elektronmikroshyskopet

elektronroslashr faeligllesbetegn for de i elekshytroteknikken anvendte roslashr h vis virkshyning beror paring en elektr stroslashms ledning gnm en udpumpet beholder v hj af ^^Eacutete elektroner e an- ^Hin vendes navnlig i I radioapparater og bull-bull i forstaeligrkere I e JBL-findes en ved elek- AEligm tricitet opvarmet ^ | gjL^ fjjEacutehl katode hvorfra ^|BBr iJBfoV elektronerne ud- P -3K garingr samt en el fl kolde elektroder Elektronroslashr til radio til at opsamle el kontrollere elektronerne I dioden findes kun katoden og en stroslashmmod tagende elektrode anoden Dioden tjener til ensretning idet der ved en vekselspaelignshyding ml katode og anode kun vil garing stroslashm i de halvperioder hvor anoden er positiv Trioden med katode styreshygitter og anode er et alm benyttet forshystaeligrkerroslashr I tetroden findes et skaeligrm-gitter til elektrostatisk afskaeligrmning ml styregitter og anode I pentoden findes

1102 1103 1104

elektronroslashrsregnemaskine 33 elementhuse

Elektronmikroskop

Bestraaiinqs--

Lysmikroskop

Mi krosko lampe

Belys -1 nings bull apparat

Vakuum kassette

Hondensor

Objekt bord

Objektiv

Tuhus

Projektions-linse

Udtraeligk

Kassettt

Elektronmikroskop

yderligere et fanggit ter ml skaeligrm og anode I roslashr med endnu fl elektroder (hexode heptode og oktode) udfoslashres fl forsk funktioner paring een gang Ved direkte opvarmede roslashr sker elektron-afgivelsen fra selve gloslashdetraringden ved indirekte opvarmede roslashr afgives elekshytronerne af en saeligrlig ka tode anbragt isoleret udenom gloslashdetraringden Ved sen-derroslashr for store effekter udgoslashres roslashrets ydervaeligg delvis af den metalliske anode der da kan koslashles v h j af trykluft el koslashlevand

e l e k t r o n r oslash r s r e g n e m a s k i n e s e E N I A C e l e k t r o n s t r aring l e r e t ska rp t afgraelignset

bundt af elektroner der bevaeligger sig i samme retning og med samme hastighed e fremstilledes tidl som katodestraringler men nu altid ved elektronemission fra en gloslashdetraringd e anv i e lektronmikroshyskopet og katodestraringleoscillografen

e l e k t r o n t e o r i e n en teori om elektrishyci tetens opbygning af enkelte smaring elektr part ikler - elektroner - som fremsattes ca 1890 af H A Lorentz Isaeligr lykkedes det med e at forklare Zeeman-effekten og dermed goslashre det sandsynligt at stofshyfernes lysudsendelse skyldes elektroner e for metallerne har ogsaring forklaret mange forhold vedr ledningsevne og elektronshyemission e er viderefoslashrt af den moderne a tomteor i for hvilken den har vaeligret en a r t forloslashber

e l e k t r o n - v o l t fork EV el eV en i atomfysikken anv enhed for energi 1 e er den bevaeliggelsesenergi en elektron faringr ved at gennemloslashbe et spaeligndingsfald paring 1 volt 1 e er lig med 16 x 1 0 ~ u erg Tillige anv enheden million-elektron-volt (MEV) = 106 EV

e l e k t r o o p t i k laeligren om optiske faelignomener foraringrsaget af elektr kraeligfter Herunder hoslashrer Kerr-effekt og Stark-effekt

e I e k t r o o v n e (elektriske) ovne i hvilke varmen frembringes ved omdannelsen af elektr energi de anv i foslashrste linie i elektrometallurgien dog ogsaring i den kern industr i og i laboratorier e udformes som 1) l y s b u e o v n e hvor en flammeshybue dannes ml kulelektroder el ml disse og metalsmel ten 2) i n d u k t i o n s o v n e hvor en pr imaeligrstroslashm (vekselstroslashm) frem-

-skop) appara t

24 1 1 0 5

kalder en sekundaeligrs t roslashm ( indukt ions-s t roslashm) f eks i selve metal let kraftigt nok til a t smelte de t te 3) m o d s t a n d s -o v n e i hvilke s t roslashmmen passerer selve mater ia let el de ts omgivelser Som varmelegeme er ledende mods tands shydygtige materialer velegnet f eks kromshynikkel jern legeret med krom og alumishynium siliciumkarbid el kulstofroslashr el -staelignger (111 se ovne)

e l e k t r o p o s i t i v e el e l e k t r o n e g a t i v e kaldes grundstofferne efter deres tendens til at op t raeligde som positive resp negative ioner idet det dog er relative begreber Metallerne er elektroposit ive i forhold til metalloiderne idet elektroposiviteten aftager i den elektr spaeligndingsraeligkke De mest elektronegative grundstoffer er halogenerne og ilt medens brint er mere elektroposit ivt end mange af metal lerne

e l e k t r o p u n k t u r indst ik i huden af lange naringle som gloslashdes af en diatermi-s t roslashm Anv til fjernelse af f eks vorter smaring modermaeligrker raquooverfloslashdig haringrshyvaeligkstlaquo

e l e k t r o s k o p elektro-til paringvisning af et legemes elektr t i lshys tand e bestaringr som regel af to meget tynde metalfolier (guld el aluminium) som er ophaeligngt paring enden af en meta l shys tang der sidder i en isolerende prop i en lukket beholder Forshybindes metals tangen til et elektr legeme vil guldbladene faring samme slags elektricishyt e t saring at de frastoslashder hinanden og viser et udslag Forsynes e med inddelinger kan det bruges til maringshyling af spaelignding og kaldes da et e lektro-meter

e l e k t r o s t a t i k laeligren om hvilende elek-tr ic i te tsmaeligngder og de kraeligfter der virshyker ml dem og i det omgivende elektr felt Grundlaget for e er Coulombs lov for t i l t raeligkningen ml modsa t t e ladninger

1 1 0 6

og frastoslashdningen ml ensar tede ladninger Af Coulombs lov foslashlger at hvilende elekshytr ici tet paring en leder sidder paring dennes overshyflade De kraeligfter der virker i forsk punk te r af et elektr felt er ligeledes bes temt ved Coulombs lov og beskrives ved det elektr potent ia l Under e hoslashrer elektr fordeling samt lederes kapaci te t for hvilken der gaeliglder relat ionen ladshyning = kapaci te t x spaelignding

e l e k t r o s t a t i s k g e n e r a t o r moderne hoslashjspaeligndingsanlaeligg der er en videreudvikling af elek- J L t r isermaskinen udviklet efter 1930 i USA af d arner ing van de Graaff En e bes taring r af et bredt isolerende baeliglte der loslashber som en rem ml to valser anbragt i s to r afstand lodshyret over hinanden Ved den nederste valse paringfoslashres baeligltet en elektr ladning som a t t e r afgives ved den oslashverste valse til en s to r hul metalkugle som dershyved lades op til en meget hoslashj spaelignding Ved e af meget s tore dimensioner har man opnaringet spaeligndin sfel ger paring 5 millioner vol t ved at bygge en e ind i en lukket jern-beholder der pumpes op til 5-6 a t m t ryk kan dimensionerne reduceres beshytydeligt e anv til accelerering af a t o shymare part ikler til atomsoslashnderdelings forshysoslashg og af elektroner til frembringelse af roslashntgenst raring l ing

e l e k t r o s t r i k t i o n elektro- + lat strictus s t r ammet ) en aeligndring af form og rumshyfang hos visse krystal ler (f eks kvar t s ) foraringrsaget ved et elektr felt D e n modshys a t t e virkning er piezoelektricitet

e l e k t r o s t aring l er s taringl af saeligrlig fin kvali tet -fremstillet i e lektroovn

e l e k t r o t e k n i k e lektr ici tetens anv i tekn Inden for e skelnes ml svagstroslashm-og s taeligrks t roslashmteknik

e l e k t r o t e r a p i elektro- -f- -terapi) beshyhandling af sygdomme med elektrici tet dels indirekte i varmefremkaldende henshysigt (diatermi) dels som direkte elektr i r r i ta t ion ved behandling af lammede muskler og nerver

e l e k t r o t y p i kopiering a f s a t s m m ved gal vano teknik

e l e k t r u m (gr elektron) 1) rav 2)lysegult mineral guld med 2 5 - 2 8 soslashlv

e l e m e n t ( lat elementum g rundbes tandshydel) 1) usammensat led af et hele I oldshytiden a n t o g m a n 4 e jord vand ild luft AEligte ren var et femte e quinta essen-tia hvoraf kvintessens) I kemien kaldshytes grundstoffer for e betegn er nu forshyaeligldet I fy s anv e for galvaniske e Ogshysaring paring andre omraringder tales om e f eks psyk e 2) (oftest flertal) begyndelsesshygrundene i et fag 3) milieu (at vaeligre i sit r e t t e e)

e l e m e n t a r f o r s i k r i n g (efter element) forsikring af t ing mod skade forvoldt dishyrek te ved naturkraeligfter f eks ved hagl-el s tormvejr

e l e m e n t a r p a r t i k l e r (efter element) stoffets mindste dele som ikke har kunshynet deles yderligere e er elektroner po -sitroner protoner og neutroner

e l e m e n t a r aring n d e r (efter element) faeligllesshynavn paring de aringnder der if middelalderlig opfattelse styrede de fire elementer jord luft ild og vand (gnomer sylfer salashymandre undiner)

e l e m e n t h u s e er huse der opsaeligt tes af fashybriksfremstillede grunddele (elementer) Elementernes stoslashrrelse er meget varieshyrende fra vaeliggge paring et par ma helt op til et halvt hus fuldt mon te re t - Den fra middelalderen overleverede byggemaringde oplaeliggning og sammenfoslashjning af et utal smaring murs ten til s tore huse maring efterharingn den vige for mere rationelle metoder og af disse er element metoden een omend endnu ikke fuldt udviklet - Elementerne til e kan fremstilles i fabrikker aringret rund t uafhaeligngigt af vejrliget og da opsaeligtninshygen og samlingen kun tager yderst ringe tid vil et langt s toslashrre an ta l huse kunne bygges pr aringr Da transportudgif terne bl

1 1 0 7

Til tryk juni 1949

element-psykologi

a afhaelignger af vaeliggten skal elementerne vaeligre lette men dog tilstraeligkkeligt modshystandsdygtige og isolerende overfor lyd og varme - I lande med ledigt fabriks-rum efter krigen er det lykkedes at fremshystille e til overkommelige priser I Engshyland dominerer e af staringl og aluminium i Sv No og Fini traelighusene p gr af de resp landes naturlige forudsaeligtninger

element-psykologi (foraeligldet) psyk opshyfattelse if hvilken de sammensatte beshyvidsthedsfaelignomener er dannede af et vist antal enkle og konstante grund elementer

elementaeligr (lat) hvad der vedroslashrer beshygyndelsesgrundene (grundbestandflelene) for en laeligre el faeligrdighed

elementaeligranalyse (lat elementa grund stoffer -r analyse) kvantitativ bestemshymelse af de i et stof indgaringende grundshystoffer Alm om bestemmelse af kulstof brint og kvaeliglstof i org stoffer

elemi el fesina elemi (arab al-lami) betegn for forsk harpikser der alle stammer fra forsk arter af balsamtraelig-fam I frisk tilstand er de bloslashde og klaeligbshyrige gule el groslashnligt hvide og lugter som terpentin og dild De anv som tilshysaeligtning til spritlakker til salver og plastre til trykfarve og fernis

Eleonora kvindenavn deraf afledet Leonora Ellinor Nelly Nora

Eleonora af Aquitanien (1122-1204) fr og eng dronning datter af den sidste hertug af Aquitanien e m Ludvig 7 af Fr 1137-52 forstoslashdt af denne og 1152-89 g m Henrik 2 af England Deltog i 2 korstog 1146

Elers Kollegium [e-] fribolig for 21 alumner (studenter og kandidater) ved Kbhs Univ Stiftet af etatsraringd Joslashrgen Elers (1647-92) indviet 1705

eleudron [-lou-] sulfatiazol et sulfonashymidpraeligparat

Eleusine [elou-] d s s fingerhirse Eleusis [-6u-] (gr Eleusis [aeliglaeligfsis])

oldgr by 22 km VNV f Athen Helligshydommen i E var i oldt hjemsted for Deme terdyrkelsen (eleusinske myshyster ier)

elev (fr elever loslashfte op) person der modshytager undervisning discipel

elevation (lat elevare loslashfte op) oploslashftning den ceremoni at haeligve kalk og disk under indstiftelsesordene i nadverritualet

elevationsvinkel (lat elevare loslashfte op) den vinkel et skydevaringbens kernelinie maring danne med horizontplanet for at projekshytilet kan traeligffe maringlet

elevator (lat elevare loslashfte op) loslashfteappashyrat for personer el gods i reglen indrettet til elektrisk drift idet den delvis kontra-balancerede elevatorstol gnm baeligretovene bevaeligges af et spil som med en snekkeshyudveksling drives af en oftest trykknapshystyret elektromotor Kontaktindretninshyger hindrer bevaeliggelse naringr e-doslashrene ikke er lukkede og hindrer at e garingr for langt i top og bund En fangindretning stopper fald hvis baeligre tovene brister En pashyte rnos ter -e m fl stole bevaeligges mods alm e kontinuerligt Overholdelsen af de for e gaeligldende bestemmelser kontrolshyleres af Arbejds- og Fabriktilsynet

Elevskole Den Dramatiske (Det Kgl Teaters elevskole) oprettedes 1886 med nationalscenens foslashrende kunstnere som laeligrere Fra 1930 under Adam Poulsen betalingsskole med Rob Neiiendam som leder (2aringrig undervisning og eksamen adg efter aringrl optagelsesproslashver i saeligsoshynens sidste maringned) En afd Operaskolen grl 1913 under Karl Mantzius

bullElfelt Ayefoslash(fl903) da kritiker og jourshynalist Bl a essaysaml Den Lykkelige Flugt (1925) og Ti Ar (1942)

elfenben (egl elefantben) benmasse der farings af elefantens stoslashdtaelignder Bestaringr af ben af fin elastisk struktur kan derfor anv til benskaeligrerarbejder o 1 Det meste e kommer fra Afr Ogsaring den uddoslashde mammuts jordfundne stoslashdtaelignder kan levere e der endelig kan farings af flodhesteshytaelignder samt stoslashdtaelignder af narhval og hvalros

elfenbenskarton en fast limet fin karshyton med klang fremstillet ved sammenshylimning af flere lag fint papir Kan vaeligre

m svagt gullig eller blaeligndende hvid Anv til miniaturemaleri visitkort spisekort og kunstblade

Elfenbenskysten fr Cote dIvoire koloshyni i Fr V-Afrika ved Guineabugten 477 000 km2 4 021 000 indb (1945) 9 500 eur (941 Udfoslashrsel af kakao palmekershyner kaffe bomuld bananer og finere traeligshysorter Hovedstad Abidjan Fr kolonishysation fra 1840

elfenbensnoslashdder froslash af elfenbenspalmer (Phytelephas macrocarpa o a) Froslashhvishyden saring haringrd at den anv til drejerarbejder isaeligr til fremstilling af knapper

elfenbenstidsel (lCgtrcium diacantha) har smukke tornede blade med hvide ribshyber Prydplante i haver

Elfsborg aeligldre stavemaringde for Alvsborg Sv Elfsborgs losen Efter Knaringred-freden 1613 holdt Danm Elfsborg Svs eneste punkt ved Kattegat besat indtil Sv betalte 1 mill rigsdaler Til Chr 4s aeligrgrelse lykkedes det Gustav Adolf ved store ofre at overholde betalingsshyvilkaringrene

elg opr no betegn for elsdyr Elgar faeliglgs] Edward (1857-1934) eng

komponist 1905 knyttet til univ i Birshymingham Med korvaeligrket Gerontiusy

Droslashm (1900) placerede han sig som en af sin samtids store kat komp Endv bl a 2 symfonier violinkoncert violoncelkonshycert militaeligrmarcherne Pomp andCircum-stance (1901-10) orkestervaeligrket Fal-staff (1913) kantater korvaeligrker kamshymermusik Salut d ArTtour for violin og klaver (op 12) og sange

Elgeseter [aeliglgasetar] augustinerkloster ved Trondheim grl 1070 Her indeshybraeligndte birkebeinerne 1240 Skule Jarl

El Ghor Jordans dal (Palaeligstina) elghund kortharingret spidshund Anv til

elgjagt Elgin Marbles [aeliglgin mablz] (eng mar-

bles marmorkunstvaeligrker) antikke marshymorskulpturer omfattende vaeligsentlige dele af Parthenons Erechtheions og Nikeshytemplets skulpturudsmykning Samlet og foslashrt t Engl (1803-12) af Lord Thomas Bruce Elgin (1766-1841) eng gesandt i Konstantinopel Nu i British Museum

Elgon Mount [maunt aeliglgaringn] udslukt vulkankegle paring graelignsen ml Uganda og Kenya Afr 4321 m

Elgstrom [aeligljstroslashm] Anna Lenah (f 1884) sv forfatterinde Har skrevet handshylingsmaeligttede romaner og noveller med soc tendens Stjaringrnan varingrs namn ar Mai-oV (1915 da Naringr Liljerne Blomstrer 1917) Modrar (1917 da 1919)

Elgstrom [aeligljstroslashm] Ossian (f 1883) sv maler og forfatter har bl a til ill med saeligrpraeligget humor og fantasi benytshytet lappiske og eskimoiske sagnmotiver

Elgaard Niels (f 1879) da venstrepolitishyker folketingsm fra 1924 Medl af fi-nansudv 1939 trafikmin under Scaveshynius 1942-43 under Knud Kristensen 1945-47

Eli (hebr min Gud) praeligst ved helligshydommen i Silo hvor Jahves ark stod i dommertiden E-s slaeliggt mistede sin be-tydn da Salomo afsatte Ebjatar

El iade se Heliade Elias israel profet der optraringdte ca 850

f Kr mod kong Akab og dronning Jesashybel som protegerede baalkulten Efter en trearingrig toslashrke som E havde forudsagt kom det til en styrkeproslashve paring Karmels Bjerg hvor E sejrede Mod slutn af sin virksomhed udnaeligvnte han Elisa til sin efterfoslashlger I sen joslashdedommen ventede man at E skulle komme igen som forshyloslashber for Messias

Elias Nicolaes (ca 1587-cal656) holl maler Virksom i Amsterdam som porshytraeligtmaler Fl skyttebilleder i Rijksmus Amsterdam 3 portraeligtter paring kunstmus Kbh

Elias Levita (1468-1549) joslashd sprogshylaeligrd forf til en hebr gramm og arbejder over massoreternes tekst

elidere (lat udstoslashde) gramm bevirke elision

Eli Eli lema sabaktani aramaeligisk gengivelse af Davids Salmer 22 2a raquoMin Gud minGud hvorfor har du forladt miglaquo udtalt af Jesus paring korset

Elisabeth

Elie(sen) Paulus se Helgesen Paulus EHezer [-s-] navn paring Abrahams tjener

som skulle arve ham hvis han doslashde barn loslashs (1 Mos 15 2)

eligerede borgere (lateligere udvaeliglge) i 18 aringrh udvalg af borgere som deltog i byens styrelse ved siden af magistraten 1837 afloslashst af borgerrepraeligsentantskaber der 1868 erstattedes af byraringd

Elihu hebr navn E-s ta ler er en del af Jobs Bog (kap 32-37)

eliksir (arab el iksir pulveret) tidl farshymaceutisk betegn for bl a visse spirishytuoslashse el vandige udtraeligk af plantestoffer

elimination (e + lat limen taeligrskel) bortshyskaffelse mat Dersom man har forelagt fl ligninger med fl ubekendte kan man ved forsk metoder bortskaffe nogle af de ubeshykendte saringledes at man faringr faeligrre ligninger med faeligrre ubekendte Denne proces kalshydes e

eliminere (e- 4- lat limen taeligrskel) udshyjage bortfjerne skaffe til side

Elin EHine nord kvindenavn hoslashrer sammen med Ellen

elinvar (eng elasticiiy elasticitet + invashyriable uforanderlig) nikkelkromstaringl med ca 36 Ni og 12 Cr

Eliot [aeligljat] George pseud f Mary Ann Evans (1819-80) eng romanforfatterinde Blev allerede som ung fritaelignker og overshysatte Strauss Das Leben Jesu (1846) E er Engls betydeligste romanforfinde Kendest er Adam Bede (1859 da 1860) The Milt on the Floss (1860 da Mailen v Floss 1877) og Silas Marner (1861 da 1863) der alle bygger paring barndomserinshydringer De senere romaner er tungere og mere filos E-s metode er en realistisk skildring af dagliglivet og en psyk redeshygoslashrelse f personernes moralske udvikl Har oslashvet stor indflydelse f eks paring Mere-dith og Hardy

Eliot [aeligljat] John (1592-1632) eng poshylitiker Puritaner leder af parlaments-oppositionen mod Karl 1 isaeligr 1628-29 understregede skarpt Underhusets ret Faeligngslet d i Tower

Eliot [aeligljat] John (1604-1690) puritansk englaelignder som i Nordamer blev den foslashrste indianermissionaeligr

Eliot [aeligljat] Thomas Stearns (f 1888) arner foslashdt eng digter og kritiker Stushyderede filosofi klassisk og orient litt og filologi ved Harvard Sorbonne og Oxshyford univ 1927 blev E eng statsborger og tilsluttede sig sm aringr den anglo-kat kirke Sin produktion beg E med desilshylusionerede refleksionsmaeligttede digte rige paring realistiske billeder og laeligrde kraeligshyvende allusioner Prufrock and Other Observations (1917) The Waste Land (1922 da Oslashdemarken 1948) Rel nyorienshytering praeligger arb efter 1927 dramerne Murder in the Cathedra (1934) om Thoshymas Becket og The Family Reunion (1939) digtsaml Four Quartets (1943) og afhandl The Idea of a Christian Society (1939 da 1948) Klassisk smag og sans for litt tradition kendetegner essaysaml bl a Homage to John Dryden (1924) The Use of Poetry and the Vse of Criticism (1933) og Elizabethan Essays (1934) Noshybelprisen 1948 (Portraeligt sp 1111)

Elis gr landskab paring NV-Peloponnes nu prov Eleia [ilia] (2147 km2 149 000 indb (1938) Hovedstad Pyrgos)

E l isa Elias arvtager til profetvaeligrdigshyheden var leder af et profetsamfund (o 850 f Kr) og stod bag Jehus revolution der medfoslashrte omridernes undergang (s v 2 Kg 2-9)

Elisabeth bibelsk kvindenavn bl a Johannes Doslashbers moder omtalt Luk 1 Alm forkortelser Elsebe(t) Elisa Else og Lisbet Lise (Lis)

Elisabeth (1501-26) da dronning Soslashster tit Karl 5 af Habsburg aeliggtede 1515 Christian 2 af Danm som E fulgte i landflygtighed 1523 og stoslashttede m stor hengivenhed Gik i udlandet over til Luthers laeligre (Portraeligt sp 1111)

Elisabeth (f 1936) da prinsesse datter af prins Knud

Elisabeth (eng Eizabeth [Viizobsp]) (1533 -1603) eng regerende dronning 1558-1603 datter af Henrik 8 og Anna Boleyn Indfoslashrte anglikansk kirke 1559 Kato-

I I 0 8 H 0 9 I I 1 0

Elisabeth ^Pj ellipsograf

eliekors magisk kors der vaeligrner mod onde magter

ellekrager (Coraciae) fugleorden beslaeligg tet m isfugle Allikestore oftest blaring rushyger i hule traeliger udbredt i den gi verden Den europaeligiske e (Coracias garrula) nu og da paring traeligk i Danm har tidl ynglet i den ostl del af Danm

T S Eliot Elisabeth af Danm Elisabeth afEngl Prinsesse Elisabeth

likkerne bestred E-s legitime foslashdsel og ansaring Marie Stuart for retmaeligssig arving 1568 lod E den fra Skod flygtede Marie internere Udenrigspolit forstod raquojomfru-dronningenlaquo at benytte sig af sine mange fyrstelige bejlere bl a Filip 2 af Spanien mens yndlinge (Leicester Essex) havde hendes gunst Da Marie Stuart henretteshydes 1587 lystes E i band og Filip 2 udshysendte sin raquoUovervindelige Armadalaquo hvis nederlag 1588 fastslog Engls stor-magtsstilling Handel og industri fik stort opsving under E staeligrkt reguleret af staten (statuteof apprentices 1563 m m) der ligeledes soslashgte at afboslashde soc vanske-Hgh v fattiglov (1601 isaeligr) Den elisashybethanske tid anses for en stor tid i Engls hist De store resultater skyldes ikke alene E men ogsaring fremragende statsmaelignd som Burghley (Portraeligt)

Elisabeth (eng Elizabeth [Vlizsbsp]) (f 1900) eng dronning opr Lady E Angela

Marguerite Bowes-Lyon 1923 g m hershytug Albert af York (1936 Kong Georg 6)

Elisabeth (eng Elizabeth [iIizabagt])raquo Alexandra Mary (f 21 4 1926) eng tronarving aeligldste datter af Georg 6 18 aringr gi medl af statsraringdet (som regerer i kongens fravaeligrelse) 20 11 1947 g m loslashjtnant Philip Mountbatten (nu hertug af Edinburgh) Foslashdte 14 11 1948 prins Charles (Portraeligt)

Elisabeth (rum Elisabeta) (1843-1916) rum dronning g m Karl 1 Opr prinshysesse af Wied-Neuwied Skrev under navshynet Carmen Sylva romaner og digte

Elisabeth (russ Jelizalveta) (1709-62) russ kejserinde 1741-62 datter af Peter d Stog Katarina 1 Fik magten ved kup Mod Preussen i Syvaringrskrigen Videre-foslashrteibegfaderens reformpolit Grluniv i Moskva og kunstakad i St Petersborg

Elisabeth af Valois (1545-68) (sp Isabel) sp dronning Datter af Henrik 2 af Fr 1559 g m Filip 2 af Sparingn havde foslashrst vaeligret forlovet m Filips soslashn Carlos

Elisabeth (Farnese) (1692-1766) sp dronning datter af hertug Odoardo 2 af Parma AEliggtede 1714 Filip 5 af Sparingn tog selv magten s m sin raringdgiver Albe-roni Foslashrte reformpolitik styrtede Sparingn ud i serie krige for at forsyne sine boslashrn m ital fyrstendoslashmmer Mistede indflyshydelse efter 1746

Elisabeth (1837-98) oslashstr kejserinde 1854 g m Franz Joseph 1 Myrdet i Geneve af ital anarkist Luccheni

Elisabeth den Hellige (1207-31) datshyter af Andreas 2 af Ungarn g m landshygreven af Thuringen helgenkaringret 1235

Elisabeth Charlotte kaldet Liselotte (1652-1722) datter af kurfyrst Karl Ludshyvig af Pfalz 1671 g m Ludvig 14s broshyder Filip af Orleans Har i sine mange breve til hjemmet givet en livlig men fjendtlig skildring af Versailles-hoffet (Udvalg af breve udg paring da 1945)

Elisabeth-sti l tidl eng renaeligssancestil fra dronning Elisabeths tid Forbinder gotiske former med renaeligssanceelementer udfolder sig isaeligr i slots- og herregaringrds-arkitektur

Elisabeth-soslashstrene fi kat ordener og samfund fra 14 17 og 19 aringrh med sygeshypleje som opgave (i Kbh St Elisabeths Hospital) E l i sabe thforen ingerne har samme opgave men medl aflaeliggger ikke loslashfter

EacuteHsabethville [elizabaeligtvil] hovedstad i Katanga-distr i det sydl Belg Congo 67 400 indb (1946) deraf 5200 hvide Tilshysluttet S-Afrs banenet

elision (lat elisio udstoslashdelse) gramm

24 I I I I

bortfald af den ene af to sammenstoslashdende vokaler som i fr cest af ce est

e l iske skole filos skole stiftet af Fai-don (399 f Kr) i dennes foslashdeby Elis senere flyttet til Eretria

Elista tidl navn paring byen Stepnoj i Sovj elite (fr af lat eligere udvaeliglge) det bedshy

ste de udvalgte de dygtigste eliteplanter udvalgte enkeltplanter til

foraeligdling elitestambog off stambog for eliten af

avlsdyr elithyran hormonpraeligparat af skjoldshy

bruskkirtel Elizabeth [ilizabagt] ves ti industriforshy

stad til New York i staten New Jersey 110 000 indb (1940)

Eliaelig Paulus Povl Helgesens lat navn Elkan Sophie (1853-1921) sv forfattershy

inde Skrev hist romaner praeligget af bet kundskaber og psyk skarpsind Isaeligr kendt Konungen en sannsaga (1906) om Gustaf 4

elkesaitter joslashd-kr sekt fra 2-3 aringrh lagde vaeliggt paring rituelle tvaeligtninger og gav sig af med astrologiske spekulationer

Elkjaeligr [-kaeligr] Lis (Elizabeth) (f 1906) da forfatterinde Romaner Jeg Tror Ikke paring Jer (1939) og Manden der Aldrig Traringdte paring noget Levende (1944)

Elkjaeligr [-kaeligr] Sigurd (f 1885) da forshyfatter En vaeligrdifuld og omfangsrig folkeshylig produktion isaeligr kendt er trilogien Mellem Hav og Fjord mdash Et Muldskud i Havet - Landfast (1936-38)

Elkaeligr Soslashnder hovedgaringrd N f Noslashrreshysundby har bl a tilhoslashrt den bekendte kvaeliggopdraeligtter Harald Branth (d 1915)

ell [aeligl] (eng alen) lidet brugt eng laeligngdeshymaringl for klaeligde = 45 inches bull= J 143 m

Ella konge i Northumberland draeligbte Regnar Lodbrog men faldt mod hans soslashnner 867

Ella-oslash lille oslash i Kong Oscars Fjord V f Traill 0 (Oslashstgroslashnl) Station for da videnshyskabelige ekspeditioner Radiostation

Elle aeligldre preuss og oslashstr laeligngdemaringl (alen) henh 66694 og 77756 cm

elledans-bruskhat (Marasmius caryo-lphylleus) art af bladhatte en 4-7 cm hoslashj svamp med 2-5 cm bred roslashdlig-lysshybrun hat 1 toslashr tilstand dufter svampen naeligrmest som kryddernelliker Spiselig Alm i Danm paring aringbne steder ml graeligs flokkevis og tit dannende hekseringe

eliefolk d s s elverfolk Ellegaard France (f 1913) da pianistshy

inde Datter af Th E Udd 1922-32 paring konservatoriet i Paris Deb 1927 i Kbh Turneer i Eur og Amer

Ellegaard Thorvald (i 1877) da cykle-rytter Verdensmester i sprint 1901-02-03 -06-08 og -11

Ellehammer Jacob Christian (1871-1946) da opfinder og fabrikant Foretog 12 9 1906 den foslashrste flyvning i Eur Saringvel flyvemaskine som motor (en 5-cy-lindret stjernemotor den foslashrste i sin art) var E-s egen konstruktion 1912 byggede E en helikopter der kunne loslashfte sig ved egen motorkraft med een person ombord E konstruerede 1896 den foslashrste da motor-cykle og har gjort talr andre opfindelser (Portraeligt sp 1114)

Elleholm sv Herregaringrd V f Karlskrona tilhoslashrte en aringrraeligkke foslashr 1875 grevinde Danner Bygn fra 1730

Ellekilde Hans (f 1891) da folkemindeshyforsker arkivar i Da Folkemindesamshyling har bl a udg Vore Da Folkeeventyr (1928) og Nordens Gudeverden (1926 tf) der delvis bygger paring manuskript af A Olrik

I I I 2

Ellekrage

Ellemandsbjaeligrg hoslashjeste punkt paring Helgenaeligs (99 m)

Ellen nord kvindenavn af gr Helena AEligldre form El(l)ine Hertil hoslashrer Elna Ella og Elin (sv)

Elleore lille da oslash 4 km N f Roskilde Paring E lod Ole Olsen optage en loslashvejagt-film (1907) der vakte livlige protester i Danm men fik stor succes ogsaring i udi

Ellermann Vilhelm (1871-1924) da laeligge fra 1914 prof i ret smed ved Kbhs Univ Kendt for sine arbejder over leukaeligmi

e l ieskaringl skaringlformede fordybninger i sten hvori man maringske i oldtiden har ofret I sv og bornh folketro knaeligskallen af boslashrn der er doslashde ved en ulykkeshaeligndelse Disse e anv som drikkebaeliggre ved kildeshybesoslashg

EUesmereland [aeliglzmir-] den nordligste af de canadiske polaroslasher i Franklin-tershyritoriet 194 306 km2 (som England og Skotland) 3 km hoslashj delvis nediset

elle tunger tungeformede misdannelser paring raklerne af el Skyldes en saeligkspore-svamp

elleve-reglen (mat) Et helt tal er deleshyligt med 11 dersom summen af hvert anshydet ciffer minus summen af de oslashvrige cifre er delelig med 11

El l ice-oslasherne [aelighs] brit oslasher i Stillehashyvet 6-10deg s br 37 km3 3500 indb (1945) Koraloslasher paring 5-6000 m dybde

Elling Christian (f 1901) da kunsthistoshyriker prof v Kbhs Univ 1939 Kernen i E-s omfangsrige forfskab udgoslashr hans arkit hist arbejder bl a Da Herregaringrde (1942) Da Borgerhuse (1943) Det Klasshysiske Kbh (1944) (Portraeligt sp 1114)

Ellinger Heinrich Oscar Giinther (1857-1947) da fysiker og kons politiker 1887-1926 laeligrer i fysik ved Landbohoslashjshyskolen fra 1895 prof 1916-28 direktoslashr for Landbohoslashjskolen som han skaffede store udvidelser Folketingsmand 1898mdash 1901 og 1903-18 landstingsmand 1921-32 (Portraeligt sp 1115)

Ellington [aeligb^Unl Duke (Edward Kennedy) (f 1899) arner jazzdirigent og komponist (neger) Er i sin jazzstil paringshyvirket af Stravinskij og Ravel (Portraeligt sp 1115)

Elliot [aeligljat] Walter (f 1888) brit polishytiker Kons underhusmedl 1918-23 1924-45 1932-36 land brugs min soslashgte at oslashge den eng landbrugsproduktion Sundhedsmin 1938-40

e l l ipse (gr eacutelleipsis mangel) 1) sprogv udeladelse af ord eller laeligngere saeligtningsshyled f eks raquogaring i det kongeligelaquo (nemlig teater) 2) mat en lukket plan kurve som

o

frembringes af et punkt P hvis afstande PF og PFi fra to faste punkter F og Fy (braeligndpunkterne) har en konstant sum e har to symmetriakser nemlig linien AB gnm braeligndpunkterne (storaksen) og linien CD vinkelret paring midten af FFt (lilleaksen)

ellipsograf (ellipse - + -graf) et apparat med hvilket man kan tegne en ellipse

I H 3

ellipsoide 3 Eister

C Eliehammer Chr Elling H O G Ellinger Duke Ellington

ellipsoide (ellipse- + -otd) maten lukket flade i hvilken alle plane snit er ellipser specielt cirkler En omdrejnings-e fremshy

kommer ved drejning af en ellipse omshykring en af dens akser

ellipsoide international en omdrejshyningsellipsoide der er en god tilnaeligrmelse for sfaeligroiden der atter er en god tilnaeligrshymelse for selve geoiden den mat jordovershyflade e benyttes ved beregning af geod net idet der for de forsk breddegraderer udregnet noslashjagtige tabeller over jord-krumning osv e er fastlagt ved Jordens aeligkvatorradius 6 378 388 m og fladtryk-ningen 1fWJ

e l l ipt i sk sprogv med udeladelse (elshylipse) mat af form som en ellipse

elliptiske funktioner Integraler i hvilke kvadratroden af et polynomium af 3 el 4 grad indgaringr kaldes elliptiske integraler (Navnet skyldes at bestemshymelsen af ellipsens laeligngde foslashrer tii et saringdant integral) Disse integralers omshyvendte funktioner kaldes e

Ellis [ltaeliglis] Havelock (1859-1939) eng kritiker og filos-psyk forfatter Har isaeligr studeret koslashnslivets biol og psyk og bl a skr Psychohgy of Sex (1933)

Ellis Island [aeliglisaitand] oslash i New Yorks yderhavn benyttes til karantaelignestation

Ellora (eng [aeliglours]) ind Verul By i

Ellora Huletempel med statue af Indra

NV-Hyderaringbad Indien beroslashmt for sine i klipperne udhuggede templerfra 8-9 aringrh

Ellsworth [aeligizwsrH Lincoln (f 1880) US A-opdagelses rejsende deltog i Amund-sens nordpolsekspeditioner 1925-26 Antshyarktis-eks ped 1931 og 1935

Ellsworth Land [aeliglzwari] del af Vest-Antarktis ml 80deg og 120deg v lgdoverfloslashjet af E 1935

elm (HJlmus) slaeliggt af e-fam traeliger med skaeligve takkede blade Blomster uanselige oftest tvekoslashnnede smaring kuglerunde stanshyde Blomstrer foslashr loslashvshyspring Frugten en vinget noslashd 26 arter 3 i Danm Skov e (U glabra) har bladeshyne paring oversiden staeligrkt

ru froslashet midt i de ovale vingefrugter (raquomannalaquo) Veddet vaeligrdifuldt anv til moslashbler Vildtvoksende i da skove alm plantet ved byer og langs landeveje Park-e (U campestris) og skaeligrm-e (U laevis) er hist og her plantet den foslashrshyste tillige vildtvoksende enkelte steder i Danm (jfr e-syge)

bullElman Mischa (f 1891) russ-amer violinvirtuos Elev af Leopold Auer Optraringdte 1 gang 5 aringr gi

Elznar fot tessar spec konstrueret for Leica

elmesyge foraringrsages af en kernesvamp (Ceratostomella ulmi) e optraeligder epideshymisk paring elmetraeliger som draeligbes efter korshytere el laeligngere tid Symptomer en for svag loslashvbesaeligtning og et for tidligt loslashvshyfald undertiden en nedvisning af hele grensystemer De alm dyrkede elmeshyarter er staeligrkt modtagelige smitstoffet spredes isaeligr med barkbiller e har opshytraringdt meget oslashdelaeligggende i V-Eur I Danm endnu ikke konstateret angreb Ifoslashlge en bekendtgoslashrelse fra 1929 er det forbudt at indfoslashre elmearter til Danm

Elmgren John (f 1904) sv psykolog Har isaeligr dyrket paeligdagogisk psyk og bl a skr Minnets funktion struktur och utveckling (1934)

Elmore-roslashr [aeliglmaring-] elektrolytisk udshyfaeligldede kobberroslashr

Elmquist [-mkv-] Aage Ludvig folberg (f 1888) da politiker Landsretssagfoslashrer forsikrings direktoslashr 1915-17 form f Venstres Ungdom folketingsmand 1927-32 landstingsm fra 1939 Justitsmin 1945-47

Elmquist [-mkv-] Adolph Frederik (1788-1868) da boghandler Aringbnede 1810 Aringrhus foslashrste boghandel 1811-66 redaktoslashr af Aringrhuus Stiftstidende og 1818-33 og 1839-40 udgiver af raquoLaeligsefrugterlaquo hvis formaringl var at vaeligkke almuens laeligseshylyst og hvortil Blicher skrev talrige bishydrag

Elmquist [-mkv-] Carl Johan (f 1911) da kritiker Knyttet til raquoPolitikenlaquo siden 1942 med fr litt som saeligromraringde

Elmshorn ty by i Holsten 22 000 indb (1939) Laeligder- og tekstilindustri handel m landbrugsprodukter m v

elms-ild el skt elmsild elektr lysbuske som undertiden straringler ud fra spidse fremspringende genstande Hyppigst i hoslashjlande

eacuteloge [eb3] (fr) lovtale isaeligr brugt om saringdanne i det 17 og 18 aringrhs Frankr alm biografier hvis maringl var den biograferedes pris under en elegant form i oslashvrigt efter antikt moslashnster

elogium (lat) 1) sentens 2) indskrift isaeligr gravskrift m opregning af haeligdersshytitler o 1 spec mindetale over akademishymedlem

Elohim hebr betegn for Gud el overshysanselige vaeligsener (sprogligt beslaeliggtet m El og Allah) Ordet er efter formen flertal men kan bruges om Israels gud med el uden den best art

e l o h i s t e n et af de kildeskrifter som tilshyhaeligngerne af kildehypotesen har villet udshyskille i Moseboslashgerne og evt de foslashlg hist boslashger e har navn efter gudsnavnet Elohim der anvendes i dette kildeskrift

elokvens (lat) veltalenhed elon arner betegn f metol elongation (lat hngus lang) astron

laeligngdeforskellen (vinkelafstanden) ml en planet og Solen 2) fys et svingende legemes oslashjeblikkelige udslag fra hvile-stillingen

eloxal-metode el eloxering (af elektr

oydation af auminium) overfladebeshyhandling af aluminium ved elektrolytisk (anodisk) iltning Det fremkomne meget haringrde og slidfaste oksydlag foroslashger metalshylets varmeudstraringling virker^ elektrisk isolerende og er et godt grundlag for farshyver og lakker

El Paso [aeliglparingso] by i Texas USA 97 000 indb (1940) ved Rio Grande over for Ciudad Juaringrez i Mexico

El Qoseir [aeliglkrosaeligir] by i AEliggypten ved Det Roslashde Hav havneby og endestation for jernbane til Nilbanen Vigtig militaeligrshyhavn under 2 Verdenskrig hvor den afshylastede Alexandria Suez og Port Said

El Quds [(i)l-udas] arab navn paring Jerusashylem

elritse (Phoxinus phoxinus) lille langshy

strakt smaringskaeligllet karpefisk alm i baeligkke og aringer

Elsass Kirsten (f Nellemose soslashster til Karin N) (f 1911) da danserinde Udd ved Den Kgl Ballet solodanserinde 1942

Elsass-Lothringen [-zaslotrigt7an] ty navn paring Alsace-Lorraine

elsdyr (Alces lalces) den stoslashrste hjort naeligsten 2 m hoslashj stort skovlformet gevir

i|

Elsdyr (tyr)

hoslashje lemmer haeligngende mule udbredt paring den nordl halvkugle Ret alm i hele Sv 2-3 indvandret til Nordsjaeliglland her fredet i henh til reservatloven

elsdyrantilope d s s eland Else da kvindenavn af Elisabeth Elsehoved pynt 11 km NOslash f Svendshy

borg fyr Eisene [aeliglsana] flamsk navn paring Ixelles

(Belgien) Elsevier anden stavemaringde for Elzevier Elsheimer [-haimar] Adam (1578-1610)

ty maler og raderer Laeligngere ophold i Ital under paringvirkning af A Carracci Har malet landskaber oftest i smaring forshymater og figurbilleder bl a indendoslashrs-scener ved kunstigt lys Hovedrepr for landskabsidyllen Fik bet for Remshybrandt

Elsholtzia (efter ty laeligge og bot Els holtz (d 1688)) kryddermynte

Eiskamp [aeliglskamp] Max (1862-1931) belg digter skrev isaeligr rel poesi

elskovshof (tyMinnehof fr cour damour) en slags forsamlinger el domstole der i middelalderens Frankr skal have haft til opgave at doslashmme i kaeligrlighedssager Det er dog et sposlashrgsmaringl om e har eksisteret uden i digtningen

elskovsmiddel magisk middel til at fremtvinge elskov Som e kender folkeshytroen dels kropslige bestanddele (blod haringr negle spyt osv) dels dyre- og plantedele (aeligbler dueblod tudseben osv) som den attraringede person ved list bringes til at spise el drikke En anden gruppe af e omfatter bl a talismaner og runeristede genstande

Elssler Fanny (1810-84) oslashstr dansershyinde Bl de stoslashrste navne i Eur og USA i den romantiske periode

Eister to ty floder 1) Schwarze E 211 km 1 biflod til Elben 2) Weisse E 195 km 1 biflod til Saale

Eister Kristian Mandrup (1841-81) no forfatter Opnaringede efter lang kunstnerisk

I I I 4 I J I 5 I I l 6

Eister

kamp sen delvis posthum beroslashmmelse ved de fine Turgenjev-paringvirkede romashyner Tora Trondal (1879) Farlige Folk (1881)

Eister Kristian (den yngre) (1881-1947) no forfatter Soslashn af K M E har udg fl romaner bl a Min bror Harris (1917) Av skyggernes slekt (1919) Bonde Veirskjaeligg (1933) essaysaml og no litt hist 1-6 (2 udg 1934-35)

bullElster-Gebirge 751 m h ty Bjergparti ml Erzgebirge og Fichtelgebirge

ELT (fork f eng European letter telegram) brevtelegram til Eur og N-Afr

El ton Soslashen saltsoslash i Sovj NOslash f Stalinshygrad 230 km2 05 m dyb

elu adj elvisk glt httsprog fra oslashen Ceylon beslaeliggtet med sanskrit

e lu vium (lat eluere udvaske) geol ved forvitring dannede loslashse masser der ikke er transporterede (ligger paring primaeligrt leje) (eks laterit)

elv (sv alv) no og sv betegn for stoslashrre vandloslashb (i No og Sv) paring da isaeligr brugt om vandloslashb m hurtigt fald

Elved garingr d hovedgaringrd S f Bogense Fra 1745 i slaeliggten Vedel-Simonsens og Weshydel-Heinens eje Bygn fra 1721

elverfolk el ellefolk (no alvefolk sv alvor) i folketroen navn paring en gruppe nashyturvaeligsener der har varierende opholdsshysted I Danm og Sv bor de saeligrlig i skoshyvene i No paring bjergvidderne e sammenshyblandes ofte med andre overnaturlige vaeligsener hvorved en karakteristik vanshyskeliggoslashres De menes at kunne fremkalde sygdom af forsk karakter elverskud og elverblaeligst der goslashr menneskene vanvitshytige (elleskudte) De narrer folk til at garing vild lokker jaeliggere kulsviere og saeligter-piger til erotiske forb Samtidig er de hjaeliglpsomme skaffer jaeliggeren vildt hjaeliglshyper kulsvieren at holde vagt ved milerne En saeligrlig da forestilling er e-s taringgedans e omtales bl a i folkeviserne raquoElverhoslashjlaquo og raquoElverskudlaquo

e lve rhoslash j bolig for elverfolk - Litt da middelalderlig tryllevise og et paring hertil graelignsende folkesagn o a overleveringer grundet festspil af J L Heiberg (1828) med musik af Kuhlau

e lverskud sygdom der stammer fra elshyverfolket - Litt da middelalderlig tryllevise med ulykkelig udgang omshyformning af en fr vise Grundlag baringde for Goethes digt raquoErlkdniglaquo (ca 1780) og for N W Gades dram koncertvaeligrk raquoElvershyskudlaquo (vaeligsentlig til tekst af C K F Molbech) (1853)

E lverum [aeliglvrom] no stationsby i Oslashsterdalen 3400 indb (1930) Stortings-moslashde i E 9 4 1940 gav den no regering saeligrlige fuldmagter Oslashdelagt ved krigsshyhandlinger 11 4 erobret af tyskerne 19 4 1940

Elvestad [-sta] Sven (1884-1934) no forfatter Udg under pseud Stein Rivershyton talr rent underholdende kriminalshyromaner hoslashjere litt sigte har de psyk romaner Angsten (1910) De fortaptes hus (1912)

Ely [iti] ng by NNOslash f Cambridge 8900 indb (1948) Praeliggtig domkirke fra 11 aringrh E er hovedby for et saeligrligt dishystrikt inden for Cambridges hire Isle of Ely [ailaviii]

Eacutelyseacutee (Palais de 1) [palaelig da lelize] palaelig ved Champs Eacutelyseacutees Paris opfoslashrt 1718 efter tegn af Claude Mol(l)et (d 1742) har vaeligret residens for bl a Madame de Pompadour Napoleon 1 (1815) og Frankrs praeligsidenter (1848-52 og siden 1873)

EIysion (lat Elysium) i gr rel et saligt land opholdssted for guders menneskeshylige slaeliggtninge og for retfaeligrdige afdoslashde mods Erebos

Elzevier [aeliglzavir] hoil boghandler- og bogtrykkerfam Isaak E (1596-1651) grl 1617 trykkeri i Leiden Efter ham foslashrte onkelen Bonaven tu ra E (1583-1652) og efter ham broderen Abraham E (1592-1652) trykkeriet videre De speshycialiserede sig i boslashger i smaring formater udshyfoslashrt i en klar typografi og - hvad der denshygang var opsigtsvaeligkkende - til billige priser Bekendte er saringledes udg af Caeligsar og Plinius fra 1635 og Vergil fra 1636

$21

e lae agnus (gr elaia oliventraelig + hagnos hellig) soslashlvblad

E m kern tegn for emanation emai l b run [emajbro] (fr brunemaille)

en middelalderlig teknik^ hvorved kob-berblade brunedes med varm linolie efter afkoslashlingen fremskrabedes de forud forshygyldte ornamenter der saringledes stod lyse paring moslashrk bund Teknikken er bl a anv paring de raquogyldne altrelaquo fra Odder og Lis-bjaeligrg udf ml 1150 og 1250 i romansk stil nu paring Nat-Mus

emai l le [emaljaKfrXetletflydende glas der smeltes paring metalgenstande til beskytshytelse el forsiring tekn saeligrligt anv er emaillering af jernblik- el stoslashbejernsgen-stande (kar roslashr o a) For at opnaring et tilshystraeligkkeligt vedhaeligftende og samtidig smukt e-lag maring der i reglen paringfoslashres to

Relikvieskrin Limoges ca 1200

lag e af hvilke det foslashrste (grundglasuren) skal haeligfte godt til metallet og have naeligr den samme varmeudvidelse mens det naeligste lag daeligk-e skal vaeligre uigennemsigshytigt (opakt) hvidt el farvet og i oslashvr modstandsdygtigt over for ydre paringvirkshyninger Ved emai l ler ing af genstande af jernblik (staringlplade) foretages foslashrst en rensning (bejtsning) med fortyndet svovlsyre efter syrens neutralisering og toslashrring paringfoslashres den fintformalede e-masse opslaeligmmet i vand ved dypning el paring-sproslashjtning e toslashrres og paringsmeltes i en muffelovn evt kontinuerligt i en kanal ovn (ved 8-900deg G) Ved paringforing af daeligk-e gentages de sidste operationer

Skaringl med emaillemaleri Limoges 1552

e - raringmate r i a l e rne kan vaeligre feldspat boraks kvarts natriumkarbonat og -nitrat flusspat til grund-e anv desuden kobolt- og nikkeloksyd og til daeligk-e der skal vaeligre mere letsmeltelig og uigennemshysigtig kryolit og antimonoksyd Massen formales blandes og smeltes i digel- el herdovn nu oftest i oliefyret roterovn ved 12-1300deg C og loslashber derefter i koldt vand hvorved der fremkommer en saringk fritte som varingdformales i kuglemoslashller og tilsaeligttes ler som bindemiddel og evt tinoksyd som raquotrybningslaquomiddel (ty triiben goslashre uigennemsigtig) Der farings let-smeltelig e ved tilsaeligtning af blyforb disse maring paring gr af deres giftighed ikke benyttes til emai l lerede kar osv til levnedsmiddelbehandling Ved anvenshydelse bl a af et hoslashjt kiselsyreindhold kan farings saeligrlig syrefast e

I Oslashstasien bragtes emai l lekuns ten tidligt til stor fuldkommenhed I eur kunstharingndvaeligrk har emailleringen vaeligret anv siden folkevandringstiden og dyrket

embede

indtil baroktiden Fra Byzans kendes arshybejder i e cloisonneacute og e champleveacute fra byen Limoges e-maleriet hvor grunden bestaringr af et sammenhaeligngende opakt e-lag indbraeligndt den paringmalede farvede e f eks i form af et miniaturemaleri

emai l lebind bogbind af guld aeligdelstene og emaille Kendes fra 4 aringrh I 11 og 12 aringrh blomstrede teknikken

emai l le farver 1) stofTer f eks metalilshyter som farver emaille el oploslashses klart i glasurer f eks til dekorering af porcel-laelign (overglasur) 2) silikatfarver beshystaringende af alkalibestandige malerfarver udroslashrt i en vandglasoploslashsning 3) olieshyfarver med en saringdan konsistens at de ved et enkelt opstroslashg fylder godt og i reglen giver en haringrd glansfuld overflade som bindemiddel anv kopal og standoiie (olie fremstillet af linolie ved opvarmshyning til ca 300deg C i lufttaeligtte kedler) i stigende grad syntetiske harpikser saringshydanne malematerialer kaldes ogsaring simshypelthen emailler

emana t ion (lat emanare stramme ud) ) filos udstroslashmning Nyplatonikerne opshyfattede verden som e af guddommen 2) fys-kem luftformigt radioaktivt grundshystof betegnes nu radon med atom-nr 36 kern tegn Em el Rn tilhoslashrende de aeligdle luftarters gruppe e forekommer i tre isotoshyper med atomvaeliggte 222 220 og 219 der kaldes henholdsvis radium- thorium- og actinium-e efter de radioaktive familier hvori de forekommer Praktisk bet har kun radium-e der opstaringr ved omdannelshysen af radium hvorfra det kan afpumpes og opsamles i tilsmeltede glasroslashr Radishyum-e anv til straringlebehandl i stf radium

emanc ipa t ion (lat) frigoslashrelse Anv opr om den fremgangsmaringde i romerretten hvorved en person blev frigjort for fadeshyrens myndighed (patria potestas)

Emanc ipa t i onsak t en brit lov af 13 4 1829 gav katolikker ret til saeligde i parlam og hoslashje embeder

emanci pe re [-ansi-] (lat) befri frigoslashre emanci pe re t frigjort uafhaeligngig ukvindelig

ema ne r e (lat) udstroslashmme lade udgaring udstede

E m a n t s MareeUus (1848-1923) holl forfatter E-s fortaeligllekunst udmaeligrker sig ved fine og koslashlige psyk analyser E-s lyrik faldt i d yngre generations smag Godenschemering (Ragnarok) (1883)

Emanuel (portug Manoel) portug konshyger Emanuel 1 d Store (d Lykkeshylige) (1469-1521) konge af Portugal 1495-1521 Udsendte de flaringdeekspeditioshyner (da Gama Cabral) der grundlagde portug kolonirigeacute i Indien og Brasilien Forfulgte joslashder og maurer - Emanuel 2 (1889-1932) reg 1908-10 efter fadeshyren Karl ls mord styrtet af republ opshystand d i Engl

E m a n u e l PhiHbert [filibaeligr] (1528-80) hertug af Savoyen 1553-80 Sp feltherre overtog foslashrst Savoyen 1559 da Frankr roslashmmede landet Balancerede ml Frankr og Sparingn gjorde Torino til hovedstad grl huset Savoyens magt

Emba 600 km 1 flod i Kazahstan Sovj munder i den nordl del af Kaspihavet Ved E stort oliefelt Olieledning til Orsk ved Ural-FIoden

embal lage [aeligmbalai3] (fr indpakning) det materiale (saeligk kasse flaske aeligske pose osv) som anbringes omkring en vare oftest med forsendelse og opbevashyring for oslashje - embal le re [aeligm-] (fr) indpakke forsyne m emballage

em bargo (sp embargar anholde) 1) tilshybageholdelse af skibe og gods tilhoslashrende en fremmed stat el dens borgere Kan finde sted som repressalie el efter krigsshyrettens regler 2) forbud mod udfoslashrsel af visse varer el ydelse af kreditter til fremmede lande navnlig som led i internat tvangsmidler

e m b a r k e r e [av] (fr) indskibe indlade gods

embar ra s de r ichesse [abaradriJaeligs] (fr forlegenhed paring grund af overflod) vanskeligt valg ml for mange (behageshylige) muligheder

embede opr tjeneste el hverv i slutn af middelalderen isaeligr om haringndvaeligrkernes

I I I 7 I I l 8 I I I 9

embede det kirkelige 3$ Empedokles fra Akragas

gerning i nyere tid naeligsten udelukkende om offentl tjeneste isaeligr om mere betydshyningsfulde hverv mods bestilling

embede det kirkelige bestaringr i at forshykynde Guds ord forvalte sakramenterne undervise tage sig af syge og fattige osv I de kat kirker (og den anglikanske) er e konstituerende for kirken og giver praeligsten en character indelebilis (lat uudslettelig karakter) der permanent drager skel ml gejstlige og laeliggmaelignd I de fl evang kirker er e begrundet i et menigheds- og ordenshensyn principielt fastholdes det alm praeligstedoslashmme

embedsadel (fr noblesse de robe egl kjoleklaeligdt adel) adel der skylder em-bedsstilling sin rang Ogsaring brugt om foslashdselsadel der har magt i kraft af sine embeder

embedseksamen afsluttende universi-tetseksamen der er forudsaeligtning for opshynaringelse af visse hoslashjere tjenestemandsstilshylinger isaeligr teol med jur og skole-e

embedsforbrydelser aeligldre betegn f forbrydelser begaringede af embeds- el beshystillingsmaelignd hvorved de kraelignkede deres saeligrl pligter Hertil svarer i gaeligld straffelov naeligrmest forbrydelser i offentl tjeneste el hverv der f eks ogsaring kan begarings af den der midlertidigt udfoslashrer et offentl hverv

embedshemmelighed Ifoslashlge tjenesteshymandsloven skal enhver tjenestemand iagttage tavshed m h t forhold som han i sin stillings medfoslashr bliver bekendt med og hvis hemmeligholdelse if sagens natur er paringkraeligvet el som bliver ham foreskrevet af hans foresatte Tavshedsshypligten ophoslashrer ikke med hans udtraeligden af tjenesten Overtraeligdelse straffes med boslashde haeligfte el under skaeligrpende omstaelign-digh m faeligngsel indtil 1 aringr i visse tilf indtil 3 aringr Tilsv straf ifalder ogsaring andre personer der virker i offentl tjeneste el hverv naringr de roslashber hvad de i medfoslashr heraf har erfaret som hemmelighed el hvad der ved lov el anden gyldig beshystemmelse er betegnet som saringdan

embedslaeligge af staten ansat saeligrligt udd laeligge med hyg opgaver af raringdgivende tilsynsfoslashrende og admin art e er i proshyvinsen kredslaeligger og amtslaeligger og i Kbh stadslaeligge

embedsmand foslashr tjenestemandsloven af 1919 betegn for visse hoslashjere tjenesteshymaelignd

emblem (gr eacutembleacutema det som saeligttes (egl kastes) ind) maeligrkei oldtiden anshybragt som dekoration paring drikkeskaringle m m I nutiden foreningsmaeligrker gradsshytegn osv

emboli (gr eacutembolos kile) blodprop embonpoint [a^borjpoaelig] (fr) fedme

fyldighed Emborg Jens Laursen (f 1876) da komshy

ponist 1939-47 statens sanginspektoslashr v skolevaeligsenet Har skrevet operaer kor-vaeligrker orgelmusik orkestervaeligrker sanshyge m v

embouchure [aiibuJyira] (fr af bouche mund) 1) mundstykket paring blaeligseinstrushymenter og 2) maringden hvorparing laeligberne saeligttes til dette mundstykke

embryo (lat-gr) kim foster embryogeni embryo- -j- -geni) laeligren

om fosterets tilbliven og udvikling embryologi (embryo- -imdashlogi) laeligren om

organismens udformning fra det foslashrste anlaeligg og indtil foslashdslen

embryonal hvad der hoslashrer fosterudshyviklingen til

embryonalorganer organer der optraeligshyder under fosterudviklingen men forshysvinder igen hos mennesket f eks blommesaeligkken og fosterurinblaeligren

embryotomi (embryo- -f -tomi) sjaeliglden forekommende foslashdselsoperation der tilshysigter soslashnderdeling af fosteret

emde ferskvandsfisk d s s rimte Emden ty havneby i V-Niedersachsen

(Oslashstfrisland) ved Dollart 35 000 indb (1939) Transithavn for Ruhrdistriktet skibsvaeligrfter fiskerihavn m v Ca 75 oslashdelagt i 2 Verdenskrig

Emden ty krydser (3560 t) som under 1 Verdenskrig aug-nov 1914 i ostind farvande opbragte 51 handels dampere og saelignkede to krigsskibe E saelignkedes 9 11

1914 En del af mandskabet undkom til Tyskl

Emdrup bydel i nordl Kbh Opr landsshyby indl 1901

Emdrupborg skolebygning i Emdrup Kbh opfoslashrt fra 1941 som ty skole Huser fra 1948 Danms Laeligrerhoslashjsk og Kbhs Forsoslashgssk

Emdrupplanen en i 1945 af Frit Danshymarks Laeligrergruppe og Socpaeligdag Forshyening udarbejdet forsoslashgsplan for en hel-hedsskole fra boslashrnehave til gymnasium Virkeliggoslashres delvis paring Emdrupborg

em er gen t evolution (lat emergere dukke op) udvikling hvorunder der pludselig opdukker noget nyt

emeritus (lat udtjent) afgaringet forhenshyvaeligrende

emersion (lat emergere dukke op) et himmellegemes udtraeligden af et andets skygge (eks en Jupiter-maringnes udtraeligden af Jupiter-skyggen)

Emerson [aeligmsrsn] Ralph Waldo (1803-82) arner forfatter og filosof Gjorde sig under indflydelse af Kants skr og venshyskab med Carlyle til talsmand for en demokratisk idealistisk livsanskuelse bekaeligmpede alt overfladisk i menneskets vaeligsen og lagde hovedvaeliggten paring sjaeliglen som det bevidste udtryk for ubevidstshyhedslivet i den guddommelige natur Hovedvaeligrker Nature (1836) Essays (1841 og 1844) The Conduct of Life (1860) Society and Solitude (1870) Poems (1876) (Portraeligt sp 1125)

-e mese (gr eacutemesis opkastning) opkastshyning

emetika (gr emetos opkastning) braeligk-midler stoffer der fremkalder opkastshyning

emetin (gr emetos opkastning) alkaloid et af de virksomme stoffer i braeligkrod

emfase (gr emfainein vise) i retorikken betegn for koncentreret kraft i udtrykshyket f eks gnm underforstaringelse (raquohan var en mandlaquo) el gnm udraringb sposlashrgsshymaringl afbrydelser gentagelser m m Emfatisk virkning kan ogsaring narings ved blot betoning

emfysem (gr emfysaringn opblaeligse) tilstand hvorved luft er traeligngt ind i organismens bindevaeligv navnlig den tilstand hvorved lungerne er forstoslashrrede ved udvidelse af de enkelte lungeblaeligrer det saringk lunge-e Hertil er grunden hyppigst den at lungeshyvaeligvet har mistet sin elasticitet og ikke formaringr at traeligkke sig saring fuldstaeligndig samshymen som forhen

emigrant (fr af lat emigrare udvandre) udvandrer

emigrantlitteratur digtning skabt i landflygtighed Georg Brandes forelaeligsshyninger over e i 1871 omhandlede isaeligr fr forf som Chateaubriand og Madame de Staeacutel hos hvem reaktionaeligre stroslashmninger er blandet med revolutionaeligre Inden for rus s lit t hist er begrebet e ikke blevet fastslaringet skoslashnt adskillig russ litt er frembragt i landflygtighed baringde foslashr og nu Ved ty e forstarings umiddelbart den hoslashjst brogede litt som efter 1933 blev skabt af landflygtige ty forf som Thomas Mann Lion Feuchtwanger Alfred Doblin Stefan Zweig Bert Brecht Ernst Toller Erich Maria Remarque Irmgard Keun o m a

emigrere (fr af lat) udvandre Eacutemile [emil] beroslashmt paeligdagogisk roman

af Jean-Jacques Rousseau (1762 da 1796-99 1897)

Emilia (efter d rom landevej via AEligmilia) nordital landsdel omfattende De Tos-canske Appenniners nordskraringning og den sydoslashstl del af Posletten 22 120 km2 3 488 000 indb (1947)

Emiliekilde kilde med mindesmaeligrke for Emilie Schimmelmann f Rantzau ved Strandvejen S f Klampenborg

Emin Mehmet (f 1869) tyrk digter Forf af talr nat digte i folkeligt sprog

eminence [-naelignss] (fr) titel for kardishynalerne

eminent (lat eminere rage frem) fremshyragende udmaeligrket overordentlig

Eminescu Mihail (1850-89) rum digshyter regnes for Rums nationaldigter har haft stor bet baringde ved sine digte og sine noveller blev sindssyg 1883

Emin Pascha [-Ja] (opr Eduard Schnit-zer) (1840-92) ty opdagelsesrejsende (mest i aeliggypt tjeneste) udforskede Nishylens oslashvre loslashb

emir (arab amir hoslashvding) stammefyrste emission (lat) udsendelse 1) oslashkon isaeligr

udstedelse af pengesedler obligationer aktier 2) fys udsendelse af partikler el straringling

emiss ionsbank bank som emitterer (udsteder) aktier el obligationer (evt sedler) spec den ty (kontinentale) bankshytype i naeligr forb m industrien

emissionskurs den kurs hvortil vaeligrdishypapirer udbydes til tegning (emitteres)

emissionsspektrum spektrum af lys der udsendes fra stofferne mods absorp-tionsspektrum

emissaeligr (af emittere) udsending emittere (lat) udsende saeligtte i omloslashb EMK fork for elektromotorisk Axaft emkappe aftraeligkskappe til samling og

bortledning af forbraeligndingsstoffer fra gasildsteder (gasapp)

Emma (1858-1934) holl dronning 1879-90 som Vilhelm 3s anden hustru 1890-98 regent for sin datter Vilhelmina

Emma (d 1052) datter af Rikard 1 af Normandiet 1002 g m Ethelred d Raringdshyvilde 1017 m Knud den Store moder til Edvard Bekenderen og Hardeknud

Emmaus [-a-us] by i naeligrheden af Jerushysalem bedst kendt fra fortaeligllingen om de to maelignds moslashde med Jesus paring vanshydringen til E (Luk 24 13 ff)

Emme to schw floder som udspringer i Berner Oberland Grosse E (80 km 1 biflod til Aare) Kleine E (58 km L til Reuss)

Emmen [aeligma] kommune i holl prov Drente naeligr ty graelignse 54 000 indb (1947) Stor toslashrveproduktion

Emmen tal [-tal] Alpedal i Berner Oberland Schw gennemstroslashmmet af Grosse Emme beroslashmt osteproduktion

emmer (lTriticum dixcoccum) dyrket art af hvede-slaeliggten med stakbaeligrende aks minder om toradet byg Stammer maringske fra Abessinien og anses for at vure den aeligldste dyrkede hvede-art Nu dyrkes den kun lidt

Emmerich [aeligmarix] ty by ved nedre Rhin naeligr holl graelignse 16000 indb (1939) flodhavn toldstation

emmetropi (gr eacutemmetros rigtig maringlt + bullopi) oslashjets normale brydningstilstand

Emmetsk ruptur (foslashrst beskrevet i 1875 af d arner kvindelaeligge Th Addis Emmet (1828-1919)) rift i ydre moder-mund

emneundervisning undervisningsform hvorved en raeligkke emner behandles alshysidigt Eks emnet raquojernlaquo belyses kern fys geol og hist e bruges i Danm isaeligr i eksamensfri mellemskole

emodi n et org stof med kraftigt afshyfoslashrende virkning findes i talr vegetabilshyske affoslashringsmidler rabarberrod (bl a i Rheum emodi hvoraf navnet) aloe sennes osv

e-mol toneart med grundtonen e og ^ for tonen f parallel toneart til G-dur

emollientia (lat emollire bloslashdgoslashre) bloslashdgoslashrende laeliggemidler salver el omslag

emollition (lat emollire bloslashdgoslashre) foraeliglshydet betegn for encefalomalaci

emolument (lat) fordel indtaeliggt isaeligr bi-indtaeliggt

Emond [emond] Martin (f 1895) sv maler repr for moderne skaringnsk maleri Freskodekorationer til Kemiska institushytionen i Lund (1939)

emotion (lat) sindsbevaeliggelse forholdsshyvis intensive usammensatte og kortvashyrige foslashlelsestilstande f eks vrede angst glaeligde sorg

emotionalisme (af emotion) psyk opshyfattelse der tillaeliggger foslashlelseslivet saeligrlig stor betydning

empati (gr en i -f paringthos lidelse) indfoslashshyling umiddelbar opfattelse af sjaeligleliv uden for sig selv

Empedokles fra Akragas (ca 490-430 f Kr) gr filosof Haeligvdede at alt bestaringr af 4 elementer jord vand luft ild som samles ved kaeligrlighed og adskilshyles ved had Antydede en biol udvikshylingslaeligre

1120 I I 2 I 1122

Empetrum

bullEmpetrum (gr en paring + petra klippe) revling

empire [a^piir] (fr) 1) hist kejserdoslashmshyme saeligrlig Napoleon ls og Napoleon 3s reg (1804-14 1852-70) 2) bogtryk skriftart inden for de lat skriftformer smalle bogstaver spinkle haringrstreger kraftige grundstreger med lige skraveshyringer 3) kunst d ss e-stil

empirebui lder [aeligmpaiabiida] (eng im-periebygger) betegn f de mil ledere og civile embedsmaelignd som ved deres arshybejde i oversoslashiske lande skabte det brit imperium

empire day [aeligmpaia daeligi] (eng imperie-dag) 24 maj brit festdag til aeligre f imshyperiet (dronning Victorias foslashdselsdag)

Empi re S ta te -Bui ld ing [aeligmpair staeligt bullbiidh] skyskraber i New York (1938) er med sine 102 etager (381 m) jordens hoslashjeste bygning (kontorer)

empire-s t i l (fr) nyklassicistisk stilart fra Napoleon ls tid efterligning af stilen i den rom kejsertid saeligrlig anv e i moslashshybel- og dekorationskunsten men har dog ogsaring gjort sig gaeligldende i arkitekturen I Danm er Chr 8s stil en udloslashber af e

empi r i (gr empeiros kyndig) erfaring -empi r iker den der bygger sin erkenshydelse paring erfaring betegn isaeligr brugt i med - Bl antikkens med sekter var en empirisk skole stiftet af Filinos fra Kos (250 f Kr) der tog afstand fra laeligrde teorier og kun byggede paring iagttagelser I middelalderen forstod man ved empirishykere de omrejsende operatoslashrer der arshybejdede rent haringndvaeligrksmaeligssigt paring raringt erfaringsgrundlag

empi r iok r i t i c i sme en af Avenarius fremsat filos teori if hvilken videnskashybens opgave er at sammenfatte og ordne iagttagelserne under anv af faeligrrest mushylige teorier og uden metafys antagelser

empi r i sk (gr) erfaringsmaeligssig empi r i sme (gr empeiria erfaring) den

opfattelse at a) erfaringen (iagttagelse spec sansning) er kriterium for en rigtig virkelighedserkendelse ogel b) virkelig-hedserkendelse begynder med erfaring

employere faTjploaje-] (fr) anvende beskaeligftige ansaeligtte employeacute [aiploa-bulljel fuldmaeliggtig skriver

em pore (ty) tribune el galleri paring hvaeliglshyvinger el fladt loft f eks over en kirkes sideskibe (m soslashjlearingbninger til midtskishybet) el foran en af dens gavlvaeliggge e helt af traelig = pulpitur

emptio (lat) koslashb emptio- vendit io koslashb og salg

empye m (gr en i + pyon pus) i reglen d ss empyema pleuraelig materieansamshyling i lungesaeligkken bruges undertiden ogsaring om materieansamlinger i andre af legemets hulheder

empyreum [-re-] (lat af gr eacutempyros braeligndende) ildhimlen Hos Ptolemaeligos fiks stjernesfaeligren i middelalderen anset for Guds bolig

empyreu ma t i ske olier [-rou-] (gr empyreuma gloslashd) ejendommeligt lugshytende tjaeligreolier fremkomne ved toslashr deshystillation af vegetabilske el animalske materialer de raring olier (pyroleum crudum) kan foraeligdles til rektificerede olier (pyroshyleum rectificatum) Herunder hoslashrer f eks dippels- og hjortetakolie birke- og eneshybaeligrtjaeligre osv

empyroman t i (gr eacutempyra braeligndoffer -f -manti) kunsten at tage varsler af braeligndofre

Ems [aeligras] holl Eems [ems] 441 km 1 ty flod fra Teutob urger wald gnm Dol-lart-Bugten udmunder i Nordsoslashen

E m s Bad [bat aeligms] el [-eims] ty kursted i Hessen ved Lahn ca 8000 indb Varme alka- ag -1^1 liske mineralkilder Ir i ~ ---jT^ Kendt af romerne | ^ Jr stadrettigh 1324 1 gt f j under Preussen 1 f 1866 AEliggt

Emscher [aeligmjar] ^k AElig 98 km 1 biflod til X JT Rhinen loslashber gnm ^^^^^^W Ruhromraringdet ik AElig

emscher-broslashnd ^ AElig [-far] (foslashrst anv i ^f EmscheromTAringdci) el Emscher-broslashnd

3Jgt

imhoff-tank (efter d ty ing I der forshybedrede konstr i 1906) indretning til rensning af spildevand bestaringende af en beholder hvori en del af spildevanshydets organiske bestanddele i loslashbet af et par timer synker fra et gennemstroslashm-ningsrum til et raringdnekammer hvor en anaeacuterob biol proces under udvikling af (metan) kloakgas nedbryder slammen til lugtfri goslashdningsslam

Emserdepechen telegram om en forshyhandling i Ems ml kong Vilhelm og den fr udsending Benedetti som Bismarck 13 7 1870 i aeligndret form lod garing videre til pressen Uden at indeholde direkte urigtigheder gav E indtryk af brud ml kongen og Benedetti Bismarck oslashnskede at provokere fr krigserklaeligring og naringede det men E har i saring hens naeligppe haft saring afg betydn som tidl antaget

emserpas t i l le r emsersa l t og emser -vand tilberedninger af mineralsalte med sammensaeligtning som Bad Ems vand

E m s - J a d e - k a n a l [jada] 70 km 1 ty kanal ml Emden og Wilhelmshaven ved Jade Bugt Anlagt 1880-87

Emskana l en holl Ems-Kanaal kanal i N-Holl ml Groningen og Delfzijl v Ems

Ems-Vechte -kana l [faeligxta] forbinder Ems med Vechte (21 km)

emte el emter jy form af ordet eventyr emter kaldes de ved taeligrskning af korn

frarensede grovere avner aksdele og fine straring som garingr ignm emtesoldet Sammenshysaeligtning og fodervaeligrdi omtrent som halm

emu (Dromaeus novaeholHandiae) austr

struds graringbrun noslashgne halssider steppe-fugl lever af baeligr

emul ge re (lat udmalke goslashre maeliglkeshyagtig) danne en emulsion af en vaeligdske i en anden

emul s i n (lat emulgere udmalke) enzymshykompleks der bl a forekommer i bitre mandler og spalter glukosidet amygdalin til glukose benzaldehyd og cyanbrinte

emuls ion (lat emulgere udmalke) blanshyding af to vaeligdsker der er uoploslashselige i hinanden i den forstand at den ene vaeligdske findes finfordelt i smaring kugler i den anden uden at disse loslashber sammen og e skiller Den vaeligdske der findes i finfordelt tilstand kaldes det emulgerede stof medens den anden kaldes emulge-ringsmidlet Af to vaeligdsker kan saringledes dannes to forsk e idet de hver for sig kan optraeligde baringde som emulgeret stof og som emulgeringsmiddel Maeliglk er en e af fedt i vand smoslashr en e af vand i fedt Ved fremst af kunstige e anv ofte emulgashytorer d v s stoffer der virker fremshymende paring emulgeringen ved margarine-fremst f eks lecitin i andre tilfaeliglde kasein aeligggehvide og -blomme pektin saeligber el andre hoslashjmolekylaeligre stoffer Emulgering foretages i alm ved at de to vaeligdsker blandes inderligt f eks ved kraftig rystning men i reglen benyttes piskemaskiner el saringk kolloidmoslashller osv evt med paringfoslashlgende homogenisering d v s overrivning af de store fedtdraringber til mindre e kan ogsaring dannes ved hurtig vibration (ultralydboslashlger) Vand-i-fedt-e kan bl a fremstilles ved kaeligrning Forshyuden de omtalte e skal naeligvnes floslashde og kunstfloslashde (ermol) iscreme mayonnaise levertran- ricinusolie- og paraffinolie-e

encellerust

R W Emerson Carl Enckell

e-farver impraeliggnerings-e (for vandtaeligt el kroslashlfrit stof og papir) vej-e (af asfalt el tjaeligre) bonemidler kosmetiske creshymer Ogsaring i fysiologien f eks ved fedtshystofoptagelsen (resorptionen) i tarmen spiller e en stor rolle

emuls ion fotografisk bestaringr af meget smaring bromsoslashlv- el klorbromsoslashlvkorn op-slemmet i en vand- gelatine- el alkohol-kollodium-aeligteroploslashsning i hvilken der desuden findes oploslashst egnede sensibilisa-

torer e spredes i et tyndt lag paring den fot plade el film og ved emulgeringsniidlets fordampning dannes den toslashrre lysfoslashlshysomme hinde der ogsaring betegnes som en e (skoslashnt dette burde forbeholdes den flydende emulsion) e er fast ved normal temp men smelter allerede ved ca 50deg C

emuls ionsfarver er i reglen olie-i-vand-emulsioner af toslashrrende olier evt tilsat natur- el kunstharpikser I vandet er opshyloslashst kasein lim el lign i emulsionen indrives farver (pigmenter) Ved opstroslashg paring en vaeligg danner olien efter indtoslashrring et sammenhaeligngende lag der taringler afshyvaskning e har bl a vaeligret anv for at spare paring olien (under krigen)

Emund Gamle sv konge ca 1050-60 soslashn af Olov Skotkonung i strid med Bre-merkirken

enal la ge (gr ombytning) gramm beshynyttelse i st for et ventet ord af et anshydet ord af samme stamme f eks visdomshymen raringber i oslashrkenen i st f de vise

enant io morfe (gr enantios modsat -[-morfeacute form) krystaller uden symmetrishyplanen De findes i raquohoslashjrelaquo og raquovenstrelaquo krystaller der er hinandens spejlbillede

Enare t r a sk [-trask] sv for Inari Fini en avan t [anava] (fr) fremad enbasisk en syre der har basiciteten 1 en bloc [aijblok] (fr) under eet enbo bot d s s sambo en cabochon [aring kabaJa] (fr (argot)

caboche hoved) aeligdelsten slebet med hvaeliglvet forside kaldes tildannet e

encefa l i t is [-se-] (gr enkefalos hjerne + -itis) hjernebetaeligndelse

encefa l i t is l e tha rg ica (gr leacutethargia sovesyge) populaeligrt kaldet australsk soveshysyge hjernebetaeligndelse (som foslashlge af virusinfektion) ved hvilken dagsoslashvn og skelen er fremtraeligdende symptomer

encefalocele [-se-] (gr enkefalos hjerne + kele svulst) hjernebrok medfoslashdt deshyfekt i kranievaeligggen hvorigennem dele af hjernen og dens hinder poser sig frem saeligdv dog daeligkket af hud

encefalogra f i (gr enkefalos hjerne bull+bull -grafi) undersoslashgelsesmetode hvorved der (gnm indstik i ryg el nakke) blaeligses luft ind i det rum der omgiver rygmarven og staringr i forb med hjernens hulheder hvis man derefter roslashntgenundersoslashger hoveshydet kan man ofte paringvise og lokalisere en svulst i hjernen

encefa lomala c i (gr enkefalos hjerne -j-malacia bloslashdhed) hjernebloslashdhed henshyfald af hjernevaeligvet s flg af kartillukning

encefalopati (gr enkefalos hjerne -r -pati) hjernelidelse i alm

enceinte [aVsaeligTta] (fr egl hegnet rum) lang faeligstningsvold med grav

encel lerust (Uromyces) slaeliggt af rustshysvampe med brune tykvaeligggede stilshykede hvilesporer (teleut os porer) som er eenrummede og som danner moslashrkeshybrune el sortagtige pletter paring forsk planter (bl a aeligrter og foderroer) Mange e-arter er tillige i besiddelse af andre sporestadier pyknider rustskaringle (aeligci-dier) og sommersporer (uredosporer) som enten optraeligder paring den samme

1123 1124 1125

enchytraeliger

planteart (vaeligrtstro) el udvikles paring forsk (vaeligrtskiftende) Som eks paring vaeligrtstro naeligvnes den oslashkon vigtige bederust (U betaelig) der foraringrsager skade paring sukker-og foderroer Af vaeligrtskiftende naeligvnes aeligrteshyrust (U pisi) hvis aeligcidier udvikles paring cypres -vortemaeliglk mens de oslashvrige sporeshyformer optraeligder paring aeligrteplanter

enchytraeliger [aelig^jky-] ganske smaring hvidshylige med regnormen beslaeliggtede orme anv som foder til akvariefisk

Encina [aelign^ina] Juan del (ca 1469-1529) sp digter har forf en del dram smaringstykker isaeligr rel smaringstykker (eacuteglo-gas) undertiden kaldet raquodet sp dramas faderlaquo

Enckel l Carl (f 1876) fi politiker Russ officer til 1899 industrimand arbejdsshygiverleder udenrigsmin 1918-19 geshysandt i Paris 1919-27 Deltog i forhandl i Moskva marts 1944 fi udenrigsmin siden aug 1944 underskrev varingbenstilshystand 19 9 1944 deltog i Paris-konfeshyrencen 1947 (Portraeligt sp 1125)

Enckell Magnus (1870-1925) fi maler tilhoslashrte 1890ernes stilsoslashgende retning Dekorationer i univbibl Helsinki

Enckell Olof (f 1900) fi forfatter og kritiker Har udg fi psyk romaner med motiver fra Karelen

Enckell Rabbe (f 1901) fi forfatter og maler Tilhoslashrte tidl den ekspressionistishyske gruppe omkr E Sodergran under indtryk af moderne fi litt overgaringet til spekulativ digter Har udg fi digt saml og prosavaeligrker

enclosure [inklou3a] (eng indhegning) i Engis hist indhegning af frit henligshygende el faeliglles ejet jord som ved e kom i privat besiddelse hvorved de smaring landshybrug omtrent udryddedes i Engl e foreshykom isaeligr i to perioder i Tudor-tiden (15-16 aringrh) da arealer frigjordes til faringreavl (klaeligdeindustri) og i 18 aringrh navnlig fra Georg 3s tid da forudsaeligtningen var den voksende befolkn og den begyndende industrialisme og formaringlet at skaffe kornarealer til selvforsyning og eksport (1740-88 nedlagdes ca 50 000 brug)

encyklika [-sy-] (lat af gr enkyklikos rundskrivelse) pavelig erklaeligring vedr aktuelle sposlashrgsmaringl Kendte e er Leo 13s raquoRerum novarumlaquo (om arbejdersposlashrgsshymaringlet 1891) og Pius 1 ls raquoMit brennender Sorgelaquo (om kirken i Tyskl og nazismen 1937)

encyklopaeligdi [-sy-] (gr enkyklios kreds-formet + paideia undervisning) et vaeligrk hvori samtlige grene af menneskelig vishyden el et fags samtlige discipliner fremshystilles i saeligrskilte artikler Stoffets ordning kan vaeligre systematisk (saringledes i oldtid og middelalder) el alfabetisk - AEligldste beshyvarede e er Plinius d aelig-s raquoHistoria Naturalislaquo (omkr 70 e Kr) som i 2493 kapitler behandler ca 20 000 natur-vidensk emner Middelalderens stoslashrste e var raquobibliotheca mundilaquo 1-10 (1469-73) af dominikanermunken Vincenz fra Beauvais (d 1264) I 17 aringrh traelignger de alfabetisk ordnede e igennem beroslashmt er isaeligr Bayles raquoDictionnairelaquo 1-2(1695-97) om hist og filos emner Skelsaeligttende kulturhist bet fik udgivelsen af den fr raquoEncyclopeacutedie ou Dictionnaire raisonneacute des scienceslaquo 1-35 (1751-80) under red af Diderot og dAlembert med talr af tidens fremragende forf og laeligrde som medarb Dette vaeligrks principper blev i hovedsagen gennemfoslashrt i alle nyere e saringledes i den eng raquoEncyclopaeligdia Britan-nicalaquo 1-3 (1768-71 14 udg 24 bd 1929) der har opretholdt de store alshymene artikler medens flertallet af moshyderne e med forbillede i Brockhaus ty raquoConversations-Lexiconlaquo (1796-1811 15 udg raquoDer Grosse Brockhauslaquo 21 bd 1928-35) fordeler oplysningerne over ft spec stikord og samtidig i rig udstraeligkshyning illustrerer artiklerne en aeligndring der svarer til det gnm 19 aringrh stigende behov for populaeligr oplysning Til denne type hoslashrer den stoslashrste da e raquoSalmon-sens Konversations Leksikonlaquo 1-19 (1893-1911 2 udg 26 bd 1915-30)

encyklopaeligdisterne [-sy-] medarbejshyderne ved den fr encyklopaeligdi (1751-80) bl a Montesquieu Voltaire og Rousseau

Ifo

endarteriitis endo- + gr arteacuteria pulsaringre + itis) betaeligndelse af pulsaringrernes indershyste hinde

ende soslashv stk tov spinde en e fortaeliglle en soslashmandshist

Endelave [aeligna-] da oslash ud for Horsens Fjord 132 km2 510 indb (1945)

endemi (gr en i + demos folk) endemisk sygdom sygdom der til forskel fra epishydemi holder sig til afgraelignsede egne

endemoraeligne el randmoraeligne den ved enden af en gletscher aflejrede moraeligne

Enderby Land [aeligndabi] kyststraeligkning af Oslashstantarktis ved sy dl polarkreds ml 45deg og 50deg oslash I

en deacutetail faTjd3taj] (fr) i det enkelte i det smaring i mindre partier

endetarm (rectum) de nederste 20 cm af tyktarmen

endetarmsbetaeligndelse (proctitis) katarr i endetarmen ofte i forb m betaeligndelse af hele tyktarmen

endetraelig den traeligfiade som fremkommer naringr man overskaeligrer traelig vinkelret paring laeligngderetningen e er saeligrdeles modshystandsdygtigt mod stoslashd og slag

endevende soslashv vende op og ned paring noget der er slidt f eks taljeloslashber fald el lign

Endicott Mountains [aeligndika maun-tnz] 2 km h bjergkaeligde i Alaska N f Yukonbaeligkkenet

endivie (Cichorium endivia) kurvplanshyte af slaeliggten cikorie dyrkes som koslashkkenshyplante i fl former Spises som salat

endo- (gr eacutendon inde indvendig) indre indre-

endocarditis (endocardium + -itis) beshytaeligndelse af endocardiet oftest lokaliseret til hjerteklapperne

endocardium (endo- -f gr kardia hjerte) den tynde hinde som beklaeligder hjertets hulrum

endodermis (endo- + gr derma hud) i bot betegn for et indre enkelt cellelag i rod- el staeligngelbarken

endoflebitis (endo- + gr fleacuteps aringre) beshytaeligndelse af blodaringrernes inderste hinde

endoga mi (endo- + -garni) indgifte forshybud mod aeliggteskab og mod koslashnslig omshygang ml individer af forsk sociale grupshyper f eks af forsk racer (f eks nazistershynes forbud i Tyskl mod aeliggteskab og koslashnslig omgang ml raquoarierlaquo og joslashder) el af hoslashjere og lavere kaster

endoge n (endo- + -gen 2) som vokser (frembringes) indefra - GeoL betegn for de kraeligfter der virker fra jordens inshydre (bruddannelse bjergkaeligdedannelse magmafremtraeligngen o a) - I bot et organ der anlaeliggges af de indre cellelag f eks sideroslashdder

En doios (gr Endoios) (6 aringrh f Kr) gr billedhugger Virksom i Athen paring Peloshyponnes og i gr Lilleasien Hans signatur forekommer 3 gange i Athen og han tilshylaeliggges desuden en siddende marmorfigur af Athene paring Akropolis Hans kunst var hoslashjt vaeligrdsat af eftertiden

endokrinologi (endo- + krinein afsonshydre) laeligren om de endokrine kirtler og hormonerne

endokrine kirtler (endo- + krinein afshysondre) kirtler der danner stoffer (horshymoner) som garingr direkte over i blodet Mangler udfoslashrselsgang

endometritis (endo- + metritis) betaelignshydelse af livmoderslimhinden

endometrium (endo- + gr metra livshymoder) livmoderens slimhinde

endoparasit (endo- + parasit) snylter som lever i det indre af vaeligrtsorganismen

endoplasma (endo- + plasma) en celles indre flydende og altid i bevaeliggelse vaeligshyrende plasma Ved at garing over i gel-tilshystand menes det udenom liggende ekto-plasma at blive dannet

Endor arab Indur hebr Endaringr landsby S f bjerget Tabor i Palaeligstina If 1 Sam 28 soslashgte Saul her en doslashdemanerske

endoskop (endo- 4- -skop) samlebetegn for optiske roslashrformede instrumenter forshysynet med lyskilde til indvendig undershysoslashgelse af legemets hulheder f eks cystoskop til urinblaeligren rectoskop til endetarmen gastroskop til mavesaeligkken

endosperm (endo-+gT sperma saeligd) froslashshyhvide

energi

endossement [aTjdDsamai] (fr) overshydragelse af veksel check el a vaeligrdipapir ved at overdrageren (endossenten) paring dokumentets bagside (lat in dorso) anshybringer sin navnetegning (blanko-e) evt desuden navnet paring den papiret overdrashyges til (endossa ta ren fuldstaeligndigt e) Fuldmagts- el prokura-e bemyndiger kun til indkassering

endossere [a^dosera] (fr) forsyne m endossement

endoterm (endo- + term) kern proces som foregaringr under varmeoptagelse mods eks o term

endotheI (endo---gr theacuteleacute brystvorte) 1) cellelag som danner den indv beklaeligdshyning af blodkar og lymfekar 2) enkeltshylaget epithel

endotrof (endo- + -trof) som faringr naeligring indefra

endozoisk [-so-] (endo- + gr zoon leshyvende vaeligsen) betegnes en indvendig snylter en endoparasit

Endymion (gr Eacutendymion) i gr rel en guddommelig yngling maringnegudinden Selenes elskede Hver nat stiger hun ned og besoslashger ham paring bjerget Latmos hvor han hviler i evig soslashvn udoslashdelighed og evig ungdom gaver han oslashnskede sig af Zeus

ene (Juniperus) slaeliggt af cypresfam buske el traeliger karakteriseret ved at kogleskaeligllene ved mod- Jjaringk rffr ningen bliver koslashdfulde og ^Sg^ vokser sammen til et oftest gtEft faringfroslashet baeligr en baeligrkogle (ene- ^$(8^^ baeligr) Blade naringle- el skaeliglfor- l^Hn mede Saeligrbo 60 arter I Danm ^rleJ kun alm e (J communis) Qjp^ busk med 3 i krans stillede naringle Hanblomster og baeligrkogler i bladshyhjoslashrnerne Alm vildtvoksende paring sandeshyde skovbevoksede bakker i heder og moser isaeligr Jyll N-Sjaeligll Bornholm og Moslashns Klint Baeligrkoglerne af de mellem-og S-eur arter anv til fabrikation af eneshybaeligrolie Fl arter e leverer vaeligrdifuldt traelig saringledes blyantstraeliget (J virginiana) fra N-Amer der giver ved til blyanter I haver er fl arter prydplanter

eneboer da betegn for anakoret Enebaeligrodde halvoslash ved indloslashbet til

Odense Fjord fyr enebaeligrolie en aeligterisk olie der farings ved

vanddampdestillation af enebaeligr Den friske e lugter som terpentinolie og har bitter eftersmag er tyndflydende men taber sig og bliver harsk og harpiksagtig saeligrlig under luftens indflydelse Benytshytes i likoslashrer genever og gin Enebaeligr-traeligolie er mindre vaeligrdifuld Enebaeligrshyud t raeligk anvendes som smagsstof til oslashl lakrids og i marinader

enebaeligrt jaeligreolie (pyroleum juniperi) farings ved toslashrdestillation af veddet af Juniperus oxycedrus L og anvendes saeligrlig i salver mod hudlidelser f eks eksem

en effet [AElignaeligfaelig] (fr) virkelig i virkeligshyheden faktisk

Enehoslashje da oslash i Nakskov Fjord 99 ha 9 indb (1945)

enemaeligrke i jordfaeligllesskabets tid et omshyraringde uden for faeligllesskabet som ejeren havde fri raringdighed over

energeia (gr) hos Aristoteles en tings virkelighed el det som omformer den fra mulighed til virkelighed

energetik (gr eneacutergeia energi) filos den laeligre at energi er den fundamentale realishytet

energi (gr eneacutergeia virkekraft) er arshybejdsevne og kendes i formerne mek e varme-e elektr e kern e og straringlings-e Mekanisk e der maringles i enheden kgm el erg kan enten vaeligre potentiel e el kinetisk e Potentiel e indehaves af et legeme der er paringvirket af kraeligfter som kan udfoslashre et arbejde f eks en sten der er haeligvet over jordoverfladen den er lig med produktet af stenens vaeliggt og den haeligvede hoslashjde Kinetisk e indehaves af et legeme i bevaeliggelse den maringles ved det halve produkt af legemets masse og kvashydratet paring dets hastighed Varme-e beshystaringr ifoslashlge den kinetiske teori af uordnet kinetisk e af stoffets molekyler den maringshyles i den saeligrlige enhed kalorie E lek t r e findes hos en elektr stroslashm og er lig med

1126 1127 1128

energiniveau

produktet af stroslashmstyrke spaelignding og tid Enheder er joule el watttimer Kemisk e er en art potentiel e af atoshymerne i kern forbindelser som forvandshyles til varme-e ved kern omsaeligtninger Kern e maringles som regel i kalorier S t raring l ings-e medfoslashres af elektromagneshytiske boslashlger f eks lysboslashlger og er en vigtig e-form fordi stoslashrstedelen af den e der anv her paring jorden stammer fra straringshylings-e fra Solen

energiniveau betegn for energien af atomernes stationaeligre tilstande

energisk (gr eneacutergeia virksomhed) handlekraftig med stor arbejdsevne

energisaeligtningen siger at energi ikke kan forsvinde og ikke opstaring af intet saring at den samlede energimaeligngde i verden er konstant e er fremsat 1842 af J R Mayer paring grundlag af iagttagelser over energiens forvandling fra en form til en anden og efter erkendelsen af varmen som energiform Ved energiomdannelser gaeliglder bestemte omsaeligtningstal f eks varmens mek og elektr aeligkvivalent 1 cal = 0427 kgm = 4186 joule e har spillet en afgoslashrende rolle som en af fysikshykens vigtigste grundsaeligtninger men har ifl den nyeste udvikling maringttet udvides til ogsaring at omfatte kemiens grundlov om stoffets konstans saringledes at summen af energi og stof i verden er konstant Relativitetsteorien gjorde det nemlig sandsynligt at stof kan omdannes til energi og omv hvilket direkte er konshystateret ved atomkerneomdannelser der ledsages af stor energiudvikling Omsaeligtshyningstallet herfor er at 1 g stof er aeligkvivashylent med 2 x 10 cal el 085 x 1018

kgm

enervere (lat) svaeligkke udmatte Ene voldsar ver egeringsakten dokushy

ment hvorved Frederik 3 af Danm fik overdraget arverettighed til riget og eneshyvaeligldig regeringsmagt det sidste overshyskred forudsaeligtningerne fra staeligndermoslashshydet 1660 der dog selv ikke havde kunnet udforme en ny statsordning E rundsendshytes til godkendelse i riget 1661 og moslashdte ingen modstand

enevaeliglde styreform hvor al magt forshymelt el i praksis er samlet hos statsovershyhovedet Normal styreform i oldtidens orientalske riger sejrede fra beg af vor tidsregn i romerriget blev atter fremshyherskende 16-18 aringrh i de eur lande undt Engl Holl og Sv Efter den fr revolution sejrede krav om fri forfatn i de fleste lande i 19 aringrh Danm havde e fra 1660-61 (udformet i kongeloven 1665) indtil 1848

en face [dfas] (fr i ansigtet) forfra lige overfor

en famille [laquofamij] (fr) i familiekredshysen hjemme

enfant terrible [dfotaeligriblj (fr skraeligkshykeligt barn) aringbenmundet person smershytensbarn

Enfield [aelignfild] nordl forstad til Lonshydon 111 000 indb (1948)

enfilere [av-] (fr enfiler bestyrge) langshyskyde (fra siden)

enfin [dfaeligj (fr) endelig kort sagt nu vel enfleurage [a7jfloslashraj3] (fr enfteurer give

blomsterduft) metode til udvinding af aeligteriske olier af blomster hvorved disse i 1-3 doslashgn anbringes ml med et egnet fedtlag besmurte glasplader i rammer der opstables i fl lag og slutter lufttaeligt til hinanden denne operation gentages adsk gange med nye blomsterlag hvorefter fedtstoffet afskrabes og forhandles som blomsterpomade hvoraf en raquoextraitlaquo af den aeligteriske olie kan udvindes ved eksshytraktion med alkohol

en for alle og alle for en d s s solidashyrisk

eng lavtliggende graeligsbevokset areal som navnlig findes ved kystegne soslasher og aringer

Eng [aeligv] Helga (f 1875) no paeligdagog og psykolog Mest kendt for sine studier af boslashrnetegninger

Engadin [aeligi7gadin](raeligtorom Engiadina) 91 km 1 alpedai i Graubiinden omkr Inns oslashvre loslashb Navnlig Oslashvre E ml Bernina- og Albula-Alperne er en soslashgt turistegn (St Moritz m fl)

engagere [aigafJe-3 (fr engage pant-

3 9

saeligtte) ansaeligtte byde op bringe i forshybindelse engagement [a^gajsmaf] ansaeligttelse forpligtelse overenskomst

Engageringskontoret for Handel og Industri Foreningen stiftet 1913 under medvirkn af en raeligkke erhvervs-og funktionaeligrorganisationer E-s opgave er isaeligr at formidle funktionaeligrstillinger i private erhvervsvirksomheder desuden foranstalter det kursus driver konsulentshyvirksomhed osv vedr personalesposlashrgsshymaringl E har ca 13 000 medl bestaringende af saringvel principaler som funktionaeligrer

engangsskat betegn for skat der udshyredes en gang for alle saeligdv i forh t formuens stoslashrr e gennemfoslashrtes efter 2 Verdenskrig i en raeligkke lande Den da e i h t lov af 12 7 1946 bestod af en formuestignafgift paringlignet i forh t formuens stign under krigen og et sta-biliseringslaringn (tvangslaringn) paringlignet i forh t formuens stoslashrrelse ult 1945 der i steshydet kunne svares som en afg paring halvshydelen af laringnets beloslashb Provenuet var ca 900 mill kr hvoraf 350 mill kr stabili-seringslaringn og resten formues tig ningsaf-gift samt formueafgift tii afloslashsning af stabiliseringslaringn

en garcon [oslashgarsa] (fr) som ungkarl en garde [agard] (fr) paring sin post Faeliggte-

kommando hvorved deltagerne stiller sig an til kamp

Engberg [-baeligrj] Arthur (1888-1944) sv socdem Red af raquoSocialdemokratenlaquo 1924-32 og 1936 ecklesiastikmin 1932-36 1936-39Medl af 2 kammer 1917-39 1 kammer 1940-44 landshovding efter 1940

Engberg Gunner (f 1882) da praeligst Olfert Ricards efterfoslashlger i KFUM-arbej-det formand 1935-43 kendt taler og opbyggelsesforf praeligst ved fl kbh-ske kirker 1944-48 praeligst paring Strynoslash

Engberg Harald (f 1910) da kritiker Knyttet til raquoPolitikenlaquo fra 1945 Bl a skrevet A W Sandberg og hans Film (1944) og Nordahl Grieg og Tidens Drama (1946)

engblomme ^Trollius) slaeliggt af ranun-kelfam urter med dybt s^ haringnddelte blade Blom- CD k jjy ster med store gule (sjaeligl- -^eacuteampni den hvide) baeliggerblade og Aringj^r mange smalle kronblade poundsectsect$OslashS pound^raquo med honninggrube 12 jf^Jg^^3^ttT arter I Danm alm e In J ^ E L ^ (T europaeligus) hist og her J r J w ^ paring enge laquo

engbrystighed et kronisk feberfrit uhelbredeligt aringndebesvaeligr hos heste e er ikke i sig selv nogen sygdom men et symptom Den paringg hest er lidende af en brugs- og vaeligrdiforringende fejl der hoslashshyrer til de saringk raquoskjultelaquo fejl i den vet retsmedicin

engel (gr dngelos budbringer) himmelske vaeligsener der i haeligrskarer omgiver Gud opr forestill fra israel rel og parsismen

bullEngel Ernst (1821-96) ty statistiker Ophavsmand til den inden for forbrugs-statistikken bekendte Engels lov hvorshyefter den del af en families indtaeliggt der anv til levnedsmidler aftager med stishygende velstand Loven har senere i geneshyraliseret form faringet betydning ved den stat bestemmelse af eftersposlashrgselskurshyvers form

bullEngel Karl Ludvig (1778-1840) tyfoslashdt fi arkitekt Universitetsbiblioteket Senats-bygningen og Raringdhuset i Helsinki m m

Engel [ W - ] Walter (f 1879) da metallurg 1907-17 dir for AS Nordiske Kabel- og Traringdfabrikers traringdvaeligrk i Middelfart 1938 prof i metallaeligre ved Polyteknisk Laeligreanstalt

Engelberg schw kursted i Oberwalden Benediktinerkloster (gri 1120) med klo-sterskole 250C indb

Engelborg ruiner paring Slotoslash i sejlloslashbet til Nakskov opr befaeligstet flaringdevaeligrft og -havn anlagt af kong Hans 1510 raquoSmaringshylandene til beskaeligrmelselaquo Faeligstningen foraeligldet omkr 1550 vaeligrftet endnu i brug under Chr 4 Udgraves for tiden (1948)

Engelbrechtsdatter [-braeligkt-] Doroshythea (1634-1716) no forfatterinde Skrev salmer i tidens smag ejendommelige v

Engelsborg

Friedrich Engels Anker Engelund

deres subjektive praeligg Sjaeliglens Sang-Offer (1677)

Engelbrekt Engelbrektsson (d 1436) sv vaeligbner der 1434 rejste dalkarlene mod fogeden Josse Eriksson fik de da fogeder fordrevet og 1435 i Arboga valgtes til Svs hoslashvedsmand hvorefter Erik af Pommern efter forgaeligves forlig s forh and-linger afsattes 1436 og Karl Knutsson valgtes til hoslashvedsmand i E-s sted E draeligbtes snart efter

Engelbrektskyrkan [-xyrkan] i Sthlm opf 1904-14 af Lars Israel Wahlman (f 1870) i nat praeligget jugendstil med bizarre detailler

Engelbreth-Holm Julius da patolog (f 1904) 1941 prof i patol anat ved Kbhs Univ Har isaeligr arbejdet med blod-sygd kraeligft og eksperimentalpat ol emner

Engelhardt Vaelign-] Conrad (1825-81) da arkaeligolog hvis fortjeneste er udgravningen og publiceringen af jernalderens store mosefund

Engelhardt [aeligr-] Knud Valdemar (18S2-1931) da arkitekt og grafiker som har haft stor betydn for udformning af brugsgenstande skilte og tryksager

Engelholm hovedgaringrd NV f Praeligstoslash oprettet 1774 af jord fra Vordingborg ryttergods Fra 1830 i slaeliggten Wolff (-Sneedorff)s eje Bygn fra 1785 fredet i kl B

Engell Birgit (f 1883) da sangerinde sopran 1912-20 i Tyskl 1920-32 ved Det kgl Teater Kbh

Engels by i RSFSR Sovj ved Volga over for Saratov Til 1941 hovedstad i den ophaeligvede Volgatyske rep 73 000 indb (1939) Jernbanebro over Volga flodhavn Industri

Engels Friedrich (1820-95) ty socialist s m KMarx grundlaeliggger af marxismen tilbragte det meste af sit liv i Engl delshytog ligesom Marx i den revolut bevaeligshygelse i Tyskl 1848-49 emigrerede dershyefter til Engl hvor han 1850-69 var ansat i faderens bomuldsspinderi i Manshychester fra 1870 bosat i London Stoslashtshytede ofte vennen Marx oslashkon og skrev s m Marx raquoManifest der kommunisti-schen Parteilaquo (1848) og forsk skr til belysning af den marxistiske teori isaeligr Herrn Eugen Duhrings Umwaringlzung der Wissenschaft (oftest Anti-Duhring) (1878) og Der Ursprung der Familie des Privat-eigentums und des Staates (1884 da Fashymiliens Privatejendommens og Statens Opshyrindelse 1948) udg 2 og 3 bd af Marx Das Kapital (Portraeligt)

Engelsborg ital Castel Sant Angelo faeligstning i Rom opr kejser Hadrians

gravmaeligle opfoslashrt 132-139 e Kr Siden goternes belejring 537 anv som faeligstshyning Opkaldt efter nu nedrevet kapel f aeligrkeenglen Michael

1129 1130 1131

Engelsholm m engelsk sprog

E n g e l s h o l m tidl hovedgaringrd V f Vejle bl a i slaeliggterne Rosenkrantz Brahe

de Lichtenberg og Lindes eje Uds tykshyket efter 1931 Hovedbygn fra 1592-93 fredet i kl A Nu hoslashjskole

e n g e l s k b l aring t d s s berlinerblaringt parisershyblaringt osv

e n g e l s k b r o d e r i huller af forsk stoslashrrelse og form sammensat i moslashnstre dog ofte i forb m fr broderi Yndet fra ca 1830 til 1900 al t id udfoslashrt paring laeligrred

e n g e l s k d a n s d s s anglaise e n g e l s k e f r oslash k e n e r (da- ^ ^

m e r ) k a t nonneorden lt elsectamp med opdragelse som for- -SsET maringlst if tet 1609 Ets ide- ggfoslash F s tykke ti l jesuit terne ^samp

e n g e l s k g r aelig s (Armeria 1 maxritima) ar t af hinde- f I baeliggerfam U r t med I j rosetstillede smalt linie- I j formede blade og rosen- i i l K roslashde blomster samlet i A u V j l AElig Y et hoved i spidsen af en H^ftjMflf bladloslashs staeligngel Alm i v S i P l w Danm paring s t randenge og Engelskgraeligs sandbakker naeligr s t rand

e n g e l s k h a v e s t i l landskabelig have-

Engelsk havestil Fredensborg slotspark set fra slotstrappen

form (tilstraeligber efterligning af na turen) afloslashste fra 1730erne den fr havestil

e n g e l s k h o r n t raeligblaeligseinstrument af obo-familien men i dybere leje (e-c) end oboen

Engelsk horn

e n g e l s k h aelig f t e p l a s t e r selvklaeligbende taft haeligftepias ter

e n g e l s k k u n s t e r som hele det eng liv praeligget af landets insulaeligre beliggenhed Den eng kuns t har stadig modtage t imshypulser fra det eur fastland men har dog udviklet sig i en kendelig distance fra fast landets kuns t Ti t ses en holden-fast ved retninger som fast landet havde opshygivet for laelignge siden paring den anden side brod ogsaring overraskende nye s t roslashmninger igennem Fra den tidl middelalder findes fremragende miniaturemaleri fra 5 aringrh bogminiaturer malet af eng munke Denne kuns t oplevede 200 aringr senere en blomstring og dens niveau holdt sig indtil 1400 - I renaeligssancen domineshyredes malerkunsten af Holbein og i bashyrokken af van Dyck som begge virkede i Engl D e t var Holbein der inspirerede den gnm 300 aringr meget afholdte miniatureshypor t raelig tkuns t D e n foslashrste geniale eng-foslashdte maler var William Hogar th s tor som por t raeligtmaler og som satir isk genreshymaler En generat ion senere ops taring r med Reynolds Gainsborough og R a e b u r n den fascinerende s ocie ty-por t raeligt kuns t hvis elegante p rodukte r mangfoldiggjordes ved til dels farvetrykte mezzo tin tos tik Landskabsmaleriet der tog sin beg med

Gainsborough og Wilson blomstrede omkr 1800 med Crome Turner og isaeligr Constable Turner var ogsaring s tor i akvashyrel teknikken som senere blev mange eng kunstneres speciale Fra 19 aringrhs foslashrste halvdel skal naeligvnes G F W a t t s og de to klassicistisk-mystiske tegnere Blake og Flaxman Omkr 1850 grundshylaeliggger i tal Rosse t t i den lyrisk praeliggede praeligrafaelittiske skole (Millais Burne Jones og som sidste dekadente udloslashber tegneren A Beardsley) Af 19 aringrhs anshyden halvdel skal fremhaeligves den af j ap kunst inspirerede J Whistler I n t e rna t indflydelser gjorde sig s taeligrk t gaeligldende isaeligr fr Raderingens kuns t dyrkedes forshyuden af Whist ler af Brangwyn Penneil o a - Billedhuggerkunsten indtager en beskeden plads i eng kunstl iv I 13 aring rh skabes gotiske kirkeskulpturer (kateshydralerne i Exeter og Wells) men siden renaeligssancen er B svagt repr i det 17 aringrh ved J S tone og C G Cibber i det 18 ved J F laxman i det 19 ved A Steven - Arkitektur Engls romanske (normanniske) bygningskunst var konshyt inental t praeligget men got ikken i sine t re perioder viser t i l tagende eng saeligrpraeligg a) early English kirkerne i Ripon Linshycoln Peterborough b) decorated s tyle York Lichfield Ely c) perpendicular s ty le Cambridge Gloucester Tudor-stilen med aeligselsryg-buerne og den elisashybethanske stil med store paladser med vaeligldige vinduesflader danner overganshygen til renaeligssancen der s taring r under Pal-ladios indflydelse (Inigo Jones Ban-quet ing House) Barokken er praeligget af Engls s toslashrs te a rk i tek t Chr Wren (St Pauls Cathedra l H a m p t o n Cour t Ken-sington Palace) Efter en s t rengt klassishycistisk periode fulgte den moderne bygshyningskunst som med sin gennemfoslashrte boshyligkultur blev forbilledlig for mange lande

e n g e l s k l i t t e r a t u r beg i 5 aringrh efter germanernes indvandr ing i Engl med hedensk heltedigtn af faeligllesgerm ar t hvoraf bl a eposet Beowulf (forf ca 700) er bevare t heltedigtningens poet former overfoslashrtes paring digtn over kr is teshylige motiver i 7 og 8 aringrh Denne lit t t radit ion geogr t i lknyt te t N-Engl kulshyminerer foslashr vikingetiden og i 9 og 10 aringrh er e-s vaeligkstomraringde S-Engl hvor en raeligkke rel og hist prosavaeligrker udshyarbejdes (kong Alfred biskop AEliglfric) -1066-1400 Med den normanniske e robshyring (1066) t raeligngte fr kul tur domineshyrende ind over Engl og de faeliglleseur middelaldergenrer baeligrer i e fr praeligg isaeligr de talr versificerede r idderromaner i mindre grad den rel moralske og his t digtning (legender allegorier og kroslashniker) Foslashrst hos Geoffrey Chaucer (d 1400) forshyenes kont inen ta l (spec ital) paringvirkning med eng nat ionalpraeligg I den flg raquogoldelaquo tid (1400-1560) viderefoslashres Chaucer - t ra -di t ionen uden originali tet En folkelig hel tedigtn ops taringr i N-Eng l og Skotl og inden for dramaet hidti l kirk myster ie-spil frembringes talr moral i te ter ( D e t GI Spil om Enhver) 1560-1660 Renaeligsshysancen beg under ital indflydelse der isaeligr kan iagt tages i hyrderoman sonet (Sidney) og ridderepos (Spenser) men kulminerer inden for en nat og folkelig digtar t d ramaet der i Elisabeth-t iden med Marlowe Ben Jonson og isaeligr Shakeshyspeare opnaringr verdensformat Dramae t s for tsat te udvikling Jiemmes af pur i tashynismen ( teatrene lukkes fra 1642) for hvilken Mil ton stod som betydeligste repr Tidens lyrik viser katoliserende og myst iske tendenser (Donne s raquometafyshysiskelaquo skole) Klassicismens tid (1660-1800) indledes med en fra hofkredse udshygaringende kraftig ant i -pur i tansk reakt ion og en fornyelse af aringndslivet efter fr forshybillede der l i t teraeligrt foslashrer til fastlaeligggelse af genrer og stilidealer for hele 18 aring rh hovedskikkelser inden for drama satire og laeligredigt er akad digtere som Dryden Pope og Swift medens en mere borgerlig linie med forudsaeligtn i Spectator- l i t t foslashrer til prosaromanens udformning (Richard-son Fielding Smollett) Mod aringrhs slutn indvarsles roman t ikken i lyrik (Mac-pherson Burns) og prosa (Sterne) R o shy

mant ikken (1800-30) indledes af lyrishykerne Coleridge og Wordsworth dens na tur - og menneskesyn udformes poet af Byron Keats og Shelley og dens hist interesse finder karakter is t isk udt ryk i W Scotts romaner I den flg victorianshyske periode (1830-1900) der praeligges af sociale og kulturelle brydninger og tilshysvarende litt problemdebat (historikerne Macaulay og Carlyle f i losoffen Stuar t Mill) er hovedskikkelser inden for poesien Tennyson Browning og Swinburne inshyden for romanl i t t Dickens og Thackeray periodens afslutn kendetegnes af mod-saeligtn ml dekadencens hovedrepr Oscar Wilde og imperialismens digter R Kipshyling - I beg af 2Q aringrh s taringr en s o c -radikal li t t (Shaw Wells) over for en konservativ-l iberal (Chester ton Belloc) e ml krigene har vaeligret dominere t af en psykologisk analytisk romanl i t t med J Joyce D H Lawrence Huxley Virginia Woolf som hovedrepr og en dybtgaringende fornyelse af lyrikken fremshyka ld t af T S Eliot og viderefoslashrt af D a y Lewis Auden Spender og Mac Neill

e n g e l s k l aelig d e r meget taeligtvaeligvet bomuldsshystof af haring rd t kaeligdegarn og fin islaeligt har let a t lasglans omt ren t d s s moleskin

e n g e l s k m u s i k har i f l perioder praeligget eur musik Omkr 1600 ops taring r den eng madrigalskole hvis repraeligsentanter (Byrd John Bull (1563-1628) Thomas Tallis (ca 1605-85) Morley m fl) ogsaring er kendt for deres virginalmusik I 17 aringrhs s idste halvdel er Purcell et af t i shydens s tore navne 18 aringrhs eng musikshyliv er praeligget af s t o r r igdom Mange fremmede musikere (Haringndel Bononcini Joh Chr Bach Abel) fandt deres hjem i Engl og op mod aringrhs s lutning fik Engl to gange besoslashg af Haydn Nyere t ids e er karakteriseret ved navnene Edw Elgar Vaughan-Williams og den allerede in te rna t kend te Benjamin Br i t ten

e n g e l s k r i d n i n g el letridning fremkomshymer ved at ry t te rens saeligde i t r av kun for hver t ande t skr id t saelig t t e s ned i sadshylen Foslashrst kendt i s lu tn af 19 aringrh

e n g e l s k r oslash d t mere el mindre rent jern-oksyd der fremstilles kunst igt ved gloslashdshyning af jernforb f eks affaldsprodukter fra den kern industr i saringsom alun- og vitriolslam Som pigment i oliefarver til udvendig brug el t i l rus tbeskyt te lse maring det ikke indeholde vandoploslashselige stoffer som gibs e anv ogsaring til polering af glas og metal

e n g e l s k s a d e l den alm anv f lade laeligdershysadel

e n g e l s k s a l t d s s magniumsulfat smager b i t t e r t virker affoslashrende

e n g e l s k s e t t e r eng hunderace s taringende

jag thund hvid m sor te el gullige aftegn e n g e l s k s p r o g (vest)germansk sprog

naeligrmest beslaeliggtet med frisisk idet s t amshyfaeligdrene til de nuvengl var germ folk der indvandrede fra ty Nordsoslashegne i 5 aringrh e Kr I sin aeligldste kendte form ca 6 0 0 -1100 kaldes sproget olde el angelsaksisk D e t minder i sin gramm bygn mere om ty end om moderne eng Perioden 1100-1500 kaldes den middele og er isaeligr praeligshyget af en vidtgaringende redukt ion af de opr boslashjningsendelser samt en s taeligrk paringvirkshyning fra fr som bl a skyldes det norshymanniske herredoslashmme efter 1066 Sproshyget efter 1500 kaldes nye og er karakter i shyseret ved visse nyopstaringede vokaler saeligrshylig tvelyd s a m t bortfald af udlydende e (make udtales [maeligik] wine [wain] osv) Retskr ivningen er i det vaeligsentlige midshydele og afspejler derfor en udtale der er meget forsk fra den moderne D e n

1 1 3 2 1 1 3 3 H 3 4

engelsk stentoslashj J ^ England

staeligrkeste paringvirkning udefra har til stashydighed vaeligret fr som har haft dybtshygaringende indflydelse paring e ordforraringd og udshytryksmaringde Ogsaring videnskabens gr-lat sprog har sat sig staeligrke spor og endv er der optaget laringneord fra fremmede sprog over hele verden Spec e sprog-vaner er ogsaring udviklet f eks den lethed hvormed man anv samme form som verbum substantiv (og adjektiv) I de sidste aringrh har e bredt sig over hele vershyden gnm handel og kolonisation og en raeligkke nye afarter samt blandingssprog er cpstaringet Arner e afviger i stigende grad fra brit e i udtalen enkelte gramm traeligk samt isaeligr i ordforraringdet (optagelse af fremmedord nydannelser) e tales af ca 200 mill mennesker (jfr basic english)

engelsk stentoslashj d s s Wedgwood-stentoslashj

engelsk sved (sudor anglicus) en nu ukendt sygdom der i 15 og 16 aringrh optraringdte i forsk lande i Eur

engelsk syge el rakitis stofskiftesygdom i barnealderen angriber knoglesystemet og bevirker at knoglerne bliver kalkfatshytige og derved deforme e angriber overshyvejende kunstigt ernaeligrede boslashrn medens brystboslashrn oftest garingr fri e findes ogsaring i den voksne alder (osteomalaci) Aringrsagen til e er dels mangel paring sollys dels ernaelig-ringsfejl Hvis foslashden mangler D-vitamin og et bestemt forh ml kalk og fosfor medfoslashrer det e De mest fremtraeligdende symptomer er nakkesved bloslashdhed af kraniets knogler (craniotabes) fortykshykelser paring ribbenene (rosenkrans) indshytraeligkning af disse sent indtraeligdende tandshybrud fortykkelseraf de lange roslashrknoglers ledender (epifyse ne) krum rygsoslashjle og forandret baeligkkenform hjulbenethed el kaiveknaelig Symptomerne afhaelignger i oslashvr af barnets alder Behandlingen bestaringr i frisk luft sollys evt ultraviolet lys blandet ernaeligring (maeliglk og groslashnsager) Af medikamenter bruges levertran el lign A- og D-vitaminholdige praeligparashyter undertiden s m kalk og fosforpraeligshyparater

Engelsted Malthe (1852-1930) da maler medl af raquoDen Frie Udstlaquo fra 1891 genrebill og bibelske bill

Engelsted [aeligr)-] Sophus (1823-1914)da laeligge overlaeligge ved Kommunehosps 4 afd Medstifter af Roslashde Kors

Engelstoft Christian (1876-1945) da forfatter med saeligrligt omraringde i den lille fortaeliglling ofte fra kbh proletarmilieu Chr Engelstoft Fortaeligller (1936) og Den Sidste Glaeligde (1946)

Engelstoft Vaelign-] Christian Thorning (1805-89) da teolog Skrev grundlaeliggshygende arbejder over da kirkehist Biskop paring Fyn 1851 Kultusmin 1864

Engelstoft Laurits (1774-1851) da historiker 1803-44 prof ved Kbhs Univ 1817-32 og 1840-48 medl af direkshytionen for univ og de laeligrde skoler i hvilken han udfoslashrte et stort arbejde

Engelstoft Povl (f 1876) da historishyker Red raquoDansk Biografisk Leksikonlaquo (27 bd) 1933-44 Arb vedr da hist efter 1864

engelsoslashd (Polypodium) slaeliggt af engel-soslashdfam bregner med runde til langshyagtige sporehushobe uden sloslashr 200 arter I Danm alm e (P vulgare) ved gaeligrder og i krat - Navn efter rodens soslashde smag (111 se bregner)

bullEngelund Anker (f 1889) da civilingeshynioslashr 1928 prof i bygningsstatik og jernshykonstruktioner ved Danmarks Tekn Hoslashjskole og siden 1941 rektor for samme E har projekteret et stort antal kendte broer f eks over Lille-Baeliglt Storstroslashmshymen Oddesund - Fl laeligreboslashger Praeligsishydent for Akademiet for de Tekniske Vishydenskaber (Portraeligt sp 1131)

Engelund Svend (f 1908) da maler medl af raquoKammeraternelaquo fra 1939 Figur- og landskabsmaler med en fin lidt tung kolorit repr i kunstmus

Engestofte hovedgaringrd ved Maribo Soslash Fra 1727 i slaeliggten Wichmand (1777 adlet Wichfeld)s eje stamhus 1799-1923 Bygn fra 1807 fredet i kl B

Enghien [agaeligl Louis de Bourbon-Condeacute hertug af (1772-1804) bekaeligmpede som

emigrant revolutionenMistaelignkt af Bonashyparte for forb med Cadoudals sammenshysvaeligrgelse Marts 1804 rykkede fr tropshyper ind paring Badens territorium og tog E til fange skoslashnt ingen beviser forelaring doslashdsshydoslashmtes E efter formloslashs proces henrettet i Vincennes

Enghien-les-Bains [aringgaelig lebte] kurshysted m svovlkilder naeligr Paris 11000 indb (1946)

enghoslashg (lCircus pygargus) lille kaeligrhoslashg hannen blaringlig vingen m bredt sort tvaeligrshybaringnd Yngler i jyske hedemoser Traeligkshyfugl

engkarse (Cardamine pragtens is) art af korsblomstfam med fjersnitdelte blade og lilla ca 1 cm store blomster Alm i Danm paring enge

engkultur omfatter alle de arbejder der skal skabe betingelser for en mere vaeligrdishyfuld plantevaeligkst paring engarealer

England (eng [i^gland]) er dels navnet paring den vigtigste del af Storbritannien og Nord-Irland (modsat Wales Skotland og Nord-Irland) dels alm da betegn for Storbritannien og Nord-Irland

1) Del af Storbritannien og Nord-Irland moderland for det britiske impeshyrium 151000 km2 43 534 000 indb (1948) (inkl Wales) (Befolkn erhverv og historie se E 2) Kysten er rig paring indskaeligringer Themsbugten Wash-bugten (The Wash) og Humber paring 0-kysten Bristolkanalen Cardiganbugt og Solway Fjord paring V-kysten Floderne er korte men vandrige flodmundingerne er tragtformede p gr af det staeligrke tideshyvand herved er skabt fortrinlige naturshyhavne (anv af dokbassiner noslashdv) -Terraelign E deles ved en linie fra Bristol til Middlesbrough i det nord ves ti hoslashjshyland og det sydoslashstl lavland Lavlands-omraringdet er dannet af stenarter yngre end triastiden de er lidet modstandsdygtige mod erosion og SOslash-E er derfor et jaeligvnt el bakket lavland som udgoslashr landets bedste agerjord S f Themsens nedre loslashb (i grevshyskaberne Kent Surrey og Sussex) praeligges landskabet af to kalkrygge fra kridttiden North Downs og South Downs NOslash f London har indlandsisen i SufFolk og Norfolk aflejret moraeligne som i forb med den solrige sommer har skabt fortrinl betingelser for kornavl Hoslashjlandsomraringdet bestaringr af haringrde bjergarter fra palaeligozoisk tid som betinger den kuperede overshyflade det falder i fl adskilte bjergparshytier Cornwallhalvoslashen Wales De Pen-ninske Bjerge Cumbrian Mountains med Lake District og paring graelignsen til Skotshyland Cheviot Hills som garingr over i det sydskotske hoslashjland - Klima E har temp kystklima De fremherskende vestl og syd ves ti vinde bevirker i forb med Golfstroslashmmen i Atlanterhavet at vinshyteren bliver meget mild og sommeren ret koslashlig Scillyoslasherne har 77deg C i gnst for koldeste maringned 161deg for varmeste Lonshydon tilsv 36deg og 170deg Nedboslashren er 60-100 cm aringrl men er dog paring de vestl bjerge vaeligsen tlig s toslashrre (Sno wdon ca 500 cm) Taringge er hyppig navnlig i storshybyerne hvor vanddampene fortaeligtter sig omkr skorstenenes roslashgpartikler E (uden Wales) deles admin i 45 grevskaber

Kirkelige forhold De vigtigste kirker i E er 1) statskirken den anglikanske kirke (Church of E omfatter godt halvshydelen af befolkn) 2) den metodistiske og 3) den katolske (24 mill medl 1947) Der er ca 385 000 joslashder Statskirkens haringrde konformitetspolitik over for afshyvigende anskuelser foslashrst puritanske siden independentiske presbyterianske og metodistiske har foslashrt til dannelse af dissentersamfund Der er nu samarb ml de protestant kirker i E bl a gnm

British Council of Churches der er ogsaring et vist samarb ml Church of E og roshymerkirken

2) alm da betegn for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland eng United Kingdom ofGreat Britain and Northern Ireland kongedoslashmme der omshyfatter England Wales Skotland Nord-Irland Man Kanaloslasherne

I alt 245 000 km2 50 155 000 indb (Terraelign geologi og klima se E 1) Skotshyland Wales og Irland) Befolkningen taler overvejende engelsk men i dele af Hoslashjskotland taler ca 125 000 endnu det keltiske sprog gaeliglisk og i Wales taler ca 1 mill et andet kelt sprog kymrisk Paring Kanaloslasherne tales mest fransk 1 E bor gnstl 204 mennesker pr km2 (1947) men fordelingen er ujaeligvn (Engl + Wales har 287 pr km2 Skotland 65 og N-Irland 96) Taeligttest befolket er Londons omegn industriomraringderne i S-Wales Durham Lancashire Staffordshire og Warwick-shire hvor der stedvis er over 1000 indb pr km2 Straeligkninger iHoslashjskotland nordl del af Penninerne og dele af Wales er naeligsten mennesketomme Foslashdselshyppigshyheden var i 1946 i Engl + Wales 197deglaquo i Skotl 212 degoo i N-lrland 225 o- Foslashdshyselsoverskuddet var i Engl -4- Wales 76degoo (1939 29 0) i Skotl 81 bulllaquo (1939 45 raquolaquo) i N-Irland 95 degoo (1939 59 degoo) - Moslashnt 1 pound Sterling (pound) aring 20 shillings (sh) aring 12 pence (d) - Maringl og vaeliggt Laeligngdemaringl 1 mile = 8 furlongs laquo 320 rods = 1760 yards aring 3 feet aring 12 inches aring 12 lines Rummaringl 1 quarter = 8 bushels aring 4 pecks aring 2 gallons aring 4 quarts aring 2 pints aring 4 gills Vaeliggt 1) Han-delsvaeliggt (avoir-dupois) 1 ton = 20 hundredweights (cwt) aring 4 quarters aring 2 stones aring 14 pounds (Ib = 45359 g) aring 16 ounces (oz) aring 16 drams 2) Troy-vaeliggt 1 pound (bull 37324 g) = 12 ounces aring 20 pennyweights aring 24 grains

Befolkningens fordeling efter erhverv var 1947 Landbrug fiskeri skovbrug 5 minedrift og industri 47 handel og trafik 19 offtl tjeneste og frie ershyhverv 10 militaeligrtjeneste 7 tyende o a 12 - Landbrug Af arealet udnytshytedes 1946 319 som agerland 492 som graeligsgange medens 184 var skov hede el mose Under 2 Verdenskrig omshydannedes store graeligsarealer (10 af hele landets areal) til agerland og landbrushygets produktion blev oslashget med 60-70 Det eng agerbrug er det mest mekanishyserede i Eur Havre er den vigtigste kornshyart den dyrkes i de fleste egne men isaeligr i N-Irland Skotlands oslashstl kystegne og SOslash-E Hvede og byg dyrkes isaeligr i Oslash-E rugavlen er ringe Desuden dyrkes kartofler sukkerroer graeligs kloslashver foder-roer hoslashr og humle Udbyttet var 1946 Hvede 1 967 000 t havre 2 903 000 t byg 1963 000 t rug 39 000 t karshytofler 10 166 000 t sukkerroer 4 522 000 t I forhold til folketallet er husdyravlen ret ringe bortset fra faringreavlen der er Eurs stoslashrste kvalitativt staringr eng husshydyravl meget hoslashjt Husdyrantallet var 1947 Heste 834 000 stk hornkvaeligg 9376000 faringr 16748000 svin 1672000 hoslashns 69 954 000

1947 produceredes af koslashd 710 000 t (1939 117 mill t) bacon 62 000 t (146 000 t) smoslashr 7 000 t (21 000 t) ost 17 000 t (43 000 t) E er langtfra selvforshysynende med levnedsmidler bl a imshyporteredes i 1947 42 mill t hvede 894 000 t hvedemel 192 000 t ost 1 008 000 t koslashd 132 000 t bacon 80 000 t aeligg og 188 mill t sukker - Skovbrug Stoslashrstedelen af toslashmmerforbruget maring indshyfoslashres - Fiskeri 1 af befolkn lever af fiskeri (isaeligr i Nordsoslashen) De stoslashrste

Wales Skotland

132 000 km 19 000 - | 79 000 -14 000 -

600 -200 -

43 534 000 indb (1948)

5 140 000 - (1948) 1 341 000 - (1948)

51 000 - (1939) 89 000 - (1946)

1135 1136 1137

England w England

fiskerihavne ligger paring Oslash-kysten (Hull Grimsby Aberdeen Yarmouth Lowes-toft) I 1938 fiskedes 1 066 000 t til en vaeligrdi af 161 mill pound (1947 994 000 t vaeligrdi 415 mill pound) -

Minedrift E er et af verdens vigtigste bjergvaeligrkslande og 4 af befolkn er beskaeligftiget ved minedrift Kul er langt det vigtigste mineral Det findes isaeligr i S-Wales Lancashire YorkshireDurham Northumberland og Lavskotland Aringrsshyproduktionen var gnstl for 1936-38 236 mill t el ca Va af verdensprodukshytionen 1947 var produktionen 1997 milf t Foslashr 2 Verdenskrig eksporteredes ca Vs af prod efter krigen meget lidt (1939 47 mill t 1947 54 mill t) Kulminerne nationaliseredes i 1947 Jernmalm er vidt udbredt i E men brydes isaeligr omkr Northampton Humber og Middles-brough hvor der er mange hoslashjovne Malmen er overvejende jernglans og brun-jernsten Produktionen androg gnstl 1936-38 39 mill t 1947 33 mill t (jernindhotd) Normalt indfoslashres Vs af forshybruget fra Sverige og Spanien (udsmeltshyning i de wallisiske kulhavne) Store salt-lejer findes i StafFordshire Cheshire og Durham Forekomsterne af bly og tin er kun smaring - Industrien beskaeligftiger godt 40 af befolkn De vigtigste grene er tekstil- samt jern- og metalindustri Bomuldsindustrien der beskaeligftiger ca halvdelen af tekstilindustriarb findes isaeligr i Lancashire og omkr Glasgow Bomulden indfoslashres fra USA AEliggypten Indien^ Peru og Brasilien Eacuten stor del af faeligrdigvarerne eksporteres Uldindu-striens centrum er Yorkshire I Skotl fabrikeres klaeligde omkr Glasgow og i Tweeddalen Ulden kom opr fra Cheviot Hills (sorte faringr) nu isaeligr fra Australien New Zealand S-Afrika og Argentina I N-Irland fabrikeres fra gi tid laeligrred I Dundee tilvirkes hamp og jute i mange byer kunstsilke - Staringlproduktionen var i gnst for 1936-38 119 mill t 1947

125 mill t De vigtigste omraringder med svaeligrindustri er Middlesbrough egnen S f Humber S-Wales det penninske kul-og jernomraringde egnen omkr Glasgow Cumberland og Birmingham Skibsbygshygerier findes ved Clyde (Glasgow) Tees (Middlesbrough) Tyne (Newcastle South Shields) i Sunderland Barrowog Birken-head Finindustrien har centre i Birshymingham og Sheffield kemisk industri ved saltlejerne i Cheshire og Staffbrd-shtre lervare- og fajance industrien i The Potteries omkr Stoke on Trent

Handel E har verdens stoslashrste handelsshyomsaeligtning Indfoslashrselen overstiger ofte udfoslashrselen med over 75 men betalingsshyunderskuddet udlignes ved kapitalanshybringelser i udlandet og ved handelsshyflaringdens fortjeneste Indfoslashrselen var 1936-38 gnstl 932 mill pound (1947 1788) Udfoslashrshyselen var 1936-38 gnstl 543 mill pound (1947 1196) Tekstilier og jern- og metalshyvarer udgoslashr normalt hver lidt over 14 af udfoslashrselen Halvdelen af indfoslashrselen er foslashdevarer Va er raringstoffer resten industrishyvarer Eksporten foregik i 1947 isaeligr til Indien (92 mill pound) S-Afr Aus tr Danm (26 mill pound) Eire USA Frankr og Canada (33 mill pound) Importen skete s aring isaeligr fra USA (295 mill pound) Canada (230 mill pound) New Zealand Indien Austr Argentina Eire BritV-Afr Sv Ceylon og Danm (27 mill pound)

Samfaeligrdsel E-s foslashrste jernbane aringbneshydes 1825 ml Darlington og Stockton Banernes saml laeligngde er ca 33 000 km (taeligtteste jernbanenet efter Belgien) og den aringrl godsmaeligngde ca 300 mill t E har godt 8000 km kanaler og sejlbare floder som aringrl transporterer 17 mill t gods Deres bet er stoslashrst i Midt-E-s mineegne Handelsflaringden var i 1939 vershydens stoslashrste 18 mill BRT el 26 af verdens tonnagen Netto tabe t under 2 Verdenskrig anslarings til 3 mill BRT og E-s tonnage var derefter under 50 af USAs 31 12 1947 var handelsflaringden paring 186 mill BRT Lufttrafikken er veludshyviklet

Forfatning og forvaltning E har ingen

i enkeltheder udformet grundlov For-fatn er baseret paring en raeligkke love vigshytigst Magna Carta 1215 Petition of Rights 1628 Declaration of Rights 1689 Aet of Settlement 1701 den skotske unionsakt 1707 det 19 aringrhs valglove ogparlamentsloven 1911 StatuteofWest-minster 1931 endv forsk saeligdvaner -Kongemagten er arvelig paring mands- og kvindesiden i huset Windsor Kongen har formelt en raeligkke rettigheder (udnaeligvnelshyser krigserklaeligring fredsslutning af-sluttelse af traktater m m) og har samshymen m raringdet (Privy Council) og Parlashymentet den lovgivende magt I praksis er dog ministeriet og isaeligr dettes snaeligvrere udvalg Kabinettet hvori de vigtigste min har saeligde det centrale udoslashvende rege-ringsorgan Min er ansvarlige over for kongen og Underhuset Premiermin er Kabinettets leder og den der som egl leder af Underhuset fastlaeliggger dettes lovarb og debatter Overhuset (House of Lords) bestaringr af de kgl prinser aeligrkeshybisperne af Canterbury og York 24 biskopper ca 700 arvelige eng 16 valgte skotske 28 valgte irske peers Kongen kan udnaeligvne nye peers Fra 1911 har Overh ikke vetoret over for finansielle love og andre love traeligder i kraft selv uden Overhusets billigelse naringr de er vedshytaget i 3 paring hinanden flg saml af Undershyhuset Overhuset er tillige rigs- og hoslashjeshysteret (i realiteten dog kun jur uddanshynede medl under lordkanslerens forsaeligde) Lordkansleren er Overhusets formand Underhuset (House of Commons) vaeliglges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse (1945 640 medl) Herved bliver det stoslashrste parti uforholdsmaeligssig staeligrkt re-praeligs Valgre tsalder 21 aringr valgbare er vaeliglgerne undt peers visse embedsshymaelignd og gejstlige Underhuset vaeliglger selv sin formand (Speaker) men reg har den faktiske ledelse - N-lrl regeres al en guvernoslashr m et senat (26 medl) og et underhus (52 medl) ved sin side Skotl har vidtgaringende selvstyre og saeligrlig min - Lokalforvaltning Vigtigste adm lokalomraringder er grevskaberne (counties Engl 57 Skotl 33 N-Irl 8) styret af folkevalgte raringd (county councils) Samme stilling har byer m over 50 000 indb (county boroughs) Ledes af en lordloslashjtshynant (Lordlieutenant) og en sherirT Under county-inddelingen findes fl komshymunale underafd m egne raringd og emshybedsmaelignd - Retsvaeligsen Den eng retsshyorden er mods de fleste andre landes i mindre grad udviklet gnm love end paring grundlag af retsafgoslashrelser Aringrsagen hertil er at en domsafgoslashrelse efter visse regler er bindende ikke blot for den foreliggende sag men ogsaring for alle lign i fremtiden (case law) Desuden praeligges eng ret af sondringen ml common law og equity der har sin oprindelse i at retsplejen fra midshydelalderen og langt ned i tiden udoslashvedes gnm en flerhed af domstole der doslashmte efter forsk regler af hvilke common law har sin oprindelse i de foslashrste aringrh efter 1066 medens equity skabtes i loslashbet af middelalderen opr for at tilvejebringe resultater der skoslashnnedes mere stemshymende med billighed end common laws I tidens loslashb blev equity imidlertid et fuldstaeligndigt retssystem parallelt med common law og foslashrst 1873 sammensmelshytedes de forsk domstole til en enkelt High Court of Justice Sondringen ml common law og equity bestaringr dog stadig - Haeligr og flaringde Alm vaeligrnepligt indfoslashrt i 1 Verdenskrig (1916) ophaeligvet 1920 men genindfoslashrt 1939 for maelignd fra 18 til 51 levearingr Efter lov af 18 7 1947 varer tjenesten under fanerne 12 mdr hvorefter man i 6 aringr genindkaldes til videre uddannelse i kortere tidsrum Haeligren havde 1 4 1948 en styrke paring 530 700 Ved udgangen af 1946 bestod flaringden af 10 slagskibe 16 hangarskibe 47 krydsere 186 torpedobaringde og 99 undervandsbaringde Flaringdens personnel var 1 4 1948 144 400 - Det brit luftvaringben (Royal Air Force) havde 1 4 1948 et personnel paring 255 900 - Under 2 Vershydenskrig talte det brit imperiums samshy

lede vaeligbnede styrker 12 mill mand -Kirkelige forhold se E 1) og Skotland -Skolevaeligsenet omdannedes helt ved skoleshyloven af 1944 (educational aet) Undershyvisningspligt til 15 (senere 16 aringr) gratis skolegang stipendier ud over skolepligts-alderen Skolevaeligsenet bestaringr af Primary School [praimari skul] fra 2 (tvunget fra 5) til 12 aringr Secondary lsaeligksndari] School fra 12-19 aringr (delt i 3 retninger Latinsk tekn sk og moderne sk) og Further [fa5a] School for elever over d skolepligt alder De private Public Schools (f eks Eton) bestaringr stadig GI univ findes i Oxford og Cambridge nye bl a i London Manchester Livershypool

Historie Indtil 1066 E var beboet fra den

aeligldste stenalder fra 4 aringrh f Kr traeligngte kelter ind fra Gallien og en keltisk stamme briterne gav romerne anledn til at give E navnet Britannia 55 og 54 f Kr foretog Caeligsar to tog til E under kejserne Claudius og Domitian erobredes E indtil Firth of Forth (44 og 85 e Kr) hvor en forsvarsmur byggedes mod de uafh caledonier i Skotland 406 roslashmshymede de rom legioner det i mellemtiden romaniserede E der fra ca 450 erobreshydes af angler saksere og jyder idet kelshyterne dog holdt sig i Wales Cornwall og Cumberland i Wales endda til nutiden De smaring angelsaksiske riger (heptarkiet) forenedes af Egbert af Wessex (802-39) hvis efterkommere regerede til 1013 Det i 6-7 aringrh kristnede E blev fra 793 genshystand for plyndringstogter og senere ershyobringstog af vikinger fra Danm og No der 866-78 vandt Danelagen Kongerne Alfred d Store (871-99) Edvard 1 (899-924) og Athelstan (924-40) satte dog vikingerne i Danelagen paring plads men nye vikingetog fra 980erne foslashrte til Svend Tveskaeliggs erobring af E Tit 1042 herskede nu da konger i E (Knud d Store og Hardeknud) En angelsaksisk reaktion satte 1042 Edvard 3 Bekenshyderen paring tronen mens den egl magt laring hos jarlen Godwin Hans soslashn Harald besteg tronen ved Edvards doslashd 1066 men faldt s aring i slaget ved Hastings mod hertug Vilhelm af Normandiet

1066-1485 Konger Normannerdynashystiet Vilhelm 1 -1087 Vilhelm 2-1100 Henrik 1 -1135 borgerkrig ml Mathilde og Stefan af Blois -1154 Huset Planshytagenet Henrik 2 -1189 Richard 1 Loslashvehjerte -1199 Johan uden Land -1216 Henrik 3 -1272 Edvard 1 -1307 Edvard 2 -1327 Edvard 3 -1377 Ricshyhard 2 -1399 Huset Lancaster Henrik 4 -1413 Henrik 5 -1422 Henrik 6 -1461 Huset York Edvard 4 -1483 Edvard 5 1483 Richard 3 -1485 - Kongerne var som hertuger af Normandiet udadtil orienteret mod Frankr hvor de navnlig 1154-99 og 1347-1429 opnaringede store reshysultater men hvoraf kun Caiais var tilshybage da Hundredearingrskrigen sluttede 1453 Krigenes omkostninger svaeligkkede i begge perioder kongemagten og gav efter 1 periode anledning til Magna Cartas gennemfoslashrelse 1215 efter 2 peshyriode tjl Rosekrigene og dynastiet Lan-casters fald 1461 Derimod lykkedes ershyobringen af Wales under Edvard 1 og af Irland paringbegyndt af Henrik 2 mens Edvard ls erobring af Skotl gik tabt 1314 Indadtil varede det et aringrh inden de normanniske erobrere havde assimishyleret sig med angelsakserne Mod nor-mannerkc fernes store magt opponeshyrede adelen allerede Henrik 1 gav et frihedsbrev (charter) og fra Magna Carta 1215 og parlamentsind kaldelsen 1265 hvor ogsaring lavadelen og byerne var reshypraeligsenteret begynder udviklingen af det konstitutionelle kongedoslashmme i E hvor hverken lensoploslashsning el den staeligrke kongemagt nogen sinde rigtigt fik fod-

1485-1603 Huset Tudor Henrik 7 1485-1509 Henrik 8 -47 Edvard 6 -53 Marie 1 -58 Elisabeth -1603 Efter Rosekrigenes ophoslashr gennemfoslashrte Henrik 7 en faktisk enevaeliglde Handel og klaeligde-

1138 1139 1140

England 39$gt~ England

produktion gik frem byerne (isaeligr Lonshydon) voksede Stigende uldproduktion foraringrsagede overgang fra agerland tii graeligsgange (enclosure) Henrik 8s og Wolseys fastlandspolitik medfoslashrte krige m Frankr (delvis p gr af E-s vigtige handelsforb m Nederl) Kritikken mod romerkirken fik 1534 udloslashsning i en reshyformation hvor kongen blev den eng kirkes hoved 1549 autoriserede Unifor-mitetsakten en common prayerbook der gennemfoslashrte calvinsk kirke med bevarelse af gi former (Den Anglikanske Kirke) Tilbageslag til katolicismen fulgte med Marie hvis aeliggteskab m Fiiip 2 af Sparingn medfoslashrte tabet af Caiais men 1559 genshyoprettedes statskirken af Elisabeth E blev en foslashrende handelsmagt merkanshytilistisk politik (monopoler) stoslashttede hanshydel og industri Landadel og bourgeoisi blev foslashrende Ved at stoslashtte protestanshytismen i Skotl fik E indflydelse her men i Nederl bragte samme politik modsaeligtn til Spanien da Marie Stuart henrettedes 1587 kom krigen Denne resulterede imidshylertid i Den Sp Armadas nederlag 1588 og E maringtte nu regnes ml Eurs foslashrende stater

1603-88 Huset Stuart Jakob 1 1603-25 Karl 1 -49 republik 1649-60 Karl 2 1660-85 Jakob 2 -88 Med Jakob 1 forenedes Skotl og E i personalunion Hans hoslashje kongetanker passede daringrligt til det eng parlament der holdt paring sin bevillingsret og hvor calvinistisk purishytanisme gjorde sig gaeligldende Modsaeligtshyningen tilspidsedes under Karl og trods Petition of Rights 1628 fortsatte ulovlig toldopkraeligvning og tvangslaringn 1629-40 regerede kongen uden parlament stoslashttet af Strafford og Laud AEligndring af liturshygien foraringrsagede oproslashr i Skotl og Karl maringtte af pengemangel indkalde parlashymentet hvor polit og ret opposition nu forenedes 1642 blev krisen til borgershykrig Cromwell blev foslashrer for parlaments-haeligren hvor independenterne domineshyrede modsat det presbyterianske parlashyment Karl led fl nederlag blev fanget og henrettedes 1649 Nu dannedes en rep hvor Cromwell fik stigende magt men ikke kunne samarbejde m parlamenshytet Udad foslashrtes merkantilistisk politik (Navigationsakten) der bevirkede krige m Holl og Spanien Efter Cromwells doslashd 1658 faldt republikken 1660 vendte Karl 2 tilbage (Restaurationstiden) Han arbejdede hen imod enevaeliglde og katolishycisme (forb m Ludvig 14) men standshysedes ved Testakten 1673 Habeas Cor-pus-Akten 1679 sikrede hurtig rettergang I krig m Holl 1665-67 havde E erhvershyvet New York I Karls sidste aringr skabtes partierne Torier og Whigger under strishyden om den kat Jakob 2s tronfoslashlgeret og da Jakob 2 begyndte en haringrdhaeligndet kat politik enedes begge partierom raquoden beroslashmmelige revolutionlaquo 1688 og indshykaldte Vilhelm af Oranien g m Marie Jakobs datter

1688-1832 Vilhelm 3 ogMarie 2 1689 -94 Vilhelm 3 alene -1702 Anna -14 Huset HannoverGeorg I 1714-27Georg 2 -60 Georg 3 -1820 Georg 4 -30 1689 anerkendtes Vilhelm og Marie som regenter men parlamentet sikrede sig ved Declaration of Rights Efter jakobitoproslashr 1690 blev Irl eng lydland 1707 forenedes Skotl m E i realunion (Storbritannien) Vilhelm foslashrte E ind i krigene mod Ludvig 14 stoslashttet af Whiggerne der under Anna fik Mariborough paring deres side 1710 kom de fredsvenlige Torier til magten Ved freshyden 1713 fik E Gibraltar Hudson Bay-landene Newfoundland Fra 1714 kom atter whigstyreog den afbrudte udvikl hen imod parlamentarisme fortsattes unshyder hannoveranerne der overlod styret til ministre isaeligr Walpole 1721-42 Det blev praksis at kabinettet var i overshyensstemmelse m Underhuset (hvor beshystikkelighed florerede) og tededes af pre-miermin Fra 1744 deltog E atter i fastshylandskrige som et led i modsaeligtningen til Frankrig i Amerika og Indien 1755-63 under ledelse af William Pitt den aeligldre Her lagdes grunden til E-s herredoslashmme

i Bengalen ved freden fik E Canada Georg 3s straeligben efter magten gav sig efter 1761 udslag i kongevenlige ministeshyrier (Bute North) afbrudt af kortvarige whigmin 1776 rejste de nordamer koloshynier oproslashr p gr af regs nye skatteparinglaeligg efter krigen og 1783 maringtte E anerkende deres uafhaeligngighed Det te svaeligkkede konshygens magt 1783-1801 var Pitt d y leshydende Den beg industr revolution gjorde E til verdens foslashrste industriland 1793-1802 1803-14(15) var E i krig m Frankr og fastslog sit herredoslashmme paring havene (Trafaigar 1805) Freden gav E udvidelshyser Kaplandet Ceylon Malta Helgoshyland Trods Fastlandsspaeligrringen var E-s handel og industri (bomuld) garinget staeligrkt frem 1800 var Irl efter oproslashr forenet i union m Storbritannien (Forenede Konshygerige) Aringrene efter 1815 loslashsnede E-s forb m den eur reaktion (stoslashtten til det gr oproslashr i 1820erne anerk af de sydamer stater 1825) Landadelen var ledende opshyretholdt landbrugsbeskyttelse Testakten ophaeligvedes 1828-29 (Irls katolikker) 1830 fik Whiggerne magten og gennem-drev 1832 den foslashrste valgreform Valgshyretten udvidedes mange gi valgkredse erstattedes med de nye store industribyer

1832-68 Vilhelm 4 1830-37 Victoria -1901 Ministerier 1830-34 Grey (lib) 1834 Melbourne (lib) 1834-35 Peel (kons) 1835-41 Melbourne 1841^46 Peel 1846-52 Russell (lib) 1852 Derby (kons) 1852-55 Aberdeen (koalition) 1855-58 Palmerston(lib) 1858-59 Derby 1859-65 Palmerston 1865-66 Russell 1866-68 Derby 1868 Disraeli (kons) Bourgeoisiet overtog nu landadelens polit magt i 1830erne kom fl lib love (negershyslaveriets ophaeligvelse fattiglov kommushynallov fabrikslov toldlettelser) efter Peels demission 1835 var parlamentashyrismen fastslaringet som styreform om end Victoria undertiden omgik dens regler Med hendes tronbestigelse ophoslashrte pershysona unionen m Hannover Uro i Irl og Canada og frihandelsagi tationen bragte 1841 Torierae magten men korn-toldens ophaeligvelse 1846 (noslashdvendiggjort af misvaeligkst) splittede partiet hvoraf kun en mindre floslashj kunne foslashlge Peel I de flg aringr fik E en dominerende stilling i verdens handel og industri 1849 vedshytoges 10-timers arbejdsdag mens Febr-revolut kun fik svage eftervirkn i E Regeringerne stod imidlertid ret svagt og da modsaeligtn til Rusl i den naeligre Orient foslashrte E ind i Krimkrigen afsloslashshyredes admins ineffektivitet Foslashrst med Palmerston kom kraftig krigsfoslashrelse Fra 1860erne voksede fagforeningernes magt krav om ny valgreform fors taeligrkedes Gladstone der som finansmin foslashrte libeshyralismen videre og stadig gik laeligngere mod venstre arbejdede for en saringdan men det blev Disraelis torydemokrati der 1867 gennemfoslashrte denne hvorved stoslashrste delen af arbejderne fik valgret S aringr fik Canada stilling som dominion

1868-1914 Slaeliggten Sachsen-Coburg-Gotha (fra 1917 kaldet Windsor) Edvard 7 1901-10 Georg 5 -36 Ministerier 1868-74 Gladstone (lib) -80 Disraeli (kons) -85 Gladstone -86 Salisbury (kons) 1886 Gladstone -92 Salisbury -94 Gladstone -95 Rosebery (lib) -1902 Salisbury -05 Balfour (kons) -08 Campbell-Bannerman (lib) fra 1908 Asquith (lib) - De flg aringr praeliggedes af rivaliteten ml de to store statsmaelignd Gladstone og Disraeli Uro paring Irl bragte Gladstone frem irske protestantiske statskirke ophaeligvedes faeligsternes forh bedredes Svag udenrigspolit og arbejshydernes krav om kollektive aftaler medshyfoslashrte imidlertid hans fald Disraeli skafshyfede 1875 E aktier i Suez modarb Rusls ekspansion i Asien og i Orienten (paring Bershylinkongressen 1878 hvor E fik Kypern) I AEliggypten havde E hidtil samarbejdet m Frankr men da det 1882 alene beshysatte AEliggypten (efter oproslashr) indtraringdte modsaeligtningsforh Fremtraeligngen i Sudan endte imidlertid 1885 med nederlag og E-s prestige mindskedes 1884-85 vedshytoges en demokrat valglov men det

irske sposlashrgsmaringl traeligngte sig i forgrunden (Gladstones forsi om Home-Rule der spraeligngte Lib Parti 1886 og 1893 forkashystet af Overhuset) Udadtil oslashnskede E ikke at slutte sig til andre nationer om end det 1890 kom til overenskomst m Tyskl hvorved Helgoland afstodes mod anerkendelse af E-s rettigheder i Oslash-Afr og Zanzibar Ved denne tid naringede eng imperialisme sin glansperiode m store erobringer Sudan 1898 som foslashrte til konflikt m Frankr (Fashoda) Boershykrigen 1899-1902 J Chamberlain havde som kolonimin fra 1895 vaeligret drivkraft i dette men hans oslashnske om at binde imshyperiet taeligttere sammen ved told-praeligfeshyrence (vendt mod Tyskl og USA) led ved valgene 1906 knusende nederlag Fra 1905 havde de Lib magten Modsaeligtn til Tyskl fremkaldte en opgivelse af E-s isolation (traktat m Jap 1902 Ententen m Frankr 1904 militaeligraftaler fra 1906 overenskomst m Rusl 1907) og sammenshyholdet i imperiet styrkedes ved udstraeligkn af selvstyre (1900 Austr 1909 S-Afr) mens forsoslashg paring flaringdeaftaler m Tyskl misshylykkedes Det af Lloyd George 1909 fremshylagte budget (skattereform) rejste konflikt ml Under- og Overhuset hvis magt dershyefter (1911) indskraelignkedes (vetoret) kvindernes (suffragetternes) krav skabte bitter strid Da reg var afhaeligngig af de irske nationalister forelagde den 1912 Home-Rule-forslag der dog vakte saring stor modstand i Ulster at det truede med borgerkrig da 1 Verdenskrig for en tid standsede uroen

1914-39 Edvard 8 1936 Georg 6 fra 1936 Ministerier Til 1916 Asquith (fra 1915 koalition) -22 Lloyd George (lib-kons) -23 Bonar Law (kons) -24 Baldwin (kons) jan-nov 1924 Mac Donald (Labour) -29 Baldwin -35 Mac Donald (fra 1931 nationalreg) -37 Baldwin fra 1937 N Chamberlain (kons) - 4 8 1914 indtraringdte E i krigen (ty overfald paring Belg) 1915 optoges repr f Kons og Arbejderpartiet i min 1916 indfoslashrtes alm vaeligrnepligt Efter mil skuffelser dannede Lloyd George 1916 reg Krigen kostede E over 3 mill draeligbte saringrede og savnede og kraeligvede de yderste anstrengelser af befolkn 1916 kuedes irsk oproslashr 1918 indfoslashrtes kvind valgret samt 21 aringrs valgret for maelignd Paring Versailleskonf 1919 indtog Lloyd George moderat holdn og modsatte sig for haringrd behandl af Tyskl men maringtte i fl henshyseender boslashje sig for eng folkestemn Ved freden fik E Australien New Zealand og S-Afrika Mandatomraringder i de tidl ty kolonier i Afr og Oslashsten samt i Iraq Palaeligstina og Transjordanien Krigen havde beroslashvet E mange markeder i 1920erne var der stor arbejdsloslashshed og heftige arbejdskampe 1921 dannedes d irske fristat Koalitionen spraeligngtes 1922 og de Kons dannede reg og opnaringede stor valgsejr de Lib splittedes Arbejderparshytiet blev foslashrende oppositionsparti Udshyadtil var reg passiv men opstillede for at afhjaeliglpe arbejdsloslashsheden et protekshytionistisk program som led nederlag ved valget 1923 Jan 1924 dannede MacDoshynaid E-s foslashrste arbejderreg der faeligldedes allerede sm aringr paring sine aftaler m Sovj Den nye reg Baldwin bekaeligmpede forgaeligves arbejdsloslashsheden men A Chamberlain delshytog ivrigt i Folkeforbs arbejde skades-erstatningsforhandlingerne og Locarno-Pagten 1925 1926 anerkendtes domishynions ligestilling m E P gr af kommushynistisk agitation afbroslashdes 1927 forb m Sovj men genoptoges af den nye reg MacDonaid der endvidere 1930 sluttede flaringdeoverenskomst med USA og Jap For atter at goslashre London til verdens fi-nanscentrum var Sterling 1925 foslashrt tilshybage til guldet (opgivet under krigen) men den utidssvarende eng industri fik herved daringrlige betingelser Der svaredes subsidier til miner og industri mens strejkeretten 1926 indskraelignkedes efter skarp konflikt Depressionen 1929 maeligrshykedes hurtigt Renteindtaeliggterne svandt og de udenl kortfristede kreditter (fra USA) blev trukket tilbage fra E som

I I 4 1 1142 1143

England expects

derimod ikke kunne faring sine langfristede kreditter (til Tyskl) hjem 1931 forlod E guldet Reg havde da delt sig paring sposlashrgsmaringlet om nedskaeligring af arbejdsshyloslashshedsunderstoslashttelsen og aug 1931 dannede MacDonald samlingsreg mens stoslashrste delen af Labour under Henderson gik i opposition Ved den 1932 gennemshyfoslashrte beskyttelsespolitik og Ottawa-Afshytalerne sejrede kons indflydelse Mac Donald gik af 1935 valget s aringr blev kons sejr Fra 1933-34 bedredes de oslashkon forh Da afrustningskonf 1934 spraeligngtes beshygyndte E oprustn (stoslashrre omfang efter 1936) men i oslashvrigt foslashrtes passiv udenrigs-polit over for Jap(Manchuriet) og Tyskl (flaringdeaftale 1935) Over for Itals angreb paring Abessinien der truede Sudan indtog E skarpere holdn og Hoares delingsplan medfoslashrte at Eden som i Folkeforb havde gennemfoslashrt sanktioner mod Ital afloslashste ham Eden maringtte dog opgive sanktionerne juni 1936 ligesom hans politik i Spanien var resultatloslashs Neville Chamberlain blev foslashrstfemin 1937 1938 afloslashste Halifax Eden og sluttede overshyenskomst m Ital Efter Tyskls annekshysion af Oslashstr marts 1938 kom milaftaler i stand m Frankr men endnu efter krisen i Cechoslov soslashgte Chamberlain sept 1938 fredelig overenskomst (Miin-chen) Efter besaeligttelsen af Bohmen-Maringhren marts 1939 sluttede E alliance m Polen og gav Rumaelignien og Graeligkenl garantier Derimod strandede forhandl m Sovj

Siden 1939 Ministerier Til maj 1940 Chamberlain maj 1940-maj 1945 Churchill (koalition) maj-juli 1945 Churchill (kons) siden juli 1945 Attlee (Labour) - Efter ty indmarch i Polen erklaeligrede E krig 3 9 1939 og dominions stillede sig paring moderlandets side Kashybinettet reorganiseredes (Churchill mari-nemin) men de mislykkede krigsopera-tioner vakte staeligrk kritik isaeligr fra arbejshyderside og 10 5 1940 (samme dag som det ty angreb paring Holl og Belg) dannede Churchill koalitionsreg (bl a m Attlee Greenwood og Bevin) dec s aringr blev Eden udenrigsmin Krigsfoslashrelsen lededes af krigskabinet som i loslashbet af krigen reorganiseredes fl gange (19 2 1942 Churchill Cripps Attlee Anderson Eden Lyttelton og Bevin) Fra Frankrs kapitulation juni 1940 til Sovjs indtraeligshyden i krigen 1941 stod E ene og forbeshyredte sig paring ty invasion De ty bombarshydementer foraringrsagede store oslashdelaeligggelser men lammede ikke industri og forsyning Samarb m USA oslashgedes (11 3 1941 Laringne- og Lejeloven 14 8 1941 Atlanter-havserkl) og der kom 13 7 1941 en aftale i stand m Sovj Dette fortsattes i 1942 (1 1 Washingtonerkl 26 5 alliancetraktat m Sovj) Der var vokshysende uro i Indien hvor Cripps marts-apr 1942 foslashrte forgaeligves forhandl og nederlag i Afr juni 1942 rejste skarp kritik Arbejdstiden udvidedes kvinderne inddroges i produktionen agerbrugs-arealet udvidedes (kornhoslashsten 1942 60 stoslashrre end foslashr krigen) men E var dog langtfra selvforsynende Der oprettedes produktionskomiteer af bedrifternes leshydelse og arbejdere 1 12 1942 forelagdes Beveridge-Planen En tid koslashlnedes forh til Sovj p gr af den po eksilreg som stoslashttedes af E Foslashrst v Churchills og Edens besoslashg i Moskva okt 1944 bilagdes uoverensstemmelsen Da Churchills an-modn om fortsaeligttelse af koalitionsreg til krigen m Jap var afsluttet afvistes af Labour dannede Churchill maj 1945 et kons kabinet der stoslashttedes af de Nat-Lib og Uafhaeligngige mens Labour og de Lib gik i opposition Ved valgene 5 7 1945 sejrede Labours socialiseringspro-gram (393 mandater foslashr 164 de Kons 189 foslashr 358) 26 7 dannede Attlee reg m Bevin som udenrigsmin Kabinettet omdannedes okt 1946 (fagforeningsgrup-pen mere frem) og apr 1947 (m henblik paring aeligndringerne i Indien) E-s tab af menneskeliv i krigen var relativt smaring (357 116 draeligbte 369 267 saringrede 46 079 savnede) mea de udenl tilgodehavender

hU (2 milliarder pound) var realiseret til indkoslashb og statsgaeliglden steget cil 224 milliarder pound Dette i forb m prisudviklingen og tabet af markeder noslashdvendiggjorde eksport-offensiv og opretholdelse af rationering Imidlertid var produktionsapparatet forshyaeligldet og en genopbygn derfor noslashdvenshydig Socialiseringen begyndte m Bank of Engl febr 1946 fortsatte m kulshyminerne (i kraft 1 1 1947) Cable- and Wireless Ltd 6 11 1946 elektricitets-vaeligsen (1947) jernbaner (fra 1948) efteraringr 1948 forberedt for staringlindustrien alt unshyder staeligrk kritik Store laringn optoges 1946 i Canada og USA Forholdene var dog vanshyskelige der ydedes subsidier for at holde leveomkostn nede kulkrise og mangel paring arbejdskraft sinkede fremgangen Forhandlinger m AEliggypten strandede jan 1947 trods de eng troppers tilbage-traeligkn paring sposlashrgsmaringlet om Sudan (indshyankes for Sikkerhedsraringdet) ligeledes broslashd Palaeligstinakonf sammen febr 1947 og E overlod problemet til FN Marts 1946 undertegnedes en alliancetraktat m Transjordanien hvorved dettes uafhaelignshygighed anerkendtes Maj 1948 ophoslashrte det eng mandat i Palaeligstina men E fortsatte i henh t traktat sin mil stoslashtte til araberne Juni 1947 vedtoges Indiens deling Inderne overtog selv styret 15 8 1947 4 1 1948 blev Burma selvstaeligndig republik De store meningsshyforskelle ml de allierede som krigen havde daeligkket over blev evidente paring udenrigsminkonf i London sept 1945 Modsaeligtn til Sovj er stedse blevet staeligrshykere (dog handelstraktat dec 1947) ikke mindst p gr af polit i Tyskl Derimod styrkedes samarb m Frankr hvormed der 4 3 1947 sluttedes 50-aringrig alliance og med USA E-s indflydelse paring Balkan reduceredes til Graeligkenl hvor det stoslashtshytede de britorienterede partier ligesom det stoslashttede Tyrk mod Sovjs krav m h t Dardanellerne men den materielle hjaeliglp til disse lande maringtte E marts 1947 ovenade til USA 17 4 1948 sluttedes 50-aringrig traktat ml E Frankr og Bene-lux-landene om oslashkon og socialt samarb og gensidig mil stoslashtte mod angreb Vestshyuniontanken stoslashttes af saringvel Kons som Labour Fra 1948 modtog E omfattende dollarbeloslashb i sammenhaeligng mMarshall-planen 4 4 1949 sluttede E sig til Den Nordatlantiske Traktat

Eng land expects every m a n to do his du ty [bjgbnd ikspaeligkts aeligvri man ta du hiz djuti] (eng Engl venter at hver mand vil goslashre sin pligt) Nelsons budskab til flaringden foslashr slaget v Trafalgar 1805

engli se re el anglisere veter operation der tjener til at frembringe hoslashj halefoslashshyring hos hesten (efter eng moslashnster)

Engl ish Deba t ing Club [i^glij dibaeligit-iv klab] forening i Kbh til udbredelse af kendskabet til eng sprog og kultur Stiftet 1885 1948 ca 670 medl

Engl i sh (Brit ish) Imper ia l Wire Gauge [i7jghJ (britij) impiarisl waia bullgaeligid3] laeligre til maringling af traringds og plashyders tykkelse legafiseret 1884

Engl ish spoken [i^glij spoukn] (eng)

her tales engelsk engobe [argDp](fr) er hovedsagelig af fint

formalet ler fremstillede overtraeligk som uden selv at smelte forsyner keramiske saeligrlig grovkeramiske genstande med en smukkere farve end skaeligrvens (engobe-rede varer) e anv altid i forb med glasurer (baringde hvide og evt med metalshyilter farvede e)

eng-oldenborre (lHoplia farVnosa) torshybist Sort brunlige vinger Sjaeliglden i Danm

engpiber (lAnthus praHensis) graringlig moslashrkplettet piber alm i moser og paring enge Traeligkfugl

Engqvist [-kv-] Thorvald Fr (f 1886) da jernbane ingenioslashr 1927 overingenioslashr ved statsbanerne 1942 banechef

en g ram (gr engegrdmmenon indskrevet indpraeligget) R Semons betegn for den af en paringvirkning fremkaldte varige aeligndring af en organisme

eng - rapgraeligs (lPoa praHensis) er et meget varigt graeligs som benyttes til fleraringrigt ud-

enhedsprisforretning

laeligg Det anv ogsaring meget ved udlaeligg af plaeligner sportspladser o 1

engroshandel [aVgro-] (fr i store (parshytier)) afsaeligtn af varer til koslashbmaelignd fashybrikanter m m der indkoslashber til erhvervsshymaeligssigt brug I Danm fandtes 1935 6044 rene e-virksomheder med en om-saeligtn paring 3608 mill kr heraf 61 (mod 23 af befolkningen) i Kbh

engrospr i s ta l prisindeks som angiver bevaeliggelsen i engrospriserne I Danm beregnes et maringnedligt e som et vejet gennemsnit af indekstal for engrosprisen paring omkr 160 udvalgte varer fra de forsk erhvervs- og forbrugsomraringder Foruden et samlet e for alle varegrupper under eet beregnes saeligrsk e for raringvarer og halvfabrikata og for faeligrdigvarer for import- hjemmemarkeds- og eksportshyvarer samt for en raeligkke varegrupper (levnedsmidler foderstoffer bygningsshymaterialer tekstil og konfektion osv) (Se ill til artiklen priser)

engskaeligr se skaeligr (bot) engsnar re (Crex crex) lille vagtellign

vandhoslashne paring enge ^qjJJirttiuitfPx og i komma rker J Eacute Eacute ^ P P ^ traeligkfugl ret sjaeligl- ^ ^ I f l f f f n P I ^

Engstr6m[-strom] bull w_ Albert (1869-1940) ^ s r sv tegner og forf Engsnarre prof v Konstakad 1925 udg af vittighedsbl Strix fra 1897 har i billeder og tekst givet fremragende udtryk for sv folkehumor desuden ill til egne fortaeligllinger Samlade berdttelser 1-23 (1915-35)

Albert Engstrdm Litteraten (medetsuk) Det er ikke nok at rende fra den ene forshylaeliggger til den anden med sine manuskripshy

ter man skal ogsaring skrive dem

Engs t rom Leander (1886-1927) sv mashyler og billedhugger elev af Matisse fanshytasifulde koloristisk udtryksfulde og forshyenklede motiver bl a fra Lapland

eng-svingel (Fe]stuca praHensis) er et fortrinligt varigt graeligs i 2-fleraringrigt udlaeligg undt hvor vaeligkstkaringrene er for toslashrre

Engwall [-V-] Gustaf (f 1902) sv kunstshyhistoriker stifter af Forening f Nutida Konst 1937 monografi om Karl Isakson (1944)

engvanding har til formaringl ved opstuvshyning el overrisling at tilfoslashre engene tilshystraeligkkeligt vand og nogen plantenaeligring De fl e-anlaeligg er udfoslashrt i 1870-90 Med indfoslashrelsen af kunstgoslashdning er interessen for e traringdt i baggrunden

enharmonisk[aelign-](grefli-riarmomsrpound) kaldes enhver forb af to toner der efter mat beregninger skulle vaeligre forsk men som paring klaverinstrumenter er ens f eks gis-as

enhed filos 1) alt hvad der i en given sammenhaeligng opfattes som noget i sig selv afsluttet el sammenhaeligngende 2) enhver genstand der indgaringr sideordshynet m andre i samling af genstande

enhedspa t ron til haringndskydevaringben og hurtigskydende kanoner forener i eet hylster projektil ladning og taeligndmiddel

enhedspr i s bygningstekn pris for en bestemt ydelse udtrykt pr maringleenhed af denne ydelse (m m3 stk osv) 1) som gennemsnitlige priser fra tidl udfoslashrte bygninger af samme art danner e grundshylag for overslaget over prisen for et proshyjekteret byggeri 2) ved byggekontrak-ter aftales ofte e for mer- el mindre-ydelser i forh til licitationsbetingelserne

enhedspr i s for re tn ing detailforretning hvis samtl varer saeliglges til en enkelt el

1144 1145 H 4 6

enhedsskole 3gt 9$ Enna

Enhjoslashrning

nogle faring ens priser Verdens stoslashrste e er det arner firma F W Woolworth I Danm er e forbudt ved lov fra 1937

enhedsskole 1) skoleordning hvor de hoslashjere skoleformer direkte bygger paring de lavere (f eks i Danm) 2) skoleordning hvor alle boslashrn i skolepligtig alder garingr i samme skoleform (f eks Sovj delvis USA)

enhedstryk trykaccent paring eet led af et sammensat udtryk der derved sammenshyfattes til en enhed F eks har overalt e for at skelne det fra overalt

enheds videnskab (ry Einheitswissen-schaft eng unified science) sammenfatshyning af alle videnskaber ved udformning af en faeliglles terminologi (i et faeliglles raquosproglaquo) for dem alle saringledes at alle deres iagtshytagelser kan beskrives i dette og ved en saringdan formulering af de forsk omraringders lovmaeligssigheder at disse om muligt blishyver specialtilf af visse generelle love e er et programpunkt for den logiske emshypirismes tilhaeligngere

enhjoslashrning (af en -f horn) sagnhest med et snoet horn midt i panden hoslashrer opr hjemshyme i middelalderlig digtshyning

Enh j oslashr ning (Monoceros) stjernebillede omkr himshylens aeligkvator

Enhver Det Gamle Spil om (eng Everymari) 1) et eng skuespil (moralishytet) fra 15 aringrh - 2) E-motivet er i ty litt behandlet af bogtrykker Jas par Gennep (16 aringrh) Beroslashmt blev Hugo von Hofmannsthals Jedermann (1911 da ved Johs Joslashrgensen 1915)

enhver er sig selv naeligrmest modifishyceret citat efter Terents raquoAndrialaquo IV 1 12

enhver er sin egen lykkes smed ordshysprog der stammer fra romeren Appius Claudius Caecus (omkr 300 f Kr)

enhydros (gr en i + hydor vand) hule delvis vandfyldte kalcedonmandler Foreshykommer i Uruguay

ENIAC [knjak] (eng Zflectronic Mimerical mtegrator and Computor) et under 2 Vershydenskrig i USA spec til ballistiske beregshyninger konstr regneapparat E bygger paring et ganske enkelt princip idet den er opbygget af elektronroslashr som parvis er forbundet ved et enkelt elektr system Ved et stroslashmstoslashd svarende til et tal slaringr stroslashmmen over fra det ene roslashr til det anshydet hvorved resultatet er markeret Et meget stort antal grupper har vaeligret noslashdvendige - i den foslashrst byggede raquomashyskinelaquo er der saringledes 18 000 roslashr men forbedringer nedsaeligtter i de nye maskiner dette antal vaeligsentligt Maskinen kraeligver en omhyggelig indstilling for hver spec ligning men arbejder derefter med hidtil ukendt hastighed Resultatet og ogsaring mellemresultater indfoslashres automatisk paring hulkort

Enigheden AS Maeliglkeriet grl 1897 tilsluttet Det Kooperative Faeligllesforbund Af Storkbhs samlede maeliglkeforbrug leveshyrede E 1948 24 det samlede salg af konsummaeliglk og floslashde var paring 446 mill 1 for ialt 23 mill kr Datterselskabet as Enico omsatte for 6 mill kr

enigmatisk (gr ainigma garingde) garingdefuld enjambement [av Ja^bsma^Kfr eglover-

skridning) i metrik udtryk for at ord som if deres indhold i saeligtningen ikke skilles ved naturlig pause fordeles paring 2 verslinier

enkadrere [av-] (fr) indramme En mil styrke er enkadreret naringr dens floslashje stoslashtshytes af andre styrker

enkaustik (gr enkausis indbraelignding) 1) i oldtiden overtraeligkning af skrivetavler med smeltet voks 2) en kaus t i sk mashyleri d s s voksmaleri

enkebraeligndingraquo ind rel skik satl Enkedronningens Koslashkkenhave areal

som s m Charlottenlund slots strandhave i 1920erne indrettedes som offentl frishyluftsomraringde i forb m Charlottenlundshyfortet

enkeforsorg omfatter Danm kun boslashrneshybidrag Ved lov af 29 4 1913 indfoslashrtes saeligrl regler om ofTentl understoslashttelse til enker med boslashrn De gaeligldende regler indeshy

holdes nu i Iovbekendtg nr 475 af 31 8 1946 (forsorgsloven) og hjemler saringvel enshyker og enkemaelignd med boslashrn som persoshyner der har taget foraeligldreloslashse boslashrn til sig ret til offentl understoslashttelse under visse i loven naeligrmere opregnede betinshygelser I forsk fremmede lovgivn omfatshyter e ogsaring uddannelseshjaeliglp m m

enkekasser institutioner der modtager indskud til forsoslashrgelse af enker Nu kun private faglige e

enkeltbekkasin (Limnocryptes gal-llinula) laeligrkestor bekkasin nordisk i Danm kun paring traeligk

enkelt bogholderi bogholderiform hvor hver forretningshaeligndelse kun posteres paring een konto e benyttes i mindre virkshysomheder men muliggoslashr ikke en saring paringshylidelig og udfoslashrlig regnskabsfoslashrelse som dobbelt bogholderi

enkeltfrugt kaldes en frugt som er danshynet af een frugtknude

enkeltgravskulturen baeligres af et til Jyll i y stenalder indvandret folk der i mods til de daboende gravlagde deres doslashde enkeltvis under ganske lave jordshyhoslashje den jy e

enkeltgravstid det afsnit af y stenalder hvor enkelt begravels er dominerede

enkeltkredsvalg valgsystem hvor kanshydidaterne vaeliglges ved simpelt flertalsvalg 1 i hver valgkreds mods forholdstalsshyvalg Anv i Engl i Danm v folketingsshyvalg indtil 1920 fra 1915 suppleret m tillaeliggsmandater Giver hyppigt uretfaeligrshydig fordel af mandaterne et parti der f eks har 20 af samtl stemmer i landet men jaeligvnt fordelt faringr kun faring steder flershytal i en kreds og dermed uforholdsmaeligsshysig faring mandater (f eks Hoslashjre i Danm foslashr 1915) Til fordel for e anfoslashres at e skaber staeligrkere tilknytn ml den enkelte rigsdagsmand og hans valgkreds

enkeltstat ledstat i en forbundsstat el et siatsforbund Har normalt selvstaelignshydig lovgivende udoslashvende og doslashmmende myndighed i alle anliggender der ikke udtrykkeligt er henlagt til forbundsmynshydighederne Har i statsforbund som regel i forbundsstater kun undtagelsesvis adshygang til at optraeligde selvstaeligndigt afslutte traktater udsende og modtage gesandter

enkelttalgramm d s s ental singularis enkelt udskaringr haringndarb dss drag vaeligrk enkelt vir kende kaldes en maskine m

frem- og tilbagegaringende stempel naringr der kun udfoslashres arbejde under den ene beshyvaeliggelse af stemplet

enkens skaeligrv et par smaringmoslashnter en fattig enke lagde i tempelblokken (d v s tempelboslashssen) Mark 12 41-44

enkesaeligde fribolig for en (praeligste)enke fandtes tid ved mange praeligstekald paring landet nu erstattet med en kapital hvis renter tilfalder aeligldste enke paring kaldet el - hvis der ingen enke er - sognepraeligsten

Enkhuizen [aelig^khoyza ]holl by ved IJsel-meer NNOslash f Amsterdam 10 000 indb (1946) E var i 17 aringrh en vigtig handels-og havneby havnen er nu tilsandet

Enkidu (sumerisk) Gilgamesh ven og kampfaeliglle den anden hovedperson iGil-gamesh-eposet

enkimblade el tretahplanter (Monocoty-ledones) den ene klasse af daeligkfroslashede som mods de tokimbladede bl a er kashyrakteristiske ved 1) at kimen kun har 1 kimblad 2) at have en traeligvlerod 3) at staeligngelen har spredte lukkede karstrenshyge 4) at bladene er lige- el buestrengede 5) at tallet 3 er fremherskende i blomstershyne Eks graeligs- palme- og liljefam En del e er dog afvigende i et el fl af ovenshynaeligvnte forhold

enklang forb af to toner af samme tone hoslashjde

enklave (fr) en del af en stats omraringde der helt omsluttes af en el fl andre stater

enklise (gr eacutengklisis haeligldning) gramm den ubetonede stilling hvori visse smaringshyord der slutter sig noslashje til det foregaringende ord staringr f eks ordet raquodetlaquo i forb goslashred bullraquo goslashr det e n k l i t i s k e r d e t tilhoslashrende adjektiv

enkorn (Triticum monococcum) dyrket art af hvedeslaeliggten med stakbaeligrende aks og kun eet korn i hvert smaringaks Akset minder om byg-aks Stammer maringske fra Lilleasien Har vaeligret dyrket i Danm i stenalderen

enkoslashnnet (bot) er en blomst som enten kun har stoslashvbaeligrere el kun stoslashvvej

Enkoping [penxoslash()piT7] sv koslashbstad SV f Uppsala 8900 indb (1947) Gartnerier

Enlil (stormens herre) sumerernes hovedshyguddom Hans tempel raquoBjerghusetlaquo laring - Enlil-staden Nippur arner udgravn 1888-1900

en lille fjer kan nok blive til fem hoslashns citat fra H C Andersens eventyr raquoDet er Ganske Vist laquolt1852) om sladdeshyren i hoslashnsegaringrden

enmandstorpedo soslashv torpedolign farshytoslashj hvorparing 1) 2 mand ifoslashrt spec dykkershydragter sidder overskraeligvs (eng) 2) en enkelt mand sidder med en art glaskupshypel over hovedet ifoslashrt alm dykkervest (ty) e fremdrives v elektromotor manshyoslashvreres dels v hj af skruerne dels v hoslashjde- og sideror samt trimtanke e medfoslashrer enten een el fl spraeligngladn der af besaeligtningen (dykkerarbejde) anshybringes paring det stilleliggende maringls bund medens e ligger paring havbunden el en under dens bund haeligngende torpedo der paring passende skudafstand affyres medens e garingr i el umiddelbart under vandovershyfladen

en masse [aromas] (fr) i massevis en miniature [a^minjatyr(3)] (fr) i

det smaring formindsket Enna (foslashr 1927 Castrogioxvanni) 1) ital

by i Centralsicilien 23 000 indb (1936) ruiner af Demeter-helligdom

Enna August (1860-1939) da komp opr skomager Deb 1880 som komp Vandt anerkendelse som dram komp bl a med operaerne Heksen (1892) Kleopatra (1894) Den lille Pige med Svovlstikkerne (1897) Prinsessen paa AEligrten (1910) Gfo-

ENIAC En raeligkke af regnemaskinens enheder som de er opstillet i det specielt indrettede rum paring Harvard University

1147 I I 4 8 1149

Enneakrunos 31 entia non sunt

August Enna Enver Pasha

ria Arsena (1913) Komedianter (1917) og balletterne Hyrdinden og Skorstensfejeren (1901) og Sancta Caeligcilies Guldsko (1904) (Portraeligt)

Enneakrunos (gr 9-kilde) den til et fontaeligneanlaeligg m 9 udloslashb omdannede kilde Kalirrhoe i Athen

Ennius Quintus (239-169 f Kr) rom digter Skrev dramaer efter gr moslashnster og Annales 18 boslashger rom hist paring heksashymeter Staeligrkt beundret i oldtiden kun fragmenter bevaret

Enns [aeligns] 260 km 1 biflod til Donau Udshyspringer i Salzburg gennemstroslashmmer Steiermark og danner graelignse ml Ober-og Niederosterreich Udmunder i Donau neden for den lille by E

enoftalmus (gr en ind i + ofthalmos oslashje)

tilbagesynken af oslashjet Enok Henok) urtidsperson som Gud

tog til sig da han var 365 aringr (1 Mos 5 18-24) I s en joslashdedommen tillagde man ham fl apokalypser bl a den paring aeligthio-pisk bevarede E-bog og en beslaeliggtet paring slavisk I den aeligthiop E-bog spiller en messiasskikkelse som kaldes menneskeshysoslashnnen en stor rolle

enol org hydroksylforb der ofte kan opstaring af karbonylforb idet et brintatom fra et nabokulstofatom skifter plads (tau-tomeri) under dannelse af en hydroksyl-gruppe samt en dobbeltbinding ml de to beroslashrte kulstofatomer

-CHz-CO--pound-CH= COH- enorm (fr) ualmindelig stor kolossal en passant [aTjpasai] (fr) i forbigaringende enquete [aVkaeligt] (fr) undersoslashgelse

rundsposlashrge Enriques [enrikwes] Federigo (f 1871)

i tal mat og filosof Haeligvdede i Problem i della scienza (1906) en positivistisk opshyfattelse Virkeligheden er en raquoinvariant i forh ml villen og fornemmelserlaquo

ens (mlat) detblotteraquovaeligrendelaquo uden naeligrshymere bestemmelser e r ea l i s s imum den hoslashjeste virkelighed

Enschede [aelignsfade] by i oslashstl Holl (prov Overijsel) naeligr ty graelignse 100 000 indb (1947) Bomuldsindustri

Enschede [aelignsfoslashde] holl bogtrykker-familie trykkeriet i Haarlem grl 1703 af Isaak E (1681-1761) Soslashnnen Johanshynes E (1708-80) foslashrte trykkeriet frem og den dag i dag er det et af de foslashrende i Eur

ensdobbelt el homozygotisk betegnes et individ (zygote) der fra begge foraeligldre (koslashnsceller) har modtaget samme gen for en given egenskab hvilket udtrykkes i formlen AA el aa modsat den heterozy-gotiske formel Aa

ensemble (da [aVsa^bla] fr [asabl]) (fr helhed sammenspil) 1) i operaer og opeshyretter de vokalnumre der udfoslashres af flere solister evt med kor 2) orkester der kun bestaringr af nogle faring musikere 3) samlings-betegnelse for de musikere der udfoslashrer et stykke kammermusik

ensian (Gentilana) slaeliggt af e-fam Urter med mods blade og _ ^

store blomster hvis kro- ^ 3 W V T V ner er roslashr-klokkeforme- Y de el tragtformede 500 7 i arter isaeligr i hoslashjbjerge i J i Danm 5 alle med blaring kroner Mange arter w j anv som prydplanter H

ensidig klokke (Cam- ^ j j ^ lpanula rapunculoHdes) ^^yr^^r-mdash art af klokkefam er et ^^ Y^~ besvaeligrligt ukrudt i ha- Ensian ver (raquohavepestlaquo)

ensidigt skyldforhold et skyldforh

hvor kun den ene af parterne er forpligshytet f eks giveren i h t et gaveloslashfte (mods gensidigt skyldforhold)

ensilage [aelignsilatfs] (fr en i + sild) konshyserveret groslashntfoder Ensilering kan foreshytages uden hensyn til vejret og er derfor saeligrlig fordelagtig til meget tidlige pg meget sildige slaeligt af kloslashvergraeligs endvishydere til konservering af roetop sukkerroe-affald og specielle e-r som lupin stenkloslashshyver m fl God e er et saftigt og vitaminshyrigt vinterfoder Fodervaeligrdien varierer meget (6-12 kg = 1 FE) Mest anv i Danm er e af roetop

ensilering (fr en i 4- silo) kaldes en sur opbevaring af groslashnfoderafgroslashder Afgroslashshyden presses sammen i jordkuler el beshyholdere (siloer) hvor der under udelukshykelse af luften sker en konservering v hj af syre tilsat el dannet ved gaeligring e har vaeligret kendt fra oldtiden men foslashrst fremkomsten af AIV-metoden omkr 1930 har skaffet stoslashrre sikkerhed for et godt resultat af e Ved AIV-metoden tilsaeligttes der under lagvis fyldning af siloen AIV-syre en blanding af saltsyre og svovlsyre el svovlsyre alene hvorved man forhindrer dels uoslashnskede gaeligringer dels cellernes aringnding og det dermed forshybundne pro teins toft ab

Enskede ten5eda] sv haveby sydl byshydel af Stockholm 49 000 indb (1946) Sthlms kirkegaringrd slagtehus og friluftsshybad

enskinnebaner baner med kun een koslashre-skinne Koslashretoslashjerne holdes i ligevaeliggt ved passende fordeling af vaeliggt og belastning el v saeligrl stoslashtteskinner og tilsv stoslashtteshyhjul paring koslashretoslashjerne e er gentagne gange blevet anlagt paring udstillinger Der har ogsaring forsoslashgsvis vaeligret anlagt e hvor koslashreshytoslashjerne holdtes i ligevaeliggt ved gyroskoper En anden form for e er haelignge- el svaeligveshybaner hvor baeligreskinnen 1 igger over koslashreshytoslashjerne og hvor hjulene altid er forsynet med to flanger Kendt er den 133 km lange dobbeltsporede haeligngebane for persontrafik i Wuppertal i Vesttyskl bygget 1898-1903 kan befordre ca 4500 rejsende pr time i hver retning - Haeligngeshybaner anv i stor udstraeligkning til vareshytransporter i fabrikker o 1 Ved tovbaner er skinnen erstattet med et tov

Enso lille industriby i Karelen Sovj ved Elven Vuoksen I 1939 fandtes i E store papir- cellulose- cellulds-6g kunstshysilkefabrikker samt et jern- og kobber-vaeligrk Af Fini afstaringet 1940 (1944)

Ensomme Gamles Vaeligrn da forening grl 1910 af pastor Herman Koch (1878-1941) opretter hjem f gamle og samler gamle t adspredelser

ensom viljeserklaeligring viljeserklaeligring som ikke er kommet til den berettigedes kundskab f eks ved at det brev hvori den findes ikke er afsendt i reglen uden retsvirkn

Ensor James (1860-1942) belg maler

James Ensor Hovmod

og grafiker af eng afstamning Hans moshytivkreds er beslaeliggtet med Hieronymus Boschs

ens rationis (lat) et blot taelignkt vaeligsen tanketing

ensretning ty Gleichschaltung i ty nashyzisme udtryk f samling af samfundets kraeligfter til faeliglles arb f nazismens maringl m undertrykkelse af al opposition Saringledes e af aringndslivet m nedkaeligmpelse af ikke-nazistiske tendenser af admin m afskaffelse af det tidl selvstyre i de forsk tylande (1934)

ensretter apparat der bestaringr af en el fl elektriske ventiler der kun lader stroslashmshy

men passere i een retning d v s modshystanden er mange gange stoslashrre for den ene stroslashmretning end for den anden e anv til at omdanne vekselstroslashm til jaeligvnshystroslashm e er f eks kontaktomformere med mekaniske kontakter elektronroslashrs venshytiler hvortil hoslashrer kviksoslashlvdampensretshyteren der ogsaring kan omdanne jaeligvnstroslashm til vekselstroslashm (vekselretter) og toslashrensshyrettere

enstatit (gr enstdteacutes modstander (nemlig mod smeltning)) MgSi03 lystfarvet romshybisk pyroxen forek i basiske eruptiver

enstavelsessprog sprogv d s s isoleshyrende sprog

enstroslashgne oktav mus omfatter tonerne

en suite (da [ai svit] - I _bull i n fr [a suit]) (fr)i rad Y-raquo- mdash ud i eet c hgt

entablement [antabla- Enstroslashgne oktav maf] (fr) stenbjaeligl-kevaeligrket bestaringende af arkitrav frise og gesims over en soslashjleraeligkke

ental gramm d s s singularis entamoeba histolytica [-moslash-] (gr

entos inden i + amoslashbe gr histion vaeligv + gr lys is oploslashsning) amoslashbe som fremshykalder amoslashbe dysenteri hos mennesket

entartete Kunst (ty udartet kunst) betegn for den moderne kunst der var bandlyst af Hitler udstill af c (bl a med billeder af Paul Klee og Picasso) afshyholdt til skraeligk og advarsel i Munchen sommeren 1937

entasis (gregl spaelignding) et soslashjleskafts el en balusters lette midtsvulmen karakshyteristisk for de aeligldste doriske soslashjler Gishyver udtryk for soslashjlens baeligrende kraft

Entebbe [aeligntaeligba] (= en trone) hovedshystad i Uganda (Afr) ved Victoria-soslashen

enteleki (gr enteleacutecheia virkeliggoslashrelse) 1) hos Aristoteles det der virkeliggoslashres ved formning af stof 2) hos Driesch orgashynismernes formende livskraft

Entemena sumerisk fyrste i Lagash omkr midten af 3 aringrtus f Kr En af hans indskrifter giver i et hist tilbageblik en fremstilling af rivaliseringsforholdet ml sumeriske bystater Beroslashmt er E-s soslashlvvase if indskrift tempelgave fra E i Louvre

entente [a^ta^ts] ( f r forstaringelse) forstaringshyelse Polit brugt om fr-eng samarb efter 1904 der overensst m eng tradishytion ikke var udformet som militaeligrallishyance men karakteriseredes som en raquohjershytelig forstaringelselaquo e n t e n t e cordia le [ataitkordjal] Heraf E n t e n t e m a g -terneTysklsmodstandere foslashr og under I Verdenskrig saeligrl England-Frankrig-Rusland

enter- d s s entero- = tarm- ente ritis (enter- + -itis)t tarmbetaeligndelse

tarmkatarr entero- (gr eacutenteron det indre tarm) tarm- enterocele [-se-] (entero- + gr kele

svulst) tarmbrok enterocolitis (entero-+coltt is) tarmbeshy

taeligndelse som angriber baringde tyndtarm og tyktarm

enterokinase stof som findes i tarm-saften hvor det sammen med det af bugshyspytkirtlen secernerede trypsinogen danshyner det for fordoslashjelsen vigtige protein-stofspaltende enzym trypsin

entero kok ker (entero- + kokker) en gruppe streptokokker som saeligrlig foreshykommer i tarmkanalen

enterolit(elaquofro- + ~lit(h)) tarmsten foreshykommer isaeligr hos heste der fodres staeligrkt med hvede- og rugklid e bestaringr af org substans og fosforsure salte og kan give anledning til fordoslashjelsesbesvaeligrligheder enkelte kan lukke for tarmpassagen

enterorrhagi (entero- 4- -rhagi) tarm-bloslashdning

enterostenose (entero- 4- stenose) tarmshyforsnaeligvring

enterostomi (entero- + -stomi) operativ aringbning til tyndtarmen anlagt i tilf af ophaeligvet tyndtarmsperistaltik (paralyshytisk ileus)

entia non sunt multipllcanda prae-ter necessitatem (lat det vaeligrende maring ikke mangfoldiggoslashres uden noslashdvenshydighed) William Ockhams raquosparsomme-lighedslovlaquo (raquoOckhams rageknivlaquo) hvis

1150 I I 5 1 1152

Ebbinghaus M Eckersberg

bullEbbinghaus Hermann (1850-1909) ty psykolog Mest kendt for sine grundlaeliggshygende undersoslashgelser over hukommelsen

Ebbw Vale [aeligbu vaeligil] (wal [ebu vel]) by i S-Wales N f Cardiff 29 000 indb (1948) Kulgruber staringl- og jernvaeligrker

Ebed Jesu (Jesu tjener) (d 1318) soslashn af Baruk (paring syrisk Abdischo bar Berikha) syrisk forfatter og nestoriansk metropo-lit af Nisibis og Armenien

Ebeltoft tidl stavemaringde for AEligbeltoft Eben Emae l [ebaelign emal] belg fort ved

Albert-kanalen spaeligrrede rummet ml denne kanal og Lieacutege Taget af tyskerne 11 5 1940

Eben ezer [-s-] (hebr hjaeliglpesten) navn paring en sten som Samuel oprejste til minde om en sejr over filistrene

ebe n is ter (fr eacutebeacuteniste egl som arbejder i ibenholt) fr kvalitetssnedkere i 18 aringrh

Eberhard-effekt [-hart] fot fremkal-delsesfaelignomen der viser sig ved gensidig indvirkning af naeligrbeliggende svaeligrtninshyger paring en fot plade Opdaget af den ty astron Gustav E (1867-1948)

Ebers Georg (1837-98) ty aeliggyptolog kendt som forf af kulturhist romaner med emne fra det gi AEliggypten og Luther-tidens Tyskl Udgav en aeliggypt papyrusshytekst om laeliggevidenskab

Ebers te in [-Jtain] nordty grevskab Grev Albrecht af E gik i Erik Glippings tjeneshyste og hans soslashn Ludvig blev da marsk under Erik Men ved og Valdemar 3

Eberswalde [-volds] ty by ved Finow-kanalen Brandenburg 41 000 indb (1939) bet metal- og jernindustri m v

Eber t Friedrich (1871-1925) ty socdem Moderat fagforeningsleder opr sadelmashygersvend bl partilederne efter Bebels doslashd Skarpt mod den revolutionaeligre floslashj overtog regeringsledelsen 9 11 1918 ty rigspraeligsident 1919-25

Eber t Max (1879-1929) ty arkaeligolog Red af detstoslashrsteforhistleksikon Real-lexikon der Vorgeschichte (1924-32)

Ebjataringr efterkommer af Eli praeligst hos David forvistes af Salomo fordi han havde stoslashttet Adonija

eb jo n i t te r (hebr ebjonim de fattige) joslashdeshykristen sekt i oldtiden

Eb jonit t er evangel ie t joslashdekristeligt kaeligttersk ev som nu kun kendes i smaring brudstykker

Ebners s a t s en sats der anv til elektr minepatroner bestaringr af 1 del klorsurt kali og 1 del svovlantimon

Ebo af Reims (ca 785-ca 850) fr statsshymand og kirkepolitiker begyndte 822 en mission i Danm siden som pavelig legat for Norden Ansgars naeligrmeste foresatte

E-boa ts [i-bouts] (E fork f eng enemy fjende) eng betegn for de i Kanalen under 2 Verdenskrig opererende ty hurshytigbaringde

eboni t (eng ebony ibenholt efter den (opr) sorte farve) (ty Hartgummi eng vulcanite) er et kautsjuk (gummi) -formshystof fremstillet ved vulkanisering af kautshysjuk med 28-50 svovlindhold e er haringrdt men relativt staeligrkt og sejgt ved alm temp men bliver bloslashdt og boslashjeligt ved temp over 90-100 C e er alm moslashrkebrunt til sort men kan med modershyne vulkaniseringsmidler fremstilles i de fleste farver Det er isolerende for varme og elektricitet og modstandsdygtigt overshyfor de fleste oploslashsningsmidler og kern anshygreb og anv til isolerende dele i elektro-tekniken til roslashr haner etc i den kern industri

e br ie tas (lat) beruselse (alkoholrusen) Ebro [aeligbro] 928 km 1 flod i Spanien

udspringer i De Cantabriske Bjerge genshynemstroslashmmer Den Aragoniske Slette og udmunder i Middelhavet med et delta

ebull io skop (lat ebullire koge op -f -skop) kogepunktsbestemmelsesapparat

ebul l iosko p i molekylvaeliggtsbestemmel-sesmetode ved hvilken man benytter sig af den kendte molaeligre kogepunktsforshyhoslashjelse for visse vaeligdsker idet man beshystemmer kp efter oploslashsning deri af en afshyvejet maeligngde af stoffet med den ukendte molekylvaeliggt

eburna t ion (lat eburelfenben) vaeligkstproshyces hvorved dannes saeligrligt haringrdt og massivt benvaeligv

ECA fork for (eng) poundconomic Coopera-tion administration opr ved lov af 3 4 1948 i Washington som organ for tilretteshylaeligggelsen af marshallhjaeliglpen til Eur og oslashkon hjaeliglp til Kina o a lande uden for Eur Oslashverste leder arner Paul Hoffmann

Eca de Queiroz [aeligsaring 5s karingiruj] Joseacute Maria (1845-1900) portug romanforshyfatter naturalismens hovedrepr i Porshytugal Stoffet er hans egen tid tonen hushymoristisk og ironisk

eacutecail le [ekaj] (fr) skal skaeligl benyttet til dekoration f eks i moslashbelkunsten (Boulle-moslashbler) e-maleri efterligning af muslingeskal el fiskeskaeligl isaeligr paring porshycelaelign

eacutecar teacute [ekarte] (fr af eacutecarter fjerne) 2-mands kortspil Spilles m whistkort dog uden kortene fra 2-6 Kortene rangerer som i whist dog ligger esset ml knaeliggt og ti

ecce homo [aeligks] (lat se hvilket menshyneske) i vulgataen Pilatus ord til joslashshyderne ved fremvisning af den tornekroshynede og hudflettede Kristus Johs Ev 195 anv ofte som betegn for kunstshynerisk fremstilling af denne situation

Eccles [aeligklz] vestl forstad til Mancheshyster NV-Engl 44 000 indb (1948) Bomulds industri

ec clesia (gr-lat egl detudkaldte folkeshyforsamling) menigheden opfattet som et saeligrligt folk (den kristne) kirke Ordet er en overfoslashrelse af hebr qahal = joslashdeshyfolket som menighed e m i l i t ans den kaeligmpende kirke e t r i u m p h a n s den triumferende (sejrrige) kirke

ECE fork f Zxonomic Commission for -Europe (eng den oslashkon Europa-kommisshysion) nedsat 1947 under FNs oslashkon og soc raringd E hvis hovedsaeligde er i Geneve skal bl a behandle problemer vedr de eur landes genopbygn og udvikling generalsekretaeligr Gunnar Myrdal

eacutechappement[efapmaT)](fr eciavper undshyslippe) gangmekanisme i ure som tjener til skiftevis at standse og frigoslashre hjulvaeligrshyket

echap pe re [eja-] (fr eacutechapper egl frishygoslashre sig for kappen og efterlade den ml forfoslashlgerens haelignder) undvige flygte

echauf fe re [efo-] (fr) goslashre varm og traeligt echauf f e r e t varm ophedet ophidset

Echegaray [aeligtjaeliggarai] Joseacute (1833-1916) sp dramatiker ogsaring politiker og matemashytiker hvilket sidste ogsaring praeligger hans skuespil Litt nobelpris 1904

echelon [ejslo^] (fr eacutechelon trin) hold del af stoslashrre styrke

Eche ver ia [-ke-] slaeliggt af tykbladfam Urter el halvbuske med rosetstillede tykke blade Arner Mange arter dyrkes i stue og vaeligksthus

Echeverr la [aeligtfaeligSaeligriia] Esteacuteban (1809 -51) argentinsk digter romantisk praeligshyget lyrik Indfoslashrte romantikken i Argenshytina

ech ino- [eki-] (gr echinos pindsvin) pind-svine-

Ech ino cac tus [eki-] echino- + kaktus) slaeliggt af kaktusfam Kaldes ogsaring pindshysvinekaktus p gr af arternes runde sjaeligldnere lidt aflange form og staeligrke besaeligtning af torne Blomster topstillede reglm tragtformede Arner Talrige arter er yndede prydplanter

Echinocereus [ekinosere-us] (echino- + lat cera voks (nogle arter ligner ~ et vokslys)) slaeliggt af kaktusfam raquoraquo af cylindrisk el kantet (sjaeliglden 17 kugleformet) form N- og S- B Arner Mange arter dyrkes O

Ech ino conus [eki-] echino- -f ( p | gr konos kegle) slaeliggt af irregu- 11[ laeligre soslashpindsvin hvis mund lig- zmjih ger centralt paring undersiden Hyp- MMTM pig i kridttiden J 1 Eacute

Echino corys [eki-] echinos- + ampSSfl gr korys hjelm) slaeliggt af irregu- | | ^ 1 laeligre ovale soslashpindsvin fra kridt- | | 9 M 1 tiden FI arter i Danms kridt Ijl^ffi

echino der mer [-k-] echino- + iampamp gr derma hud) d s s pighude Ifsggii

ech ino kok [eki-] (echino- + coc- jfSgg cus) den store mangehovedede v^y tinte af hundebaeligndelormen Ta-enia echinococcus findes i lever Echi-lunger hjerne osv hos menne- nokok

sker kvaeligg og faringr hvor den kan fremshykalde alvorlig sygdom Sjaeliglden i Danm Tidl udbredt i Isl (111 viser udviklet e 5 mm 1)

Echi nopsis [eki-] (echino- + gr opsis udseende) slaeliggt af kaktusfam Kugle- el cylinderformede planter med sidestillede tragtformede blomster S-Amer Fl arter dyrkes alm

Ech inosphaelig r i t e s [ekinosf-] (echino- + gr sfaira kugle) slaeliggt af ^^L kugleformede cystoideer ^daBJ^k hyppig i N- og Ml-Eurs AEligKtampjtfaringf^^

echinus [eki-] (gr-lat so- WipoundcNfaringj^m pindsvin) det skaringlforme- 1 | ^ M B ^ P de hovedled ml soslashjleskaft ^^Eampnjmtr og abacus i det doriske ^ ^ S ^ ^ kapitaeligl (111 sedorisk stil) Echino-

eacutechiquier en [an ejikje] sphaeligrites (frskakbraeligt) mit skak-spredt fremrykning el opstilling for at mindske tab og give friere skud

Echo [aeligko] (gr eacutecho lyd genlyd) i gr mytol en nymfe personifikation af genshylyden

Eacutecho de P a r i s [ekot pari] kons fr dagshyblad 1883-1938 1917-38 udenrigspolit artikler af A Geacuteraud

echola l i [-ko-] (gr eacutecho genlyd + -lali) eftersigen uden mening af de ord paringshygaeligldende hoslashrer omgivelserne sige sympshytom ved sindssygdom

E c h t e r n a c h [aeligktaeligrnak] (ty [aeligxtarnaf]) gi by i Luxembourg 2 700 indb (1945) Hver pinsetirsdag afholdes i E de saringk springerprocessioner hvor pilgrimme danshyser til aeligre for St Willibrod hvis grav findes i E

echu j i n [-ku-] det virksomme stof i den afr pilegift echuja

Eacutecija [aeligufa] sydsp by 75 km 0 f Seshyvilla 35 000 indb (1940)

Eck Johann (1486-1543) ty kat teolog som fra 1517 isaeligr ved religionssamtaler og mundtlige disputatser bekaeligmpede Luther

Ecka r t Dietrich (1868-1923) ty forfatshyter Foslashrende nazist Skribent i de aringr beshyvaeliggelsen udformedes 1921 red af raquoV61-kischer Beobachterlaquo forf til grove pro-pagandadigte bl a Sturmlied (her slagshyordet raquoDeutschland erwachelaquo) og kamp-skr Der Bolschewismus von Moses bis Lenin (1925) inspireret af Hitler Fanashytisk antisemit

Eckeha r t navn paring fl munke i St Gallen Schw Eckehar t l (d 973) skrev det lat heksameterdigt Waltharius manu fortis (ca 925) Eckehar t 4 (II aringrh) foretog en stilistisk omredaktion

Eck(e)hart Meis ter (1260-1327) ty mystiker Haeligvdede at ved selvfordyshybelse narings sjaeliglens ekstatiske forening med Gud hvis tidloslashse selvudfoldelse verden er

Eckener Hugo (f 1868) ty luftskibs-konstruktoslashr og -foslashrer foslashrte 1924 luftshyskib over Atlanterhavet og foretog 1929 en verdensomflyvning med luftskibet raquoGraf Zeppelinlaquo

Eckerberg [-baeligrj] Sixten (f 1909) sv pianist 1937 kapelmester ved Goteborgs Radioorkester 1939 ved Goteborgs Orshykesterforening

Ecke rmann Harry v (f 1886) sv godsshyejer og petrograf Arb vedr grundfjeldet

Ecke rmann Johann Peter (1792-1854) ty forfatter Goethes sekretaeligr E-s Ge-spraringche mit Goethe in den letzten Jahren seines Lebens (1-3 1836-48 da udvalg 1944) er et interessant men ikke fuldt paringlideligt kildeskrift

Eckernforde [aeligkarnfoslashrd3] by i Sydshyslesvig 24 000 indb (1946 1939 14 000) Skibsbyggeri fiskeri silderoslashgning m v -E er vokset op omkr den forsvundne borg Eckemburg 5 4 1849 gik de da krigsskibe raquoChristian VIIIlaquo og raquoGefionlaquo tabt i kampen mod ty kystbatterier ved E Fjord

Eckersber g Christoffer Wilhelm (1783-1853) da maler soslashnderjyde Rejste efter 1809 at have faringet akads store guldmedalje til Paris og blev elev af J L David derfra 1813 til Rom hvor venskabet m Thorvaldsen fik stor betydn for E-s kunstn udvikl og hvor han i 1816 malede sit beroslashmte portraeligt af denne

1054 1055 1056

Eckersberg

(kunstakad) 1816 rejste E hjem og var fra 1818 prof v akad hvor Koslashbke Constantin Hansen Marstrand og Lundshybye er bl hans mest kendte elever E-s

C W Eckersberg Et Russisk Linjeskib (Assow) og en Fregat til Ankers paring

Helsingoslashrs Red 1828 (Kunstmus)

produktion omfatter en raeligkke ypperlige portraeligtter bl a Det Nathansonske Fashymiliebil (1820 kunst mus) da parishysiske og rom prospekter samt marine-bilt af en sjaeliglden malerisk klarhed og fl hist bibelske og mytol kompositioner gnmgaringende af mindre interesse E-s kunst har haft stor betydn for udvikl som modvaeliggt mod tidens romantiske og ty stroslashmninger

bullEckersberg [-baringrg] Johan Fredrik (1822 -70) no maler tilh Diisseldorferskolen drev i en aringrraeligkke malerskole i Oslo bl a malet motiver fra de no hoslashjfjelde

Eckersbergs Medai l le medaille stiftet 1883 af Det Kgl Akad i anledn af C W Eckersbergs 100-aringrsdag tildeles arkitekt maler el billedhugger for et bestemt arshybejde Betegnedes 1883-1921 ogsaring Aringrs-medaillen og kunne opnarings to gange af samme person (bronze soslashlv) begge med gav saeligde i akads plenarforsaml Efter sidstnaeligvntes ophaeligvelse (1921) uddeles medaillen kun een gang (bronze) under betegn E

Eckero [aeligkaroslash] finsk oslash Aringland 106 km2 1500 indb

Eck les ia s t ikdepar temente t (af eccle-sia) sv ministerium f kirke- og under-visningsvaeligsen ledet af Eckles ias t ik-minister

ecla t [ekla] (fr eacuteclat knald) opsigt effekt med e overlegent flot med glans

Eacutec luse [eklyz] fr pas og fort (anlagt af Vauban) i Rhone-dalen naeligr fr-schw graelignse

Eacutecole des beaux-a r t s [ekol de bozar] (fr skolen for de skoslashnne kunster) Frankrs kunstakad grl 1648

Eacutecole normale supeacuter ieure [ekol nor-mal syperjor] (fr hoslashjere moslashnsterskole) fr laeligrerhoslashjskole for maelignd grl 1808 af Napoleon i Paris afd for kvinder i Seacutevres grl 1881 Gratis undervisning E udd laeligrere til Frankrs hoslashjere skoler

Eacutecole poly technique [ekol politaeligknik] (fr polyteknisk skole) mil og civil inshygenioslashrskole i Paris grl 1794

economiser [ikaringnamaiza] (eng af economize oslashkonomisere) foslashdevandsfor-varmer til dampkedler der udnytter spildevarmen i roslashggassen

Economis t The [di ikaringnamist] eng oslashkon ugeblad grl 1843

E conomo Constantin von (1876-1931) oslashstr neurolog beskrev som den foslashrste den epidemiske hjernebetaeligndelse som han kaldte encephalitis Iethargica

eacutecossais [ekosaelig] (fr skotsk) de saringk skotske grader i frimureriet

eacutecossaise [ekosaelig z] (fr eacutecossais skotsk) skotsk dans i tredelt takt af vaeligrdig karakter

eacutecrasez r in faringme [ekraze lAEligfoslashm] (fr knus den elendige) udtryk brugt af

H Voltaire snart sigtende til kirken snart til overtroen

eacutecru [ekry] (fr afcru raring) raringsilke der ikke er befriet for silkelim (sericin) 2) farve-betegn (hvidt med gulligt skaeligr)

Ecua do r [-kva-] (sp [aeligkwaQor]) ofF Republica del E republik paring Sydamers V-kyst under aeligkvator (deraf navnet) begraelignset af Colombia Peru og Stilleshyhavet 256 000 km2 (efter graelignseaeligndrinshygen 1942) 3 400 000 indb (1947) Hoshyvedstad Quito havneby Guayaquil Til E hoslashrer Galaringpagos-oslasherne Bag de lave kystbjerge der mod S afbrydes af Guayaquil-bugten findes en frugtbar veldyrket laeligngdedal gennemstroslashmmet af Rio Daule og Rio Guayas Saring foslashlger Cordilleren der danner to parallelle kaeligder med et mellemliggende bassin der af tvaeligrrygge deles i et antal baeligkkener E-s Cordillere er det mest vulkanske afsnit af Aringndes i Vestcordilleren findes bl a IUmza (5305 m) og Chimborazo (6310 m) og i Oslashstcord Antisana (5756 m) og Cotopaxi (5943 m jordens hoslashjeste virksomme vulkan) De t beroslashm tes te hoslashjfjaeligldsbaeligkken er det taeligtbefolkede veldyrkede Quito-bassin i 2100-2900 m hoslashjde 0 for Cordilleren foslashlger Amazon-sletten hvoraf dog kun lidt tilhoslashrer E Klima E ligger i det tropiske klimabaeliglte

Mod SV fremkalder den kolde peruanske stroslashm koslashlighed og toslashrke 1 Guayaquil er julis middel 255deg og jan 285deg Sneshygraelignsen er ved ca 5 km Hoslashjsletterne har ret barsk klima Quito (2850 m) nov 124deg 112 cm nedboslashr Af befolkn er 30 indianere 40 mestitser og 28 hvide Sproget er spansk religionen katolsk Moslashnt 1 sucre = 100 centavos Maringl og vaeliggt metersystemet og gi sp enheder Landbruget er det vigtigste erhverv I kystdalen N f Guayaquil dyrshykes majs ris sukkerroslashr bananer kakao og kaffe Prod af kakao (30 700 t 1946) kaffe (35 000 t 1945) og bananer (13 mill klaser 1946) eksporteres isaeligr til USA I hoslashjlandet frembringes intet til eksport I 1939 fandtes ca 25 mill stk hornkvaeligg 32 mill svin og 12 mill heste I modshysaeligtning til de andre Andesstater er minedriften ringe 1943 var produktioshynen guld 35 t soslashlv I l t kobbermalm 5200 t og olie 305 000 t - Forfatn Reshypublikken E-s praeligsident vaeliglges efter forfatn af 1945 v dir folkevalg lovshygivende magt hos et deputeretkammer valgt af maelignd og kvinder over 18 aringr der kan laeligse hvortil reg foslashjer repraeligsenshytanter for erhvervsliv og kultur m m Der er fastslaringet undervisningspligt og gratis skoler men oplysn staringr ikke hoslashjt Hist E var sp til 1820 da landet rejste sig under Frihedskrigen foslashrst tilsluttet Colombia fra 1830 uafh republik 1941 overdrog E stoslashttepunkter paring Galapagos-oslasherne til USA erklaeligrede febr 1945 Tyskl og Japan krig E-s indre forhold har i det hele vaeligret yderst urolige (Kort se Sydamerika)

ed (lat) fork f edidit har udgivet ed hoslashjtidelig erklaeligring loslashfte oftest idet

Gud kaldes til vidne 1) i retten om at en part el et vidne vil sige sandheden (parts-e vidne-e) 2) ved tiltraeligdelse af embede el hverv om at ville opfylde de dermed forbundne pligter e spillede tidl bet rolle til sikring af indgaringede forpligshytelser og som bevismiddel i middelaldershylig ret var det alm bevismiddel parts-e med mededsmaelignd I moderne ret anv parts-e i Danm ogsaring vidne-e kun sjaeliglden

edafisk (gr eacutedafos jordbund) plante-geogr udtryk der betegner den indflyshydelse som jordbunden har paring planteshydaeligkkets sammensaeligtning

Edam [edam] holl by NOslash f Amstershydam Kendt for osteprod 11 000 indb (1946)

bullEdam-ost (navn efter byen Edam) nordholl ost fremstilles dels af soslashdmaeliglk dels af blandingsmaeliglk og lagres 2-3 mashyneder E bringes i handelen i kugler aring 2-3 kg E efterlaves i mange osteprodu-cerende lande

Edda [aeligda] oldisi navn (af uvis opr)

IO58

Eddy

paring to hovedvaeligrker i gi isl litt 1) Snorri Sturlusons E ofte kaldet den yngre E en laeligrebog for vordende skjalde omfatshytende nord mytol isl stil- og verslaeligre 2) En saml digte om nord guder og germ helte ofte kaldet den aeligldre E overleveret i isl haringndskr fra 13 aringrh (hovedharingndskr Codex Regius fra 1250-1300) ved en laeligrd misforstaringelse i 17 aringrh betragtet som grundlag for 1 (deraf navnet) og tilskrevet Saeligmund den Frode E er forfattet i No og (formentlig isaeligr) paring Isl ca 800-ca 1100 Da forf er anoshynyme og overleveringen mangelfuld er tids- og stedfaeligstning for de enkelte digte vanskelig el umulig Gudedigtene omshyfatter foruden mytol laeligredigte (Vafir-uftnismaringl Grimnismaringl) ordstridsdigte (HaringrbardsljoQ Lokasenna) og gnomisk digtn (Haringvamaringl) bl a Volusparing Greacutetta-songr irymskvida Heltedigtene falder i tre hovedgrupper Volundarkvida Helgedigte og Sgurddigte Hovedverse-maringlene er fornyr5isIag og IjoQaharingttr

Edda no tidsskr for littforskning udg siden 1914 Medarbejdere fra alle de nord lande

edderkopper (Araneae) spindlere hvis legeme er delt i en forkrop og en uleddet bagkrop forbundet med en tynd stilk 1 par mundlemmer (chelicererne) er giftkroge 2 par (kaeligberne) tjener hos hannerne ogsaring som parringsredskab Paring forkroppen 4 par gangben paring bagkropshyspidsen spindevorter Paring forkroppens forshyrand et antal punktoslashjne Aringnder ved lunshyger og luftroslashr spinder fangnet aeliggge-spind gange osv Ingen forvandling I Danm op mod 300 arter

edderkop-ur t (An^thericum) slaeliggt af liljefam Hvide blomster i klase el top 100 arter isaeligr Afr i Danm 2

Eddica m i n o r a (nylat mindre digte af eddatype) moderne betegn for oldn digte der i stil og emne staringr Eddadig tene naeligr men har et efterklassisk praeligg De er isaeligr overleveret i fornaldersagaer motiverne er oftest fra nord helteliv Isaeligr kendt er Hlodskvida (om kampen ml hunner og goter) Heidreksgaringderne og Darradarljod (Spydsangen)

eddike (lat acetum af acere vaeligre sur) en i husholdningen anv ca 4 vandig opshyloslashsning af eddikesyre Fremstilles dels ved fortynding af ren eddikesyre dels ved gaeligring af aeligtylalkoholholdige vaeligd-sker Den ved sidstnaeligvnte metode vundshyne e f eks vine indeholder forsk buketshyog aromastoffer der giver e dens aroma

eddikesyre CH3COOH farveloslashs flygtig vaeligdske med sur stikkende lugt kp 1178deg smp 167deg vf 105 e er en svag org syre Forekommer i ringe maeligngde i naturen i saringvel fri som bunden tilstand Fremstilles ved toslashrdestillation af traelig el ved oksydation af aeligtylalkohol el acet-aldehyd Farings ogsaring ved gaeligring af aeligtylshyalkohol med eddikesyrebakterier Saringvel e som dens salte acetater har udstrakt anv tekn bl a til kunstsilkefabrikashytion og i toslashjtrykkerierne Anv desuden til fremstilling af eddike Estere af e har anv som essenser og oploslashsningsmidler

eddikesyreanhydri dC3CO-0-COCibdquo farveloslashs vaeligdske kp 1395deg Anv i laboshyratoriet og teknikken til acetyieringer Isaeligr anv til acetylering af cellulose til fot films og til kunstsilke

eddikesyrebakter ie r stavbakterier som ved en iltningsproces omdanner aeligtylalshykohol til eddikesyre

edd ikeaeligter d s s aeligtylacetat eddikearingl (AnguHllula aceti) lille (2 mm)

rundorm lever i gi eddike Eddington [aeligdmtsn] Sir Arthur Stanley

(1882-1944) eng astronom har givet vigtige bidrag til teorien for stjernernes bevaeliggelser og til relativitetsteorien samt udfoslashrt banebrydende arbejder paring den teoshyretiske astrofysiks omraringde saeligrlig vedr stjernernes indre Ogsaring stort populaeligr-vidensk forfskab (Portr sp 1060)

Eddy [aeligdi] Mary Baker (1821-1910) (arner) stifterinde og organisator af Christian Science og forf af dens hoved-skrift Science and Health with Key to the Scriptures (1875 da Videnskab og Helshybred med Noslashgle til Skriften)

1059

Til tryk juni 1949

Eddy 3 Edinburgh Review

A S Eddmgton Anthony Eden

Eddy [aeligdi] Nelson (f 1901) arner film-sanger (baryton) Filmdebut 1934 en af filmens populaeligre sangerhelte saeligrlig i samspil med Jeanette Mac Donald raquoRose Marielaquo (1936) raquoDet Var i Majlaquo (1937) raquoBalalaikalaquo (1940) o fl

Eddystone [aeligdistan] fyrtaringrn i Den Eng Kanal 25 km fra Plymouth Det 1 fyrshytaringrn opfoslashrtes 1695-1700 det nuv 1878-82

Edel (d 1115) da dronning datter af grev Robert af Flandern g m Knud den Hellige og fra 1092 med hertug Roger af Apulien

Edelfelt [eidal-] Albert (1854-1905) fi maler paringvirket af fr realisme (Bastien-Lepage) og belg histmaleri genrebill

Albert Edelfelt Paring Havet 1883

Sorg (1894) skaeligrgaringrdsbill og portraeligtter bl a af Viktor Rydberg og L Pasteur dekorat ioner i Hels ink is univ (1904) ill til raquoFaringnrik Staringllaquo (1898-1900)

Edel gave hovedgaringrd V f Kbh Grl ca 1663 for Edel Ulfeldt Tilhoslashrte 1920-43 Th Madsen-Mygdal Bygn fra 1782 (arkitekt Kirkerup) fredet i kl B

Edelinck Geacuterard (1640-1707) flamsk-fr kobberstikker virksom i Paris som Ludshyvig 14s hof-portraeligtstikker stik efter gi og samt malere

edelweiss [-vais] (ty edel aeligdel + weiss hvid) Leonto podium slaeliggt af kurv-

blomstfam filtharingrede urter med smaring i spidsen af staeligngelen taeligt stillede kurve Paring bjerge i Eur Asien og S-Amer L alpinum i Alperne er mest kendt

E d e n navnet paring det land hvori Paradishysets Have laring Hebraeligerne opfattede navnet i betydningen raquoliflighedlaquo men ordet er efter nogle assyriske laringneord der betyder raquoslettelaquo i saring fald vel egnen 0 f Palaeligshy

stina Hertil passer den geogr beskrishyvelse 1 Mos 2 10-14 mindre godt da den naeligrmest viser hen til Eufrats og Tigris oslashvre loslashb

Eden [idn] Robert Anthony (f 1897) eng politiker Deltog i 1 Verdenskrig 1923 i Underhuset (kons) 1926-29 pri-vatsekr f udenrigsmin Austen Cham-berlain 1931-33 understatssekr i udenshyrigsmin 1934-35 Lord Privy Seal Repr f Engl i folkeforb juni 1935 min u p f disse anliggender Kraeligvede folkeforbs indgriben overfor I tal i den abessinske krig 1935 blev efcer sammenbruddet af Hoare-Laval-planen (deling af Abes-sinien) udenrigsmin dec 1935 men naringede hverken at hindre Hitlers besaeligtshytelse af Rhinlandet 1936 el Mussolinis sejr i Abessinien s aring Afgik febr 1938 som modstander af Chamberlains tilshynaeligrmelse til Ital og Tyskl 391939 min f Dominions maj-dec 1940 krigs-min arbejdede f den eng haeligr i AEliggypt Dec 1940 udenrigsmin (efter Halifax) nov 1942 tillige Underhusets leder (efter Stafford Cripps) Besoslashgte Moskva 1941 undertegnede 1942 20-aringrig eng-sovj alliancetraktat Ledede eng delegation ved FNs aringbn i San Francisco apr 1945 Afgik juli 1945 Forf til Piaces in the Sun (1939) Foreign Ajfairs (1929) (Portraeligt)

Eden [edem] Nils (1871-1945) sv polishytiker Prof i hist 1909-24 Hb medl af 2 Kammer partileder fra 1915 Kraeligvede tilnaeligrmelse til De Allierede 1917-20 chef for Hb-socdem min opnaringede forshystaringelse m Engl maeligglende politik i strishyden om finske krig 1918 indledede de-mokr forfatningsreform 1919 1920-38 landshovding i Sthlms laringn Vendte sig 1923 mod Ekmans spiritusforbudspolitik Skr om sv admin i 16-17 aringrh og sv-no unions problem

-eder (gr heacutedra saeligde plads) substanshytivendelse med et vist antal flader

Eder [edar] 135 km 1 biflod til Fulda Tyskl - V f Kassel opfoslashrtes 1909-15 den 48 m h 400 m 1 E-daeligmning der op-daeligmmede et vandreservoir paring 12 km2

(202 mill m3) I forb m daeligmningen fandtes et kraftvaeligrk paring 18 000 HK Ved eng luftangr 1751943 spraeligngtes E-daeligmningen med store oversvoslashmmelser som foslashlge

ederdun [aeligd-] dun af ederfuglen som denne plukker af sit bryst og anbringer uden om reden i en vold Naringr den forshylader reden spreder den dunene over aeligggene e indsamles (bl a paring Faeligroslasherne Island) og anv til dynefyld

ederfugl (Somateria moVlissima) dykshyand stor plump hannen sort-hvid gulshylig og groslashn hunnen brunlig Vidt ud-

bredt ved den nordl halvkugles kyster Yngler ofte i kolonier reden udfores med dun enkelte kolonier i Danm Stand- el strejffugl Endv alm vintergaeligst i Danm

EDES (fork f gr (H)elleacutenikos Deacutemokrati-kos Ethnikos Stratas [aeliglinikos 5imokra-tikos aelig^nikos stratosj den gr demokra-tisk-nationale haeligr) gr antikommunist modstandsorganisation under den ty okkupation af Graeligkenl under 2 Verdensshykrig Under borgerkrigen indgik E-s styrshyker i regeringshaeligren

Edessa [aeligdaeligsa] nu Urfa siden 2 aringrh f Kr hovedstad for det oslashstsyriske fyrsteshydoslashmme siden 64 f Kr under rom ar-menisk og partisk herredoslashmme Kristnet omkr 200 e Kr blev det vigtigste kirk

og kulturelle centrum for den syr krishystendom Dennes modsaeligtn til den gr kirke foslashrte i 5 aringrhs slutn til brud med faeliglleskirken under muham gik kristenshydommen til grunde i E

Eacutedessa [aeligdaeligsa] gr folkesprog Vodenaring [vo5aeligna] by iMakedbnien V f Saloniki 13 000 indb (1938)

Edfelt [ed-] Johannes (f 1904) sv digshyter og kritiker Akad uddannelse har i knap og klar form udtrykt en tilkaeligmpet kulturoptimisme i digtsaml Hogmaringssa (1934) og kantaten Jaringrnaringlder (1937)

Edfu [ed-] off Idu af graeligkerne kaldet Apollonopolis Megaringleacute (lat Magna) by

Horus-templet i Edfu

i Oslashvre-AEliggypt med det bedst bevarede aeliggypt tempel opfoslashrt af ptolemaeligerne f solguden Horus

bullEdgar (eng [aeligdgs]) angelsaksisk konge 959-75 beroslashmt lovgiver

Edgar AEligdling (d ca 1130) soslashnnesoslashn af Edmund Jernside Londons modkonge mod Vilhelm Erobreren 1066

Edib HalVde (f 1883) tyrk forfatter inde Foslashrende indenfor den nationalistishyske reformbevaeliggelse Hovedvaeligrk Ildshyskjorten (1923 sv overs 1928)

edictum Theodorici (lat Theodoriks edikt) af oslashst goterkongen Theodorik den St ca 500 e Kr udstedt lov for hans rige Hviler paring rom ret

edictus Langobardorum (lat langoshybardernes edikt) el edictus Rolthari den af langobarderkongen R 643 udstedte lov vaeligsentl inden germansk ret

edikt (lat edictum at edicere udsige beshykendtgoslashre) bekendtgoslashrelse af en rom oslashvrighed Praeligtorens e fastsatte aringrligt retsplejereglerne for det paringg aringr fra kejser Hadrian blev praeligtorens e redishygeret i fast form e dictum per petuum (evigt e)

Edinburgh [aeligdinb(a)r3] Skotls hovedshystad og naeligststoslashrste by 3 km S f Firth of Forth 487 000 indb (1947) E er smukt beligg paring staeligrkt kuperet terraelign med stejle klippepartier i og omkr byen Skotls kulturelle centrum med univ

Edinburgh Castle

(grl 1583) og store biblioteker Mange hist mindesmaeligrker E Cas t le [-kasl] paring en klippe midt i byen mod SOslash Holy-rood Palace [haringtirud paringlis] de tidl skotske kongers residens Hovedgade Princes Street E har fl industrivirkshysomheder (papir trykkerier glas laeligder oslashl) Forlagsvirksomhed Havnebyen Leith er indlemmet i E

Edinburgh -Missionskonferencen afshyholdtes 1910 ledet af John Mott og beshysoslashgt af 1100 delegerede fra alle proteshystant missioner E fik afgoslashrende bet for al moderne mission bl a ved at kraeligve respekt for de indfoslashdtes rel saeligrpraeligg Ogsaring i den oslashkumeniske bevaeliggelse danshynede E epoke

Edinburgh Review [aeligdinb(3)r3 rivju] (eng review tidsskr) kvartalsskr for politik og litt grl 1802 i Edinburgh af

1060 1061 1062

Edirne 1ampgtpound efa

Jeffrey Sydney Smith o fl E udkom indtil 1929 Bet liberalt partiorgan

Edirne [-naelig] el (gr) Adriano7pel by i Tyrkietseur del ved graelignsen tiiGraeligkenl 29 000 indb (1945) Station paring Orient-

4Eacuteampamp

Edirne Selim 2s moske

banen handelsby - Grl 117 e Kr af kejser Hadrian 1361 erobret af tyrk som deres foslashrste eur stoslashttepunkt 1366-1453 hovedstad i Osmannerriget

Edison [aeligdasn] Thomas Alva (1847-1931) arner opfin- w der Hans talr opshyfindelser vedroslashrte tetegrafi (dupleks-telegrafi) telefoni (kulkornsmikrofo-nen) og lydgengishyvelse (fonografen) E gjorde den elektr gloslashdelampe prakshytisk anvendelig

Edison-fatning lampeholder t elekshytrisk gloslashdelampe Th A Edison konstr af Th Edishyson Fatningen og lampens sokkel er forsynet med gevind af saeligrlig form (Edishyson-gevind) hvormed lampen skrues paring plads Lampens stroslashmtilfoslashrsel sker gnm gevindet og en bundskrue i fatningens bund

Edith (oldeng Eadgyth) 1) (d 946) datter af Edvard 1 af Engl 929 g m Otto 1 af Tyskl - 2 ) (d 1075) datter af Godwin Jarl g m Edvard 3 Bekenshyderen

edition (lat) udgave oplag editions de minuit [edisj5 da mini|i]

(fr midnatsudgaver) fr forlag der grl hemmeligt under besaeligttelsen (af Pierre de Lescure og Vercors) og som illegalt udgav vaeligrker af modstandsbevaeliggelsens digtere

Edleacuten [-len] Bengt (f 1906) sv fysiker 1944 prof i Lund Har undersoslashgt spektre af hoslashjt ioniserede atomer der har mistet indtil 15 elektroner og derved opklaret de laelignge garingdefulde spektrallinier i solens korona som hidroslashrende fra hoslashjt ioniseshyrede jern- og nikkelatomer

Edmondson[aeligdm3nds(3)n] Thomas 1792-1851) eng jernbanemand Opfandt de saringk e-ske b i l l e t t e r smaring papstykker med forsk grundfarver svarende til de forsk vognklasser E-s billetsystem brushyges stadig over hele verden

Edmonton [aeligdmsntan] nordl forstad til London 106 000 indb (1948)

Edmonton [aeligdmantsnj hovedstad i Alshyberta Canada 113 000 indb (1946) Hvedehandel moslashlleri i omegnen kulshyminer i Turner Valley naeligr E pumpes 88 af Canadas olie

Edmund (d870) konge af East Anglia draeligbt af vikingerne Skytshelgen for de eng konger

Edmund Edmund Jensen (f 1861) da oslashjenlaeligge Overlaeligge v St Josephs Hosps oftaim afd 1901-39

Edmund Jernside (d 1016) soslashn af Ethelred angelsaksisk konge 1016 kaeligmshypede med Knud d Store ved Assandun 1016

edomitter folk som opr boede 0 f saelignkningen fra Det Doslashde Hav til Akaba-bugten i det gi land Edom senere ogsaring V herfor i den landsdel der kaldtes Idumaeliga Israels syn paring e fremgaringr af fortaeligllingerne i lMos der lader Esau

e-s stamfader og Jakob vaeligre tvillinger der kives allerede i moders liv og som voksen franarrer Jakob Esau foslashrstefoslashdshyselsretten og maring flygte for sit liv De hist kendsgerninger garingr ud paring at David undertvang e De poslashnsede dog paring oproslashr naringr de saring deres snit til det og loslashsrev sig helt i 734 f Kr under den syr-efraimi-tiske krig Israels had til dem kommer til orde i SI 137 o fl a st Herodes d St var en edomitisk halvjoslashde

Edqvist [edkv-] Dagmar (f 1903) sv forfatterinde Debut med romanen Kamrathustru (1932 da 1941) motivet det moderne aeliggteskab fastholdt i senere romaner

Edrik Streona [straeligona] (Erhververen) (d 1017) jarl af Mercia (kong Ethelreds svigersoslashn) Forraringdte skiftevis angelsakshyserne og danskerne Henrettet under Knud d Store

Edrisi el Idrlsi (1099-1164) arab geoshygraf levede paring Sicilien Udgav 1154 en geografi der rummer en for sin tid forshybavsende viden

edrisider arab dynasti i Marokko 791-926

-edrisk (gr heacutedra saeligde plads) adjektivshyendelse som har et vist antal flader

Edschmid [etrmit] Kasimir egl Eduard Schmidt (f 1890) ty forfatter Skrev det ekspressionist programskr Vber den Expressionismus in der Literatur und die neue Dichtung (1918) senere speshycialist i rejseboslashger

edsdom dom i en retssag hvorved dennes udfald goslashres afhaeligngig af en af parternes ed vedr et vist forhold I dommen beshystemmes hvem af parterne der skal afshylaeliggge eden og hvad denne skal garing ud paring

Edsforbund Schweiziske (ty Schweishyzer ische Eidge nosse nschaft) off betegn for schw forbundsstat Anv fra 14 aringrh

Ed s t rom [edstroslashmj Johannes Sigrid (f 1870) sv industrimand dir i ASEA 1903-33 formand i det internat hanshydelskammer 1939-44 Har virket staeligrkt for fremme af idraeligtten formand for den internat olympiske komiteacute fra 1942

edsvorneret aeligldre betegn for naeligvningeshydomstol

edsoslashrelove (gi sv ed ed 4- sore svaeligrgen) af kongen og stormaeligndene i Sverige i 13 aringrh udstedte love (bekraeligftede med udshystedernes ed) skaeligrpede straffen for visse grovere forbrydelser

E-dur toneart med grundtone e og pound for tonerne f c g og d parallel toneart til cis-mol

Edvard otdeng Eadweard angelsaksiske konger Edvard 1 reg 899-924 soslashn af Alfred d Store standsede danskernes ekspansion - Edvard 2 reg 975-78 soslashn af Edgar Myrdet AEligret som martyr - Edva rd 3 Bekenderen eng Con-fessor [kanfaeligsa] reg 1042-66 soslashn af Ethelred opvokset i Normandiet aeliggtede Godwin Jarls datter Edith og lod sig lede af sin svigerfader

Edvard eng Edward [aeligdwad] konger af England Edvard 1 (1239-1307) reg 1272-1307 soslashn af Henrik 3 Bekaeligmpede hoslashjadelen og gejstligheden gav parlashymentet skattebevillingsret 1297 erobrede Wales 1284 (varigt) og Skotl 1296 (atter tabt 1314) - Edva rd 2 (1284-1327) reg 1307-27 soslashn af E 1 fik 1301 som foslashrste eng tronarving titelen raquoprins af Waleslaquo Tabte Skotl 1314 Afsat (af sin dronning Isabella) og draeligbt p gr af forshyhadte raringdgivere (isaeligr Hugh le Despen-ser) - Edvard 3 (1312-77) reg 1327-77 soslashn af E 2 og Isabella (datter af Filip 4 af Frankr) Rejste krav paring Frankr og beg Hundredaringrskrigen 1337 Slog den fr flaringde (ved Sluis (i Rhinmun-dingen) 1340) og haeligr (ved Creacutecy-en-Ponthieu 1346) erobrede Caiais 1347 Fik ved freden i Breacutetigny 1360 Caiais og Aquitanien - Edva rd 4 (1442-83) reg 1461-83 soslashn af Rikard af York ved hvis doslashd han overtog kampen mod huset Lancaster (den roslashde rose) og foslashrte York (den hvide rose) til endelig sejr ved Towton 1461 1470-71 fordrevet en tid af jarlen af Warwick vendte tilbage 1470 (slagene ved Barnet og Tewkesbury

Edvard 7 Edvard bull

1471) G m Elisabeth Woodville -Edvard 5 (1470-83) reg 1483 (aprilshyjuli) soslashn af E 4 afsat og myrdet af farshybroderen Rikard 3 - Edvard 6 (1537-53) reg 1547-53 soslashn af Henrik 8 og Jane Seymour Styret laring hos stormaelignd Reformation gennemfoslashrt - Edvard 7 (1841-1910) reg 1901-10 soslashn af dronning Victoria og prins Albert Godt uddannet og personl vindende overtog E efter faderens doslashd 1861 hans repraeligshysentative pligter Som konge blandede han sig mindre i politik end moderen men hans besoslashg ved eur fyrstehoffer (1908 i Reval hos tsar Nikolaj) og hans franskvenlighed opfattedes i Tyskl som indkredsning 1863 g m Alexandra dat ter af Chr 9 af Danm - Edvard 8 (f 1894) reg jan-dec 1936 soslashn af Georg 5 Deltog i 1 Verdenskrig (Frankr) og foretog siden lange rejser Ved sin optraeligden her og sine sociale interesser blev E som prins af Wales umaringdelig populaeligr (raquoPrinceCharminglaquo) Efter tronshybestigelsen medfoslashrte hans oslashnske om at aeliggte amerikanerinden mrs Simpson spaelignding ml E og reg (Baldwin) der stoslashttedes af enkedronning Mary Krisen udloslashstes ved E-s abdikationsbegaeligring 10 12 1936 som vedtoges dagen efter Fik titlen hertug af Windsor 12 12 forshylod E Engl aeliggtede 36 1937 mrs Simpson 1940-45 guvernoslashr paring Bahama-oslasherne (Portr af E 7 og E 8)

Edvard portug Duarte konge af Portugal 1433-38 lovgiver

Edvard (1330-76) prins af Wales kaldet den sorte prins aeligldste soslashn af E 3 af Engl slog Johan den Gode af Fr ved Poitiers 1356 og kommanderede i Fr til 1371 Far til Rikard 2

Edward-soslashen eng Lake Edward [laeligik aeligdwad] fr Lac Eacutedouard soslash i Afr paring graelignsen ml Belg Congo og Uganda 2150 km2 915 m o h Afloslashb til Albertshysoslashen (Nilen)

Eeckhout [eikhaut] Gerbrand van den (1621-74) holl maler Elev af Remshybrandt Genrebilleder

Eeden [eda(n)] Frederik van (1860-1932) holl forfatter laeligge Kommunistisk ideashylist 1922 katolik 1885 medstifter af tidsskr raquoDe Nieuwe Gidslaquo Deri kom 1886-1906 eventyrromanen De kleine Johannes om et barns udvikling Var endv lyriker Ellen (1891) og dramatiker De Heks van Haarlem (1915)

Eekhoud [ekhout] Georges (1854-1927) belg digter og romanforf skrev paring fr men stod i sprogkampen paring flamsk side

Eem [em] flod i holl prov Utrecht udshymunder i Zuidersoslashen Har givet navn til E-havet en smal havarm der i sidste interglacialtid strakte sig fra Holland over S-Danm til Oslashstpreussen

een svale goslashr ingen sommer udtrykshyket fra Aristoteles etik I 6 tidligste foreshykomster paring da vistnok i Holbergs epistel 156 og Wessels komiske fortaeliglling raquoSupplicanternelaquo

Eesti [esti] estisk navn paring Estland eet er et soslashkort at forstaring et andet

skib at foslashre citat fra epilogen til Holshybergs komedie raquoDen Polit Kandstoslashberlaquo

eet kammersys tem samling af lovgishyvende og bevilgende magt i eet kammer sejrede i fr revolutionsforfatn 1791 mens 19 aringrhs grundlove tit foretrak folkevalgt kammer afbalanceret m moshyderat foslashrstekammer e har vaeligret proshygrampunkt f de fleste landes radikale og socialdemokrater ogsaring Danms

efa hebraisk rummaringl ca 40 1

2 3 1063 1064 1065

efeber eg efeber (gr efebos yngling) i det gi

Athen de o yngste aringrgange vaeligrnepligshytige der endnu ^kke havde fuld borgerret

efedrin alkaloid der opr i Kina blev udvundet af en plante Ephedra vulgaris blev i mange hundrede aringr anv mod astma Loslashser som adrenalin krampe i bronkierne oslashger hjerteaktionen og fremshybringer blodtryksstigning men virker laeligngere og mmdre voldsomt Hindrer soslashvnen

efemer (gr efeacutemeros som varer een dag) doslashgnlang forbigaringende betydningsloslashs

efemerider (gr efeacutemeros dag-) 1) astron tabeller der viser et himmellegemes posishytion paring himmelkuglen til tidspunkter med konstant interval f eks 1 doslashgn Store almanakker indeholder e for Solen Maringshynen og de store planeter 2) zool doslashgnshyfluer

Efeserbrevet skrift i N T hvori fremshystilles Guds hemmelighedsfulde naringde i Kristus og menighedens vaeligkst i hellighed og indbyrdes kaeligrlighed alt sammen virshyket ved den mystiske forening med Krishystus - Af brevets ordlyd fremgaringr at det ikke kan vaeligre skrevet til menigheden i Efesos Af nogle haringndsknftsmaeligssige ureshygelmaeligssigheder har man sluttet at det skulle vaeligre en rundskrivelse til fl lilleshyasiatiske menigheder - At brevet skulle vaeligre af Paulus som overskriften angiver kan anfaeliggtes med vaeliggtige grunde

Efesos gr oldtidsby en af de ioniske handelsstaeligder paring Lilleasiens V-kyst Kom omkr midten af 5 aringrh under lydisk siden under pers og gr herredoslashmme fra 133 f Kr rom Det beroslashmte Artemis-tempel er udgr af eng arkaeligologer byen som helhed af oslashstrigerne

efeu [-foiL ty navn for vedbend effata (aramaeligisk Luk dig op) Jesu ord

til den doslashvstumme Mark 7 34 e f fekt (lat effectus udfoslashrelse) virkning

resultat staeligrk paringvirkning sensation J fysikken er e el arbejdshastighed arbejde pr sek Mek e maringles i ergsek kgmsek el HK Elektr e maringles i wattel kUowatt Ved jaeligvnstroslashm er watt lig med produkshytet af stroslashm og spaelignding (ampere x volt) ved vekselstroslashm skal dette produkt multipliceres med cosinus til fasevinklen ml stroslashm og spaelignding

ef fekter ting der har vaeligrdi som genshystand for omsaeligtningen I boslashrssproget vaeligrdipapirer (aktier obligationer)

effektfaktoren ved vekselstroslashm er forh ml den virkelige og den tilsyneadende effekt Ved sinusformet vekselstroslashm er e d s s cos 4gt

effektforsikring forsikr mod foslashlgerne af uheld der kan ramme vaeligrdipapirer f eks under transport

effektgarn garn med paringfaldende udshyseende frembragt ved at vinde 2 el fl enkeltgarn saring der f eks med reglm mellemrum fremkommer fortykkelser (noppegarn knudegarn) slynger (slyngeshygarn ringelgarn loopings) anv til strikshykede og vaeligvede modevarer-

effektiv (lat effectivus virkende) virkshyningsfuld reel faktisk Foslashjet til summen paring en gaeligldsforbedring betegner e at beloslashbet skal betales i den naeligvnte moslashntshysort Effek ti v itet virkningsfuldhed

effektivforretning forretn som mods differenceforretn skal afvikles ved virkeshylig levering af det solgte

effektivitetsprincippet kravet om virkningsfuldhed har i folkeretten navnshylig bet i laeligren om tilegnelse af herreloslashse omraringder (okkupation) og om blokade

effektiv rente det aringrlige rentebeloslashb af et vaeligrdipapir udtrykt i procent af det beshyloslashb papiret kan saeliglges for

effektiv vaeligrdi af en periodisk variabel stoslashrrelse er lig med kvadratroden af midshydelvaeligrdien af kvadraterne paring de oslashjeshyblikkelige vaeligrdier regnet over en hel periode Anv isaeligr ved stroslashmstyrke og spaelignding for vekselstroslashm hvis varmeshyudvikling da kan angives ved produktet af modstanden og kvadratet paring stroslashmshystyrkens e Er vekselstroslashmmen sinusforshymet bliver dens e lig med dens maksishymale vaeligrdi div m 2 De fl maringleinstr til vekselstroslashm viser e

effektorer (lat effectus virkning) Sher-ringtons betegn for de organer (muskler kirtler) der (reflektorisk) udfoslashrer reakshytionen paring en given stimulus

effektuere (lat effectus udfoslashrelse virkshyning) bringe i stand udfoslashre (en ordre o 1)

effen (mnty effen jfr ty eben jaeligvn Uge) lige (i antal)

ef fendi (tyrk af gr autheacutenteacutes enehersker) herre aeligrestitel isaeligr anv om embedsshymaelignd og retslaeligrde

Effersoslashe Oliver (1863-1933) faeligroslashsk sysshyselmand og politiker (Sambandspartiet)

effleurage [efiora3] (fr effleurer strejfe let) massage ved strygninger

efflorescens [-saeligns] (lat efflorescere blomstre op) med alm betegn f sygelige forandringer i huden

effort-syndrom (eng effort anstrengelse + gr syndromeacute sammenloslashb (med sympshytomkompleks)) form for asteni traeligtheds-sygelighed

effusion (lat effundere udgyde) luftarts udstroslashmning gnm snaeligver aringbning

Efialtes (d 462 f Kr) athensk politiker der 462 f Kr afskaffede Areopagos poshylitiskebefoslashjelser myrdet s aring

eacutefod (hebr) et kostbart klaeligdningsstykke som ypperstepraeligsten bar ved orakel-lodshykastning Antagelig haeligngte man i den aeligldste tid ogsaring e paring gudebilleder

efor (gr eacuteforos opsynsmand) I) i det gi Sparta en af de 5 aringrl valgte e der skulle kontrollere kongernes overholdelse af forfatn 2) nu forstander for studentershykollegium efora t stillingen som e

Efraim hovedstammen i Israels Rige bruges undertiden i G T som betegn for hele dette E opfattedes som en yngre broder t il Manasse begge soslashnner af Josef Ved en saeligrlig velsignelse havde E faringet forrangen over sin aeligldre broder Da landet fordeltes efter indvandringen fik de to hver sit stammeomraringde jaeligvnsides med Josefs broslashdre (1 Mos 48)

Efraim Syrer (306-73) syrisk kirkefader og hymnedigter samlede disciple om sig i Edessa Aringndelige Digte (da 1879)

Efsen Axel Valdemar (f 1893) da civilshyingenioslashr 1948 prof i jernbeton og mate-riallaeligre ved Polyteknisk Laeligreanstalt s aring udnaeligvnt til teknisk konsulent for det argentinske arbejdsministerium hvorshyfor professoratet foreloslashbig for 2 aringr vareshytages af B J Ramboslashll

efterbevilling efterfoslashlgende godkendelse af afholdelse af en udgift som ikke paring forharingnd er bevilget paring finansloven el anshyden bevillingslov

efterbilleder opstaringr naringr man i nogen tid uafbrudt har betragtet en lys genstand og derparing vender blikket bort Sanseforshynemmelsen af den lyse genstand klinger langsomt af under farveskiften

efterbyrd (gi da byrd foslashdsel) moderkage aeligghmder og navlesnor som foslashdes efter barnet

efterboslashrsen den omsaeligtn af effekter paring en boslashrs som finder sted ml de noterings-berettigede vekselerere efter den off noterings afslutn under mere tvangfri former (efternotering)

efterforskning politiets tilvejebringelse af oplysn til brug for anklagemyndigheshydens afgoslashrelse af om retslig forfoslashlgning skal indledes i en straffesag

efterkaution kaution for en kautionist efterklangstid i rumakustikken den tid

der forloslashber fra en lydgiver tier indtillyd-energien er formindsket til env millionteshydel e der boslashr vaeligre af stoslashrrelsesordenen

sec er afgoslashrende for rummets akustik efterkrav 1) post- el jernbanevaeligsenets

opkraeligvning af et beloslashb ved udlevering af en forsendelse 2) Kreditors krav om betaling af et beloslashb som han opr ikke har regnet med at have til gode

efterlodning udlodning til arvinger el kreditorer efter at boet i oslashvrigt er sluttet

eftermodnlng modning af frugter froslash el andre planteorganer efter at de er hoslashstede e af vinteraeligbler og -paeligrer foreshygaringr i koslashlige rum bananer eftermodnes i opvarmede rum i fbrbrugslandet AEligtyshylen der udvikles af modnende frugter fremskynder e af mange slags frugt hvad der tit er uoslashnsket

eftermaringlsmand (eftermaringl tale for retten efter en mands doslashd) i aeligldre da ret den der skulle rejse sag i anl af manddrab (naeligrmeste mandlige arving)

efter os kommer syndfloden (fr apreacutes nous le deacuteluge [apraelig nuldelly3]) d v s vi kan vaeligre ligeglade den store katashystrofe kommer ikke foslashr vi er doslashde Udshytrykket tillaeliggges Mme de Pompadour

Efterretninger for Soslashfarende off fra soslashkort-arkivet siden 1885 ugentl udshysendte meddelelser vedr aeligndringer i far-vandsafmaeligrkning o a omfatt den stoslashrshyste del af verden svarende til eng Notice to Mariners

efterretningsvaeligsen et led el virke som i fred og krig samler oplysninger af mil vaeligrdi

efterskoler (kost)skoler der giver undershyvisning i alm skolefag og praktiske fag til unge ml 14 og 18 aringr

efterslag de toner der danner afslutshyningen paring en trille (eks) A trraquo

Efterslaeliggten Selskabet ~ for stiftet i Kbh 1786 Virkede forst ved oplysende foredrag og smaringskrifter Efterslag men oprettede 1797 med Edv Storm som inspektoslashr en filantroshypisk indstillet borgerlig realsk der endnu bestaringr som gymnasium i Kbh

efterslaeligt en ret sent foretaget 2 slaeligt af en graeligsafgroslashde

eftersposlashrgsel i oslashkon teori behov i forb m koslashbekraft

eftersaeligtning gramm en hovedsaeligtning der foslashlger efter en tilhoslashrende bisaeligtning (forsaeligtningen)

eftertryk kraelignkelse af forfatterretten ved uberettiget gengivelse af forfs vaeligrk

efterveer veer efter foslashdslen skyldes samshymentraeligkning af livmoderen naturlig proces

efteraringr aringrstid der beg omkr 23 9 efteraringrs jaeligvndoslashgn det tidspunkt da

Solen under sin aringrlige vandring ml stjershynerne passerer himlens aeligkvator fra N til S Ved e (omkr 23 9) er dag og nat overshyalt paring Jorden lige lange bortset fra reshyfraktionens virkning

e g fork f exempli gratia EG fork f poundsbjerg Gymnastikforening eg (Quercus) slaeliggt af skaringlfrugtfam

buske el traeliger med spredte blashyde Hanblomstershyne sidder i lange tynde haeligngende rakler hunblomshysterne paring oprette stilke Frugten (agern) er en noslashd ved grunden omshysluttet af en skaringl

S e r a f deg L pound pound E^ren^asern rekommer i Middelhavslandene Fl arter har stor oslashkon bet af kork-e (Qsuber) farings kork en anden art er vaeligrt for en skjoldlus der giver et roslashdt farvestof I Danm 2arteralm e el s t i lk-e (Q ro-bur) og vinter-e (Qsessiliflora) De ligshyner hinanden meget og bastarder ml dem forekommer ofte Stilk-e har sit navn efter hunraklestilken idet denne ved frugtmodningen er meget laeligngere end bladstilken mens den hos vinter-e hoslashjst er af laeligngde med denne Bladene hos begge arter omvendt aeliggformede fjeriappede Roden er dybtgaringende Barshyken hos unge e er glat hos gi staeligrkt fushyret Blomstring samtidig med loslashvspring som normalt er sidst i maj Frugterne modnes i sept-okt og falder ned ved loslashvshyfaldet Stammen bliver tit meget tyk I Nordskoven i Hornsherred findes de beshyroslashmte gi kaeligmpe-e (Storke-e Sno-e Konge-e) som maringler indtil 11 mi omshykreds De naturlige egbevoksninger der nu findes i Danm er dels virkelig egeskov (den stoslashrste er Hald egeskov ved Viborg) med rig underskov dels de jyske e-krat der maringske er rester af gi skove e indshyvandrede til Danm i stenalderen og forshytraeligngte skovfyrren Senere har boslashgen atshyter traeligngt e tilbage saringledes at naturlig egeskov nu er sjaeliglden I da skovbrug indshytager e kun et lille men dog stigende

1066 IO67 1068

Egadi 3oslash Egill Skalla-Grimsson

Hans Egede Ilja Ehrenburg

areal 1931 ca 16 600 ha d v s48 af det bevoksede areal (Jylland 29 Oslasherne 81) Vaeligksten er bedst paring naeligringsshyrig dybgrundet jord men e vokser bedre end boslashg paring toslashrre sandjorder og paring stift fladgrundet ler - e kultiveres oftest ved saringning af agern el ved plantning af etshyaringrige planter paring en afstand af ca 30 x 125 cm efter jordbearbejdning med plov el harve - Udhugningen (tyndingen) paringbeshygyndes ofte i 10-15 aringrs alderen gentages med faring aringrs mellemrum og foslashres staeligrkt saringledes at der ved 150 aringr ofte kun er ca 50 af de bedste traeliger tilbage pr ha Naringr der saeligdv ved 40-50 aringrs alderen kommer graeligs underplantes med loslashn avnboslashg boslashg el a - e producerer vort vaeligrdifuldeste gavntraelig som benyttes paring mange omraringshyder f eks moslashbler skibe vogne toslashnder parketgulve paeligle Barken og stubbene har tidl og i afspaeligrringstider vaeligret beshynyttet ved garvning af laeligder

Egadi [aeliggadi]Isoe ital for AEliggadiske Oslasher egaI (fr) lige ensartet jaeligvn egal i se r ingsfond valutareservefond til

sikring af en valutas kurs eacutegaliteacute (fr lighed) slagord for Demokrashy

terne i d fr revolution Egbert [aeligg-] konge af Wessex 802-39

samlede England 829 ege 1) fartoslashj af udhulet traeligstamme 2)

lille baringd der anvendes paring lavt vand 3) forbindelsesstang ml faeliglg og nav paring et hjul

Ege[ey9] Richard (f 1891) da biokemiker og ernaeligringsfysiolog profvedKbhsUniv 1928 Talr biokem arb - Laeligrebogen Fysiologisk Kemi (1926 4 udg 1943)

Egeb i aeligrg garingr d hovedgaringrd Oslashf Bogense Hed ca 1650-1931 Einsidelsborg Udshygjorde 1810-1921 s m Koslashrup grevskabet RoepstorfT Bygn fra 1831 fredet i kl B

egebregne (Dryopteris el Phegopteris) slaeliggt af engelsoslashdfam med dobbelte fjersnitdelte blade og frugthobe uden sloslashr 2 smaring 15-25 cm hoslashje sirlige arter findes i da skove

Egedal Johannes (f 1891) da geofysiker 1932 statsmeteor og chef for det da meteor instituts geofysiske afd Videnshyskabelige afh vedr bevaeliggelser i jordshyskorpen m m

Egede Hans (1686-1758) Groslashnlands apostel no praeligst af da slaeliggt som siden 1710 ud fra forestillingen om at Groslashnl var befolket af nordboer ivrede for en kirkelig gernings optagelse der Da han omsider ledsaget af sin opofrende hustru Gertrud Rask 1721 kom til Groslashnl og fandt en eskimoisk befolkning optog han under de vanskeligste karingr en mission blandt dem til han 1736 staeligrkt svaeligkket maringtte traeligkke sig tilbage E var ortodoks og havde besvaeligr ved at samarbejde med de pietistiske herrnhuter som fra 1733 optraringdte paring Groslashnl Efter sin hjemkomst virkede han for uddannelse af groslashnl missionaeligrer Hans gerning fortsattes baringde i Groslashnl og Danm af soslashnnen Poul E (1708-1789) Fra begge stammer bet litt dokument om groslashnlforhold(Portraeligt)

Egedes minde groslashnl Ausiait koloni paring en oslash v Diskobugtens sydside Anlagt 1759 677 indb (1946) stor hellefisk-fangst Transithavn for Nordgroslashnland E-distriktet (2417 indb (1946)) straeligkker sig fra Diskobugt til Nordre Stroslashmfjord Landet er ret lavt og dybt indskaringret af fjorde (111 se Groslashnland tavle 1)

Egedius Halfdan (1877-99) no maler nyromantiker i sine Telemark-motiver fremragende ill til Snorres Kongesagaer (udg 1896-99)

IO69

Egedorf Hans (f 1891) da jurist og emshybedsmand Fra 1938 amtmand i Tisted

egekis te kiste dannet af en paring langs flaeligkket og udhulet egestamme hvoraf den ene halvdel danner selve kisten den anden laringget Anv i aeligldre bronzealder til begravelse

Ege lokke hovedgaringrd paring Langeland Grundtvig var huslaeligrer her 1805-08 Bygn fra 1846

egenbevaeliggelse en fiksstjernes flytning paring himmelkuglen i loslashbet af et aringr e skylshydes fiksstjernernes bevaeliggelser i rummet i forh til solsystemet e maringles ved genshytagne maringlinger af fiksstjernepositioner Den stoslashrste kendte e er 103 buesek pr

-

bull

1

f 1

Karlsvognen for 100000 aringr siden i nushy

tiden og om 100000 aringr

aringr de fleste maringlte e udgoslashr kun nogle faring hundrededele af et buesekund pr aringrGnm meget lange tidsrum (mange aringrhundreshyder) vil e blive kendelige for det blotte oslashje (smlgn fig)

egennavn gramm ord der anv som spec betegn for et best individ spec doslashbe- og familienavne

egenskab 1) filos a) alt hvad der kan udsiges om en genstand b) faelignomener oplevede som fremtraeligdelsesformer for genstande 2) psyk karaktertraeligk el anshyden for en bestemt person kendetegnende ejendommelighed af psyk art

egenspaeligndinger spaeligndinger der holder hinanden i ligevaeliggt og ikke er fremkaldt af ydre kraeligfter e kan skyldes temperashyturforskelle og uensartet svind m m

Egens Vig nordoslashstligste del afKalvoslashVig egensvingningstid den tid som et

svingende legeme el en elektr svingshyningskreds er om at udfoslashre en hel svingshyning naringr det svinger frit

egentone fonet den tone hvori mundshyrummet er stemt ved artikulationen af en given sproglyd

egen veksel veksel lydende paring udstedeshyren selv

egenvaeliggt 1) vaeliggtfylde 2) belastningen paring en konstruktion hidroslashrende fra selve konstruktionens vaeliggt

egeperioden vegetationsperiodeiDanms alluvium afloslashste fyrreperioden og eftershyfoslashlges af boslashgeperioden Eg og elm vigshytige skovtraeliger e falder sammen med stenalder og bronzealder Litorinahav omkr Danm og i Oslashstersoslashegnene

Eger [aeliggaeligr] ty Erlau by i N-Ungarn ved Tiszas biflod Eger 32 000 indb (1941) Vinavl handel med landbrugsprodukter AEligrkebispesaeligde

Eger [eg3r] ty navn paring 1) floden Ohfe og 2) byen Cheb i Cechoslov

egern (Sciuridae) gnaverfam hvortil det alm e (Sciurus vulgaris) af varierende

farve (roslashd til sort om vinteren graringlig) m busket hale skovform lever af kogler noslashdder knopper rakler o 1 Bygger kugleformet rede Tidl kun i enkelte egne nu mere udbredt i Danm I koldere egne pelsdyr (graringvaeligrk) Beslaeliggtet er flyvee jorde murmeldyr

IO70

egernaber (Halpalidae) el silkeaber smaring vestaber langharingrede m busket hale og klolign negle Lever af frugter og smaringshydyr nordl S-Amer og Mellemamer

egernhale (Hordeum jubatum) art af slaeliggten byg (graeligsfam) e er kendelig ved de lange haringrfine udspaeligrrede stakke Indslaeligbt paring affaldspladser men sjaeliglden i Danm

egernspidsmus (Tupaiidae) fam af inshysektaeligdere egernlign m lang hale SOslash-Asien

Egernsund landsby paring Sundeved ved farvandet E der forbinder Flensborg Fjord og Nyboslashl Nor 1280 indb (1945) Tegl vaeligrks indus t ri

Egersund [-sun] no ladested i Roga-land 3400 indb (1946) Dalanes folkeshymuseum

Egeskov hovedgaringrd NV f Svendborg Foslashrst naeligvnt i 14 aringrh Stamhus 1810-

1925 Hovedbygn opfoslashrt ca 1554 af Frands Brockenhuus i en soslash er et dobshybelthus to bygn med faeliglles langside Fredet i kl A

egevikier (Tortrix verVdand) vikler m groslashnne vinger larven sammenspinder og aeligder blade af eg el boslashg skadelig

Egge Peter (f 1869) no forf Tidl soslashshymand kontorist o a Gennembrud med foslashlsomt-ironiske skildr af folkelivet i T roslashndelagen Almue (1891) Troslashndere (1898) De graring haringr (1904) skrev samtidig romaner med alment psyk sigte saringledes Hjaeligrtet (1907) og Jaeliggtvig og hans Gud (1923)

Eggen Arne (f 1881) no komponist 1918 organist i Drammen Har bl a komp symfoni i g mol og korvaeligrket Mjoslashsen

Eggers [aeliggsrs] Olga von (1875-18 5 1945) da forfatterinde og journalist 1941-43 red af raquoKamptegnetlaquo som saringdan idoslashmt 160 dages haeligfte for bagshyvaskelse (29 3 1943 v Hoslashjesteret) Inshyterneret efter befrielsen

Eggerth [aeliggaeligrt] Martha (f 1912) ung-amer sangerinde og filmskuespillerinde Kendt fra fl ty operettefilm Siden 1940 i USA G m Jan Kiepura

Eggjum-s tenen meget interessant og ejendommelig no runesten fundet 1917 formodentlig fra ca 700 Har de gamle runer (21 tegn) men ungt sprogpraeligg Tydningen af indskriften (om visse gravlaeliggningsceremonier) er usikker

egg-shells [aeliggfcefz] (eng egl aeligggeshyskaller) betegn for et hvidt saeligrl tyndt kin porcelaelign

eghjort Lu^canus ]cervus) stor torbist hannen med forlaeligngede 1 kindbakker larven i gi L 3 ege Udviklingen 5 aringr ^ U L J Meget sjaeliglden i Danm ^C^SX^Jf

Egholm f l da oslasher bl j H y a NV f Aringlborg (61 km2 Ti 124 indb (1945)) og i f W Store-Baeliglt taeligt N f U Agersoslash (1 km2 7 indb f ra|w 1

Egholm hovedgaringrd Oslashf Holbaeligk Hovedbygn (fra 1920 skilt fra avls- Eghjort han garingrden) opfoslashrt 1842 af krigsmin W Hafrner (1810-87)

Egil (oldn Egill) nord mandsnavn Ejgil en omdannet form

Egill Skalla-Grimsson (10 aringrh) isl hoslashvding og skjald boede paring borg i Borgarfjordur Foretog fl rejser i udshylandet (Engl No) Hans liv skildret i raquoEgils sagalaquo Af hans digtning er bevaret en del lejlighedsvers og tre store kvad Hdfudlausn (Hovedloslashsning) Sonatorrek

1071

Egils saga 3 Eigtved

(Soslashnnetabet den mest personlige lyrik i skjaldedigtningen) og Arinbjarnarkvida overs til da

Egils saga el Egla islaeligndingesaga forshymentlig skrevet ca 1220-30 af Snorri Sturluson i hvert fald af forf med fremshyragende anlaeligg som kunstner og histoshyriker E omspaelignder tiden fra foslashr Isls bebyggelse indtil ca aringr 1000 skildrer tre slaeliggtleds hist udfoslashrligst er afsnittet om Egill Skalla-Grimsson

Egilsson [aeligijels-] Sveinbjdrn (1791-1852) isl filolog Rektor i Reykjavik 1846-51 Hovedvaeligrker Lexicon poeticum (1854-60 revideret da udg v Finnur Jonsson 1916 og 1931) en lat ordbog over det gi skjaldesprog overs af de homeriske digte til islandsk og af adskillige sagashytekster til latin

Eacute g l a n t i n e se Fabre dEacute eglomisere (efter teknikkens opfinder en

fr kunsthandler Gtomy (slutn af 18 aringrh)) dekorere glas ved paring bagsiden at laeliggge en lak hvori dekorationerne (skrift figurer) er udsparede

Egmont (flamsk [aeligfmont] fr [aeliggmo]) Lamoral Greve af (1522-68) en af leshyderne for aristokratisk opposition mod Filip 2s styre Katolik henrettet af Alba Skildret (uhistorisk) som frihedsshyhelt i Goethes tragedie E (1790) hertil musik af Beethoven (op 84 komp 1810)

Egmont Mount [maunt aeliggmaringnt] el Tara nak i udslukt vulkan (2522 m) New Zealands nordoslash

ego (lat) jeg egocentrisk [-s-] (ego + centrum) i

usaeligdv hoslashj grad at vaeligre optaget af sig selv

egoisme (lat ego) selviskhed egenkaeligrshylighed tilsidesaeligttelse af hensynet til andre til fordel for en selv Mods altrushyisme

egregie (lat udmaeligrket egl ud af flokshyken) betegner tilfoslashjet til laudabilis (et quidem egregie) udmaeligrkelse ved embedsshyeksamen

egrenermaskine [-ner-] (fr eacutegrener taeligrske (korn)) rensningsmaskine (opshyfundet 1793) til at skille bomuldsfroslashshyharingrene fra froslashene Den alm e bestaringr af et antal rundsave der roterer hurtigt griber fat i bomulds fibrene og river dem loslashs fra froslashene

Egtved [aeliggt-] landsby 18 km SVf Vejle 895 indb (1945) Kendt gnm Egtvedshyfundet

Egtved-fundet (1921) fund fra aelig bronzealder af egekiste med en 20-aringrig kvinde Hendes velbevarede kortaeligrmede troslashje og korte skoslashrt af snore viser den unge piges dragt paring den tid (111 se tavle Bronzealder)

eacutegyptienne [e3ipsjaelign] eng skriftart fra omkr 1825 Haringr- og grundstreger er lige staeligrke

Eacutegyptienne

Paul Ehrlich Erling Eidem

Ehrencron-Kidde Astrid (f 1871) da forfatterinde AEliggtede 1907 Harald Kidde afgoslashrende gennembrud med romanen De Stille Dage (1906) desuden maeligrkes isaeligr en romantrilogi fra Varingrmland Broslashdrene Nystad - Broslashdrehuset - Bjcergmands-garingrden (1925-27) Fint romantisk stemt gemyt

Ehrencron-Miiller [mylar) Holger (f 1868) da bibliograf broder til A E 1901-38 leder af Det Kgl Bibls da afd Udgiver bl a af Da Bogfortegnelse (1893-1934) og Forfatterleksikon omfattende Danm No og Isl indtil 1814 (1924-35)

Ehrenpreis [-prais] Marcus (f 1869 i Lemberg) overrabbiner i Sthlm b 1948 Forf til skr om joslashdedommen der i hoslashj grad har beriget den sv-joslashd litt I saeligrshydeleshed kan naeligvnes Israels moten med folken (1934) Skalder och Siare som byggt Israel (1943) Mitt liv mellan Oster och Varingster (1946)

bullEhrenstrahl [-stral] David Klocker von (1629-98) ty-sv maler f i Hamburg Portraeligtter og historiebilleder

Ehrenstraringhle David (opr Nehrman) (1695-1769) sv retslaeligrd 1720-53 prof i Lund Grl den vidensk behandling af sv ret

Ehrensvaringrd[-svaringrd] Augustin (1710-72) sv ingenioslashrofficer Tilsluttet Hattepar-tiet medl af Sekreta utskottet 1746-60 Ledede efter afstaringelserne i Finland 1743 genopbygning af forsvar mod Rusl skabte staeligrk Skaeligrgaringrds-flaringde byggede faeligstn Sveaborg uden for Helsingfors

Ehrlich [erlix] Paul (1854-1915) ty-joslashd laeligge fra 1899 leder af Institut fiir experimentelle Therapiei Frankfurt aM Anv farvestoffer dels i den mikrosk teknik dels som laeliggemidler opdagede 1906 s m japaneren S Hata (f 1873) salvarsanet E satte maringlingen af toksin og antitoksin i system og opstillede en teori (s idekaeligde teorien) for antistoffers dannelse og virkemaringde Nobelprisen 1908 (Portraeligt)

Ehrling Sixten (f 1918) sv kapelmester 1940 ved operaen i Sthlm

Ei Blot til Lyst Det Kongelige Teaters motto forf af hoslashjesteretsassessor Chrishystian Frederik Jacobi (1739-1810) medl

Ehlers [e-J Edvard (1863-1937) da dermatolog overlaeligge ved Kbhs Kom-munehosps 4 afd Udarbejdede hurtigshykuren for fnat

Ehlers [e-] Holger (f 1899) da oftal-mologoslashjenspecialist ved Det Kgl Blinde-inst 1938-1947 Prof v Kbhs Univ og overlaeligge v Rigshosp 1947 Har bl a studeret oslashjenlidelser ved naeligsebihule-betaeligndelser og arbejdet med hornhinde-transplantation og operationer for netshyhindeloslashsning

Ehlers Kollegium se Elers Kollegium Ehmcke [em-J Fritz Helmut (f 1878)

ty skrifttegner og bogkunstner har bl a tegnet skriften ehmcke antikva og kursiv

Ehrenbreitstein [eranbraitftain] efter L Verdenskrig sloslashjfet ty faeligstning ved Rhinen over for Koblenz

Ehrenburg [-burk] Ilja (f 1891) sovjet -russ forfatter Vakte i 20erne eur intershyesse ved sine store tidssatirer Julio Jure-nito (1923) D E 10 HK (1930) og lette ironiske noveller Med romanen Skabelshysens Anden Dag (1933) som skildrer in-dustrialiseringstiden gik E ind for den socialistiske realisme Modtog Stalinshyprisen for romanen Paris Fald (1943) (Portraeligt sp 1069)

af teaterdirektionen Foslashrste gang sat over prosceniet ved ombygningen 1774 1798 erstattet med raquoCastigat ridendo moreslaquo (den revser saeligderne gnm latter) hvilket voldte utilfredshed fra 1817 genindsat over prosceniet

Eichendorff [aixan-] Joseph (1788-1857) ty forfatter E-s romantiske naturshypoesi opnaringede som udpraeligget stemnings-kunst stor popularitet ligesom fortaeligllinshygen Aus dem Leben eines Taugenichts (1826)

Eichhorn [aixhorn] Karl Friedrich (1781 -1854) ty retshistoriker Hovedvaeligrk Deutsche Staats- undRechtsgeschichte I-IV (1808-23 5 udg 1843-44) Havde baneshybrydende bet for ty retshist videnskab i 19 aringrh

Eichsfeld [aixsfaeliglt] ty hoslashjslette SV f Harzen Kalilejer

Eickhoff faikof] Gottfred (f 1902) da billedhugger medl af raquoGroslashnningenlaquo fra 1935 Roepiger (Sakskoslashbing) portraeligtshybuster statuetter m v (111 sp 1073)

Eide [aeligida] no turiststation inderst i Granvinfjorden (en gren af Hardanger-fjorden) 200 indb (1930)

Eidem [aeligi-J Erling (f 1880) sv teolog Prof i N T i Lund 1928 aeligrkebiskop 1931 Leder i det oslashkumeniske arbejde (Portraeligt)

eidetikere (gr eidos billede) E R Jaenschs betegn for personer (isaeligr boslashrn og unge) som kan forestille sig sete genshystande (omtr) lige saring tydeligt som de blev set

Eidfjord [aeligi(d)fjor] inderste del af Har-dangerfjord

Eidi [aije] da Eide bygd paring Eysturoy Faeligroslasherne 600 indb (1945)

eidola (idoler) (gr) fordomme illusioshyner

Eidsfjord [aeligi(d)sfjor] navn paring fl no fjorde den stoslashrste skaeligrer sig ind i den til Vesteraringlen hoslashrende oslash Langoslashy

Eldsiva-ting [aeligi(d)-] fra forhist tid Lagtinget for oplandene i Norge opshyhaeligvet 1749 Tingsted paring Eidsvoll

Eidsvoll [aeligi(d)s-] no stationsby ca 70 km NOslash f Oslo ca 340 indb I E ligger det gamle tingsted Eidsivatinget

Gottfred Eickhoff Roepiger (Sakskoslashbing)

og Henrik Wergelands barndomshjem 5 km SV f stationen ligger Eidsvol ls-bygningen den gi hovedbygning for det 1624 oprettede E verk hvor rigsforshysamlingen i 1814 afholdtes

Eidsvolldagen 17 maj no nationaldag til minde om Eidsvoll-forfatningen (1814)

Eidsvoll-forfatningen Norges grundshylov opr givet af Christian Frederik (Christian 8) 17 5 1814 efter vedtagelse af grundlovgivende forsaml paring Eidsvoll

Eifel [aifal] del af de Rhinske Skifer-bjerge Tyskl E danner et 3-500 m h plateau m hoslashjere basaltbjerge (746 m) og udslukte vulkaner talrige soslashfyldte eksplosions kratere (Maare) mineral-kilshyder m v Frugtbare dale Vinavl

bullEiffel-taringrnet 300 m h taringrn i Paris bygget af ingenioslashr Alexandre Gus t ave Eiffel [aeligfaeligl] (1832-1923) til verdensshyudstillingen 1889 Var i mange aringr vershydens hoslashjeste bygning

Eiger [aigar] 3970 m h bjergtop i Jung-frau gruppen Schweiz

Eigtved [ai(g)tvedj Nikolai (I70i-54)aringa arkitekt og officer Studierejse til Ital for kgl understoslashttelse 1732-36 derefter hofbygmester Opfoslashrte bl a Marmorshybroen og dens pavilloner (tegn 1739 opf 1741 ff) Prinsens Palaelig (1743-44) So-fienberg v Rungsted (1744) Den Kgl Moslashnt (1744-50) Det GL Kgl Teater (1747-48) Asiatisk Kompagnis Pakhus i Strandgade (1748-50) E-s hovedvaeligrk

1072 IO73 1074

Eijkman

Asiatisk Kompagnis Pakhus

er de 4 palaeliger paring Amalienborg (tegn 1749 i forb med projekt til anlaeligg af Frederiksshystaden) hvis udformning er inspireret af Hals senbarokke palaeligstil Endv talr Iandslotte herregaringrde og landsteder E har haft afgoslashrende bet for da arkit i 18 aringrh Han bragte fr rokoko til genshynembrud i Danm og bestemte - v arshybejder inden for alle arkits genrer -dens nat udvikling (111 se endv Amashylienborg og Christiansborg (Marmor-broen))

Eijkman [aeligik-j Christiaan (1858-1930) holl-ind laeligge der i 1893 paringviste at beriberi skyldes mangel paring et stof der findes i risklid Dette stof blev kaldt vitamin nu Bt vitamin el thiamin

Eilschov [ailskou] Friderich Chr (1725 -50) da populariserende filosof Foreshyslog i en afh 1747 undervisn i videnshyskaberne paring da og dannede selv en rk da kunstord hvoraf adsk anv endnu

Eimskipafeacutelag Islands [aeligimsgjepa-fjeIak] (isl eimskip dampskib) isl dampskibsselskab grl 1914 besejler bl a regelm Kbh

Einar el Einert nord mandsnavn den nuv form laringnt fra oldn

Einarr Skulason se Skulason Einarr bullEinarson Laringrus (f 1902) 1936 prof i

anat ved Aringrhus Univ Talrige arb med anat og neurohistol indhold

Einarsson [aeligi-] BaWvi(1801-33)isl forshyfatter Jur embedseks i Kbh 1832 Udg tidsskriftet Armann d alpingi fra 1828 hvor tidens sposlashrgsmaringl behandledes i dialogform foreslog som den foslashrste Altingets genoprettelse

Einarsson Gissur (1508-15) Isls foslashrshyste luth biskop

Einar Tambarskjelve [-Jaeliglva] no hoslashvshyding deltog islaget ved Svold fordrev 1030 Olav den Hellige stoslashttede Magnus den Gode draeligbt af Harald Haringrderaringde G m Haringkon Jarls datter Bergljot

Ei naudi[aeligi-] Luigi(f 1874) ital politiker Nationaloslashkonom talsmand for liberal oslashkonomi katolik skarp modstander af socialisme Senator fra 1919 undkom efter opposition mod tyskerne til Schweiz 1943 1945-47 leder f ital statsbank 1947^48 budgetmin Opnaringede begraelignsshyning af inflation Fra maj 1948 Italiens praeligsident

Eindhoven [aeligindhov3 aeligint-] by i sydl Holl i prov N-Brabant 133 000 indb (1947) Jernbaneknudepunkt Hurshytigt voksende industriby hvis vaeligkst navnlig skyldes Philips store radiofashybrikker Desuden Tekstil- og tobaksshyindustri Som foslashrste stoslashrre holl by beshyfriet 18-19 9 1944 af eng luftlande-tropper

Einhard (d 840) frankisk historiker skrev Karl den Stores hist (da overs 1878) og en aringrbog for 741-829

einherjer (oldn enestaringende kaeligmpere) de doslashde kaeligmper hos Odin i Valhal

Eins idelsbor g ca 1650-1931 navn for Egebjaeligrggaringrd

Einsiedeln [ainziidaln] by i kanton Schwyz Schweiz 8400 indb (1941) Benediktinerkloster (grl 934) nuv bygshyning opfoslashrt 1704-18 Valfartssted

Einstein [ainjtain] Albert (f 1879) ty-joslashd fysiker 1909-11 prof i Zurich 1911-12 i Prag 1912-14 i Zurich 1914-33 prof i Berlin og direktoslashr for Kaiser Wilh Inst fur Physik emigreret 1933 til USA knyttet til Institute for Advanced Study i Princeton Amer statsborger Har udfoslashrt grundlaeligggende teoretiske arshybejder over stoffernes varmefylde og den fotoelektriske effekt men er isaeligr bekendt

Aring2z som skaberen af relativitetsteorien af hvilken den specielle del fremsattes 1905 og den alm relativitetsteori i 1915 Nobelpris 1921 (Portraeligt)

Einthoven [aeliginthoivan] Willem (1860-1927) holl fysiolog Grundlaeligggeren af elektrokardiografien Konstr et streng-galvanometer v hj af hvilket han kunne registrere de svage elektr stroslashmme ved hjertets kontraktioner Nobelpris 1924

EIR autom-kendingsm f Eire Eire eng [aeligara] irsk Eacuteire [aeligra] (til 1937

Irske Fristat) republik omfattende Irland undt den nordoslashs ti del (Nord-Irland som hoslashrer under Storbritannien (kort se Engl) 69 000 km2 3 023 000 indb (1948) d v s 44 pr km2 Prov Leinster Munster Connacht og en del af Ulster Hovedstad Dublin Terraelign geologi og klima se Irland E-s befolkshyning er siden 1841 (65 mill) garinget tilbage p gr af udvandring 1936-46 var den naturi befolkningstilvaeligkst 175 000 udshyvandringen 190 000 Det gi irske sprog af keltisk opr (i 1936 talt af 24 af indb) er off sprog (skolesprog) ved siden af engelsk og del breder sig stadig 93 af bef er rom-kat - Moslashnt maringl og vaeliggt som i Engl men med irske navne -Erhverv E havde 1945 26 agerjord 42 graeligsgange 15 skov Vigtigste afgroslashde er graeligs til hoslash vigtigste kornart er havre (1945 726 000 t) fulgt af hvede (1945 573 000 t) og byg (1945 150 000 t) kartofler 1945 3 mill t Bet kvaeliggavl 1947 4 mill stk kvaeligg 21 mill faringr 05 mill svin 04 mill heste og 17 mill hoslashns Der laeliggges vaeliggt paring koslashdproduktion Smoslashrproduktion 1946 28 000 t (V af Danms) Vaeligrdi af fiskeri 1945 690 000 pound Industrien (overvejende landbrugsshyind) er afhaeligngig af kulimporten og dershyfor knyttet til kystbyerne dog er den store Shannon kraftstation begyndt at forsyne landet med elektr stroslashm -Handel Udfoslashrslen hvoraf 80-90 garingr til Engl bestaringr af dyr koslashd smoslashr aeligg bacon oslashl Indfoslashrslen bestaringr af kul olie foder- og broslashdkorn jern staringl og industrishyvarer Handelsbalancen er passiv

Forfatning Den opr forfatn af 6 12 1922 er aeligndret fl gange Styreshyformen er republikansk en praeligsident (uachtararingn) valgt paring 7 aringr v direkte folkeafstemn sammenkalder og oploslashser (eft premiermins raringd) parlamentet signerer love udnaeligvner (eft Daringils forshyslag) premiermin (taoiseach) o a regs-medl (eft premiermins forslag) Nashytionalparlamentet (Oireachtas) bestaringr af praeligsidenten og de to huse Daringil Eacuteireann (Repraeligsentanternes Hus m 138 medl valgt v alm valgret) og Seanad Eacuteireann (Senatet m 60 medl hvoraf 11 udnaeligvnt af taoiseach 6 valgt af universiteterne 43 fra 5 kandidatlister der repr forsk erhverv og sociale lag) Valgrets- og valg-barhedsalder 21 aringr valgperiode 5 aringr Senatet maring i hoslashjst 90 dage behandle lovforslag oversendt fra Daringil men har ingen vetoret Regeringen (7-15 ministre under taoiseachs ledelse) har den udshyoslashvende magt under ansvar over for Daringil - Kirken Til romerkirken hoslashrte 1936 2 700 000 til den anglikanske kirke 145 000 og til den presby terianske 28 000 Der er 4 kat og 2 anglik bispedoslashmmer Skolevaeligsen Siden 1926 skolet vang fra 6 til 14 aringr 2 univ - Historie Jan 1922 anerkendte det i 1919 oprettede irske parlament forliget af dec 1921 med d brit reg hvorefter Den Irske Fristat fik dominion-status mens Ulster (N-Irland) blev ved Storbrit De Valeacutera gik imod Irls deling nedlagde praeligsishydentposten og bekaeligmpede den nydanshynede reg Collins Foslashrst 1923 genopretshytedes roen 1932 sejrede De Valeacuteras parti Fianna Faringil og der indledtes nu en eng fjendtlig politik (naeliggtelse af troskabsshyed og rentebetaling) som resulterede i toldkrig der foslashrst bilagdes 1938 (irske indroslashmmelser) Fra 1936 var den eng konges myndighed i E-s indre forh opshyhaeligvet og i den nye forfatn 1937 naeligvnes Engl ikke 1938 fik De Valeacutera flertal 1939 erklaeligrede E sig neutralt (men mo-

Eisenstein

Albert Einstein DwightDEisenhower

biliserede) og afviste 1940 og -41 eng oslashnsker om at anvende irske havne Ved valget 1943 mistede De Valeacutera sit absolutte flertal men stoslashttedes af farshymerpartiet og marts 1944 afviste han USAs krav om afbrydelse af den dipl forb m Tyskl og Jap ligesom han kondolerede den ty gesandt i Dublin v Hitlers doslashd 1944 udnyttede De Valeacutera arbejderpartiets spraeligngning til udskrivshyning af valg og fik flertal men de siden 1945 stadig forvaeligrrede oslashkon forhold der 1947 kulminerede i dollarkrise og fortsaeligttelsen af krigstidens undtagelses-love (censur) bevirkede at De Valeacutera febr 1948 mistede flertallet og afloslashstes af Costello i spidsen for koalitionsreg der samlede repraeligs fra yderste hoslashjre til yderste venstre kun forenet i oslashnsket om at styrte De Valeacutera Handelsaft nov 1947 indledede snaeligvrere samarb m Engl men det 1946 dannede parti Clann na Poblachta gik imod dette E regnes til Marshall-landene men blev aug 1947 forment optagelse i FN ved russ veto Min Costello understregede krav om N-Irlands forening m Eire genshynemfoslashrte dec 1948 med De Valeacuteras stoslashtte lov der ophaeligver eng konges stilling som forbindende led ml E og commonwealth-landene Efter vedt om fuld loslashsrivelse fra brit imperium proklameredes E som fri republik 1841949 Tilbud om deltashygelse i Nordatlant Traktat afvistes saring laelignge der stod tropper paring Irland

Eirene i gr rel freden personificeret som gudinde

bullEirlksfjorSr nordbonavn for Tunug-diiarfik

Eiriks jokull [aeligirifsjo goslashdl] 1675 m hoslashjt 100 km3 stort firndaeligkket plateau i Island N f Langjokull

Eirfksmal brudstykke af oldisl skjaldeshykvad af ukendt forf E er digtet kort efter Erik Blodoslashkses fald (954) og beshyskriver hans festlige modtagelse i Valhal

eis [eis] mus tonen e forhoslashjet til halvshytonetrin ved et foranstaringende poundf

Eisen [aeligzaelign] Charles (1720-78) fr grashyfiker En af det 18 aringrhs mest charmeshyrende bogillustratorer La Fontaines forshytaeligllinger med hans stik er rokokoens mest eftertragtede bog

Eisenach [aizanat] ty by i Thuringen ved foden af Wartburg 53 000 indb (1939) Tekstil- og laeligderindustri m v

Eisenhower [aizanhauar] Dwight David (f 14 10 1890) USA-officer Ledede tankafd i 1 Verdenskrig Ved besaeligtshytelsen af fr Nordafrika nov 1942 chef for de samlede stridskraeligfter ledede inshyvasionen i Italien modtog 3 9 1943 Italiens kapitulation Overtog dec 1943 ledelsen af d allierede invasionshaeligr i Engl febr 1944 chef for SHAEF oslashverstkommand f invasionen i Frankr 6 6 1944 flg Undertegnede 5 6 1945 aftale om ty besaeligttelseszoner medl af allieret kontrolraringd i Tyskl til nov 1945 generalstabschef (efter Marshall) nov 1945-nov 1947 Afslog republ praeligsishydentkandidatur 1948 udtraringdte af haeligren maj 1948 rektor fColumbia Univ Febr 1949 midlertidigt praeligs f de tre forsvars-grenes stabskomiteacute Crusade in Europe 1948 (da Korstog i Eur s aring) (Portr)

Eisenstadt [aizanjtat] hovedstad i Bur-genland Oslashstrig 9000 indb (1946)

Eisenstein [aizanjtain] Serge Mihaj-Jovitj (1898-1948) russ filminstruktoslashr udd som ingenioslashr 1920-22 ved teatret som Meyerholds assistent deb v filmen med raquoStrejkelaquo (1924) siden fulgte raquoPan-

1075 1076 1077

Eising

S M Eisenstein Gdsta Ekman

serkrydseren Potemkinlaquo (1925) raquo10 Dage som Rystede Verdenlaquo (1927) raquoGeneralshylinienlaquo (1929) E-s russiske stumfilm alle med revolutionaeligrt motiv har haft afshygoslashrende indflydelse paring filmkunstens udshyvikling og formsprog Bragte s m Pu-dovkin nyt liv til filmen ved at erstatte intrige og stjernespil med kamerateknik og montage og ved den koldt dynamiske voldsomhed der er hans kendemaeligrke som kunstner Han forsoslashgte sig 1929-32 uden held i Hollywood og Mexico Af hans sidste film skal naeligvnes raquoAleksander Nevskijlaquo (1938) og raquoIvan den Grusommelaquo (1943) hvis 2 del (1946) straks blev forshybudt (Portraeligt)

Eis ing Esper (f 1876) da arbejdsgiver-leder 1906 murermester 1938mdash41 form f Arbejdsgiverforeningen Talrige tillidsshyhverv

eisis [ei-] mus tonen e forhoslashjet to halvtonetrin ved et foranstaringende dob-beltkryds

Eisleben [ais-] ty by i Sachsen-Anhalt V f Halle 23 000 indb (1939) stort kobshybervaeligrk (Mansfeld) I E foslashdtes og doslashde Luther

eisteddfod [3iste5varingd] (walisisk raquosamshylinglaquo) de walisiske barders (digteres) moslashder med digteriske vaeligddekampe Garingr tilb til keltisk tid og blomstrede endnu i middelalderen Sidste e fandt sted 1681 Genoplivet i Wales i 19 aringrh i form af sangerstaeligvner

Eitzen [aitssnj Paul von (1521-98) sushyperintendent i Slesvig fra 1562 og af afgoslashrende bet for landsdelens reformashytoriske ordn

Eivin(d)(oldn Eyvindr)no og isl mands-navn optaget i da i 19 aringrh

ejaculatio praeligcox sygelig hurtig saeligdshyudtoslashmmelse ofte foslashr samlejet endnu er begyndt

ejakulere (lat) udsproslashjte fremstoslashde Ejby 1) oslashstl bydel i Odense 2) stationsby

(Middelfart-Tommerup) 15 km SOslash f Middelfart 1196 indb (1945)

ejdammer-ost fejlagtig betegn for

Edam-ost Ejde da navn paring Ei5i Eiderdanske tilhaeligngere af da graelignse

ved Ejderen (Soslashnderjyll noslashje knyttet t Danm Holsten udskilt) Ejderdanskhed vandt staeligrkt frem fra ca 1840 da de natlib rejste tanken i modsaeligtning til helstatsmaeligndene og slesvigholstenerne soslashgtes forgaeligves gennemfoslashrt 1848-50 faldt med nederlaget 1864

E jderen ty Eider [aidsr] graelignseflod ml Slesvig og Holsten opstaringr S f Kiel ved tilloslashb fra soslasherne Nedder Grieben og Bothkamp loslashber mod N gnm Westensee og Flemhudersee boslashjer saring mod V idet den danner graelignse ml Sydslesvig og Holshysten gennemstroslashmmer Rendsborg og udshymunder i Nordsoslashen ved Toslashnning efter et staeligrkt bugtet loslashb gnm marsken og forbi Frederiksstad 188 km 1 deraf 144 km sejlbare

Ejder kanalen el Slesvig-Holstenske Kanal kanal anlagt 1777-85 ml Kielerfjord og Ejderen NOslash f Rendsburg nedlagt efter aringbningen af Kielerkanalen E var 34 km 1 35 m dyb og havde 6 sluser

Ejdersted ty Eiderstedt [aidgrjtaeligt] halvoslash (marsk) i Sydslesvig N f Ejder-mundingen

Ejderstenen sten ca 1671 anbragt paring Holstenske Port paring Ejderoslashen i Rends-borg m lat indskrift Eidora Romani Terminus Imperii (Ejderen det rom rishyges graelignse) Fjernet 1806 (planerne om

5h Holstens indlemmelse i Danm) nu i Kbhs toslashjhus

ejefald da betegn for genitiv ejektor (lat ejicere drive (ud)) damp-

straleapparat hvor dampens stroslashmnings-energi benyttes til at suge vaeligdsker (vand) el gas (luft) e anv paring lokomotiver som foslashdepumpe for kedelvandet

ejendomsdom dom hvorved en persons ejendomsret til en fast ejendom el en loslashsoslashreting fastslarings

ejendomsforbehold saeliglgerens forbeshyhold om at ejendomsretten til tingenfoslashrst skal overgaring til koslashberen naringr hele koslashbeshysummen er betalt Navnlig praktisk ved koslashb af loslashsoslashre paring afbetaling

ejendomsforbrydelser forbrydelser rettet mod den private ejendomsret el andre private formuerettigheder Omfatshyter de egl berigelsesforbrydelser og forsk-artede forbrydelser som tingsbeskadigelse modtagelse el indroslashmmelse af returkomshymission insolvente skyldneres forringelse af deres formue m fl

ejendomsret befoslashjelse til inden for lovshygivningens rammer at raringde over en ting og udelukke andre fra raringdighed over samme

ejendomsskatter de indtaeliggtskildeskatshyter som paringhviler faste ejend i Danm nu isaeligr ejendomsskyld grundskyld og grundstigningsskyld e betyder mest for kommunerne saeligrlig landkomm

ejendomsskyld skat af fast ejendom paring grundlag af dennes vurdering i penge Indfoslashrt i Danm 1903 til afioslashsn af hart-kornsskat paring landet og bygningsafg i byerne omfattende baringde jord- og bygn-vaeligrdi Siden 1922 beskattes jordens vaeligrdi saeligrskilt v grundskyld som er hoslashjere end e der beregnes paring grundlag af forskellen ml ejendommens saml vurshyderingssum og grundvaeligrdien Vurderinshyger til e holdes normalt hvert 5 aringr e indbragte 1946-47 90 mill kr hvoraf 7 til staten 19 til udlignfonden og 64 til kommunerne

Ejer Bavnehoslashj hoslashjdepunkt 9 km SV f Skanderborg 17095 m (det naeligrliggende Moslashllehoslashj 17100 m) Udsigtstaringrn med pille hvis top (18336 m) er Danms hoslashjeshyste punkt

ejerlav undertiden ogsaring bylag landsbyshysamfundet under jord faeligllesskabet Paring dets egen forsamling (bystaeligvnet gadestaeligvshynet grandestaeligvnet) hvor oldermanden foslashrte forsaeligdet droslashftedes og afgjordes de anliggender som stod i forb med jord-faeligllesskabet

ejerpant Hvor en panteret i en fast ejenshydom ophoslashrer f eks ved at ejeren betaler panthaveren hans tilgodehavende op staringr der i reglen en tom plads i prioritetsshyordenen der kan benyttes af ejendomshymens ejer hvis han oslashnsker at optage et nyt laringn i ejendommen Indtil dette sker siges ejeren at have et e for det beloslashb som den bortfaldne panteret repraeligsenshyterede I det omfang det gyldigt kan vedshytages at efterstaringende panterettigheder rykker op bliver der ikke tale om e

ejestedord d s s possessivt pronomen Ejgil da mandsnavn omdannet af Egil ejjubider [aiju-] aeliggyptisk dynasti 1171

-1250 grl af Saladin Ejler da mandsnavn kommet fra ty i

middelalderen E jstrup da landsby og station (Ejstrup-

hol m) (Brande-Silkeborg og Horsens-Ejstrupholm) 794 indb (1945)

Ejstrup Kai (f 1902) da maler og grashyfiker medl af Corner ekspressionistiske landskaber og figurbilleder

ek- (gr ek ud) ud bort fra Ek [ek] Karin (1885-1926) sv forfatshy

terinde Naringede i digtsaml Dod och liv (1925) en forklaret form af sin daeligmpede foslashlsomme lyrik

eka- (sanskr eka en) forstavelse anv ved betegn af et grundstof ved det grundstof som staringr umiddelbart foran det inden for samme gruppe i det periodiske system og som det maring forventes at vaeligre beslaeliggtet med i kern henseende Isaeligr anv tidl ved ukendte grundstoffer i de dengang tomshyme pladser i det periodiske system f eks eka-jod = astateka-caeligsium = francium

ekliptika

Ekbacken [ek-] 358 m h sv bjerg (Vastergotlands stoslashrste) ved Ulricehamn

E k b a t a n a by i det gi Medien nuv Rashymadan Achaeligmenidernes og de parthiske kongers sommerresidens Under sassa-niderne hovedstad i S-Medien Erobret af araberne 645

ekchymose [aeligky-] (ek + chein udgyde) gr blodudtraeligdning i og under huden el tynde hinder

Ekeberg [eiksbar] 205 m h plateau og villakvarter af Oslo paring Oslofjordens oslashstshyside soslashmandsskole Paring E findes helleshyristninger og en ty raquoaeligreskirkegaringrdlaquo

Ekeberg [ekabaeligrj] Birger (f 1880) sv retslaeligrd 1907 prof i Sthlm 1920-21 og 1923-24 justitsmin 1925-27 medl af Hogsta domstolen 1927-31 praeligs f Lag-beredningen 1931-47 praeligs f Svea Hov-raringtt 1947 riksmarskal Indtager en fremshytraeligdende plads i det faeligllesnordiske lovshygivningsarbejde

Ekeland Arne (f 1908) no maler fanshytastiske delvis surrealistiske motiver med marxistiske emner og kolorit af en oslashstershylandsk pragt

Ekelund [ek9lund] Vilhelm (f 1880) sv digter og filosof Haringnd vaeligrker soslashn fra Skaringne Begyndte som lyriker med forfinet naturshybeskrivelse bl a Melodier i skymningen (1902) og Dithyramber i aftonglans (1906) Overgaringr med essaysaml Antikt ideal (1909) til stejl intellektualisme og karakshyterdyrkelse Viser i senere saml Metron (1918) Vdst-Ostligt (1925) tiltagende symshypati f aringndelig harmoni ogsaring omfattende den kristelige mystik

Ekelof [ek3loslashv] Gunnar (f 1907) sv forfatter Debut med saml af surrealistishyske symboldigte Sent paring jorden (1931) Har i Sorgen och stjdrnan (1936) og Kbb den blindes sang (1938) anv en almengylshydig form til udtryk for intellektuel virke-lighedsfomaeliggtelse

Ekenarings [-naeligs] fi Tammisaari fi by NOslash f Hango 4200 overv svensktalende indb (1947) Havn Grl 1546

Ekenarings sv herregaringrd i Ostergotland An selig hovedbygn fra slutn af 16 aringrh

ekklesia (gr ekkWsia) I) Folkeforsamshylingen i det gi Graeligkenl 2) den kristne menighed 3) kirken (jfr ecclesia)

Ekklesiastes (gr praeligdikeren) Praeligdikeshyrens Bog

ekko (gr) tilbagekastning af lydboslashlger fra mure klippevaeliggge el lign i saring store afstande at den tilbagekastede lyd kan skelnes fra den opr Da lydhastigheden er 340 msek vil for en afstand paring 340 m e komme efter 2 sek forloslashb

EkkodaTen el Kodal spraeligkkedal paring Bornholm i Almindingen ved foden af Rytterknaeliggten

ekkolodning anv til maringling af vanddybshyder ved benyttelse af ultrakorte lydboslashlshyger (ultralyd) som afsendes fra et skib reflekteres fra havbunden og opfanges af en modtager hvorved dybden kan beregshynes naringr man kender boslashlgernes hastighed e kan anv til afstands- men ikke til retshyningsbestemmelse Apparatet ekkolod registrerer kontinuerligt de enkelte lodshyskud der kan optegnes paring kurvepapir

ekkoradio radar og andre radiosystemer der benytter reflekterede radioboslashlger for bestemmelse af afstand og retning til en fjern genstand

eklamp si (gr eklampein fremstraringle) kortshyvarige anfald af bevidstloslashshed med mushyskelkramper bagefter lang soslashvn ligner ganske epileptiske anfald Optraeligder hos boslashrn med infektionssygd hos kvinder i slutn af svangerskabet og under foslashdselen endv hos alkoholister

eklatant (fr eacuteclater springe i stykker) opshysigtvaeligkkende effektfuld

eklekticisme (gr ekleacutegein udvaeliglge) en udvaeliglgen i filos kunst og videnskab ek lekt iker dender soslashger at samle traeligk fra forsk retninger resp andres meninger til et hele

ekliptika (gr eacutekleipsis udeblivelse forshysvinden) den storcirkel paring himlen som Solen foslashlger paring sin aringrlige vandring ml stjernerne e-s plan sammenfalder med den plan hvori Jordens bevaeliggelse omkr Solen foregaringr e haeliglder ca 23Vsa mod

IO78 1079 1080

ekloge

himlens aeligkvator e-s skaeligringspunkter m himlens aeligkvator kaldes foraringrspunktet og efteraringrspunktet

ekloge (gr udvalg) betegnede i oldtiden et digt udtaget af en stoslashrre sammenhaeligng I den rom kejsertid betegnede det en idyl el satire spec anv om Vergils hyrshydedigt e

eklogit (gr ekloge udvalg) en krystallinsk skifer bestaringende af granat og groslashn augit

Eklund [eklundj Johan (1863-1945) sv teolog biskop i Karlstad 1907-38 En af ophavsmaeligndene til den nyere sv kirkelighed isaeligr ungkirkebevaeliggelsen og dens korstogsideer Salmedigter

Ekman [ek-] Carl Daniel (1845-1904) sv ingenioslashr opfandt som kemiker ved Bergviks traringmassafabrik sulfit celluloseshymetoden (1872)

Ekman [ek-] Carl Gustaf (1872-1945) sv politiker Afholdsagitator liberal jourshynalist rigsdagsm 1911-32 Spraeligngte 1923 Lib Parti v krav om spiritusforbud 1923-32 leder for Frisindede Folkeparti Som behaeligndig leder af sin lille centrums-gruppe var E regeringschef 1926-28 1930-32 styrtet da det godtgjordes at han havde modtaget stoslashtte til partikasshysen af Kreuger

Ekman [ek-] Gosta (1890-1938) sv skuespiller Deb 1908 1913-25 v Sven-ska Teatern (Sthlm) 1926-30 meddirekshytoslashr v Oscarsteatern 1931-35 direktoslashr for Konserthusteatern og Vasateatem E udfoslashrte saringvel elsker- som karakterroller med elegance og charme forenet med psyk karaktertegning Gaeligstespillede i 30erne regelm paring Dagmarteatret i Kbh bl a i raquoHamletlaquo (1934) og Josephsons raquoKanske en diktarelaquo (1937) Indspillede ogsaring film (deb 1912) f eks raquoKarl 12laquo (1923-24) raquoSwedenhielmslaquo (1935) og raquoIntermezzolaquo (1937) Erindringer Den taringnkande August (1928) 1938 stiftedes E-s mindefond der aringrligt uddeler en pris t en scenisk kunstner (Portrsp 1078)

Ekman [ek-] Hasse (Hans) (f 1915) sv filminstruktoslashr manuskriptforf og skueshyspiller Soslashn af Gdsta E Trods visse letshykoslashbte virkemidler i sin kunst en af sv films mest evnerige unge Bedste film raquoMellem to Toglaquo (1943) og raquoKungliga Patrasketlaquo (1945)

ekonometri (gr oikonomikos oslashkonomisk + -metri) nationaloslashkon retning som fremhaeligver forb ml oslashkon teori og statishystik e udvikler og fremstiller aringrsagssamshymenhaeligngene ved matematikkens hjaeliglp Fremtraeligdende talsmaelignd er bl a Ragnar Frisch (no) og J Tinbergen (holl)

e Kr fork f efter Kristi (foslashdsel) ekrasit (fr eacutecraser knuse) brisant pikrin-

syre-spraeligngstof der tidl anv til ladshyning i granater

Ekron en af de 5 filisterhovedbyer eks- (lat ex ud af) forhenvaeligrende ud

bort fra Se ogsaring ex eksakt eks- + lat agere drive foslashre) fuldshy

endt helt noslashjagtig eksakte videnskaber betegn f mateshy

matik og fysik eksalteret (lat exaltare ophoslashje) overshy

spaeligndt i begejstret stemning ophidset eksa l t a t ion psyk usaeligdvanl ophidset sindstilstand

eksamen (lat examen undersoslashgelse) skoshylers og laeligreanstalters adgangs- aringrs- (el opryknings-) el afgangsproslashve En elev som indstiller sig til en e maring som eksa-mi nan d skriftligt ogel mundtligt lade sig eksami ne re (udsposlashrge) af en eksa-mi na to r (almvis laeligreren) og bedoslashmme af denne ogevt censorer Til ene kan man normalt kun indstille sig m et halvt el et helt aringrs mellemrum og et begraelignset antal (ofte 2 el 3) gange

eksamensfri mellemskole fra 1937 beshytegn for en saeligrlig form for de aeligldste da folkeskoleklasser afslutter uden eksamen Kan have fra 2 til 4 klasser

eksamensskolen i Danm de skoler der forbereder til mellemskole- real- alm forberedelses- og studentereksamen

eksaminatorisk maksime fremgangsshymaringde i visse retssager hvorefter dommeshyren ved at udsposlashrge parter og vidner tilshyvejebringer de til sagens paringkendelse forshynoslashdne oplysninger

3 ^

eksantem (gr eksantein bryde frem) udshyslaeligt ved smitsomme sygd og hudsygdomshyme

eksaration (lat exarare ploslashje ud) gletshyschernes og indlandsisens eroderende virkshysomhed

ek sark (gr eacuteksarchos anfoslashrer egl forshydanser) statholder i de byzantinske eks-arkater (store provinser) Karthago (534-647) og Ravenna (553-751)

eksartikulation eks -f lat articulus led) med fjernelse af et lem el dele heraf ved gennemskaeligring i et led

ekscellence [aeligksalaelignss] (lat excellentia fortraeligffelighed) opr fyrstelig aeligrestitel i nyere tid f hoslashjeste embedsmaelignd i Danm f personer af 1 rangklasse indtil 1913 alm anvendt f ministre

ekscentricitet [aeligksaeligntrisitet] eks- + centrum) mat en ellipses el hyperbels e er forholdet ml braeligndpunktsafstanden og laeligngden af den akse der garingr gennem braeligndpunkterne psyk ekscentrisk beshyskaffenhed afvigen fra det saeligdvanlige

ekscentrik rund skive paring roterende aksel med sit centrum i en afstand ekscentri-citeten fra akslens midtHnie kan erstatte en lille krumtap

ekscentrisk [-saelign-] eks- + centrum) 1) fys hvad der vedroslashrer et legeme der kan drejes om en akse der ikke garingr gnm legemets midtpunkt 2) psyk afvigende fra det saeligdvanlige vedtaeliggtsmaeligssige

e ks1 een t r is k anomali hjaeliglpe vinkel som benyttes ved fremstilling af planetershynes bevaeliggelse omkr Solen ifl de Kep-lerske love

ekscision (lat udskaeligring) med udskaeligshyring af et vaeligvstykke en svulst el lign Ved laeligsioner anv e af urene saringrrande og oslashdelagt vaeligv i dybden inden saringret sys el forbindes

ekscitation [aeligksi-] (lat excitare jage ud) ophidselse

eksegese (gr) udlaeliggning (af en tekst) inden for teol den videnskab der fortolshyker G og NT Laeligren om principperne for e kaldes hermeneutik ekse ge t bibelshyfortolker

eksekution (lat exsequi foslashlge efter) udshyfoslashrelse jur 1) fuldbyrdelse af straffedom henrettelse 2) udlaeligg d v s fuldbyrdelse af et krav for hvilket man har faringet dom ved at fogeden bemaeliggtiger sig visse af domfaeligldtes ejendele der derefter bortshysaeliglges ved tvangsauktion saringledes at det beloslashb hvormed salgssummen overstiger domhaverens krav tilbagegives domfaeligldshyte Undtagelsesvis kan udlaeligg ske uden forudg dom f eks p grundl af visse forlig el tinglyst pantebrev i fast ejenshydom I reglen gives der domfaeligldte 15 dage til at opfylde dommen (e-sfristen) inden udlaeligg finder sted

eksekutionskraft At en dom et forlig el andet grundlag har e betyder at det kan anv som grundlag for eksekution uden iagttagelse af yderligere formaliteshyter

eksekutive straffe haeligfte el boslashde hvis formaringl foruden at vaeligre straf for en lov-o vertraeligdelse er at gennemtvinge det overtraringdte paringbud e idoslashmmes undertiden administrativt (f eks en boslashde for udeshyblivelse fra maeliggling i aeliggteskabssager) Fra de egl eksekutive tvangsmidler adshyskiller e sig ved at de eksekutive tvangsshymidler som eneste formaringl har gennemshytvingelsen af en vis handlen el undladen

eksekutivkomiteacute udvalg der af forshysamling faringr overdraget at udfoslashre opgaver paring forsamls vegne

eksekutiv myndighed udoslashvende mynshydighed

eksekutiv proces d s s hurtig retsforshyfoslashlgning

eksekutor (lat egl den der udfoslashrer) pershyson der af en myndighed el privatperson er sat til at fuldfoslashre en best opgave isaeligr udfoslashre bestemmelserne i et testamente (testaments-e) afvikle et doslashdsbo

ekse kvatur (lat han maring foslashlge efter) godkendelse af en fremmed konsuls udshynaeligvnelse Sker ved at opholdslandets reshygering paringtegner konsulens patent (ud-naeligvnelsesbrev)

eksekvere (lat exsequi foslashlge efter) fuldshybyrde gennemtvinge henrette-

eksistentialisme

eksem (gr ekzein koge op) hudsygdom hvis symptomer er staeligrk kloslashe og dannelse af ganske smaring blaeligrer ved hvis bristning der kommer vaeligdske skorpedannelse og afskalning e er ikke smitsomt og kan optraeligde i enhver alder Aringrsagen til e er meget forsk i nogle tilfaeliglde stadig irritashytion af vand saeligbe o 1 i andre en overshyfoslashlsomhed for et bestemt kern stof (hershyunder erhvervs-e) ofte er aringrsagen endnu ukendt Behandl er varierende efter tilshyfaeligldets art og stadie vigtigst er at aringrsashygen opklares ved specialundersoslashgelse

eksempel (lat) karakteristisk enkeltshytilfaeliglde advarende el forbilledligt tilshyfaeliglde

eksemplar (lat) enkelt fuldgyldig ting (stykke) af en vis art typisk person pershyson der udmaeligrker sig ved gode egenskashyber e k s e m p l i f i c e r e [-ise-] paringvise ved eks

eksemproslashver el lappeproslashver hudproslashver til konstatering af overfoslashlsomhedsekse-mer udfoslashres ved at de mistaelignkte stoffer laeliggges paring ubeskadiget hud og daeligkkes med haeligfteplaster

eksemption (lat eximere frigoslashre) en gejstligs el en kirk institutions frigoslashrelse fra den ordinaeligre overordnede og direkte henlaeligggelse under paven Cisterciensere og praeligmonstratensere var eksempte

eksercere [-se-] (lat exercere oslashve) udshydanne i varingbenbrug og samlet optraeligden

eksercerreglement rettesnor for enkeltshymands og taktiske leds faeligrd og foslashring isaeligr i samlet optraeligden

eksercits [-sits] (af eksercere) uddannelse i ^varingbenbrug og samlet optraeligden

ekshalationer (lat exhalare udpuste) luftudstroslashmninger ved vulkanske udshybrud isaeligr vanddamp desuden kulsyre kvaeliglstof svovlsyrling svovlsyre o a e kan vedvare laelignge efter ophoslashret af egl vulkanisme (vulk eftervirkn)

ekshaustionsmetode (lat exhaustio udshytoslashmning) mat metode hvor man ved raquoudshytoslashmninglaquo bestemmer areal el rumfang e er anvendt af gr matematikere

ekshaustor (lat exhaurire udtoslashmme) roterende suge-tryk-pumpe for luftarter anv bl a som ventilator

ekshibitionisme (lat exhibere fremvise) abnorm tilboslashjelighed til at opnaring koslashnslig tilfredsstillelse ved at blotte og fremvise koslashnsorganerne

eksi gi bel (lat) hvad der kan inddrives (ved eksekution)

eksil (lat exsilium) frivillig el tvungen landflygtighed

eksilregering regering der er fordrevet fra sit land men i det fremmede fastshyholder sin eksistens som landets eneste lovlige reg Saringledes under 2 Verdenskrig en raeligkke e i London for de af Aksemagshyterne erobrede lande (No Polen Holl Belg osv)

eksi s ten s (lat exsistere fremstaring) filos egenskab der tillaeliggges a) alt oplevet b) alt iagttaget mods det blot forestilshylede c) alt virkeligt mods det indbildte

eksistensminimum (lat) det mindsteshymaringl af livsfornoslashdenheder en person el familie maring raringde over for at friste livet enten fysisk (absolut e) el saeligdvaneshymaeligssigt ( re la t iv t e) I aeligldre nationalshyoslashkon ansarings det fys e for bestemmende for arbejdsloslashnnen

eksistentialdom udsagn der haeligvder nogets eksistens

eksistentialisme eksistensfilosofi eksi-steacutential filosofi) 1) I videre forstand en form for livsfilosofi if hvilken menneshyskets natur og situation som handlende vaeligsen betones i mods til hvad det blot taelignker derom (Augustin Pascal Soslashren Kierkegaard Nietzsche Dostojevskij) 2) I snaeligvrere forstand en paring grundlag af visse kierkegaardske ideer der isoleres fra deres rel sammenhaeligng udformet fishylos -litt retning (M Heidegger K Jas-pers J-P Sartre) if hvilken individuel og aktuel virkelighed (mods afsluttede vidensk el filos systemer) maring danne grundlag for menneskets taelignken og handlen Placeret i et gudloslashst univers ansvarlig for sig selv og (ved den gensishydige afhaeligngighed ml mennesker) for anshydre kan det frie (udeterminerede) men-

1081 1082 IO83

Eksjo bl$ eksprestog

neske i valgets situation realisere forsk af sit vaeligsens muligheder og derved handshylende skabe sin egen personlighed I den skoslashnlitt der er inspireret af e har skilshydringen af individer som har foretaget raquouaeligrligelaquo (d v s selviske) valg vaeligret fremherskende og last og perversion dershyfor vaeligret alm motiver e har siden krigen vaeligret toneangivende inden for eur teater til dens dram repraeligs regnes foruden Sarshytre Camus og med mindre ret Anouilh

Eksjo [ekjoslash] sv koslashbstad Smaringland0 f Naringssjd 8000 indb (1947)

ekskavator (lat excavare udhule) graveshymaskine med grab

eksklu de re (lat) saeligtte uden for udeshylukke udstoslashde eksklusi v som kun optager de saeligrlig udvalgte som holder sig afsondret fra andre eksklusi ve (fork ekskl) fraregnet ikke medregnet

ek skommunika t i on (lat) band ekskrementer (lat excernere udsondre)

legemets affaldsstoffer bestaringr af uforshydoslashjet foslashde tarmsekret afstoslashdt epithel samt bakterier levende og doslashde Maeligngshyden er ca 150 g daglig Den brune farve skyldes galdefarvestoffer lugten visse luftarter dannet ved bakteriel spaltning i tarmen

eks k re t (lat excernere udsondre) stof udskilt af legemets kirtler uden vaeligrdi for organismen mods sekreter der er nyttige

ekskurs (lat excurrere loslashbe ud) sidebeshymaeligrkning indskud ekskurs ion udshyflugt lille rejse (isaeligr i belaeligrende el vishydenskabeligt oslashjemed)

ekskvi s i t (lat) udsoslashgt fortraeligffelig ekso- (gr eacutekso ude udenfor) uden for

ydre eksoga mi (ekso- + -gami) forbud mod

aeliggteskab og mod koslashnslig omgang ml individer af samme soc gruppe i vore samfund kun ml naeligrbeslaeliggtede hos uciviliserede folk udstraeligkker forbudet sig ofte til meget vide kredse af samshyfundet optraeligder ofte i forb med totemshyisme

eksoge n (ekso- + gen1)) som vokser (frembringes) udefra bot om et side-organ der opstaringr af de ydre cellelag f eks haringr og blade geol om de kraeligfter der udefra paringvirker jordskorpen (vand luft is organismer)

eksorb i t an t (lat) umaringdelig vidtgaringende overdreven

eksor c i sme (eks- + gr horkos ed) beshysvaeligrgelse isaeligr af onde aringnder djaeligvle-besvaeligrgelse

ekso s tose (ekso- + g osteon knogle) svulstagtig benet udvaeligkst fra en knogle godartet Eks rytterknogle paring indershysiden af laringret

eksoterik (gr eksoterikos ydre) den udshyadvendte aringbenbare side af en rel el filos laeligre

eksoterisk (gr eacutekso udenfor) populaeligr for uindviede mods esoterisk

ekso te r m (ekso- + -term) kem proces der forloslashber under varmeudvikling Mods endoterm

eksotisk (gr) udenlandsk (isaeligr fra varshymere lande)

eks pander (eng expand udvide) gymnashystikredskab bestaringende af en el fl spiralshyfjedre med haringndtag for enderne til muskeltraeligning

ekspandere (lat) udbrede udvide sig ekspanderet korkelletkork (Ekspansit-

Expanko) korkkrummer spraeligngt af celleshyluften ved opvarmning

ekspansion (lat) udvidelse 1) fys udshyvidelse af en luftart el damp i en cylinshyder f eks i en dampmaskine Ved e afshykoslashles dampen hvorved dens varmeenergi udnyttes 2) psyk en given emotions indflydelse paring og raquoensfarvninglaquo af paringshyfoslashlgende sindstilstande 3) oslashkon udvishydelse af den oslashkon aktivitet i samfundet

ekspansionsfoslashr ing gevaeligrprojektilets styring i riffelgangene ved dets udvidelse brugt i forladegevaeligrer Projektilet havde en udhuling bagtil saring at krudtgassen kunne udvide det og tvinge blyet ud i riffelgangene

ekspansion s muffe samling der tillader laeligngdeforandringer i en roslashrledning ved temperaturaeligndringer

ekspan s i t ekspanderet kork ekspansi v (lat) som kan udvides ekspatriere (eks- + lat patria faeligdreshy

land) udvandre med den hensigt at opgive sit faeligdreland og vinde borgerret i den fremmede stat hvor man tager bopaeligl

ekspedere (lat expedire frigoslashre) goslashre faeligrdig besoslashrge udfoslashre arbejde (i butik paring kontor o 1) ekspe di t hurtig og forretningsmaeligssig

ekspedition (lat expedire frigoslashre) 1) beshytjening af kunder 2) kontor afdeling hvor kunden betjenes 3) udfaeligrdiget (isaeligr ministeriel) skrivelse 4) vidensk forskshyningsrejse

eksped i t ionssekre taeligr tjenestemand i offentl tjeneste el i pengeinstitut i rang ml fuldmaeliggtig og kontorchef

ekspek t ance [-ta^ss] (fr) udsigt til loslashfte om krav paring embede ol ekspek tan t person med saringdan udsigt loslashfte el krav

ekspektoration (eks- + lat pectus bryst) opbringeise af slim blod el anden afsonshydring (ekspekto ra t ) fra aringndedraeligtsshyorganerne ved hoste

eksper i men t (lat experiri proslashve) forshysoslashg el maringling der udfoslashres under forud planlagte betingelser e har overal t i naturvidensk hvor det er muligt afloslashst den blotte iagttagelse el observation af naturfaelignomenerne j - ekspe r imen t e r e anstille forsoslashg

eksperimentalfilm film hvori instrukshytoslashrer fritstillet proslashver at bane nye veje og uddybe filmkunstens muligheder e var saeligrlig paring mode i Tyskl og Frankr i 1920erne den saringk avantgarde-bevaeligshygelse Cavalcanti Louis Bunuel (f 1900) Cocteau Clair Hans Richter (f 1888) o a - I Danm har f eks Albert Mertz (f 1920) og Joslashrgen Roos (f 1923) lavet e raquoFlugtenlaquo (1942) og raquoHjertetyvenlaquo (1943)

eksperimentalfonetik el instrumentalshyfonetik studium af fonetik v hj af maringleshyapparater

ekspe r imen ta l p syko lo g i studiet af psykiske faelignomener v hj af systemashytisk eksperimenteren G Th Fechner regnes for e-s grundlaeliggger

eksperimentalpaeligdagogik vidensk kontrollerede forsoslashg og undersoslashgelser over undervisningsproblemer e er grl af Ernst Meumann (1862-1915) i Tyskl ca 1900 og udvidet af E L Thorndike i USA e har indfoslashrt eksakte maringlinger af undervisningsresultater og forsk undershyvisningsmetoders vaeligrdi og bl a undershysoslashgt indlaeligringens og elementaeligrfagenes psyk

eks per t (lat expertus proslashvet) sagkyndig eksplantation (eks- + lat planta stikshy

ling) udtagning og dyrkning af dyrisk og plantisk vaeligv under sterile betingelser paring kunstigt substrat Ved e taber celshylerne efterharingnden deres karakteristiske udseende

eksplementvinkler (lat explere fuldshystaeligndiggoslashre) er to vinkler hvis sum er 360deg

ekspl icere [-ise-j (lat) forklare udshytrykke

eksplicit definition [-sit] (lat explicitus udfoldet) i logikken fastsaeligttelse af et ords betydning ved udtrykkelig angivelse af hvad det er ensbetydende med

eksplo de re (lat fordrive ved stoslashj) unshydergaring en eksplosion komme med pludshyseligt udbrud

eksploi te re [-ploa-] (fr) udnytte drage fordel af

eksploration (lat) undersoslashgelse i med saeligrlig undersoslashgelse af dybereliggende orshyganer som er tilgaeligngelige fra naturlige aringbninger

eksplorere (lat) udforske eksplosion (lat) en under tempstigning

og med staeligrkt stigende hastighed forshyloslashbende proces ved hvilken faste stoffer el vaeligdsker overgaringr til luftform el omshydannes til luftarter Virkningen af en e skyldes saringledes en stor og pludselig rumshyfang sud videlse Ogsaring luftarter (i reglen i blanding med ilt el luft) kan undergaring e

eksplosionsgraelignser er den lavere og hoslashjere graelignse for den procentuale rumshyfang sud videlse af en luftart der danner eksplosive blandinger med atm luft e

er for kulilte 17-75 brint 10-66 acetylen 4-53 kogegas ca 8-19 (aeligtyl)alkohol 4-14 (aeligtyl)aeligter 3-8 benzin (kpt til 105deg) 3-5 benzol 3-6 acetone 2-9 etc

eksplosionskrater da for maar [marj eksplosionsmotorer tidl anv betegn

for forbraeligndingsmotorer m saeligrlig hur tig forbraelignding som benzin- petroleums- raringolie- og gasmotorer men ikke dieselm

eksplosionspiante (Pilea) hoslashrer til naeligl-defam (Arner) men kan ikke raquobraeligndelaquo To arter hvoraf den ene er haeligngeplant med runde lysegroslashnne blade og den anshyden er opret ca 15 cm hoslashj er temmelig alm stueplanter Navnet skyldes blomshysterknoppernes hurtige opspringning hvorved blomsterstoslashvet spredes som en taringge

eksplos iv (lat) sprogv d s s klusil spec aspireret klusil

eksponent (lat exponens fremsaeligttende) 1) typisk repraeligsentant (for anskuelse aringndsretning o 1) 2) mat i en potens aa

betegnes n som e eksponent ia l funkt ion mat kaldes

enhver funktion af formen ax hvor a er en konstant og x den variable Af saeligrlig bet er ex hvor e er de naturlige logaritshymers grundtal

eksponent i alr oslashr (af eksponere) forshystaeligrkerroslashr til radiomodtagere Forstaeligrkshyningen kan varieres ved forandring af gi 11 ers paeligndingen

eksponere (lat) udsaeligtte (for lysparingshyvirkning for fare el angreb) fot d s s belyse

eksport (lat exportare bringe ud) d s s udfoslashrsel

eksportflaeligsk flaeligskesider (bacon) med vedhaeligngende bove og skinker (hoved ben ryg m v er fjernet)

eksportforbud anv saeligrl under krig for at sikre hjemmemarkedets (evt statens) forsyning og hindre prisstigning e over for kapital tilsigter at holde vaeligrdien af landets valuta oppe og renteniveauet nede

eksportforeninger lokale andelsforeninshyger for eksportoslashrer af en landbrugsvare (aeligg smoslashr kreaturer m m) sammenshysluttet i store samvirkende e for hele landet

eksportkredit Til fremme af industrishyeksporten har staten siden 1922 kunnet yde eksporterende virksomheder saringk e en garanti (indtil 75 af beloslashbet) for eksportoslashrernes tratter samt f tab ved varekonsignationer t udlandet og evt allerede v igangsaeligttelse af arbejder med eksport for oslashje Statens samlede forpligshytelser t disse formaringl maring hoslashjst andrage 70 mill kr

eksportpraeligmie kontant tilskud fra staten til eksportoslashren enten for at udshyligne for hoslashje indeni produktionsom-kostn el blot for i alm at stimulere eksporten

eksposition (lat expositio udvikling forshyklaring) fremstilling bruges spec i drashymaturgien om den saeligdv i 1 akt givne indfoslashrelse i den situation hvorfra handshylingen tager sit udgangspunkt

ekspres (lat) udtrykkelig hurtigt dishyrekte

ekspresforsendelser postforsendelser der oslashnskes udbragt til adressaten ved saeligrligt bud straks ved ankomsten

ekspression (lat exprimere udpresse) 1) udtryk talemaringde 2) med gynaeligkol haringndgreb til barnets el efterbyrdens udshypresning af livmoderen

ekspressionisme (lat exprimere udshypresse udtrykke) kunstretning der opshystod i aringrene foslashr 1 Verdenskrig Som en reaktion mod impressionismens oslashjebliks-opfattelse lagde e vaeliggt paring det enkle og staeligrke ofte voldsomme og brutale udshytryk i farve- og formgivning e byggede paring Ceacutezannes Gauguins van Goghs og Edv Munchs kunst og fik navnlig udshybredelse i Tyskl (Kokoschka Marc Cha-gall) e har beroslashring m kubisme og isaeligr m fauvisme (Matisse) Ogsaring for nord kunst har e haft stor bet (Hertil tavle)

bullekspressiv (lat) udtryksfuld Gramm lydmalende ord (prr kluk-kluk) el boslashjshyningsformer (knak sprak)

eksprestog hurtigkoslashrende jernbanetog

1084 IO85 1086

ekspropriation

som alm kun kan benyttes mod loslashsning af saeligrl hurtigtogsbillet og som kun standser paring by- og knudestationer evt er gennemkoslashrende over hele straeligkn

ekspropriation (eks- 4 lat proprietas ejendomsret) tvangsafstaringelse af ejendom (jord loslashsoslashre patentrettigheder osv) hvor denne er kraeligvet af almenvellet Efter da ret kraeligves lovhjemmel til en e og der skal ydes fuld erstatning til den hvis ejendom eksproprieres

ekspurgere (lat) rense ekssikkator (eks- + lat siccare toslashrre)

en ved kern arbejder anv beholder til opbevaring af stoffer der skal toslashrres el holdes toslashrre idet der i e foruden stofferne kan indfoslashres toslashrringsmidler Til fjernelse af vand anv ofte vandfrit kalciumklorid koncentreret svovlsyre el fosforpentok-syd I mange tilf anv vakuum-e d v s e er pumpet luftttom hvorved toslashrringen fremskyndes

ekssikkatsamling (lat exsiccatus udshytoslashrret) bot i alm en samling aftoslashrrede med noslashjagtige oplysninger forsynede planter der bringes i handelen

eksspiration (lat) udaringnding skyldes brystkassens tilbagevenden til sin udshygangsstilling efter en inspiration

eksspiratorisk accent fremhaeligvelse af bestemt stavelse ved fornoslashjet luftpres

eksstinktion (lat exstingvere udslukke) fortabelse af en ret el en indsigelse over for en person der ikke kendte til den f eks fortabes en utinglyst ret over en fast ejendom over for en godtroende ershyhverver en indsigelse som tilkom skyldshyneren i h t et omsaeligtningsgaeligldsbrev over for den opr kreditor fortabes i forh til en godtroende erhverver af omsaeligtshyningsgaeligldsbrevet

eksstirpation (eks- 4- lat stirps rod) med fjernelse af sygt vaeligv f eks svulstshyvaeligv eksstir pe re udrydde fjerne

ekssudat (lat exsudare udsvede) med betaeligndelsesagtig vaeligdskeansamling fremshykommet ved udsvedning fra karrene

ekssudativ diathese (lat exsudare udshysvede) lidelse hos boslashrn (dens selvstaelignshydighed er dog nu omstridt) e viser sig ved eksem og skaeligllende udslet paring huden samt lidelse i naeligses vaeliglgrummet Aringrsagen er ikke sikkert kendt Man har sat lidelshysen i forb med fejlernaeligring

e k s t a s e (gr eksisteacutenai bringe ud af) bort-rykkelse en isaeligr hos mystikere forekomshymende henrykkelsestilstand i hvilken individet er som bortrykket fra legemet uimodtageligt for ydre indtryk og foslashler sig som eet med gud(dommen)

ekstatisk hvad der ligner el hoslashrer til ekstase

ekstemporere (lat extempore ud af den naeligrvaeligrende tid) frembringe uden forshyberedelse improvisere

ekstension (lat extendere udspaelignde) med 1) straeligkning (mods boslashjning) i et led 2) traeligk el traeligkbehandling ved benshybrud hvorved brudenderne bringes og holdes i rigtig stilling

ekstensiv (lat extendere udspaelignde) udshystrakt udadvirkende som virker over et stort omraringde og derfor mindre kraftigt mods intensiv

ekstensiv drift driftsform i landbruget hvor arbejdsforbrug og kapitalindsats er lille i forh t arealet f eks graeligsnings-brug i SV-Jyll og i marskegne hvor en stor del af arealet ligger i langvarigt graeligs leje

ekstensorer (lat extendere udspaelignde) straeligkkemuskler mods fleksorer (boslashje-muskler)

eksteriorisation (lat exterior vaeligrende udenfor) if okkultismen frigoslashrelse af sjaeliglen (el raquoastrallegemetlaquo) fra legemet

eksterioslashr (fr) arkit det ydre en bygshynings ydre

eksterioslashrbedoslashmmelse bedoslashmmelse af et husdyrs ydre bygning Hovedvaeliggten laeliggges naturligt paring de bygningstraeligk der skoslashnnes at have stoslashrst betydn for dyrets brugsvaeligrdi hurtighed kraft (heste) mal-keorganer (kvaeligg) koslashdansaeligttelse og foshyderstand (slagtekvaeligg svin) osv

eks te r n (lat) som befinder sig udenfor udvortes fremmed

cksternat (lat externus ydre) skole

IH hvis elever bor uden for skolen (mods internat)

eksterritorialitet (eks- 4- territorium) den retsstilling som tilkommer visse udlaeligndinge der ikke er undergivet op-holdsstatens retsharingndhaeligvende myndigshyhed Betyder ikke at opholdsstatens love ikke gaeliglder for disse personer men kun at de ikke kan haringndhaeligves over for dem e tilkommer efter folkeretlig saeligdvane fremmede s t a t so verho veder fremmede tropper medl af fremmede gesandtskashyber samt if saeligrlig traktat medl af FNs internat domstol og af vigtigere internat organisationers sekretariater Fritaget for soslashgsmaringl og retsharingndhaeligvelses-skridt er endv fremmede stater og fremshymed statsejendom som f eks statsskibe En tendens til at begraelignse e i denne henshyseende goslashr sig dog gaeligldende under mod samfundsforhold hvor staterne paringtager sig opgaver der tidl overlodes det prishyvate initiativ Den e der tidl tilkom alle udlaeligndinge i visse lande uden for Eur (f eks Kina) er nu i alt vaeligsentligt opshyhaeligvet

ekstinktion (lat exstingvere udslukke) 1) astron den svaeligkkelse af himmellegeshymers lysintensitet som bevirkes af lysets spredning og absorption i Jordens atmoshysfaeligre 2) jur tilintetgoslashrelse af en ret

eks t ink toslash r (lat exstinctor en der slukshyker) betegnelse for kemisk ildslukker

ekstra (lat extra udenfor) ud over det saeligdvanlige fortrinlig

Ekstrabladet kbh eftermiddags blad oprettet 1904 af raquoPolitikenlaquo red af Frejlif Olsen 1905-36 Red (1948) Ole Cavling Leif Hendil og Kai Schou Oplag 1948 82 000

ekstradere (lat) udlevere eks t r ad i -tion (lat) udlevering

ekstrahere (lat) goslashre uddrag af ekstrakt (lat extrahere traeligkke ud) konshy

centreret uddrag kort uddrag afkog-kem produkt der farings ved af naturprodukshyter el halvfabrikata v hj af en vaeligdske (ekstraktionsmiddel) at uddrage (ekstrashyhere) visse indholdsstoffer enten for at forbedre det tilbageblivende produkt el for at udvinde et el fl indholdsstoffer sker ofte ved afdampning af ekstrak-tionsmidlet el ved inddampning til et koncentrat e betegner til daglig mest produkter som koslashd-e malt-e garve-e osv i farmacien fluid-e standardiserede udtraeligk af droger

ekstraktion (fr af lat extractum udtrukshyket) 1) kern udtraeligkning af stoffer 2) kir udtraeligkning f eks af taelignder 3) herkoms t

ekstrakt(iv)stoffer betegner undertiden stoffer der kan udtraeligkkes af vegetabilske og animalske stoffer med vand i fodershystofanalysen benyttes f eks betegnelsen kvaeliglstoffri e om hovedsagelig af kulhyshydrater bestaringende stoffer som farings som en rest naringr vand fedt- kvaeliglstofhold stofshyfer aske osv er bestemt

ekstramarginale floddale (lat extra udenfor + margo rand) dale udformede af el fulgt af smeltevand foran indlandsisen

ekstraordinaeligr (fr) overordentlig saeligrshylig

ekstraordinaeligre retter domstole nedshysat til undersoslashgelse og paringkendelse af en bestemt el visse retssager og derfor uden de ordinaeligre domstoles varige karakter

ekstrasession session afholdt af ud-skrivningskredse el moslashder af Hoslashjesteret uden for saeligdvanlig tid

ekstraspektion (lat extra udenfor + spicere se) ilos iagttagelse af noget uden for os selv (mods introspektion)

ekstrasystoli (lat extra udenfor 4- syshystole) forekomst af hjertesammentraeligkshyninger uden for den normale rytme saringshyledes at ekstraslaget kommer for tidligt i rytmen og ikke efterfoslashlges af noget pulsshyslag e foslashles derfor ofte som om hjertet staringr stille et oslashjeblik e er en hyppig og i reglen godartet tilstand

ekstravagere (fr) leve flot og letsinshydigt leve udsvaeligvende flotte sig ekst rashyvag a n c e [-garjsaj flothed oslashdselhed ekstravagan t flot

ekstravasat (lat extra udenfor + vas kar) en ved udtraeligdning fra blodkarrene

el-Alamein

til vaeligvene fremkommen vaeligdskeansamshyling

ekstrem (fr) yderlighed yderst overshydreven

ekstremiteter (lat extremitas yderste ende) i anatomien betegn f arme (overe) og ben (undere)

ekstremum (lat det yderste) mat faeligl-lesbetegn for en funktions maksima og minima

ekstroversion (lat extra udvendig 4-vertere vende) C G Jungs betegn for aktiv el passiv beredthed til at indrette sin opfattelse el handlen efter ydre genshystande interessere sig for dem og vurdere dem relativt hoslashjt

ekstroverteret type if C G Jung en person hos hvem ekstroversion er habi-tuel (saeligdv)

-ek ta s i (gr ektelnein udspaelignde) udspi-ling udvidelse

ekto- (gr ektos udenfor) ydre udvendig ektoderm (ekto- mdash derma) fosterets ydershy

ste kimblad ektomi (ek- 4- tomi) udskaeligring bruges

i kampr i talrige forb f eks gastrektomi = delvis fjernelse af maven

ektoparasit (ekto- 4- parasit) parasit der lever paring vaeligrtens hud el andre ydre organer

ektopi (ek 4- gr to pos sted) med medshyfoslashdt abnorm lejring af et organ

ektoplasma (ekto- 4- plasma) en celles yderste lag af plasma gerne noget fashystere end det indenfor liggende endoplas-ma De to slags plasma menes at forholde sig til hinanden som sol- og gelformen af et kolloidalt stof

ektotrof (ekto- 4- tro) som faringr naeligring udefra

ektropi (ek- 4- tropi) med misdannelse hvor et indvendigt organ (f eks blaeligren) kraelignges udad paring legemets overflade

ek tyma (gr ekthyein bryde ud) simpel hudbetaeligndelse hvor der dannes noget dybere saringr end ved impetigo smitsom

ekvilibrist (fr af lat aequiHibrium ligeshyvaeliggt) akrobat linedanser

ekvipere (fr) udstyre udruste ekvishypage [-paiXa] fint udstyret koslashretoslashj i ridesporten betegn for rytter og hest under eet

ekvivok (lat aeligquus lige + vocare kalde) tvetydig slibrig

el siden 1948 off anerkendt fork f elekshytricitet elektro elektrisk o 1 Benyttes navnlig i Sv men paring de da elektricitetsshyvaeligrkers aringrsmoslashde 1948 blev det vedtaget at arbejde for forkortelsens indfoslashrelse i Danm

el (al) den arabiske artikel El [el] paring hebr og i lign form i andre

semit sprog betegn for Gud el (lAlnus) slaeliggt af birkefam buske el

traeliger med han- og hunrakler paring samme plante Blomstrer foslashr loslashvspring Frugten

El Oslashverst kvist med hunrakler t v og hanrakler yderst t h Forneden t v blad

a hvidel t h a roslashdel

en noslashd 17 arter 2 i Danm Roslashd e (A glutinosa) stilkede knopper takkede blade der i spidsen er stumpe el indshybuede koglelign hunrakler Alm vildtshyvoksende i fugtige skove og moser Graring e (A incana) der er plantet i da skove har spidse blade

Elagabal orientalsk solgud fra Emesa i Syrien hvis symbol en baeligtyl bragtes til Rom i aringrene 218-22 e Kr da Helioga-bal E-s oslashverste praeligst var rom kejser

el-Alamein [-men] stationsby ca 110 km SV f Alexandria Ved e standsedes juli 1942 Rommels offensiv og fra 23-24 JO s aring gennembroslashd den brit 8 armeacute her de ty stillinger

IO87 1088 IO89

Elam

Elam landskab 0 f oldtidens Babylo-nien Gnm hele hist bestod der naeligr beshyroslashring kulturel el fjendtlig ml Sumer Babylonien og Assyrien og elamitiske stammehoslashvdinge el konger Kongerne af 3 dynasti i Ur beherskede E omvendt foretog Shutruk-Nachunte grundlaeligggeren af et egl elam rige ca 1200 f Kr et stort plyndringstog i Babylonien hvor han roslashveshyde bl a et eksemplar af Hammurabis lovshystoslashtte hvorfor det blev i E-s hovedstad Susaring at dette og andre vigtige monumenshyter for babyl kultur fandtes ved udgravshyning E bukkede under for Assyrien ca 640 f Kr senere tilfaldt omraringdet pershyserne (Kort se orientalsk arkaeligologi)

elan [elarj] (fr) begejstring sving flugt 1 e lan d (Taurotragus) naeligsten oksestore

afr antiloper m svaeligre lige horn elan vital [eld vital] (fr) Bergsons beshy

tegn for den skabende livskraft ELAS fork f (H)elleacutenikos Laikos Apeleu-

therotikos Stratas den gr folkelige be-frielseshaeligr gr bevaeligbnede styrker under EAM opr 1942 Modsatte sig nov 1944 Papandreacuteous krav om oploslashsning kaeligmshypede mod reg og mod eng tropper slutshytede efter forliget dec 1944 varingbenstilshystand oploslashstes febr 1945 efter at have afleveret sine varingben

elasticitet [-si-] (gr elastikos som kan saeligttes i bevaeliggelse) 1) fys et legemes evne til efter en paringtvunget formaeligndring at antage sin opr form Er e nul kaldes legemet plastisk Mange byggematerialer viser kun fuldkommen e over for spaelignshydinger under en vis vaeligrdi e-graelignsen 2) i oslashkon teori er e maringl for en stoslashrshyrelses paringvirkelighed i forh til en anden En vares eftersposlashrgsels-e ved en given pris siges f eks at vaeligre = 1 hvis en prisshyaeligndring medfoslashrer en procentvis lige saring stor men modsat rettet aeligndr i afsat maeligngde (o produktet af maeligngde og pris konstant) aeligndres maeligngden procentvis mindre siges eftersp (ved denne pris) at vaeligre uelastisk aeligndres den procentvis staeligrkere kaldes den elastisk

e las t ic i te ts g raelignsen den spaelignding hvortil et legeme kan paringvirkes uden at faring blivende formaeligndringer

e l a s t i c i t e t s laeligre laeligren om spaeligndings-bestemmelse opbygget paring grundlag af Hookes lov og forudsaeligtning om fuldshykommen elasticitet

elasticitetstal elasticitetskoefficient el elasticitetsmodul er forholdet ml spaelignding i kg pr cm2 og laeligngdeaeligndring pr laeligngdeshyenhed Er legemet ikke fuldkomment elastisk kan e beregnes saringvel af de totale som af de elastiske laeligngdeaeligndringer Er arbejdslinien krum kan e udregnes som kordens el tangentens haeligldning

elastik (gr elastikos som kan saeligttes i beshyvaeliggelse) 1) et kipret stof af kamgarn el stroslashggarn med stejltloslashbende linier hidr fra bindingen (diagonal) er noget elastisk og anv bl a til ridebenklaeligder og uniforshymer 2) forsk vaeligvede stoffer (baeligndler) der er gjort elastiske ved indvaeligvning af kautsjuktraringde e-baringnd er vaeligvede el flettede baringnd der bestaringr af beviklede gummitraringde

elastisk vaeligv anats bindevaeligv med stort indhold af elastiske traringde

Ela t edomitisk handelsby ved Det Roslashde Hav vigtigt gennemgangspunkt for Isshyraels forbindelse med det Roslashde Havs kyster erobredes af David men gik seshynere tabt

elateVium (gr elaterios drivende) staeligrkt affoslashr stof udvundet af sydeur graeligskar

Elba ital oslash ml fastlandet og Korsika 223 km2 30 000 indb (1936) Jernmalmshylejer Napoleon ls opholdssted 3 5 1814-26 2 1815

Elben ty Elbe cecb Labe europ flod udspringer i Riesengebirge loslashber gnm Cechy (Bohmen) hvor den optager bifloshyderne Vltava (Moldau) og Ohfe (Eger) gennembryder Elbsandsteingebirge og stroslashmmer gnm Dresden og Magdeburg til Hamburg hvor den deler sig i 2 arme der igen forener sig ved Blankenese hvor den ca 100 km 1 tragtformede munding begynder E er 1134 km 1 hvoraf 845 km er sejlbare E er naeligst efter Rhinen Tyskls vigtigste fiodvej gnm kanaler i

IOpO

hU sejlbar forbindelse med Rhinen og Oslashstershysoslashen

Elberfeld [-faeliglt] til 1929 ty by del af Wuppertal

Elberling Carl August (1834-1925) da biblioteksmand bibliotekar ved Det Kgl Bibliotek 1863-1915 Sine bibliofile interesser gav han udtryk i raquoBreve til en Bogelskerlaquo 1909

Elberling Emil (1835-1927) da journashylist Broder til C A E Udenrigspolit lederskribent i raquo Faeligdrelandetlaquo 1863 -76 Rigsdagsbibliotekar 1880-1912

Elbe-Trave-kanal 67 km 1 ty kanal ml Elben (ved Lauenburg) og Trave (ved Lubeck) Anlagt 1896-1900

Elbeuf [aeliglbdf] fr by ved Seine 16 000 indb (1946) Uld- jern- og maskininshydustri

Elbl^g [aeliglblak] ty Elbing handelsby i den polske del af det tidl Oslashstpreussen SOslash f Gdansk (Danzig) 30 000 indb (1946) Polsk fra 1945

El brus georg Ialbuzi hoslashjeste punkt i Kaukasus 5629 m Under 2 Verdenskrig naringet af ty tropper 21 8 1942

Elbsandsteingebirge [aeliglpznUtaing9~ bullbirgs] Sachsisk Schweiz bjergparti omkr Elbens gennembrudsdal paring graelignshysen ml Tyskl og Cechoslov opbygget af vandret lejret sandsten fra kridttiden hvorigennem floden har gravet indtil 270 m dybe canons

Elburz [aringlborz] foldekaeligde ved Kaspi-havets Sydkyst i Iran naringr i Demaringvend 5670 m Paring den regnrige N-skraringning er der skov paring den toslashrre S-skraringning buskshysteppe Gennembrydes af tunnel for hoshyvedvejen Tehraringn-Kaspihavet

Elche [aeligltjaelig] sp by naeligr Middelhavet 140 km S f Valencia 47 000 indb (1940) Ligger i et kunstvandet frugtdistrikt bl a med daddelplantninger

Eldgjaring [aeligltgjau] 30 km 1 udbrudsspalte i Island NOslash f Myrdalsjokull

Eldh [aeligld] Carl (f 1873) sv billedhugger en af de betydeligste i sin samtid bl a

Carl Eldh August Strindberg (Nationalmus Sthlm)

karakterfulde portraeligtstatuer og buster allegoriske marmorstatuer af Strindberg Froding og Josephson (1923 Raringdhusshyhaven Sthlm)

El-Djuf fr El Djouf lavning og sandoslashrshyken i V-Sahara NV f Tombouctou

Eldorado [-rado] (sp el dorado det gyldne) sagnagtigt guldland mentes paring opdagelsestiden at ligge i nordl S-Amer gav stoslashdet til de foslashrste besejlinger af Amazonfloden

Elea (lat Veliri) oldgr by i S-Italbdquo anshylagt af graeligkere fra Fokaia i 6 aringrh f Kr Hjemsted f beroslashmt filosofskole

eleater medlemmer af den eleatiske filoshysofskole i oldtidens Elea som laeligrte at virkeligheden det vaeligrende) er evig uforshyanderlig og usammensat sanseverdenen et skin Hovedrepr Parmenides

Eleazar hebr navn (Gud har hjulpet) mest kendt af dette navn er Arons soslashn stamfader til ypperstepraeligsternes slaeliggt

electi (lat de udvalgte) hos manikaeligerae en lille asketisk levende kreds

IO91

elegi

electus (lat udvalgt) den valgte men ikke indviede biskop De fleste da bisper paring reformationstiden var electi

Indiske elefanter

donta africana) m store oslashrer og skraringnen de pande samt den indiske e (Elephas maximus) m smaring oslashrer og hoslashj isse e er i oslashvrigt karakteriseret ved snabelen og de som stoslashdtaelignder udviklede fortaelignder i overmunden bortset fra stoslashdtaelignderne har e store kindtaelignder m kraftige emaljelister kun 1 kindtand er fremme ad gangen indtil 6 i hver kaeligbehalvdel kan komme til udvikling e er store dyr indtil 3 m hoslashje benene soslashjleagtige taeligerne omsluttet af faeliglles- hud Den afr art findes over naeligsten hele Afr S for Sahara den ind i For- og Bagind Borneo og Sumatra Den ind taeligmmes i stor udstraeligkning Bl uddoslashde e kan naeligvshynes mammuten

Elefantgrund grund i Store-Baeliglt ml Reersoslash og Romsoslash 3-10 m vand

elefantiasis (elefant + -iasis) tropesygshydom foraringrsaget af en parasitrundormen Filaria sanguis Paring grund af tilstopning af lymfekar svulmer benene op (elefantshyben)

Elefantine 0 i Nilen S f 1 katarakt Staden E smst var indtil romertiden en af AEliggypts vigtigste handelspladser Ved E er fundet en saml aktstykker i arashymaeligisk sprog hidroslashrende fra en joslashdisk militaeligrkoloni fra persertiden der giver et levende billede af en joslashdisk diasporashymenighed

elefantordenen fornemste da orden Stammer fra et af Chr 1 stiftet rel ridshyderligt selskab Omdannet til ridderorshy

den af Fred 2 og forsynet med statutter af Chr 5 1693 Kongen er ordensherre og alle da prinser modtager E ved det 18 aringr E tildeles yderst sjaeligldent andre end statsoverhoveder og fyrstelige dog kan naeligvnes feltmarskal Montgomery (1945) general Eisenhower (1945) og Niels Bohr (1947) Riddernes varingben ophaelignges i Frederiksborg slotskirke

elefantskildpadde (Te^studo elephan-tina) kaeligmpestor landskildpadde (150 kg el mere) Seychellerne

elegance [-gaisa] (fr) fornemhed smagshyfuldhed i ydre vaeligsen el beskaffenhed flot maner Adj elegant - e legan t ie r [elegarctje] (fr) modeherre laps

elegi (gr) I rent metrisk forstand er en e et digt der bestaringr af elegiske disti-

IO92

EKSPRESSIONISME -poundgt

A

Edvard Munch Aske

1

bull bull bull

gt bull laquo

Oskar Kokoschka Portraeligt Vincent van Gogh Cypresserne

Den Nye Salmonsen

7 o

Eleia -w elektrisk ledningsm ods tand cha Formen stammer fra lonien og skabshytes ca 700 f Kr Kendte romerske elegishykere er Catul Tibul Properts og Ovid sidstnaeligvntes bedroslashvelige e har bidraget til at fastslaring den moderne bet af e som klagesang og af eIegisk som klagende el blidt vemodigt

Eleia [ilia] nygr navn paring det gr landshyskab Elis

e lektor (lat) vaeliglger valgmand kurshyfyrste

EIektra i gr sagnhist soslashster til Orestes deltog med ham i mordet paring Aigisthos deres faders morder

elektrakompleks (efter Elektra) en datshyters abnorme sjaeliglelige binding til faderen med fjendtlige foslashlelser over for moderen

elektricitet (gr elektron rav) betegn for den faeliglles aringrsag til en raeligkke forsk fys faelignomener af hvilke gnedet ravs tiltraeligkshyning af lette genstande var kendt allerede i den gr oldtid og har foslashrt til navnet e Frembringelse af e ved gnidning foslashrte til opdagelsen af at der findes to slags e som kaldes positiv og negativ fordi de kan neutralisere hinandens virkninger If atomfysikens resultater er e en egenshyskab der er knyttet til stoffets inderste natur idet atomerne er opbygget af elektr smaringpartikler positive protoner som befinder sig i atomkernen og negashytive elektroner som kredser uden om Naringr stofferne normalt ikke viser elektr virkninger beror det paring at der i hvert atom findes lige mange positive og negashytive partikler der gensidigt ophaeligver hinshyandens virkninger Elektr virkninger frembringes foslashrst naringr der loslashsrives elekshytroner fra atomerne saring at man faringr frie negative elektroner og positive atomshyrester de saringk ioner Et legeme er posishytivt elektr hvis en del af dets atomer har mistet nogle elektroner har et legeme flere elektroner end normalt er det negashytivt elektr Ml disse to e-arter virker der kraeligfter idet to ensartet elektr legemer frastoslashder hinanden medens to modsat elektr legemer tiltraeligkker hinanden Disse kraeligfter kan bevirke at elektr parshytikler kan saeligttes i bevaeliggelse gnm stof og derved danne en elektr stroslashm som ledsages af de forsk faelignomener magneshytiske el kern virkninger samt varmeshyvirkningen der danner grundlaget for e-s tekn anv

e lek t r ic i te t smaeligngde el elektr ladning er et maringl for hvor mange elektroner et legeme har for meget el for lidt til at vaeligre neutralt e maringles i enheden coulomb der svarer til 6 x 10ia elektroner

elektricitetsmaringlere anv til maringling af den energi i kWh der passerer den elektr ledning hvori de er indkoblede Jaeligvn-stroslashmsmaringlere bestaringr ofte af en lille elekshytromotor med permanent magnet En vis broslashkdel af ledningsstroslashmmen passerer ankeret der driver et taeligllevaeligrk En saringshydan maringler med permanent magnet maringler amperetimer men opgives i kWh Vekshyselstroslashm maringles altid i kWh Det raterende system er her en aluminiumsskive der paringvirkes af felterne fra saringvel en spaelignshydings- som en stroslashmspole

Elektricitetsraringdet oprettet ved lov af 11 5 1935 foslashrer tilsyn med udfoslashrelsen og driften af staeligrkstroslashmsanlaeligg raringdets bestemmelser og retningslinier herom findes i staeligrkstroslashmsreglementet Desuden skal E optraeligde som vejleder ved udvidelshysen af elektricitetsvaeligrker

elektricitetsvaeligrk i snaeligvreste forstand et produktionsanlaeligg for elektricitet ogsaring betegn for hele forsyningsanlaeliggget inkl ledningsnet m m

elektrisere goslashre elektrisk e l e k t r i s e r m a s k i n e apparat til fremshy

bringelse af gnidningselektricitet v hj af en roterende glasskive der gnider mod en laeligderpude

elektrisk afbryder apparat til at slutte og afbryde elektr stroslashm

elektr i s k element se galvanisk e og toslashr-e elektrisk e l e m e n t ar kvantum den

mindste del hvori elektr ladning kan eksistere Stoslashrrelsen af det e er maringlt af Millikan ved at iagttage bevaeliggelsen af mikroskopiske elektr ladede oliedraringber iet elektr felt og fandtes til 160 x 10

coulomb Et negativt e er ladningen af en elektron et positivt e er ladningen af en proton el en positron

elektrisk felt et rum hvori der virker elektr kraeligfter hidroslashrende fra elektr ladede legemer

elektrisk fjernstyring anordning ved hvilken man er i stand til ad elektr vej at manoslashvrere fjernere beliggende anlaeligg el apparater fra et centralt sted

elektrisk fjerntaelignding anordning ved hvilken man kan taelignde gadelamper el f eks spraeligngladninger fra et centralt el ikke udsat sted

elektrisk fordeling kaldes en ophobning af elektroner i den ene ende af en isoleret anbragt metallisk leder foraringrsaget ved tiltraeligkning el frastoslashdning fra et elektr ladet legeme i naeligrheden

elektriske fordelingssystemer Kraftshyvaeligrk og forbruger kan forbindes efter fl forsk systemer Der skelnes ml serie-forb og parallelforb almindeligst er den sidste Ved denne skelnes ml to- og tre-ledersystemerne dette har dog naeligsten kun bet ved jaeligvnstroslashm Rene veksel-stroslashmssystemer er trekant- og stjerneshysystemerne

elektrisk fordelingstavle en sammenshybygning af instrumenter og apparater hvorfra man kan betjene og kontrollere en elektr maskine el en stoslashrre el mindre del af et elektr anlaeligg

elektrisk gnist er en kortvarig elektr udladning gnm luft ml to elektroder hvorimellem der er en stor spaeligndingsshyforskel Til at frembringe en e paring 1 cm laeligngde ml to metalkugler kraeligves en spaelignding paring ca 30 000 volt ml spidser kraeligves mindre spaeligndingsforskel Maringling af gnistlaeligngden kan anv til bestemmelse af hoslashje spaeligndinger e anv til taelignding i forbraeligndingsmotorer samt til spektralshyanalyse da lyset fra gnisten giver spektshyret af elektrodemetallet

elektrisk hegn indhegning for graeligsshysende kreaturer ved en isoleret ophaeligngt blank traringd der saeligttes under spaelignding fra en spaeligndings kil de paring en saringdan maringde at kreaturerne ved beroslashring faringr et ubeshyhageligt men ufarligt elektr stoslashd hvorshyfor de undgaringr en saringdan beroslashring

elektriske installationer betegn for de elektr anlaeligg hos en forbruger

elektrisk installationsmateriel afshybrydere stikkontakter lampeholdere ledninger m m til elektr installationer Materiel som i h t staeligrkstroslashmsregleshymentet er godkendt af proslashvningsudvalg

maeligrkes med et f m -elektriske isolationsmaterialer er

stoffer der i elektrotekn anv til at isoshylere spaeligndingsfoslashrende dele enten indshybyrdes el fra jord Eks er luft glimmer marmor skifer porcelaelign glas papir gummi silke bakelit og forsk andre plastics asfalt o a bituminoslashse stoffer og transformatorolie

elektriske jernbaner baner hvor loshykomotiverne el motorvognene modtager den til togfremfoslashrelsen fornoslashdne energi fra stationaeligre elektricitetsvaeligrker Stroslashm-tilfoslashrslen sker alm ved en over sporet anbragt koslashreledning ved naeligrtrafikbaner ofte ved en saringk 3 skinne som ligger paring isolatorer parallelt med og uden for koslashreskinnerne Elektrificering af jernshybaner foretages enten for at udnytte et lands vandkraeligfter hvilket i kulimpor-terende lande goslashr jernbanedriften uafshyhaeligngig af kulimport fra udlandet (f eks No Schw Sv) el for at muliggoslashre anv af braeligndsel af ringe kvalitet (brunshykul) som ikke egner sig til damplokomoshytiver men kan anv i elektricitetsvaeligrker (f eks i Midttyskl) el for at oslashge en banes ydeevne hvilket navnlig er aringrshysagen til elektrificeringen af naeligrtrafik-baner Til e bruges baringde jaeligvn- og vekselshystroslashm jaeligvnstroslashm fortrinsvis ved by- og naeligrtrafikbaner (f eks Kbhs S-bane) alm i Belgien Engl Fr og Holl medens man i No Schw Sv Tyskl og Oslashstrig anv eenfasetog i Italien fortrinsshyvis trefaset vekselstroslashm Jaeligvnstroslashm anv alm med en spaelignding paring 1500 volt ved vekselstroslashm anv alm en koslashrelednings-

spaelignding paring 15-16 000 volt idet en transformator paring lokomotivet transforshymerer stroslashmmen ned til en passende stoslashrrelse Den elektr energi tages enten frasaeligrl bane-elektricitetsvaeligrker (Schw Tyskl og Oslashstrig) el fra landets alm stroslashmforsyning (Danm Sv) Paring by- og naeligrtrafikbaner anv alm elektr motorshyvogne til togenes fremfoslashrelse i fjerntrashyfikken derimod elektr lokomotiver dog er man ogsaring her mange steder garinget over til motorvognsdrift ved korte saeligrl hurshytigkoslashrende tog (elektr lyntog)

e har over for dampdrevne baner flg fordele billig energi anvendelsesmuligshyhed for braeligndsel af ringe kvalitet nedshysatte personaleudgifter fordi elektr loshykomotiver ikke skal kul- og vandforsynes og ikke kraeligver nogen tekn forbered elses-qg afslutnings tjenes te af betydning stoslashrre accelerationsevneog dermed hoslashjere rejsehastighed konstant tjenes te vaeliggt mulighed for overbelastning ingen roslashg-plage stoslashrre renlighed mindre stoslashj ingen brandfare paring banelinien p gr af gnister osv Som ulemper ved e kan anshyfoslashres meget betyd anlaeliggsudgifter afshyhaeligngighed fra een el ganske faring energishykilder stoslashrre saringrbarhed over for angreb i tilfaeliglde af krig

elektriske koge- og varmeapparater apparater isaeligr til husholdningsbrug

Elektrisk kogekar

hvori der er indbygget et elektr varmeshylegeme der ved brugen gennemloslashbes af elektr stroslashm

elektrisk kraftoverfoslashring overfoslashring ad elektr vej af energi fra en kraftkilde til en kraftforbruger Hertil bruges vekshyselstroslashm af hoslashj spaelignding for at undgaring for store stroslashmvarmetab i ledningerne Forsoslashg goslashres dog nu med at benytte hoslashjspaeligndt jaeligvnstroslashm

elektriske kraftvaeligrker anlaeligg i hvilke elektriciteten produceres i elektr geneshyratorer Drivkraften er i vandkraftvaeligrshyker vandturbiner i varmekraftvaeligrker dampmaskiner og -turbiner el forbraelignshydingsmotorer

elektriske ledere stoffer der indeholder frit bevaeliggelige elektr partikler der ved deres bevaeliggelse kan transportere elekshytricitet gnm stoffet Metallerne er gode e fordi de indeholder mange frie elekshytroner Vandige oploslashsninger (elektroshylytter) er e paring grund af deres indhold af positive og negative ioner Alle stoffer er e i stoslashrre el mindre grad Daringrlige e der kun indeholder faring frie elektricitets-baeligrere kaldes isolatorer

elektriske ledninger metal- (hyppigst kobber-) traringde el skinner beregnede til at foslashre en elektr stroslashm e er isolerede hvor dette noslashdvendiggoslashres af hensyn til evt gnistudladning el overgang der kan medfoslashre kortslutning

elektrisk ledningsmodstand er det konstante talforhold ml spaeligndingsforshyskellen ml en lednings endepunkter og stroslashmstyrken i ledningen Er modstanshyden lille bliver stroslashmstyrken stor ved en given spaelignding og omv Modstanden i en ledning er proportional med dennes laeligngde og omv proportional med tvaeligr-snitsarealet og vokser for metaller tilshylige med temp samt afhaelignger af meshytallets natur Modstanden for traringde af 1 m laeligngde og 1 mm2 tvaeligrsnit s areal (den specifikke modstand) har for nogle vigshytige metaller foslashlgende talvaeligrdier i ohm soslashlv 0016 kobber 0017 zink 006 jern 010 og kviksoslashlv 096 ohm Heraf kan modstanden beregnes for andre laeligngder og tykkelser e kan maringles ved at maringle sammenhoslashrende vaeligrdier af stroslashm og

1093 1094 ideg95

elektriske ledningsnet h elektrisk stoslashd

spaelignding el ved at foretage en sammenshyligning med justerede normalmodstande v hj af en maringlebro (Wheatstones bro)

elektriske ledningsnet kaldes de dele af et elektr anlaeligg der forbinder elektrishycitetsvaeligrk med forbruger Til elektr led-ningsmateriel hoslashrer f eks kabler kabelshymuffer master isolatorer ledningstraringd m m

e lekt r i ske lokomotiver anv paring elektr jernbaner hovedsagelig i fjerntrafikken Stroslashmtilfoslashrslen til e sker alm ved en

Svensk elektrisk lokomotiv 2800 HK 110 km pr time

koslashreledning over sporene som bestryges af en paring e anbragt stroslashmaftager Efter motorernes anbringelse og arten af drivshykraftens overfoslashrelse til drivakslerne skelshynes ml 1) e hvor hver drivaksel drives af een saeligrlig motor det saringk enkeltdrev og 2) hvor grupper af to el tre aksler drives af hver sin motor el hvor alle aksler drives af een motor Ved de sidstshynaeligvnte typer overfoslashres motorkraeligfterne til akslerne ved tandhjulstransmissioner drivstaelignger og kobbelstaelignger Man regshyner med at 2 e i gennemsnit praeligsterer det samme som 3 damplokomotiver

elektrisk lys alt lys der frembringes ved elektr stroslashm De vigtigste lyskilder er gloslashdelamper buelamper og udlad-ningslamper Kultraringdslamper ca 4 lumen pr watt Metaltraringdslamper 8-20 - -Buelamper 20-30 -Natriumdamp-

lamper 40-60 -Kviksoslashlvdamp-

lamper 35-40 - -Neonroslashr 3 - 5 - - -Lysroslashr 25-30 - -

elektrisk lysbue en elektr udladning ml kul- el metalelektroder i luft hvorshyved man ved en lav spaelignding (ca 50 volt) kan faring staeligrke stroslashmme (5-100 amp) gnm luften Er elektroshyderne vandrette har udladningen p gr af opadstigende varme luftstroslashmme form som en opadrettet bue der har givet udladningen navn Buen taeligndes ved at elektroderne bringes i beroslashring hvorved spidserne kommer til at gloslashde de kan da fjershynes fra hinanden uden at stroslashmmen afbrydes fordi de gloslashdende spidser udsender elekshytroner som vil ionisere luftens moleshykyler og derved frembringe tilstraeligkkelig mange ioner til at transportere stroslashmshymen Elektroderne holdes gloslashdende ved bombardementet med ioner For en kulshybue opnaringr den positive elektrode (anoden) en temp paring 3700deg C den negative lidt lavere hvorved der udsendes et meget kraftigt hvidt lys Kulbuen bruges som lyskilde i projektions- og kinoapparater og p gr af sit indhold af ultraviolet lys tillige til lysbehandling (Finsenbehandshyling) e ml metalelektroder anv i spekshytralanalysen til frembringelse af spektret af de paringgaeligldende metaller P gr af den hoslashje temp anv e tillige til elektr smelteshyovne samt til svejsning

elektrisk malle (Malapte rurus eHectri-cus) afr plump malle Ca 1 m kan fremshybringe elektr stoslashd

elektriske musikinstrumenter musikshyinstrumenter hvor tonen frembringes ad

elektr-mek vej og enten klinger direkte (Hammond-orgel) el omsaeligttes til lyd gennem en hoslashjttaler Utallige forsk konshystruktioner

elektriske maringleenheder til maringling og angivelse af vaeligrdien af elektr stoslashrrelser forefindes i tre forsk maringlesystemer 1) det absolutte elektrostatiske system 2) det absolutte elektromagnetiske system og 3) det praktiske maringlesystem De to foslashrste systemer anv kun ved teoretiske undersoslashgelser og enhederne har ikkeacutet saeligrshylige navne I det praktiske system er enshyhederne opkaldt efter banebrydende fyshysikere Enheden for elektricitetsmaeligngde er coulomb for stroslashmstyrke ampere for modstand ohm for spaelignding volt for kapacitet farad for selvinduktion henry og for elektr energi joule el wattsekund samt watttimer og kilowatttime Elektr maringleinstrumenter er altid justeret efter de praktiske enheder og kan let konshytrolleres ved sammenligning med koslashbeshylige normaler for modstand spaelignding kapacitet og selvinduktion som er afshyproslashvet paring saeligrlige proslashveanstalter

elektriske m aring l e i n s t r u m e n t e r de i elektrotekn anv instrumenter til maringling af spaelignding stroslashm effekt m m (voltshymetre amperemetre wattmetre m m)

elektrisk opvarmning af boliger sker v hj af elektr radiatorer der udfoslashres som toslashrradiator el vandradiator I den foslashrste sker varmeoverfoslashringen ved direkte straringshyling fra de elektr elementer el ved konshyvektion i den anden er vand mellemled hvorved straringletemperaturen bliver lavere og dermed behageligere

elektriske organer zool er som regel omdannede muskler og bestaringr af et stort antal (indtil ca 1000) lodrette soslashjler der hver bestaringr af 3-400 vandrette plashyder e tjener ti at draeligbe el bedoslashve bytte findes hos den elektr malle den elektr aringl den elektr rokke samt omend svagere hos andre rokker og enkelte benshyfisk Hos den elektr aringl og den elektr rokke er stoslashdet saring kraftigt at det kan vaeliglte en mand

elektriske ovne er ovne i hvilke varmen frembringes ved elektricitet enten som f eks i bage- og stegeovne ved et indshybygget varmelegeme el som i visse indushystriovne ved en lysbue el ved induktion se elektroovne

elektrisk potential el elektrisk spaelignding er et maringl for den elektr tilstand i et punkt af et elektr felt el en elektr leder e defineres som det arbejde der udfoslashres af de elektr kraeligfter ved at foslashre enhed af elektricitet fra punktet til et punkt der er i forb med jorden idet dennes po ten t ial vilkaringrligt saeligt tes t il nul e maringles i enheden 1 volt som er det e som findes i et punkt naringr der udfoslashres et arbejde paring 1 joule ved at flytte 1 coulomb fra punktet til et jordforbundet punkt elektr potential- el spaeligndingsforshyskelle maringles m elektrometer el voltmeter

elektrisk resonans optraeligder i en elektr stroslashmkreds for vekselstroslashm naringr stroslashmshymen har samme periodetal (frekvens) som kredsens egensvingningstal Har saeligrlig bet i radioteknikken

elektriske rokker (Torpedinidae) rokshyker m kraftige elektr organer langs hovedets sider En art (Torpedo ocellata) ved S- og V-Eur Meget sjaeliglden hos os

elektriske stol den I 23 stater i USA fuldbyrdes doslashdsstraffe ved at forbryderen anbringes i en stol gnm hvilken en elektr stroslashm ledes Foslashrst indf i staten New York i 1888

elektrisk stroslashm er en ensrettet bevaeligshygelse af elektr smaringdele For at frembringe en e i et stof maring dette vaeligre en leder d v s indeholde frit bevaeliggelige elektr smaringpartikler og tillige maring der findes en elektr spaeligndingsforskel for at partikshylerne kan saeligttes i bevaeliggelse af elektr kraeligfter I metaller bestaringr den e af frie elektroner der forefindes i stort antal da disse er negative bevaeligger de sig i modsat retning af den man betegner som stroslashm retningen Styrken af den e er proportional med spaeligndingen og omv proportional med modstanden (Ohms lov) og maringles i enheden ampere v hj

af amperemetre og gaivanometre Ved en stroslashm paring 1 ampere passerer 6 x 1018

elektroner gnm et tvaeligrsnit af lederen i hvert sekund men elektronernes van-dringshastighed er dog kun ca lj mm pr sek hvilket dog ikke forhindrer at en e starter samtidig overalt i ledningen I elektrolytter sker stroslashmtransporten ved saringvel positive som negative ioner der garingr henholdsvis i og modsat stroslashmretshyningen Ionernes vandringshastighed er kun ca 1100 mm pr sek En e er ledsaget af magnetiske virkninger og varmeudvikshyling og i elektrolytter tillige af kern virkninger

elektrisk stroslashm i luft forekommer ikke under normale forhold hvor luften er en god isolator d v s kun indeholder meget faring frie elektr partikier Paring forsk maringde kan luften goslashres ledende ved at dens molek yler ioniseres h vor ved der opstaringr positive og negative ioner En svag ionisering kan frembringes ved beshystraringling af luften med roslashntgenstraringler ultraviolet lys el straringler fra radioaktive stoffer og der kan da ledes en elektr stroslashm ml to elektroder der har en spaelignshydingsforskel Foroslashger man gradvis spaelignshydingen vokser stroslashmmen i beg proporshytionalt dermed men opnaringr snart en konstant vaeligrdi (maeligtningsstroslashmmen) hvor ionerne traeligkkes over imod elektroshyderne lige saring hurtigt som de dannes Maringling af maeligtningsstroslashmmen benyttes i praksis til angivelse af styrken af den ioniserende straringling Ved denne form for e der kaldes uselvstaeligndig udladning drejer det sig om meget svage stroslashmme (108-10~14 ampere) Betydelig staeligrkere stroslashmme gnm luft farings ved de selvstaelignshydige udladningsformer elektr gnist og lysbue hvor stroslashmmen selv bevirker ioshyniseringen Ved den elektr gnist begynder en ionisering naringr spaeligndingen overskrider 30 000 volt pr cm som kaldes luftens gennemslagsfeltstyrke idet nogle faring tilshyfaeligldige ioner el elektroner accelereres til saring store hastigheder at de ved samshymenstoslashd med luftmolekylerne kan ionishysere disse til nye ioner der atter acceleshyreres osv saring at ionernes antal hurtigt mangedobles ved denne saringk stoslashdioniseshyring I den elektr lysbue leverer de gloslashshydende elektroder et stort antal elektroner som ligeledes frembringer et stort antal ioner ved stoslashdionisering Saeligrlig bet har e i fortyndet luft som anbringes i et glasroslashr med indsmeltede elektroder Ved tryk paring nogle faring mm kviksoslashlv kan man opnaring stroslashmme paring adskillige milliampere gnm roslashret ved en spaelignding paring faring tusind volt Stroslashmgennemgangen sker ogsaring her ved ioner dannet ved stoslashdionisering og samtidig lyser luftresten med en for denne karakteristisk farve Saringdanne ud-ladningsroslashr der med neon giver roslashdt lys med helium hvidgult og ved tilsaeligtshyning af kviksoslashlvdamp blaringt lys anv til reklamebelysning (neonroslashr) og som lysshykilder ved s pek tros kopiske undersoslashgelser (geis s ler-roslashr) Ved endnu lavere tryk bliver stroslashmmen svagere og lysningen af luftresten forsvinder medens glasshyroslashret begynder at fluorescere groslashnt idet det rammes af katodestraringler som er elektroner der udsendes fra den negative elektrode Undersoslashgelser over elektr stroslashm i luft har herved foslashrt til opdagelsen af elektronerne

elektrisk stroslashm i vaeligdsker se elektroshylyse og elektrolyt

elektrisk stroslashmvarme opstaringr naringr en elektr stroslashm passerer en ledningstraringd der har en vis modstand Varmeudvikshylingen er proportional med modstanden og med stroslashmstyrkens kvadrat (Joules lov) og skyldes at elektronerne under deres bevaeliggelse gnm ledningen stoslashder imod atomerne og derved foroslashger disses bevaeliggelsesenergi Den vigtigste anv af e er gloslashdelampen

elektrisk stoslashd kaldes den fornemmelse man faringr naringr en elektr stroslashm passerer gnm legemet Styrken og farligheden ved et e bestemmes af stroslashmstyrken som er proportional med elektricitet skil dens spaelignding og omv proportional med den samlede modstand i denne og i legemet

1096 1097 1098

elektrisk transmission 3poundt elektrolyt

Modstanden i legemet er navnlig lokashyliseret i huden og bliver lille hvis denne er fugtig ved en spaelignding paring blot 100 volt kan stroslashmmen da blive ti ampere hvilket er absolut draeligbende Dette gaeliglshyder ogsaring vekselstroslashm ved den saeligdvanlig anv frekvens (50 pr sek) medens vekselshystroslashm af meget hoslashj frekvens (500 000) er ufarlig og ikke maeligrkes som elektr stoslashd Personer ramt af e er undertiden skinshydoslashde hvorfor der altid boslashr gives kunstigt aringndedraeligt indtil en laeligge har konstateret doslashdens indtraeligden Ved stroslashmlaeligsioner og lynnedslag ses navnlig forbraelignding af huden samt ofte indre beskadigelser (gulshysot hjertelammelse etc) (jfr foslashrste hjaeliglp)

elektrisk transmission overfoslashring af energi v hj af elektricitet

elektrisk taelignding antaeligndelse v hj af en elek t r op varme t traringd el ved en gnistudladning e kan ske tilsigtet el utilsigtet

elektriske understationer benaeligvn for saringdanne mindre elektr stationer der fra et produkt ions vaeligrk modtager hoslashjshyspaelignding som omdannes til elektricitet med en lavere spaelignding el af en anden art

elektrisk ur ur der drives af fjeder-vaeligrk m elektr optraeligk el af en synkron vekselstroslashmsmotor

elektriske vekselstroslashmsmaskiner maskiner der kan frembringe vekselshystroslashm el som kan drives med vekselshystroslashm

elektrisk aringl (Electroxphorus elIectricus) meterlang aringlelign S-amer barryg fremshybringer kraftige elektr stoslashd hvormed den lammer sit bytte

elektro- (gr elektron rav) elektricitets- elektr oanalyse (elektro- + analyse)

kvantitativ bestemmelse af stoffer v hj af elektrolyse isaeligr anv ved bestemmelshysen af metaller idet disse udskilles paring katoden der derefter kan vejes Ved variation af polspaeligndingen kan fl meshytaller i samme oploslashsning bestemmes hver for sig

elektrobil bil som drives ved elektricitet fra e-s eget akkumulatorbatteri Benytshytedes tidl en del til persontransport men nu i hovedsagen til varetransport inden for begraelignsede omraringder e har paring gr af det tunge batteri en begraelignset lasteshykapacitet og vil trods den simple konshystruktion og lette betjening naeligppe faring stoslashrre udbredelse foslashr der opfindes lettere akkumulatorer med stoslashrre kapacitet

elektrochokbehandling behandl af sindssyge med elektr stroslashm af en vis styrke sendt gnm patientens hoved Dette fremkalder bevidstloslashshed og kramshype hvilket navnlig over for stemnings-betonede sindssygdomme kan vaeligre af helbredende virkning

elektroder (elektro- -f gr hodos vej) kalshydes de metalplader hvorigennem den elektr stroslashm ledes ind og ud ved vaeligdsker el luftarter Den positive e kaldes anode den negative katode

elektrodynamik den indbyrdes paringvirkshyning ml elektr stroslashmme Loven herfor er fundet af Ampere og lyder Parallelle ensrettede stroslashmme tiltraeligkker hinanden og parallelle modsat rettede stroslashmme frashystoslashder hinanden Paringvirkningen skyldes magnetiske kraeligfter idet den ene stroslashm frembringer et magnetfelt som paringvirker den anden stroslashmleder

elektrodynamometer maringleinstrument til elektr stroslashm bestaringende af en fast og en bevaeliggelig traringdrulle anbragt inden i hinanden og forbundet i raeligkke Stroslashmshystyrken maringles v hj af de to stroslashmlederes indbyrdes paringvirkning e anv isaeligr til vekselstroslashm

elektroencefalografi [-se-] (elektro- 4-gr enkeacutefalos hjerne + -grafi) registrering af rytmiske variationer i elektr spaelignshydingsforskelle i hjernen Saeligrlig betydshyningfuld ved diagnostikken af epilepsi

elektrofiltre tjener til rensning af gas (luftarter) for deri svaeligvende (dispergeshyrede) faste el flydende partikler med saring smaring dimensioner at andre udskillelses-maringder er utilstraeligkkelige el uoslashkonomiske e kan bestaring af lodrette metaltraringde der oplades f eks til 50 000 volt og er omshy

givet af et metalroslashr der er jordforbundet Herved ioniseres luften de svaeligvende parshytikler oplades og afsaeligtter sig paring modshyelektroden her roslashret Princippet anv i gasvaeligrker (til tjaeligreudskillelse) cementshyfabrikker etc

elektroforese (elektro- + tforein baeligre foslashre) el kataforese er stoftransport ved en elektr stroslashm gnm udissocierede opshyloslashsninger (kolloider) som forklares ved dannelsen af elektr dobbeltlag ml stofshyferne e spiller en rolle i biologi og anv bl a i laeliggevidenskab

elektrofysiologi den gren af fysiologien der beskaeligftiger sig med de elektr faelignoshymener (aktionspotentialer o a) som ledshysager livsprocesserne samt med virkninshygen af udefra tilfoslashrte stroslashmme paring disse e har specielt stor betydning for udshyforskning af muskel- og nervesystemets funktioner Praktisk klinisk anvendelse har e faringet i elektrokardiografien elektro-myograrien og elektroencefalografien

elektroglas glasplader bestaringende af minshydre stykker samlet i fugerne ved galvashynisk udfaeligldet metal

elektroingenioslashr ingenioslashr med tekn vi-densk uddannelse fra Danmarks Tekn Hoslashjskole el tilsv udenlandsk laeligreshyanstalt og med speciale inden for elektroshyteknikken elektr anlaeligg telefoni radioshyfoni o 1 - Studiet er delt i en retning for svagstroslashmsing en for staeligrkstroslashms-ing samt (fra 1948) en retn for svagshystroslashmsing m saeligrl speciale i nyeste opdagelser inden for elektrotekn saringsom elektronroslashr og atomenergi Studietiden er 4la aringr samt eet aringrs vaeligrkstedspraksis

elektroinstallatoslashr en person der udshyfoslashrer elektr installationer En autoriseshyret e har i reglen bestaringet den kommunale installatoslashrproslashve el en hoslashjere elek tro t proslashve

elektrokardiografi registrering af hjershytemuskelens funktion med fintmaeligrkende elektr maringleapparat hvis udsving opshyskrives i en kurve (elektrokardiogram)

Normalt elektrokardiogram P-takken skyldes forkamrenes kontraktion Q-R-S-T-takken hjertekamrenes kontraktion

Elektroderne anbringes paring hoslashjre og venstre arm og venstre ben el saringledes at den differente elektrode anbringes over selve hjertet (praeligcordialafledning) og den indifferente paring en af ekstremiteterne

elektrokaustik (elektro- + gr kaustikos braeligndende) kir braelignding v hj af hoslashjshyfrekvent vekselstroslashm (diatermi) Anv til destruktion af vaeligv f eks svulster til standsning af bloslashdende kar men mest overfor kraeligftsaringr som ikke kan fjernes med kniv

elektrokemi er laeligren om sammenhaeligng ml de kern og de elektr faelignomener f eks om elektrolyse og galvaniske eleshymenter

elektrokemisk industri den del af den kem industri der er baseret paring den elektr stroslashms anvendelse til adskillelse af kem forb i smeltet tilstand el vandig oploslashsning (elektrolyse) i udvidet forshystand omfatter e ogsaring industrier der udnytter den elektr stroslashm til opvarmning af de reagerende stoffer (elek tro termiske processer anv af elektroovne ogel lysbue) e-s konkurrencedygtighed afshyhaelignger af prisen for den elektr energi den forefindes derforspec hvor vandkraft staringr til raringdighed

elektrokeznisk teori Den nugaeligldende e garingr ud paring at de kem forb dannes enten ved at et atom afgiver en el fl elektroner til et andet hvorved der danshynes to ioner med mods ladning (hetero-polar binding el ionbinding) el ved at de to atomer har 2 el fl elektroner faeliglles saringledes at disse indgaringr i begge atomers elektronsystemer (homoslashopolar bindina)- En kombination af de to binshydingsformer er den saringk semipolare binshyding Den heteropolare binding traeligffer

man i alle salte de homoslasho- og semipolare bindingsformer forekommer bl a i de fleste org stoffer Endelig har man hos metallerne den saeligrlige metalbinding hvor et stort antal elektroner er faeliglles for en hel krystal

elektrokinetisk energi (elektro- -j- gr kinein saeligtte i bevaeliggelse) den energi som en stroslashmfoslashrende traringdrulle besidder i form af sit magnetfelt som foslashlge af sel vin duk t ionen Naringr stroslashmmen sluttes vil der forbruges energi til dannelse af magnetfeltet som igen afgiver energien naringr stroslashmmen afbrydes e er lig med 1]t bull L bull iz

t hvor L er selvinduktionen og i stroslashmstyrken

elektrokoagulation destruktion af vaeligv el standsning af bloslashdning med diatermi-stroslashm

elektrokonstruktoslashr tidl benyttet beshytegn for ingenioslashr i elektrotekn med uddannelse og eksamen fra et teknikum

elektrokultur en dyrkningsmetode hvor planterne udsaeligttes for en elektr paringvirkshyning fra over marken udspaeligndte ledshyninger der holdes under hoslashj elektr spaelignding No og eng forsoslashg har vist at e kan foroslashge udbyttet men e er for dyr og uden praktisk interesse

Elektrolux AB sv industrivirksomshyhed der fremstiller alle arter af elektr apparater til husholdningsbrug Grl 1910 Talr datterselskaber i udlandet Aktieshykapital 45 milf kr

elektrolyse (elektro- -f -lyse) er adskilshylelse af stoffer i en kem forbindelse v hj af en elektr stroslashm gnm vandige oploslashsninger af salte syrer el baser de saringk- elektrolytter Anbringes en saringdan oploslashsning i et e-kar hvori der findes to metalplader anoden og katoden som er forbundet med en stroslashmkilde vil der garing en elektr stroslashm samtidig med at der sker kem processer el stofaflejring ved elektroderne If den elektrolytiske disshysociations teori vil stoffets molekyler ved oploslashsning i vand spaltes i elektr ladede ioner som i e-karret vil saeligtte sig i be-

Anodf

- -bulls-3^-^

KatQUe

Elektrolyse af NaCl

vaeliggelse under paringvirkning af det elektr felt ml elektroderne Naringr ionerne anshykommer til elektroderne vil de afgive deres elektr ladning til disse og derved blive til alm atomer der enten vil afshylejres el garing i kem forb med elektroden el- med vand alt efter elektrolyttens og elektrodernes natur Ved mange elektroshylytter (syrer) sker en brintudvikling ved katoden og iltudvikling ved anoden (vandsoslashnderdeling) De kvantitative love for e er fundet af Faraday (1833) Den udskilte stofmaeligngde er proportional med den elektricitetsmaeligngde der sendes gnm elektrolytten og een og samme elektrishycitetsmaeligngde vil af forsk elektrolytter udskille aeligkvivalente maeligngder Disse love forklares ved den elektrolyt dissociations-teori if hvilken stroslashm trans porten i en elektrolyt udelukkende sker ved ioner og altsaring er uadskilleligt forbundet med en stoftransport samt ved atomteorien efter hvilken ionernes elektr ladning fremkommer ved fraspaltning el tillej-ring af en el fl elektroner der alle har samme elektr ladning Man har derfor baseret den praktiske definition af enshyheden for elektricitetsmaeligngde 1 coulomb paring e ved vejning af den udskilte soslashlvshymaeligngde i et coulometer e har stor praktisk anv f eks ved overtraeligkning af uaeligdle metaller med et tyndt lag af et aeligdlere metal (forsoslashlvning fornikling forkromning osv) samt til renfremstilling af metaller (kobber aluminium) og luftshyarter (brint ilt og klor) Hertil anv ofte e af smeltede metalsalte der ligeledes er dissocieret i ioner

elektrolyt (elektro- 4- gr lytos oploslashselig) er en vaeligdske som indeholder elektr ladeshyde ioner og som derfor kan lede en elektr

1099 IIOO I I O I

elektrolytisk dissociationsteori 3lt2 elektronroslashr

stroslashm e er vandige oploslashsninger afsyrer salte og baser samt smeltede salte Man taler om staeligrke e der er fuldstaeligndig dissocierede og svage e der kun delvis er dissocierede Salte og enkelte syrer f eks saltsyre er staeligrke e De org syrer og andre svage syrer f eks fosforshysyre er svage e ligesaring vand idet det i yderst ringe grad er dissocieret i brint-og hydroksylioner

elektrolytisk dissociationsteori fremshysat 1887 af Arrhenius til forklaring af elektrolyse Ifoslashlge den e vil molekyler af syrer salte og baser ved oploslashsning i vand spaltes - dissocieres - i elektr ladede ioner idet brint- og metalatomer danner positive ioner syre- og baseshyrester negative ioner Dissociationen beror paring vandets store dielektricitetskonstant (81) der bevirker at tiltraeligkningen ml ionerne i molekylet formindskes Sml dissociation

elektrolytisk polarisation er en forshyandring af elektroderne i et elektrolyseshykar el et galvanisk element foraringrsaget ved de kern processer ved elektroderne Derved opstaringr en modsat rettet spaelignshydingsforskel ml elektroderne polarisa-tionsspaeligndingen der nedsaeligtter stroslashmshymen i elektrolysekarret el formindsker den elektromotoriske kraft i elementet I elementer beror den e hyppigt paring brintshyudskillelse hvorfor man maring tilsaeligtte et iltningsmiddel for at lave et konstant element e udnyttes i akkumulatoren

elektrolytisk s p aelig n d i n g s r aelig k k e den raeligkkefoslashlge af grundstofferne som anshygiver deres tilboslashjelighed til at danne ioner Raeligkkefoslashlgen er identisk med den der angiver spaeligndingsforskellen af det paringgaeligldende stof over for brint naringr det anv som elektrode i et galvanisk element med brint som den anden elektrode For metallernes vedk staringr derfor alkalime tallerne oslashverst i raeligkken begyndende med caeligsium og nederst de aeligdle metaller enshydende med guld

elektrolytjern er meget rent elektrolyshytisk udskilt jern kun med et brintindshyhold der kan fjernes ved opvarmning

elektrolytters ledningsevne og dermed deres modstand maringles ligesom metallers modstand med en Wheatstones maringlebro idet der dog maring anv vekselstroslashm for at undgaring fejl hidroslashrende fra deri elektrolyt polarisation e vokser med antallet af ioner altsaring med oploslashsningens koncenshytration og vokser med temp fordi gnidningsmodstanden i vaeligdsker aftager med voksende temp

e l ek t romagne t et stykke jern omviklet med en spole af kobbertraringd hvorigennem der sendes en elektr stroslashm som magneshytiserer jernet e benyttes baringde som stang-

Sior elektromagnet til fysiske undersoslashgelser

magnet og hesteskomagnet e-s styrke afhaelignger af jernsorten og af amperevinshydingerne d v s produktet af stroslashmshystyrken og antallet af vindinger i spoten

e anv i forsk former i elektr apparater og maskiner

elektromagnetiske boslashlger bestaringr af elektr og magnetiske kraeligfter der skifter stoslashrrelse og retning paring regelmaeligssig maringde og som udbreder sig i rummet med en hastighed paring 300 000 km pr sek Afshystanden ml to paring hinanden flg steder i rummet hvor den elektr og magnetiske kraft er maksimum kaldes boslashlgelaeligngden og det antal boslashlgelaeligngder der passerer i 1 sek kaldes frekvensen Produktet af boslashlgelaeligngde og frekvens er lig med hashystigheden Der findes e med vidt forsk boslashlgelaeligngder som vist i flg oversigt Lange radioboslashlger 10- 01 km Korte raquo 100- 10 m Ultrakorte raquo 10- 1 m Radarboslashlger 1- 001 m Varmestraringler 01- 10~ cm Synligt lys 8- 10^6-4 105 cm Ultraviolet lys 4 105- lO cm Roslashntgenstraringler 10 -8- 10~9 cm Gammastraringler 10~8- 10~ncm

elektromagnetiske svingninger opshystaringr i en kreds med kapacitet og selvshyinduktion naringr energien svinger frem og tilbage mellem disse

elektromagnetisme er magnetiske virkshyninger frembragt ved en elektr stroslashm Grundlaget for e er H C Oslashrsteds opshydagelse i 1820 af at en elektr stroslashm paringshyvirker en magnetnaringl med en kraft der staringr vinkelret paring et plan gnm stroslashm-lederen og magnetpolen og hvis retning bestemmes ved tommelfingerreglen Holshydes hoslashjre haringnd med haringndfladen imod magneten og fingerspidserne i stroslashmshymens retning vil nordpolen paringvirkes til tommelfingersiden Reaktionen til denne kraft bestaringr i at en magnet maring paringvirke en bevaeliggelig stroslashmleder med en kraft til lillefingersiden hvilket ogsaring paringvistes af Oslashrsted For stoslashrrelsen af kraften gaeliglder Biot-Savarts lov En stroslashmleder er altsaring omgivet af et magnetfelt hvis kraftlinier er cirkler naringr lederen er retlinet For en traringdrulle garingr kraft linierne retlinet igennem rullen i dens laeligngderetning hvorfor en traringdrulle opfoslashrer sig ganske som en stangmagnet Indeholder traringdshyrullen en jernkerne forstaeligrkes den magshynetiske virkning ved jernets magnetiseshyring (elektromagnet) e danner grundshylaget for talr elektrotekn anvendelser som telegraf telefon elektromotor amshyperemeter osv

elektr ometallur gi udvinding el rafshyfinering af metaller v hj af elektr stroslashm e er fordelagtig hvor elektricitet er billig e omfatter a) elektrotermiske processer hvor den elektriske stroslashm alene anv til opvarmning (se elektroovne) ved elektrotermiske processer fremstilles staringl jernlegeringer nikkel tin og sjaeligldne meshytaller b) elektroly tiske processer (se elektrolyse)

elektrometer (elektro- + -meter) appashyrat til maringling af elektr spaelignding v hj af elektr tiltraeligkning el frastoslashdning af let bevaeliggelige metalblade el -traringde e bygges i mange forsk former og til forsk maringleomraringder som f eks Brauns e til spaeligndinger paring mange tusind volt el kvartstraringd-e til broslashkdele af en volt Se ogsaring absolut e (111 se elektroskop)

elektrometrisk titrering d s s po-tentiometrisk titrering

elektromotor maskine der omsaeligtter elektr energi til mekanisk arbejde

elektromotorisk kraft (fork EMK) en elektr energikildes spaelignding naringr den ikke afgiver stroslashm

elektromyografi (elektro- + myo- + -groft) en saeligdv fot registrering af de aktionspotentialer der optraeligder i muskshylerne Benyttes diagnostisk til paringvisning af visse nerve- og muskellidelser

elektron (gr elektron rav) 1) i oldtiden blanding af guld og soslashlv anv som moslashntshymetal (opr i Lydien omkr 700 f Kr) jf elektrum 2) ty firmanavn for en raeligkke magniumlegeringer med over 90 Mg indeholdende vekslende maeligngder aluminium zink kobber og mangan Anv til flyvemaskiner og automobiler Lign legeringer fremstilles i USA under navnet raquoDowmetallaquo

elektronemission udsendelse af frie elektroner fra gloslashdende metaltraringde e minder om fordampning fra en vaeligdske og vokser ligesom denne staeligrkt med temp For en wolframtraringd med en temp paring 26003 C er e 20 milliampere pr cm2

af traringdens overflade Ved at daeligkke traringshyden med et lag af barium- el strontium oksyd kan opnarings 40-50 gange saring stor e e anv i elektronroslashr i radioteknikken i roslashntgenroslashr og i katodestraringleoscillografen

elektroner (gr elektron rav) negativt elektr partikler med ladningen 1610~J9

coulomb og massen 90 bull 10~28 g e opdagedes foslashrst i form af katodestraringler for hvilke J J Thomson i 1898 ved maringling af afboslashjningen i elektr og magshynetiske felter bestemte hastigheden og forholdet ml ladning og masse e-s ladshyning fandtes 1905 af Millikan som det elektr elementarkvantum hvorefter masshysen tillige kunne bestemmes e udsendes ogsaring som frie partikler fra gloslashdende meshytaller (elektronemission) og som Oslash-parshytikler fra radioaktive stoffer Ved store hastigheder for e har man kunnet paringshyvise at massen vokser som man skulle vente if relativitetsteorien e findes i ethvert atom i et antal som er lig med stoffets atomnummer Som alle materishyelle partikler viser e boslashlgenatur (de-Broglie-boslashlger) hvilket er paringvist ved interferensforsoslashg i krystaller af G P Thomson Davisson og L H Germer (f 1896) i 1927

e lek t ro nkobling en i radio anvoscillashytorkobling hvor elektroden hvorfra svingningerne aftages kun gnm elekshytronstroslashmmen er koblet ti) oscillator-kredsen

e l e k t r o n m i k r o s k o p staeligrkt forstoslashrrenshyde mikroskop hvor afbildningen i stedet for ved lysstraringler foregaringr v hj af elekshytronstraringler i vakuum e der er udviklet i Tyskl og Engl i aringrene efter 1930 er baseret paring at visse elektr og magnet felter kan virke som linser over for elektronstraringler saringledes atelektronstraringler udgaringende fra et punkt af objektet atter kan fokuseres til eet punkt Elektronerne frembringes ved en gloslashdetraringd accelereres ved en hoslashj spaelignding passerer dernaeligst objektet og to elektr el magnet linser der afbilder objektet paring en fot plade Med e har man opnaringet forstoslashrringer paring 25 000 gange og iagttaget partikler ned til 2 x 10~6 mm hvilket er ca 20 gange saring stor oploslashsningsevne som for et saeligdv lysmikroskop Graelignsen for e-s oploslashsshyningsevne saeligttes af elektronernes boslashlgeshynatur e hvis udvikling naeligppe er afshysluttet har allerede faringet bet for bakteshyriologi virusforskning etc Jan 1949-op-stilledes det foslashrste e i Danm paring Bioshyfysisk Inst i Kbh (111 se sp 1105-06)

elektronoptik laeligren om elektroners bevaeliggelse gnm elektr og magnetiske felter der kan virke som linser over for elektronstraringler og derved anv til fokushysering og afbildning som i elektronmikroshyskopet

elektronroslashr faeligllesbetegn for de i elekshytroteknikken anvendte roslashr h vis virkshyning beror paring en elektr stroslashms ledning gnm en udpumpet beholder v hj af ^^Eacutete elektroner e an- ^Hin vendes navnlig i I radioapparater og bull-bull i forstaeligrkere I e JBL-findes en ved elek- AEligm tricitet opvarmet ^ | gjL^ fjjEacutehl katode hvorfra ^|BBr iJBfoV elektronerne ud- P -3K garingr samt en el fl kolde elektroder Elektronroslashr til radio til at opsamle el kontrollere elektronerne I dioden findes kun katoden og en stroslashmmod tagende elektrode anoden Dioden tjener til ensretning idet der ved en vekselspaelignshyding ml katode og anode kun vil garing stroslashm i de halvperioder hvor anoden er positiv Trioden med katode styreshygitter og anode er et alm benyttet forshystaeligrkerroslashr I tetroden findes et skaeligrm-gitter til elektrostatisk afskaeligrmning ml styregitter og anode I pentoden findes

1102 1103 1104

elektronroslashrsregnemaskine 33 elementhuse

Elektronmikroskop

Bestraaiinqs--

Lysmikroskop

Mi krosko lampe

Belys -1 nings bull apparat

Vakuum kassette

Hondensor

Objekt bord

Objektiv

Tuhus

Projektions-linse

Udtraeligk

Kassettt

Elektronmikroskop

yderligere et fanggit ter ml skaeligrm og anode I roslashr med endnu fl elektroder (hexode heptode og oktode) udfoslashres fl forsk funktioner paring een gang Ved direkte opvarmede roslashr sker elektron-afgivelsen fra selve gloslashdetraringden ved indirekte opvarmede roslashr afgives elekshytronerne af en saeligrlig ka tode anbragt isoleret udenom gloslashdetraringden Ved sen-derroslashr for store effekter udgoslashres roslashrets ydervaeligg delvis af den metalliske anode der da kan koslashles v h j af trykluft el koslashlevand

e l e k t r o n r oslash r s r e g n e m a s k i n e s e E N I A C e l e k t r o n s t r aring l e r e t ska rp t afgraelignset

bundt af elektroner der bevaeligger sig i samme retning og med samme hastighed e fremstilledes tidl som katodestraringler men nu altid ved elektronemission fra en gloslashdetraringd e anv i e lektronmikroshyskopet og katodestraringleoscillografen

e l e k t r o n t e o r i e n en teori om elektrishyci tetens opbygning af enkelte smaring elektr part ikler - elektroner - som fremsattes ca 1890 af H A Lorentz Isaeligr lykkedes det med e at forklare Zeeman-effekten og dermed goslashre det sandsynligt at stofshyfernes lysudsendelse skyldes elektroner e for metallerne har ogsaring forklaret mange forhold vedr ledningsevne og elektronshyemission e er viderefoslashrt af den moderne a tomteor i for hvilken den har vaeligret en a r t forloslashber

e l e k t r o n - v o l t fork EV el eV en i atomfysikken anv enhed for energi 1 e er den bevaeliggelsesenergi en elektron faringr ved at gennemloslashbe et spaeligndingsfald paring 1 volt 1 e er lig med 16 x 1 0 ~ u erg Tillige anv enheden million-elektron-volt (MEV) = 106 EV

e l e k t r o o p t i k laeligren om optiske faelignomener foraringrsaget af elektr kraeligfter Herunder hoslashrer Kerr-effekt og Stark-effekt

e I e k t r o o v n e (elektriske) ovne i hvilke varmen frembringes ved omdannelsen af elektr energi de anv i foslashrste linie i elektrometallurgien dog ogsaring i den kern industr i og i laboratorier e udformes som 1) l y s b u e o v n e hvor en flammeshybue dannes ml kulelektroder el ml disse og metalsmel ten 2) i n d u k t i o n s o v n e hvor en pr imaeligrstroslashm (vekselstroslashm) frem-

-skop) appara t

24 1 1 0 5

kalder en sekundaeligrs t roslashm ( indukt ions-s t roslashm) f eks i selve metal let kraftigt nok til a t smelte de t te 3) m o d s t a n d s -o v n e i hvilke s t roslashmmen passerer selve mater ia let el de ts omgivelser Som varmelegeme er ledende mods tands shydygtige materialer velegnet f eks kromshynikkel jern legeret med krom og alumishynium siliciumkarbid el kulstofroslashr el -staelignger (111 se ovne)

e l e k t r o p o s i t i v e el e l e k t r o n e g a t i v e kaldes grundstofferne efter deres tendens til at op t raeligde som positive resp negative ioner idet det dog er relative begreber Metallerne er elektroposit ive i forhold til metalloiderne idet elektroposiviteten aftager i den elektr spaeligndingsraeligkke De mest elektronegative grundstoffer er halogenerne og ilt medens brint er mere elektroposit ivt end mange af metal lerne

e l e k t r o p u n k t u r indst ik i huden af lange naringle som gloslashdes af en diatermi-s t roslashm Anv til fjernelse af f eks vorter smaring modermaeligrker raquooverfloslashdig haringrshyvaeligkstlaquo

e l e k t r o s k o p elektro-til paringvisning af et legemes elektr t i lshys tand e bestaringr som regel af to meget tynde metalfolier (guld el aluminium) som er ophaeligngt paring enden af en meta l shys tang der sidder i en isolerende prop i en lukket beholder Forshybindes metals tangen til et elektr legeme vil guldbladene faring samme slags elektricishyt e t saring at de frastoslashder hinanden og viser et udslag Forsynes e med inddelinger kan det bruges til maringshyling af spaelignding og kaldes da et e lektro-meter

e l e k t r o s t a t i k laeligren om hvilende elek-tr ic i te tsmaeligngder og de kraeligfter der virshyker ml dem og i det omgivende elektr felt Grundlaget for e er Coulombs lov for t i l t raeligkningen ml modsa t t e ladninger

1 1 0 6

og frastoslashdningen ml ensar tede ladninger Af Coulombs lov foslashlger at hvilende elekshytr ici tet paring en leder sidder paring dennes overshyflade De kraeligfter der virker i forsk punk te r af et elektr felt er ligeledes bes temt ved Coulombs lov og beskrives ved det elektr potent ia l Under e hoslashrer elektr fordeling samt lederes kapaci te t for hvilken der gaeliglder relat ionen ladshyning = kapaci te t x spaelignding

e l e k t r o s t a t i s k g e n e r a t o r moderne hoslashjspaeligndingsanlaeligg der er en videreudvikling af elek- J L t r isermaskinen udviklet efter 1930 i USA af d arner ing van de Graaff En e bes taring r af et bredt isolerende baeliglte der loslashber som en rem ml to valser anbragt i s to r afstand lodshyret over hinanden Ved den nederste valse paringfoslashres baeligltet en elektr ladning som a t t e r afgives ved den oslashverste valse til en s to r hul metalkugle som dershyved lades op til en meget hoslashj spaelignding Ved e af meget s tore dimensioner har man opnaringet spaeligndin sfel ger paring 5 millioner vol t ved at bygge en e ind i en lukket jern-beholder der pumpes op til 5-6 a t m t ryk kan dimensionerne reduceres beshytydeligt e anv til accelerering af a t o shymare part ikler til atomsoslashnderdelings forshysoslashg og af elektroner til frembringelse af roslashntgenst raring l ing

e l e k t r o s t r i k t i o n elektro- + lat strictus s t r ammet ) en aeligndring af form og rumshyfang hos visse krystal ler (f eks kvar t s ) foraringrsaget ved et elektr felt D e n modshys a t t e virkning er piezoelektricitet

e l e k t r o s t aring l er s taringl af saeligrlig fin kvali tet -fremstillet i e lektroovn

e l e k t r o t e k n i k e lektr ici tetens anv i tekn Inden for e skelnes ml svagstroslashm-og s taeligrks t roslashmteknik

e l e k t r o t e r a p i elektro- -f- -terapi) beshyhandling af sygdomme med elektrici tet dels indirekte i varmefremkaldende henshysigt (diatermi) dels som direkte elektr i r r i ta t ion ved behandling af lammede muskler og nerver

e l e k t r o t y p i kopiering a f s a t s m m ved gal vano teknik

e l e k t r u m (gr elektron) 1) rav 2)lysegult mineral guld med 2 5 - 2 8 soslashlv

e l e m e n t ( lat elementum g rundbes tandshydel) 1) usammensat led af et hele I oldshytiden a n t o g m a n 4 e jord vand ild luft AEligte ren var et femte e quinta essen-tia hvoraf kvintessens) I kemien kaldshytes grundstoffer for e betegn er nu forshyaeligldet I fy s anv e for galvaniske e Ogshysaring paring andre omraringder tales om e f eks psyk e 2) (oftest flertal) begyndelsesshygrundene i et fag 3) milieu (at vaeligre i sit r e t t e e)

e l e m e n t a r f o r s i k r i n g (efter element) forsikring af t ing mod skade forvoldt dishyrek te ved naturkraeligfter f eks ved hagl-el s tormvejr

e l e m e n t a r p a r t i k l e r (efter element) stoffets mindste dele som ikke har kunshynet deles yderligere e er elektroner po -sitroner protoner og neutroner

e l e m e n t a r aring n d e r (efter element) faeligllesshynavn paring de aringnder der if middelalderlig opfattelse styrede de fire elementer jord luft ild og vand (gnomer sylfer salashymandre undiner)

e l e m e n t h u s e er huse der opsaeligt tes af fashybriksfremstillede grunddele (elementer) Elementernes stoslashrrelse er meget varieshyrende fra vaeliggge paring et par ma helt op til et halvt hus fuldt mon te re t - Den fra middelalderen overleverede byggemaringde oplaeliggning og sammenfoslashjning af et utal smaring murs ten til s tore huse maring efterharingn den vige for mere rationelle metoder og af disse er element metoden een omend endnu ikke fuldt udviklet - Elementerne til e kan fremstilles i fabrikker aringret rund t uafhaeligngigt af vejrliget og da opsaeligtninshygen og samlingen kun tager yderst ringe tid vil et langt s toslashrre an ta l huse kunne bygges pr aringr Da transportudgif terne bl

1 1 0 7

Til tryk juni 1949

element-psykologi

a afhaelignger af vaeliggten skal elementerne vaeligre lette men dog tilstraeligkkeligt modshystandsdygtige og isolerende overfor lyd og varme - I lande med ledigt fabriks-rum efter krigen er det lykkedes at fremshystille e til overkommelige priser I Engshyland dominerer e af staringl og aluminium i Sv No og Fini traelighusene p gr af de resp landes naturlige forudsaeligtninger

element-psykologi (foraeligldet) psyk opshyfattelse if hvilken de sammensatte beshyvidsthedsfaelignomener er dannede af et vist antal enkle og konstante grund elementer

elementaeligr (lat) hvad der vedroslashrer beshygyndelsesgrundene (grundbestandflelene) for en laeligre el faeligrdighed

elementaeligranalyse (lat elementa grund stoffer -r analyse) kvantitativ bestemshymelse af de i et stof indgaringende grundshystoffer Alm om bestemmelse af kulstof brint og kvaeliglstof i org stoffer

elemi el fesina elemi (arab al-lami) betegn for forsk harpikser der alle stammer fra forsk arter af balsamtraelig-fam I frisk tilstand er de bloslashde og klaeligbshyrige gule el groslashnligt hvide og lugter som terpentin og dild De anv som tilshysaeligtning til spritlakker til salver og plastre til trykfarve og fernis

Eleonora kvindenavn deraf afledet Leonora Ellinor Nelly Nora

Eleonora af Aquitanien (1122-1204) fr og eng dronning datter af den sidste hertug af Aquitanien e m Ludvig 7 af Fr 1137-52 forstoslashdt af denne og 1152-89 g m Henrik 2 af England Deltog i 2 korstog 1146

Elers Kollegium [e-] fribolig for 21 alumner (studenter og kandidater) ved Kbhs Univ Stiftet af etatsraringd Joslashrgen Elers (1647-92) indviet 1705

eleudron [-lou-] sulfatiazol et sulfonashymidpraeligparat

Eleusine [elou-] d s s fingerhirse Eleusis [-6u-] (gr Eleusis [aeliglaeligfsis])

oldgr by 22 km VNV f Athen Helligshydommen i E var i oldt hjemsted for Deme terdyrkelsen (eleusinske myshyster ier)

elev (fr elever loslashfte op) person der modshytager undervisning discipel

elevation (lat elevare loslashfte op) oploslashftning den ceremoni at haeligve kalk og disk under indstiftelsesordene i nadverritualet

elevationsvinkel (lat elevare loslashfte op) den vinkel et skydevaringbens kernelinie maring danne med horizontplanet for at projekshytilet kan traeligffe maringlet

elevator (lat elevare loslashfte op) loslashfteappashyrat for personer el gods i reglen indrettet til elektrisk drift idet den delvis kontra-balancerede elevatorstol gnm baeligretovene bevaeligges af et spil som med en snekkeshyudveksling drives af en oftest trykknapshystyret elektromotor Kontaktindretninshyger hindrer bevaeliggelse naringr e-doslashrene ikke er lukkede og hindrer at e garingr for langt i top og bund En fangindretning stopper fald hvis baeligre tovene brister En pashyte rnos ter -e m fl stole bevaeligges mods alm e kontinuerligt Overholdelsen af de for e gaeligldende bestemmelser kontrolshyleres af Arbejds- og Fabriktilsynet

Elevskole Den Dramatiske (Det Kgl Teaters elevskole) oprettedes 1886 med nationalscenens foslashrende kunstnere som laeligrere Fra 1930 under Adam Poulsen betalingsskole med Rob Neiiendam som leder (2aringrig undervisning og eksamen adg efter aringrl optagelsesproslashver i saeligsoshynens sidste maringned) En afd Operaskolen grl 1913 under Karl Mantzius

bullElfelt Ayefoslash(fl903) da kritiker og jourshynalist Bl a essaysaml Den Lykkelige Flugt (1925) og Ti Ar (1942)

elfenben (egl elefantben) benmasse der farings af elefantens stoslashdtaelignder Bestaringr af ben af fin elastisk struktur kan derfor anv til benskaeligrerarbejder o 1 Det meste e kommer fra Afr Ogsaring den uddoslashde mammuts jordfundne stoslashdtaelignder kan levere e der endelig kan farings af flodhesteshytaelignder samt stoslashdtaelignder af narhval og hvalros

elfenbenskarton en fast limet fin karshyton med klang fremstillet ved sammenshylimning af flere lag fint papir Kan vaeligre

m svagt gullig eller blaeligndende hvid Anv til miniaturemaleri visitkort spisekort og kunstblade

Elfenbenskysten fr Cote dIvoire koloshyni i Fr V-Afrika ved Guineabugten 477 000 km2 4 021 000 indb (1945) 9 500 eur (941 Udfoslashrsel af kakao palmekershyner kaffe bomuld bananer og finere traeligshysorter Hovedstad Abidjan Fr kolonishysation fra 1840

elfenbensnoslashdder froslash af elfenbenspalmer (Phytelephas macrocarpa o a) Froslashhvishyden saring haringrd at den anv til drejerarbejder isaeligr til fremstilling af knapper

elfenbenstidsel (lCgtrcium diacantha) har smukke tornede blade med hvide ribshyber Prydplante i haver

Elfsborg aeligldre stavemaringde for Alvsborg Sv Elfsborgs losen Efter Knaringred-freden 1613 holdt Danm Elfsborg Svs eneste punkt ved Kattegat besat indtil Sv betalte 1 mill rigsdaler Til Chr 4s aeligrgrelse lykkedes det Gustav Adolf ved store ofre at overholde betalingsshyvilkaringrene

elg opr no betegn for elsdyr Elgar faeliglgs] Edward (1857-1934) eng

komponist 1905 knyttet til univ i Birshymingham Med korvaeligrket Gerontiusy

Droslashm (1900) placerede han sig som en af sin samtids store kat komp Endv bl a 2 symfonier violinkoncert violoncelkonshycert militaeligrmarcherne Pomp andCircum-stance (1901-10) orkestervaeligrket Fal-staff (1913) kantater korvaeligrker kamshymermusik Salut d ArTtour for violin og klaver (op 12) og sange

Elgeseter [aeliglgasetar] augustinerkloster ved Trondheim grl 1070 Her indeshybraeligndte birkebeinerne 1240 Skule Jarl

El Ghor Jordans dal (Palaeligstina) elghund kortharingret spidshund Anv til

elgjagt Elgin Marbles [aeliglgin mablz] (eng mar-

bles marmorkunstvaeligrker) antikke marshymorskulpturer omfattende vaeligsentlige dele af Parthenons Erechtheions og Nikeshytemplets skulpturudsmykning Samlet og foslashrt t Engl (1803-12) af Lord Thomas Bruce Elgin (1766-1841) eng gesandt i Konstantinopel Nu i British Museum

Elgon Mount [maunt aeliglgaringn] udslukt vulkankegle paring graelignsen ml Uganda og Kenya Afr 4321 m

Elgstrom [aeligljstroslashm] Anna Lenah (f 1884) sv forfatterinde Har skrevet handshylingsmaeligttede romaner og noveller med soc tendens Stjaringrnan varingrs namn ar Mai-oV (1915 da Naringr Liljerne Blomstrer 1917) Modrar (1917 da 1919)

Elgstrom [aeligljstroslashm] Ossian (f 1883) sv maler og forfatter har bl a til ill med saeligrpraeligget humor og fantasi benytshytet lappiske og eskimoiske sagnmotiver

Elgaard Niels (f 1879) da venstrepolitishyker folketingsm fra 1924 Medl af fi-nansudv 1939 trafikmin under Scaveshynius 1942-43 under Knud Kristensen 1945-47

Eli (hebr min Gud) praeligst ved helligshydommen i Silo hvor Jahves ark stod i dommertiden E-s slaeliggt mistede sin be-tydn da Salomo afsatte Ebjatar

El iade se Heliade Elias israel profet der optraringdte ca 850

f Kr mod kong Akab og dronning Jesashybel som protegerede baalkulten Efter en trearingrig toslashrke som E havde forudsagt kom det til en styrkeproslashve paring Karmels Bjerg hvor E sejrede Mod slutn af sin virksomhed udnaeligvnte han Elisa til sin efterfoslashlger I sen joslashdedommen ventede man at E skulle komme igen som forshyloslashber for Messias

Elias Nicolaes (ca 1587-cal656) holl maler Virksom i Amsterdam som porshytraeligtmaler Fl skyttebilleder i Rijksmus Amsterdam 3 portraeligtter paring kunstmus Kbh

Elias Levita (1468-1549) joslashd sprogshylaeligrd forf til en hebr gramm og arbejder over massoreternes tekst

elidere (lat udstoslashde) gramm bevirke elision

Eli Eli lema sabaktani aramaeligisk gengivelse af Davids Salmer 22 2a raquoMin Gud minGud hvorfor har du forladt miglaquo udtalt af Jesus paring korset

Elisabeth

Elie(sen) Paulus se Helgesen Paulus EHezer [-s-] navn paring Abrahams tjener

som skulle arve ham hvis han doslashde barn loslashs (1 Mos 15 2)

eligerede borgere (lateligere udvaeliglge) i 18 aringrh udvalg af borgere som deltog i byens styrelse ved siden af magistraten 1837 afloslashst af borgerrepraeligsentantskaber der 1868 erstattedes af byraringd

Elihu hebr navn E-s ta ler er en del af Jobs Bog (kap 32-37)

eliksir (arab el iksir pulveret) tidl farshymaceutisk betegn for bl a visse spirishytuoslashse el vandige udtraeligk af plantestoffer

elimination (e + lat limen taeligrskel) bortshyskaffelse mat Dersom man har forelagt fl ligninger med fl ubekendte kan man ved forsk metoder bortskaffe nogle af de ubeshykendte saringledes at man faringr faeligrre ligninger med faeligrre ubekendte Denne proces kalshydes e

eliminere (e- 4- lat limen taeligrskel) udshyjage bortfjerne skaffe til side

Elin EHine nord kvindenavn hoslashrer sammen med Ellen

elinvar (eng elasticiiy elasticitet + invashyriable uforanderlig) nikkelkromstaringl med ca 36 Ni og 12 Cr

Eliot [aeligljat] George pseud f Mary Ann Evans (1819-80) eng romanforfatterinde Blev allerede som ung fritaelignker og overshysatte Strauss Das Leben Jesu (1846) E er Engls betydeligste romanforfinde Kendest er Adam Bede (1859 da 1860) The Milt on the Floss (1860 da Mailen v Floss 1877) og Silas Marner (1861 da 1863) der alle bygger paring barndomserinshydringer De senere romaner er tungere og mere filos E-s metode er en realistisk skildring af dagliglivet og en psyk redeshygoslashrelse f personernes moralske udvikl Har oslashvet stor indflydelse f eks paring Mere-dith og Hardy

Eliot [aeligljat] John (1592-1632) eng poshylitiker Puritaner leder af parlaments-oppositionen mod Karl 1 isaeligr 1628-29 understregede skarpt Underhusets ret Faeligngslet d i Tower

Eliot [aeligljat] John (1604-1690) puritansk englaelignder som i Nordamer blev den foslashrste indianermissionaeligr

Eliot [aeligljat] Thomas Stearns (f 1888) arner foslashdt eng digter og kritiker Stushyderede filosofi klassisk og orient litt og filologi ved Harvard Sorbonne og Oxshyford univ 1927 blev E eng statsborger og tilsluttede sig sm aringr den anglo-kat kirke Sin produktion beg E med desilshylusionerede refleksionsmaeligttede digte rige paring realistiske billeder og laeligrde kraeligshyvende allusioner Prufrock and Other Observations (1917) The Waste Land (1922 da Oslashdemarken 1948) Rel nyorienshytering praeligger arb efter 1927 dramerne Murder in the Cathedra (1934) om Thoshymas Becket og The Family Reunion (1939) digtsaml Four Quartets (1943) og afhandl The Idea of a Christian Society (1939 da 1948) Klassisk smag og sans for litt tradition kendetegner essaysaml bl a Homage to John Dryden (1924) The Use of Poetry and the Vse of Criticism (1933) og Elizabethan Essays (1934) Noshybelprisen 1948 (Portraeligt sp 1111)

Elis gr landskab paring NV-Peloponnes nu prov Eleia [ilia] (2147 km2 149 000 indb (1938) Hovedstad Pyrgos)

E l isa Elias arvtager til profetvaeligrdigshyheden var leder af et profetsamfund (o 850 f Kr) og stod bag Jehus revolution der medfoslashrte omridernes undergang (s v 2 Kg 2-9)

Elisabeth bibelsk kvindenavn bl a Johannes Doslashbers moder omtalt Luk 1 Alm forkortelser Elsebe(t) Elisa Else og Lisbet Lise (Lis)

Elisabeth (1501-26) da dronning Soslashster tit Karl 5 af Habsburg aeliggtede 1515 Christian 2 af Danm som E fulgte i landflygtighed 1523 og stoslashttede m stor hengivenhed Gik i udlandet over til Luthers laeligre (Portraeligt sp 1111)

Elisabeth (f 1936) da prinsesse datter af prins Knud

Elisabeth (eng Eizabeth [Viizobsp]) (1533 -1603) eng regerende dronning 1558-1603 datter af Henrik 8 og Anna Boleyn Indfoslashrte anglikansk kirke 1559 Kato-

I I 0 8 H 0 9 I I 1 0

Elisabeth ^Pj ellipsograf

eliekors magisk kors der vaeligrner mod onde magter

ellekrager (Coraciae) fugleorden beslaeligg tet m isfugle Allikestore oftest blaring rushyger i hule traeliger udbredt i den gi verden Den europaeligiske e (Coracias garrula) nu og da paring traeligk i Danm har tidl ynglet i den ostl del af Danm

T S Eliot Elisabeth af Danm Elisabeth afEngl Prinsesse Elisabeth

likkerne bestred E-s legitime foslashdsel og ansaring Marie Stuart for retmaeligssig arving 1568 lod E den fra Skod flygtede Marie internere Udenrigspolit forstod raquojomfru-dronningenlaquo at benytte sig af sine mange fyrstelige bejlere bl a Filip 2 af Spanien mens yndlinge (Leicester Essex) havde hendes gunst Da Marie Stuart henretteshydes 1587 lystes E i band og Filip 2 udshysendte sin raquoUovervindelige Armadalaquo hvis nederlag 1588 fastslog Engls stor-magtsstilling Handel og industri fik stort opsving under E staeligrkt reguleret af staten (statuteof apprentices 1563 m m) der ligeledes soslashgte at afboslashde soc vanske-Hgh v fattiglov (1601 isaeligr) Den elisashybethanske tid anses for en stor tid i Engls hist De store resultater skyldes ikke alene E men ogsaring fremragende statsmaelignd som Burghley (Portraeligt)

Elisabeth (eng Elizabeth [Vlizsbsp]) (f 1900) eng dronning opr Lady E Angela

Marguerite Bowes-Lyon 1923 g m hershytug Albert af York (1936 Kong Georg 6)

Elisabeth (eng Elizabeth [iIizabagt])raquo Alexandra Mary (f 21 4 1926) eng tronarving aeligldste datter af Georg 6 18 aringr gi medl af statsraringdet (som regerer i kongens fravaeligrelse) 20 11 1947 g m loslashjtnant Philip Mountbatten (nu hertug af Edinburgh) Foslashdte 14 11 1948 prins Charles (Portraeligt)

Elisabeth (rum Elisabeta) (1843-1916) rum dronning g m Karl 1 Opr prinshysesse af Wied-Neuwied Skrev under navshynet Carmen Sylva romaner og digte

Elisabeth (russ Jelizalveta) (1709-62) russ kejserinde 1741-62 datter af Peter d Stog Katarina 1 Fik magten ved kup Mod Preussen i Syvaringrskrigen Videre-foslashrteibegfaderens reformpolit Grluniv i Moskva og kunstakad i St Petersborg

Elisabeth af Valois (1545-68) (sp Isabel) sp dronning Datter af Henrik 2 af Fr 1559 g m Filip 2 af Sparingn havde foslashrst vaeligret forlovet m Filips soslashn Carlos

Elisabeth (Farnese) (1692-1766) sp dronning datter af hertug Odoardo 2 af Parma AEliggtede 1714 Filip 5 af Sparingn tog selv magten s m sin raringdgiver Albe-roni Foslashrte reformpolitik styrtede Sparingn ud i serie krige for at forsyne sine boslashrn m ital fyrstendoslashmmer Mistede indflyshydelse efter 1746

Elisabeth (1837-98) oslashstr kejserinde 1854 g m Franz Joseph 1 Myrdet i Geneve af ital anarkist Luccheni

Elisabeth den Hellige (1207-31) datshyter af Andreas 2 af Ungarn g m landshygreven af Thuringen helgenkaringret 1235

Elisabeth Charlotte kaldet Liselotte (1652-1722) datter af kurfyrst Karl Ludshyvig af Pfalz 1671 g m Ludvig 14s broshyder Filip af Orleans Har i sine mange breve til hjemmet givet en livlig men fjendtlig skildring af Versailles-hoffet (Udvalg af breve udg paring da 1945)

Elisabeth-sti l tidl eng renaeligssancestil fra dronning Elisabeths tid Forbinder gotiske former med renaeligssanceelementer udfolder sig isaeligr i slots- og herregaringrds-arkitektur

Elisabeth-soslashstrene fi kat ordener og samfund fra 14 17 og 19 aringrh med sygeshypleje som opgave (i Kbh St Elisabeths Hospital) E l i sabe thforen ingerne har samme opgave men medl aflaeliggger ikke loslashfter

EacuteHsabethville [elizabaeligtvil] hovedstad i Katanga-distr i det sydl Belg Congo 67 400 indb (1946) deraf 5200 hvide Tilshysluttet S-Afrs banenet

elision (lat elisio udstoslashdelse) gramm

24 I I I I

bortfald af den ene af to sammenstoslashdende vokaler som i fr cest af ce est

e l iske skole filos skole stiftet af Fai-don (399 f Kr) i dennes foslashdeby Elis senere flyttet til Eretria

Elista tidl navn paring byen Stepnoj i Sovj elite (fr af lat eligere udvaeliglge) det bedshy

ste de udvalgte de dygtigste eliteplanter udvalgte enkeltplanter til

foraeligdling elitestambog off stambog for eliten af

avlsdyr elithyran hormonpraeligparat af skjoldshy

bruskkirtel Elizabeth [ilizabagt] ves ti industriforshy

stad til New York i staten New Jersey 110 000 indb (1940)

Eliaelig Paulus Povl Helgesens lat navn Elkan Sophie (1853-1921) sv forfattershy

inde Skrev hist romaner praeligget af bet kundskaber og psyk skarpsind Isaeligr kendt Konungen en sannsaga (1906) om Gustaf 4

elkesaitter joslashd-kr sekt fra 2-3 aringrh lagde vaeliggt paring rituelle tvaeligtninger og gav sig af med astrologiske spekulationer

Elkjaeligr [-kaeligr] Lis (Elizabeth) (f 1906) da forfatterinde Romaner Jeg Tror Ikke paring Jer (1939) og Manden der Aldrig Traringdte paring noget Levende (1944)

Elkjaeligr [-kaeligr] Sigurd (f 1885) da forshyfatter En vaeligrdifuld og omfangsrig folkeshylig produktion isaeligr kendt er trilogien Mellem Hav og Fjord mdash Et Muldskud i Havet - Landfast (1936-38)

Elkaeligr Soslashnder hovedgaringrd N f Noslashrreshysundby har bl a tilhoslashrt den bekendte kvaeliggopdraeligtter Harald Branth (d 1915)

ell [aeligl] (eng alen) lidet brugt eng laeligngdeshymaringl for klaeligde = 45 inches bull= J 143 m

Ella konge i Northumberland draeligbte Regnar Lodbrog men faldt mod hans soslashnner 867

Ella-oslash lille oslash i Kong Oscars Fjord V f Traill 0 (Oslashstgroslashnl) Station for da videnshyskabelige ekspeditioner Radiostation

Elle aeligldre preuss og oslashstr laeligngdemaringl (alen) henh 66694 og 77756 cm

elledans-bruskhat (Marasmius caryo-lphylleus) art af bladhatte en 4-7 cm hoslashj svamp med 2-5 cm bred roslashdlig-lysshybrun hat 1 toslashr tilstand dufter svampen naeligrmest som kryddernelliker Spiselig Alm i Danm paring aringbne steder ml graeligs flokkevis og tit dannende hekseringe

eliefolk d s s elverfolk Ellegaard France (f 1913) da pianistshy

inde Datter af Th E Udd 1922-32 paring konservatoriet i Paris Deb 1927 i Kbh Turneer i Eur og Amer

Ellegaard Thorvald (i 1877) da cykle-rytter Verdensmester i sprint 1901-02-03 -06-08 og -11

Ellehammer Jacob Christian (1871-1946) da opfinder og fabrikant Foretog 12 9 1906 den foslashrste flyvning i Eur Saringvel flyvemaskine som motor (en 5-cy-lindret stjernemotor den foslashrste i sin art) var E-s egen konstruktion 1912 byggede E en helikopter der kunne loslashfte sig ved egen motorkraft med een person ombord E konstruerede 1896 den foslashrste da motor-cykle og har gjort talr andre opfindelser (Portraeligt sp 1114)

Elleholm sv Herregaringrd V f Karlskrona tilhoslashrte en aringrraeligkke foslashr 1875 grevinde Danner Bygn fra 1730

Ellekilde Hans (f 1891) da folkemindeshyforsker arkivar i Da Folkemindesamshyling har bl a udg Vore Da Folkeeventyr (1928) og Nordens Gudeverden (1926 tf) der delvis bygger paring manuskript af A Olrik

I I I 2

Ellekrage

Ellemandsbjaeligrg hoslashjeste punkt paring Helgenaeligs (99 m)

Ellen nord kvindenavn af gr Helena AEligldre form El(l)ine Hertil hoslashrer Elna Ella og Elin (sv)

Elleore lille da oslash 4 km N f Roskilde Paring E lod Ole Olsen optage en loslashvejagt-film (1907) der vakte livlige protester i Danm men fik stor succes ogsaring i udi

Ellermann Vilhelm (1871-1924) da laeligge fra 1914 prof i ret smed ved Kbhs Univ Kendt for sine arbejder over leukaeligmi

e l ieskaringl skaringlformede fordybninger i sten hvori man maringske i oldtiden har ofret I sv og bornh folketro knaeligskallen af boslashrn der er doslashde ved en ulykkeshaeligndelse Disse e anv som drikkebaeliggre ved kildeshybesoslashg

EUesmereland [aeliglzmir-] den nordligste af de canadiske polaroslasher i Franklin-tershyritoriet 194 306 km2 (som England og Skotland) 3 km hoslashj delvis nediset

elle tunger tungeformede misdannelser paring raklerne af el Skyldes en saeligkspore-svamp

elleve-reglen (mat) Et helt tal er deleshyligt med 11 dersom summen af hvert anshydet ciffer minus summen af de oslashvrige cifre er delelig med 11

El l ice-oslasherne [aelighs] brit oslasher i Stillehashyvet 6-10deg s br 37 km3 3500 indb (1945) Koraloslasher paring 5-6000 m dybde

Elling Christian (f 1901) da kunsthistoshyriker prof v Kbhs Univ 1939 Kernen i E-s omfangsrige forfskab udgoslashr hans arkit hist arbejder bl a Da Herregaringrde (1942) Da Borgerhuse (1943) Det Klasshysiske Kbh (1944) (Portraeligt sp 1114)

Ellinger Heinrich Oscar Giinther (1857-1947) da fysiker og kons politiker 1887-1926 laeligrer i fysik ved Landbohoslashjshyskolen fra 1895 prof 1916-28 direktoslashr for Landbohoslashjskolen som han skaffede store udvidelser Folketingsmand 1898mdash 1901 og 1903-18 landstingsmand 1921-32 (Portraeligt sp 1115)

Ellington [aeligb^Unl Duke (Edward Kennedy) (f 1899) arner jazzdirigent og komponist (neger) Er i sin jazzstil paringshyvirket af Stravinskij og Ravel (Portraeligt sp 1115)

Elliot [aeligljat] Walter (f 1888) brit polishytiker Kons underhusmedl 1918-23 1924-45 1932-36 land brugs min soslashgte at oslashge den eng landbrugsproduktion Sundhedsmin 1938-40

e l l ipse (gr eacutelleipsis mangel) 1) sprogv udeladelse af ord eller laeligngere saeligtningsshyled f eks raquogaring i det kongeligelaquo (nemlig teater) 2) mat en lukket plan kurve som

o

frembringes af et punkt P hvis afstande PF og PFi fra to faste punkter F og Fy (braeligndpunkterne) har en konstant sum e har to symmetriakser nemlig linien AB gnm braeligndpunkterne (storaksen) og linien CD vinkelret paring midten af FFt (lilleaksen)

ellipsograf (ellipse - + -graf) et apparat med hvilket man kan tegne en ellipse

I H 3

ellipsoide 3 Eister

C Eliehammer Chr Elling H O G Ellinger Duke Ellington

ellipsoide (ellipse- + -otd) maten lukket flade i hvilken alle plane snit er ellipser specielt cirkler En omdrejnings-e fremshy

kommer ved drejning af en ellipse omshykring en af dens akser

ellipsoide international en omdrejshyningsellipsoide der er en god tilnaeligrmelse for sfaeligroiden der atter er en god tilnaeligrshymelse for selve geoiden den mat jordovershyflade e benyttes ved beregning af geod net idet der for de forsk breddegraderer udregnet noslashjagtige tabeller over jord-krumning osv e er fastlagt ved Jordens aeligkvatorradius 6 378 388 m og fladtryk-ningen 1fWJ

e l l ipt i sk sprogv med udeladelse (elshylipse) mat af form som en ellipse

elliptiske funktioner Integraler i hvilke kvadratroden af et polynomium af 3 el 4 grad indgaringr kaldes elliptiske integraler (Navnet skyldes at bestemshymelsen af ellipsens laeligngde foslashrer tii et saringdant integral) Disse integralers omshyvendte funktioner kaldes e

Ellis [ltaeliglis] Havelock (1859-1939) eng kritiker og filos-psyk forfatter Har isaeligr studeret koslashnslivets biol og psyk og bl a skr Psychohgy of Sex (1933)

Ellis Island [aeliglisaitand] oslash i New Yorks yderhavn benyttes til karantaelignestation

Ellora (eng [aeliglours]) ind Verul By i

Ellora Huletempel med statue af Indra

NV-Hyderaringbad Indien beroslashmt for sine i klipperne udhuggede templerfra 8-9 aringrh

Ellsworth [aeligizwsrH Lincoln (f 1880) US A-opdagelses rejsende deltog i Amund-sens nordpolsekspeditioner 1925-26 Antshyarktis-eks ped 1931 og 1935

Ellsworth Land [aeliglzwari] del af Vest-Antarktis ml 80deg og 120deg v lgdoverfloslashjet af E 1935

elm (HJlmus) slaeliggt af e-fam traeliger med skaeligve takkede blade Blomster uanselige oftest tvekoslashnnede smaring kuglerunde stanshyde Blomstrer foslashr loslashvshyspring Frugten en vinget noslashd 26 arter 3 i Danm Skov e (U glabra) har bladeshyne paring oversiden staeligrkt

ru froslashet midt i de ovale vingefrugter (raquomannalaquo) Veddet vaeligrdifuldt anv til moslashbler Vildtvoksende i da skove alm plantet ved byer og langs landeveje Park-e (U campestris) og skaeligrm-e (U laevis) er hist og her plantet den foslashrshyste tillige vildtvoksende enkelte steder i Danm (jfr e-syge)

bullElman Mischa (f 1891) russ-amer violinvirtuos Elev af Leopold Auer Optraringdte 1 gang 5 aringr gi

Elznar fot tessar spec konstrueret for Leica

elmesyge foraringrsages af en kernesvamp (Ceratostomella ulmi) e optraeligder epideshymisk paring elmetraeliger som draeligbes efter korshytere el laeligngere tid Symptomer en for svag loslashvbesaeligtning og et for tidligt loslashvshyfald undertiden en nedvisning af hele grensystemer De alm dyrkede elmeshyarter er staeligrkt modtagelige smitstoffet spredes isaeligr med barkbiller e har opshytraringdt meget oslashdelaeligggende i V-Eur I Danm endnu ikke konstateret angreb Ifoslashlge en bekendtgoslashrelse fra 1929 er det forbudt at indfoslashre elmearter til Danm

Elmgren John (f 1904) sv psykolog Har isaeligr dyrket paeligdagogisk psyk og bl a skr Minnets funktion struktur och utveckling (1934)

Elmore-roslashr [aeliglmaring-] elektrolytisk udshyfaeligldede kobberroslashr

Elmquist [-mkv-] Aage Ludvig folberg (f 1888) da politiker Landsretssagfoslashrer forsikrings direktoslashr 1915-17 form f Venstres Ungdom folketingsmand 1927-32 landstingsm fra 1939 Justitsmin 1945-47

Elmquist [-mkv-] Adolph Frederik (1788-1868) da boghandler Aringbnede 1810 Aringrhus foslashrste boghandel 1811-66 redaktoslashr af Aringrhuus Stiftstidende og 1818-33 og 1839-40 udgiver af raquoLaeligsefrugterlaquo hvis formaringl var at vaeligkke almuens laeligseshylyst og hvortil Blicher skrev talrige bishydrag

Elmquist [-mkv-] Carl Johan (f 1911) da kritiker Knyttet til raquoPolitikenlaquo siden 1942 med fr litt som saeligromraringde

Elmshorn ty by i Holsten 22 000 indb (1939) Laeligder- og tekstilindustri handel m landbrugsprodukter m v

elms-ild el skt elmsild elektr lysbuske som undertiden straringler ud fra spidse fremspringende genstande Hyppigst i hoslashjlande

eacuteloge [eb3] (fr) lovtale isaeligr brugt om saringdanne i det 17 og 18 aringrhs Frankr alm biografier hvis maringl var den biograferedes pris under en elegant form i oslashvrigt efter antikt moslashnster

elogium (lat) 1) sentens 2) indskrift isaeligr gravskrift m opregning af haeligdersshytitler o 1 spec mindetale over akademishymedlem

Elohim hebr betegn for Gud el overshysanselige vaeligsener (sprogligt beslaeliggtet m El og Allah) Ordet er efter formen flertal men kan bruges om Israels gud med el uden den best art

e l o h i s t e n et af de kildeskrifter som tilshyhaeligngerne af kildehypotesen har villet udshyskille i Moseboslashgerne og evt de foslashlg hist boslashger e har navn efter gudsnavnet Elohim der anvendes i dette kildeskrift

elokvens (lat) veltalenhed elon arner betegn f metol elongation (lat hngus lang) astron

laeligngdeforskellen (vinkelafstanden) ml en planet og Solen 2) fys et svingende legemes oslashjeblikkelige udslag fra hvile-stillingen

eloxal-metode el eloxering (af elektr

oydation af auminium) overfladebeshyhandling af aluminium ved elektrolytisk (anodisk) iltning Det fremkomne meget haringrde og slidfaste oksydlag foroslashger metalshylets varmeudstraringling virker^ elektrisk isolerende og er et godt grundlag for farshyver og lakker

El Paso [aeliglparingso] by i Texas USA 97 000 indb (1940) ved Rio Grande over for Ciudad Juaringrez i Mexico

El Qoseir [aeliglkrosaeligir] by i AEliggypten ved Det Roslashde Hav havneby og endestation for jernbane til Nilbanen Vigtig militaeligrshyhavn under 2 Verdenskrig hvor den afshylastede Alexandria Suez og Port Said

El Quds [(i)l-udas] arab navn paring Jerusashylem

elritse (Phoxinus phoxinus) lille langshy

strakt smaringskaeligllet karpefisk alm i baeligkke og aringer

Elsass Kirsten (f Nellemose soslashster til Karin N) (f 1911) da danserinde Udd ved Den Kgl Ballet solodanserinde 1942

Elsass-Lothringen [-zaslotrigt7an] ty navn paring Alsace-Lorraine

elsdyr (Alces lalces) den stoslashrste hjort naeligsten 2 m hoslashj stort skovlformet gevir

i|

Elsdyr (tyr)

hoslashje lemmer haeligngende mule udbredt paring den nordl halvkugle Ret alm i hele Sv 2-3 indvandret til Nordsjaeliglland her fredet i henh til reservatloven

elsdyrantilope d s s eland Else da kvindenavn af Elisabeth Elsehoved pynt 11 km NOslash f Svendshy

borg fyr Eisene [aeliglsana] flamsk navn paring Ixelles

(Belgien) Elsevier anden stavemaringde for Elzevier Elsheimer [-haimar] Adam (1578-1610)

ty maler og raderer Laeligngere ophold i Ital under paringvirkning af A Carracci Har malet landskaber oftest i smaring forshymater og figurbilleder bl a indendoslashrs-scener ved kunstigt lys Hovedrepr for landskabsidyllen Fik bet for Remshybrandt

Elsholtzia (efter ty laeligge og bot Els holtz (d 1688)) kryddermynte

Eiskamp [aeliglskamp] Max (1862-1931) belg digter skrev isaeligr rel poesi

elskovshof (tyMinnehof fr cour damour) en slags forsamlinger el domstole der i middelalderens Frankr skal have haft til opgave at doslashmme i kaeligrlighedssager Det er dog et sposlashrgsmaringl om e har eksisteret uden i digtningen

elskovsmiddel magisk middel til at fremtvinge elskov Som e kender folkeshytroen dels kropslige bestanddele (blod haringr negle spyt osv) dels dyre- og plantedele (aeligbler dueblod tudseben osv) som den attraringede person ved list bringes til at spise el drikke En anden gruppe af e omfatter bl a talismaner og runeristede genstande

Elssler Fanny (1810-84) oslashstr dansershyinde Bl de stoslashrste navne i Eur og USA i den romantiske periode

Eister to ty floder 1) Schwarze E 211 km 1 biflod til Elben 2) Weisse E 195 km 1 biflod til Saale

Eister Kristian Mandrup (1841-81) no forfatter Opnaringede efter lang kunstnerisk

I I I 4 I J I 5 I I l 6

Eister

kamp sen delvis posthum beroslashmmelse ved de fine Turgenjev-paringvirkede romashyner Tora Trondal (1879) Farlige Folk (1881)

Eister Kristian (den yngre) (1881-1947) no forfatter Soslashn af K M E har udg fl romaner bl a Min bror Harris (1917) Av skyggernes slekt (1919) Bonde Veirskjaeligg (1933) essaysaml og no litt hist 1-6 (2 udg 1934-35)

bullElster-Gebirge 751 m h ty Bjergparti ml Erzgebirge og Fichtelgebirge

ELT (fork f eng European letter telegram) brevtelegram til Eur og N-Afr

El ton Soslashen saltsoslash i Sovj NOslash f Stalinshygrad 230 km2 05 m dyb

elu adj elvisk glt httsprog fra oslashen Ceylon beslaeliggtet med sanskrit

e lu vium (lat eluere udvaske) geol ved forvitring dannede loslashse masser der ikke er transporterede (ligger paring primaeligrt leje) (eks laterit)

elv (sv alv) no og sv betegn for stoslashrre vandloslashb (i No og Sv) paring da isaeligr brugt om vandloslashb m hurtigt fald

Elved garingr d hovedgaringrd S f Bogense Fra 1745 i slaeliggten Vedel-Simonsens og Weshydel-Heinens eje Bygn fra 1721

elverfolk el ellefolk (no alvefolk sv alvor) i folketroen navn paring en gruppe nashyturvaeligsener der har varierende opholdsshysted I Danm og Sv bor de saeligrlig i skoshyvene i No paring bjergvidderne e sammenshyblandes ofte med andre overnaturlige vaeligsener hvorved en karakteristik vanshyskeliggoslashres De menes at kunne fremkalde sygdom af forsk karakter elverskud og elverblaeligst der goslashr menneskene vanvitshytige (elleskudte) De narrer folk til at garing vild lokker jaeliggere kulsviere og saeligter-piger til erotiske forb Samtidig er de hjaeliglpsomme skaffer jaeliggeren vildt hjaeliglshyper kulsvieren at holde vagt ved milerne En saeligrlig da forestilling er e-s taringgedans e omtales bl a i folkeviserne raquoElverhoslashjlaquo og raquoElverskudlaquo

e lve rhoslash j bolig for elverfolk - Litt da middelalderlig tryllevise og et paring hertil graelignsende folkesagn o a overleveringer grundet festspil af J L Heiberg (1828) med musik af Kuhlau

e lverskud sygdom der stammer fra elshyverfolket - Litt da middelalderlig tryllevise med ulykkelig udgang omshyformning af en fr vise Grundlag baringde for Goethes digt raquoErlkdniglaquo (ca 1780) og for N W Gades dram koncertvaeligrk raquoElvershyskudlaquo (vaeligsentlig til tekst af C K F Molbech) (1853)

E lverum [aeliglvrom] no stationsby i Oslashsterdalen 3400 indb (1930) Stortings-moslashde i E 9 4 1940 gav den no regering saeligrlige fuldmagter Oslashdelagt ved krigsshyhandlinger 11 4 erobret af tyskerne 19 4 1940

Elvestad [-sta] Sven (1884-1934) no forfatter Udg under pseud Stein Rivershyton talr rent underholdende kriminalshyromaner hoslashjere litt sigte har de psyk romaner Angsten (1910) De fortaptes hus (1912)

Ely [iti] ng by NNOslash f Cambridge 8900 indb (1948) Praeliggtig domkirke fra 11 aringrh E er hovedby for et saeligrligt dishystrikt inden for Cambridges hire Isle of Ely [ailaviii]

Eacutelyseacutee (Palais de 1) [palaelig da lelize] palaelig ved Champs Eacutelyseacutees Paris opfoslashrt 1718 efter tegn af Claude Mol(l)et (d 1742) har vaeligret residens for bl a Madame de Pompadour Napoleon 1 (1815) og Frankrs praeligsidenter (1848-52 og siden 1873)

EIysion (lat Elysium) i gr rel et saligt land opholdssted for guders menneskeshylige slaeliggtninge og for retfaeligrdige afdoslashde mods Erebos

Elzevier [aeliglzavir] hoil boghandler- og bogtrykkerfam Isaak E (1596-1651) grl 1617 trykkeri i Leiden Efter ham foslashrte onkelen Bonaven tu ra E (1583-1652) og efter ham broderen Abraham E (1592-1652) trykkeriet videre De speshycialiserede sig i boslashger i smaring formater udshyfoslashrt i en klar typografi og - hvad der denshygang var opsigtsvaeligkkende - til billige priser Bekendte er saringledes udg af Caeligsar og Plinius fra 1635 og Vergil fra 1636

$21

e lae agnus (gr elaia oliventraelig + hagnos hellig) soslashlvblad

E m kern tegn for emanation emai l b run [emajbro] (fr brunemaille)

en middelalderlig teknik^ hvorved kob-berblade brunedes med varm linolie efter afkoslashlingen fremskrabedes de forud forshygyldte ornamenter der saringledes stod lyse paring moslashrk bund Teknikken er bl a anv paring de raquogyldne altrelaquo fra Odder og Lis-bjaeligrg udf ml 1150 og 1250 i romansk stil nu paring Nat-Mus

emai l le [emaljaKfrXetletflydende glas der smeltes paring metalgenstande til beskytshytelse el forsiring tekn saeligrligt anv er emaillering af jernblik- el stoslashbejernsgen-stande (kar roslashr o a) For at opnaring et tilshystraeligkkeligt vedhaeligftende og samtidig smukt e-lag maring der i reglen paringfoslashres to

Relikvieskrin Limoges ca 1200

lag e af hvilke det foslashrste (grundglasuren) skal haeligfte godt til metallet og have naeligr den samme varmeudvidelse mens det naeligste lag daeligk-e skal vaeligre uigennemsigshytigt (opakt) hvidt el farvet og i oslashvr modstandsdygtigt over for ydre paringvirkshyninger Ved emai l ler ing af genstande af jernblik (staringlplade) foretages foslashrst en rensning (bejtsning) med fortyndet svovlsyre efter syrens neutralisering og toslashrring paringfoslashres den fintformalede e-masse opslaeligmmet i vand ved dypning el paring-sproslashjtning e toslashrres og paringsmeltes i en muffelovn evt kontinuerligt i en kanal ovn (ved 8-900deg G) Ved paringforing af daeligk-e gentages de sidste operationer

Skaringl med emaillemaleri Limoges 1552

e - raringmate r i a l e rne kan vaeligre feldspat boraks kvarts natriumkarbonat og -nitrat flusspat til grund-e anv desuden kobolt- og nikkeloksyd og til daeligk-e der skal vaeligre mere letsmeltelig og uigennemshysigtig kryolit og antimonoksyd Massen formales blandes og smeltes i digel- el herdovn nu oftest i oliefyret roterovn ved 12-1300deg C og loslashber derefter i koldt vand hvorved der fremkommer en saringk fritte som varingdformales i kuglemoslashller og tilsaeligttes ler som bindemiddel og evt tinoksyd som raquotrybningslaquomiddel (ty triiben goslashre uigennemsigtig) Der farings let-smeltelig e ved tilsaeligtning af blyforb disse maring paring gr af deres giftighed ikke benyttes til emai l lerede kar osv til levnedsmiddelbehandling Ved anvenshydelse bl a af et hoslashjt kiselsyreindhold kan farings saeligrlig syrefast e

I Oslashstasien bragtes emai l lekuns ten tidligt til stor fuldkommenhed I eur kunstharingndvaeligrk har emailleringen vaeligret anv siden folkevandringstiden og dyrket

embede

indtil baroktiden Fra Byzans kendes arshybejder i e cloisonneacute og e champleveacute fra byen Limoges e-maleriet hvor grunden bestaringr af et sammenhaeligngende opakt e-lag indbraeligndt den paringmalede farvede e f eks i form af et miniaturemaleri

emai l lebind bogbind af guld aeligdelstene og emaille Kendes fra 4 aringrh I 11 og 12 aringrh blomstrede teknikken

emai l le farver 1) stofTer f eks metalilshyter som farver emaille el oploslashses klart i glasurer f eks til dekorering af porcel-laelign (overglasur) 2) silikatfarver beshystaringende af alkalibestandige malerfarver udroslashrt i en vandglasoploslashsning 3) olieshyfarver med en saringdan konsistens at de ved et enkelt opstroslashg fylder godt og i reglen giver en haringrd glansfuld overflade som bindemiddel anv kopal og standoiie (olie fremstillet af linolie ved opvarmshyning til ca 300deg C i lufttaeligtte kedler) i stigende grad syntetiske harpikser saringshydanne malematerialer kaldes ogsaring simshypelthen emailler

emana t ion (lat emanare stramme ud) ) filos udstroslashmning Nyplatonikerne opshyfattede verden som e af guddommen 2) fys-kem luftformigt radioaktivt grundshystof betegnes nu radon med atom-nr 36 kern tegn Em el Rn tilhoslashrende de aeligdle luftarters gruppe e forekommer i tre isotoshyper med atomvaeliggte 222 220 og 219 der kaldes henholdsvis radium- thorium- og actinium-e efter de radioaktive familier hvori de forekommer Praktisk bet har kun radium-e der opstaringr ved omdannelshysen af radium hvorfra det kan afpumpes og opsamles i tilsmeltede glasroslashr Radishyum-e anv til straringlebehandl i stf radium

emanc ipa t ion (lat) frigoslashrelse Anv opr om den fremgangsmaringde i romerretten hvorved en person blev frigjort for fadeshyrens myndighed (patria potestas)

Emanc ipa t i onsak t en brit lov af 13 4 1829 gav katolikker ret til saeligde i parlam og hoslashje embeder

emanci pe re [-ansi-] (lat) befri frigoslashre emanci pe re t frigjort uafhaeligngig ukvindelig

ema ne r e (lat) udstroslashmme lade udgaring udstede

E m a n t s MareeUus (1848-1923) holl forfatter E-s fortaeligllekunst udmaeligrker sig ved fine og koslashlige psyk analyser E-s lyrik faldt i d yngre generations smag Godenschemering (Ragnarok) (1883)

Emanuel (portug Manoel) portug konshyger Emanuel 1 d Store (d Lykkeshylige) (1469-1521) konge af Portugal 1495-1521 Udsendte de flaringdeekspeditioshyner (da Gama Cabral) der grundlagde portug kolonirigeacute i Indien og Brasilien Forfulgte joslashder og maurer - Emanuel 2 (1889-1932) reg 1908-10 efter fadeshyren Karl ls mord styrtet af republ opshystand d i Engl

E m a n u e l PhiHbert [filibaeligr] (1528-80) hertug af Savoyen 1553-80 Sp feltherre overtog foslashrst Savoyen 1559 da Frankr roslashmmede landet Balancerede ml Frankr og Sparingn gjorde Torino til hovedstad grl huset Savoyens magt

Emba 600 km 1 flod i Kazahstan Sovj munder i den nordl del af Kaspihavet Ved E stort oliefelt Olieledning til Orsk ved Ural-FIoden

embal lage [aeligmbalai3] (fr indpakning) det materiale (saeligk kasse flaske aeligske pose osv) som anbringes omkring en vare oftest med forsendelse og opbevashyring for oslashje - embal le re [aeligm-] (fr) indpakke forsyne m emballage

em bargo (sp embargar anholde) 1) tilshybageholdelse af skibe og gods tilhoslashrende en fremmed stat el dens borgere Kan finde sted som repressalie el efter krigsshyrettens regler 2) forbud mod udfoslashrsel af visse varer el ydelse af kreditter til fremmede lande navnlig som led i internat tvangsmidler

e m b a r k e r e [av] (fr) indskibe indlade gods

embar ra s de r ichesse [abaradriJaeligs] (fr forlegenhed paring grund af overflod) vanskeligt valg ml for mange (behageshylige) muligheder

embede opr tjeneste el hverv i slutn af middelalderen isaeligr om haringndvaeligrkernes

I I I 7 I I l 8 I I I 9

embede det kirkelige 3$ Empedokles fra Akragas

gerning i nyere tid naeligsten udelukkende om offentl tjeneste isaeligr om mere betydshyningsfulde hverv mods bestilling

embede det kirkelige bestaringr i at forshykynde Guds ord forvalte sakramenterne undervise tage sig af syge og fattige osv I de kat kirker (og den anglikanske) er e konstituerende for kirken og giver praeligsten en character indelebilis (lat uudslettelig karakter) der permanent drager skel ml gejstlige og laeliggmaelignd I de fl evang kirker er e begrundet i et menigheds- og ordenshensyn principielt fastholdes det alm praeligstedoslashmme

embedsadel (fr noblesse de robe egl kjoleklaeligdt adel) adel der skylder em-bedsstilling sin rang Ogsaring brugt om foslashdselsadel der har magt i kraft af sine embeder

embedseksamen afsluttende universi-tetseksamen der er forudsaeligtning for opshynaringelse af visse hoslashjere tjenestemandsstilshylinger isaeligr teol med jur og skole-e

embedsforbrydelser aeligldre betegn f forbrydelser begaringede af embeds- el beshystillingsmaelignd hvorved de kraelignkede deres saeligrl pligter Hertil svarer i gaeligld straffelov naeligrmest forbrydelser i offentl tjeneste el hverv der f eks ogsaring kan begarings af den der midlertidigt udfoslashrer et offentl hverv

embedshemmelighed Ifoslashlge tjenesteshymandsloven skal enhver tjenestemand iagttage tavshed m h t forhold som han i sin stillings medfoslashr bliver bekendt med og hvis hemmeligholdelse if sagens natur er paringkraeligvet el som bliver ham foreskrevet af hans foresatte Tavshedsshypligten ophoslashrer ikke med hans udtraeligden af tjenesten Overtraeligdelse straffes med boslashde haeligfte el under skaeligrpende omstaelign-digh m faeligngsel indtil 1 aringr i visse tilf indtil 3 aringr Tilsv straf ifalder ogsaring andre personer der virker i offentl tjeneste el hverv naringr de roslashber hvad de i medfoslashr heraf har erfaret som hemmelighed el hvad der ved lov el anden gyldig beshystemmelse er betegnet som saringdan

embedslaeligge af staten ansat saeligrligt udd laeligge med hyg opgaver af raringdgivende tilsynsfoslashrende og admin art e er i proshyvinsen kredslaeligger og amtslaeligger og i Kbh stadslaeligge

embedsmand foslashr tjenestemandsloven af 1919 betegn for visse hoslashjere tjenesteshymaelignd

emblem (gr eacutembleacutema det som saeligttes (egl kastes) ind) maeligrkei oldtiden anshybragt som dekoration paring drikkeskaringle m m I nutiden foreningsmaeligrker gradsshytegn osv

emboli (gr eacutembolos kile) blodprop embonpoint [a^borjpoaelig] (fr) fedme

fyldighed Emborg Jens Laursen (f 1876) da komshy

ponist 1939-47 statens sanginspektoslashr v skolevaeligsenet Har skrevet operaer kor-vaeligrker orgelmusik orkestervaeligrker sanshyge m v

embouchure [aiibuJyira] (fr af bouche mund) 1) mundstykket paring blaeligseinstrushymenter og 2) maringden hvorparing laeligberne saeligttes til dette mundstykke

embryo (lat-gr) kim foster embryogeni embryo- -j- -geni) laeligren

om fosterets tilbliven og udvikling embryologi (embryo- -imdashlogi) laeligren om

organismens udformning fra det foslashrste anlaeligg og indtil foslashdslen

embryonal hvad der hoslashrer fosterudshyviklingen til

embryonalorganer organer der optraeligshyder under fosterudviklingen men forshysvinder igen hos mennesket f eks blommesaeligkken og fosterurinblaeligren

embryotomi (embryo- -f -tomi) sjaeliglden forekommende foslashdselsoperation der tilshysigter soslashnderdeling af fosteret

emde ferskvandsfisk d s s rimte Emden ty havneby i V-Niedersachsen

(Oslashstfrisland) ved Dollart 35 000 indb (1939) Transithavn for Ruhrdistriktet skibsvaeligrfter fiskerihavn m v Ca 75 oslashdelagt i 2 Verdenskrig

Emden ty krydser (3560 t) som under 1 Verdenskrig aug-nov 1914 i ostind farvande opbragte 51 handels dampere og saelignkede to krigsskibe E saelignkedes 9 11

1914 En del af mandskabet undkom til Tyskl

Emdrup bydel i nordl Kbh Opr landsshyby indl 1901

Emdrupborg skolebygning i Emdrup Kbh opfoslashrt fra 1941 som ty skole Huser fra 1948 Danms Laeligrerhoslashjsk og Kbhs Forsoslashgssk

Emdrupplanen en i 1945 af Frit Danshymarks Laeligrergruppe og Socpaeligdag Forshyening udarbejdet forsoslashgsplan for en hel-hedsskole fra boslashrnehave til gymnasium Virkeliggoslashres delvis paring Emdrupborg

em er gen t evolution (lat emergere dukke op) udvikling hvorunder der pludselig opdukker noget nyt

emeritus (lat udtjent) afgaringet forhenshyvaeligrende

emersion (lat emergere dukke op) et himmellegemes udtraeligden af et andets skygge (eks en Jupiter-maringnes udtraeligden af Jupiter-skyggen)

Emerson [aeligmsrsn] Ralph Waldo (1803-82) arner forfatter og filosof Gjorde sig under indflydelse af Kants skr og venshyskab med Carlyle til talsmand for en demokratisk idealistisk livsanskuelse bekaeligmpede alt overfladisk i menneskets vaeligsen og lagde hovedvaeliggten paring sjaeliglen som det bevidste udtryk for ubevidstshyhedslivet i den guddommelige natur Hovedvaeligrker Nature (1836) Essays (1841 og 1844) The Conduct of Life (1860) Society and Solitude (1870) Poems (1876) (Portraeligt sp 1125)

-e mese (gr eacutemesis opkastning) opkastshyning

emetika (gr emetos opkastning) braeligk-midler stoffer der fremkalder opkastshyning

emetin (gr emetos opkastning) alkaloid et af de virksomme stoffer i braeligkrod

emfase (gr emfainein vise) i retorikken betegn for koncentreret kraft i udtrykshyket f eks gnm underforstaringelse (raquohan var en mandlaquo) el gnm udraringb sposlashrgsshymaringl afbrydelser gentagelser m m Emfatisk virkning kan ogsaring narings ved blot betoning

emfysem (gr emfysaringn opblaeligse) tilstand hvorved luft er traeligngt ind i organismens bindevaeligv navnlig den tilstand hvorved lungerne er forstoslashrrede ved udvidelse af de enkelte lungeblaeligrer det saringk lunge-e Hertil er grunden hyppigst den at lungeshyvaeligvet har mistet sin elasticitet og ikke formaringr at traeligkke sig saring fuldstaeligndig samshymen som forhen

emigrant (fr af lat emigrare udvandre) udvandrer

emigrantlitteratur digtning skabt i landflygtighed Georg Brandes forelaeligsshyninger over e i 1871 omhandlede isaeligr fr forf som Chateaubriand og Madame de Staeacutel hos hvem reaktionaeligre stroslashmninger er blandet med revolutionaeligre Inden for rus s lit t hist er begrebet e ikke blevet fastslaringet skoslashnt adskillig russ litt er frembragt i landflygtighed baringde foslashr og nu Ved ty e forstarings umiddelbart den hoslashjst brogede litt som efter 1933 blev skabt af landflygtige ty forf som Thomas Mann Lion Feuchtwanger Alfred Doblin Stefan Zweig Bert Brecht Ernst Toller Erich Maria Remarque Irmgard Keun o m a

emigrere (fr af lat) udvandre Eacutemile [emil] beroslashmt paeligdagogisk roman

af Jean-Jacques Rousseau (1762 da 1796-99 1897)

Emilia (efter d rom landevej via AEligmilia) nordital landsdel omfattende De Tos-canske Appenniners nordskraringning og den sydoslashstl del af Posletten 22 120 km2 3 488 000 indb (1947)

Emiliekilde kilde med mindesmaeligrke for Emilie Schimmelmann f Rantzau ved Strandvejen S f Klampenborg

Emin Mehmet (f 1869) tyrk digter Forf af talr nat digte i folkeligt sprog

eminence [-naelignss] (fr) titel for kardishynalerne

eminent (lat eminere rage frem) fremshyragende udmaeligrket overordentlig

Eminescu Mihail (1850-89) rum digshyter regnes for Rums nationaldigter har haft stor bet baringde ved sine digte og sine noveller blev sindssyg 1883

Emin Pascha [-Ja] (opr Eduard Schnit-zer) (1840-92) ty opdagelsesrejsende (mest i aeliggypt tjeneste) udforskede Nishylens oslashvre loslashb

emir (arab amir hoslashvding) stammefyrste emission (lat) udsendelse 1) oslashkon isaeligr

udstedelse af pengesedler obligationer aktier 2) fys udsendelse af partikler el straringling

emiss ionsbank bank som emitterer (udsteder) aktier el obligationer (evt sedler) spec den ty (kontinentale) bankshytype i naeligr forb m industrien

emissionskurs den kurs hvortil vaeligrdishypapirer udbydes til tegning (emitteres)

emissionsspektrum spektrum af lys der udsendes fra stofferne mods absorp-tionsspektrum

emissaeligr (af emittere) udsending emittere (lat) udsende saeligtte i omloslashb EMK fork for elektromotorisk Axaft emkappe aftraeligkskappe til samling og

bortledning af forbraeligndingsstoffer fra gasildsteder (gasapp)

Emma (1858-1934) holl dronning 1879-90 som Vilhelm 3s anden hustru 1890-98 regent for sin datter Vilhelmina

Emma (d 1052) datter af Rikard 1 af Normandiet 1002 g m Ethelred d Raringdshyvilde 1017 m Knud den Store moder til Edvard Bekenderen og Hardeknud

Emmaus [-a-us] by i naeligrheden af Jerushysalem bedst kendt fra fortaeligllingen om de to maelignds moslashde med Jesus paring vanshydringen til E (Luk 24 13 ff)

Emme to schw floder som udspringer i Berner Oberland Grosse E (80 km 1 biflod til Aare) Kleine E (58 km L til Reuss)

Emmen [aeligma] kommune i holl prov Drente naeligr ty graelignse 54 000 indb (1947) Stor toslashrveproduktion

Emmen tal [-tal] Alpedal i Berner Oberland Schw gennemstroslashmmet af Grosse Emme beroslashmt osteproduktion

emmer (lTriticum dixcoccum) dyrket art af hvede-slaeliggten med stakbaeligrende aks minder om toradet byg Stammer maringske fra Abessinien og anses for at vure den aeligldste dyrkede hvede-art Nu dyrkes den kun lidt

Emmerich [aeligmarix] ty by ved nedre Rhin naeligr holl graelignse 16000 indb (1939) flodhavn toldstation

emmetropi (gr eacutemmetros rigtig maringlt + bullopi) oslashjets normale brydningstilstand

Emmetsk ruptur (foslashrst beskrevet i 1875 af d arner kvindelaeligge Th Addis Emmet (1828-1919)) rift i ydre moder-mund

emneundervisning undervisningsform hvorved en raeligkke emner behandles alshysidigt Eks emnet raquojernlaquo belyses kern fys geol og hist e bruges i Danm isaeligr i eksamensfri mellemskole

emodi n et org stof med kraftigt afshyfoslashrende virkning findes i talr vegetabilshyske affoslashringsmidler rabarberrod (bl a i Rheum emodi hvoraf navnet) aloe sennes osv

e-mol toneart med grundtonen e og ^ for tonen f parallel toneart til G-dur

emollientia (lat emollire bloslashdgoslashre) bloslashdgoslashrende laeliggemidler salver el omslag

emollition (lat emollire bloslashdgoslashre) foraeliglshydet betegn for encefalomalaci

emolument (lat) fordel indtaeliggt isaeligr bi-indtaeliggt

Emond [emond] Martin (f 1895) sv maler repr for moderne skaringnsk maleri Freskodekorationer til Kemiska institushytionen i Lund (1939)

emotion (lat) sindsbevaeliggelse forholdsshyvis intensive usammensatte og kortvashyrige foslashlelsestilstande f eks vrede angst glaeligde sorg

emotionalisme (af emotion) psyk opshyfattelse der tillaeliggger foslashlelseslivet saeligrlig stor betydning

empati (gr en i -f paringthos lidelse) indfoslashshyling umiddelbar opfattelse af sjaeligleliv uden for sig selv

Empedokles fra Akragas (ca 490-430 f Kr) gr filosof Haeligvdede at alt bestaringr af 4 elementer jord vand luft ild som samles ved kaeligrlighed og adskilshyles ved had Antydede en biol udvikshylingslaeligre

1120 I I 2 I 1122

Empetrum

bullEmpetrum (gr en paring + petra klippe) revling

empire [a^piir] (fr) 1) hist kejserdoslashmshyme saeligrlig Napoleon ls og Napoleon 3s reg (1804-14 1852-70) 2) bogtryk skriftart inden for de lat skriftformer smalle bogstaver spinkle haringrstreger kraftige grundstreger med lige skraveshyringer 3) kunst d ss e-stil

empirebui lder [aeligmpaiabiida] (eng im-periebygger) betegn f de mil ledere og civile embedsmaelignd som ved deres arshybejde i oversoslashiske lande skabte det brit imperium

empire day [aeligmpaia daeligi] (eng imperie-dag) 24 maj brit festdag til aeligre f imshyperiet (dronning Victorias foslashdselsdag)

Empi re S ta te -Bui ld ing [aeligmpair staeligt bullbiidh] skyskraber i New York (1938) er med sine 102 etager (381 m) jordens hoslashjeste bygning (kontorer)

empire-s t i l (fr) nyklassicistisk stilart fra Napoleon ls tid efterligning af stilen i den rom kejsertid saeligrlig anv e i moslashshybel- og dekorationskunsten men har dog ogsaring gjort sig gaeligldende i arkitekturen I Danm er Chr 8s stil en udloslashber af e

empi r i (gr empeiros kyndig) erfaring -empi r iker den der bygger sin erkenshydelse paring erfaring betegn isaeligr brugt i med - Bl antikkens med sekter var en empirisk skole stiftet af Filinos fra Kos (250 f Kr) der tog afstand fra laeligrde teorier og kun byggede paring iagttagelser I middelalderen forstod man ved empirishykere de omrejsende operatoslashrer der arshybejdede rent haringndvaeligrksmaeligssigt paring raringt erfaringsgrundlag

empi r iok r i t i c i sme en af Avenarius fremsat filos teori if hvilken videnskashybens opgave er at sammenfatte og ordne iagttagelserne under anv af faeligrrest mushylige teorier og uden metafys antagelser

empi r i sk (gr) erfaringsmaeligssig empi r i sme (gr empeiria erfaring) den

opfattelse at a) erfaringen (iagttagelse spec sansning) er kriterium for en rigtig virkelighedserkendelse ogel b) virkelig-hedserkendelse begynder med erfaring

employere faTjploaje-] (fr) anvende beskaeligftige ansaeligtte employeacute [aiploa-bulljel fuldmaeliggtig skriver

em pore (ty) tribune el galleri paring hvaeliglshyvinger el fladt loft f eks over en kirkes sideskibe (m soslashjlearingbninger til midtskishybet) el foran en af dens gavlvaeliggge e helt af traelig = pulpitur

emptio (lat) koslashb emptio- vendit io koslashb og salg

empye m (gr en i + pyon pus) i reglen d ss empyema pleuraelig materieansamshyling i lungesaeligkken bruges undertiden ogsaring om materieansamlinger i andre af legemets hulheder

empyreum [-re-] (lat af gr eacutempyros braeligndende) ildhimlen Hos Ptolemaeligos fiks stjernesfaeligren i middelalderen anset for Guds bolig

empyreu ma t i ske olier [-rou-] (gr empyreuma gloslashd) ejendommeligt lugshytende tjaeligreolier fremkomne ved toslashr deshystillation af vegetabilske el animalske materialer de raring olier (pyroleum crudum) kan foraeligdles til rektificerede olier (pyroshyleum rectificatum) Herunder hoslashrer f eks dippels- og hjortetakolie birke- og eneshybaeligrtjaeligre osv

empyroman t i (gr eacutempyra braeligndoffer -f -manti) kunsten at tage varsler af braeligndofre

Ems [aeligras] holl Eems [ems] 441 km 1 ty flod fra Teutob urger wald gnm Dol-lart-Bugten udmunder i Nordsoslashen

E m s Bad [bat aeligms] el [-eims] ty kursted i Hessen ved Lahn ca 8000 indb Varme alka- ag -1^1 liske mineralkilder Ir i ~ ---jT^ Kendt af romerne | ^ Jr stadrettigh 1324 1 gt f j under Preussen 1 f 1866 AEliggt

Emscher [aeligmjar] ^k AElig 98 km 1 biflod til X JT Rhinen loslashber gnm ^^^^^^W Ruhromraringdet ik AElig

emscher-broslashnd ^ AElig [-far] (foslashrst anv i ^f EmscheromTAringdci) el Emscher-broslashnd

3Jgt

imhoff-tank (efter d ty ing I der forshybedrede konstr i 1906) indretning til rensning af spildevand bestaringende af en beholder hvori en del af spildevanshydets organiske bestanddele i loslashbet af et par timer synker fra et gennemstroslashm-ningsrum til et raringdnekammer hvor en anaeacuterob biol proces under udvikling af (metan) kloakgas nedbryder slammen til lugtfri goslashdningsslam

Emserdepechen telegram om en forshyhandling i Ems ml kong Vilhelm og den fr udsending Benedetti som Bismarck 13 7 1870 i aeligndret form lod garing videre til pressen Uden at indeholde direkte urigtigheder gav E indtryk af brud ml kongen og Benedetti Bismarck oslashnskede at provokere fr krigserklaeligring og naringede det men E har i saring hens naeligppe haft saring afg betydn som tidl antaget

emserpas t i l le r emsersa l t og emser -vand tilberedninger af mineralsalte med sammensaeligtning som Bad Ems vand

E m s - J a d e - k a n a l [jada] 70 km 1 ty kanal ml Emden og Wilhelmshaven ved Jade Bugt Anlagt 1880-87

Emskana l en holl Ems-Kanaal kanal i N-Holl ml Groningen og Delfzijl v Ems

Ems-Vechte -kana l [faeligxta] forbinder Ems med Vechte (21 km)

emte el emter jy form af ordet eventyr emter kaldes de ved taeligrskning af korn

frarensede grovere avner aksdele og fine straring som garingr ignm emtesoldet Sammenshysaeligtning og fodervaeligrdi omtrent som halm

emu (Dromaeus novaeholHandiae) austr

struds graringbrun noslashgne halssider steppe-fugl lever af baeligr

emul ge re (lat udmalke goslashre maeliglkeshyagtig) danne en emulsion af en vaeligdske i en anden

emul s i n (lat emulgere udmalke) enzymshykompleks der bl a forekommer i bitre mandler og spalter glukosidet amygdalin til glukose benzaldehyd og cyanbrinte

emuls ion (lat emulgere udmalke) blanshyding af to vaeligdsker der er uoploslashselige i hinanden i den forstand at den ene vaeligdske findes finfordelt i smaring kugler i den anden uden at disse loslashber sammen og e skiller Den vaeligdske der findes i finfordelt tilstand kaldes det emulgerede stof medens den anden kaldes emulge-ringsmidlet Af to vaeligdsker kan saringledes dannes to forsk e idet de hver for sig kan optraeligde baringde som emulgeret stof og som emulgeringsmiddel Maeliglk er en e af fedt i vand smoslashr en e af vand i fedt Ved fremst af kunstige e anv ofte emulgashytorer d v s stoffer der virker fremshymende paring emulgeringen ved margarine-fremst f eks lecitin i andre tilfaeliglde kasein aeligggehvide og -blomme pektin saeligber el andre hoslashjmolekylaeligre stoffer Emulgering foretages i alm ved at de to vaeligdsker blandes inderligt f eks ved kraftig rystning men i reglen benyttes piskemaskiner el saringk kolloidmoslashller osv evt med paringfoslashlgende homogenisering d v s overrivning af de store fedtdraringber til mindre e kan ogsaring dannes ved hurtig vibration (ultralydboslashlger) Vand-i-fedt-e kan bl a fremstilles ved kaeligrning Forshyuden de omtalte e skal naeligvnes floslashde og kunstfloslashde (ermol) iscreme mayonnaise levertran- ricinusolie- og paraffinolie-e

encellerust

R W Emerson Carl Enckell

e-farver impraeliggnerings-e (for vandtaeligt el kroslashlfrit stof og papir) vej-e (af asfalt el tjaeligre) bonemidler kosmetiske creshymer Ogsaring i fysiologien f eks ved fedtshystofoptagelsen (resorptionen) i tarmen spiller e en stor rolle

emuls ion fotografisk bestaringr af meget smaring bromsoslashlv- el klorbromsoslashlvkorn op-slemmet i en vand- gelatine- el alkohol-kollodium-aeligteroploslashsning i hvilken der desuden findes oploslashst egnede sensibilisa-

torer e spredes i et tyndt lag paring den fot plade el film og ved emulgeringsniidlets fordampning dannes den toslashrre lysfoslashlshysomme hinde der ogsaring betegnes som en e (skoslashnt dette burde forbeholdes den flydende emulsion) e er fast ved normal temp men smelter allerede ved ca 50deg C

emuls ionsfarver er i reglen olie-i-vand-emulsioner af toslashrrende olier evt tilsat natur- el kunstharpikser I vandet er opshyloslashst kasein lim el lign i emulsionen indrives farver (pigmenter) Ved opstroslashg paring en vaeligg danner olien efter indtoslashrring et sammenhaeligngende lag der taringler afshyvaskning e har bl a vaeligret anv for at spare paring olien (under krigen)

Emund Gamle sv konge ca 1050-60 soslashn af Olov Skotkonung i strid med Bre-merkirken

enal la ge (gr ombytning) gramm beshynyttelse i st for et ventet ord af et anshydet ord af samme stamme f eks visdomshymen raringber i oslashrkenen i st f de vise

enant io morfe (gr enantios modsat -[-morfeacute form) krystaller uden symmetrishyplanen De findes i raquohoslashjrelaquo og raquovenstrelaquo krystaller der er hinandens spejlbillede

Enare t r a sk [-trask] sv for Inari Fini en avan t [anava] (fr) fremad enbasisk en syre der har basiciteten 1 en bloc [aijblok] (fr) under eet enbo bot d s s sambo en cabochon [aring kabaJa] (fr (argot)

caboche hoved) aeligdelsten slebet med hvaeliglvet forside kaldes tildannet e

encefa l i t is [-se-] (gr enkefalos hjerne + -itis) hjernebetaeligndelse

encefa l i t is l e tha rg ica (gr leacutethargia sovesyge) populaeligrt kaldet australsk soveshysyge hjernebetaeligndelse (som foslashlge af virusinfektion) ved hvilken dagsoslashvn og skelen er fremtraeligdende symptomer

encefalocele [-se-] (gr enkefalos hjerne + kele svulst) hjernebrok medfoslashdt deshyfekt i kranievaeligggen hvorigennem dele af hjernen og dens hinder poser sig frem saeligdv dog daeligkket af hud

encefalogra f i (gr enkefalos hjerne bull+bull -grafi) undersoslashgelsesmetode hvorved der (gnm indstik i ryg el nakke) blaeligses luft ind i det rum der omgiver rygmarven og staringr i forb med hjernens hulheder hvis man derefter roslashntgenundersoslashger hoveshydet kan man ofte paringvise og lokalisere en svulst i hjernen

encefa lomala c i (gr enkefalos hjerne -j-malacia bloslashdhed) hjernebloslashdhed henshyfald af hjernevaeligvet s flg af kartillukning

encefalopati (gr enkefalos hjerne -r -pati) hjernelidelse i alm

enceinte [aVsaeligTta] (fr egl hegnet rum) lang faeligstningsvold med grav

encel lerust (Uromyces) slaeliggt af rustshysvampe med brune tykvaeligggede stilshykede hvilesporer (teleut os porer) som er eenrummede og som danner moslashrkeshybrune el sortagtige pletter paring forsk planter (bl a aeligrter og foderroer) Mange e-arter er tillige i besiddelse af andre sporestadier pyknider rustskaringle (aeligci-dier) og sommersporer (uredosporer) som enten optraeligder paring den samme

1123 1124 1125

enchytraeliger

planteart (vaeligrtstro) el udvikles paring forsk (vaeligrtskiftende) Som eks paring vaeligrtstro naeligvnes den oslashkon vigtige bederust (U betaelig) der foraringrsager skade paring sukker-og foderroer Af vaeligrtskiftende naeligvnes aeligrteshyrust (U pisi) hvis aeligcidier udvikles paring cypres -vortemaeliglk mens de oslashvrige sporeshyformer optraeligder paring aeligrteplanter

enchytraeliger [aelig^jky-] ganske smaring hvidshylige med regnormen beslaeliggtede orme anv som foder til akvariefisk

Encina [aelign^ina] Juan del (ca 1469-1529) sp digter har forf en del dram smaringstykker isaeligr rel smaringstykker (eacuteglo-gas) undertiden kaldet raquodet sp dramas faderlaquo

Enckel l Carl (f 1876) fi politiker Russ officer til 1899 industrimand arbejdsshygiverleder udenrigsmin 1918-19 geshysandt i Paris 1919-27 Deltog i forhandl i Moskva marts 1944 fi udenrigsmin siden aug 1944 underskrev varingbenstilshystand 19 9 1944 deltog i Paris-konfeshyrencen 1947 (Portraeligt sp 1125)

Enckell Magnus (1870-1925) fi maler tilhoslashrte 1890ernes stilsoslashgende retning Dekorationer i univbibl Helsinki

Enckell Olof (f 1900) fi forfatter og kritiker Har udg fi psyk romaner med motiver fra Karelen

Enckell Rabbe (f 1901) fi forfatter og maler Tilhoslashrte tidl den ekspressionistishyske gruppe omkr E Sodergran under indtryk af moderne fi litt overgaringet til spekulativ digter Har udg fi digt saml og prosavaeligrker

enclosure [inklou3a] (eng indhegning) i Engis hist indhegning af frit henligshygende el faeliglles ejet jord som ved e kom i privat besiddelse hvorved de smaring landshybrug omtrent udryddedes i Engl e foreshykom isaeligr i to perioder i Tudor-tiden (15-16 aringrh) da arealer frigjordes til faringreavl (klaeligdeindustri) og i 18 aringrh navnlig fra Georg 3s tid da forudsaeligtningen var den voksende befolkn og den begyndende industrialisme og formaringlet at skaffe kornarealer til selvforsyning og eksport (1740-88 nedlagdes ca 50 000 brug)

encyklika [-sy-] (lat af gr enkyklikos rundskrivelse) pavelig erklaeligring vedr aktuelle sposlashrgsmaringl Kendte e er Leo 13s raquoRerum novarumlaquo (om arbejdersposlashrgsshymaringlet 1891) og Pius 1 ls raquoMit brennender Sorgelaquo (om kirken i Tyskl og nazismen 1937)

encyklopaeligdi [-sy-] (gr enkyklios kreds-formet + paideia undervisning) et vaeligrk hvori samtlige grene af menneskelig vishyden el et fags samtlige discipliner fremshystilles i saeligrskilte artikler Stoffets ordning kan vaeligre systematisk (saringledes i oldtid og middelalder) el alfabetisk - AEligldste beshyvarede e er Plinius d aelig-s raquoHistoria Naturalislaquo (omkr 70 e Kr) som i 2493 kapitler behandler ca 20 000 natur-vidensk emner Middelalderens stoslashrste e var raquobibliotheca mundilaquo 1-10 (1469-73) af dominikanermunken Vincenz fra Beauvais (d 1264) I 17 aringrh traelignger de alfabetisk ordnede e igennem beroslashmt er isaeligr Bayles raquoDictionnairelaquo 1-2(1695-97) om hist og filos emner Skelsaeligttende kulturhist bet fik udgivelsen af den fr raquoEncyclopeacutedie ou Dictionnaire raisonneacute des scienceslaquo 1-35 (1751-80) under red af Diderot og dAlembert med talr af tidens fremragende forf og laeligrde som medarb Dette vaeligrks principper blev i hovedsagen gennemfoslashrt i alle nyere e saringledes i den eng raquoEncyclopaeligdia Britan-nicalaquo 1-3 (1768-71 14 udg 24 bd 1929) der har opretholdt de store alshymene artikler medens flertallet af moshyderne e med forbillede i Brockhaus ty raquoConversations-Lexiconlaquo (1796-1811 15 udg raquoDer Grosse Brockhauslaquo 21 bd 1928-35) fordeler oplysningerne over ft spec stikord og samtidig i rig udstraeligkshyning illustrerer artiklerne en aeligndring der svarer til det gnm 19 aringrh stigende behov for populaeligr oplysning Til denne type hoslashrer den stoslashrste da e raquoSalmon-sens Konversations Leksikonlaquo 1-19 (1893-1911 2 udg 26 bd 1915-30)

encyklopaeligdisterne [-sy-] medarbejshyderne ved den fr encyklopaeligdi (1751-80) bl a Montesquieu Voltaire og Rousseau

Ifo

endarteriitis endo- + gr arteacuteria pulsaringre + itis) betaeligndelse af pulsaringrernes indershyste hinde

ende soslashv stk tov spinde en e fortaeliglle en soslashmandshist

Endelave [aeligna-] da oslash ud for Horsens Fjord 132 km2 510 indb (1945)

endemi (gr en i + demos folk) endemisk sygdom sygdom der til forskel fra epishydemi holder sig til afgraelignsede egne

endemoraeligne el randmoraeligne den ved enden af en gletscher aflejrede moraeligne

Enderby Land [aeligndabi] kyststraeligkning af Oslashstantarktis ved sy dl polarkreds ml 45deg og 50deg oslash I

en deacutetail faTjd3taj] (fr) i det enkelte i det smaring i mindre partier

endetarm (rectum) de nederste 20 cm af tyktarmen

endetarmsbetaeligndelse (proctitis) katarr i endetarmen ofte i forb m betaeligndelse af hele tyktarmen

endetraelig den traeligfiade som fremkommer naringr man overskaeligrer traelig vinkelret paring laeligngderetningen e er saeligrdeles modshystandsdygtigt mod stoslashd og slag

endevende soslashv vende op og ned paring noget der er slidt f eks taljeloslashber fald el lign

Endicott Mountains [aeligndika maun-tnz] 2 km h bjergkaeligde i Alaska N f Yukonbaeligkkenet

endivie (Cichorium endivia) kurvplanshyte af slaeliggten cikorie dyrkes som koslashkkenshyplante i fl former Spises som salat

endo- (gr eacutendon inde indvendig) indre indre-

endocarditis (endocardium + -itis) beshytaeligndelse af endocardiet oftest lokaliseret til hjerteklapperne

endocardium (endo- -f gr kardia hjerte) den tynde hinde som beklaeligder hjertets hulrum

endodermis (endo- + gr derma hud) i bot betegn for et indre enkelt cellelag i rod- el staeligngelbarken

endoflebitis (endo- + gr fleacuteps aringre) beshytaeligndelse af blodaringrernes inderste hinde

endoga mi (endo- + -garni) indgifte forshybud mod aeliggteskab og mod koslashnslig omshygang ml individer af forsk sociale grupshyper f eks af forsk racer (f eks nazistershynes forbud i Tyskl mod aeliggteskab og koslashnslig omgang ml raquoarierlaquo og joslashder) el af hoslashjere og lavere kaster

endoge n (endo- + -gen 2) som vokser (frembringes) indefra - GeoL betegn for de kraeligfter der virker fra jordens inshydre (bruddannelse bjergkaeligdedannelse magmafremtraeligngen o a) - I bot et organ der anlaeliggges af de indre cellelag f eks sideroslashdder

En doios (gr Endoios) (6 aringrh f Kr) gr billedhugger Virksom i Athen paring Peloshyponnes og i gr Lilleasien Hans signatur forekommer 3 gange i Athen og han tilshylaeliggges desuden en siddende marmorfigur af Athene paring Akropolis Hans kunst var hoslashjt vaeligrdsat af eftertiden

endokrinologi (endo- + krinein afsonshydre) laeligren om de endokrine kirtler og hormonerne

endokrine kirtler (endo- + krinein afshysondre) kirtler der danner stoffer (horshymoner) som garingr direkte over i blodet Mangler udfoslashrselsgang

endometritis (endo- + metritis) betaelignshydelse af livmoderslimhinden

endometrium (endo- + gr metra livshymoder) livmoderens slimhinde

endoparasit (endo- + parasit) snylter som lever i det indre af vaeligrtsorganismen

endoplasma (endo- + plasma) en celles indre flydende og altid i bevaeliggelse vaeligshyrende plasma Ved at garing over i gel-tilshystand menes det udenom liggende ekto-plasma at blive dannet

Endor arab Indur hebr Endaringr landsby S f bjerget Tabor i Palaeligstina If 1 Sam 28 soslashgte Saul her en doslashdemanerske

endoskop (endo- 4- -skop) samlebetegn for optiske roslashrformede instrumenter forshysynet med lyskilde til indvendig undershysoslashgelse af legemets hulheder f eks cystoskop til urinblaeligren rectoskop til endetarmen gastroskop til mavesaeligkken

endosperm (endo-+gT sperma saeligd) froslashshyhvide

energi

endossement [aTjdDsamai] (fr) overshydragelse af veksel check el a vaeligrdipapir ved at overdrageren (endossenten) paring dokumentets bagside (lat in dorso) anshybringer sin navnetegning (blanko-e) evt desuden navnet paring den papiret overdrashyges til (endossa ta ren fuldstaeligndigt e) Fuldmagts- el prokura-e bemyndiger kun til indkassering

endossere [a^dosera] (fr) forsyne m endossement

endoterm (endo- + term) kern proces som foregaringr under varmeoptagelse mods eks o term

endotheI (endo---gr theacuteleacute brystvorte) 1) cellelag som danner den indv beklaeligdshyning af blodkar og lymfekar 2) enkeltshylaget epithel

endotrof (endo- + -trof) som faringr naeligring indefra

endozoisk [-so-] (endo- + gr zoon leshyvende vaeligsen) betegnes en indvendig snylter en endoparasit

Endymion (gr Eacutendymion) i gr rel en guddommelig yngling maringnegudinden Selenes elskede Hver nat stiger hun ned og besoslashger ham paring bjerget Latmos hvor han hviler i evig soslashvn udoslashdelighed og evig ungdom gaver han oslashnskede sig af Zeus

ene (Juniperus) slaeliggt af cypresfam buske el traeliger karakteriseret ved at kogleskaeligllene ved mod- Jjaringk rffr ningen bliver koslashdfulde og ^Sg^ vokser sammen til et oftest gtEft faringfroslashet baeligr en baeligrkogle (ene- ^$(8^^ baeligr) Blade naringle- el skaeliglfor- l^Hn mede Saeligrbo 60 arter I Danm ^rleJ kun alm e (J communis) Qjp^ busk med 3 i krans stillede naringle Hanblomster og baeligrkogler i bladshyhjoslashrnerne Alm vildtvoksende paring sandeshyde skovbevoksede bakker i heder og moser isaeligr Jyll N-Sjaeligll Bornholm og Moslashns Klint Baeligrkoglerne af de mellem-og S-eur arter anv til fabrikation af eneshybaeligrolie Fl arter e leverer vaeligrdifuldt traelig saringledes blyantstraeliget (J virginiana) fra N-Amer der giver ved til blyanter I haver er fl arter prydplanter

eneboer da betegn for anakoret Enebaeligrodde halvoslash ved indloslashbet til

Odense Fjord fyr enebaeligrolie en aeligterisk olie der farings ved

vanddampdestillation af enebaeligr Den friske e lugter som terpentinolie og har bitter eftersmag er tyndflydende men taber sig og bliver harsk og harpiksagtig saeligrlig under luftens indflydelse Benytshytes i likoslashrer genever og gin Enebaeligr-traeligolie er mindre vaeligrdifuld Enebaeligrshyud t raeligk anvendes som smagsstof til oslashl lakrids og i marinader

enebaeligrt jaeligreolie (pyroleum juniperi) farings ved toslashrdestillation af veddet af Juniperus oxycedrus L og anvendes saeligrlig i salver mod hudlidelser f eks eksem

en effet [AElignaeligfaelig] (fr) virkelig i virkeligshyheden faktisk

Enehoslashje da oslash i Nakskov Fjord 99 ha 9 indb (1945)

enemaeligrke i jordfaeligllesskabets tid et omshyraringde uden for faeligllesskabet som ejeren havde fri raringdighed over

energeia (gr) hos Aristoteles en tings virkelighed el det som omformer den fra mulighed til virkelighed

energetik (gr eneacutergeia energi) filos den laeligre at energi er den fundamentale realishytet

energi (gr eneacutergeia virkekraft) er arshybejdsevne og kendes i formerne mek e varme-e elektr e kern e og straringlings-e Mekanisk e der maringles i enheden kgm el erg kan enten vaeligre potentiel e el kinetisk e Potentiel e indehaves af et legeme der er paringvirket af kraeligfter som kan udfoslashre et arbejde f eks en sten der er haeligvet over jordoverfladen den er lig med produktet af stenens vaeliggt og den haeligvede hoslashjde Kinetisk e indehaves af et legeme i bevaeliggelse den maringles ved det halve produkt af legemets masse og kvashydratet paring dets hastighed Varme-e beshystaringr ifoslashlge den kinetiske teori af uordnet kinetisk e af stoffets molekyler den maringshyles i den saeligrlige enhed kalorie E lek t r e findes hos en elektr stroslashm og er lig med

1126 1127 1128

energiniveau

produktet af stroslashmstyrke spaelignding og tid Enheder er joule el watttimer Kemisk e er en art potentiel e af atoshymerne i kern forbindelser som forvandshyles til varme-e ved kern omsaeligtninger Kern e maringles som regel i kalorier S t raring l ings-e medfoslashres af elektromagneshytiske boslashlger f eks lysboslashlger og er en vigtig e-form fordi stoslashrstedelen af den e der anv her paring jorden stammer fra straringshylings-e fra Solen

energiniveau betegn for energien af atomernes stationaeligre tilstande

energisk (gr eneacutergeia virksomhed) handlekraftig med stor arbejdsevne

energisaeligtningen siger at energi ikke kan forsvinde og ikke opstaring af intet saring at den samlede energimaeligngde i verden er konstant e er fremsat 1842 af J R Mayer paring grundlag af iagttagelser over energiens forvandling fra en form til en anden og efter erkendelsen af varmen som energiform Ved energiomdannelser gaeliglder bestemte omsaeligtningstal f eks varmens mek og elektr aeligkvivalent 1 cal = 0427 kgm = 4186 joule e har spillet en afgoslashrende rolle som en af fysikshykens vigtigste grundsaeligtninger men har ifl den nyeste udvikling maringttet udvides til ogsaring at omfatte kemiens grundlov om stoffets konstans saringledes at summen af energi og stof i verden er konstant Relativitetsteorien gjorde det nemlig sandsynligt at stof kan omdannes til energi og omv hvilket direkte er konshystateret ved atomkerneomdannelser der ledsages af stor energiudvikling Omsaeligtshyningstallet herfor er at 1 g stof er aeligkvivashylent med 2 x 10 cal el 085 x 1018

kgm

enervere (lat) svaeligkke udmatte Ene voldsar ver egeringsakten dokushy

ment hvorved Frederik 3 af Danm fik overdraget arverettighed til riget og eneshyvaeligldig regeringsmagt det sidste overshyskred forudsaeligtningerne fra staeligndermoslashshydet 1660 der dog selv ikke havde kunnet udforme en ny statsordning E rundsendshytes til godkendelse i riget 1661 og moslashdte ingen modstand

enevaeliglde styreform hvor al magt forshymelt el i praksis er samlet hos statsovershyhovedet Normal styreform i oldtidens orientalske riger sejrede fra beg af vor tidsregn i romerriget blev atter fremshyherskende 16-18 aringrh i de eur lande undt Engl Holl og Sv Efter den fr revolution sejrede krav om fri forfatn i de fleste lande i 19 aringrh Danm havde e fra 1660-61 (udformet i kongeloven 1665) indtil 1848

en face [dfas] (fr i ansigtet) forfra lige overfor

en famille [laquofamij] (fr) i familiekredshysen hjemme

enfant terrible [dfotaeligriblj (fr skraeligkshykeligt barn) aringbenmundet person smershytensbarn

Enfield [aelignfild] nordl forstad til Lonshydon 111 000 indb (1948)

enfilere [av-] (fr enfiler bestyrge) langshyskyde (fra siden)

enfin [dfaeligj (fr) endelig kort sagt nu vel enfleurage [a7jfloslashraj3] (fr enfteurer give

blomsterduft) metode til udvinding af aeligteriske olier af blomster hvorved disse i 1-3 doslashgn anbringes ml med et egnet fedtlag besmurte glasplader i rammer der opstables i fl lag og slutter lufttaeligt til hinanden denne operation gentages adsk gange med nye blomsterlag hvorefter fedtstoffet afskrabes og forhandles som blomsterpomade hvoraf en raquoextraitlaquo af den aeligteriske olie kan udvindes ved eksshytraktion med alkohol

en for alle og alle for en d s s solidashyrisk

eng lavtliggende graeligsbevokset areal som navnlig findes ved kystegne soslasher og aringer

Eng [aeligv] Helga (f 1875) no paeligdagog og psykolog Mest kendt for sine studier af boslashrnetegninger

Engadin [aeligi7gadin](raeligtorom Engiadina) 91 km 1 alpedai i Graubiinden omkr Inns oslashvre loslashb Navnlig Oslashvre E ml Bernina- og Albula-Alperne er en soslashgt turistegn (St Moritz m fl)

engagere [aigafJe-3 (fr engage pant-

3 9

saeligtte) ansaeligtte byde op bringe i forshybindelse engagement [a^gajsmaf] ansaeligttelse forpligtelse overenskomst

Engageringskontoret for Handel og Industri Foreningen stiftet 1913 under medvirkn af en raeligkke erhvervs-og funktionaeligrorganisationer E-s opgave er isaeligr at formidle funktionaeligrstillinger i private erhvervsvirksomheder desuden foranstalter det kursus driver konsulentshyvirksomhed osv vedr personalesposlashrgsshymaringl E har ca 13 000 medl bestaringende af saringvel principaler som funktionaeligrer

engangsskat betegn for skat der udshyredes en gang for alle saeligdv i forh t formuens stoslashrr e gennemfoslashrtes efter 2 Verdenskrig i en raeligkke lande Den da e i h t lov af 12 7 1946 bestod af en formuestignafgift paringlignet i forh t formuens stign under krigen og et sta-biliseringslaringn (tvangslaringn) paringlignet i forh t formuens stoslashrrelse ult 1945 der i steshydet kunne svares som en afg paring halvshydelen af laringnets beloslashb Provenuet var ca 900 mill kr hvoraf 350 mill kr stabili-seringslaringn og resten formues tig ningsaf-gift samt formueafgift tii afloslashsning af stabiliseringslaringn

en garcon [oslashgarsa] (fr) som ungkarl en garde [agard] (fr) paring sin post Faeliggte-

kommando hvorved deltagerne stiller sig an til kamp

Engberg [-baeligrj] Arthur (1888-1944) sv socdem Red af raquoSocialdemokratenlaquo 1924-32 og 1936 ecklesiastikmin 1932-36 1936-39Medl af 2 kammer 1917-39 1 kammer 1940-44 landshovding efter 1940

Engberg Gunner (f 1882) da praeligst Olfert Ricards efterfoslashlger i KFUM-arbej-det formand 1935-43 kendt taler og opbyggelsesforf praeligst ved fl kbh-ske kirker 1944-48 praeligst paring Strynoslash

Engberg Harald (f 1910) da kritiker Knyttet til raquoPolitikenlaquo fra 1945 Bl a skrevet A W Sandberg og hans Film (1944) og Nordahl Grieg og Tidens Drama (1946)

engblomme ^Trollius) slaeliggt af ranun-kelfam urter med dybt s^ haringnddelte blade Blom- CD k jjy ster med store gule (sjaeligl- -^eacuteampni den hvide) baeliggerblade og Aringj^r mange smalle kronblade poundsectsect$OslashS pound^raquo med honninggrube 12 jf^Jg^^3^ttT arter I Danm alm e In J ^ E L ^ (T europaeligus) hist og her J r J w ^ paring enge laquo

engbrystighed et kronisk feberfrit uhelbredeligt aringndebesvaeligr hos heste e er ikke i sig selv nogen sygdom men et symptom Den paringg hest er lidende af en brugs- og vaeligrdiforringende fejl der hoslashshyrer til de saringk raquoskjultelaquo fejl i den vet retsmedicin

engel (gr dngelos budbringer) himmelske vaeligsener der i haeligrskarer omgiver Gud opr forestill fra israel rel og parsismen

bullEngel Ernst (1821-96) ty statistiker Ophavsmand til den inden for forbrugs-statistikken bekendte Engels lov hvorshyefter den del af en families indtaeliggt der anv til levnedsmidler aftager med stishygende velstand Loven har senere i geneshyraliseret form faringet betydning ved den stat bestemmelse af eftersposlashrgselskurshyvers form

bullEngel Karl Ludvig (1778-1840) tyfoslashdt fi arkitekt Universitetsbiblioteket Senats-bygningen og Raringdhuset i Helsinki m m

Engel [ W - ] Walter (f 1879) da metallurg 1907-17 dir for AS Nordiske Kabel- og Traringdfabrikers traringdvaeligrk i Middelfart 1938 prof i metallaeligre ved Polyteknisk Laeligreanstalt

Engelberg schw kursted i Oberwalden Benediktinerkloster (gri 1120) med klo-sterskole 250C indb

Engelborg ruiner paring Slotoslash i sejlloslashbet til Nakskov opr befaeligstet flaringdevaeligrft og -havn anlagt af kong Hans 1510 raquoSmaringshylandene til beskaeligrmelselaquo Faeligstningen foraeligldet omkr 1550 vaeligrftet endnu i brug under Chr 4 Udgraves for tiden (1948)

Engelbrechtsdatter [-braeligkt-] Doroshythea (1634-1716) no forfatterinde Skrev salmer i tidens smag ejendommelige v

Engelsborg

Friedrich Engels Anker Engelund

deres subjektive praeligg Sjaeliglens Sang-Offer (1677)

Engelbrekt Engelbrektsson (d 1436) sv vaeligbner der 1434 rejste dalkarlene mod fogeden Josse Eriksson fik de da fogeder fordrevet og 1435 i Arboga valgtes til Svs hoslashvedsmand hvorefter Erik af Pommern efter forgaeligves forlig s forh and-linger afsattes 1436 og Karl Knutsson valgtes til hoslashvedsmand i E-s sted E draeligbtes snart efter

Engelbrektskyrkan [-xyrkan] i Sthlm opf 1904-14 af Lars Israel Wahlman (f 1870) i nat praeligget jugendstil med bizarre detailler

Engelbreth-Holm Julius da patolog (f 1904) 1941 prof i patol anat ved Kbhs Univ Har isaeligr arbejdet med blod-sygd kraeligft og eksperimentalpat ol emner

Engelhardt Vaelign-] Conrad (1825-81) da arkaeligolog hvis fortjeneste er udgravningen og publiceringen af jernalderens store mosefund

Engelhardt [aeligr-] Knud Valdemar (18S2-1931) da arkitekt og grafiker som har haft stor betydn for udformning af brugsgenstande skilte og tryksager

Engelholm hovedgaringrd NV f Praeligstoslash oprettet 1774 af jord fra Vordingborg ryttergods Fra 1830 i slaeliggten Wolff (-Sneedorff)s eje Bygn fra 1785 fredet i kl B

Engell Birgit (f 1883) da sangerinde sopran 1912-20 i Tyskl 1920-32 ved Det kgl Teater Kbh

Engels by i RSFSR Sovj ved Volga over for Saratov Til 1941 hovedstad i den ophaeligvede Volgatyske rep 73 000 indb (1939) Jernbanebro over Volga flodhavn Industri

Engels Friedrich (1820-95) ty socialist s m KMarx grundlaeliggger af marxismen tilbragte det meste af sit liv i Engl delshytog ligesom Marx i den revolut bevaeligshygelse i Tyskl 1848-49 emigrerede dershyefter til Engl hvor han 1850-69 var ansat i faderens bomuldsspinderi i Manshychester fra 1870 bosat i London Stoslashtshytede ofte vennen Marx oslashkon og skrev s m Marx raquoManifest der kommunisti-schen Parteilaquo (1848) og forsk skr til belysning af den marxistiske teori isaeligr Herrn Eugen Duhrings Umwaringlzung der Wissenschaft (oftest Anti-Duhring) (1878) og Der Ursprung der Familie des Privat-eigentums und des Staates (1884 da Fashymiliens Privatejendommens og Statens Opshyrindelse 1948) udg 2 og 3 bd af Marx Das Kapital (Portraeligt)

Engelsborg ital Castel Sant Angelo faeligstning i Rom opr kejser Hadrians

gravmaeligle opfoslashrt 132-139 e Kr Siden goternes belejring 537 anv som faeligstshyning Opkaldt efter nu nedrevet kapel f aeligrkeenglen Michael

1129 1130 1131

Engelsholm m engelsk sprog

E n g e l s h o l m tidl hovedgaringrd V f Vejle bl a i slaeliggterne Rosenkrantz Brahe

de Lichtenberg og Lindes eje Uds tykshyket efter 1931 Hovedbygn fra 1592-93 fredet i kl A Nu hoslashjskole

e n g e l s k b l aring t d s s berlinerblaringt parisershyblaringt osv

e n g e l s k b r o d e r i huller af forsk stoslashrrelse og form sammensat i moslashnstre dog ofte i forb m fr broderi Yndet fra ca 1830 til 1900 al t id udfoslashrt paring laeligrred

e n g e l s k d a n s d s s anglaise e n g e l s k e f r oslash k e n e r (da- ^ ^

m e r ) k a t nonneorden lt elsectamp med opdragelse som for- -SsET maringlst if tet 1609 Ets ide- ggfoslash F s tykke ti l jesuit terne ^samp

e n g e l s k g r aelig s (Armeria 1 maxritima) ar t af hinde- f I baeliggerfam U r t med I j rosetstillede smalt linie- I j formede blade og rosen- i i l K roslashde blomster samlet i A u V j l AElig Y et hoved i spidsen af en H^ftjMflf bladloslashs staeligngel Alm i v S i P l w Danm paring s t randenge og Engelskgraeligs sandbakker naeligr s t rand

e n g e l s k h a v e s t i l landskabelig have-

Engelsk havestil Fredensborg slotspark set fra slotstrappen

form (tilstraeligber efterligning af na turen) afloslashste fra 1730erne den fr havestil

e n g e l s k h o r n t raeligblaeligseinstrument af obo-familien men i dybere leje (e-c) end oboen

Engelsk horn

e n g e l s k h aelig f t e p l a s t e r selvklaeligbende taft haeligftepias ter

e n g e l s k k u n s t e r som hele det eng liv praeligget af landets insulaeligre beliggenhed Den eng kuns t har stadig modtage t imshypulser fra det eur fastland men har dog udviklet sig i en kendelig distance fra fast landets kuns t Ti t ses en holden-fast ved retninger som fast landet havde opshygivet for laelignge siden paring den anden side brod ogsaring overraskende nye s t roslashmninger igennem Fra den tidl middelalder findes fremragende miniaturemaleri fra 5 aringrh bogminiaturer malet af eng munke Denne kuns t oplevede 200 aringr senere en blomstring og dens niveau holdt sig indtil 1400 - I renaeligssancen domineshyredes malerkunsten af Holbein og i bashyrokken af van Dyck som begge virkede i Engl D e t var Holbein der inspirerede den gnm 300 aringr meget afholdte miniatureshypor t raelig tkuns t D e n foslashrste geniale eng-foslashdte maler var William Hogar th s tor som por t raeligtmaler og som satir isk genreshymaler En generat ion senere ops taring r med Reynolds Gainsborough og R a e b u r n den fascinerende s ocie ty-por t raeligt kuns t hvis elegante p rodukte r mangfoldiggjordes ved til dels farvetrykte mezzo tin tos tik Landskabsmaleriet der tog sin beg med

Gainsborough og Wilson blomstrede omkr 1800 med Crome Turner og isaeligr Constable Turner var ogsaring s tor i akvashyrel teknikken som senere blev mange eng kunstneres speciale Fra 19 aringrhs foslashrste halvdel skal naeligvnes G F W a t t s og de to klassicistisk-mystiske tegnere Blake og Flaxman Omkr 1850 grundshylaeliggger i tal Rosse t t i den lyrisk praeliggede praeligrafaelittiske skole (Millais Burne Jones og som sidste dekadente udloslashber tegneren A Beardsley) Af 19 aringrhs anshyden halvdel skal fremhaeligves den af j ap kunst inspirerede J Whistler I n t e rna t indflydelser gjorde sig s taeligrk t gaeligldende isaeligr fr Raderingens kuns t dyrkedes forshyuden af Whist ler af Brangwyn Penneil o a - Billedhuggerkunsten indtager en beskeden plads i eng kunstl iv I 13 aring rh skabes gotiske kirkeskulpturer (kateshydralerne i Exeter og Wells) men siden renaeligssancen er B svagt repr i det 17 aringrh ved J S tone og C G Cibber i det 18 ved J F laxman i det 19 ved A Steven - Arkitektur Engls romanske (normanniske) bygningskunst var konshyt inental t praeligget men got ikken i sine t re perioder viser t i l tagende eng saeligrpraeligg a) early English kirkerne i Ripon Linshycoln Peterborough b) decorated s tyle York Lichfield Ely c) perpendicular s ty le Cambridge Gloucester Tudor-stilen med aeligselsryg-buerne og den elisashybethanske stil med store paladser med vaeligldige vinduesflader danner overganshygen til renaeligssancen der s taring r under Pal-ladios indflydelse (Inigo Jones Ban-quet ing House) Barokken er praeligget af Engls s toslashrs te a rk i tek t Chr Wren (St Pauls Cathedra l H a m p t o n Cour t Ken-sington Palace) Efter en s t rengt klassishycistisk periode fulgte den moderne bygshyningskunst som med sin gennemfoslashrte boshyligkultur blev forbilledlig for mange lande

e n g e l s k l i t t e r a t u r beg i 5 aringrh efter germanernes indvandr ing i Engl med hedensk heltedigtn af faeligllesgerm ar t hvoraf bl a eposet Beowulf (forf ca 700) er bevare t heltedigtningens poet former overfoslashrtes paring digtn over kr is teshylige motiver i 7 og 8 aringrh Denne lit t t radit ion geogr t i lknyt te t N-Engl kulshyminerer foslashr vikingetiden og i 9 og 10 aringrh er e-s vaeligkstomraringde S-Engl hvor en raeligkke rel og hist prosavaeligrker udshyarbejdes (kong Alfred biskop AEliglfric) -1066-1400 Med den normanniske e robshyring (1066) t raeligngte fr kul tur domineshyrende ind over Engl og de faeliglleseur middelaldergenrer baeligrer i e fr praeligg isaeligr de talr versificerede r idderromaner i mindre grad den rel moralske og his t digtning (legender allegorier og kroslashniker) Foslashrst hos Geoffrey Chaucer (d 1400) forshyenes kont inen ta l (spec ital) paringvirkning med eng nat ionalpraeligg I den flg raquogoldelaquo tid (1400-1560) viderefoslashres Chaucer - t ra -di t ionen uden originali tet En folkelig hel tedigtn ops taringr i N-Eng l og Skotl og inden for dramaet hidti l kirk myster ie-spil frembringes talr moral i te ter ( D e t GI Spil om Enhver) 1560-1660 Renaeligsshysancen beg under ital indflydelse der isaeligr kan iagt tages i hyrderoman sonet (Sidney) og ridderepos (Spenser) men kulminerer inden for en nat og folkelig digtar t d ramaet der i Elisabeth-t iden med Marlowe Ben Jonson og isaeligr Shakeshyspeare opnaringr verdensformat Dramae t s for tsat te udvikling Jiemmes af pur i tashynismen ( teatrene lukkes fra 1642) for hvilken Mil ton stod som betydeligste repr Tidens lyrik viser katoliserende og myst iske tendenser (Donne s raquometafyshysiskelaquo skole) Klassicismens tid (1660-1800) indledes med en fra hofkredse udshygaringende kraftig ant i -pur i tansk reakt ion og en fornyelse af aringndslivet efter fr forshybillede der l i t teraeligrt foslashrer til fastlaeligggelse af genrer og stilidealer for hele 18 aring rh hovedskikkelser inden for drama satire og laeligredigt er akad digtere som Dryden Pope og Swift medens en mere borgerlig linie med forudsaeligtn i Spectator- l i t t foslashrer til prosaromanens udformning (Richard-son Fielding Smollett) Mod aringrhs slutn indvarsles roman t ikken i lyrik (Mac-pherson Burns) og prosa (Sterne) R o shy

mant ikken (1800-30) indledes af lyrishykerne Coleridge og Wordsworth dens na tur - og menneskesyn udformes poet af Byron Keats og Shelley og dens hist interesse finder karakter is t isk udt ryk i W Scotts romaner I den flg victorianshyske periode (1830-1900) der praeligges af sociale og kulturelle brydninger og tilshysvarende litt problemdebat (historikerne Macaulay og Carlyle f i losoffen Stuar t Mill) er hovedskikkelser inden for poesien Tennyson Browning og Swinburne inshyden for romanl i t t Dickens og Thackeray periodens afslutn kendetegnes af mod-saeligtn ml dekadencens hovedrepr Oscar Wilde og imperialismens digter R Kipshyling - I beg af 2Q aringrh s taringr en s o c -radikal li t t (Shaw Wells) over for en konservativ-l iberal (Chester ton Belloc) e ml krigene har vaeligret dominere t af en psykologisk analytisk romanl i t t med J Joyce D H Lawrence Huxley Virginia Woolf som hovedrepr og en dybtgaringende fornyelse af lyrikken fremshyka ld t af T S Eliot og viderefoslashrt af D a y Lewis Auden Spender og Mac Neill

e n g e l s k l aelig d e r meget taeligtvaeligvet bomuldsshystof af haring rd t kaeligdegarn og fin islaeligt har let a t lasglans omt ren t d s s moleskin

e n g e l s k m u s i k har i f l perioder praeligget eur musik Omkr 1600 ops taring r den eng madrigalskole hvis repraeligsentanter (Byrd John Bull (1563-1628) Thomas Tallis (ca 1605-85) Morley m fl) ogsaring er kendt for deres virginalmusik I 17 aringrhs s idste halvdel er Purcell et af t i shydens s tore navne 18 aringrhs eng musikshyliv er praeligget af s t o r r igdom Mange fremmede musikere (Haringndel Bononcini Joh Chr Bach Abel) fandt deres hjem i Engl og op mod aringrhs s lutning fik Engl to gange besoslashg af Haydn Nyere t ids e er karakteriseret ved navnene Edw Elgar Vaughan-Williams og den allerede in te rna t kend te Benjamin Br i t ten

e n g e l s k r i d n i n g el letridning fremkomshymer ved at ry t te rens saeligde i t r av kun for hver t ande t skr id t saelig t t e s ned i sadshylen Foslashrst kendt i s lu tn af 19 aringrh

e n g e l s k r oslash d t mere el mindre rent jern-oksyd der fremstilles kunst igt ved gloslashdshyning af jernforb f eks affaldsprodukter fra den kern industr i saringsom alun- og vitriolslam Som pigment i oliefarver til udvendig brug el t i l rus tbeskyt te lse maring det ikke indeholde vandoploslashselige stoffer som gibs e anv ogsaring til polering af glas og metal

e n g e l s k s a d e l den alm anv f lade laeligdershysadel

e n g e l s k s a l t d s s magniumsulfat smager b i t t e r t virker affoslashrende

e n g e l s k s e t t e r eng hunderace s taringende

jag thund hvid m sor te el gullige aftegn e n g e l s k s p r o g (vest)germansk sprog

naeligrmest beslaeliggtet med frisisk idet s t amshyfaeligdrene til de nuvengl var germ folk der indvandrede fra ty Nordsoslashegne i 5 aringrh e Kr I sin aeligldste kendte form ca 6 0 0 -1100 kaldes sproget olde el angelsaksisk D e t minder i sin gramm bygn mere om ty end om moderne eng Perioden 1100-1500 kaldes den middele og er isaeligr praeligshyget af en vidtgaringende redukt ion af de opr boslashjningsendelser samt en s taeligrk paringvirkshyning fra fr som bl a skyldes det norshymanniske herredoslashmme efter 1066 Sproshyget efter 1500 kaldes nye og er karakter i shyseret ved visse nyopstaringede vokaler saeligrshylig tvelyd s a m t bortfald af udlydende e (make udtales [maeligik] wine [wain] osv) Retskr ivningen er i det vaeligsentlige midshydele og afspejler derfor en udtale der er meget forsk fra den moderne D e n

1 1 3 2 1 1 3 3 H 3 4

engelsk stentoslashj J ^ England

staeligrkeste paringvirkning udefra har til stashydighed vaeligret fr som har haft dybtshygaringende indflydelse paring e ordforraringd og udshytryksmaringde Ogsaring videnskabens gr-lat sprog har sat sig staeligrke spor og endv er der optaget laringneord fra fremmede sprog over hele verden Spec e sprog-vaner er ogsaring udviklet f eks den lethed hvormed man anv samme form som verbum substantiv (og adjektiv) I de sidste aringrh har e bredt sig over hele vershyden gnm handel og kolonisation og en raeligkke nye afarter samt blandingssprog er cpstaringet Arner e afviger i stigende grad fra brit e i udtalen enkelte gramm traeligk samt isaeligr i ordforraringdet (optagelse af fremmedord nydannelser) e tales af ca 200 mill mennesker (jfr basic english)

engelsk stentoslashj d s s Wedgwood-stentoslashj

engelsk sved (sudor anglicus) en nu ukendt sygdom der i 15 og 16 aringrh optraringdte i forsk lande i Eur

engelsk syge el rakitis stofskiftesygdom i barnealderen angriber knoglesystemet og bevirker at knoglerne bliver kalkfatshytige og derved deforme e angriber overshyvejende kunstigt ernaeligrede boslashrn medens brystboslashrn oftest garingr fri e findes ogsaring i den voksne alder (osteomalaci) Aringrsagen til e er dels mangel paring sollys dels ernaelig-ringsfejl Hvis foslashden mangler D-vitamin og et bestemt forh ml kalk og fosfor medfoslashrer det e De mest fremtraeligdende symptomer er nakkesved bloslashdhed af kraniets knogler (craniotabes) fortykshykelser paring ribbenene (rosenkrans) indshytraeligkning af disse sent indtraeligdende tandshybrud fortykkelseraf de lange roslashrknoglers ledender (epifyse ne) krum rygsoslashjle og forandret baeligkkenform hjulbenethed el kaiveknaelig Symptomerne afhaelignger i oslashvr af barnets alder Behandlingen bestaringr i frisk luft sollys evt ultraviolet lys blandet ernaeligring (maeliglk og groslashnsager) Af medikamenter bruges levertran el lign A- og D-vitaminholdige praeligparashyter undertiden s m kalk og fosforpraeligshyparater

Engelsted Malthe (1852-1930) da maler medl af raquoDen Frie Udstlaquo fra 1891 genrebill og bibelske bill

Engelsted [aeligr)-] Sophus (1823-1914)da laeligge overlaeligge ved Kommunehosps 4 afd Medstifter af Roslashde Kors

Engelstoft Christian (1876-1945) da forfatter med saeligrligt omraringde i den lille fortaeliglling ofte fra kbh proletarmilieu Chr Engelstoft Fortaeligller (1936) og Den Sidste Glaeligde (1946)

Engelstoft Vaelign-] Christian Thorning (1805-89) da teolog Skrev grundlaeliggshygende arbejder over da kirkehist Biskop paring Fyn 1851 Kultusmin 1864

Engelstoft Laurits (1774-1851) da historiker 1803-44 prof ved Kbhs Univ 1817-32 og 1840-48 medl af direkshytionen for univ og de laeligrde skoler i hvilken han udfoslashrte et stort arbejde

Engelstoft Povl (f 1876) da historishyker Red raquoDansk Biografisk Leksikonlaquo (27 bd) 1933-44 Arb vedr da hist efter 1864

engelsoslashd (Polypodium) slaeliggt af engel-soslashdfam bregner med runde til langshyagtige sporehushobe uden sloslashr 200 arter I Danm alm e (P vulgare) ved gaeligrder og i krat - Navn efter rodens soslashde smag (111 se bregner)

bullEngelund Anker (f 1889) da civilingeshynioslashr 1928 prof i bygningsstatik og jernshykonstruktioner ved Danmarks Tekn Hoslashjskole og siden 1941 rektor for samme E har projekteret et stort antal kendte broer f eks over Lille-Baeliglt Storstroslashmshymen Oddesund - Fl laeligreboslashger Praeligsishydent for Akademiet for de Tekniske Vishydenskaber (Portraeligt sp 1131)

Engelund Svend (f 1908) da maler medl af raquoKammeraternelaquo fra 1939 Figur- og landskabsmaler med en fin lidt tung kolorit repr i kunstmus

Engestofte hovedgaringrd ved Maribo Soslash Fra 1727 i slaeliggten Wichmand (1777 adlet Wichfeld)s eje stamhus 1799-1923 Bygn fra 1807 fredet i kl B

Enghien [agaeligl Louis de Bourbon-Condeacute hertug af (1772-1804) bekaeligmpede som

emigrant revolutionenMistaelignkt af Bonashyparte for forb med Cadoudals sammenshysvaeligrgelse Marts 1804 rykkede fr tropshyper ind paring Badens territorium og tog E til fange skoslashnt ingen beviser forelaring doslashdsshydoslashmtes E efter formloslashs proces henrettet i Vincennes

Enghien-les-Bains [aringgaelig lebte] kurshysted m svovlkilder naeligr Paris 11000 indb (1946)

enghoslashg (lCircus pygargus) lille kaeligrhoslashg hannen blaringlig vingen m bredt sort tvaeligrshybaringnd Yngler i jyske hedemoser Traeligkshyfugl

engkarse (Cardamine pragtens is) art af korsblomstfam med fjersnitdelte blade og lilla ca 1 cm store blomster Alm i Danm paring enge

engkultur omfatter alle de arbejder der skal skabe betingelser for en mere vaeligrdishyfuld plantevaeligkst paring engarealer

England (eng [i^gland]) er dels navnet paring den vigtigste del af Storbritannien og Nord-Irland (modsat Wales Skotland og Nord-Irland) dels alm da betegn for Storbritannien og Nord-Irland

1) Del af Storbritannien og Nord-Irland moderland for det britiske impeshyrium 151000 km2 43 534 000 indb (1948) (inkl Wales) (Befolkn erhverv og historie se E 2) Kysten er rig paring indskaeligringer Themsbugten Wash-bugten (The Wash) og Humber paring 0-kysten Bristolkanalen Cardiganbugt og Solway Fjord paring V-kysten Floderne er korte men vandrige flodmundingerne er tragtformede p gr af det staeligrke tideshyvand herved er skabt fortrinlige naturshyhavne (anv af dokbassiner noslashdv) -Terraelign E deles ved en linie fra Bristol til Middlesbrough i det nord ves ti hoslashjshyland og det sydoslashstl lavland Lavlands-omraringdet er dannet af stenarter yngre end triastiden de er lidet modstandsdygtige mod erosion og SOslash-E er derfor et jaeligvnt el bakket lavland som udgoslashr landets bedste agerjord S f Themsens nedre loslashb (i grevshyskaberne Kent Surrey og Sussex) praeligges landskabet af to kalkrygge fra kridttiden North Downs og South Downs NOslash f London har indlandsisen i SufFolk og Norfolk aflejret moraeligne som i forb med den solrige sommer har skabt fortrinl betingelser for kornavl Hoslashjlandsomraringdet bestaringr af haringrde bjergarter fra palaeligozoisk tid som betinger den kuperede overshyflade det falder i fl adskilte bjergparshytier Cornwallhalvoslashen Wales De Pen-ninske Bjerge Cumbrian Mountains med Lake District og paring graelignsen til Skotshyland Cheviot Hills som garingr over i det sydskotske hoslashjland - Klima E har temp kystklima De fremherskende vestl og syd ves ti vinde bevirker i forb med Golfstroslashmmen i Atlanterhavet at vinshyteren bliver meget mild og sommeren ret koslashlig Scillyoslasherne har 77deg C i gnst for koldeste maringned 161deg for varmeste Lonshydon tilsv 36deg og 170deg Nedboslashren er 60-100 cm aringrl men er dog paring de vestl bjerge vaeligsen tlig s toslashrre (Sno wdon ca 500 cm) Taringge er hyppig navnlig i storshybyerne hvor vanddampene fortaeligtter sig omkr skorstenenes roslashgpartikler E (uden Wales) deles admin i 45 grevskaber

Kirkelige forhold De vigtigste kirker i E er 1) statskirken den anglikanske kirke (Church of E omfatter godt halvshydelen af befolkn) 2) den metodistiske og 3) den katolske (24 mill medl 1947) Der er ca 385 000 joslashder Statskirkens haringrde konformitetspolitik over for afshyvigende anskuelser foslashrst puritanske siden independentiske presbyterianske og metodistiske har foslashrt til dannelse af dissentersamfund Der er nu samarb ml de protestant kirker i E bl a gnm

British Council of Churches der er ogsaring et vist samarb ml Church of E og roshymerkirken

2) alm da betegn for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland eng United Kingdom ofGreat Britain and Northern Ireland kongedoslashmme der omshyfatter England Wales Skotland Nord-Irland Man Kanaloslasherne

I alt 245 000 km2 50 155 000 indb (Terraelign geologi og klima se E 1) Skotshyland Wales og Irland) Befolkningen taler overvejende engelsk men i dele af Hoslashjskotland taler ca 125 000 endnu det keltiske sprog gaeliglisk og i Wales taler ca 1 mill et andet kelt sprog kymrisk Paring Kanaloslasherne tales mest fransk 1 E bor gnstl 204 mennesker pr km2 (1947) men fordelingen er ujaeligvn (Engl + Wales har 287 pr km2 Skotland 65 og N-Irland 96) Taeligttest befolket er Londons omegn industriomraringderne i S-Wales Durham Lancashire Staffordshire og Warwick-shire hvor der stedvis er over 1000 indb pr km2 Straeligkninger iHoslashjskotland nordl del af Penninerne og dele af Wales er naeligsten mennesketomme Foslashdselshyppigshyheden var i 1946 i Engl + Wales 197deglaquo i Skotl 212 degoo i N-lrland 225 o- Foslashdshyselsoverskuddet var i Engl -4- Wales 76degoo (1939 29 0) i Skotl 81 bulllaquo (1939 45 raquolaquo) i N-Irland 95 degoo (1939 59 degoo) - Moslashnt 1 pound Sterling (pound) aring 20 shillings (sh) aring 12 pence (d) - Maringl og vaeliggt Laeligngdemaringl 1 mile = 8 furlongs laquo 320 rods = 1760 yards aring 3 feet aring 12 inches aring 12 lines Rummaringl 1 quarter = 8 bushels aring 4 pecks aring 2 gallons aring 4 quarts aring 2 pints aring 4 gills Vaeliggt 1) Han-delsvaeliggt (avoir-dupois) 1 ton = 20 hundredweights (cwt) aring 4 quarters aring 2 stones aring 14 pounds (Ib = 45359 g) aring 16 ounces (oz) aring 16 drams 2) Troy-vaeliggt 1 pound (bull 37324 g) = 12 ounces aring 20 pennyweights aring 24 grains

Befolkningens fordeling efter erhverv var 1947 Landbrug fiskeri skovbrug 5 minedrift og industri 47 handel og trafik 19 offtl tjeneste og frie ershyhverv 10 militaeligrtjeneste 7 tyende o a 12 - Landbrug Af arealet udnytshytedes 1946 319 som agerland 492 som graeligsgange medens 184 var skov hede el mose Under 2 Verdenskrig omshydannedes store graeligsarealer (10 af hele landets areal) til agerland og landbrushygets produktion blev oslashget med 60-70 Det eng agerbrug er det mest mekanishyserede i Eur Havre er den vigtigste kornshyart den dyrkes i de fleste egne men isaeligr i N-Irland Skotlands oslashstl kystegne og SOslash-E Hvede og byg dyrkes isaeligr i Oslash-E rugavlen er ringe Desuden dyrkes kartofler sukkerroer graeligs kloslashver foder-roer hoslashr og humle Udbyttet var 1946 Hvede 1 967 000 t havre 2 903 000 t byg 1963 000 t rug 39 000 t karshytofler 10 166 000 t sukkerroer 4 522 000 t I forhold til folketallet er husdyravlen ret ringe bortset fra faringreavlen der er Eurs stoslashrste kvalitativt staringr eng husshydyravl meget hoslashjt Husdyrantallet var 1947 Heste 834 000 stk hornkvaeligg 9376000 faringr 16748000 svin 1672000 hoslashns 69 954 000

1947 produceredes af koslashd 710 000 t (1939 117 mill t) bacon 62 000 t (146 000 t) smoslashr 7 000 t (21 000 t) ost 17 000 t (43 000 t) E er langtfra selvforshysynende med levnedsmidler bl a imshyporteredes i 1947 42 mill t hvede 894 000 t hvedemel 192 000 t ost 1 008 000 t koslashd 132 000 t bacon 80 000 t aeligg og 188 mill t sukker - Skovbrug Stoslashrstedelen af toslashmmerforbruget maring indshyfoslashres - Fiskeri 1 af befolkn lever af fiskeri (isaeligr i Nordsoslashen) De stoslashrste

Wales Skotland

132 000 km 19 000 - | 79 000 -14 000 -

600 -200 -

43 534 000 indb (1948)

5 140 000 - (1948) 1 341 000 - (1948)

51 000 - (1939) 89 000 - (1946)

1135 1136 1137

England w England

fiskerihavne ligger paring Oslash-kysten (Hull Grimsby Aberdeen Yarmouth Lowes-toft) I 1938 fiskedes 1 066 000 t til en vaeligrdi af 161 mill pound (1947 994 000 t vaeligrdi 415 mill pound) -

Minedrift E er et af verdens vigtigste bjergvaeligrkslande og 4 af befolkn er beskaeligftiget ved minedrift Kul er langt det vigtigste mineral Det findes isaeligr i S-Wales Lancashire YorkshireDurham Northumberland og Lavskotland Aringrsshyproduktionen var gnstl for 1936-38 236 mill t el ca Va af verdensprodukshytionen 1947 var produktionen 1997 milf t Foslashr 2 Verdenskrig eksporteredes ca Vs af prod efter krigen meget lidt (1939 47 mill t 1947 54 mill t) Kulminerne nationaliseredes i 1947 Jernmalm er vidt udbredt i E men brydes isaeligr omkr Northampton Humber og Middles-brough hvor der er mange hoslashjovne Malmen er overvejende jernglans og brun-jernsten Produktionen androg gnstl 1936-38 39 mill t 1947 33 mill t (jernindhotd) Normalt indfoslashres Vs af forshybruget fra Sverige og Spanien (udsmeltshyning i de wallisiske kulhavne) Store salt-lejer findes i StafFordshire Cheshire og Durham Forekomsterne af bly og tin er kun smaring - Industrien beskaeligftiger godt 40 af befolkn De vigtigste grene er tekstil- samt jern- og metalindustri Bomuldsindustrien der beskaeligftiger ca halvdelen af tekstilindustriarb findes isaeligr i Lancashire og omkr Glasgow Bomulden indfoslashres fra USA AEliggypten Indien^ Peru og Brasilien Eacuten stor del af faeligrdigvarerne eksporteres Uldindu-striens centrum er Yorkshire I Skotl fabrikeres klaeligde omkr Glasgow og i Tweeddalen Ulden kom opr fra Cheviot Hills (sorte faringr) nu isaeligr fra Australien New Zealand S-Afrika og Argentina I N-Irland fabrikeres fra gi tid laeligrred I Dundee tilvirkes hamp og jute i mange byer kunstsilke - Staringlproduktionen var i gnst for 1936-38 119 mill t 1947

125 mill t De vigtigste omraringder med svaeligrindustri er Middlesbrough egnen S f Humber S-Wales det penninske kul-og jernomraringde egnen omkr Glasgow Cumberland og Birmingham Skibsbygshygerier findes ved Clyde (Glasgow) Tees (Middlesbrough) Tyne (Newcastle South Shields) i Sunderland Barrowog Birken-head Finindustrien har centre i Birshymingham og Sheffield kemisk industri ved saltlejerne i Cheshire og Staffbrd-shtre lervare- og fajance industrien i The Potteries omkr Stoke on Trent

Handel E har verdens stoslashrste handelsshyomsaeligtning Indfoslashrselen overstiger ofte udfoslashrselen med over 75 men betalingsshyunderskuddet udlignes ved kapitalanshybringelser i udlandet og ved handelsshyflaringdens fortjeneste Indfoslashrselen var 1936-38 gnstl 932 mill pound (1947 1788) Udfoslashrshyselen var 1936-38 gnstl 543 mill pound (1947 1196) Tekstilier og jern- og metalshyvarer udgoslashr normalt hver lidt over 14 af udfoslashrselen Halvdelen af indfoslashrselen er foslashdevarer Va er raringstoffer resten industrishyvarer Eksporten foregik i 1947 isaeligr til Indien (92 mill pound) S-Afr Aus tr Danm (26 mill pound) Eire USA Frankr og Canada (33 mill pound) Importen skete s aring isaeligr fra USA (295 mill pound) Canada (230 mill pound) New Zealand Indien Austr Argentina Eire BritV-Afr Sv Ceylon og Danm (27 mill pound)

Samfaeligrdsel E-s foslashrste jernbane aringbneshydes 1825 ml Darlington og Stockton Banernes saml laeligngde er ca 33 000 km (taeligtteste jernbanenet efter Belgien) og den aringrl godsmaeligngde ca 300 mill t E har godt 8000 km kanaler og sejlbare floder som aringrl transporterer 17 mill t gods Deres bet er stoslashrst i Midt-E-s mineegne Handelsflaringden var i 1939 vershydens stoslashrste 18 mill BRT el 26 af verdens tonnagen Netto tabe t under 2 Verdenskrig anslarings til 3 mill BRT og E-s tonnage var derefter under 50 af USAs 31 12 1947 var handelsflaringden paring 186 mill BRT Lufttrafikken er veludshyviklet

Forfatning og forvaltning E har ingen

i enkeltheder udformet grundlov For-fatn er baseret paring en raeligkke love vigshytigst Magna Carta 1215 Petition of Rights 1628 Declaration of Rights 1689 Aet of Settlement 1701 den skotske unionsakt 1707 det 19 aringrhs valglove ogparlamentsloven 1911 StatuteofWest-minster 1931 endv forsk saeligdvaner -Kongemagten er arvelig paring mands- og kvindesiden i huset Windsor Kongen har formelt en raeligkke rettigheder (udnaeligvnelshyser krigserklaeligring fredsslutning af-sluttelse af traktater m m) og har samshymen m raringdet (Privy Council) og Parlashymentet den lovgivende magt I praksis er dog ministeriet og isaeligr dettes snaeligvrere udvalg Kabinettet hvori de vigtigste min har saeligde det centrale udoslashvende rege-ringsorgan Min er ansvarlige over for kongen og Underhuset Premiermin er Kabinettets leder og den der som egl leder af Underhuset fastlaeliggger dettes lovarb og debatter Overhuset (House of Lords) bestaringr af de kgl prinser aeligrkeshybisperne af Canterbury og York 24 biskopper ca 700 arvelige eng 16 valgte skotske 28 valgte irske peers Kongen kan udnaeligvne nye peers Fra 1911 har Overh ikke vetoret over for finansielle love og andre love traeligder i kraft selv uden Overhusets billigelse naringr de er vedshytaget i 3 paring hinanden flg saml af Undershyhuset Overhuset er tillige rigs- og hoslashjeshysteret (i realiteten dog kun jur uddanshynede medl under lordkanslerens forsaeligde) Lordkansleren er Overhusets formand Underhuset (House of Commons) vaeliglges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse (1945 640 medl) Herved bliver det stoslashrste parti uforholdsmaeligssig staeligrkt re-praeligs Valgre tsalder 21 aringr valgbare er vaeliglgerne undt peers visse embedsshymaelignd og gejstlige Underhuset vaeliglger selv sin formand (Speaker) men reg har den faktiske ledelse - N-lrl regeres al en guvernoslashr m et senat (26 medl) og et underhus (52 medl) ved sin side Skotl har vidtgaringende selvstyre og saeligrlig min - Lokalforvaltning Vigtigste adm lokalomraringder er grevskaberne (counties Engl 57 Skotl 33 N-Irl 8) styret af folkevalgte raringd (county councils) Samme stilling har byer m over 50 000 indb (county boroughs) Ledes af en lordloslashjtshynant (Lordlieutenant) og en sherirT Under county-inddelingen findes fl komshymunale underafd m egne raringd og emshybedsmaelignd - Retsvaeligsen Den eng retsshyorden er mods de fleste andre landes i mindre grad udviklet gnm love end paring grundlag af retsafgoslashrelser Aringrsagen hertil er at en domsafgoslashrelse efter visse regler er bindende ikke blot for den foreliggende sag men ogsaring for alle lign i fremtiden (case law) Desuden praeligges eng ret af sondringen ml common law og equity der har sin oprindelse i at retsplejen fra midshydelalderen og langt ned i tiden udoslashvedes gnm en flerhed af domstole der doslashmte efter forsk regler af hvilke common law har sin oprindelse i de foslashrste aringrh efter 1066 medens equity skabtes i loslashbet af middelalderen opr for at tilvejebringe resultater der skoslashnnedes mere stemshymende med billighed end common laws I tidens loslashb blev equity imidlertid et fuldstaeligndigt retssystem parallelt med common law og foslashrst 1873 sammensmelshytedes de forsk domstole til en enkelt High Court of Justice Sondringen ml common law og equity bestaringr dog stadig - Haeligr og flaringde Alm vaeligrnepligt indfoslashrt i 1 Verdenskrig (1916) ophaeligvet 1920 men genindfoslashrt 1939 for maelignd fra 18 til 51 levearingr Efter lov af 18 7 1947 varer tjenesten under fanerne 12 mdr hvorefter man i 6 aringr genindkaldes til videre uddannelse i kortere tidsrum Haeligren havde 1 4 1948 en styrke paring 530 700 Ved udgangen af 1946 bestod flaringden af 10 slagskibe 16 hangarskibe 47 krydsere 186 torpedobaringde og 99 undervandsbaringde Flaringdens personnel var 1 4 1948 144 400 - Det brit luftvaringben (Royal Air Force) havde 1 4 1948 et personnel paring 255 900 - Under 2 Vershydenskrig talte det brit imperiums samshy

lede vaeligbnede styrker 12 mill mand -Kirkelige forhold se E 1) og Skotland -Skolevaeligsenet omdannedes helt ved skoleshyloven af 1944 (educational aet) Undershyvisningspligt til 15 (senere 16 aringr) gratis skolegang stipendier ud over skolepligts-alderen Skolevaeligsenet bestaringr af Primary School [praimari skul] fra 2 (tvunget fra 5) til 12 aringr Secondary lsaeligksndari] School fra 12-19 aringr (delt i 3 retninger Latinsk tekn sk og moderne sk) og Further [fa5a] School for elever over d skolepligt alder De private Public Schools (f eks Eton) bestaringr stadig GI univ findes i Oxford og Cambridge nye bl a i London Manchester Livershypool

Historie Indtil 1066 E var beboet fra den

aeligldste stenalder fra 4 aringrh f Kr traeligngte kelter ind fra Gallien og en keltisk stamme briterne gav romerne anledn til at give E navnet Britannia 55 og 54 f Kr foretog Caeligsar to tog til E under kejserne Claudius og Domitian erobredes E indtil Firth of Forth (44 og 85 e Kr) hvor en forsvarsmur byggedes mod de uafh caledonier i Skotland 406 roslashmshymede de rom legioner det i mellemtiden romaniserede E der fra ca 450 erobreshydes af angler saksere og jyder idet kelshyterne dog holdt sig i Wales Cornwall og Cumberland i Wales endda til nutiden De smaring angelsaksiske riger (heptarkiet) forenedes af Egbert af Wessex (802-39) hvis efterkommere regerede til 1013 Det i 6-7 aringrh kristnede E blev fra 793 genshystand for plyndringstogter og senere ershyobringstog af vikinger fra Danm og No der 866-78 vandt Danelagen Kongerne Alfred d Store (871-99) Edvard 1 (899-924) og Athelstan (924-40) satte dog vikingerne i Danelagen paring plads men nye vikingetog fra 980erne foslashrte til Svend Tveskaeliggs erobring af E Tit 1042 herskede nu da konger i E (Knud d Store og Hardeknud) En angelsaksisk reaktion satte 1042 Edvard 3 Bekenshyderen paring tronen mens den egl magt laring hos jarlen Godwin Hans soslashn Harald besteg tronen ved Edvards doslashd 1066 men faldt s aring i slaget ved Hastings mod hertug Vilhelm af Normandiet

1066-1485 Konger Normannerdynashystiet Vilhelm 1 -1087 Vilhelm 2-1100 Henrik 1 -1135 borgerkrig ml Mathilde og Stefan af Blois -1154 Huset Planshytagenet Henrik 2 -1189 Richard 1 Loslashvehjerte -1199 Johan uden Land -1216 Henrik 3 -1272 Edvard 1 -1307 Edvard 2 -1327 Edvard 3 -1377 Ricshyhard 2 -1399 Huset Lancaster Henrik 4 -1413 Henrik 5 -1422 Henrik 6 -1461 Huset York Edvard 4 -1483 Edvard 5 1483 Richard 3 -1485 - Kongerne var som hertuger af Normandiet udadtil orienteret mod Frankr hvor de navnlig 1154-99 og 1347-1429 opnaringede store reshysultater men hvoraf kun Caiais var tilshybage da Hundredearingrskrigen sluttede 1453 Krigenes omkostninger svaeligkkede i begge perioder kongemagten og gav efter 1 periode anledning til Magna Cartas gennemfoslashrelse 1215 efter 2 peshyriode tjl Rosekrigene og dynastiet Lan-casters fald 1461 Derimod lykkedes ershyobringen af Wales under Edvard 1 og af Irland paringbegyndt af Henrik 2 mens Edvard ls erobring af Skotl gik tabt 1314 Indadtil varede det et aringrh inden de normanniske erobrere havde assimishyleret sig med angelsakserne Mod nor-mannerkc fernes store magt opponeshyrede adelen allerede Henrik 1 gav et frihedsbrev (charter) og fra Magna Carta 1215 og parlamentsind kaldelsen 1265 hvor ogsaring lavadelen og byerne var reshypraeligsenteret begynder udviklingen af det konstitutionelle kongedoslashmme i E hvor hverken lensoploslashsning el den staeligrke kongemagt nogen sinde rigtigt fik fod-

1485-1603 Huset Tudor Henrik 7 1485-1509 Henrik 8 -47 Edvard 6 -53 Marie 1 -58 Elisabeth -1603 Efter Rosekrigenes ophoslashr gennemfoslashrte Henrik 7 en faktisk enevaeliglde Handel og klaeligde-

1138 1139 1140

England 39$gt~ England

produktion gik frem byerne (isaeligr Lonshydon) voksede Stigende uldproduktion foraringrsagede overgang fra agerland tii graeligsgange (enclosure) Henrik 8s og Wolseys fastlandspolitik medfoslashrte krige m Frankr (delvis p gr af E-s vigtige handelsforb m Nederl) Kritikken mod romerkirken fik 1534 udloslashsning i en reshyformation hvor kongen blev den eng kirkes hoved 1549 autoriserede Unifor-mitetsakten en common prayerbook der gennemfoslashrte calvinsk kirke med bevarelse af gi former (Den Anglikanske Kirke) Tilbageslag til katolicismen fulgte med Marie hvis aeliggteskab m Fiiip 2 af Sparingn medfoslashrte tabet af Caiais men 1559 genshyoprettedes statskirken af Elisabeth E blev en foslashrende handelsmagt merkanshytilistisk politik (monopoler) stoslashttede hanshydel og industri Landadel og bourgeoisi blev foslashrende Ved at stoslashtte protestanshytismen i Skotl fik E indflydelse her men i Nederl bragte samme politik modsaeligtn til Spanien da Marie Stuart henrettedes 1587 kom krigen Denne resulterede imidshylertid i Den Sp Armadas nederlag 1588 og E maringtte nu regnes ml Eurs foslashrende stater

1603-88 Huset Stuart Jakob 1 1603-25 Karl 1 -49 republik 1649-60 Karl 2 1660-85 Jakob 2 -88 Med Jakob 1 forenedes Skotl og E i personalunion Hans hoslashje kongetanker passede daringrligt til det eng parlament der holdt paring sin bevillingsret og hvor calvinistisk purishytanisme gjorde sig gaeligldende Modsaeligtshyningen tilspidsedes under Karl og trods Petition of Rights 1628 fortsatte ulovlig toldopkraeligvning og tvangslaringn 1629-40 regerede kongen uden parlament stoslashttet af Strafford og Laud AEligndring af liturshygien foraringrsagede oproslashr i Skotl og Karl maringtte af pengemangel indkalde parlashymentet hvor polit og ret opposition nu forenedes 1642 blev krisen til borgershykrig Cromwell blev foslashrer for parlaments-haeligren hvor independenterne domineshyrede modsat det presbyterianske parlashyment Karl led fl nederlag blev fanget og henrettedes 1649 Nu dannedes en rep hvor Cromwell fik stigende magt men ikke kunne samarbejde m parlamenshytet Udad foslashrtes merkantilistisk politik (Navigationsakten) der bevirkede krige m Holl og Spanien Efter Cromwells doslashd 1658 faldt republikken 1660 vendte Karl 2 tilbage (Restaurationstiden) Han arbejdede hen imod enevaeliglde og katolishycisme (forb m Ludvig 14) men standshysedes ved Testakten 1673 Habeas Cor-pus-Akten 1679 sikrede hurtig rettergang I krig m Holl 1665-67 havde E erhvershyvet New York I Karls sidste aringr skabtes partierne Torier og Whigger under strishyden om den kat Jakob 2s tronfoslashlgeret og da Jakob 2 begyndte en haringrdhaeligndet kat politik enedes begge partierom raquoden beroslashmmelige revolutionlaquo 1688 og indshykaldte Vilhelm af Oranien g m Marie Jakobs datter

1688-1832 Vilhelm 3 ogMarie 2 1689 -94 Vilhelm 3 alene -1702 Anna -14 Huset HannoverGeorg I 1714-27Georg 2 -60 Georg 3 -1820 Georg 4 -30 1689 anerkendtes Vilhelm og Marie som regenter men parlamentet sikrede sig ved Declaration of Rights Efter jakobitoproslashr 1690 blev Irl eng lydland 1707 forenedes Skotl m E i realunion (Storbritannien) Vilhelm foslashrte E ind i krigene mod Ludvig 14 stoslashttet af Whiggerne der under Anna fik Mariborough paring deres side 1710 kom de fredsvenlige Torier til magten Ved freshyden 1713 fik E Gibraltar Hudson Bay-landene Newfoundland Fra 1714 kom atter whigstyreog den afbrudte udvikl hen imod parlamentarisme fortsattes unshyder hannoveranerne der overlod styret til ministre isaeligr Walpole 1721-42 Det blev praksis at kabinettet var i overshyensstemmelse m Underhuset (hvor beshystikkelighed florerede) og tededes af pre-miermin Fra 1744 deltog E atter i fastshylandskrige som et led i modsaeligtningen til Frankrig i Amerika og Indien 1755-63 under ledelse af William Pitt den aeligldre Her lagdes grunden til E-s herredoslashmme

i Bengalen ved freden fik E Canada Georg 3s straeligben efter magten gav sig efter 1761 udslag i kongevenlige ministeshyrier (Bute North) afbrudt af kortvarige whigmin 1776 rejste de nordamer koloshynier oproslashr p gr af regs nye skatteparinglaeligg efter krigen og 1783 maringtte E anerkende deres uafhaeligngighed Det te svaeligkkede konshygens magt 1783-1801 var Pitt d y leshydende Den beg industr revolution gjorde E til verdens foslashrste industriland 1793-1802 1803-14(15) var E i krig m Frankr og fastslog sit herredoslashmme paring havene (Trafaigar 1805) Freden gav E udvidelshyser Kaplandet Ceylon Malta Helgoshyland Trods Fastlandsspaeligrringen var E-s handel og industri (bomuld) garinget staeligrkt frem 1800 var Irl efter oproslashr forenet i union m Storbritannien (Forenede Konshygerige) Aringrene efter 1815 loslashsnede E-s forb m den eur reaktion (stoslashtten til det gr oproslashr i 1820erne anerk af de sydamer stater 1825) Landadelen var ledende opshyretholdt landbrugsbeskyttelse Testakten ophaeligvedes 1828-29 (Irls katolikker) 1830 fik Whiggerne magten og gennem-drev 1832 den foslashrste valgreform Valgshyretten udvidedes mange gi valgkredse erstattedes med de nye store industribyer

1832-68 Vilhelm 4 1830-37 Victoria -1901 Ministerier 1830-34 Grey (lib) 1834 Melbourne (lib) 1834-35 Peel (kons) 1835-41 Melbourne 1841^46 Peel 1846-52 Russell (lib) 1852 Derby (kons) 1852-55 Aberdeen (koalition) 1855-58 Palmerston(lib) 1858-59 Derby 1859-65 Palmerston 1865-66 Russell 1866-68 Derby 1868 Disraeli (kons) Bourgeoisiet overtog nu landadelens polit magt i 1830erne kom fl lib love (negershyslaveriets ophaeligvelse fattiglov kommushynallov fabrikslov toldlettelser) efter Peels demission 1835 var parlamentashyrismen fastslaringet som styreform om end Victoria undertiden omgik dens regler Med hendes tronbestigelse ophoslashrte pershysona unionen m Hannover Uro i Irl og Canada og frihandelsagi tationen bragte 1841 Torierae magten men korn-toldens ophaeligvelse 1846 (noslashdvendiggjort af misvaeligkst) splittede partiet hvoraf kun en mindre floslashj kunne foslashlge Peel I de flg aringr fik E en dominerende stilling i verdens handel og industri 1849 vedshytoges 10-timers arbejdsdag mens Febr-revolut kun fik svage eftervirkn i E Regeringerne stod imidlertid ret svagt og da modsaeligtn til Rusl i den naeligre Orient foslashrte E ind i Krimkrigen afsloslashshyredes admins ineffektivitet Foslashrst med Palmerston kom kraftig krigsfoslashrelse Fra 1860erne voksede fagforeningernes magt krav om ny valgreform fors taeligrkedes Gladstone der som finansmin foslashrte libeshyralismen videre og stadig gik laeligngere mod venstre arbejdede for en saringdan men det blev Disraelis torydemokrati der 1867 gennemfoslashrte denne hvorved stoslashrste delen af arbejderne fik valgret S aringr fik Canada stilling som dominion

1868-1914 Slaeliggten Sachsen-Coburg-Gotha (fra 1917 kaldet Windsor) Edvard 7 1901-10 Georg 5 -36 Ministerier 1868-74 Gladstone (lib) -80 Disraeli (kons) -85 Gladstone -86 Salisbury (kons) 1886 Gladstone -92 Salisbury -94 Gladstone -95 Rosebery (lib) -1902 Salisbury -05 Balfour (kons) -08 Campbell-Bannerman (lib) fra 1908 Asquith (lib) - De flg aringr praeliggedes af rivaliteten ml de to store statsmaelignd Gladstone og Disraeli Uro paring Irl bragte Gladstone frem irske protestantiske statskirke ophaeligvedes faeligsternes forh bedredes Svag udenrigspolit og arbejshydernes krav om kollektive aftaler medshyfoslashrte imidlertid hans fald Disraeli skafshyfede 1875 E aktier i Suez modarb Rusls ekspansion i Asien og i Orienten (paring Bershylinkongressen 1878 hvor E fik Kypern) I AEliggypten havde E hidtil samarbejdet m Frankr men da det 1882 alene beshysatte AEliggypten (efter oproslashr) indtraringdte modsaeligtningsforh Fremtraeligngen i Sudan endte imidlertid 1885 med nederlag og E-s prestige mindskedes 1884-85 vedshytoges en demokrat valglov men det

irske sposlashrgsmaringl traeligngte sig i forgrunden (Gladstones forsi om Home-Rule der spraeligngte Lib Parti 1886 og 1893 forkashystet af Overhuset) Udadtil oslashnskede E ikke at slutte sig til andre nationer om end det 1890 kom til overenskomst m Tyskl hvorved Helgoland afstodes mod anerkendelse af E-s rettigheder i Oslash-Afr og Zanzibar Ved denne tid naringede eng imperialisme sin glansperiode m store erobringer Sudan 1898 som foslashrte til konflikt m Frankr (Fashoda) Boershykrigen 1899-1902 J Chamberlain havde som kolonimin fra 1895 vaeligret drivkraft i dette men hans oslashnske om at binde imshyperiet taeligttere sammen ved told-praeligfeshyrence (vendt mod Tyskl og USA) led ved valgene 1906 knusende nederlag Fra 1905 havde de Lib magten Modsaeligtn til Tyskl fremkaldte en opgivelse af E-s isolation (traktat m Jap 1902 Ententen m Frankr 1904 militaeligraftaler fra 1906 overenskomst m Rusl 1907) og sammenshyholdet i imperiet styrkedes ved udstraeligkn af selvstyre (1900 Austr 1909 S-Afr) mens forsoslashg paring flaringdeaftaler m Tyskl misshylykkedes Det af Lloyd George 1909 fremshylagte budget (skattereform) rejste konflikt ml Under- og Overhuset hvis magt dershyefter (1911) indskraelignkedes (vetoret) kvindernes (suffragetternes) krav skabte bitter strid Da reg var afhaeligngig af de irske nationalister forelagde den 1912 Home-Rule-forslag der dog vakte saring stor modstand i Ulster at det truede med borgerkrig da 1 Verdenskrig for en tid standsede uroen

1914-39 Edvard 8 1936 Georg 6 fra 1936 Ministerier Til 1916 Asquith (fra 1915 koalition) -22 Lloyd George (lib-kons) -23 Bonar Law (kons) -24 Baldwin (kons) jan-nov 1924 Mac Donald (Labour) -29 Baldwin -35 Mac Donald (fra 1931 nationalreg) -37 Baldwin fra 1937 N Chamberlain (kons) - 4 8 1914 indtraringdte E i krigen (ty overfald paring Belg) 1915 optoges repr f Kons og Arbejderpartiet i min 1916 indfoslashrtes alm vaeligrnepligt Efter mil skuffelser dannede Lloyd George 1916 reg Krigen kostede E over 3 mill draeligbte saringrede og savnede og kraeligvede de yderste anstrengelser af befolkn 1916 kuedes irsk oproslashr 1918 indfoslashrtes kvind valgret samt 21 aringrs valgret for maelignd Paring Versailleskonf 1919 indtog Lloyd George moderat holdn og modsatte sig for haringrd behandl af Tyskl men maringtte i fl henshyseender boslashje sig for eng folkestemn Ved freden fik E Australien New Zealand og S-Afrika Mandatomraringder i de tidl ty kolonier i Afr og Oslashsten samt i Iraq Palaeligstina og Transjordanien Krigen havde beroslashvet E mange markeder i 1920erne var der stor arbejdsloslashshed og heftige arbejdskampe 1921 dannedes d irske fristat Koalitionen spraeligngtes 1922 og de Kons dannede reg og opnaringede stor valgsejr de Lib splittedes Arbejderparshytiet blev foslashrende oppositionsparti Udshyadtil var reg passiv men opstillede for at afhjaeliglpe arbejdsloslashsheden et protekshytionistisk program som led nederlag ved valget 1923 Jan 1924 dannede MacDoshynaid E-s foslashrste arbejderreg der faeligldedes allerede sm aringr paring sine aftaler m Sovj Den nye reg Baldwin bekaeligmpede forgaeligves arbejdsloslashsheden men A Chamberlain delshytog ivrigt i Folkeforbs arbejde skades-erstatningsforhandlingerne og Locarno-Pagten 1925 1926 anerkendtes domishynions ligestilling m E P gr af kommushynistisk agitation afbroslashdes 1927 forb m Sovj men genoptoges af den nye reg MacDonaid der endvidere 1930 sluttede flaringdeoverenskomst med USA og Jap For atter at goslashre London til verdens fi-nanscentrum var Sterling 1925 foslashrt tilshybage til guldet (opgivet under krigen) men den utidssvarende eng industri fik herved daringrlige betingelser Der svaredes subsidier til miner og industri mens strejkeretten 1926 indskraelignkedes efter skarp konflikt Depressionen 1929 maeligrshykedes hurtigt Renteindtaeliggterne svandt og de udenl kortfristede kreditter (fra USA) blev trukket tilbage fra E som

I I 4 1 1142 1143

England expects

derimod ikke kunne faring sine langfristede kreditter (til Tyskl) hjem 1931 forlod E guldet Reg havde da delt sig paring sposlashrgsmaringlet om nedskaeligring af arbejdsshyloslashshedsunderstoslashttelsen og aug 1931 dannede MacDonald samlingsreg mens stoslashrste delen af Labour under Henderson gik i opposition Ved den 1932 gennemshyfoslashrte beskyttelsespolitik og Ottawa-Afshytalerne sejrede kons indflydelse Mac Donald gik af 1935 valget s aringr blev kons sejr Fra 1933-34 bedredes de oslashkon forh Da afrustningskonf 1934 spraeligngtes beshygyndte E oprustn (stoslashrre omfang efter 1936) men i oslashvrigt foslashrtes passiv udenrigs-polit over for Jap(Manchuriet) og Tyskl (flaringdeaftale 1935) Over for Itals angreb paring Abessinien der truede Sudan indtog E skarpere holdn og Hoares delingsplan medfoslashrte at Eden som i Folkeforb havde gennemfoslashrt sanktioner mod Ital afloslashste ham Eden maringtte dog opgive sanktionerne juni 1936 ligesom hans politik i Spanien var resultatloslashs Neville Chamberlain blev foslashrstfemin 1937 1938 afloslashste Halifax Eden og sluttede overshyenskomst m Ital Efter Tyskls annekshysion af Oslashstr marts 1938 kom milaftaler i stand m Frankr men endnu efter krisen i Cechoslov soslashgte Chamberlain sept 1938 fredelig overenskomst (Miin-chen) Efter besaeligttelsen af Bohmen-Maringhren marts 1939 sluttede E alliance m Polen og gav Rumaelignien og Graeligkenl garantier Derimod strandede forhandl m Sovj

Siden 1939 Ministerier Til maj 1940 Chamberlain maj 1940-maj 1945 Churchill (koalition) maj-juli 1945 Churchill (kons) siden juli 1945 Attlee (Labour) - Efter ty indmarch i Polen erklaeligrede E krig 3 9 1939 og dominions stillede sig paring moderlandets side Kashybinettet reorganiseredes (Churchill mari-nemin) men de mislykkede krigsopera-tioner vakte staeligrk kritik isaeligr fra arbejshyderside og 10 5 1940 (samme dag som det ty angreb paring Holl og Belg) dannede Churchill koalitionsreg (bl a m Attlee Greenwood og Bevin) dec s aringr blev Eden udenrigsmin Krigsfoslashrelsen lededes af krigskabinet som i loslashbet af krigen reorganiseredes fl gange (19 2 1942 Churchill Cripps Attlee Anderson Eden Lyttelton og Bevin) Fra Frankrs kapitulation juni 1940 til Sovjs indtraeligshyden i krigen 1941 stod E ene og forbeshyredte sig paring ty invasion De ty bombarshydementer foraringrsagede store oslashdelaeligggelser men lammede ikke industri og forsyning Samarb m USA oslashgedes (11 3 1941 Laringne- og Lejeloven 14 8 1941 Atlanter-havserkl) og der kom 13 7 1941 en aftale i stand m Sovj Dette fortsattes i 1942 (1 1 Washingtonerkl 26 5 alliancetraktat m Sovj) Der var vokshysende uro i Indien hvor Cripps marts-apr 1942 foslashrte forgaeligves forhandl og nederlag i Afr juni 1942 rejste skarp kritik Arbejdstiden udvidedes kvinderne inddroges i produktionen agerbrugs-arealet udvidedes (kornhoslashsten 1942 60 stoslashrre end foslashr krigen) men E var dog langtfra selvforsynende Der oprettedes produktionskomiteer af bedrifternes leshydelse og arbejdere 1 12 1942 forelagdes Beveridge-Planen En tid koslashlnedes forh til Sovj p gr af den po eksilreg som stoslashttedes af E Foslashrst v Churchills og Edens besoslashg i Moskva okt 1944 bilagdes uoverensstemmelsen Da Churchills an-modn om fortsaeligttelse af koalitionsreg til krigen m Jap var afsluttet afvistes af Labour dannede Churchill maj 1945 et kons kabinet der stoslashttedes af de Nat-Lib og Uafhaeligngige mens Labour og de Lib gik i opposition Ved valgene 5 7 1945 sejrede Labours socialiseringspro-gram (393 mandater foslashr 164 de Kons 189 foslashr 358) 26 7 dannede Attlee reg m Bevin som udenrigsmin Kabinettet omdannedes okt 1946 (fagforeningsgrup-pen mere frem) og apr 1947 (m henblik paring aeligndringerne i Indien) E-s tab af menneskeliv i krigen var relativt smaring (357 116 draeligbte 369 267 saringrede 46 079 savnede) mea de udenl tilgodehavender

hU (2 milliarder pound) var realiseret til indkoslashb og statsgaeliglden steget cil 224 milliarder pound Dette i forb m prisudviklingen og tabet af markeder noslashdvendiggjorde eksport-offensiv og opretholdelse af rationering Imidlertid var produktionsapparatet forshyaeligldet og en genopbygn derfor noslashdvenshydig Socialiseringen begyndte m Bank of Engl febr 1946 fortsatte m kulshyminerne (i kraft 1 1 1947) Cable- and Wireless Ltd 6 11 1946 elektricitets-vaeligsen (1947) jernbaner (fra 1948) efteraringr 1948 forberedt for staringlindustrien alt unshyder staeligrk kritik Store laringn optoges 1946 i Canada og USA Forholdene var dog vanshyskelige der ydedes subsidier for at holde leveomkostn nede kulkrise og mangel paring arbejdskraft sinkede fremgangen Forhandlinger m AEliggypten strandede jan 1947 trods de eng troppers tilbage-traeligkn paring sposlashrgsmaringlet om Sudan (indshyankes for Sikkerhedsraringdet) ligeledes broslashd Palaeligstinakonf sammen febr 1947 og E overlod problemet til FN Marts 1946 undertegnedes en alliancetraktat m Transjordanien hvorved dettes uafhaelignshygighed anerkendtes Maj 1948 ophoslashrte det eng mandat i Palaeligstina men E fortsatte i henh t traktat sin mil stoslashtte til araberne Juni 1947 vedtoges Indiens deling Inderne overtog selv styret 15 8 1947 4 1 1948 blev Burma selvstaeligndig republik De store meningsshyforskelle ml de allierede som krigen havde daeligkket over blev evidente paring udenrigsminkonf i London sept 1945 Modsaeligtn til Sovj er stedse blevet staeligrshykere (dog handelstraktat dec 1947) ikke mindst p gr af polit i Tyskl Derimod styrkedes samarb m Frankr hvormed der 4 3 1947 sluttedes 50-aringrig alliance og med USA E-s indflydelse paring Balkan reduceredes til Graeligkenl hvor det stoslashtshytede de britorienterede partier ligesom det stoslashttede Tyrk mod Sovjs krav m h t Dardanellerne men den materielle hjaeliglp til disse lande maringtte E marts 1947 ovenade til USA 17 4 1948 sluttedes 50-aringrig traktat ml E Frankr og Bene-lux-landene om oslashkon og socialt samarb og gensidig mil stoslashtte mod angreb Vestshyuniontanken stoslashttes af saringvel Kons som Labour Fra 1948 modtog E omfattende dollarbeloslashb i sammenhaeligng mMarshall-planen 4 4 1949 sluttede E sig til Den Nordatlantiske Traktat

Eng land expects every m a n to do his du ty [bjgbnd ikspaeligkts aeligvri man ta du hiz djuti] (eng Engl venter at hver mand vil goslashre sin pligt) Nelsons budskab til flaringden foslashr slaget v Trafalgar 1805

engli se re el anglisere veter operation der tjener til at frembringe hoslashj halefoslashshyring hos hesten (efter eng moslashnster)

Engl ish Deba t ing Club [i^glij dibaeligit-iv klab] forening i Kbh til udbredelse af kendskabet til eng sprog og kultur Stiftet 1885 1948 ca 670 medl

Engl i sh (Brit ish) Imper ia l Wire Gauge [i7jghJ (britij) impiarisl waia bullgaeligid3] laeligre til maringling af traringds og plashyders tykkelse legafiseret 1884

Engl ish spoken [i^glij spoukn] (eng)

her tales engelsk engobe [argDp](fr) er hovedsagelig af fint

formalet ler fremstillede overtraeligk som uden selv at smelte forsyner keramiske saeligrlig grovkeramiske genstande med en smukkere farve end skaeligrvens (engobe-rede varer) e anv altid i forb med glasurer (baringde hvide og evt med metalshyilter farvede e)

eng-oldenborre (lHoplia farVnosa) torshybist Sort brunlige vinger Sjaeliglden i Danm

engpiber (lAnthus praHensis) graringlig moslashrkplettet piber alm i moser og paring enge Traeligkfugl

Engqvist [-kv-] Thorvald Fr (f 1886) da jernbane ingenioslashr 1927 overingenioslashr ved statsbanerne 1942 banechef

en g ram (gr engegrdmmenon indskrevet indpraeligget) R Semons betegn for den af en paringvirkning fremkaldte varige aeligndring af en organisme

eng - rapgraeligs (lPoa praHensis) er et meget varigt graeligs som benyttes til fleraringrigt ud-

enhedsprisforretning

laeligg Det anv ogsaring meget ved udlaeligg af plaeligner sportspladser o 1

engroshandel [aVgro-] (fr i store (parshytier)) afsaeligtn af varer til koslashbmaelignd fashybrikanter m m der indkoslashber til erhvervsshymaeligssigt brug I Danm fandtes 1935 6044 rene e-virksomheder med en om-saeligtn paring 3608 mill kr heraf 61 (mod 23 af befolkningen) i Kbh

engrospr i s ta l prisindeks som angiver bevaeliggelsen i engrospriserne I Danm beregnes et maringnedligt e som et vejet gennemsnit af indekstal for engrosprisen paring omkr 160 udvalgte varer fra de forsk erhvervs- og forbrugsomraringder Foruden et samlet e for alle varegrupper under eet beregnes saeligrsk e for raringvarer og halvfabrikata og for faeligrdigvarer for import- hjemmemarkeds- og eksportshyvarer samt for en raeligkke varegrupper (levnedsmidler foderstoffer bygningsshymaterialer tekstil og konfektion osv) (Se ill til artiklen priser)

engskaeligr se skaeligr (bot) engsnar re (Crex crex) lille vagtellign

vandhoslashne paring enge ^qjJJirttiuitfPx og i komma rker J Eacute Eacute ^ P P ^ traeligkfugl ret sjaeligl- ^ ^ I f l f f f n P I ^

Engstr6m[-strom] bull w_ Albert (1869-1940) ^ s r sv tegner og forf Engsnarre prof v Konstakad 1925 udg af vittighedsbl Strix fra 1897 har i billeder og tekst givet fremragende udtryk for sv folkehumor desuden ill til egne fortaeligllinger Samlade berdttelser 1-23 (1915-35)

Albert Engstrdm Litteraten (medetsuk) Det er ikke nok at rende fra den ene forshylaeliggger til den anden med sine manuskripshy

ter man skal ogsaring skrive dem

Engs t rom Leander (1886-1927) sv mashyler og billedhugger elev af Matisse fanshytasifulde koloristisk udtryksfulde og forshyenklede motiver bl a fra Lapland

eng-svingel (Fe]stuca praHensis) er et fortrinligt varigt graeligs i 2-fleraringrigt udlaeligg undt hvor vaeligkstkaringrene er for toslashrre

Engwall [-V-] Gustaf (f 1902) sv kunstshyhistoriker stifter af Forening f Nutida Konst 1937 monografi om Karl Isakson (1944)

engvanding har til formaringl ved opstuvshyning el overrisling at tilfoslashre engene tilshystraeligkkeligt vand og nogen plantenaeligring De fl e-anlaeligg er udfoslashrt i 1870-90 Med indfoslashrelsen af kunstgoslashdning er interessen for e traringdt i baggrunden

enharmonisk[aelign-](grefli-riarmomsrpound) kaldes enhver forb af to toner der efter mat beregninger skulle vaeligre forsk men som paring klaverinstrumenter er ens f eks gis-as

enhed filos 1) alt hvad der i en given sammenhaeligng opfattes som noget i sig selv afsluttet el sammenhaeligngende 2) enhver genstand der indgaringr sideordshynet m andre i samling af genstande

enhedspa t ron til haringndskydevaringben og hurtigskydende kanoner forener i eet hylster projektil ladning og taeligndmiddel

enhedspr i s bygningstekn pris for en bestemt ydelse udtrykt pr maringleenhed af denne ydelse (m m3 stk osv) 1) som gennemsnitlige priser fra tidl udfoslashrte bygninger af samme art danner e grundshylag for overslaget over prisen for et proshyjekteret byggeri 2) ved byggekontrak-ter aftales ofte e for mer- el mindre-ydelser i forh til licitationsbetingelserne

enhedspr i s for re tn ing detailforretning hvis samtl varer saeliglges til en enkelt el

1144 1145 H 4 6

enhedsskole 3gt 9$ Enna

Enhjoslashrning

nogle faring ens priser Verdens stoslashrste e er det arner firma F W Woolworth I Danm er e forbudt ved lov fra 1937

enhedsskole 1) skoleordning hvor de hoslashjere skoleformer direkte bygger paring de lavere (f eks i Danm) 2) skoleordning hvor alle boslashrn i skolepligtig alder garingr i samme skoleform (f eks Sovj delvis USA)

enhedstryk trykaccent paring eet led af et sammensat udtryk der derved sammenshyfattes til en enhed F eks har overalt e for at skelne det fra overalt

enheds videnskab (ry Einheitswissen-schaft eng unified science) sammenfatshyning af alle videnskaber ved udformning af en faeliglles terminologi (i et faeliglles raquosproglaquo) for dem alle saringledes at alle deres iagtshytagelser kan beskrives i dette og ved en saringdan formulering af de forsk omraringders lovmaeligssigheder at disse om muligt blishyver specialtilf af visse generelle love e er et programpunkt for den logiske emshypirismes tilhaeligngere

enhjoslashrning (af en -f horn) sagnhest med et snoet horn midt i panden hoslashrer opr hjemshyme i middelalderlig digtshyning

Enh j oslashr ning (Monoceros) stjernebillede omkr himshylens aeligkvator

Enhver Det Gamle Spil om (eng Everymari) 1) et eng skuespil (moralishytet) fra 15 aringrh - 2) E-motivet er i ty litt behandlet af bogtrykker Jas par Gennep (16 aringrh) Beroslashmt blev Hugo von Hofmannsthals Jedermann (1911 da ved Johs Joslashrgensen 1915)

enhver er sig selv naeligrmest modifishyceret citat efter Terents raquoAndrialaquo IV 1 12

enhver er sin egen lykkes smed ordshysprog der stammer fra romeren Appius Claudius Caecus (omkr 300 f Kr)

enhydros (gr en i + hydor vand) hule delvis vandfyldte kalcedonmandler Foreshykommer i Uruguay

ENIAC [knjak] (eng Zflectronic Mimerical mtegrator and Computor) et under 2 Vershydenskrig i USA spec til ballistiske beregshyninger konstr regneapparat E bygger paring et ganske enkelt princip idet den er opbygget af elektronroslashr som parvis er forbundet ved et enkelt elektr system Ved et stroslashmstoslashd svarende til et tal slaringr stroslashmmen over fra det ene roslashr til det anshydet hvorved resultatet er markeret Et meget stort antal grupper har vaeligret noslashdvendige - i den foslashrst byggede raquomashyskinelaquo er der saringledes 18 000 roslashr men forbedringer nedsaeligtter i de nye maskiner dette antal vaeligsentligt Maskinen kraeligver en omhyggelig indstilling for hver spec ligning men arbejder derefter med hidtil ukendt hastighed Resultatet og ogsaring mellemresultater indfoslashres automatisk paring hulkort

Enigheden AS Maeliglkeriet grl 1897 tilsluttet Det Kooperative Faeligllesforbund Af Storkbhs samlede maeliglkeforbrug leveshyrede E 1948 24 det samlede salg af konsummaeliglk og floslashde var paring 446 mill 1 for ialt 23 mill kr Datterselskabet as Enico omsatte for 6 mill kr

enigmatisk (gr ainigma garingde) garingdefuld enjambement [av Ja^bsma^Kfr eglover-

skridning) i metrik udtryk for at ord som if deres indhold i saeligtningen ikke skilles ved naturlig pause fordeles paring 2 verslinier

enkadrere [av-] (fr) indramme En mil styrke er enkadreret naringr dens floslashje stoslashtshytes af andre styrker

enkaustik (gr enkausis indbraelignding) 1) i oldtiden overtraeligkning af skrivetavler med smeltet voks 2) en kaus t i sk mashyleri d s s voksmaleri

enkebraeligndingraquo ind rel skik satl Enkedronningens Koslashkkenhave areal

som s m Charlottenlund slots strandhave i 1920erne indrettedes som offentl frishyluftsomraringde i forb m Charlottenlundshyfortet

enkeforsorg omfatter Danm kun boslashrneshybidrag Ved lov af 29 4 1913 indfoslashrtes saeligrl regler om ofTentl understoslashttelse til enker med boslashrn De gaeligldende regler indeshy

holdes nu i Iovbekendtg nr 475 af 31 8 1946 (forsorgsloven) og hjemler saringvel enshyker og enkemaelignd med boslashrn som persoshyner der har taget foraeligldreloslashse boslashrn til sig ret til offentl understoslashttelse under visse i loven naeligrmere opregnede betinshygelser I forsk fremmede lovgivn omfatshyter e ogsaring uddannelseshjaeliglp m m

enkekasser institutioner der modtager indskud til forsoslashrgelse af enker Nu kun private faglige e

enkeltbekkasin (Limnocryptes gal-llinula) laeligrkestor bekkasin nordisk i Danm kun paring traeligk

enkelt bogholderi bogholderiform hvor hver forretningshaeligndelse kun posteres paring een konto e benyttes i mindre virkshysomheder men muliggoslashr ikke en saring paringshylidelig og udfoslashrlig regnskabsfoslashrelse som dobbelt bogholderi

enkeltfrugt kaldes en frugt som er danshynet af een frugtknude

enkeltgravskulturen baeligres af et til Jyll i y stenalder indvandret folk der i mods til de daboende gravlagde deres doslashde enkeltvis under ganske lave jordshyhoslashje den jy e

enkeltgravstid det afsnit af y stenalder hvor enkelt begravels er dominerede

enkeltkredsvalg valgsystem hvor kanshydidaterne vaeliglges ved simpelt flertalsvalg 1 i hver valgkreds mods forholdstalsshyvalg Anv i Engl i Danm v folketingsshyvalg indtil 1920 fra 1915 suppleret m tillaeliggsmandater Giver hyppigt uretfaeligrshydig fordel af mandaterne et parti der f eks har 20 af samtl stemmer i landet men jaeligvnt fordelt faringr kun faring steder flershytal i en kreds og dermed uforholdsmaeligsshysig faring mandater (f eks Hoslashjre i Danm foslashr 1915) Til fordel for e anfoslashres at e skaber staeligrkere tilknytn ml den enkelte rigsdagsmand og hans valgkreds

enkeltstat ledstat i en forbundsstat el et siatsforbund Har normalt selvstaelignshydig lovgivende udoslashvende og doslashmmende myndighed i alle anliggender der ikke udtrykkeligt er henlagt til forbundsmynshydighederne Har i statsforbund som regel i forbundsstater kun undtagelsesvis adshygang til at optraeligde selvstaeligndigt afslutte traktater udsende og modtage gesandter

enkelttalgramm d s s ental singularis enkelt udskaringr haringndarb dss drag vaeligrk enkelt vir kende kaldes en maskine m

frem- og tilbagegaringende stempel naringr der kun udfoslashres arbejde under den ene beshyvaeliggelse af stemplet

enkens skaeligrv et par smaringmoslashnter en fattig enke lagde i tempelblokken (d v s tempelboslashssen) Mark 12 41-44

enkesaeligde fribolig for en (praeligste)enke fandtes tid ved mange praeligstekald paring landet nu erstattet med en kapital hvis renter tilfalder aeligldste enke paring kaldet el - hvis der ingen enke er - sognepraeligsten

Enkhuizen [aelig^khoyza ]holl by ved IJsel-meer NNOslash f Amsterdam 10 000 indb (1946) E var i 17 aringrh en vigtig handels-og havneby havnen er nu tilsandet

Enkidu (sumerisk) Gilgamesh ven og kampfaeliglle den anden hovedperson iGil-gamesh-eposet

enkimblade el tretahplanter (Monocoty-ledones) den ene klasse af daeligkfroslashede som mods de tokimbladede bl a er kashyrakteristiske ved 1) at kimen kun har 1 kimblad 2) at have en traeligvlerod 3) at staeligngelen har spredte lukkede karstrenshyge 4) at bladene er lige- el buestrengede 5) at tallet 3 er fremherskende i blomstershyne Eks graeligs- palme- og liljefam En del e er dog afvigende i et el fl af ovenshynaeligvnte forhold

enklang forb af to toner af samme tone hoslashjde

enklave (fr) en del af en stats omraringde der helt omsluttes af en el fl andre stater

enklise (gr eacutengklisis haeligldning) gramm den ubetonede stilling hvori visse smaringshyord der slutter sig noslashje til det foregaringende ord staringr f eks ordet raquodetlaquo i forb goslashred bullraquo goslashr det e n k l i t i s k e r d e t tilhoslashrende adjektiv

enkorn (Triticum monococcum) dyrket art af hvedeslaeliggten med stakbaeligrende aks og kun eet korn i hvert smaringaks Akset minder om byg-aks Stammer maringske fra Lilleasien Har vaeligret dyrket i Danm i stenalderen

enkoslashnnet (bot) er en blomst som enten kun har stoslashvbaeligrere el kun stoslashvvej

Enkoping [penxoslash()piT7] sv koslashbstad SV f Uppsala 8900 indb (1947) Gartnerier

Enlil (stormens herre) sumerernes hovedshyguddom Hans tempel raquoBjerghusetlaquo laring - Enlil-staden Nippur arner udgravn 1888-1900

en lille fjer kan nok blive til fem hoslashns citat fra H C Andersens eventyr raquoDet er Ganske Vist laquolt1852) om sladdeshyren i hoslashnsegaringrden

enmandstorpedo soslashv torpedolign farshytoslashj hvorparing 1) 2 mand ifoslashrt spec dykkershydragter sidder overskraeligvs (eng) 2) en enkelt mand sidder med en art glaskupshypel over hovedet ifoslashrt alm dykkervest (ty) e fremdrives v elektromotor manshyoslashvreres dels v hj af skruerne dels v hoslashjde- og sideror samt trimtanke e medfoslashrer enten een el fl spraeligngladn der af besaeligtningen (dykkerarbejde) anshybringes paring det stilleliggende maringls bund medens e ligger paring havbunden el en under dens bund haeligngende torpedo der paring passende skudafstand affyres medens e garingr i el umiddelbart under vandovershyfladen

en masse [aromas] (fr) i massevis en miniature [a^minjatyr(3)] (fr) i

det smaring formindsket Enna (foslashr 1927 Castrogioxvanni) 1) ital

by i Centralsicilien 23 000 indb (1936) ruiner af Demeter-helligdom

Enna August (1860-1939) da komp opr skomager Deb 1880 som komp Vandt anerkendelse som dram komp bl a med operaerne Heksen (1892) Kleopatra (1894) Den lille Pige med Svovlstikkerne (1897) Prinsessen paa AEligrten (1910) Gfo-

ENIAC En raeligkke af regnemaskinens enheder som de er opstillet i det specielt indrettede rum paring Harvard University

1147 I I 4 8 1149

Enneakrunos 31 entia non sunt

August Enna Enver Pasha

ria Arsena (1913) Komedianter (1917) og balletterne Hyrdinden og Skorstensfejeren (1901) og Sancta Caeligcilies Guldsko (1904) (Portraeligt)

Enneakrunos (gr 9-kilde) den til et fontaeligneanlaeligg m 9 udloslashb omdannede kilde Kalirrhoe i Athen

Ennius Quintus (239-169 f Kr) rom digter Skrev dramaer efter gr moslashnster og Annales 18 boslashger rom hist paring heksashymeter Staeligrkt beundret i oldtiden kun fragmenter bevaret

Enns [aeligns] 260 km 1 biflod til Donau Udshyspringer i Salzburg gennemstroslashmmer Steiermark og danner graelignse ml Ober-og Niederosterreich Udmunder i Donau neden for den lille by E

enoftalmus (gr en ind i + ofthalmos oslashje)

tilbagesynken af oslashjet Enok Henok) urtidsperson som Gud

tog til sig da han var 365 aringr (1 Mos 5 18-24) I s en joslashdedommen tillagde man ham fl apokalypser bl a den paring aeligthio-pisk bevarede E-bog og en beslaeliggtet paring slavisk I den aeligthiop E-bog spiller en messiasskikkelse som kaldes menneskeshysoslashnnen en stor rolle

enol org hydroksylforb der ofte kan opstaring af karbonylforb idet et brintatom fra et nabokulstofatom skifter plads (tau-tomeri) under dannelse af en hydroksyl-gruppe samt en dobbeltbinding ml de to beroslashrte kulstofatomer

-CHz-CO--pound-CH= COH- enorm (fr) ualmindelig stor kolossal en passant [aTjpasai] (fr) i forbigaringende enquete [aVkaeligt] (fr) undersoslashgelse

rundsposlashrge Enriques [enrikwes] Federigo (f 1871)

i tal mat og filosof Haeligvdede i Problem i della scienza (1906) en positivistisk opshyfattelse Virkeligheden er en raquoinvariant i forh ml villen og fornemmelserlaquo

ens (mlat) detblotteraquovaeligrendelaquo uden naeligrshymere bestemmelser e r ea l i s s imum den hoslashjeste virkelighed

Enschede [aelignsfade] by i oslashstl Holl (prov Overijsel) naeligr ty graelignse 100 000 indb (1947) Bomuldsindustri

Enschede [aelignsfoslashde] holl bogtrykker-familie trykkeriet i Haarlem grl 1703 af Isaak E (1681-1761) Soslashnnen Johanshynes E (1708-80) foslashrte trykkeriet frem og den dag i dag er det et af de foslashrende i Eur

ensdobbelt el homozygotisk betegnes et individ (zygote) der fra begge foraeligldre (koslashnsceller) har modtaget samme gen for en given egenskab hvilket udtrykkes i formlen AA el aa modsat den heterozy-gotiske formel Aa

ensemble (da [aVsa^bla] fr [asabl]) (fr helhed sammenspil) 1) i operaer og opeshyretter de vokalnumre der udfoslashres af flere solister evt med kor 2) orkester der kun bestaringr af nogle faring musikere 3) samlings-betegnelse for de musikere der udfoslashrer et stykke kammermusik

ensian (Gentilana) slaeliggt af e-fam Urter med mods blade og _ ^

store blomster hvis kro- ^ 3 W V T V ner er roslashr-klokkeforme- Y de el tragtformede 500 7 i arter isaeligr i hoslashjbjerge i J i Danm 5 alle med blaring kroner Mange arter w j anv som prydplanter H

ensidig klokke (Cam- ^ j j ^ lpanula rapunculoHdes) ^^yr^^r-mdash art af klokkefam er et ^^ Y^~ besvaeligrligt ukrudt i ha- Ensian ver (raquohavepestlaquo)

ensidigt skyldforhold et skyldforh

hvor kun den ene af parterne er forpligshytet f eks giveren i h t et gaveloslashfte (mods gensidigt skyldforhold)

ensilage [aelignsilatfs] (fr en i + sild) konshyserveret groslashntfoder Ensilering kan foreshytages uden hensyn til vejret og er derfor saeligrlig fordelagtig til meget tidlige pg meget sildige slaeligt af kloslashvergraeligs endvishydere til konservering af roetop sukkerroe-affald og specielle e-r som lupin stenkloslashshyver m fl God e er et saftigt og vitaminshyrigt vinterfoder Fodervaeligrdien varierer meget (6-12 kg = 1 FE) Mest anv i Danm er e af roetop

ensilering (fr en i 4- silo) kaldes en sur opbevaring af groslashnfoderafgroslashder Afgroslashshyden presses sammen i jordkuler el beshyholdere (siloer) hvor der under udelukshykelse af luften sker en konservering v hj af syre tilsat el dannet ved gaeligring e har vaeligret kendt fra oldtiden men foslashrst fremkomsten af AIV-metoden omkr 1930 har skaffet stoslashrre sikkerhed for et godt resultat af e Ved AIV-metoden tilsaeligttes der under lagvis fyldning af siloen AIV-syre en blanding af saltsyre og svovlsyre el svovlsyre alene hvorved man forhindrer dels uoslashnskede gaeligringer dels cellernes aringnding og det dermed forshybundne pro teins toft ab

Enskede ten5eda] sv haveby sydl byshydel af Stockholm 49 000 indb (1946) Sthlms kirkegaringrd slagtehus og friluftsshybad

enskinnebaner baner med kun een koslashre-skinne Koslashretoslashjerne holdes i ligevaeliggt ved passende fordeling af vaeliggt og belastning el v saeligrl stoslashtteskinner og tilsv stoslashtteshyhjul paring koslashretoslashjerne e er gentagne gange blevet anlagt paring udstillinger Der har ogsaring forsoslashgsvis vaeligret anlagt e hvor koslashreshytoslashjerne holdtes i ligevaeliggt ved gyroskoper En anden form for e er haelignge- el svaeligveshybaner hvor baeligreskinnen 1 igger over koslashreshytoslashjerne og hvor hjulene altid er forsynet med to flanger Kendt er den 133 km lange dobbeltsporede haeligngebane for persontrafik i Wuppertal i Vesttyskl bygget 1898-1903 kan befordre ca 4500 rejsende pr time i hver retning - Haeligngeshybaner anv i stor udstraeligkning til vareshytransporter i fabrikker o 1 Ved tovbaner er skinnen erstattet med et tov

Enso lille industriby i Karelen Sovj ved Elven Vuoksen I 1939 fandtes i E store papir- cellulose- cellulds-6g kunstshysilkefabrikker samt et jern- og kobber-vaeligrk Af Fini afstaringet 1940 (1944)

Ensomme Gamles Vaeligrn da forening grl 1910 af pastor Herman Koch (1878-1941) opretter hjem f gamle og samler gamle t adspredelser

ensom viljeserklaeligring viljeserklaeligring som ikke er kommet til den berettigedes kundskab f eks ved at det brev hvori den findes ikke er afsendt i reglen uden retsvirkn

Ensor James (1860-1942) belg maler

James Ensor Hovmod

og grafiker af eng afstamning Hans moshytivkreds er beslaeliggtet med Hieronymus Boschs

ens rationis (lat) et blot taelignkt vaeligsen tanketing

ensretning ty Gleichschaltung i ty nashyzisme udtryk f samling af samfundets kraeligfter til faeliglles arb f nazismens maringl m undertrykkelse af al opposition Saringledes e af aringndslivet m nedkaeligmpelse af ikke-nazistiske tendenser af admin m afskaffelse af det tidl selvstyre i de forsk tylande (1934)

ensretter apparat der bestaringr af en el fl elektriske ventiler der kun lader stroslashmshy

men passere i een retning d v s modshystanden er mange gange stoslashrre for den ene stroslashmretning end for den anden e anv til at omdanne vekselstroslashm til jaeligvnshystroslashm e er f eks kontaktomformere med mekaniske kontakter elektronroslashrs venshytiler hvortil hoslashrer kviksoslashlvdampensretshyteren der ogsaring kan omdanne jaeligvnstroslashm til vekselstroslashm (vekselretter) og toslashrensshyrettere

enstatit (gr enstdteacutes modstander (nemlig mod smeltning)) MgSi03 lystfarvet romshybisk pyroxen forek i basiske eruptiver

enstavelsessprog sprogv d s s isoleshyrende sprog

enstroslashgne oktav mus omfatter tonerne

en suite (da [ai svit] - I _bull i n fr [a suit]) (fr)i rad Y-raquo- mdash ud i eet c hgt

entablement [antabla- Enstroslashgne oktav maf] (fr) stenbjaeligl-kevaeligrket bestaringende af arkitrav frise og gesims over en soslashjleraeligkke

ental gramm d s s singularis entamoeba histolytica [-moslash-] (gr

entos inden i + amoslashbe gr histion vaeligv + gr lys is oploslashsning) amoslashbe som fremshykalder amoslashbe dysenteri hos mennesket

entartete Kunst (ty udartet kunst) betegn for den moderne kunst der var bandlyst af Hitler udstill af c (bl a med billeder af Paul Klee og Picasso) afshyholdt til skraeligk og advarsel i Munchen sommeren 1937

entasis (gregl spaelignding) et soslashjleskafts el en balusters lette midtsvulmen karakshyteristisk for de aeligldste doriske soslashjler Gishyver udtryk for soslashjlens baeligrende kraft

Entebbe [aeligntaeligba] (= en trone) hovedshystad i Uganda (Afr) ved Victoria-soslashen

enteleki (gr enteleacutecheia virkeliggoslashrelse) 1) hos Aristoteles det der virkeliggoslashres ved formning af stof 2) hos Driesch orgashynismernes formende livskraft

Entemena sumerisk fyrste i Lagash omkr midten af 3 aringrtus f Kr En af hans indskrifter giver i et hist tilbageblik en fremstilling af rivaliseringsforholdet ml sumeriske bystater Beroslashmt er E-s soslashlvvase if indskrift tempelgave fra E i Louvre

entente [a^ta^ts] ( f r forstaringelse) forstaringshyelse Polit brugt om fr-eng samarb efter 1904 der overensst m eng tradishytion ikke var udformet som militaeligrallishyance men karakteriseredes som en raquohjershytelig forstaringelselaquo e n t e n t e cordia le [ataitkordjal] Heraf E n t e n t e m a g -terneTysklsmodstandere foslashr og under I Verdenskrig saeligrl England-Frankrig-Rusland

enter- d s s entero- = tarm- ente ritis (enter- + -itis)t tarmbetaeligndelse

tarmkatarr entero- (gr eacutenteron det indre tarm) tarm- enterocele [-se-] (entero- + gr kele

svulst) tarmbrok enterocolitis (entero-+coltt is) tarmbeshy

taeligndelse som angriber baringde tyndtarm og tyktarm

enterokinase stof som findes i tarm-saften hvor det sammen med det af bugshyspytkirtlen secernerede trypsinogen danshyner det for fordoslashjelsen vigtige protein-stofspaltende enzym trypsin

entero kok ker (entero- + kokker) en gruppe streptokokker som saeligrlig foreshykommer i tarmkanalen

enterolit(elaquofro- + ~lit(h)) tarmsten foreshykommer isaeligr hos heste der fodres staeligrkt med hvede- og rugklid e bestaringr af org substans og fosforsure salte og kan give anledning til fordoslashjelsesbesvaeligrligheder enkelte kan lukke for tarmpassagen

enterorrhagi (entero- 4- -rhagi) tarm-bloslashdning

enterostenose (entero- 4- stenose) tarmshyforsnaeligvring

enterostomi (entero- + -stomi) operativ aringbning til tyndtarmen anlagt i tilf af ophaeligvet tyndtarmsperistaltik (paralyshytisk ileus)

entia non sunt multipllcanda prae-ter necessitatem (lat det vaeligrende maring ikke mangfoldiggoslashres uden noslashdvenshydighed) William Ockhams raquosparsomme-lighedslovlaquo (raquoOckhams rageknivlaquo) hvis

1150 I I 5 1 1152

Eckersberg

(kunstakad) 1816 rejste E hjem og var fra 1818 prof v akad hvor Koslashbke Constantin Hansen Marstrand og Lundshybye er bl hans mest kendte elever E-s

C W Eckersberg Et Russisk Linjeskib (Assow) og en Fregat til Ankers paring

Helsingoslashrs Red 1828 (Kunstmus)

produktion omfatter en raeligkke ypperlige portraeligtter bl a Det Nathansonske Fashymiliebil (1820 kunst mus) da parishysiske og rom prospekter samt marine-bilt af en sjaeliglden malerisk klarhed og fl hist bibelske og mytol kompositioner gnmgaringende af mindre interesse E-s kunst har haft stor betydn for udvikl som modvaeliggt mod tidens romantiske og ty stroslashmninger

bullEckersberg [-baringrg] Johan Fredrik (1822 -70) no maler tilh Diisseldorferskolen drev i en aringrraeligkke malerskole i Oslo bl a malet motiver fra de no hoslashjfjelde

Eckersbergs Medai l le medaille stiftet 1883 af Det Kgl Akad i anledn af C W Eckersbergs 100-aringrsdag tildeles arkitekt maler el billedhugger for et bestemt arshybejde Betegnedes 1883-1921 ogsaring Aringrs-medaillen og kunne opnarings to gange af samme person (bronze soslashlv) begge med gav saeligde i akads plenarforsaml Efter sidstnaeligvntes ophaeligvelse (1921) uddeles medaillen kun een gang (bronze) under betegn E

Eckero [aeligkaroslash] finsk oslash Aringland 106 km2 1500 indb

Eck les ia s t ikdepar temente t (af eccle-sia) sv ministerium f kirke- og under-visningsvaeligsen ledet af Eckles ias t ik-minister

ecla t [ekla] (fr eacuteclat knald) opsigt effekt med e overlegent flot med glans

Eacutec luse [eklyz] fr pas og fort (anlagt af Vauban) i Rhone-dalen naeligr fr-schw graelignse

Eacutecole des beaux-a r t s [ekol de bozar] (fr skolen for de skoslashnne kunster) Frankrs kunstakad grl 1648

Eacutecole normale supeacuter ieure [ekol nor-mal syperjor] (fr hoslashjere moslashnsterskole) fr laeligrerhoslashjskole for maelignd grl 1808 af Napoleon i Paris afd for kvinder i Seacutevres grl 1881 Gratis undervisning E udd laeligrere til Frankrs hoslashjere skoler

Eacutecole poly technique [ekol politaeligknik] (fr polyteknisk skole) mil og civil inshygenioslashrskole i Paris grl 1794

economiser [ikaringnamaiza] (eng af economize oslashkonomisere) foslashdevandsfor-varmer til dampkedler der udnytter spildevarmen i roslashggassen

Economis t The [di ikaringnamist] eng oslashkon ugeblad grl 1843

E conomo Constantin von (1876-1931) oslashstr neurolog beskrev som den foslashrste den epidemiske hjernebetaeligndelse som han kaldte encephalitis Iethargica

eacutecossais [ekosaelig] (fr skotsk) de saringk skotske grader i frimureriet

eacutecossaise [ekosaelig z] (fr eacutecossais skotsk) skotsk dans i tredelt takt af vaeligrdig karakter

eacutecrasez r in faringme [ekraze lAEligfoslashm] (fr knus den elendige) udtryk brugt af

H Voltaire snart sigtende til kirken snart til overtroen

eacutecru [ekry] (fr afcru raring) raringsilke der ikke er befriet for silkelim (sericin) 2) farve-betegn (hvidt med gulligt skaeligr)

Ecua do r [-kva-] (sp [aeligkwaQor]) ofF Republica del E republik paring Sydamers V-kyst under aeligkvator (deraf navnet) begraelignset af Colombia Peru og Stilleshyhavet 256 000 km2 (efter graelignseaeligndrinshygen 1942) 3 400 000 indb (1947) Hoshyvedstad Quito havneby Guayaquil Til E hoslashrer Galaringpagos-oslasherne Bag de lave kystbjerge der mod S afbrydes af Guayaquil-bugten findes en frugtbar veldyrket laeligngdedal gennemstroslashmmet af Rio Daule og Rio Guayas Saring foslashlger Cordilleren der danner to parallelle kaeligder med et mellemliggende bassin der af tvaeligrrygge deles i et antal baeligkkener E-s Cordillere er det mest vulkanske afsnit af Aringndes i Vestcordilleren findes bl a IUmza (5305 m) og Chimborazo (6310 m) og i Oslashstcord Antisana (5756 m) og Cotopaxi (5943 m jordens hoslashjeste virksomme vulkan) De t beroslashm tes te hoslashjfjaeligldsbaeligkken er det taeligtbefolkede veldyrkede Quito-bassin i 2100-2900 m hoslashjde 0 for Cordilleren foslashlger Amazon-sletten hvoraf dog kun lidt tilhoslashrer E Klima E ligger i det tropiske klimabaeliglte

Mod SV fremkalder den kolde peruanske stroslashm koslashlighed og toslashrke 1 Guayaquil er julis middel 255deg og jan 285deg Sneshygraelignsen er ved ca 5 km Hoslashjsletterne har ret barsk klima Quito (2850 m) nov 124deg 112 cm nedboslashr Af befolkn er 30 indianere 40 mestitser og 28 hvide Sproget er spansk religionen katolsk Moslashnt 1 sucre = 100 centavos Maringl og vaeliggt metersystemet og gi sp enheder Landbruget er det vigtigste erhverv I kystdalen N f Guayaquil dyrshykes majs ris sukkerroslashr bananer kakao og kaffe Prod af kakao (30 700 t 1946) kaffe (35 000 t 1945) og bananer (13 mill klaser 1946) eksporteres isaeligr til USA I hoslashjlandet frembringes intet til eksport I 1939 fandtes ca 25 mill stk hornkvaeligg 32 mill svin og 12 mill heste I modshysaeligtning til de andre Andesstater er minedriften ringe 1943 var produktioshynen guld 35 t soslashlv I l t kobbermalm 5200 t og olie 305 000 t - Forfatn Reshypublikken E-s praeligsident vaeliglges efter forfatn af 1945 v dir folkevalg lovshygivende magt hos et deputeretkammer valgt af maelignd og kvinder over 18 aringr der kan laeligse hvortil reg foslashjer repraeligsenshytanter for erhvervsliv og kultur m m Der er fastslaringet undervisningspligt og gratis skoler men oplysn staringr ikke hoslashjt Hist E var sp til 1820 da landet rejste sig under Frihedskrigen foslashrst tilsluttet Colombia fra 1830 uafh republik 1941 overdrog E stoslashttepunkter paring Galapagos-oslasherne til USA erklaeligrede febr 1945 Tyskl og Japan krig E-s indre forhold har i det hele vaeligret yderst urolige (Kort se Sydamerika)

ed (lat) fork f edidit har udgivet ed hoslashjtidelig erklaeligring loslashfte oftest idet

Gud kaldes til vidne 1) i retten om at en part el et vidne vil sige sandheden (parts-e vidne-e) 2) ved tiltraeligdelse af embede el hverv om at ville opfylde de dermed forbundne pligter e spillede tidl bet rolle til sikring af indgaringede forpligshytelser og som bevismiddel i middelaldershylig ret var det alm bevismiddel parts-e med mededsmaelignd I moderne ret anv parts-e i Danm ogsaring vidne-e kun sjaeliglden

edafisk (gr eacutedafos jordbund) plante-geogr udtryk der betegner den indflyshydelse som jordbunden har paring planteshydaeligkkets sammensaeligtning

Edam [edam] holl by NOslash f Amstershydam Kendt for osteprod 11 000 indb (1946)

bullEdam-ost (navn efter byen Edam) nordholl ost fremstilles dels af soslashdmaeliglk dels af blandingsmaeliglk og lagres 2-3 mashyneder E bringes i handelen i kugler aring 2-3 kg E efterlaves i mange osteprodu-cerende lande

Edda [aeligda] oldisi navn (af uvis opr)

IO58

Eddy

paring to hovedvaeligrker i gi isl litt 1) Snorri Sturlusons E ofte kaldet den yngre E en laeligrebog for vordende skjalde omfatshytende nord mytol isl stil- og verslaeligre 2) En saml digte om nord guder og germ helte ofte kaldet den aeligldre E overleveret i isl haringndskr fra 13 aringrh (hovedharingndskr Codex Regius fra 1250-1300) ved en laeligrd misforstaringelse i 17 aringrh betragtet som grundlag for 1 (deraf navnet) og tilskrevet Saeligmund den Frode E er forfattet i No og (formentlig isaeligr) paring Isl ca 800-ca 1100 Da forf er anoshynyme og overleveringen mangelfuld er tids- og stedfaeligstning for de enkelte digte vanskelig el umulig Gudedigtene omshyfatter foruden mytol laeligredigte (Vafir-uftnismaringl Grimnismaringl) ordstridsdigte (HaringrbardsljoQ Lokasenna) og gnomisk digtn (Haringvamaringl) bl a Volusparing Greacutetta-songr irymskvida Heltedigtene falder i tre hovedgrupper Volundarkvida Helgedigte og Sgurddigte Hovedverse-maringlene er fornyr5isIag og IjoQaharingttr

Edda no tidsskr for littforskning udg siden 1914 Medarbejdere fra alle de nord lande

edderkopper (Araneae) spindlere hvis legeme er delt i en forkrop og en uleddet bagkrop forbundet med en tynd stilk 1 par mundlemmer (chelicererne) er giftkroge 2 par (kaeligberne) tjener hos hannerne ogsaring som parringsredskab Paring forkroppen 4 par gangben paring bagkropshyspidsen spindevorter Paring forkroppens forshyrand et antal punktoslashjne Aringnder ved lunshyger og luftroslashr spinder fangnet aeliggge-spind gange osv Ingen forvandling I Danm op mod 300 arter

edderkop-ur t (An^thericum) slaeliggt af liljefam Hvide blomster i klase el top 100 arter isaeligr Afr i Danm 2

Eddica m i n o r a (nylat mindre digte af eddatype) moderne betegn for oldn digte der i stil og emne staringr Eddadig tene naeligr men har et efterklassisk praeligg De er isaeligr overleveret i fornaldersagaer motiverne er oftest fra nord helteliv Isaeligr kendt er Hlodskvida (om kampen ml hunner og goter) Heidreksgaringderne og Darradarljod (Spydsangen)

eddike (lat acetum af acere vaeligre sur) en i husholdningen anv ca 4 vandig opshyloslashsning af eddikesyre Fremstilles dels ved fortynding af ren eddikesyre dels ved gaeligring af aeligtylalkoholholdige vaeligd-sker Den ved sidstnaeligvnte metode vundshyne e f eks vine indeholder forsk buketshyog aromastoffer der giver e dens aroma

eddikesyre CH3COOH farveloslashs flygtig vaeligdske med sur stikkende lugt kp 1178deg smp 167deg vf 105 e er en svag org syre Forekommer i ringe maeligngde i naturen i saringvel fri som bunden tilstand Fremstilles ved toslashrdestillation af traelig el ved oksydation af aeligtylalkohol el acet-aldehyd Farings ogsaring ved gaeligring af aeligtylshyalkohol med eddikesyrebakterier Saringvel e som dens salte acetater har udstrakt anv tekn bl a til kunstsilkefabrikashytion og i toslashjtrykkerierne Anv desuden til fremstilling af eddike Estere af e har anv som essenser og oploslashsningsmidler

eddikesyreanhydri dC3CO-0-COCibdquo farveloslashs vaeligdske kp 1395deg Anv i laboshyratoriet og teknikken til acetyieringer Isaeligr anv til acetylering af cellulose til fot films og til kunstsilke

eddikesyrebakter ie r stavbakterier som ved en iltningsproces omdanner aeligtylalshykohol til eddikesyre

edd ikeaeligter d s s aeligtylacetat eddikearingl (AnguHllula aceti) lille (2 mm)

rundorm lever i gi eddike Eddington [aeligdmtsn] Sir Arthur Stanley

(1882-1944) eng astronom har givet vigtige bidrag til teorien for stjernernes bevaeliggelser og til relativitetsteorien samt udfoslashrt banebrydende arbejder paring den teoshyretiske astrofysiks omraringde saeligrlig vedr stjernernes indre Ogsaring stort populaeligr-vidensk forfskab (Portr sp 1060)

Eddy [aeligdi] Mary Baker (1821-1910) (arner) stifterinde og organisator af Christian Science og forf af dens hoved-skrift Science and Health with Key to the Scriptures (1875 da Videnskab og Helshybred med Noslashgle til Skriften)

1059

Til tryk juni 1949

Eddy 3 Edinburgh Review

A S Eddmgton Anthony Eden

Eddy [aeligdi] Nelson (f 1901) arner film-sanger (baryton) Filmdebut 1934 en af filmens populaeligre sangerhelte saeligrlig i samspil med Jeanette Mac Donald raquoRose Marielaquo (1936) raquoDet Var i Majlaquo (1937) raquoBalalaikalaquo (1940) o fl

Eddystone [aeligdistan] fyrtaringrn i Den Eng Kanal 25 km fra Plymouth Det 1 fyrshytaringrn opfoslashrtes 1695-1700 det nuv 1878-82

Edel (d 1115) da dronning datter af grev Robert af Flandern g m Knud den Hellige og fra 1092 med hertug Roger af Apulien

Edelfelt [eidal-] Albert (1854-1905) fi maler paringvirket af fr realisme (Bastien-Lepage) og belg histmaleri genrebill

Albert Edelfelt Paring Havet 1883

Sorg (1894) skaeligrgaringrdsbill og portraeligtter bl a af Viktor Rydberg og L Pasteur dekorat ioner i Hels ink is univ (1904) ill til raquoFaringnrik Staringllaquo (1898-1900)

Edel gave hovedgaringrd V f Kbh Grl ca 1663 for Edel Ulfeldt Tilhoslashrte 1920-43 Th Madsen-Mygdal Bygn fra 1782 (arkitekt Kirkerup) fredet i kl B

Edelinck Geacuterard (1640-1707) flamsk-fr kobberstikker virksom i Paris som Ludshyvig 14s hof-portraeligtstikker stik efter gi og samt malere

edelweiss [-vais] (ty edel aeligdel + weiss hvid) Leonto podium slaeliggt af kurv-

blomstfam filtharingrede urter med smaring i spidsen af staeligngelen taeligt stillede kurve Paring bjerge i Eur Asien og S-Amer L alpinum i Alperne er mest kendt

E d e n navnet paring det land hvori Paradishysets Have laring Hebraeligerne opfattede navnet i betydningen raquoliflighedlaquo men ordet er efter nogle assyriske laringneord der betyder raquoslettelaquo i saring fald vel egnen 0 f Palaeligshy

stina Hertil passer den geogr beskrishyvelse 1 Mos 2 10-14 mindre godt da den naeligrmest viser hen til Eufrats og Tigris oslashvre loslashb

Eden [idn] Robert Anthony (f 1897) eng politiker Deltog i 1 Verdenskrig 1923 i Underhuset (kons) 1926-29 pri-vatsekr f udenrigsmin Austen Cham-berlain 1931-33 understatssekr i udenshyrigsmin 1934-35 Lord Privy Seal Repr f Engl i folkeforb juni 1935 min u p f disse anliggender Kraeligvede folkeforbs indgriben overfor I tal i den abessinske krig 1935 blev efcer sammenbruddet af Hoare-Laval-planen (deling af Abes-sinien) udenrigsmin dec 1935 men naringede hverken at hindre Hitlers besaeligtshytelse af Rhinlandet 1936 el Mussolinis sejr i Abessinien s aring Afgik febr 1938 som modstander af Chamberlains tilshynaeligrmelse til Ital og Tyskl 391939 min f Dominions maj-dec 1940 krigs-min arbejdede f den eng haeligr i AEliggypt Dec 1940 udenrigsmin (efter Halifax) nov 1942 tillige Underhusets leder (efter Stafford Cripps) Besoslashgte Moskva 1941 undertegnede 1942 20-aringrig eng-sovj alliancetraktat Ledede eng delegation ved FNs aringbn i San Francisco apr 1945 Afgik juli 1945 Forf til Piaces in the Sun (1939) Foreign Ajfairs (1929) (Portraeligt)

Eden [edem] Nils (1871-1945) sv polishytiker Prof i hist 1909-24 Hb medl af 2 Kammer partileder fra 1915 Kraeligvede tilnaeligrmelse til De Allierede 1917-20 chef for Hb-socdem min opnaringede forshystaringelse m Engl maeligglende politik i strishyden om finske krig 1918 indledede de-mokr forfatningsreform 1919 1920-38 landshovding i Sthlms laringn Vendte sig 1923 mod Ekmans spiritusforbudspolitik Skr om sv admin i 16-17 aringrh og sv-no unions problem

-eder (gr heacutedra saeligde plads) substanshytivendelse med et vist antal flader

Eder [edar] 135 km 1 biflod til Fulda Tyskl - V f Kassel opfoslashrtes 1909-15 den 48 m h 400 m 1 E-daeligmning der op-daeligmmede et vandreservoir paring 12 km2

(202 mill m3) I forb m daeligmningen fandtes et kraftvaeligrk paring 18 000 HK Ved eng luftangr 1751943 spraeligngtes E-daeligmningen med store oversvoslashmmelser som foslashlge

ederdun [aeligd-] dun af ederfuglen som denne plukker af sit bryst og anbringer uden om reden i en vold Naringr den forshylader reden spreder den dunene over aeligggene e indsamles (bl a paring Faeligroslasherne Island) og anv til dynefyld

ederfugl (Somateria moVlissima) dykshyand stor plump hannen sort-hvid gulshylig og groslashn hunnen brunlig Vidt ud-

bredt ved den nordl halvkugles kyster Yngler ofte i kolonier reden udfores med dun enkelte kolonier i Danm Stand- el strejffugl Endv alm vintergaeligst i Danm

EDES (fork f gr (H)elleacutenikos Deacutemokrati-kos Ethnikos Stratas [aeliglinikos 5imokra-tikos aelig^nikos stratosj den gr demokra-tisk-nationale haeligr) gr antikommunist modstandsorganisation under den ty okkupation af Graeligkenl under 2 Verdensshykrig Under borgerkrigen indgik E-s styrshyker i regeringshaeligren

Edessa [aeligdaeligsa] nu Urfa siden 2 aringrh f Kr hovedstad for det oslashstsyriske fyrsteshydoslashmme siden 64 f Kr under rom ar-menisk og partisk herredoslashmme Kristnet omkr 200 e Kr blev det vigtigste kirk

og kulturelle centrum for den syr krishystendom Dennes modsaeligtn til den gr kirke foslashrte i 5 aringrhs slutn til brud med faeliglleskirken under muham gik kristenshydommen til grunde i E

Eacutedessa [aeligdaeligsa] gr folkesprog Vodenaring [vo5aeligna] by iMakedbnien V f Saloniki 13 000 indb (1938)

Edfelt [ed-] Johannes (f 1904) sv digshyter og kritiker Akad uddannelse har i knap og klar form udtrykt en tilkaeligmpet kulturoptimisme i digtsaml Hogmaringssa (1934) og kantaten Jaringrnaringlder (1937)

Edfu [ed-] off Idu af graeligkerne kaldet Apollonopolis Megaringleacute (lat Magna) by

Horus-templet i Edfu

i Oslashvre-AEliggypt med det bedst bevarede aeliggypt tempel opfoslashrt af ptolemaeligerne f solguden Horus

bullEdgar (eng [aeligdgs]) angelsaksisk konge 959-75 beroslashmt lovgiver

Edgar AEligdling (d ca 1130) soslashnnesoslashn af Edmund Jernside Londons modkonge mod Vilhelm Erobreren 1066

Edib HalVde (f 1883) tyrk forfatter inde Foslashrende indenfor den nationalistishyske reformbevaeliggelse Hovedvaeligrk Ildshyskjorten (1923 sv overs 1928)

edictum Theodorici (lat Theodoriks edikt) af oslashst goterkongen Theodorik den St ca 500 e Kr udstedt lov for hans rige Hviler paring rom ret

edictus Langobardorum (lat langoshybardernes edikt) el edictus Rolthari den af langobarderkongen R 643 udstedte lov vaeligsentl inden germansk ret

edikt (lat edictum at edicere udsige beshykendtgoslashre) bekendtgoslashrelse af en rom oslashvrighed Praeligtorens e fastsatte aringrligt retsplejereglerne for det paringg aringr fra kejser Hadrian blev praeligtorens e redishygeret i fast form e dictum per petuum (evigt e)

Edinburgh [aeligdinb(a)r3] Skotls hovedshystad og naeligststoslashrste by 3 km S f Firth of Forth 487 000 indb (1947) E er smukt beligg paring staeligrkt kuperet terraelign med stejle klippepartier i og omkr byen Skotls kulturelle centrum med univ

Edinburgh Castle

(grl 1583) og store biblioteker Mange hist mindesmaeligrker E Cas t le [-kasl] paring en klippe midt i byen mod SOslash Holy-rood Palace [haringtirud paringlis] de tidl skotske kongers residens Hovedgade Princes Street E har fl industrivirkshysomheder (papir trykkerier glas laeligder oslashl) Forlagsvirksomhed Havnebyen Leith er indlemmet i E

Edinburgh -Missionskonferencen afshyholdtes 1910 ledet af John Mott og beshysoslashgt af 1100 delegerede fra alle proteshystant missioner E fik afgoslashrende bet for al moderne mission bl a ved at kraeligve respekt for de indfoslashdtes rel saeligrpraeligg Ogsaring i den oslashkumeniske bevaeliggelse danshynede E epoke

Edinburgh Review [aeligdinb(3)r3 rivju] (eng review tidsskr) kvartalsskr for politik og litt grl 1802 i Edinburgh af

1060 1061 1062

Edirne 1ampgtpound efa

Jeffrey Sydney Smith o fl E udkom indtil 1929 Bet liberalt partiorgan

Edirne [-naelig] el (gr) Adriano7pel by i Tyrkietseur del ved graelignsen tiiGraeligkenl 29 000 indb (1945) Station paring Orient-

4Eacuteampamp

Edirne Selim 2s moske

banen handelsby - Grl 117 e Kr af kejser Hadrian 1361 erobret af tyrk som deres foslashrste eur stoslashttepunkt 1366-1453 hovedstad i Osmannerriget

Edison [aeligdasn] Thomas Alva (1847-1931) arner opfin- w der Hans talr opshyfindelser vedroslashrte tetegrafi (dupleks-telegrafi) telefoni (kulkornsmikrofo-nen) og lydgengishyvelse (fonografen) E gjorde den elektr gloslashdelampe prakshytisk anvendelig

Edison-fatning lampeholder t elekshytrisk gloslashdelampe Th A Edison konstr af Th Edishyson Fatningen og lampens sokkel er forsynet med gevind af saeligrlig form (Edishyson-gevind) hvormed lampen skrues paring plads Lampens stroslashmtilfoslashrsel sker gnm gevindet og en bundskrue i fatningens bund

Edith (oldeng Eadgyth) 1) (d 946) datter af Edvard 1 af Engl 929 g m Otto 1 af Tyskl - 2 ) (d 1075) datter af Godwin Jarl g m Edvard 3 Bekenshyderen

edition (lat) udgave oplag editions de minuit [edisj5 da mini|i]

(fr midnatsudgaver) fr forlag der grl hemmeligt under besaeligttelsen (af Pierre de Lescure og Vercors) og som illegalt udgav vaeligrker af modstandsbevaeliggelsens digtere

Edleacuten [-len] Bengt (f 1906) sv fysiker 1944 prof i Lund Har undersoslashgt spektre af hoslashjt ioniserede atomer der har mistet indtil 15 elektroner og derved opklaret de laelignge garingdefulde spektrallinier i solens korona som hidroslashrende fra hoslashjt ioniseshyrede jern- og nikkelatomer

Edmondson[aeligdm3nds(3)n] Thomas 1792-1851) eng jernbanemand Opfandt de saringk e-ske b i l l e t t e r smaring papstykker med forsk grundfarver svarende til de forsk vognklasser E-s billetsystem brushyges stadig over hele verden

Edmonton [aeligdmsntan] nordl forstad til London 106 000 indb (1948)

Edmonton [aeligdmantsnj hovedstad i Alshyberta Canada 113 000 indb (1946) Hvedehandel moslashlleri i omegnen kulshyminer i Turner Valley naeligr E pumpes 88 af Canadas olie

Edmund (d870) konge af East Anglia draeligbt af vikingerne Skytshelgen for de eng konger

Edmund Edmund Jensen (f 1861) da oslashjenlaeligge Overlaeligge v St Josephs Hosps oftaim afd 1901-39

Edmund Jernside (d 1016) soslashn af Ethelred angelsaksisk konge 1016 kaeligmshypede med Knud d Store ved Assandun 1016

edomitter folk som opr boede 0 f saelignkningen fra Det Doslashde Hav til Akaba-bugten i det gi land Edom senere ogsaring V herfor i den landsdel der kaldtes Idumaeliga Israels syn paring e fremgaringr af fortaeligllingerne i lMos der lader Esau

e-s stamfader og Jakob vaeligre tvillinger der kives allerede i moders liv og som voksen franarrer Jakob Esau foslashrstefoslashdshyselsretten og maring flygte for sit liv De hist kendsgerninger garingr ud paring at David undertvang e De poslashnsede dog paring oproslashr naringr de saring deres snit til det og loslashsrev sig helt i 734 f Kr under den syr-efraimi-tiske krig Israels had til dem kommer til orde i SI 137 o fl a st Herodes d St var en edomitisk halvjoslashde

Edqvist [edkv-] Dagmar (f 1903) sv forfatterinde Debut med romanen Kamrathustru (1932 da 1941) motivet det moderne aeliggteskab fastholdt i senere romaner

Edrik Streona [straeligona] (Erhververen) (d 1017) jarl af Mercia (kong Ethelreds svigersoslashn) Forraringdte skiftevis angelsakshyserne og danskerne Henrettet under Knud d Store

Edrisi el Idrlsi (1099-1164) arab geoshygraf levede paring Sicilien Udgav 1154 en geografi der rummer en for sin tid forshybavsende viden

edrisider arab dynasti i Marokko 791-926

-edrisk (gr heacutedra saeligde plads) adjektivshyendelse som har et vist antal flader

Edschmid [etrmit] Kasimir egl Eduard Schmidt (f 1890) ty forfatter Skrev det ekspressionist programskr Vber den Expressionismus in der Literatur und die neue Dichtung (1918) senere speshycialist i rejseboslashger

edsdom dom i en retssag hvorved dennes udfald goslashres afhaeligngig af en af parternes ed vedr et vist forhold I dommen beshystemmes hvem af parterne der skal afshylaeliggge eden og hvad denne skal garing ud paring

Edsforbund Schweiziske (ty Schweishyzer ische Eidge nosse nschaft) off betegn for schw forbundsstat Anv fra 14 aringrh

Ed s t rom [edstroslashmj Johannes Sigrid (f 1870) sv industrimand dir i ASEA 1903-33 formand i det internat hanshydelskammer 1939-44 Har virket staeligrkt for fremme af idraeligtten formand for den internat olympiske komiteacute fra 1942

edsvorneret aeligldre betegn for naeligvningeshydomstol

edsoslashrelove (gi sv ed ed 4- sore svaeligrgen) af kongen og stormaeligndene i Sverige i 13 aringrh udstedte love (bekraeligftede med udshystedernes ed) skaeligrpede straffen for visse grovere forbrydelser

E-dur toneart med grundtone e og pound for tonerne f c g og d parallel toneart til cis-mol

Edvard otdeng Eadweard angelsaksiske konger Edvard 1 reg 899-924 soslashn af Alfred d Store standsede danskernes ekspansion - Edvard 2 reg 975-78 soslashn af Edgar Myrdet AEligret som martyr - Edva rd 3 Bekenderen eng Con-fessor [kanfaeligsa] reg 1042-66 soslashn af Ethelred opvokset i Normandiet aeliggtede Godwin Jarls datter Edith og lod sig lede af sin svigerfader

Edvard eng Edward [aeligdwad] konger af England Edvard 1 (1239-1307) reg 1272-1307 soslashn af Henrik 3 Bekaeligmpede hoslashjadelen og gejstligheden gav parlashymentet skattebevillingsret 1297 erobrede Wales 1284 (varigt) og Skotl 1296 (atter tabt 1314) - Edva rd 2 (1284-1327) reg 1307-27 soslashn af E 1 fik 1301 som foslashrste eng tronarving titelen raquoprins af Waleslaquo Tabte Skotl 1314 Afsat (af sin dronning Isabella) og draeligbt p gr af forshyhadte raringdgivere (isaeligr Hugh le Despen-ser) - Edvard 3 (1312-77) reg 1327-77 soslashn af E 2 og Isabella (datter af Filip 4 af Frankr) Rejste krav paring Frankr og beg Hundredaringrskrigen 1337 Slog den fr flaringde (ved Sluis (i Rhinmun-dingen) 1340) og haeligr (ved Creacutecy-en-Ponthieu 1346) erobrede Caiais 1347 Fik ved freden i Breacutetigny 1360 Caiais og Aquitanien - Edva rd 4 (1442-83) reg 1461-83 soslashn af Rikard af York ved hvis doslashd han overtog kampen mod huset Lancaster (den roslashde rose) og foslashrte York (den hvide rose) til endelig sejr ved Towton 1461 1470-71 fordrevet en tid af jarlen af Warwick vendte tilbage 1470 (slagene ved Barnet og Tewkesbury

Edvard 7 Edvard bull

1471) G m Elisabeth Woodville -Edvard 5 (1470-83) reg 1483 (aprilshyjuli) soslashn af E 4 afsat og myrdet af farshybroderen Rikard 3 - Edvard 6 (1537-53) reg 1547-53 soslashn af Henrik 8 og Jane Seymour Styret laring hos stormaelignd Reformation gennemfoslashrt - Edvard 7 (1841-1910) reg 1901-10 soslashn af dronning Victoria og prins Albert Godt uddannet og personl vindende overtog E efter faderens doslashd 1861 hans repraeligshysentative pligter Som konge blandede han sig mindre i politik end moderen men hans besoslashg ved eur fyrstehoffer (1908 i Reval hos tsar Nikolaj) og hans franskvenlighed opfattedes i Tyskl som indkredsning 1863 g m Alexandra dat ter af Chr 9 af Danm - Edvard 8 (f 1894) reg jan-dec 1936 soslashn af Georg 5 Deltog i 1 Verdenskrig (Frankr) og foretog siden lange rejser Ved sin optraeligden her og sine sociale interesser blev E som prins af Wales umaringdelig populaeligr (raquoPrinceCharminglaquo) Efter tronshybestigelsen medfoslashrte hans oslashnske om at aeliggte amerikanerinden mrs Simpson spaelignding ml E og reg (Baldwin) der stoslashttedes af enkedronning Mary Krisen udloslashstes ved E-s abdikationsbegaeligring 10 12 1936 som vedtoges dagen efter Fik titlen hertug af Windsor 12 12 forshylod E Engl aeliggtede 36 1937 mrs Simpson 1940-45 guvernoslashr paring Bahama-oslasherne (Portr af E 7 og E 8)

Edvard portug Duarte konge af Portugal 1433-38 lovgiver

Edvard (1330-76) prins af Wales kaldet den sorte prins aeligldste soslashn af E 3 af Engl slog Johan den Gode af Fr ved Poitiers 1356 og kommanderede i Fr til 1371 Far til Rikard 2

Edward-soslashen eng Lake Edward [laeligik aeligdwad] fr Lac Eacutedouard soslash i Afr paring graelignsen ml Belg Congo og Uganda 2150 km2 915 m o h Afloslashb til Albertshysoslashen (Nilen)

Eeckhout [eikhaut] Gerbrand van den (1621-74) holl maler Elev af Remshybrandt Genrebilleder

Eeden [eda(n)] Frederik van (1860-1932) holl forfatter laeligge Kommunistisk ideashylist 1922 katolik 1885 medstifter af tidsskr raquoDe Nieuwe Gidslaquo Deri kom 1886-1906 eventyrromanen De kleine Johannes om et barns udvikling Var endv lyriker Ellen (1891) og dramatiker De Heks van Haarlem (1915)

Eekhoud [ekhout] Georges (1854-1927) belg digter og romanforf skrev paring fr men stod i sprogkampen paring flamsk side

Eem [em] flod i holl prov Utrecht udshymunder i Zuidersoslashen Har givet navn til E-havet en smal havarm der i sidste interglacialtid strakte sig fra Holland over S-Danm til Oslashstpreussen

een svale goslashr ingen sommer udtrykshyket fra Aristoteles etik I 6 tidligste foreshykomster paring da vistnok i Holbergs epistel 156 og Wessels komiske fortaeliglling raquoSupplicanternelaquo

Eesti [esti] estisk navn paring Estland eet er et soslashkort at forstaring et andet

skib at foslashre citat fra epilogen til Holshybergs komedie raquoDen Polit Kandstoslashberlaquo

eet kammersys tem samling af lovgishyvende og bevilgende magt i eet kammer sejrede i fr revolutionsforfatn 1791 mens 19 aringrhs grundlove tit foretrak folkevalgt kammer afbalanceret m moshyderat foslashrstekammer e har vaeligret proshygrampunkt f de fleste landes radikale og socialdemokrater ogsaring Danms

efa hebraisk rummaringl ca 40 1

2 3 1063 1064 1065

efeber eg efeber (gr efebos yngling) i det gi

Athen de o yngste aringrgange vaeligrnepligshytige der endnu ^kke havde fuld borgerret

efedrin alkaloid der opr i Kina blev udvundet af en plante Ephedra vulgaris blev i mange hundrede aringr anv mod astma Loslashser som adrenalin krampe i bronkierne oslashger hjerteaktionen og fremshybringer blodtryksstigning men virker laeligngere og mmdre voldsomt Hindrer soslashvnen

efemer (gr efeacutemeros som varer een dag) doslashgnlang forbigaringende betydningsloslashs

efemerider (gr efeacutemeros dag-) 1) astron tabeller der viser et himmellegemes posishytion paring himmelkuglen til tidspunkter med konstant interval f eks 1 doslashgn Store almanakker indeholder e for Solen Maringshynen og de store planeter 2) zool doslashgnshyfluer

Efeserbrevet skrift i N T hvori fremshystilles Guds hemmelighedsfulde naringde i Kristus og menighedens vaeligkst i hellighed og indbyrdes kaeligrlighed alt sammen virshyket ved den mystiske forening med Krishystus - Af brevets ordlyd fremgaringr at det ikke kan vaeligre skrevet til menigheden i Efesos Af nogle haringndsknftsmaeligssige ureshygelmaeligssigheder har man sluttet at det skulle vaeligre en rundskrivelse til fl lilleshyasiatiske menigheder - At brevet skulle vaeligre af Paulus som overskriften angiver kan anfaeliggtes med vaeliggtige grunde

Efesos gr oldtidsby en af de ioniske handelsstaeligder paring Lilleasiens V-kyst Kom omkr midten af 5 aringrh under lydisk siden under pers og gr herredoslashmme fra 133 f Kr rom Det beroslashmte Artemis-tempel er udgr af eng arkaeligologer byen som helhed af oslashstrigerne

efeu [-foiL ty navn for vedbend effata (aramaeligisk Luk dig op) Jesu ord

til den doslashvstumme Mark 7 34 e f fekt (lat effectus udfoslashrelse) virkning

resultat staeligrk paringvirkning sensation J fysikken er e el arbejdshastighed arbejde pr sek Mek e maringles i ergsek kgmsek el HK Elektr e maringles i wattel kUowatt Ved jaeligvnstroslashm er watt lig med produkshytet af stroslashm og spaelignding (ampere x volt) ved vekselstroslashm skal dette produkt multipliceres med cosinus til fasevinklen ml stroslashm og spaelignding

ef fekter ting der har vaeligrdi som genshystand for omsaeligtningen I boslashrssproget vaeligrdipapirer (aktier obligationer)

effektfaktoren ved vekselstroslashm er forh ml den virkelige og den tilsyneadende effekt Ved sinusformet vekselstroslashm er e d s s cos 4gt

effektforsikring forsikr mod foslashlgerne af uheld der kan ramme vaeligrdipapirer f eks under transport

effektgarn garn med paringfaldende udshyseende frembragt ved at vinde 2 el fl enkeltgarn saring der f eks med reglm mellemrum fremkommer fortykkelser (noppegarn knudegarn) slynger (slyngeshygarn ringelgarn loopings) anv til strikshykede og vaeligvede modevarer-

effektiv (lat effectivus virkende) virkshyningsfuld reel faktisk Foslashjet til summen paring en gaeligldsforbedring betegner e at beloslashbet skal betales i den naeligvnte moslashntshysort Effek ti v itet virkningsfuldhed

effektivforretning forretn som mods differenceforretn skal afvikles ved virkeshylig levering af det solgte

effektivitetsprincippet kravet om virkningsfuldhed har i folkeretten navnshylig bet i laeligren om tilegnelse af herreloslashse omraringder (okkupation) og om blokade

effektiv rente det aringrlige rentebeloslashb af et vaeligrdipapir udtrykt i procent af det beshyloslashb papiret kan saeliglges for

effektiv vaeligrdi af en periodisk variabel stoslashrrelse er lig med kvadratroden af midshydelvaeligrdien af kvadraterne paring de oslashjeshyblikkelige vaeligrdier regnet over en hel periode Anv isaeligr ved stroslashmstyrke og spaelignding for vekselstroslashm hvis varmeshyudvikling da kan angives ved produktet af modstanden og kvadratet paring stroslashmshystyrkens e Er vekselstroslashmmen sinusforshymet bliver dens e lig med dens maksishymale vaeligrdi div m 2 De fl maringleinstr til vekselstroslashm viser e

effektorer (lat effectus virkning) Sher-ringtons betegn for de organer (muskler kirtler) der (reflektorisk) udfoslashrer reakshytionen paring en given stimulus

effektuere (lat effectus udfoslashrelse virkshyning) bringe i stand udfoslashre (en ordre o 1)

effen (mnty effen jfr ty eben jaeligvn Uge) lige (i antal)

ef fendi (tyrk af gr autheacutenteacutes enehersker) herre aeligrestitel isaeligr anv om embedsshymaelignd og retslaeligrde

Effersoslashe Oliver (1863-1933) faeligroslashsk sysshyselmand og politiker (Sambandspartiet)

effleurage [efiora3] (fr effleurer strejfe let) massage ved strygninger

efflorescens [-saeligns] (lat efflorescere blomstre op) med alm betegn f sygelige forandringer i huden

effort-syndrom (eng effort anstrengelse + gr syndromeacute sammenloslashb (med sympshytomkompleks)) form for asteni traeligtheds-sygelighed

effusion (lat effundere udgyde) luftarts udstroslashmning gnm snaeligver aringbning

Efialtes (d 462 f Kr) athensk politiker der 462 f Kr afskaffede Areopagos poshylitiskebefoslashjelser myrdet s aring

eacutefod (hebr) et kostbart klaeligdningsstykke som ypperstepraeligsten bar ved orakel-lodshykastning Antagelig haeligngte man i den aeligldste tid ogsaring e paring gudebilleder

efor (gr eacuteforos opsynsmand) I) i det gi Sparta en af de 5 aringrl valgte e der skulle kontrollere kongernes overholdelse af forfatn 2) nu forstander for studentershykollegium efora t stillingen som e

Efraim hovedstammen i Israels Rige bruges undertiden i G T som betegn for hele dette E opfattedes som en yngre broder t il Manasse begge soslashnner af Josef Ved en saeligrlig velsignelse havde E faringet forrangen over sin aeligldre broder Da landet fordeltes efter indvandringen fik de to hver sit stammeomraringde jaeligvnsides med Josefs broslashdre (1 Mos 48)

Efraim Syrer (306-73) syrisk kirkefader og hymnedigter samlede disciple om sig i Edessa Aringndelige Digte (da 1879)

Efsen Axel Valdemar (f 1893) da civilshyingenioslashr 1948 prof i jernbeton og mate-riallaeligre ved Polyteknisk Laeligreanstalt s aring udnaeligvnt til teknisk konsulent for det argentinske arbejdsministerium hvorshyfor professoratet foreloslashbig for 2 aringr vareshytages af B J Ramboslashll

efterbevilling efterfoslashlgende godkendelse af afholdelse af en udgift som ikke paring forharingnd er bevilget paring finansloven el anshyden bevillingslov

efterbilleder opstaringr naringr man i nogen tid uafbrudt har betragtet en lys genstand og derparing vender blikket bort Sanseforshynemmelsen af den lyse genstand klinger langsomt af under farveskiften

efterbyrd (gi da byrd foslashdsel) moderkage aeligghmder og navlesnor som foslashdes efter barnet

efterboslashrsen den omsaeligtn af effekter paring en boslashrs som finder sted ml de noterings-berettigede vekselerere efter den off noterings afslutn under mere tvangfri former (efternotering)

efterforskning politiets tilvejebringelse af oplysn til brug for anklagemyndigheshydens afgoslashrelse af om retslig forfoslashlgning skal indledes i en straffesag

efterkaution kaution for en kautionist efterklangstid i rumakustikken den tid

der forloslashber fra en lydgiver tier indtillyd-energien er formindsket til env millionteshydel e der boslashr vaeligre af stoslashrrelsesordenen

sec er afgoslashrende for rummets akustik efterkrav 1) post- el jernbanevaeligsenets

opkraeligvning af et beloslashb ved udlevering af en forsendelse 2) Kreditors krav om betaling af et beloslashb som han opr ikke har regnet med at have til gode

efterlodning udlodning til arvinger el kreditorer efter at boet i oslashvrigt er sluttet

eftermodnlng modning af frugter froslash el andre planteorganer efter at de er hoslashstede e af vinteraeligbler og -paeligrer foreshygaringr i koslashlige rum bananer eftermodnes i opvarmede rum i fbrbrugslandet AEligtyshylen der udvikles af modnende frugter fremskynder e af mange slags frugt hvad der tit er uoslashnsket

eftermaringlsmand (eftermaringl tale for retten efter en mands doslashd) i aeligldre da ret den der skulle rejse sag i anl af manddrab (naeligrmeste mandlige arving)

efter os kommer syndfloden (fr apreacutes nous le deacuteluge [apraelig nuldelly3]) d v s vi kan vaeligre ligeglade den store katashystrofe kommer ikke foslashr vi er doslashde Udshytrykket tillaeliggges Mme de Pompadour

Efterretninger for Soslashfarende off fra soslashkort-arkivet siden 1885 ugentl udshysendte meddelelser vedr aeligndringer i far-vandsafmaeligrkning o a omfatt den stoslashrshyste del af verden svarende til eng Notice to Mariners

efterretningsvaeligsen et led el virke som i fred og krig samler oplysninger af mil vaeligrdi

efterskoler (kost)skoler der giver undershyvisning i alm skolefag og praktiske fag til unge ml 14 og 18 aringr

efterslag de toner der danner afslutshyningen paring en trille (eks) A trraquo

Efterslaeliggten Selskabet ~ for stiftet i Kbh 1786 Virkede forst ved oplysende foredrag og smaringskrifter Efterslag men oprettede 1797 med Edv Storm som inspektoslashr en filantroshypisk indstillet borgerlig realsk der endnu bestaringr som gymnasium i Kbh

efterslaeligt en ret sent foretaget 2 slaeligt af en graeligsafgroslashde

eftersposlashrgsel i oslashkon teori behov i forb m koslashbekraft

eftersaeligtning gramm en hovedsaeligtning der foslashlger efter en tilhoslashrende bisaeligtning (forsaeligtningen)

eftertryk kraelignkelse af forfatterretten ved uberettiget gengivelse af forfs vaeligrk

efterveer veer efter foslashdslen skyldes samshymentraeligkning af livmoderen naturlig proces

efteraringr aringrstid der beg omkr 23 9 efteraringrs jaeligvndoslashgn det tidspunkt da

Solen under sin aringrlige vandring ml stjershynerne passerer himlens aeligkvator fra N til S Ved e (omkr 23 9) er dag og nat overshyalt paring Jorden lige lange bortset fra reshyfraktionens virkning

e g fork f exempli gratia EG fork f poundsbjerg Gymnastikforening eg (Quercus) slaeliggt af skaringlfrugtfam

buske el traeliger med spredte blashyde Hanblomstershyne sidder i lange tynde haeligngende rakler hunblomshysterne paring oprette stilke Frugten (agern) er en noslashd ved grunden omshysluttet af en skaringl

S e r a f deg L pound pound E^ren^asern rekommer i Middelhavslandene Fl arter har stor oslashkon bet af kork-e (Qsuber) farings kork en anden art er vaeligrt for en skjoldlus der giver et roslashdt farvestof I Danm 2arteralm e el s t i lk-e (Q ro-bur) og vinter-e (Qsessiliflora) De ligshyner hinanden meget og bastarder ml dem forekommer ofte Stilk-e har sit navn efter hunraklestilken idet denne ved frugtmodningen er meget laeligngere end bladstilken mens den hos vinter-e hoslashjst er af laeligngde med denne Bladene hos begge arter omvendt aeliggformede fjeriappede Roden er dybtgaringende Barshyken hos unge e er glat hos gi staeligrkt fushyret Blomstring samtidig med loslashvspring som normalt er sidst i maj Frugterne modnes i sept-okt og falder ned ved loslashvshyfaldet Stammen bliver tit meget tyk I Nordskoven i Hornsherred findes de beshyroslashmte gi kaeligmpe-e (Storke-e Sno-e Konge-e) som maringler indtil 11 mi omshykreds De naturlige egbevoksninger der nu findes i Danm er dels virkelig egeskov (den stoslashrste er Hald egeskov ved Viborg) med rig underskov dels de jyske e-krat der maringske er rester af gi skove e indshyvandrede til Danm i stenalderen og forshytraeligngte skovfyrren Senere har boslashgen atshyter traeligngt e tilbage saringledes at naturlig egeskov nu er sjaeliglden I da skovbrug indshytager e kun et lille men dog stigende

1066 IO67 1068

Egadi 3oslash Egill Skalla-Grimsson

Hans Egede Ilja Ehrenburg

areal 1931 ca 16 600 ha d v s48 af det bevoksede areal (Jylland 29 Oslasherne 81) Vaeligksten er bedst paring naeligringsshyrig dybgrundet jord men e vokser bedre end boslashg paring toslashrre sandjorder og paring stift fladgrundet ler - e kultiveres oftest ved saringning af agern el ved plantning af etshyaringrige planter paring en afstand af ca 30 x 125 cm efter jordbearbejdning med plov el harve - Udhugningen (tyndingen) paringbeshygyndes ofte i 10-15 aringrs alderen gentages med faring aringrs mellemrum og foslashres staeligrkt saringledes at der ved 150 aringr ofte kun er ca 50 af de bedste traeliger tilbage pr ha Naringr der saeligdv ved 40-50 aringrs alderen kommer graeligs underplantes med loslashn avnboslashg boslashg el a - e producerer vort vaeligrdifuldeste gavntraelig som benyttes paring mange omraringshyder f eks moslashbler skibe vogne toslashnder parketgulve paeligle Barken og stubbene har tidl og i afspaeligrringstider vaeligret beshynyttet ved garvning af laeligder

Egadi [aeliggadi]Isoe ital for AEliggadiske Oslasher egaI (fr) lige ensartet jaeligvn egal i se r ingsfond valutareservefond til

sikring af en valutas kurs eacutegaliteacute (fr lighed) slagord for Demokrashy

terne i d fr revolution Egbert [aeligg-] konge af Wessex 802-39

samlede England 829 ege 1) fartoslashj af udhulet traeligstamme 2)

lille baringd der anvendes paring lavt vand 3) forbindelsesstang ml faeliglg og nav paring et hjul

Ege[ey9] Richard (f 1891) da biokemiker og ernaeligringsfysiolog profvedKbhsUniv 1928 Talr biokem arb - Laeligrebogen Fysiologisk Kemi (1926 4 udg 1943)

Egeb i aeligrg garingr d hovedgaringrd Oslashf Bogense Hed ca 1650-1931 Einsidelsborg Udshygjorde 1810-1921 s m Koslashrup grevskabet RoepstorfT Bygn fra 1831 fredet i kl B

egebregne (Dryopteris el Phegopteris) slaeliggt af engelsoslashdfam med dobbelte fjersnitdelte blade og frugthobe uden sloslashr 2 smaring 15-25 cm hoslashje sirlige arter findes i da skove

Egedal Johannes (f 1891) da geofysiker 1932 statsmeteor og chef for det da meteor instituts geofysiske afd Videnshyskabelige afh vedr bevaeliggelser i jordshyskorpen m m

Egede Hans (1686-1758) Groslashnlands apostel no praeligst af da slaeliggt som siden 1710 ud fra forestillingen om at Groslashnl var befolket af nordboer ivrede for en kirkelig gernings optagelse der Da han omsider ledsaget af sin opofrende hustru Gertrud Rask 1721 kom til Groslashnl og fandt en eskimoisk befolkning optog han under de vanskeligste karingr en mission blandt dem til han 1736 staeligrkt svaeligkket maringtte traeligkke sig tilbage E var ortodoks og havde besvaeligr ved at samarbejde med de pietistiske herrnhuter som fra 1733 optraringdte paring Groslashnl Efter sin hjemkomst virkede han for uddannelse af groslashnl missionaeligrer Hans gerning fortsattes baringde i Groslashnl og Danm af soslashnnen Poul E (1708-1789) Fra begge stammer bet litt dokument om groslashnlforhold(Portraeligt)

Egedes minde groslashnl Ausiait koloni paring en oslash v Diskobugtens sydside Anlagt 1759 677 indb (1946) stor hellefisk-fangst Transithavn for Nordgroslashnland E-distriktet (2417 indb (1946)) straeligkker sig fra Diskobugt til Nordre Stroslashmfjord Landet er ret lavt og dybt indskaringret af fjorde (111 se Groslashnland tavle 1)

Egedius Halfdan (1877-99) no maler nyromantiker i sine Telemark-motiver fremragende ill til Snorres Kongesagaer (udg 1896-99)

IO69

Egedorf Hans (f 1891) da jurist og emshybedsmand Fra 1938 amtmand i Tisted

egekis te kiste dannet af en paring langs flaeligkket og udhulet egestamme hvoraf den ene halvdel danner selve kisten den anden laringget Anv i aeligldre bronzealder til begravelse

Ege lokke hovedgaringrd paring Langeland Grundtvig var huslaeligrer her 1805-08 Bygn fra 1846

egenbevaeliggelse en fiksstjernes flytning paring himmelkuglen i loslashbet af et aringr e skylshydes fiksstjernernes bevaeliggelser i rummet i forh til solsystemet e maringles ved genshytagne maringlinger af fiksstjernepositioner Den stoslashrste kendte e er 103 buesek pr

-

bull

1

f 1

Karlsvognen for 100000 aringr siden i nushy

tiden og om 100000 aringr

aringr de fleste maringlte e udgoslashr kun nogle faring hundrededele af et buesekund pr aringrGnm meget lange tidsrum (mange aringrhundreshyder) vil e blive kendelige for det blotte oslashje (smlgn fig)

egennavn gramm ord der anv som spec betegn for et best individ spec doslashbe- og familienavne

egenskab 1) filos a) alt hvad der kan udsiges om en genstand b) faelignomener oplevede som fremtraeligdelsesformer for genstande 2) psyk karaktertraeligk el anshyden for en bestemt person kendetegnende ejendommelighed af psyk art

egenspaeligndinger spaeligndinger der holder hinanden i ligevaeliggt og ikke er fremkaldt af ydre kraeligfter e kan skyldes temperashyturforskelle og uensartet svind m m

Egens Vig nordoslashstligste del afKalvoslashVig egensvingningstid den tid som et

svingende legeme el en elektr svingshyningskreds er om at udfoslashre en hel svingshyning naringr det svinger frit

egentone fonet den tone hvori mundshyrummet er stemt ved artikulationen af en given sproglyd

egen veksel veksel lydende paring udstedeshyren selv

egenvaeliggt 1) vaeliggtfylde 2) belastningen paring en konstruktion hidroslashrende fra selve konstruktionens vaeliggt

egeperioden vegetationsperiodeiDanms alluvium afloslashste fyrreperioden og eftershyfoslashlges af boslashgeperioden Eg og elm vigshytige skovtraeliger e falder sammen med stenalder og bronzealder Litorinahav omkr Danm og i Oslashstersoslashegnene

Eger [aeliggaeligr] ty Erlau by i N-Ungarn ved Tiszas biflod Eger 32 000 indb (1941) Vinavl handel med landbrugsprodukter AEligrkebispesaeligde

Eger [eg3r] ty navn paring 1) floden Ohfe og 2) byen Cheb i Cechoslov

egern (Sciuridae) gnaverfam hvortil det alm e (Sciurus vulgaris) af varierende

farve (roslashd til sort om vinteren graringlig) m busket hale skovform lever af kogler noslashdder knopper rakler o 1 Bygger kugleformet rede Tidl kun i enkelte egne nu mere udbredt i Danm I koldere egne pelsdyr (graringvaeligrk) Beslaeliggtet er flyvee jorde murmeldyr

IO70

egernaber (Halpalidae) el silkeaber smaring vestaber langharingrede m busket hale og klolign negle Lever af frugter og smaringshydyr nordl S-Amer og Mellemamer

egernhale (Hordeum jubatum) art af slaeliggten byg (graeligsfam) e er kendelig ved de lange haringrfine udspaeligrrede stakke Indslaeligbt paring affaldspladser men sjaeliglden i Danm

egernspidsmus (Tupaiidae) fam af inshysektaeligdere egernlign m lang hale SOslash-Asien

Egernsund landsby paring Sundeved ved farvandet E der forbinder Flensborg Fjord og Nyboslashl Nor 1280 indb (1945) Tegl vaeligrks indus t ri

Egersund [-sun] no ladested i Roga-land 3400 indb (1946) Dalanes folkeshymuseum

Egeskov hovedgaringrd NV f Svendborg Foslashrst naeligvnt i 14 aringrh Stamhus 1810-

1925 Hovedbygn opfoslashrt ca 1554 af Frands Brockenhuus i en soslash er et dobshybelthus to bygn med faeliglles langside Fredet i kl A

egevikier (Tortrix verVdand) vikler m groslashnne vinger larven sammenspinder og aeligder blade af eg el boslashg skadelig

Egge Peter (f 1869) no forf Tidl soslashshymand kontorist o a Gennembrud med foslashlsomt-ironiske skildr af folkelivet i T roslashndelagen Almue (1891) Troslashndere (1898) De graring haringr (1904) skrev samtidig romaner med alment psyk sigte saringledes Hjaeligrtet (1907) og Jaeliggtvig og hans Gud (1923)

Eggen Arne (f 1881) no komponist 1918 organist i Drammen Har bl a komp symfoni i g mol og korvaeligrket Mjoslashsen

Eggers [aeliggsrs] Olga von (1875-18 5 1945) da forfatterinde og journalist 1941-43 red af raquoKamptegnetlaquo som saringdan idoslashmt 160 dages haeligfte for bagshyvaskelse (29 3 1943 v Hoslashjesteret) Inshyterneret efter befrielsen

Eggerth [aeliggaeligrt] Martha (f 1912) ung-amer sangerinde og filmskuespillerinde Kendt fra fl ty operettefilm Siden 1940 i USA G m Jan Kiepura

Eggjum-s tenen meget interessant og ejendommelig no runesten fundet 1917 formodentlig fra ca 700 Har de gamle runer (21 tegn) men ungt sprogpraeligg Tydningen af indskriften (om visse gravlaeliggningsceremonier) er usikker

egg-shells [aeliggfcefz] (eng egl aeligggeshyskaller) betegn for et hvidt saeligrl tyndt kin porcelaelign

eghjort Lu^canus ]cervus) stor torbist hannen med forlaeligngede 1 kindbakker larven i gi L 3 ege Udviklingen 5 aringr ^ U L J Meget sjaeliglden i Danm ^C^SX^Jf

Egholm f l da oslasher bl j H y a NV f Aringlborg (61 km2 Ti 124 indb (1945)) og i f W Store-Baeliglt taeligt N f U Agersoslash (1 km2 7 indb f ra|w 1

Egholm hovedgaringrd Oslashf Holbaeligk Hovedbygn (fra 1920 skilt fra avls- Eghjort han garingrden) opfoslashrt 1842 af krigsmin W Hafrner (1810-87)

Egil (oldn Egill) nord mandsnavn Ejgil en omdannet form

Egill Skalla-Grimsson (10 aringrh) isl hoslashvding og skjald boede paring borg i Borgarfjordur Foretog fl rejser i udshylandet (Engl No) Hans liv skildret i raquoEgils sagalaquo Af hans digtning er bevaret en del lejlighedsvers og tre store kvad Hdfudlausn (Hovedloslashsning) Sonatorrek

1071

Egils saga 3 Eigtved

(Soslashnnetabet den mest personlige lyrik i skjaldedigtningen) og Arinbjarnarkvida overs til da

Egils saga el Egla islaeligndingesaga forshymentlig skrevet ca 1220-30 af Snorri Sturluson i hvert fald af forf med fremshyragende anlaeligg som kunstner og histoshyriker E omspaelignder tiden fra foslashr Isls bebyggelse indtil ca aringr 1000 skildrer tre slaeliggtleds hist udfoslashrligst er afsnittet om Egill Skalla-Grimsson

Egilsson [aeligijels-] Sveinbjdrn (1791-1852) isl filolog Rektor i Reykjavik 1846-51 Hovedvaeligrker Lexicon poeticum (1854-60 revideret da udg v Finnur Jonsson 1916 og 1931) en lat ordbog over det gi skjaldesprog overs af de homeriske digte til islandsk og af adskillige sagashytekster til latin

Eacute g l a n t i n e se Fabre dEacute eglomisere (efter teknikkens opfinder en

fr kunsthandler Gtomy (slutn af 18 aringrh)) dekorere glas ved paring bagsiden at laeliggge en lak hvori dekorationerne (skrift figurer) er udsparede

Egmont (flamsk [aeligfmont] fr [aeliggmo]) Lamoral Greve af (1522-68) en af leshyderne for aristokratisk opposition mod Filip 2s styre Katolik henrettet af Alba Skildret (uhistorisk) som frihedsshyhelt i Goethes tragedie E (1790) hertil musik af Beethoven (op 84 komp 1810)

Egmont Mount [maunt aeliggmaringnt] el Tara nak i udslukt vulkan (2522 m) New Zealands nordoslash

ego (lat) jeg egocentrisk [-s-] (ego + centrum) i

usaeligdv hoslashj grad at vaeligre optaget af sig selv

egoisme (lat ego) selviskhed egenkaeligrshylighed tilsidesaeligttelse af hensynet til andre til fordel for en selv Mods altrushyisme

egregie (lat udmaeligrket egl ud af flokshyken) betegner tilfoslashjet til laudabilis (et quidem egregie) udmaeligrkelse ved embedsshyeksamen

egrenermaskine [-ner-] (fr eacutegrener taeligrske (korn)) rensningsmaskine (opshyfundet 1793) til at skille bomuldsfroslashshyharingrene fra froslashene Den alm e bestaringr af et antal rundsave der roterer hurtigt griber fat i bomulds fibrene og river dem loslashs fra froslashene

Egtved [aeliggt-] landsby 18 km SVf Vejle 895 indb (1945) Kendt gnm Egtvedshyfundet

Egtved-fundet (1921) fund fra aelig bronzealder af egekiste med en 20-aringrig kvinde Hendes velbevarede kortaeligrmede troslashje og korte skoslashrt af snore viser den unge piges dragt paring den tid (111 se tavle Bronzealder)

eacutegyptienne [e3ipsjaelign] eng skriftart fra omkr 1825 Haringr- og grundstreger er lige staeligrke

Eacutegyptienne

Paul Ehrlich Erling Eidem

Ehrencron-Kidde Astrid (f 1871) da forfatterinde AEliggtede 1907 Harald Kidde afgoslashrende gennembrud med romanen De Stille Dage (1906) desuden maeligrkes isaeligr en romantrilogi fra Varingrmland Broslashdrene Nystad - Broslashdrehuset - Bjcergmands-garingrden (1925-27) Fint romantisk stemt gemyt

Ehrencron-Miiller [mylar) Holger (f 1868) da bibliograf broder til A E 1901-38 leder af Det Kgl Bibls da afd Udgiver bl a af Da Bogfortegnelse (1893-1934) og Forfatterleksikon omfattende Danm No og Isl indtil 1814 (1924-35)

Ehrenpreis [-prais] Marcus (f 1869 i Lemberg) overrabbiner i Sthlm b 1948 Forf til skr om joslashdedommen der i hoslashj grad har beriget den sv-joslashd litt I saeligrshydeleshed kan naeligvnes Israels moten med folken (1934) Skalder och Siare som byggt Israel (1943) Mitt liv mellan Oster och Varingster (1946)

bullEhrenstrahl [-stral] David Klocker von (1629-98) ty-sv maler f i Hamburg Portraeligtter og historiebilleder

Ehrenstraringhle David (opr Nehrman) (1695-1769) sv retslaeligrd 1720-53 prof i Lund Grl den vidensk behandling af sv ret

Ehrensvaringrd[-svaringrd] Augustin (1710-72) sv ingenioslashrofficer Tilsluttet Hattepar-tiet medl af Sekreta utskottet 1746-60 Ledede efter afstaringelserne i Finland 1743 genopbygning af forsvar mod Rusl skabte staeligrk Skaeligrgaringrds-flaringde byggede faeligstn Sveaborg uden for Helsingfors

Ehrlich [erlix] Paul (1854-1915) ty-joslashd laeligge fra 1899 leder af Institut fiir experimentelle Therapiei Frankfurt aM Anv farvestoffer dels i den mikrosk teknik dels som laeliggemidler opdagede 1906 s m japaneren S Hata (f 1873) salvarsanet E satte maringlingen af toksin og antitoksin i system og opstillede en teori (s idekaeligde teorien) for antistoffers dannelse og virkemaringde Nobelprisen 1908 (Portraeligt)

Ehrling Sixten (f 1918) sv kapelmester 1940 ved operaen i Sthlm

Ei Blot til Lyst Det Kongelige Teaters motto forf af hoslashjesteretsassessor Chrishystian Frederik Jacobi (1739-1810) medl

Ehlers [e-J Edvard (1863-1937) da dermatolog overlaeligge ved Kbhs Kom-munehosps 4 afd Udarbejdede hurtigshykuren for fnat

Ehlers [e-] Holger (f 1899) da oftal-mologoslashjenspecialist ved Det Kgl Blinde-inst 1938-1947 Prof v Kbhs Univ og overlaeligge v Rigshosp 1947 Har bl a studeret oslashjenlidelser ved naeligsebihule-betaeligndelser og arbejdet med hornhinde-transplantation og operationer for netshyhindeloslashsning

Ehlers Kollegium se Elers Kollegium Ehmcke [em-J Fritz Helmut (f 1878)

ty skrifttegner og bogkunstner har bl a tegnet skriften ehmcke antikva og kursiv

Ehrenbreitstein [eranbraitftain] efter L Verdenskrig sloslashjfet ty faeligstning ved Rhinen over for Koblenz

Ehrenburg [-burk] Ilja (f 1891) sovjet -russ forfatter Vakte i 20erne eur intershyesse ved sine store tidssatirer Julio Jure-nito (1923) D E 10 HK (1930) og lette ironiske noveller Med romanen Skabelshysens Anden Dag (1933) som skildrer in-dustrialiseringstiden gik E ind for den socialistiske realisme Modtog Stalinshyprisen for romanen Paris Fald (1943) (Portraeligt sp 1069)

af teaterdirektionen Foslashrste gang sat over prosceniet ved ombygningen 1774 1798 erstattet med raquoCastigat ridendo moreslaquo (den revser saeligderne gnm latter) hvilket voldte utilfredshed fra 1817 genindsat over prosceniet

Eichendorff [aixan-] Joseph (1788-1857) ty forfatter E-s romantiske naturshypoesi opnaringede som udpraeligget stemnings-kunst stor popularitet ligesom fortaeligllinshygen Aus dem Leben eines Taugenichts (1826)

Eichhorn [aixhorn] Karl Friedrich (1781 -1854) ty retshistoriker Hovedvaeligrk Deutsche Staats- undRechtsgeschichte I-IV (1808-23 5 udg 1843-44) Havde baneshybrydende bet for ty retshist videnskab i 19 aringrh

Eichsfeld [aixsfaeliglt] ty hoslashjslette SV f Harzen Kalilejer

Eickhoff faikof] Gottfred (f 1902) da billedhugger medl af raquoGroslashnningenlaquo fra 1935 Roepiger (Sakskoslashbing) portraeligtshybuster statuetter m v (111 sp 1073)

Eide [aeligida] no turiststation inderst i Granvinfjorden (en gren af Hardanger-fjorden) 200 indb (1930)

Eidem [aeligi-J Erling (f 1880) sv teolog Prof i N T i Lund 1928 aeligrkebiskop 1931 Leder i det oslashkumeniske arbejde (Portraeligt)

eidetikere (gr eidos billede) E R Jaenschs betegn for personer (isaeligr boslashrn og unge) som kan forestille sig sete genshystande (omtr) lige saring tydeligt som de blev set

Eidfjord [aeligi(d)fjor] inderste del af Har-dangerfjord

Eidi [aije] da Eide bygd paring Eysturoy Faeligroslasherne 600 indb (1945)

eidola (idoler) (gr) fordomme illusioshyner

Eidsfjord [aeligi(d)sfjor] navn paring fl no fjorde den stoslashrste skaeligrer sig ind i den til Vesteraringlen hoslashrende oslash Langoslashy

Eldsiva-ting [aeligi(d)-] fra forhist tid Lagtinget for oplandene i Norge opshyhaeligvet 1749 Tingsted paring Eidsvoll

Eidsvoll [aeligi(d)s-] no stationsby ca 70 km NOslash f Oslo ca 340 indb I E ligger det gamle tingsted Eidsivatinget

Gottfred Eickhoff Roepiger (Sakskoslashbing)

og Henrik Wergelands barndomshjem 5 km SV f stationen ligger Eidsvol ls-bygningen den gi hovedbygning for det 1624 oprettede E verk hvor rigsforshysamlingen i 1814 afholdtes

Eidsvolldagen 17 maj no nationaldag til minde om Eidsvoll-forfatningen (1814)

Eidsvoll-forfatningen Norges grundshylov opr givet af Christian Frederik (Christian 8) 17 5 1814 efter vedtagelse af grundlovgivende forsaml paring Eidsvoll

Eifel [aifal] del af de Rhinske Skifer-bjerge Tyskl E danner et 3-500 m h plateau m hoslashjere basaltbjerge (746 m) og udslukte vulkaner talrige soslashfyldte eksplosions kratere (Maare) mineral-kilshyder m v Frugtbare dale Vinavl

bullEiffel-taringrnet 300 m h taringrn i Paris bygget af ingenioslashr Alexandre Gus t ave Eiffel [aeligfaeligl] (1832-1923) til verdensshyudstillingen 1889 Var i mange aringr vershydens hoslashjeste bygning

Eiger [aigar] 3970 m h bjergtop i Jung-frau gruppen Schweiz

Eigtved [ai(g)tvedj Nikolai (I70i-54)aringa arkitekt og officer Studierejse til Ital for kgl understoslashttelse 1732-36 derefter hofbygmester Opfoslashrte bl a Marmorshybroen og dens pavilloner (tegn 1739 opf 1741 ff) Prinsens Palaelig (1743-44) So-fienberg v Rungsted (1744) Den Kgl Moslashnt (1744-50) Det GL Kgl Teater (1747-48) Asiatisk Kompagnis Pakhus i Strandgade (1748-50) E-s hovedvaeligrk

1072 IO73 1074

Eijkman

Asiatisk Kompagnis Pakhus

er de 4 palaeliger paring Amalienborg (tegn 1749 i forb med projekt til anlaeligg af Frederiksshystaden) hvis udformning er inspireret af Hals senbarokke palaeligstil Endv talr Iandslotte herregaringrde og landsteder E har haft afgoslashrende bet for da arkit i 18 aringrh Han bragte fr rokoko til genshynembrud i Danm og bestemte - v arshybejder inden for alle arkits genrer -dens nat udvikling (111 se endv Amashylienborg og Christiansborg (Marmor-broen))

Eijkman [aeligik-j Christiaan (1858-1930) holl-ind laeligge der i 1893 paringviste at beriberi skyldes mangel paring et stof der findes i risklid Dette stof blev kaldt vitamin nu Bt vitamin el thiamin

Eilschov [ailskou] Friderich Chr (1725 -50) da populariserende filosof Foreshyslog i en afh 1747 undervisn i videnshyskaberne paring da og dannede selv en rk da kunstord hvoraf adsk anv endnu

Eimskipafeacutelag Islands [aeligimsgjepa-fjeIak] (isl eimskip dampskib) isl dampskibsselskab grl 1914 besejler bl a regelm Kbh

Einar el Einert nord mandsnavn den nuv form laringnt fra oldn

Einarr Skulason se Skulason Einarr bullEinarson Laringrus (f 1902) 1936 prof i

anat ved Aringrhus Univ Talrige arb med anat og neurohistol indhold

Einarsson [aeligi-] BaWvi(1801-33)isl forshyfatter Jur embedseks i Kbh 1832 Udg tidsskriftet Armann d alpingi fra 1828 hvor tidens sposlashrgsmaringl behandledes i dialogform foreslog som den foslashrste Altingets genoprettelse

Einarsson Gissur (1508-15) Isls foslashrshyste luth biskop

Einar Tambarskjelve [-Jaeliglva] no hoslashvshyding deltog islaget ved Svold fordrev 1030 Olav den Hellige stoslashttede Magnus den Gode draeligbt af Harald Haringrderaringde G m Haringkon Jarls datter Bergljot

Ei naudi[aeligi-] Luigi(f 1874) ital politiker Nationaloslashkonom talsmand for liberal oslashkonomi katolik skarp modstander af socialisme Senator fra 1919 undkom efter opposition mod tyskerne til Schweiz 1943 1945-47 leder f ital statsbank 1947^48 budgetmin Opnaringede begraelignsshyning af inflation Fra maj 1948 Italiens praeligsident

Eindhoven [aeligindhov3 aeligint-] by i sydl Holl i prov N-Brabant 133 000 indb (1947) Jernbaneknudepunkt Hurshytigt voksende industriby hvis vaeligkst navnlig skyldes Philips store radiofashybrikker Desuden Tekstil- og tobaksshyindustri Som foslashrste stoslashrre holl by beshyfriet 18-19 9 1944 af eng luftlande-tropper

Einhard (d 840) frankisk historiker skrev Karl den Stores hist (da overs 1878) og en aringrbog for 741-829

einherjer (oldn enestaringende kaeligmpere) de doslashde kaeligmper hos Odin i Valhal

Eins idelsbor g ca 1650-1931 navn for Egebjaeligrggaringrd

Einsiedeln [ainziidaln] by i kanton Schwyz Schweiz 8400 indb (1941) Benediktinerkloster (grl 934) nuv bygshyning opfoslashrt 1704-18 Valfartssted

Einstein [ainjtain] Albert (f 1879) ty-joslashd fysiker 1909-11 prof i Zurich 1911-12 i Prag 1912-14 i Zurich 1914-33 prof i Berlin og direktoslashr for Kaiser Wilh Inst fur Physik emigreret 1933 til USA knyttet til Institute for Advanced Study i Princeton Amer statsborger Har udfoslashrt grundlaeligggende teoretiske arshybejder over stoffernes varmefylde og den fotoelektriske effekt men er isaeligr bekendt

Aring2z som skaberen af relativitetsteorien af hvilken den specielle del fremsattes 1905 og den alm relativitetsteori i 1915 Nobelpris 1921 (Portraeligt)

Einthoven [aeliginthoivan] Willem (1860-1927) holl fysiolog Grundlaeligggeren af elektrokardiografien Konstr et streng-galvanometer v hj af hvilket han kunne registrere de svage elektr stroslashmme ved hjertets kontraktioner Nobelpris 1924

EIR autom-kendingsm f Eire Eire eng [aeligara] irsk Eacuteire [aeligra] (til 1937

Irske Fristat) republik omfattende Irland undt den nordoslashs ti del (Nord-Irland som hoslashrer under Storbritannien (kort se Engl) 69 000 km2 3 023 000 indb (1948) d v s 44 pr km2 Prov Leinster Munster Connacht og en del af Ulster Hovedstad Dublin Terraelign geologi og klima se Irland E-s befolkshyning er siden 1841 (65 mill) garinget tilbage p gr af udvandring 1936-46 var den naturi befolkningstilvaeligkst 175 000 udshyvandringen 190 000 Det gi irske sprog af keltisk opr (i 1936 talt af 24 af indb) er off sprog (skolesprog) ved siden af engelsk og del breder sig stadig 93 af bef er rom-kat - Moslashnt maringl og vaeliggt som i Engl men med irske navne -Erhverv E havde 1945 26 agerjord 42 graeligsgange 15 skov Vigtigste afgroslashde er graeligs til hoslash vigtigste kornart er havre (1945 726 000 t) fulgt af hvede (1945 573 000 t) og byg (1945 150 000 t) kartofler 1945 3 mill t Bet kvaeliggavl 1947 4 mill stk kvaeligg 21 mill faringr 05 mill svin 04 mill heste og 17 mill hoslashns Der laeliggges vaeliggt paring koslashdproduktion Smoslashrproduktion 1946 28 000 t (V af Danms) Vaeligrdi af fiskeri 1945 690 000 pound Industrien (overvejende landbrugsshyind) er afhaeligngig af kulimporten og dershyfor knyttet til kystbyerne dog er den store Shannon kraftstation begyndt at forsyne landet med elektr stroslashm -Handel Udfoslashrslen hvoraf 80-90 garingr til Engl bestaringr af dyr koslashd smoslashr aeligg bacon oslashl Indfoslashrslen bestaringr af kul olie foder- og broslashdkorn jern staringl og industrishyvarer Handelsbalancen er passiv

Forfatning Den opr forfatn af 6 12 1922 er aeligndret fl gange Styreshyformen er republikansk en praeligsident (uachtararingn) valgt paring 7 aringr v direkte folkeafstemn sammenkalder og oploslashser (eft premiermins raringd) parlamentet signerer love udnaeligvner (eft Daringils forshyslag) premiermin (taoiseach) o a regs-medl (eft premiermins forslag) Nashytionalparlamentet (Oireachtas) bestaringr af praeligsidenten og de to huse Daringil Eacuteireann (Repraeligsentanternes Hus m 138 medl valgt v alm valgret) og Seanad Eacuteireann (Senatet m 60 medl hvoraf 11 udnaeligvnt af taoiseach 6 valgt af universiteterne 43 fra 5 kandidatlister der repr forsk erhverv og sociale lag) Valgrets- og valg-barhedsalder 21 aringr valgperiode 5 aringr Senatet maring i hoslashjst 90 dage behandle lovforslag oversendt fra Daringil men har ingen vetoret Regeringen (7-15 ministre under taoiseachs ledelse) har den udshyoslashvende magt under ansvar over for Daringil - Kirken Til romerkirken hoslashrte 1936 2 700 000 til den anglikanske kirke 145 000 og til den presby terianske 28 000 Der er 4 kat og 2 anglik bispedoslashmmer Skolevaeligsen Siden 1926 skolet vang fra 6 til 14 aringr 2 univ - Historie Jan 1922 anerkendte det i 1919 oprettede irske parlament forliget af dec 1921 med d brit reg hvorefter Den Irske Fristat fik dominion-status mens Ulster (N-Irland) blev ved Storbrit De Valeacutera gik imod Irls deling nedlagde praeligsishydentposten og bekaeligmpede den nydanshynede reg Collins Foslashrst 1923 genopretshytedes roen 1932 sejrede De Valeacuteras parti Fianna Faringil og der indledtes nu en eng fjendtlig politik (naeliggtelse af troskabsshyed og rentebetaling) som resulterede i toldkrig der foslashrst bilagdes 1938 (irske indroslashmmelser) Fra 1936 var den eng konges myndighed i E-s indre forh opshyhaeligvet og i den nye forfatn 1937 naeligvnes Engl ikke 1938 fik De Valeacutera flertal 1939 erklaeligrede E sig neutralt (men mo-

Eisenstein

Albert Einstein DwightDEisenhower

biliserede) og afviste 1940 og -41 eng oslashnsker om at anvende irske havne Ved valget 1943 mistede De Valeacutera sit absolutte flertal men stoslashttedes af farshymerpartiet og marts 1944 afviste han USAs krav om afbrydelse af den dipl forb m Tyskl og Jap ligesom han kondolerede den ty gesandt i Dublin v Hitlers doslashd 1944 udnyttede De Valeacutera arbejderpartiets spraeligngning til udskrivshyning af valg og fik flertal men de siden 1945 stadig forvaeligrrede oslashkon forhold der 1947 kulminerede i dollarkrise og fortsaeligttelsen af krigstidens undtagelses-love (censur) bevirkede at De Valeacutera febr 1948 mistede flertallet og afloslashstes af Costello i spidsen for koalitionsreg der samlede repraeligs fra yderste hoslashjre til yderste venstre kun forenet i oslashnsket om at styrte De Valeacutera Handelsaft nov 1947 indledede snaeligvrere samarb m Engl men det 1946 dannede parti Clann na Poblachta gik imod dette E regnes til Marshall-landene men blev aug 1947 forment optagelse i FN ved russ veto Min Costello understregede krav om N-Irlands forening m Eire genshynemfoslashrte dec 1948 med De Valeacuteras stoslashtte lov der ophaeligver eng konges stilling som forbindende led ml E og commonwealth-landene Efter vedt om fuld loslashsrivelse fra brit imperium proklameredes E som fri republik 1841949 Tilbud om deltashygelse i Nordatlant Traktat afvistes saring laelignge der stod tropper paring Irland

Eirene i gr rel freden personificeret som gudinde

bullEirlksfjorSr nordbonavn for Tunug-diiarfik

Eiriks jokull [aeligirifsjo goslashdl] 1675 m hoslashjt 100 km3 stort firndaeligkket plateau i Island N f Langjokull

Eirfksmal brudstykke af oldisl skjaldeshykvad af ukendt forf E er digtet kort efter Erik Blodoslashkses fald (954) og beshyskriver hans festlige modtagelse i Valhal

eis [eis] mus tonen e forhoslashjet til halvshytonetrin ved et foranstaringende poundf

Eisen [aeligzaelign] Charles (1720-78) fr grashyfiker En af det 18 aringrhs mest charmeshyrende bogillustratorer La Fontaines forshytaeligllinger med hans stik er rokokoens mest eftertragtede bog

Eisenach [aizanat] ty by i Thuringen ved foden af Wartburg 53 000 indb (1939) Tekstil- og laeligderindustri m v

Eisenhower [aizanhauar] Dwight David (f 14 10 1890) USA-officer Ledede tankafd i 1 Verdenskrig Ved besaeligtshytelsen af fr Nordafrika nov 1942 chef for de samlede stridskraeligfter ledede inshyvasionen i Italien modtog 3 9 1943 Italiens kapitulation Overtog dec 1943 ledelsen af d allierede invasionshaeligr i Engl febr 1944 chef for SHAEF oslashverstkommand f invasionen i Frankr 6 6 1944 flg Undertegnede 5 6 1945 aftale om ty besaeligttelseszoner medl af allieret kontrolraringd i Tyskl til nov 1945 generalstabschef (efter Marshall) nov 1945-nov 1947 Afslog republ praeligsishydentkandidatur 1948 udtraringdte af haeligren maj 1948 rektor fColumbia Univ Febr 1949 midlertidigt praeligs f de tre forsvars-grenes stabskomiteacute Crusade in Europe 1948 (da Korstog i Eur s aring) (Portr)

Eisenstadt [aizanjtat] hovedstad i Bur-genland Oslashstrig 9000 indb (1946)

Eisenstein [aizanjtain] Serge Mihaj-Jovitj (1898-1948) russ filminstruktoslashr udd som ingenioslashr 1920-22 ved teatret som Meyerholds assistent deb v filmen med raquoStrejkelaquo (1924) siden fulgte raquoPan-

1075 1076 1077

Eising

S M Eisenstein Gdsta Ekman

serkrydseren Potemkinlaquo (1925) raquo10 Dage som Rystede Verdenlaquo (1927) raquoGeneralshylinienlaquo (1929) E-s russiske stumfilm alle med revolutionaeligrt motiv har haft afshygoslashrende indflydelse paring filmkunstens udshyvikling og formsprog Bragte s m Pu-dovkin nyt liv til filmen ved at erstatte intrige og stjernespil med kamerateknik og montage og ved den koldt dynamiske voldsomhed der er hans kendemaeligrke som kunstner Han forsoslashgte sig 1929-32 uden held i Hollywood og Mexico Af hans sidste film skal naeligvnes raquoAleksander Nevskijlaquo (1938) og raquoIvan den Grusommelaquo (1943) hvis 2 del (1946) straks blev forshybudt (Portraeligt)

Eis ing Esper (f 1876) da arbejdsgiver-leder 1906 murermester 1938mdash41 form f Arbejdsgiverforeningen Talrige tillidsshyhverv

eisis [ei-] mus tonen e forhoslashjet to halvtonetrin ved et foranstaringende dob-beltkryds

Eisleben [ais-] ty by i Sachsen-Anhalt V f Halle 23 000 indb (1939) stort kobshybervaeligrk (Mansfeld) I E foslashdtes og doslashde Luther

eisteddfod [3iste5varingd] (walisisk raquosamshylinglaquo) de walisiske barders (digteres) moslashder med digteriske vaeligddekampe Garingr tilb til keltisk tid og blomstrede endnu i middelalderen Sidste e fandt sted 1681 Genoplivet i Wales i 19 aringrh i form af sangerstaeligvner

Eitzen [aitssnj Paul von (1521-98) sushyperintendent i Slesvig fra 1562 og af afgoslashrende bet for landsdelens reformashytoriske ordn

Eivin(d)(oldn Eyvindr)no og isl mands-navn optaget i da i 19 aringrh

ejaculatio praeligcox sygelig hurtig saeligdshyudtoslashmmelse ofte foslashr samlejet endnu er begyndt

ejakulere (lat) udsproslashjte fremstoslashde Ejby 1) oslashstl bydel i Odense 2) stationsby

(Middelfart-Tommerup) 15 km SOslash f Middelfart 1196 indb (1945)

ejdammer-ost fejlagtig betegn for

Edam-ost Ejde da navn paring Ei5i Eiderdanske tilhaeligngere af da graelignse

ved Ejderen (Soslashnderjyll noslashje knyttet t Danm Holsten udskilt) Ejderdanskhed vandt staeligrkt frem fra ca 1840 da de natlib rejste tanken i modsaeligtning til helstatsmaeligndene og slesvigholstenerne soslashgtes forgaeligves gennemfoslashrt 1848-50 faldt med nederlaget 1864

E jderen ty Eider [aidsr] graelignseflod ml Slesvig og Holsten opstaringr S f Kiel ved tilloslashb fra soslasherne Nedder Grieben og Bothkamp loslashber mod N gnm Westensee og Flemhudersee boslashjer saring mod V idet den danner graelignse ml Sydslesvig og Holshysten gennemstroslashmmer Rendsborg og udshymunder i Nordsoslashen ved Toslashnning efter et staeligrkt bugtet loslashb gnm marsken og forbi Frederiksstad 188 km 1 deraf 144 km sejlbare

Ejder kanalen el Slesvig-Holstenske Kanal kanal anlagt 1777-85 ml Kielerfjord og Ejderen NOslash f Rendsburg nedlagt efter aringbningen af Kielerkanalen E var 34 km 1 35 m dyb og havde 6 sluser

Ejdersted ty Eiderstedt [aidgrjtaeligt] halvoslash (marsk) i Sydslesvig N f Ejder-mundingen

Ejderstenen sten ca 1671 anbragt paring Holstenske Port paring Ejderoslashen i Rends-borg m lat indskrift Eidora Romani Terminus Imperii (Ejderen det rom rishyges graelignse) Fjernet 1806 (planerne om

5h Holstens indlemmelse i Danm) nu i Kbhs toslashjhus

ejefald da betegn for genitiv ejektor (lat ejicere drive (ud)) damp-

straleapparat hvor dampens stroslashmnings-energi benyttes til at suge vaeligdsker (vand) el gas (luft) e anv paring lokomotiver som foslashdepumpe for kedelvandet

ejendomsdom dom hvorved en persons ejendomsret til en fast ejendom el en loslashsoslashreting fastslarings

ejendomsforbehold saeliglgerens forbeshyhold om at ejendomsretten til tingenfoslashrst skal overgaring til koslashberen naringr hele koslashbeshysummen er betalt Navnlig praktisk ved koslashb af loslashsoslashre paring afbetaling

ejendomsforbrydelser forbrydelser rettet mod den private ejendomsret el andre private formuerettigheder Omfatshyter de egl berigelsesforbrydelser og forsk-artede forbrydelser som tingsbeskadigelse modtagelse el indroslashmmelse af returkomshymission insolvente skyldneres forringelse af deres formue m fl

ejendomsret befoslashjelse til inden for lovshygivningens rammer at raringde over en ting og udelukke andre fra raringdighed over samme

ejendomsskatter de indtaeliggtskildeskatshyter som paringhviler faste ejend i Danm nu isaeligr ejendomsskyld grundskyld og grundstigningsskyld e betyder mest for kommunerne saeligrlig landkomm

ejendomsskyld skat af fast ejendom paring grundlag af dennes vurdering i penge Indfoslashrt i Danm 1903 til afioslashsn af hart-kornsskat paring landet og bygningsafg i byerne omfattende baringde jord- og bygn-vaeligrdi Siden 1922 beskattes jordens vaeligrdi saeligrskilt v grundskyld som er hoslashjere end e der beregnes paring grundlag af forskellen ml ejendommens saml vurshyderingssum og grundvaeligrdien Vurderinshyger til e holdes normalt hvert 5 aringr e indbragte 1946-47 90 mill kr hvoraf 7 til staten 19 til udlignfonden og 64 til kommunerne

Ejer Bavnehoslashj hoslashjdepunkt 9 km SV f Skanderborg 17095 m (det naeligrliggende Moslashllehoslashj 17100 m) Udsigtstaringrn med pille hvis top (18336 m) er Danms hoslashjeshyste punkt

ejerlav undertiden ogsaring bylag landsbyshysamfundet under jord faeligllesskabet Paring dets egen forsamling (bystaeligvnet gadestaeligvshynet grandestaeligvnet) hvor oldermanden foslashrte forsaeligdet droslashftedes og afgjordes de anliggender som stod i forb med jord-faeligllesskabet

ejerpant Hvor en panteret i en fast ejenshydom ophoslashrer f eks ved at ejeren betaler panthaveren hans tilgodehavende op staringr der i reglen en tom plads i prioritetsshyordenen der kan benyttes af ejendomshymens ejer hvis han oslashnsker at optage et nyt laringn i ejendommen Indtil dette sker siges ejeren at have et e for det beloslashb som den bortfaldne panteret repraeligsenshyterede I det omfang det gyldigt kan vedshytages at efterstaringende panterettigheder rykker op bliver der ikke tale om e

ejestedord d s s possessivt pronomen Ejgil da mandsnavn omdannet af Egil ejjubider [aiju-] aeliggyptisk dynasti 1171

-1250 grl af Saladin Ejler da mandsnavn kommet fra ty i

middelalderen E jstrup da landsby og station (Ejstrup-

hol m) (Brande-Silkeborg og Horsens-Ejstrupholm) 794 indb (1945)

Ejstrup Kai (f 1902) da maler og grashyfiker medl af Corner ekspressionistiske landskaber og figurbilleder

ek- (gr ek ud) ud bort fra Ek [ek] Karin (1885-1926) sv forfatshy

terinde Naringede i digtsaml Dod och liv (1925) en forklaret form af sin daeligmpede foslashlsomme lyrik

eka- (sanskr eka en) forstavelse anv ved betegn af et grundstof ved det grundstof som staringr umiddelbart foran det inden for samme gruppe i det periodiske system og som det maring forventes at vaeligre beslaeliggtet med i kern henseende Isaeligr anv tidl ved ukendte grundstoffer i de dengang tomshyme pladser i det periodiske system f eks eka-jod = astateka-caeligsium = francium

ekliptika

Ekbacken [ek-] 358 m h sv bjerg (Vastergotlands stoslashrste) ved Ulricehamn

E k b a t a n a by i det gi Medien nuv Rashymadan Achaeligmenidernes og de parthiske kongers sommerresidens Under sassa-niderne hovedstad i S-Medien Erobret af araberne 645

ekchymose [aeligky-] (ek + chein udgyde) gr blodudtraeligdning i og under huden el tynde hinder

Ekeberg [eiksbar] 205 m h plateau og villakvarter af Oslo paring Oslofjordens oslashstshyside soslashmandsskole Paring E findes helleshyristninger og en ty raquoaeligreskirkegaringrdlaquo

Ekeberg [ekabaeligrj] Birger (f 1880) sv retslaeligrd 1907 prof i Sthlm 1920-21 og 1923-24 justitsmin 1925-27 medl af Hogsta domstolen 1927-31 praeligs f Lag-beredningen 1931-47 praeligs f Svea Hov-raringtt 1947 riksmarskal Indtager en fremshytraeligdende plads i det faeligllesnordiske lovshygivningsarbejde

Ekeland Arne (f 1908) no maler fanshytastiske delvis surrealistiske motiver med marxistiske emner og kolorit af en oslashstershylandsk pragt

Ekelund [ek9lund] Vilhelm (f 1880) sv digter og filosof Haringnd vaeligrker soslashn fra Skaringne Begyndte som lyriker med forfinet naturshybeskrivelse bl a Melodier i skymningen (1902) og Dithyramber i aftonglans (1906) Overgaringr med essaysaml Antikt ideal (1909) til stejl intellektualisme og karakshyterdyrkelse Viser i senere saml Metron (1918) Vdst-Ostligt (1925) tiltagende symshypati f aringndelig harmoni ogsaring omfattende den kristelige mystik

Ekelof [ek3loslashv] Gunnar (f 1907) sv forfatter Debut med saml af surrealistishyske symboldigte Sent paring jorden (1931) Har i Sorgen och stjdrnan (1936) og Kbb den blindes sang (1938) anv en almengylshydig form til udtryk for intellektuel virke-lighedsfomaeliggtelse

Ekenarings [-naeligs] fi Tammisaari fi by NOslash f Hango 4200 overv svensktalende indb (1947) Havn Grl 1546

Ekenarings sv herregaringrd i Ostergotland An selig hovedbygn fra slutn af 16 aringrh

ekklesia (gr ekkWsia) I) Folkeforsamshylingen i det gi Graeligkenl 2) den kristne menighed 3) kirken (jfr ecclesia)

Ekklesiastes (gr praeligdikeren) Praeligdikeshyrens Bog

ekko (gr) tilbagekastning af lydboslashlger fra mure klippevaeliggge el lign i saring store afstande at den tilbagekastede lyd kan skelnes fra den opr Da lydhastigheden er 340 msek vil for en afstand paring 340 m e komme efter 2 sek forloslashb

EkkodaTen el Kodal spraeligkkedal paring Bornholm i Almindingen ved foden af Rytterknaeliggten

ekkolodning anv til maringling af vanddybshyder ved benyttelse af ultrakorte lydboslashlshyger (ultralyd) som afsendes fra et skib reflekteres fra havbunden og opfanges af en modtager hvorved dybden kan beregshynes naringr man kender boslashlgernes hastighed e kan anv til afstands- men ikke til retshyningsbestemmelse Apparatet ekkolod registrerer kontinuerligt de enkelte lodshyskud der kan optegnes paring kurvepapir

ekkoradio radar og andre radiosystemer der benytter reflekterede radioboslashlger for bestemmelse af afstand og retning til en fjern genstand

eklamp si (gr eklampein fremstraringle) kortshyvarige anfald af bevidstloslashshed med mushyskelkramper bagefter lang soslashvn ligner ganske epileptiske anfald Optraeligder hos boslashrn med infektionssygd hos kvinder i slutn af svangerskabet og under foslashdselen endv hos alkoholister

eklatant (fr eacuteclater springe i stykker) opshysigtvaeligkkende effektfuld

eklekticisme (gr ekleacutegein udvaeliglge) en udvaeliglgen i filos kunst og videnskab ek lekt iker dender soslashger at samle traeligk fra forsk retninger resp andres meninger til et hele

ekliptika (gr eacutekleipsis udeblivelse forshysvinden) den storcirkel paring himlen som Solen foslashlger paring sin aringrlige vandring ml stjernerne e-s plan sammenfalder med den plan hvori Jordens bevaeliggelse omkr Solen foregaringr e haeliglder ca 23Vsa mod

IO78 1079 1080

ekloge

himlens aeligkvator e-s skaeligringspunkter m himlens aeligkvator kaldes foraringrspunktet og efteraringrspunktet

ekloge (gr udvalg) betegnede i oldtiden et digt udtaget af en stoslashrre sammenhaeligng I den rom kejsertid betegnede det en idyl el satire spec anv om Vergils hyrshydedigt e

eklogit (gr ekloge udvalg) en krystallinsk skifer bestaringende af granat og groslashn augit

Eklund [eklundj Johan (1863-1945) sv teolog biskop i Karlstad 1907-38 En af ophavsmaeligndene til den nyere sv kirkelighed isaeligr ungkirkebevaeliggelsen og dens korstogsideer Salmedigter

Ekman [ek-] Carl Daniel (1845-1904) sv ingenioslashr opfandt som kemiker ved Bergviks traringmassafabrik sulfit celluloseshymetoden (1872)

Ekman [ek-] Carl Gustaf (1872-1945) sv politiker Afholdsagitator liberal jourshynalist rigsdagsm 1911-32 Spraeligngte 1923 Lib Parti v krav om spiritusforbud 1923-32 leder for Frisindede Folkeparti Som behaeligndig leder af sin lille centrums-gruppe var E regeringschef 1926-28 1930-32 styrtet da det godtgjordes at han havde modtaget stoslashtte til partikasshysen af Kreuger

Ekman [ek-] Gosta (1890-1938) sv skuespiller Deb 1908 1913-25 v Sven-ska Teatern (Sthlm) 1926-30 meddirekshytoslashr v Oscarsteatern 1931-35 direktoslashr for Konserthusteatern og Vasateatem E udfoslashrte saringvel elsker- som karakterroller med elegance og charme forenet med psyk karaktertegning Gaeligstespillede i 30erne regelm paring Dagmarteatret i Kbh bl a i raquoHamletlaquo (1934) og Josephsons raquoKanske en diktarelaquo (1937) Indspillede ogsaring film (deb 1912) f eks raquoKarl 12laquo (1923-24) raquoSwedenhielmslaquo (1935) og raquoIntermezzolaquo (1937) Erindringer Den taringnkande August (1928) 1938 stiftedes E-s mindefond der aringrligt uddeler en pris t en scenisk kunstner (Portrsp 1078)

Ekman [ek-] Hasse (Hans) (f 1915) sv filminstruktoslashr manuskriptforf og skueshyspiller Soslashn af Gdsta E Trods visse letshykoslashbte virkemidler i sin kunst en af sv films mest evnerige unge Bedste film raquoMellem to Toglaquo (1943) og raquoKungliga Patrasketlaquo (1945)

ekonometri (gr oikonomikos oslashkonomisk + -metri) nationaloslashkon retning som fremhaeligver forb ml oslashkon teori og statishystik e udvikler og fremstiller aringrsagssamshymenhaeligngene ved matematikkens hjaeliglp Fremtraeligdende talsmaelignd er bl a Ragnar Frisch (no) og J Tinbergen (holl)

e Kr fork f efter Kristi (foslashdsel) ekrasit (fr eacutecraser knuse) brisant pikrin-

syre-spraeligngstof der tidl anv til ladshyning i granater

Ekron en af de 5 filisterhovedbyer eks- (lat ex ud af) forhenvaeligrende ud

bort fra Se ogsaring ex eksakt eks- + lat agere drive foslashre) fuldshy

endt helt noslashjagtig eksakte videnskaber betegn f mateshy

matik og fysik eksalteret (lat exaltare ophoslashje) overshy

spaeligndt i begejstret stemning ophidset eksa l t a t ion psyk usaeligdvanl ophidset sindstilstand

eksamen (lat examen undersoslashgelse) skoshylers og laeligreanstalters adgangs- aringrs- (el opryknings-) el afgangsproslashve En elev som indstiller sig til en e maring som eksa-mi nan d skriftligt ogel mundtligt lade sig eksami ne re (udsposlashrge) af en eksa-mi na to r (almvis laeligreren) og bedoslashmme af denne ogevt censorer Til ene kan man normalt kun indstille sig m et halvt el et helt aringrs mellemrum og et begraelignset antal (ofte 2 el 3) gange

eksamensfri mellemskole fra 1937 beshytegn for en saeligrlig form for de aeligldste da folkeskoleklasser afslutter uden eksamen Kan have fra 2 til 4 klasser

eksamensskolen i Danm de skoler der forbereder til mellemskole- real- alm forberedelses- og studentereksamen

eksaminatorisk maksime fremgangsshymaringde i visse retssager hvorefter dommeshyren ved at udsposlashrge parter og vidner tilshyvejebringer de til sagens paringkendelse forshynoslashdne oplysninger

3 ^

eksantem (gr eksantein bryde frem) udshyslaeligt ved smitsomme sygd og hudsygdomshyme

eksaration (lat exarare ploslashje ud) gletshyschernes og indlandsisens eroderende virkshysomhed

ek sark (gr eacuteksarchos anfoslashrer egl forshydanser) statholder i de byzantinske eks-arkater (store provinser) Karthago (534-647) og Ravenna (553-751)

eksartikulation eks -f lat articulus led) med fjernelse af et lem el dele heraf ved gennemskaeligring i et led

ekscellence [aeligksalaelignss] (lat excellentia fortraeligffelighed) opr fyrstelig aeligrestitel i nyere tid f hoslashjeste embedsmaelignd i Danm f personer af 1 rangklasse indtil 1913 alm anvendt f ministre

ekscentricitet [aeligksaeligntrisitet] eks- + centrum) mat en ellipses el hyperbels e er forholdet ml braeligndpunktsafstanden og laeligngden af den akse der garingr gennem braeligndpunkterne psyk ekscentrisk beshyskaffenhed afvigen fra det saeligdvanlige

ekscentrik rund skive paring roterende aksel med sit centrum i en afstand ekscentri-citeten fra akslens midtHnie kan erstatte en lille krumtap

ekscentrisk [-saelign-] eks- + centrum) 1) fys hvad der vedroslashrer et legeme der kan drejes om en akse der ikke garingr gnm legemets midtpunkt 2) psyk afvigende fra det saeligdvanlige vedtaeliggtsmaeligssige

e ks1 een t r is k anomali hjaeliglpe vinkel som benyttes ved fremstilling af planetershynes bevaeliggelse omkr Solen ifl de Kep-lerske love

ekscision (lat udskaeligring) med udskaeligshyring af et vaeligvstykke en svulst el lign Ved laeligsioner anv e af urene saringrrande og oslashdelagt vaeligv i dybden inden saringret sys el forbindes

ekscitation [aeligksi-] (lat excitare jage ud) ophidselse

eksegese (gr) udlaeliggning (af en tekst) inden for teol den videnskab der fortolshyker G og NT Laeligren om principperne for e kaldes hermeneutik ekse ge t bibelshyfortolker

eksekution (lat exsequi foslashlge efter) udshyfoslashrelse jur 1) fuldbyrdelse af straffedom henrettelse 2) udlaeligg d v s fuldbyrdelse af et krav for hvilket man har faringet dom ved at fogeden bemaeliggtiger sig visse af domfaeligldtes ejendele der derefter bortshysaeliglges ved tvangsauktion saringledes at det beloslashb hvormed salgssummen overstiger domhaverens krav tilbagegives domfaeligldshyte Undtagelsesvis kan udlaeligg ske uden forudg dom f eks p grundl af visse forlig el tinglyst pantebrev i fast ejenshydom I reglen gives der domfaeligldte 15 dage til at opfylde dommen (e-sfristen) inden udlaeligg finder sted

eksekutionskraft At en dom et forlig el andet grundlag har e betyder at det kan anv som grundlag for eksekution uden iagttagelse af yderligere formaliteshyter

eksekutive straffe haeligfte el boslashde hvis formaringl foruden at vaeligre straf for en lov-o vertraeligdelse er at gennemtvinge det overtraringdte paringbud e idoslashmmes undertiden administrativt (f eks en boslashde for udeshyblivelse fra maeliggling i aeliggteskabssager) Fra de egl eksekutive tvangsmidler adshyskiller e sig ved at de eksekutive tvangsshymidler som eneste formaringl har gennemshytvingelsen af en vis handlen el undladen

eksekutivkomiteacute udvalg der af forshysamling faringr overdraget at udfoslashre opgaver paring forsamls vegne

eksekutiv myndighed udoslashvende mynshydighed

eksekutiv proces d s s hurtig retsforshyfoslashlgning

eksekutor (lat egl den der udfoslashrer) pershyson der af en myndighed el privatperson er sat til at fuldfoslashre en best opgave isaeligr udfoslashre bestemmelserne i et testamente (testaments-e) afvikle et doslashdsbo

ekse kvatur (lat han maring foslashlge efter) godkendelse af en fremmed konsuls udshynaeligvnelse Sker ved at opholdslandets reshygering paringtegner konsulens patent (ud-naeligvnelsesbrev)

eksekvere (lat exsequi foslashlge efter) fuldshybyrde gennemtvinge henrette-

eksistentialisme

eksem (gr ekzein koge op) hudsygdom hvis symptomer er staeligrk kloslashe og dannelse af ganske smaring blaeligrer ved hvis bristning der kommer vaeligdske skorpedannelse og afskalning e er ikke smitsomt og kan optraeligde i enhver alder Aringrsagen til e er meget forsk i nogle tilfaeliglde stadig irritashytion af vand saeligbe o 1 i andre en overshyfoslashlsomhed for et bestemt kern stof (hershyunder erhvervs-e) ofte er aringrsagen endnu ukendt Behandl er varierende efter tilshyfaeligldets art og stadie vigtigst er at aringrsashygen opklares ved specialundersoslashgelse

eksempel (lat) karakteristisk enkeltshytilfaeliglde advarende el forbilledligt tilshyfaeliglde

eksemplar (lat) enkelt fuldgyldig ting (stykke) af en vis art typisk person pershyson der udmaeligrker sig ved gode egenskashyber e k s e m p l i f i c e r e [-ise-] paringvise ved eks

eksemproslashver el lappeproslashver hudproslashver til konstatering af overfoslashlsomhedsekse-mer udfoslashres ved at de mistaelignkte stoffer laeliggges paring ubeskadiget hud og daeligkkes med haeligfteplaster

eksemption (lat eximere frigoslashre) en gejstligs el en kirk institutions frigoslashrelse fra den ordinaeligre overordnede og direkte henlaeligggelse under paven Cisterciensere og praeligmonstratensere var eksempte

eksercere [-se-] (lat exercere oslashve) udshydanne i varingbenbrug og samlet optraeligden

eksercerreglement rettesnor for enkeltshymands og taktiske leds faeligrd og foslashring isaeligr i samlet optraeligden

eksercits [-sits] (af eksercere) uddannelse i ^varingbenbrug og samlet optraeligden

ekshalationer (lat exhalare udpuste) luftudstroslashmninger ved vulkanske udshybrud isaeligr vanddamp desuden kulsyre kvaeliglstof svovlsyrling svovlsyre o a e kan vedvare laelignge efter ophoslashret af egl vulkanisme (vulk eftervirkn)

ekshaustionsmetode (lat exhaustio udshytoslashmning) mat metode hvor man ved raquoudshytoslashmninglaquo bestemmer areal el rumfang e er anvendt af gr matematikere

ekshaustor (lat exhaurire udtoslashmme) roterende suge-tryk-pumpe for luftarter anv bl a som ventilator

ekshibitionisme (lat exhibere fremvise) abnorm tilboslashjelighed til at opnaring koslashnslig tilfredsstillelse ved at blotte og fremvise koslashnsorganerne

eksi gi bel (lat) hvad der kan inddrives (ved eksekution)

eksil (lat exsilium) frivillig el tvungen landflygtighed

eksilregering regering der er fordrevet fra sit land men i det fremmede fastshyholder sin eksistens som landets eneste lovlige reg Saringledes under 2 Verdenskrig en raeligkke e i London for de af Aksemagshyterne erobrede lande (No Polen Holl Belg osv)

eksi s ten s (lat exsistere fremstaring) filos egenskab der tillaeliggges a) alt oplevet b) alt iagttaget mods det blot forestilshylede c) alt virkeligt mods det indbildte

eksistensminimum (lat) det mindsteshymaringl af livsfornoslashdenheder en person el familie maring raringde over for at friste livet enten fysisk (absolut e) el saeligdvaneshymaeligssigt ( re la t iv t e) I aeligldre nationalshyoslashkon ansarings det fys e for bestemmende for arbejdsloslashnnen

eksistentialdom udsagn der haeligvder nogets eksistens

eksistentialisme eksistensfilosofi eksi-steacutential filosofi) 1) I videre forstand en form for livsfilosofi if hvilken menneshyskets natur og situation som handlende vaeligsen betones i mods til hvad det blot taelignker derom (Augustin Pascal Soslashren Kierkegaard Nietzsche Dostojevskij) 2) I snaeligvrere forstand en paring grundlag af visse kierkegaardske ideer der isoleres fra deres rel sammenhaeligng udformet fishylos -litt retning (M Heidegger K Jas-pers J-P Sartre) if hvilken individuel og aktuel virkelighed (mods afsluttede vidensk el filos systemer) maring danne grundlag for menneskets taelignken og handlen Placeret i et gudloslashst univers ansvarlig for sig selv og (ved den gensishydige afhaeligngighed ml mennesker) for anshydre kan det frie (udeterminerede) men-

1081 1082 IO83

Eksjo bl$ eksprestog

neske i valgets situation realisere forsk af sit vaeligsens muligheder og derved handshylende skabe sin egen personlighed I den skoslashnlitt der er inspireret af e har skilshydringen af individer som har foretaget raquouaeligrligelaquo (d v s selviske) valg vaeligret fremherskende og last og perversion dershyfor vaeligret alm motiver e har siden krigen vaeligret toneangivende inden for eur teater til dens dram repraeligs regnes foruden Sarshytre Camus og med mindre ret Anouilh

Eksjo [ekjoslash] sv koslashbstad Smaringland0 f Naringssjd 8000 indb (1947)

ekskavator (lat excavare udhule) graveshymaskine med grab

eksklu de re (lat) saeligtte uden for udeshylukke udstoslashde eksklusi v som kun optager de saeligrlig udvalgte som holder sig afsondret fra andre eksklusi ve (fork ekskl) fraregnet ikke medregnet

ek skommunika t i on (lat) band ekskrementer (lat excernere udsondre)

legemets affaldsstoffer bestaringr af uforshydoslashjet foslashde tarmsekret afstoslashdt epithel samt bakterier levende og doslashde Maeligngshyden er ca 150 g daglig Den brune farve skyldes galdefarvestoffer lugten visse luftarter dannet ved bakteriel spaltning i tarmen

eks k re t (lat excernere udsondre) stof udskilt af legemets kirtler uden vaeligrdi for organismen mods sekreter der er nyttige

ekskurs (lat excurrere loslashbe ud) sidebeshymaeligrkning indskud ekskurs ion udshyflugt lille rejse (isaeligr i belaeligrende el vishydenskabeligt oslashjemed)

ekskvi s i t (lat) udsoslashgt fortraeligffelig ekso- (gr eacutekso ude udenfor) uden for

ydre eksoga mi (ekso- + -gami) forbud mod

aeliggteskab og mod koslashnslig omgang ml individer af samme soc gruppe i vore samfund kun ml naeligrbeslaeliggtede hos uciviliserede folk udstraeligkker forbudet sig ofte til meget vide kredse af samshyfundet optraeligder ofte i forb med totemshyisme

eksoge n (ekso- + gen1)) som vokser (frembringes) udefra bot om et side-organ der opstaringr af de ydre cellelag f eks haringr og blade geol om de kraeligfter der udefra paringvirker jordskorpen (vand luft is organismer)

eksorb i t an t (lat) umaringdelig vidtgaringende overdreven

eksor c i sme (eks- + gr horkos ed) beshysvaeligrgelse isaeligr af onde aringnder djaeligvle-besvaeligrgelse

ekso s tose (ekso- + g osteon knogle) svulstagtig benet udvaeligkst fra en knogle godartet Eks rytterknogle paring indershysiden af laringret

eksoterik (gr eksoterikos ydre) den udshyadvendte aringbenbare side af en rel el filos laeligre

eksoterisk (gr eacutekso udenfor) populaeligr for uindviede mods esoterisk

ekso te r m (ekso- + -term) kem proces der forloslashber under varmeudvikling Mods endoterm

eksotisk (gr) udenlandsk (isaeligr fra varshymere lande)

eks pander (eng expand udvide) gymnashystikredskab bestaringende af en el fl spiralshyfjedre med haringndtag for enderne til muskeltraeligning

ekspandere (lat) udbrede udvide sig ekspanderet korkelletkork (Ekspansit-

Expanko) korkkrummer spraeligngt af celleshyluften ved opvarmning

ekspansion (lat) udvidelse 1) fys udshyvidelse af en luftart el damp i en cylinshyder f eks i en dampmaskine Ved e afshykoslashles dampen hvorved dens varmeenergi udnyttes 2) psyk en given emotions indflydelse paring og raquoensfarvninglaquo af paringshyfoslashlgende sindstilstande 3) oslashkon udvishydelse af den oslashkon aktivitet i samfundet

ekspansionsfoslashr ing gevaeligrprojektilets styring i riffelgangene ved dets udvidelse brugt i forladegevaeligrer Projektilet havde en udhuling bagtil saring at krudtgassen kunne udvide det og tvinge blyet ud i riffelgangene

ekspansion s muffe samling der tillader laeligngdeforandringer i en roslashrledning ved temperaturaeligndringer

ekspan s i t ekspanderet kork ekspansi v (lat) som kan udvides ekspatriere (eks- + lat patria faeligdreshy

land) udvandre med den hensigt at opgive sit faeligdreland og vinde borgerret i den fremmede stat hvor man tager bopaeligl

ekspedere (lat expedire frigoslashre) goslashre faeligrdig besoslashrge udfoslashre arbejde (i butik paring kontor o 1) ekspe di t hurtig og forretningsmaeligssig

ekspedition (lat expedire frigoslashre) 1) beshytjening af kunder 2) kontor afdeling hvor kunden betjenes 3) udfaeligrdiget (isaeligr ministeriel) skrivelse 4) vidensk forskshyningsrejse

eksped i t ionssekre taeligr tjenestemand i offentl tjeneste el i pengeinstitut i rang ml fuldmaeliggtig og kontorchef

ekspek t ance [-ta^ss] (fr) udsigt til loslashfte om krav paring embede ol ekspek tan t person med saringdan udsigt loslashfte el krav

ekspektoration (eks- + lat pectus bryst) opbringeise af slim blod el anden afsonshydring (ekspekto ra t ) fra aringndedraeligtsshyorganerne ved hoste

eksper i men t (lat experiri proslashve) forshysoslashg el maringling der udfoslashres under forud planlagte betingelser e har overal t i naturvidensk hvor det er muligt afloslashst den blotte iagttagelse el observation af naturfaelignomenerne j - ekspe r imen t e r e anstille forsoslashg

eksperimentalfilm film hvori instrukshytoslashrer fritstillet proslashver at bane nye veje og uddybe filmkunstens muligheder e var saeligrlig paring mode i Tyskl og Frankr i 1920erne den saringk avantgarde-bevaeligshygelse Cavalcanti Louis Bunuel (f 1900) Cocteau Clair Hans Richter (f 1888) o a - I Danm har f eks Albert Mertz (f 1920) og Joslashrgen Roos (f 1923) lavet e raquoFlugtenlaquo (1942) og raquoHjertetyvenlaquo (1943)

eksperimentalfonetik el instrumentalshyfonetik studium af fonetik v hj af maringleshyapparater

ekspe r imen ta l p syko lo g i studiet af psykiske faelignomener v hj af systemashytisk eksperimenteren G Th Fechner regnes for e-s grundlaeliggger

eksperimentalpaeligdagogik vidensk kontrollerede forsoslashg og undersoslashgelser over undervisningsproblemer e er grl af Ernst Meumann (1862-1915) i Tyskl ca 1900 og udvidet af E L Thorndike i USA e har indfoslashrt eksakte maringlinger af undervisningsresultater og forsk undershyvisningsmetoders vaeligrdi og bl a undershysoslashgt indlaeligringens og elementaeligrfagenes psyk

eks per t (lat expertus proslashvet) sagkyndig eksplantation (eks- + lat planta stikshy

ling) udtagning og dyrkning af dyrisk og plantisk vaeligv under sterile betingelser paring kunstigt substrat Ved e taber celshylerne efterharingnden deres karakteristiske udseende

eksplementvinkler (lat explere fuldshystaeligndiggoslashre) er to vinkler hvis sum er 360deg

ekspl icere [-ise-j (lat) forklare udshytrykke

eksplicit definition [-sit] (lat explicitus udfoldet) i logikken fastsaeligttelse af et ords betydning ved udtrykkelig angivelse af hvad det er ensbetydende med

eksplo de re (lat fordrive ved stoslashj) unshydergaring en eksplosion komme med pludshyseligt udbrud

eksploi te re [-ploa-] (fr) udnytte drage fordel af

eksploration (lat) undersoslashgelse i med saeligrlig undersoslashgelse af dybereliggende orshyganer som er tilgaeligngelige fra naturlige aringbninger

eksplorere (lat) udforske eksplosion (lat) en under tempstigning

og med staeligrkt stigende hastighed forshyloslashbende proces ved hvilken faste stoffer el vaeligdsker overgaringr til luftform el omshydannes til luftarter Virkningen af en e skyldes saringledes en stor og pludselig rumshyfang sud videlse Ogsaring luftarter (i reglen i blanding med ilt el luft) kan undergaring e

eksplosionsgraelignser er den lavere og hoslashjere graelignse for den procentuale rumshyfang sud videlse af en luftart der danner eksplosive blandinger med atm luft e

er for kulilte 17-75 brint 10-66 acetylen 4-53 kogegas ca 8-19 (aeligtyl)alkohol 4-14 (aeligtyl)aeligter 3-8 benzin (kpt til 105deg) 3-5 benzol 3-6 acetone 2-9 etc

eksplosionskrater da for maar [marj eksplosionsmotorer tidl anv betegn

for forbraeligndingsmotorer m saeligrlig hur tig forbraelignding som benzin- petroleums- raringolie- og gasmotorer men ikke dieselm

eksplosionspiante (Pilea) hoslashrer til naeligl-defam (Arner) men kan ikke raquobraeligndelaquo To arter hvoraf den ene er haeligngeplant med runde lysegroslashnne blade og den anshyden er opret ca 15 cm hoslashj er temmelig alm stueplanter Navnet skyldes blomshysterknoppernes hurtige opspringning hvorved blomsterstoslashvet spredes som en taringge

eksplos iv (lat) sprogv d s s klusil spec aspireret klusil

eksponent (lat exponens fremsaeligttende) 1) typisk repraeligsentant (for anskuelse aringndsretning o 1) 2) mat i en potens aa

betegnes n som e eksponent ia l funkt ion mat kaldes

enhver funktion af formen ax hvor a er en konstant og x den variable Af saeligrlig bet er ex hvor e er de naturlige logaritshymers grundtal

eksponent i alr oslashr (af eksponere) forshystaeligrkerroslashr til radiomodtagere Forstaeligrkshyningen kan varieres ved forandring af gi 11 ers paeligndingen

eksponere (lat) udsaeligtte (for lysparingshyvirkning for fare el angreb) fot d s s belyse

eksport (lat exportare bringe ud) d s s udfoslashrsel

eksportflaeligsk flaeligskesider (bacon) med vedhaeligngende bove og skinker (hoved ben ryg m v er fjernet)

eksportforbud anv saeligrl under krig for at sikre hjemmemarkedets (evt statens) forsyning og hindre prisstigning e over for kapital tilsigter at holde vaeligrdien af landets valuta oppe og renteniveauet nede

eksportforeninger lokale andelsforeninshyger for eksportoslashrer af en landbrugsvare (aeligg smoslashr kreaturer m m) sammenshysluttet i store samvirkende e for hele landet

eksportkredit Til fremme af industrishyeksporten har staten siden 1922 kunnet yde eksporterende virksomheder saringk e en garanti (indtil 75 af beloslashbet) for eksportoslashrernes tratter samt f tab ved varekonsignationer t udlandet og evt allerede v igangsaeligttelse af arbejder med eksport for oslashje Statens samlede forpligshytelser t disse formaringl maring hoslashjst andrage 70 mill kr

eksportpraeligmie kontant tilskud fra staten til eksportoslashren enten for at udshyligne for hoslashje indeni produktionsom-kostn el blot for i alm at stimulere eksporten

eksposition (lat expositio udvikling forshyklaring) fremstilling bruges spec i drashymaturgien om den saeligdv i 1 akt givne indfoslashrelse i den situation hvorfra handshylingen tager sit udgangspunkt

ekspres (lat) udtrykkelig hurtigt dishyrekte

ekspresforsendelser postforsendelser der oslashnskes udbragt til adressaten ved saeligrligt bud straks ved ankomsten

ekspression (lat exprimere udpresse) 1) udtryk talemaringde 2) med gynaeligkol haringndgreb til barnets el efterbyrdens udshypresning af livmoderen

ekspressionisme (lat exprimere udshypresse udtrykke) kunstretning der opshystod i aringrene foslashr 1 Verdenskrig Som en reaktion mod impressionismens oslashjebliks-opfattelse lagde e vaeliggt paring det enkle og staeligrke ofte voldsomme og brutale udshytryk i farve- og formgivning e byggede paring Ceacutezannes Gauguins van Goghs og Edv Munchs kunst og fik navnlig udshybredelse i Tyskl (Kokoschka Marc Cha-gall) e har beroslashring m kubisme og isaeligr m fauvisme (Matisse) Ogsaring for nord kunst har e haft stor bet (Hertil tavle)

bullekspressiv (lat) udtryksfuld Gramm lydmalende ord (prr kluk-kluk) el boslashjshyningsformer (knak sprak)

eksprestog hurtigkoslashrende jernbanetog

1084 IO85 1086

ekspropriation

som alm kun kan benyttes mod loslashsning af saeligrl hurtigtogsbillet og som kun standser paring by- og knudestationer evt er gennemkoslashrende over hele straeligkn

ekspropriation (eks- 4 lat proprietas ejendomsret) tvangsafstaringelse af ejendom (jord loslashsoslashre patentrettigheder osv) hvor denne er kraeligvet af almenvellet Efter da ret kraeligves lovhjemmel til en e og der skal ydes fuld erstatning til den hvis ejendom eksproprieres

ekspurgere (lat) rense ekssikkator (eks- + lat siccare toslashrre)

en ved kern arbejder anv beholder til opbevaring af stoffer der skal toslashrres el holdes toslashrre idet der i e foruden stofferne kan indfoslashres toslashrringsmidler Til fjernelse af vand anv ofte vandfrit kalciumklorid koncentreret svovlsyre el fosforpentok-syd I mange tilf anv vakuum-e d v s e er pumpet luftttom hvorved toslashrringen fremskyndes

ekssikkatsamling (lat exsiccatus udshytoslashrret) bot i alm en samling aftoslashrrede med noslashjagtige oplysninger forsynede planter der bringes i handelen

eksspiration (lat) udaringnding skyldes brystkassens tilbagevenden til sin udshygangsstilling efter en inspiration

eksspiratorisk accent fremhaeligvelse af bestemt stavelse ved fornoslashjet luftpres

eksstinktion (lat exstingvere udslukke) fortabelse af en ret el en indsigelse over for en person der ikke kendte til den f eks fortabes en utinglyst ret over en fast ejendom over for en godtroende ershyhverver en indsigelse som tilkom skyldshyneren i h t et omsaeligtningsgaeligldsbrev over for den opr kreditor fortabes i forh til en godtroende erhverver af omsaeligtshyningsgaeligldsbrevet

eksstirpation (eks- 4- lat stirps rod) med fjernelse af sygt vaeligv f eks svulstshyvaeligv eksstir pe re udrydde fjerne

ekssudat (lat exsudare udsvede) med betaeligndelsesagtig vaeligdskeansamling fremshykommet ved udsvedning fra karrene

ekssudativ diathese (lat exsudare udshysvede) lidelse hos boslashrn (dens selvstaelignshydighed er dog nu omstridt) e viser sig ved eksem og skaeligllende udslet paring huden samt lidelse i naeligses vaeliglgrummet Aringrsagen er ikke sikkert kendt Man har sat lidelshysen i forb med fejlernaeligring

e k s t a s e (gr eksisteacutenai bringe ud af) bort-rykkelse en isaeligr hos mystikere forekomshymende henrykkelsestilstand i hvilken individet er som bortrykket fra legemet uimodtageligt for ydre indtryk og foslashler sig som eet med gud(dommen)

ekstatisk hvad der ligner el hoslashrer til ekstase

ekstemporere (lat extempore ud af den naeligrvaeligrende tid) frembringe uden forshyberedelse improvisere

ekstension (lat extendere udspaelignde) med 1) straeligkning (mods boslashjning) i et led 2) traeligk el traeligkbehandling ved benshybrud hvorved brudenderne bringes og holdes i rigtig stilling

ekstensiv (lat extendere udspaelignde) udshystrakt udadvirkende som virker over et stort omraringde og derfor mindre kraftigt mods intensiv

ekstensiv drift driftsform i landbruget hvor arbejdsforbrug og kapitalindsats er lille i forh t arealet f eks graeligsnings-brug i SV-Jyll og i marskegne hvor en stor del af arealet ligger i langvarigt graeligs leje

ekstensorer (lat extendere udspaelignde) straeligkkemuskler mods fleksorer (boslashje-muskler)

eksteriorisation (lat exterior vaeligrende udenfor) if okkultismen frigoslashrelse af sjaeliglen (el raquoastrallegemetlaquo) fra legemet

eksterioslashr (fr) arkit det ydre en bygshynings ydre

eksterioslashrbedoslashmmelse bedoslashmmelse af et husdyrs ydre bygning Hovedvaeliggten laeliggges naturligt paring de bygningstraeligk der skoslashnnes at have stoslashrst betydn for dyrets brugsvaeligrdi hurtighed kraft (heste) mal-keorganer (kvaeligg) koslashdansaeligttelse og foshyderstand (slagtekvaeligg svin) osv

eks te r n (lat) som befinder sig udenfor udvortes fremmed

cksternat (lat externus ydre) skole

IH hvis elever bor uden for skolen (mods internat)

eksterritorialitet (eks- 4- territorium) den retsstilling som tilkommer visse udlaeligndinge der ikke er undergivet op-holdsstatens retsharingndhaeligvende myndigshyhed Betyder ikke at opholdsstatens love ikke gaeliglder for disse personer men kun at de ikke kan haringndhaeligves over for dem e tilkommer efter folkeretlig saeligdvane fremmede s t a t so verho veder fremmede tropper medl af fremmede gesandtskashyber samt if saeligrlig traktat medl af FNs internat domstol og af vigtigere internat organisationers sekretariater Fritaget for soslashgsmaringl og retsharingndhaeligvelses-skridt er endv fremmede stater og fremshymed statsejendom som f eks statsskibe En tendens til at begraelignse e i denne henshyseende goslashr sig dog gaeligldende under mod samfundsforhold hvor staterne paringtager sig opgaver der tidl overlodes det prishyvate initiativ Den e der tidl tilkom alle udlaeligndinge i visse lande uden for Eur (f eks Kina) er nu i alt vaeligsentligt opshyhaeligvet

ekstinktion (lat exstingvere udslukke) 1) astron den svaeligkkelse af himmellegeshymers lysintensitet som bevirkes af lysets spredning og absorption i Jordens atmoshysfaeligre 2) jur tilintetgoslashrelse af en ret

eks t ink toslash r (lat exstinctor en der slukshyker) betegnelse for kemisk ildslukker

ekstra (lat extra udenfor) ud over det saeligdvanlige fortrinlig

Ekstrabladet kbh eftermiddags blad oprettet 1904 af raquoPolitikenlaquo red af Frejlif Olsen 1905-36 Red (1948) Ole Cavling Leif Hendil og Kai Schou Oplag 1948 82 000

ekstradere (lat) udlevere eks t r ad i -tion (lat) udlevering

ekstrahere (lat) goslashre uddrag af ekstrakt (lat extrahere traeligkke ud) konshy

centreret uddrag kort uddrag afkog-kem produkt der farings ved af naturprodukshyter el halvfabrikata v hj af en vaeligdske (ekstraktionsmiddel) at uddrage (ekstrashyhere) visse indholdsstoffer enten for at forbedre det tilbageblivende produkt el for at udvinde et el fl indholdsstoffer sker ofte ved afdampning af ekstrak-tionsmidlet el ved inddampning til et koncentrat e betegner til daglig mest produkter som koslashd-e malt-e garve-e osv i farmacien fluid-e standardiserede udtraeligk af droger

ekstraktion (fr af lat extractum udtrukshyket) 1) kern udtraeligkning af stoffer 2) kir udtraeligkning f eks af taelignder 3) herkoms t

ekstrakt(iv)stoffer betegner undertiden stoffer der kan udtraeligkkes af vegetabilske og animalske stoffer med vand i fodershystofanalysen benyttes f eks betegnelsen kvaeliglstoffri e om hovedsagelig af kulhyshydrater bestaringende stoffer som farings som en rest naringr vand fedt- kvaeliglstofhold stofshyfer aske osv er bestemt

ekstramarginale floddale (lat extra udenfor + margo rand) dale udformede af el fulgt af smeltevand foran indlandsisen

ekstraordinaeligr (fr) overordentlig saeligrshylig

ekstraordinaeligre retter domstole nedshysat til undersoslashgelse og paringkendelse af en bestemt el visse retssager og derfor uden de ordinaeligre domstoles varige karakter

ekstrasession session afholdt af ud-skrivningskredse el moslashder af Hoslashjesteret uden for saeligdvanlig tid

ekstraspektion (lat extra udenfor + spicere se) ilos iagttagelse af noget uden for os selv (mods introspektion)

ekstrasystoli (lat extra udenfor 4- syshystole) forekomst af hjertesammentraeligkshyninger uden for den normale rytme saringshyledes at ekstraslaget kommer for tidligt i rytmen og ikke efterfoslashlges af noget pulsshyslag e foslashles derfor ofte som om hjertet staringr stille et oslashjeblik e er en hyppig og i reglen godartet tilstand

ekstravagere (fr) leve flot og letsinshydigt leve udsvaeligvende flotte sig ekst rashyvag a n c e [-garjsaj flothed oslashdselhed ekstravagan t flot

ekstravasat (lat extra udenfor + vas kar) en ved udtraeligdning fra blodkarrene

el-Alamein

til vaeligvene fremkommen vaeligdskeansamshyling

ekstrem (fr) yderlighed yderst overshydreven

ekstremiteter (lat extremitas yderste ende) i anatomien betegn f arme (overe) og ben (undere)

ekstremum (lat det yderste) mat faeligl-lesbetegn for en funktions maksima og minima

ekstroversion (lat extra udvendig 4-vertere vende) C G Jungs betegn for aktiv el passiv beredthed til at indrette sin opfattelse el handlen efter ydre genshystande interessere sig for dem og vurdere dem relativt hoslashjt

ekstroverteret type if C G Jung en person hos hvem ekstroversion er habi-tuel (saeligdv)

-ek ta s i (gr ektelnein udspaelignde) udspi-ling udvidelse

ekto- (gr ektos udenfor) ydre udvendig ektoderm (ekto- mdash derma) fosterets ydershy

ste kimblad ektomi (ek- 4- tomi) udskaeligring bruges

i kampr i talrige forb f eks gastrektomi = delvis fjernelse af maven

ektoparasit (ekto- 4- parasit) parasit der lever paring vaeligrtens hud el andre ydre organer

ektopi (ek 4- gr to pos sted) med medshyfoslashdt abnorm lejring af et organ

ektoplasma (ekto- 4- plasma) en celles yderste lag af plasma gerne noget fashystere end det indenfor liggende endoplas-ma De to slags plasma menes at forholde sig til hinanden som sol- og gelformen af et kolloidalt stof

ektotrof (ekto- 4- tro) som faringr naeligring udefra

ektropi (ek- 4- tropi) med misdannelse hvor et indvendigt organ (f eks blaeligren) kraelignges udad paring legemets overflade

ek tyma (gr ekthyein bryde ud) simpel hudbetaeligndelse hvor der dannes noget dybere saringr end ved impetigo smitsom

ekvilibrist (fr af lat aequiHibrium ligeshyvaeliggt) akrobat linedanser

ekvipere (fr) udstyre udruste ekvishypage [-paiXa] fint udstyret koslashretoslashj i ridesporten betegn for rytter og hest under eet

ekvivok (lat aeligquus lige + vocare kalde) tvetydig slibrig

el siden 1948 off anerkendt fork f elekshytricitet elektro elektrisk o 1 Benyttes navnlig i Sv men paring de da elektricitetsshyvaeligrkers aringrsmoslashde 1948 blev det vedtaget at arbejde for forkortelsens indfoslashrelse i Danm

el (al) den arabiske artikel El [el] paring hebr og i lign form i andre

semit sprog betegn for Gud el (lAlnus) slaeliggt af birkefam buske el

traeliger med han- og hunrakler paring samme plante Blomstrer foslashr loslashvspring Frugten

El Oslashverst kvist med hunrakler t v og hanrakler yderst t h Forneden t v blad

a hvidel t h a roslashdel

en noslashd 17 arter 2 i Danm Roslashd e (A glutinosa) stilkede knopper takkede blade der i spidsen er stumpe el indshybuede koglelign hunrakler Alm vildtshyvoksende i fugtige skove og moser Graring e (A incana) der er plantet i da skove har spidse blade

Elagabal orientalsk solgud fra Emesa i Syrien hvis symbol en baeligtyl bragtes til Rom i aringrene 218-22 e Kr da Helioga-bal E-s oslashverste praeligst var rom kejser

el-Alamein [-men] stationsby ca 110 km SV f Alexandria Ved e standsedes juli 1942 Rommels offensiv og fra 23-24 JO s aring gennembroslashd den brit 8 armeacute her de ty stillinger

IO87 1088 IO89

Elam

Elam landskab 0 f oldtidens Babylo-nien Gnm hele hist bestod der naeligr beshyroslashring kulturel el fjendtlig ml Sumer Babylonien og Assyrien og elamitiske stammehoslashvdinge el konger Kongerne af 3 dynasti i Ur beherskede E omvendt foretog Shutruk-Nachunte grundlaeligggeren af et egl elam rige ca 1200 f Kr et stort plyndringstog i Babylonien hvor han roslashveshyde bl a et eksemplar af Hammurabis lovshystoslashtte hvorfor det blev i E-s hovedstad Susaring at dette og andre vigtige monumenshyter for babyl kultur fandtes ved udgravshyning E bukkede under for Assyrien ca 640 f Kr senere tilfaldt omraringdet pershyserne (Kort se orientalsk arkaeligologi)

elan [elarj] (fr) begejstring sving flugt 1 e lan d (Taurotragus) naeligsten oksestore

afr antiloper m svaeligre lige horn elan vital [eld vital] (fr) Bergsons beshy

tegn for den skabende livskraft ELAS fork f (H)elleacutenikos Laikos Apeleu-

therotikos Stratas den gr folkelige be-frielseshaeligr gr bevaeligbnede styrker under EAM opr 1942 Modsatte sig nov 1944 Papandreacuteous krav om oploslashsning kaeligmshypede mod reg og mod eng tropper slutshytede efter forliget dec 1944 varingbenstilshystand oploslashstes febr 1945 efter at have afleveret sine varingben

elasticitet [-si-] (gr elastikos som kan saeligttes i bevaeliggelse) 1) fys et legemes evne til efter en paringtvunget formaeligndring at antage sin opr form Er e nul kaldes legemet plastisk Mange byggematerialer viser kun fuldkommen e over for spaelignshydinger under en vis vaeligrdi e-graelignsen 2) i oslashkon teori er e maringl for en stoslashrshyrelses paringvirkelighed i forh til en anden En vares eftersposlashrgsels-e ved en given pris siges f eks at vaeligre = 1 hvis en prisshyaeligndring medfoslashrer en procentvis lige saring stor men modsat rettet aeligndr i afsat maeligngde (o produktet af maeligngde og pris konstant) aeligndres maeligngden procentvis mindre siges eftersp (ved denne pris) at vaeligre uelastisk aeligndres den procentvis staeligrkere kaldes den elastisk

e las t ic i te ts g raelignsen den spaelignding hvortil et legeme kan paringvirkes uden at faring blivende formaeligndringer

e l a s t i c i t e t s laeligre laeligren om spaeligndings-bestemmelse opbygget paring grundlag af Hookes lov og forudsaeligtning om fuldshykommen elasticitet

elasticitetstal elasticitetskoefficient el elasticitetsmodul er forholdet ml spaelignding i kg pr cm2 og laeligngdeaeligndring pr laeligngdeshyenhed Er legemet ikke fuldkomment elastisk kan e beregnes saringvel af de totale som af de elastiske laeligngdeaeligndringer Er arbejdslinien krum kan e udregnes som kordens el tangentens haeligldning

elastik (gr elastikos som kan saeligttes i beshyvaeliggelse) 1) et kipret stof af kamgarn el stroslashggarn med stejltloslashbende linier hidr fra bindingen (diagonal) er noget elastisk og anv bl a til ridebenklaeligder og uniforshymer 2) forsk vaeligvede stoffer (baeligndler) der er gjort elastiske ved indvaeligvning af kautsjuktraringde e-baringnd er vaeligvede el flettede baringnd der bestaringr af beviklede gummitraringde

elastisk vaeligv anats bindevaeligv med stort indhold af elastiske traringde

Ela t edomitisk handelsby ved Det Roslashde Hav vigtigt gennemgangspunkt for Isshyraels forbindelse med det Roslashde Havs kyster erobredes af David men gik seshynere tabt

elateVium (gr elaterios drivende) staeligrkt affoslashr stof udvundet af sydeur graeligskar

Elba ital oslash ml fastlandet og Korsika 223 km2 30 000 indb (1936) Jernmalmshylejer Napoleon ls opholdssted 3 5 1814-26 2 1815

Elben ty Elbe cecb Labe europ flod udspringer i Riesengebirge loslashber gnm Cechy (Bohmen) hvor den optager bifloshyderne Vltava (Moldau) og Ohfe (Eger) gennembryder Elbsandsteingebirge og stroslashmmer gnm Dresden og Magdeburg til Hamburg hvor den deler sig i 2 arme der igen forener sig ved Blankenese hvor den ca 100 km 1 tragtformede munding begynder E er 1134 km 1 hvoraf 845 km er sejlbare E er naeligst efter Rhinen Tyskls vigtigste fiodvej gnm kanaler i

IOpO

hU sejlbar forbindelse med Rhinen og Oslashstershysoslashen

Elberfeld [-faeliglt] til 1929 ty by del af Wuppertal

Elberling Carl August (1834-1925) da biblioteksmand bibliotekar ved Det Kgl Bibliotek 1863-1915 Sine bibliofile interesser gav han udtryk i raquoBreve til en Bogelskerlaquo 1909

Elberling Emil (1835-1927) da journashylist Broder til C A E Udenrigspolit lederskribent i raquo Faeligdrelandetlaquo 1863 -76 Rigsdagsbibliotekar 1880-1912

Elbe-Trave-kanal 67 km 1 ty kanal ml Elben (ved Lauenburg) og Trave (ved Lubeck) Anlagt 1896-1900

Elbeuf [aeliglbdf] fr by ved Seine 16 000 indb (1946) Uld- jern- og maskininshydustri

Elbl^g [aeliglblak] ty Elbing handelsby i den polske del af det tidl Oslashstpreussen SOslash f Gdansk (Danzig) 30 000 indb (1946) Polsk fra 1945

El brus georg Ialbuzi hoslashjeste punkt i Kaukasus 5629 m Under 2 Verdenskrig naringet af ty tropper 21 8 1942

Elbsandsteingebirge [aeliglpznUtaing9~ bullbirgs] Sachsisk Schweiz bjergparti omkr Elbens gennembrudsdal paring graelignshysen ml Tyskl og Cechoslov opbygget af vandret lejret sandsten fra kridttiden hvorigennem floden har gravet indtil 270 m dybe canons

Elburz [aringlborz] foldekaeligde ved Kaspi-havets Sydkyst i Iran naringr i Demaringvend 5670 m Paring den regnrige N-skraringning er der skov paring den toslashrre S-skraringning buskshysteppe Gennembrydes af tunnel for hoshyvedvejen Tehraringn-Kaspihavet

Elche [aeligltjaelig] sp by naeligr Middelhavet 140 km S f Valencia 47 000 indb (1940) Ligger i et kunstvandet frugtdistrikt bl a med daddelplantninger

Eldgjaring [aeligltgjau] 30 km 1 udbrudsspalte i Island NOslash f Myrdalsjokull

Eldh [aeligld] Carl (f 1873) sv billedhugger en af de betydeligste i sin samtid bl a

Carl Eldh August Strindberg (Nationalmus Sthlm)

karakterfulde portraeligtstatuer og buster allegoriske marmorstatuer af Strindberg Froding og Josephson (1923 Raringdhusshyhaven Sthlm)

El-Djuf fr El Djouf lavning og sandoslashrshyken i V-Sahara NV f Tombouctou

Eldorado [-rado] (sp el dorado det gyldne) sagnagtigt guldland mentes paring opdagelsestiden at ligge i nordl S-Amer gav stoslashdet til de foslashrste besejlinger af Amazonfloden

Elea (lat Veliri) oldgr by i S-Italbdquo anshylagt af graeligkere fra Fokaia i 6 aringrh f Kr Hjemsted f beroslashmt filosofskole

eleater medlemmer af den eleatiske filoshysofskole i oldtidens Elea som laeligrte at virkeligheden det vaeligrende) er evig uforshyanderlig og usammensat sanseverdenen et skin Hovedrepr Parmenides

Eleazar hebr navn (Gud har hjulpet) mest kendt af dette navn er Arons soslashn stamfader til ypperstepraeligsternes slaeliggt

electi (lat de udvalgte) hos manikaeligerae en lille asketisk levende kreds

IO91

elegi

electus (lat udvalgt) den valgte men ikke indviede biskop De fleste da bisper paring reformationstiden var electi

Indiske elefanter

donta africana) m store oslashrer og skraringnen de pande samt den indiske e (Elephas maximus) m smaring oslashrer og hoslashj isse e er i oslashvrigt karakteriseret ved snabelen og de som stoslashdtaelignder udviklede fortaelignder i overmunden bortset fra stoslashdtaelignderne har e store kindtaelignder m kraftige emaljelister kun 1 kindtand er fremme ad gangen indtil 6 i hver kaeligbehalvdel kan komme til udvikling e er store dyr indtil 3 m hoslashje benene soslashjleagtige taeligerne omsluttet af faeliglles- hud Den afr art findes over naeligsten hele Afr S for Sahara den ind i For- og Bagind Borneo og Sumatra Den ind taeligmmes i stor udstraeligkning Bl uddoslashde e kan naeligvshynes mammuten

Elefantgrund grund i Store-Baeliglt ml Reersoslash og Romsoslash 3-10 m vand

elefantiasis (elefant + -iasis) tropesygshydom foraringrsaget af en parasitrundormen Filaria sanguis Paring grund af tilstopning af lymfekar svulmer benene op (elefantshyben)

Elefantine 0 i Nilen S f 1 katarakt Staden E smst var indtil romertiden en af AEliggypts vigtigste handelspladser Ved E er fundet en saml aktstykker i arashymaeligisk sprog hidroslashrende fra en joslashdisk militaeligrkoloni fra persertiden der giver et levende billede af en joslashdisk diasporashymenighed

elefantordenen fornemste da orden Stammer fra et af Chr 1 stiftet rel ridshyderligt selskab Omdannet til ridderorshy

den af Fred 2 og forsynet med statutter af Chr 5 1693 Kongen er ordensherre og alle da prinser modtager E ved det 18 aringr E tildeles yderst sjaeligldent andre end statsoverhoveder og fyrstelige dog kan naeligvnes feltmarskal Montgomery (1945) general Eisenhower (1945) og Niels Bohr (1947) Riddernes varingben ophaelignges i Frederiksborg slotskirke

elefantskildpadde (Te^studo elephan-tina) kaeligmpestor landskildpadde (150 kg el mere) Seychellerne

elegance [-gaisa] (fr) fornemhed smagshyfuldhed i ydre vaeligsen el beskaffenhed flot maner Adj elegant - e legan t ie r [elegarctje] (fr) modeherre laps

elegi (gr) I rent metrisk forstand er en e et digt der bestaringr af elegiske disti-

IO92

EKSPRESSIONISME -poundgt

A

Edvard Munch Aske

1

bull bull bull

gt bull laquo

Oskar Kokoschka Portraeligt Vincent van Gogh Cypresserne

Den Nye Salmonsen

7 o

Eleia -w elektrisk ledningsm ods tand cha Formen stammer fra lonien og skabshytes ca 700 f Kr Kendte romerske elegishykere er Catul Tibul Properts og Ovid sidstnaeligvntes bedroslashvelige e har bidraget til at fastslaring den moderne bet af e som klagesang og af eIegisk som klagende el blidt vemodigt

Eleia [ilia] nygr navn paring det gr landshyskab Elis

e lektor (lat) vaeliglger valgmand kurshyfyrste

EIektra i gr sagnhist soslashster til Orestes deltog med ham i mordet paring Aigisthos deres faders morder

elektrakompleks (efter Elektra) en datshyters abnorme sjaeliglelige binding til faderen med fjendtlige foslashlelser over for moderen

elektricitet (gr elektron rav) betegn for den faeliglles aringrsag til en raeligkke forsk fys faelignomener af hvilke gnedet ravs tiltraeligkshyning af lette genstande var kendt allerede i den gr oldtid og har foslashrt til navnet e Frembringelse af e ved gnidning foslashrte til opdagelsen af at der findes to slags e som kaldes positiv og negativ fordi de kan neutralisere hinandens virkninger If atomfysikens resultater er e en egenshyskab der er knyttet til stoffets inderste natur idet atomerne er opbygget af elektr smaringpartikler positive protoner som befinder sig i atomkernen og negashytive elektroner som kredser uden om Naringr stofferne normalt ikke viser elektr virkninger beror det paring at der i hvert atom findes lige mange positive og negashytive partikler der gensidigt ophaeligver hinshyandens virkninger Elektr virkninger frembringes foslashrst naringr der loslashsrives elekshytroner fra atomerne saring at man faringr frie negative elektroner og positive atomshyrester de saringk ioner Et legeme er posishytivt elektr hvis en del af dets atomer har mistet nogle elektroner har et legeme flere elektroner end normalt er det negashytivt elektr Ml disse to e-arter virker der kraeligfter idet to ensartet elektr legemer frastoslashder hinanden medens to modsat elektr legemer tiltraeligkker hinanden Disse kraeligfter kan bevirke at elektr parshytikler kan saeligttes i bevaeliggelse gnm stof og derved danne en elektr stroslashm som ledsages af de forsk faelignomener magneshytiske el kern virkninger samt varmeshyvirkningen der danner grundlaget for e-s tekn anv

e lek t r ic i te t smaeligngde el elektr ladning er et maringl for hvor mange elektroner et legeme har for meget el for lidt til at vaeligre neutralt e maringles i enheden coulomb der svarer til 6 x 10ia elektroner

elektricitetsmaringlere anv til maringling af den energi i kWh der passerer den elektr ledning hvori de er indkoblede Jaeligvn-stroslashmsmaringlere bestaringr ofte af en lille elekshytromotor med permanent magnet En vis broslashkdel af ledningsstroslashmmen passerer ankeret der driver et taeligllevaeligrk En saringshydan maringler med permanent magnet maringler amperetimer men opgives i kWh Vekshyselstroslashm maringles altid i kWh Det raterende system er her en aluminiumsskive der paringvirkes af felterne fra saringvel en spaelignshydings- som en stroslashmspole

Elektricitetsraringdet oprettet ved lov af 11 5 1935 foslashrer tilsyn med udfoslashrelsen og driften af staeligrkstroslashmsanlaeligg raringdets bestemmelser og retningslinier herom findes i staeligrkstroslashmsreglementet Desuden skal E optraeligde som vejleder ved udvidelshysen af elektricitetsvaeligrker

elektricitetsvaeligrk i snaeligvreste forstand et produktionsanlaeligg for elektricitet ogsaring betegn for hele forsyningsanlaeliggget inkl ledningsnet m m

elektrisere goslashre elektrisk e l e k t r i s e r m a s k i n e apparat til fremshy

bringelse af gnidningselektricitet v hj af en roterende glasskive der gnider mod en laeligderpude

elektrisk afbryder apparat til at slutte og afbryde elektr stroslashm

elektr i s k element se galvanisk e og toslashr-e elektrisk e l e m e n t ar kvantum den

mindste del hvori elektr ladning kan eksistere Stoslashrrelsen af det e er maringlt af Millikan ved at iagttage bevaeliggelsen af mikroskopiske elektr ladede oliedraringber iet elektr felt og fandtes til 160 x 10

coulomb Et negativt e er ladningen af en elektron et positivt e er ladningen af en proton el en positron

elektrisk felt et rum hvori der virker elektr kraeligfter hidroslashrende fra elektr ladede legemer

elektrisk fjernstyring anordning ved hvilken man er i stand til ad elektr vej at manoslashvrere fjernere beliggende anlaeligg el apparater fra et centralt sted

elektrisk fjerntaelignding anordning ved hvilken man kan taelignde gadelamper el f eks spraeligngladninger fra et centralt el ikke udsat sted

elektrisk fordeling kaldes en ophobning af elektroner i den ene ende af en isoleret anbragt metallisk leder foraringrsaget ved tiltraeligkning el frastoslashdning fra et elektr ladet legeme i naeligrheden

elektriske fordelingssystemer Kraftshyvaeligrk og forbruger kan forbindes efter fl forsk systemer Der skelnes ml serie-forb og parallelforb almindeligst er den sidste Ved denne skelnes ml to- og tre-ledersystemerne dette har dog naeligsten kun bet ved jaeligvnstroslashm Rene veksel-stroslashmssystemer er trekant- og stjerneshysystemerne

elektrisk fordelingstavle en sammenshybygning af instrumenter og apparater hvorfra man kan betjene og kontrollere en elektr maskine el en stoslashrre el mindre del af et elektr anlaeligg

elektrisk gnist er en kortvarig elektr udladning gnm luft ml to elektroder hvorimellem der er en stor spaeligndingsshyforskel Til at frembringe en e paring 1 cm laeligngde ml to metalkugler kraeligves en spaelignding paring ca 30 000 volt ml spidser kraeligves mindre spaeligndingsforskel Maringling af gnistlaeligngden kan anv til bestemmelse af hoslashje spaeligndinger e anv til taelignding i forbraeligndingsmotorer samt til spektralshyanalyse da lyset fra gnisten giver spektshyret af elektrodemetallet

elektrisk hegn indhegning for graeligsshysende kreaturer ved en isoleret ophaeligngt blank traringd der saeligttes under spaelignding fra en spaeligndings kil de paring en saringdan maringde at kreaturerne ved beroslashring faringr et ubeshyhageligt men ufarligt elektr stoslashd hvorshyfor de undgaringr en saringdan beroslashring

elektriske installationer betegn for de elektr anlaeligg hos en forbruger

elektrisk installationsmateriel afshybrydere stikkontakter lampeholdere ledninger m m til elektr installationer Materiel som i h t staeligrkstroslashmsregleshymentet er godkendt af proslashvningsudvalg

maeligrkes med et f m -elektriske isolationsmaterialer er

stoffer der i elektrotekn anv til at isoshylere spaeligndingsfoslashrende dele enten indshybyrdes el fra jord Eks er luft glimmer marmor skifer porcelaelign glas papir gummi silke bakelit og forsk andre plastics asfalt o a bituminoslashse stoffer og transformatorolie

elektriske jernbaner baner hvor loshykomotiverne el motorvognene modtager den til togfremfoslashrelsen fornoslashdne energi fra stationaeligre elektricitetsvaeligrker Stroslashm-tilfoslashrslen sker alm ved en over sporet anbragt koslashreledning ved naeligrtrafikbaner ofte ved en saringk 3 skinne som ligger paring isolatorer parallelt med og uden for koslashreskinnerne Elektrificering af jernshybaner foretages enten for at udnytte et lands vandkraeligfter hvilket i kulimpor-terende lande goslashr jernbanedriften uafshyhaeligngig af kulimport fra udlandet (f eks No Schw Sv) el for at muliggoslashre anv af braeligndsel af ringe kvalitet (brunshykul) som ikke egner sig til damplokomoshytiver men kan anv i elektricitetsvaeligrker (f eks i Midttyskl) el for at oslashge en banes ydeevne hvilket navnlig er aringrshysagen til elektrificeringen af naeligrtrafik-baner Til e bruges baringde jaeligvn- og vekselshystroslashm jaeligvnstroslashm fortrinsvis ved by- og naeligrtrafikbaner (f eks Kbhs S-bane) alm i Belgien Engl Fr og Holl medens man i No Schw Sv Tyskl og Oslashstrig anv eenfasetog i Italien fortrinsshyvis trefaset vekselstroslashm Jaeligvnstroslashm anv alm med en spaelignding paring 1500 volt ved vekselstroslashm anv alm en koslashrelednings-

spaelignding paring 15-16 000 volt idet en transformator paring lokomotivet transforshymerer stroslashmmen ned til en passende stoslashrrelse Den elektr energi tages enten frasaeligrl bane-elektricitetsvaeligrker (Schw Tyskl og Oslashstrig) el fra landets alm stroslashmforsyning (Danm Sv) Paring by- og naeligrtrafikbaner anv alm elektr motorshyvogne til togenes fremfoslashrelse i fjerntrashyfikken derimod elektr lokomotiver dog er man ogsaring her mange steder garinget over til motorvognsdrift ved korte saeligrl hurshytigkoslashrende tog (elektr lyntog)

e har over for dampdrevne baner flg fordele billig energi anvendelsesmuligshyhed for braeligndsel af ringe kvalitet nedshysatte personaleudgifter fordi elektr loshykomotiver ikke skal kul- og vandforsynes og ikke kraeligver nogen tekn forbered elses-qg afslutnings tjenes te af betydning stoslashrre accelerationsevneog dermed hoslashjere rejsehastighed konstant tjenes te vaeliggt mulighed for overbelastning ingen roslashg-plage stoslashrre renlighed mindre stoslashj ingen brandfare paring banelinien p gr af gnister osv Som ulemper ved e kan anshyfoslashres meget betyd anlaeliggsudgifter afshyhaeligngighed fra een el ganske faring energishykilder stoslashrre saringrbarhed over for angreb i tilfaeliglde af krig

elektriske koge- og varmeapparater apparater isaeligr til husholdningsbrug

Elektrisk kogekar

hvori der er indbygget et elektr varmeshylegeme der ved brugen gennemloslashbes af elektr stroslashm

elektrisk kraftoverfoslashring overfoslashring ad elektr vej af energi fra en kraftkilde til en kraftforbruger Hertil bruges vekshyselstroslashm af hoslashj spaelignding for at undgaring for store stroslashmvarmetab i ledningerne Forsoslashg goslashres dog nu med at benytte hoslashjspaeligndt jaeligvnstroslashm

elektriske kraftvaeligrker anlaeligg i hvilke elektriciteten produceres i elektr geneshyratorer Drivkraften er i vandkraftvaeligrshyker vandturbiner i varmekraftvaeligrker dampmaskiner og -turbiner el forbraelignshydingsmotorer

elektriske ledere stoffer der indeholder frit bevaeliggelige elektr partikler der ved deres bevaeliggelse kan transportere elekshytricitet gnm stoffet Metallerne er gode e fordi de indeholder mange frie elekshytroner Vandige oploslashsninger (elektroshylytter) er e paring grund af deres indhold af positive og negative ioner Alle stoffer er e i stoslashrre el mindre grad Daringrlige e der kun indeholder faring frie elektricitets-baeligrere kaldes isolatorer

elektriske ledninger metal- (hyppigst kobber-) traringde el skinner beregnede til at foslashre en elektr stroslashm e er isolerede hvor dette noslashdvendiggoslashres af hensyn til evt gnistudladning el overgang der kan medfoslashre kortslutning

elektrisk ledningsmodstand er det konstante talforhold ml spaeligndingsforshyskellen ml en lednings endepunkter og stroslashmstyrken i ledningen Er modstanshyden lille bliver stroslashmstyrken stor ved en given spaelignding og omv Modstanden i en ledning er proportional med dennes laeligngde og omv proportional med tvaeligr-snitsarealet og vokser for metaller tilshylige med temp samt afhaelignger af meshytallets natur Modstanden for traringde af 1 m laeligngde og 1 mm2 tvaeligrsnit s areal (den specifikke modstand) har for nogle vigshytige metaller foslashlgende talvaeligrdier i ohm soslashlv 0016 kobber 0017 zink 006 jern 010 og kviksoslashlv 096 ohm Heraf kan modstanden beregnes for andre laeligngder og tykkelser e kan maringles ved at maringle sammenhoslashrende vaeligrdier af stroslashm og

1093 1094 ideg95

elektriske ledningsnet h elektrisk stoslashd

spaelignding el ved at foretage en sammenshyligning med justerede normalmodstande v hj af en maringlebro (Wheatstones bro)

elektriske ledningsnet kaldes de dele af et elektr anlaeligg der forbinder elektrishycitetsvaeligrk med forbruger Til elektr led-ningsmateriel hoslashrer f eks kabler kabelshymuffer master isolatorer ledningstraringd m m

e lekt r i ske lokomotiver anv paring elektr jernbaner hovedsagelig i fjerntrafikken Stroslashmtilfoslashrslen til e sker alm ved en

Svensk elektrisk lokomotiv 2800 HK 110 km pr time

koslashreledning over sporene som bestryges af en paring e anbragt stroslashmaftager Efter motorernes anbringelse og arten af drivshykraftens overfoslashrelse til drivakslerne skelshynes ml 1) e hvor hver drivaksel drives af een saeligrlig motor det saringk enkeltdrev og 2) hvor grupper af to el tre aksler drives af hver sin motor el hvor alle aksler drives af een motor Ved de sidstshynaeligvnte typer overfoslashres motorkraeligfterne til akslerne ved tandhjulstransmissioner drivstaelignger og kobbelstaelignger Man regshyner med at 2 e i gennemsnit praeligsterer det samme som 3 damplokomotiver

elektrisk lys alt lys der frembringes ved elektr stroslashm De vigtigste lyskilder er gloslashdelamper buelamper og udlad-ningslamper Kultraringdslamper ca 4 lumen pr watt Metaltraringdslamper 8-20 - -Buelamper 20-30 -Natriumdamp-

lamper 40-60 -Kviksoslashlvdamp-

lamper 35-40 - -Neonroslashr 3 - 5 - - -Lysroslashr 25-30 - -

elektrisk lysbue en elektr udladning ml kul- el metalelektroder i luft hvorshyved man ved en lav spaelignding (ca 50 volt) kan faring staeligrke stroslashmme (5-100 amp) gnm luften Er elektroshyderne vandrette har udladningen p gr af opadstigende varme luftstroslashmme form som en opadrettet bue der har givet udladningen navn Buen taeligndes ved at elektroderne bringes i beroslashring hvorved spidserne kommer til at gloslashde de kan da fjershynes fra hinanden uden at stroslashmmen afbrydes fordi de gloslashdende spidser udsender elekshytroner som vil ionisere luftens moleshykyler og derved frembringe tilstraeligkkelig mange ioner til at transportere stroslashmshymen Elektroderne holdes gloslashdende ved bombardementet med ioner For en kulshybue opnaringr den positive elektrode (anoden) en temp paring 3700deg C den negative lidt lavere hvorved der udsendes et meget kraftigt hvidt lys Kulbuen bruges som lyskilde i projektions- og kinoapparater og p gr af sit indhold af ultraviolet lys tillige til lysbehandling (Finsenbehandshyling) e ml metalelektroder anv i spekshytralanalysen til frembringelse af spektret af de paringgaeligldende metaller P gr af den hoslashje temp anv e tillige til elektr smelteshyovne samt til svejsning

elektrisk malle (Malapte rurus eHectri-cus) afr plump malle Ca 1 m kan fremshybringe elektr stoslashd

elektriske musikinstrumenter musikshyinstrumenter hvor tonen frembringes ad

elektr-mek vej og enten klinger direkte (Hammond-orgel) el omsaeligttes til lyd gennem en hoslashjttaler Utallige forsk konshystruktioner

elektriske maringleenheder til maringling og angivelse af vaeligrdien af elektr stoslashrrelser forefindes i tre forsk maringlesystemer 1) det absolutte elektrostatiske system 2) det absolutte elektromagnetiske system og 3) det praktiske maringlesystem De to foslashrste systemer anv kun ved teoretiske undersoslashgelser og enhederne har ikkeacutet saeligrshylige navne I det praktiske system er enshyhederne opkaldt efter banebrydende fyshysikere Enheden for elektricitetsmaeligngde er coulomb for stroslashmstyrke ampere for modstand ohm for spaelignding volt for kapacitet farad for selvinduktion henry og for elektr energi joule el wattsekund samt watttimer og kilowatttime Elektr maringleinstrumenter er altid justeret efter de praktiske enheder og kan let konshytrolleres ved sammenligning med koslashbeshylige normaler for modstand spaelignding kapacitet og selvinduktion som er afshyproslashvet paring saeligrlige proslashveanstalter

elektriske m aring l e i n s t r u m e n t e r de i elektrotekn anv instrumenter til maringling af spaelignding stroslashm effekt m m (voltshymetre amperemetre wattmetre m m)

elektrisk opvarmning af boliger sker v hj af elektr radiatorer der udfoslashres som toslashrradiator el vandradiator I den foslashrste sker varmeoverfoslashringen ved direkte straringshyling fra de elektr elementer el ved konshyvektion i den anden er vand mellemled hvorved straringletemperaturen bliver lavere og dermed behageligere

elektriske organer zool er som regel omdannede muskler og bestaringr af et stort antal (indtil ca 1000) lodrette soslashjler der hver bestaringr af 3-400 vandrette plashyder e tjener ti at draeligbe el bedoslashve bytte findes hos den elektr malle den elektr aringl den elektr rokke samt omend svagere hos andre rokker og enkelte benshyfisk Hos den elektr aringl og den elektr rokke er stoslashdet saring kraftigt at det kan vaeliglte en mand

elektriske ovne er ovne i hvilke varmen frembringes ved elektricitet enten som f eks i bage- og stegeovne ved et indshybygget varmelegeme el som i visse indushystriovne ved en lysbue el ved induktion se elektroovne

elektrisk potential el elektrisk spaelignding er et maringl for den elektr tilstand i et punkt af et elektr felt el en elektr leder e defineres som det arbejde der udfoslashres af de elektr kraeligfter ved at foslashre enhed af elektricitet fra punktet til et punkt der er i forb med jorden idet dennes po ten t ial vilkaringrligt saeligt tes t il nul e maringles i enheden 1 volt som er det e som findes i et punkt naringr der udfoslashres et arbejde paring 1 joule ved at flytte 1 coulomb fra punktet til et jordforbundet punkt elektr potential- el spaeligndingsforshyskelle maringles m elektrometer el voltmeter

elektrisk resonans optraeligder i en elektr stroslashmkreds for vekselstroslashm naringr stroslashmshymen har samme periodetal (frekvens) som kredsens egensvingningstal Har saeligrlig bet i radioteknikken

elektriske rokker (Torpedinidae) rokshyker m kraftige elektr organer langs hovedets sider En art (Torpedo ocellata) ved S- og V-Eur Meget sjaeliglden hos os

elektriske stol den I 23 stater i USA fuldbyrdes doslashdsstraffe ved at forbryderen anbringes i en stol gnm hvilken en elektr stroslashm ledes Foslashrst indf i staten New York i 1888

elektrisk stroslashm er en ensrettet bevaeligshygelse af elektr smaringdele For at frembringe en e i et stof maring dette vaeligre en leder d v s indeholde frit bevaeliggelige elektr smaringpartikler og tillige maring der findes en elektr spaeligndingsforskel for at partikshylerne kan saeligttes i bevaeliggelse af elektr kraeligfter I metaller bestaringr den e af frie elektroner der forefindes i stort antal da disse er negative bevaeligger de sig i modsat retning af den man betegner som stroslashm retningen Styrken af den e er proportional med spaeligndingen og omv proportional med modstanden (Ohms lov) og maringles i enheden ampere v hj

af amperemetre og gaivanometre Ved en stroslashm paring 1 ampere passerer 6 x 1018

elektroner gnm et tvaeligrsnit af lederen i hvert sekund men elektronernes van-dringshastighed er dog kun ca lj mm pr sek hvilket dog ikke forhindrer at en e starter samtidig overalt i ledningen I elektrolytter sker stroslashmtransporten ved saringvel positive som negative ioner der garingr henholdsvis i og modsat stroslashmretshyningen Ionernes vandringshastighed er kun ca 1100 mm pr sek En e er ledsaget af magnetiske virkninger og varmeudvikshyling og i elektrolytter tillige af kern virkninger

elektrisk stroslashm i luft forekommer ikke under normale forhold hvor luften er en god isolator d v s kun indeholder meget faring frie elektr partikier Paring forsk maringde kan luften goslashres ledende ved at dens molek yler ioniseres h vor ved der opstaringr positive og negative ioner En svag ionisering kan frembringes ved beshystraringling af luften med roslashntgenstraringler ultraviolet lys el straringler fra radioaktive stoffer og der kan da ledes en elektr stroslashm ml to elektroder der har en spaelignshydingsforskel Foroslashger man gradvis spaelignshydingen vokser stroslashmmen i beg proporshytionalt dermed men opnaringr snart en konstant vaeligrdi (maeligtningsstroslashmmen) hvor ionerne traeligkkes over imod elektroshyderne lige saring hurtigt som de dannes Maringling af maeligtningsstroslashmmen benyttes i praksis til angivelse af styrken af den ioniserende straringling Ved denne form for e der kaldes uselvstaeligndig udladning drejer det sig om meget svage stroslashmme (108-10~14 ampere) Betydelig staeligrkere stroslashmme gnm luft farings ved de selvstaelignshydige udladningsformer elektr gnist og lysbue hvor stroslashmmen selv bevirker ioshyniseringen Ved den elektr gnist begynder en ionisering naringr spaeligndingen overskrider 30 000 volt pr cm som kaldes luftens gennemslagsfeltstyrke idet nogle faring tilshyfaeligldige ioner el elektroner accelereres til saring store hastigheder at de ved samshymenstoslashd med luftmolekylerne kan ionishysere disse til nye ioner der atter acceleshyreres osv saring at ionernes antal hurtigt mangedobles ved denne saringk stoslashdioniseshyring I den elektr lysbue leverer de gloslashshydende elektroder et stort antal elektroner som ligeledes frembringer et stort antal ioner ved stoslashdionisering Saeligrlig bet har e i fortyndet luft som anbringes i et glasroslashr med indsmeltede elektroder Ved tryk paring nogle faring mm kviksoslashlv kan man opnaring stroslashmme paring adskillige milliampere gnm roslashret ved en spaelignding paring faring tusind volt Stroslashmgennemgangen sker ogsaring her ved ioner dannet ved stoslashdionisering og samtidig lyser luftresten med en for denne karakteristisk farve Saringdanne ud-ladningsroslashr der med neon giver roslashdt lys med helium hvidgult og ved tilsaeligtshyning af kviksoslashlvdamp blaringt lys anv til reklamebelysning (neonroslashr) og som lysshykilder ved s pek tros kopiske undersoslashgelser (geis s ler-roslashr) Ved endnu lavere tryk bliver stroslashmmen svagere og lysningen af luftresten forsvinder medens glasshyroslashret begynder at fluorescere groslashnt idet det rammes af katodestraringler som er elektroner der udsendes fra den negative elektrode Undersoslashgelser over elektr stroslashm i luft har herved foslashrt til opdagelsen af elektronerne

elektrisk stroslashm i vaeligdsker se elektroshylyse og elektrolyt

elektrisk stroslashmvarme opstaringr naringr en elektr stroslashm passerer en ledningstraringd der har en vis modstand Varmeudvikshylingen er proportional med modstanden og med stroslashmstyrkens kvadrat (Joules lov) og skyldes at elektronerne under deres bevaeliggelse gnm ledningen stoslashder imod atomerne og derved foroslashger disses bevaeliggelsesenergi Den vigtigste anv af e er gloslashdelampen

elektrisk stoslashd kaldes den fornemmelse man faringr naringr en elektr stroslashm passerer gnm legemet Styrken og farligheden ved et e bestemmes af stroslashmstyrken som er proportional med elektricitet skil dens spaelignding og omv proportional med den samlede modstand i denne og i legemet

1096 1097 1098

elektrisk transmission 3poundt elektrolyt

Modstanden i legemet er navnlig lokashyliseret i huden og bliver lille hvis denne er fugtig ved en spaelignding paring blot 100 volt kan stroslashmmen da blive ti ampere hvilket er absolut draeligbende Dette gaeliglshyder ogsaring vekselstroslashm ved den saeligdvanlig anv frekvens (50 pr sek) medens vekselshystroslashm af meget hoslashj frekvens (500 000) er ufarlig og ikke maeligrkes som elektr stoslashd Personer ramt af e er undertiden skinshydoslashde hvorfor der altid boslashr gives kunstigt aringndedraeligt indtil en laeligge har konstateret doslashdens indtraeligden Ved stroslashmlaeligsioner og lynnedslag ses navnlig forbraelignding af huden samt ofte indre beskadigelser (gulshysot hjertelammelse etc) (jfr foslashrste hjaeliglp)

elektrisk transmission overfoslashring af energi v hj af elektricitet

elektrisk taelignding antaeligndelse v hj af en elek t r op varme t traringd el ved en gnistudladning e kan ske tilsigtet el utilsigtet

elektriske understationer benaeligvn for saringdanne mindre elektr stationer der fra et produkt ions vaeligrk modtager hoslashjshyspaelignding som omdannes til elektricitet med en lavere spaelignding el af en anden art

elektrisk ur ur der drives af fjeder-vaeligrk m elektr optraeligk el af en synkron vekselstroslashmsmotor

elektriske vekselstroslashmsmaskiner maskiner der kan frembringe vekselshystroslashm el som kan drives med vekselshystroslashm

elektrisk aringl (Electroxphorus elIectricus) meterlang aringlelign S-amer barryg fremshybringer kraftige elektr stoslashd hvormed den lammer sit bytte

elektro- (gr elektron rav) elektricitets- elektr oanalyse (elektro- + analyse)

kvantitativ bestemmelse af stoffer v hj af elektrolyse isaeligr anv ved bestemmelshysen af metaller idet disse udskilles paring katoden der derefter kan vejes Ved variation af polspaeligndingen kan fl meshytaller i samme oploslashsning bestemmes hver for sig

elektrobil bil som drives ved elektricitet fra e-s eget akkumulatorbatteri Benytshytedes tidl en del til persontransport men nu i hovedsagen til varetransport inden for begraelignsede omraringder e har paring gr af det tunge batteri en begraelignset lasteshykapacitet og vil trods den simple konshystruktion og lette betjening naeligppe faring stoslashrre udbredelse foslashr der opfindes lettere akkumulatorer med stoslashrre kapacitet

elektrochokbehandling behandl af sindssyge med elektr stroslashm af en vis styrke sendt gnm patientens hoved Dette fremkalder bevidstloslashshed og kramshype hvilket navnlig over for stemnings-betonede sindssygdomme kan vaeligre af helbredende virkning

elektroder (elektro- -f gr hodos vej) kalshydes de metalplader hvorigennem den elektr stroslashm ledes ind og ud ved vaeligdsker el luftarter Den positive e kaldes anode den negative katode

elektrodynamik den indbyrdes paringvirkshyning ml elektr stroslashmme Loven herfor er fundet af Ampere og lyder Parallelle ensrettede stroslashmme tiltraeligkker hinanden og parallelle modsat rettede stroslashmme frashystoslashder hinanden Paringvirkningen skyldes magnetiske kraeligfter idet den ene stroslashm frembringer et magnetfelt som paringvirker den anden stroslashmleder

elektrodynamometer maringleinstrument til elektr stroslashm bestaringende af en fast og en bevaeliggelig traringdrulle anbragt inden i hinanden og forbundet i raeligkke Stroslashmshystyrken maringles v hj af de to stroslashmlederes indbyrdes paringvirkning e anv isaeligr til vekselstroslashm

elektroencefalografi [-se-] (elektro- 4-gr enkeacutefalos hjerne + -grafi) registrering af rytmiske variationer i elektr spaelignshydingsforskelle i hjernen Saeligrlig betydshyningfuld ved diagnostikken af epilepsi

elektrofiltre tjener til rensning af gas (luftarter) for deri svaeligvende (dispergeshyrede) faste el flydende partikler med saring smaring dimensioner at andre udskillelses-maringder er utilstraeligkkelige el uoslashkonomiske e kan bestaring af lodrette metaltraringde der oplades f eks til 50 000 volt og er omshy

givet af et metalroslashr der er jordforbundet Herved ioniseres luften de svaeligvende parshytikler oplades og afsaeligtter sig paring modshyelektroden her roslashret Princippet anv i gasvaeligrker (til tjaeligreudskillelse) cementshyfabrikker etc

elektroforese (elektro- + tforein baeligre foslashre) el kataforese er stoftransport ved en elektr stroslashm gnm udissocierede opshyloslashsninger (kolloider) som forklares ved dannelsen af elektr dobbeltlag ml stofshyferne e spiller en rolle i biologi og anv bl a i laeliggevidenskab

elektrofysiologi den gren af fysiologien der beskaeligftiger sig med de elektr faelignoshymener (aktionspotentialer o a) som ledshysager livsprocesserne samt med virkninshygen af udefra tilfoslashrte stroslashmme paring disse e har specielt stor betydning for udshyforskning af muskel- og nervesystemets funktioner Praktisk klinisk anvendelse har e faringet i elektrokardiografien elektro-myograrien og elektroencefalografien

elektroglas glasplader bestaringende af minshydre stykker samlet i fugerne ved galvashynisk udfaeligldet metal

elektroingenioslashr ingenioslashr med tekn vi-densk uddannelse fra Danmarks Tekn Hoslashjskole el tilsv udenlandsk laeligreshyanstalt og med speciale inden for elektroshyteknikken elektr anlaeligg telefoni radioshyfoni o 1 - Studiet er delt i en retning for svagstroslashmsing en for staeligrkstroslashms-ing samt (fra 1948) en retn for svagshystroslashmsing m saeligrl speciale i nyeste opdagelser inden for elektrotekn saringsom elektronroslashr og atomenergi Studietiden er 4la aringr samt eet aringrs vaeligrkstedspraksis

elektroinstallatoslashr en person der udshyfoslashrer elektr installationer En autoriseshyret e har i reglen bestaringet den kommunale installatoslashrproslashve el en hoslashjere elek tro t proslashve

elektrokardiografi registrering af hjershytemuskelens funktion med fintmaeligrkende elektr maringleapparat hvis udsving opshyskrives i en kurve (elektrokardiogram)

Normalt elektrokardiogram P-takken skyldes forkamrenes kontraktion Q-R-S-T-takken hjertekamrenes kontraktion

Elektroderne anbringes paring hoslashjre og venstre arm og venstre ben el saringledes at den differente elektrode anbringes over selve hjertet (praeligcordialafledning) og den indifferente paring en af ekstremiteterne

elektrokaustik (elektro- + gr kaustikos braeligndende) kir braelignding v hj af hoslashjshyfrekvent vekselstroslashm (diatermi) Anv til destruktion af vaeligv f eks svulster til standsning af bloslashdende kar men mest overfor kraeligftsaringr som ikke kan fjernes med kniv

elektrokemi er laeligren om sammenhaeligng ml de kern og de elektr faelignomener f eks om elektrolyse og galvaniske eleshymenter

elektrokemisk industri den del af den kem industri der er baseret paring den elektr stroslashms anvendelse til adskillelse af kem forb i smeltet tilstand el vandig oploslashsning (elektrolyse) i udvidet forshystand omfatter e ogsaring industrier der udnytter den elektr stroslashm til opvarmning af de reagerende stoffer (elek tro termiske processer anv af elektroovne ogel lysbue) e-s konkurrencedygtighed afshyhaelignger af prisen for den elektr energi den forefindes derforspec hvor vandkraft staringr til raringdighed

elektrokeznisk teori Den nugaeligldende e garingr ud paring at de kem forb dannes enten ved at et atom afgiver en el fl elektroner til et andet hvorved der danshynes to ioner med mods ladning (hetero-polar binding el ionbinding) el ved at de to atomer har 2 el fl elektroner faeliglles saringledes at disse indgaringr i begge atomers elektronsystemer (homoslashopolar bindina)- En kombination af de to binshydingsformer er den saringk semipolare binshyding Den heteropolare binding traeligffer

man i alle salte de homoslasho- og semipolare bindingsformer forekommer bl a i de fleste org stoffer Endelig har man hos metallerne den saeligrlige metalbinding hvor et stort antal elektroner er faeliglles for en hel krystal

elektrokinetisk energi (elektro- -j- gr kinein saeligtte i bevaeliggelse) den energi som en stroslashmfoslashrende traringdrulle besidder i form af sit magnetfelt som foslashlge af sel vin duk t ionen Naringr stroslashmmen sluttes vil der forbruges energi til dannelse af magnetfeltet som igen afgiver energien naringr stroslashmmen afbrydes e er lig med 1]t bull L bull iz

t hvor L er selvinduktionen og i stroslashmstyrken

elektrokoagulation destruktion af vaeligv el standsning af bloslashdning med diatermi-stroslashm

elektrokonstruktoslashr tidl benyttet beshytegn for ingenioslashr i elektrotekn med uddannelse og eksamen fra et teknikum

elektrokultur en dyrkningsmetode hvor planterne udsaeligttes for en elektr paringvirkshyning fra over marken udspaeligndte ledshyninger der holdes under hoslashj elektr spaelignding No og eng forsoslashg har vist at e kan foroslashge udbyttet men e er for dyr og uden praktisk interesse

Elektrolux AB sv industrivirksomshyhed der fremstiller alle arter af elektr apparater til husholdningsbrug Grl 1910 Talr datterselskaber i udlandet Aktieshykapital 45 milf kr

elektrolyse (elektro- -f -lyse) er adskilshylelse af stoffer i en kem forbindelse v hj af en elektr stroslashm gnm vandige oploslashsninger af salte syrer el baser de saringk- elektrolytter Anbringes en saringdan oploslashsning i et e-kar hvori der findes to metalplader anoden og katoden som er forbundet med en stroslashmkilde vil der garing en elektr stroslashm samtidig med at der sker kem processer el stofaflejring ved elektroderne If den elektrolytiske disshysociations teori vil stoffets molekyler ved oploslashsning i vand spaltes i elektr ladede ioner som i e-karret vil saeligtte sig i be-

Anodf

- -bulls-3^-^

KatQUe

Elektrolyse af NaCl

vaeliggelse under paringvirkning af det elektr felt ml elektroderne Naringr ionerne anshykommer til elektroderne vil de afgive deres elektr ladning til disse og derved blive til alm atomer der enten vil afshylejres el garing i kem forb med elektroden el- med vand alt efter elektrolyttens og elektrodernes natur Ved mange elektroshylytter (syrer) sker en brintudvikling ved katoden og iltudvikling ved anoden (vandsoslashnderdeling) De kvantitative love for e er fundet af Faraday (1833) Den udskilte stofmaeligngde er proportional med den elektricitetsmaeligngde der sendes gnm elektrolytten og een og samme elektrishycitetsmaeligngde vil af forsk elektrolytter udskille aeligkvivalente maeligngder Disse love forklares ved den elektrolyt dissociations-teori if hvilken stroslashm trans porten i en elektrolyt udelukkende sker ved ioner og altsaring er uadskilleligt forbundet med en stoftransport samt ved atomteorien efter hvilken ionernes elektr ladning fremkommer ved fraspaltning el tillej-ring af en el fl elektroner der alle har samme elektr ladning Man har derfor baseret den praktiske definition af enshyheden for elektricitetsmaeligngde 1 coulomb paring e ved vejning af den udskilte soslashlvshymaeligngde i et coulometer e har stor praktisk anv f eks ved overtraeligkning af uaeligdle metaller med et tyndt lag af et aeligdlere metal (forsoslashlvning fornikling forkromning osv) samt til renfremstilling af metaller (kobber aluminium) og luftshyarter (brint ilt og klor) Hertil anv ofte e af smeltede metalsalte der ligeledes er dissocieret i ioner

elektrolyt (elektro- 4- gr lytos oploslashselig) er en vaeligdske som indeholder elektr ladeshyde ioner og som derfor kan lede en elektr

1099 IIOO I I O I

elektrolytisk dissociationsteori 3lt2 elektronroslashr

stroslashm e er vandige oploslashsninger afsyrer salte og baser samt smeltede salte Man taler om staeligrke e der er fuldstaeligndig dissocierede og svage e der kun delvis er dissocierede Salte og enkelte syrer f eks saltsyre er staeligrke e De org syrer og andre svage syrer f eks fosforshysyre er svage e ligesaring vand idet det i yderst ringe grad er dissocieret i brint-og hydroksylioner

elektrolytisk dissociationsteori fremshysat 1887 af Arrhenius til forklaring af elektrolyse Ifoslashlge den e vil molekyler af syrer salte og baser ved oploslashsning i vand spaltes - dissocieres - i elektr ladede ioner idet brint- og metalatomer danner positive ioner syre- og baseshyrester negative ioner Dissociationen beror paring vandets store dielektricitetskonstant (81) der bevirker at tiltraeligkningen ml ionerne i molekylet formindskes Sml dissociation

elektrolytisk polarisation er en forshyandring af elektroderne i et elektrolyseshykar el et galvanisk element foraringrsaget ved de kern processer ved elektroderne Derved opstaringr en modsat rettet spaelignshydingsforskel ml elektroderne polarisa-tionsspaeligndingen der nedsaeligtter stroslashmshymen i elektrolysekarret el formindsker den elektromotoriske kraft i elementet I elementer beror den e hyppigt paring brintshyudskillelse hvorfor man maring tilsaeligtte et iltningsmiddel for at lave et konstant element e udnyttes i akkumulatoren

elektrolytisk s p aelig n d i n g s r aelig k k e den raeligkkefoslashlge af grundstofferne som anshygiver deres tilboslashjelighed til at danne ioner Raeligkkefoslashlgen er identisk med den der angiver spaeligndingsforskellen af det paringgaeligldende stof over for brint naringr det anv som elektrode i et galvanisk element med brint som den anden elektrode For metallernes vedk staringr derfor alkalime tallerne oslashverst i raeligkken begyndende med caeligsium og nederst de aeligdle metaller enshydende med guld

elektrolytjern er meget rent elektrolyshytisk udskilt jern kun med et brintindshyhold der kan fjernes ved opvarmning

elektrolytters ledningsevne og dermed deres modstand maringles ligesom metallers modstand med en Wheatstones maringlebro idet der dog maring anv vekselstroslashm for at undgaring fejl hidroslashrende fra deri elektrolyt polarisation e vokser med antallet af ioner altsaring med oploslashsningens koncenshytration og vokser med temp fordi gnidningsmodstanden i vaeligdsker aftager med voksende temp

e l ek t romagne t et stykke jern omviklet med en spole af kobbertraringd hvorigennem der sendes en elektr stroslashm som magneshytiserer jernet e benyttes baringde som stang-

Sior elektromagnet til fysiske undersoslashgelser

magnet og hesteskomagnet e-s styrke afhaelignger af jernsorten og af amperevinshydingerne d v s produktet af stroslashmshystyrken og antallet af vindinger i spoten

e anv i forsk former i elektr apparater og maskiner

elektromagnetiske boslashlger bestaringr af elektr og magnetiske kraeligfter der skifter stoslashrrelse og retning paring regelmaeligssig maringde og som udbreder sig i rummet med en hastighed paring 300 000 km pr sek Afshystanden ml to paring hinanden flg steder i rummet hvor den elektr og magnetiske kraft er maksimum kaldes boslashlgelaeligngden og det antal boslashlgelaeligngder der passerer i 1 sek kaldes frekvensen Produktet af boslashlgelaeligngde og frekvens er lig med hashystigheden Der findes e med vidt forsk boslashlgelaeligngder som vist i flg oversigt Lange radioboslashlger 10- 01 km Korte raquo 100- 10 m Ultrakorte raquo 10- 1 m Radarboslashlger 1- 001 m Varmestraringler 01- 10~ cm Synligt lys 8- 10^6-4 105 cm Ultraviolet lys 4 105- lO cm Roslashntgenstraringler 10 -8- 10~9 cm Gammastraringler 10~8- 10~ncm

elektromagnetiske svingninger opshystaringr i en kreds med kapacitet og selvshyinduktion naringr energien svinger frem og tilbage mellem disse

elektromagnetisme er magnetiske virkshyninger frembragt ved en elektr stroslashm Grundlaget for e er H C Oslashrsteds opshydagelse i 1820 af at en elektr stroslashm paringshyvirker en magnetnaringl med en kraft der staringr vinkelret paring et plan gnm stroslashm-lederen og magnetpolen og hvis retning bestemmes ved tommelfingerreglen Holshydes hoslashjre haringnd med haringndfladen imod magneten og fingerspidserne i stroslashmshymens retning vil nordpolen paringvirkes til tommelfingersiden Reaktionen til denne kraft bestaringr i at en magnet maring paringvirke en bevaeliggelig stroslashmleder med en kraft til lillefingersiden hvilket ogsaring paringvistes af Oslashrsted For stoslashrrelsen af kraften gaeliglder Biot-Savarts lov En stroslashmleder er altsaring omgivet af et magnetfelt hvis kraftlinier er cirkler naringr lederen er retlinet For en traringdrulle garingr kraft linierne retlinet igennem rullen i dens laeligngderetning hvorfor en traringdrulle opfoslashrer sig ganske som en stangmagnet Indeholder traringdshyrullen en jernkerne forstaeligrkes den magshynetiske virkning ved jernets magnetiseshyring (elektromagnet) e danner grundshylaget for talr elektrotekn anvendelser som telegraf telefon elektromotor amshyperemeter osv

elektr ometallur gi udvinding el rafshyfinering af metaller v hj af elektr stroslashm e er fordelagtig hvor elektricitet er billig e omfatter a) elektrotermiske processer hvor den elektriske stroslashm alene anv til opvarmning (se elektroovne) ved elektrotermiske processer fremstilles staringl jernlegeringer nikkel tin og sjaeligldne meshytaller b) elektroly tiske processer (se elektrolyse)

elektrometer (elektro- + -meter) appashyrat til maringling af elektr spaelignding v hj af elektr tiltraeligkning el frastoslashdning af let bevaeliggelige metalblade el -traringde e bygges i mange forsk former og til forsk maringleomraringder som f eks Brauns e til spaeligndinger paring mange tusind volt el kvartstraringd-e til broslashkdele af en volt Se ogsaring absolut e (111 se elektroskop)

elektrometrisk titrering d s s po-tentiometrisk titrering

elektromotor maskine der omsaeligtter elektr energi til mekanisk arbejde

elektromotorisk kraft (fork EMK) en elektr energikildes spaelignding naringr den ikke afgiver stroslashm

elektromyografi (elektro- + myo- + -groft) en saeligdv fot registrering af de aktionspotentialer der optraeligder i muskshylerne Benyttes diagnostisk til paringvisning af visse nerve- og muskellidelser

elektron (gr elektron rav) 1) i oldtiden blanding af guld og soslashlv anv som moslashntshymetal (opr i Lydien omkr 700 f Kr) jf elektrum 2) ty firmanavn for en raeligkke magniumlegeringer med over 90 Mg indeholdende vekslende maeligngder aluminium zink kobber og mangan Anv til flyvemaskiner og automobiler Lign legeringer fremstilles i USA under navnet raquoDowmetallaquo

elektronemission udsendelse af frie elektroner fra gloslashdende metaltraringde e minder om fordampning fra en vaeligdske og vokser ligesom denne staeligrkt med temp For en wolframtraringd med en temp paring 26003 C er e 20 milliampere pr cm2

af traringdens overflade Ved at daeligkke traringshyden med et lag af barium- el strontium oksyd kan opnarings 40-50 gange saring stor e e anv i elektronroslashr i radioteknikken i roslashntgenroslashr og i katodestraringleoscillografen

elektroner (gr elektron rav) negativt elektr partikler med ladningen 1610~J9

coulomb og massen 90 bull 10~28 g e opdagedes foslashrst i form af katodestraringler for hvilke J J Thomson i 1898 ved maringling af afboslashjningen i elektr og magshynetiske felter bestemte hastigheden og forholdet ml ladning og masse e-s ladshyning fandtes 1905 af Millikan som det elektr elementarkvantum hvorefter masshysen tillige kunne bestemmes e udsendes ogsaring som frie partikler fra gloslashdende meshytaller (elektronemission) og som Oslash-parshytikler fra radioaktive stoffer Ved store hastigheder for e har man kunnet paringshyvise at massen vokser som man skulle vente if relativitetsteorien e findes i ethvert atom i et antal som er lig med stoffets atomnummer Som alle materishyelle partikler viser e boslashlgenatur (de-Broglie-boslashlger) hvilket er paringvist ved interferensforsoslashg i krystaller af G P Thomson Davisson og L H Germer (f 1896) i 1927

e lek t ro nkobling en i radio anvoscillashytorkobling hvor elektroden hvorfra svingningerne aftages kun gnm elekshytronstroslashmmen er koblet ti) oscillator-kredsen

e l e k t r o n m i k r o s k o p staeligrkt forstoslashrrenshyde mikroskop hvor afbildningen i stedet for ved lysstraringler foregaringr v hj af elekshytronstraringler i vakuum e der er udviklet i Tyskl og Engl i aringrene efter 1930 er baseret paring at visse elektr og magnet felter kan virke som linser over for elektronstraringler saringledes atelektronstraringler udgaringende fra et punkt af objektet atter kan fokuseres til eet punkt Elektronerne frembringes ved en gloslashdetraringd accelereres ved en hoslashj spaelignding passerer dernaeligst objektet og to elektr el magnet linser der afbilder objektet paring en fot plade Med e har man opnaringet forstoslashrringer paring 25 000 gange og iagttaget partikler ned til 2 x 10~6 mm hvilket er ca 20 gange saring stor oploslashsningsevne som for et saeligdv lysmikroskop Graelignsen for e-s oploslashsshyningsevne saeligttes af elektronernes boslashlgeshynatur e hvis udvikling naeligppe er afshysluttet har allerede faringet bet for bakteshyriologi virusforskning etc Jan 1949-op-stilledes det foslashrste e i Danm paring Bioshyfysisk Inst i Kbh (111 se sp 1105-06)

elektronoptik laeligren om elektroners bevaeliggelse gnm elektr og magnetiske felter der kan virke som linser over for elektronstraringler og derved anv til fokushysering og afbildning som i elektronmikroshyskopet

elektronroslashr faeligllesbetegn for de i elekshytroteknikken anvendte roslashr h vis virkshyning beror paring en elektr stroslashms ledning gnm en udpumpet beholder v hj af ^^Eacutete elektroner e an- ^Hin vendes navnlig i I radioapparater og bull-bull i forstaeligrkere I e JBL-findes en ved elek- AEligm tricitet opvarmet ^ | gjL^ fjjEacutehl katode hvorfra ^|BBr iJBfoV elektronerne ud- P -3K garingr samt en el fl kolde elektroder Elektronroslashr til radio til at opsamle el kontrollere elektronerne I dioden findes kun katoden og en stroslashmmod tagende elektrode anoden Dioden tjener til ensretning idet der ved en vekselspaelignshyding ml katode og anode kun vil garing stroslashm i de halvperioder hvor anoden er positiv Trioden med katode styreshygitter og anode er et alm benyttet forshystaeligrkerroslashr I tetroden findes et skaeligrm-gitter til elektrostatisk afskaeligrmning ml styregitter og anode I pentoden findes

1102 1103 1104

elektronroslashrsregnemaskine 33 elementhuse

Elektronmikroskop

Bestraaiinqs--

Lysmikroskop

Mi krosko lampe

Belys -1 nings bull apparat

Vakuum kassette

Hondensor

Objekt bord

Objektiv

Tuhus

Projektions-linse

Udtraeligk

Kassettt

Elektronmikroskop

yderligere et fanggit ter ml skaeligrm og anode I roslashr med endnu fl elektroder (hexode heptode og oktode) udfoslashres fl forsk funktioner paring een gang Ved direkte opvarmede roslashr sker elektron-afgivelsen fra selve gloslashdetraringden ved indirekte opvarmede roslashr afgives elekshytronerne af en saeligrlig ka tode anbragt isoleret udenom gloslashdetraringden Ved sen-derroslashr for store effekter udgoslashres roslashrets ydervaeligg delvis af den metalliske anode der da kan koslashles v h j af trykluft el koslashlevand

e l e k t r o n r oslash r s r e g n e m a s k i n e s e E N I A C e l e k t r o n s t r aring l e r e t ska rp t afgraelignset

bundt af elektroner der bevaeligger sig i samme retning og med samme hastighed e fremstilledes tidl som katodestraringler men nu altid ved elektronemission fra en gloslashdetraringd e anv i e lektronmikroshyskopet og katodestraringleoscillografen

e l e k t r o n t e o r i e n en teori om elektrishyci tetens opbygning af enkelte smaring elektr part ikler - elektroner - som fremsattes ca 1890 af H A Lorentz Isaeligr lykkedes det med e at forklare Zeeman-effekten og dermed goslashre det sandsynligt at stofshyfernes lysudsendelse skyldes elektroner e for metallerne har ogsaring forklaret mange forhold vedr ledningsevne og elektronshyemission e er viderefoslashrt af den moderne a tomteor i for hvilken den har vaeligret en a r t forloslashber

e l e k t r o n - v o l t fork EV el eV en i atomfysikken anv enhed for energi 1 e er den bevaeliggelsesenergi en elektron faringr ved at gennemloslashbe et spaeligndingsfald paring 1 volt 1 e er lig med 16 x 1 0 ~ u erg Tillige anv enheden million-elektron-volt (MEV) = 106 EV

e l e k t r o o p t i k laeligren om optiske faelignomener foraringrsaget af elektr kraeligfter Herunder hoslashrer Kerr-effekt og Stark-effekt

e I e k t r o o v n e (elektriske) ovne i hvilke varmen frembringes ved omdannelsen af elektr energi de anv i foslashrste linie i elektrometallurgien dog ogsaring i den kern industr i og i laboratorier e udformes som 1) l y s b u e o v n e hvor en flammeshybue dannes ml kulelektroder el ml disse og metalsmel ten 2) i n d u k t i o n s o v n e hvor en pr imaeligrstroslashm (vekselstroslashm) frem-

-skop) appara t

24 1 1 0 5

kalder en sekundaeligrs t roslashm ( indukt ions-s t roslashm) f eks i selve metal let kraftigt nok til a t smelte de t te 3) m o d s t a n d s -o v n e i hvilke s t roslashmmen passerer selve mater ia let el de ts omgivelser Som varmelegeme er ledende mods tands shydygtige materialer velegnet f eks kromshynikkel jern legeret med krom og alumishynium siliciumkarbid el kulstofroslashr el -staelignger (111 se ovne)

e l e k t r o p o s i t i v e el e l e k t r o n e g a t i v e kaldes grundstofferne efter deres tendens til at op t raeligde som positive resp negative ioner idet det dog er relative begreber Metallerne er elektroposit ive i forhold til metalloiderne idet elektroposiviteten aftager i den elektr spaeligndingsraeligkke De mest elektronegative grundstoffer er halogenerne og ilt medens brint er mere elektroposit ivt end mange af metal lerne

e l e k t r o p u n k t u r indst ik i huden af lange naringle som gloslashdes af en diatermi-s t roslashm Anv til fjernelse af f eks vorter smaring modermaeligrker raquooverfloslashdig haringrshyvaeligkstlaquo

e l e k t r o s k o p elektro-til paringvisning af et legemes elektr t i lshys tand e bestaringr som regel af to meget tynde metalfolier (guld el aluminium) som er ophaeligngt paring enden af en meta l shys tang der sidder i en isolerende prop i en lukket beholder Forshybindes metals tangen til et elektr legeme vil guldbladene faring samme slags elektricishyt e t saring at de frastoslashder hinanden og viser et udslag Forsynes e med inddelinger kan det bruges til maringshyling af spaelignding og kaldes da et e lektro-meter

e l e k t r o s t a t i k laeligren om hvilende elek-tr ic i te tsmaeligngder og de kraeligfter der virshyker ml dem og i det omgivende elektr felt Grundlaget for e er Coulombs lov for t i l t raeligkningen ml modsa t t e ladninger

1 1 0 6

og frastoslashdningen ml ensar tede ladninger Af Coulombs lov foslashlger at hvilende elekshytr ici tet paring en leder sidder paring dennes overshyflade De kraeligfter der virker i forsk punk te r af et elektr felt er ligeledes bes temt ved Coulombs lov og beskrives ved det elektr potent ia l Under e hoslashrer elektr fordeling samt lederes kapaci te t for hvilken der gaeliglder relat ionen ladshyning = kapaci te t x spaelignding

e l e k t r o s t a t i s k g e n e r a t o r moderne hoslashjspaeligndingsanlaeligg der er en videreudvikling af elek- J L t r isermaskinen udviklet efter 1930 i USA af d arner ing van de Graaff En e bes taring r af et bredt isolerende baeliglte der loslashber som en rem ml to valser anbragt i s to r afstand lodshyret over hinanden Ved den nederste valse paringfoslashres baeligltet en elektr ladning som a t t e r afgives ved den oslashverste valse til en s to r hul metalkugle som dershyved lades op til en meget hoslashj spaelignding Ved e af meget s tore dimensioner har man opnaringet spaeligndin sfel ger paring 5 millioner vol t ved at bygge en e ind i en lukket jern-beholder der pumpes op til 5-6 a t m t ryk kan dimensionerne reduceres beshytydeligt e anv til accelerering af a t o shymare part ikler til atomsoslashnderdelings forshysoslashg og af elektroner til frembringelse af roslashntgenst raring l ing

e l e k t r o s t r i k t i o n elektro- + lat strictus s t r ammet ) en aeligndring af form og rumshyfang hos visse krystal ler (f eks kvar t s ) foraringrsaget ved et elektr felt D e n modshys a t t e virkning er piezoelektricitet

e l e k t r o s t aring l er s taringl af saeligrlig fin kvali tet -fremstillet i e lektroovn

e l e k t r o t e k n i k e lektr ici tetens anv i tekn Inden for e skelnes ml svagstroslashm-og s taeligrks t roslashmteknik

e l e k t r o t e r a p i elektro- -f- -terapi) beshyhandling af sygdomme med elektrici tet dels indirekte i varmefremkaldende henshysigt (diatermi) dels som direkte elektr i r r i ta t ion ved behandling af lammede muskler og nerver

e l e k t r o t y p i kopiering a f s a t s m m ved gal vano teknik

e l e k t r u m (gr elektron) 1) rav 2)lysegult mineral guld med 2 5 - 2 8 soslashlv

e l e m e n t ( lat elementum g rundbes tandshydel) 1) usammensat led af et hele I oldshytiden a n t o g m a n 4 e jord vand ild luft AEligte ren var et femte e quinta essen-tia hvoraf kvintessens) I kemien kaldshytes grundstoffer for e betegn er nu forshyaeligldet I fy s anv e for galvaniske e Ogshysaring paring andre omraringder tales om e f eks psyk e 2) (oftest flertal) begyndelsesshygrundene i et fag 3) milieu (at vaeligre i sit r e t t e e)

e l e m e n t a r f o r s i k r i n g (efter element) forsikring af t ing mod skade forvoldt dishyrek te ved naturkraeligfter f eks ved hagl-el s tormvejr

e l e m e n t a r p a r t i k l e r (efter element) stoffets mindste dele som ikke har kunshynet deles yderligere e er elektroner po -sitroner protoner og neutroner

e l e m e n t a r aring n d e r (efter element) faeligllesshynavn paring de aringnder der if middelalderlig opfattelse styrede de fire elementer jord luft ild og vand (gnomer sylfer salashymandre undiner)

e l e m e n t h u s e er huse der opsaeligt tes af fashybriksfremstillede grunddele (elementer) Elementernes stoslashrrelse er meget varieshyrende fra vaeliggge paring et par ma helt op til et halvt hus fuldt mon te re t - Den fra middelalderen overleverede byggemaringde oplaeliggning og sammenfoslashjning af et utal smaring murs ten til s tore huse maring efterharingn den vige for mere rationelle metoder og af disse er element metoden een omend endnu ikke fuldt udviklet - Elementerne til e kan fremstilles i fabrikker aringret rund t uafhaeligngigt af vejrliget og da opsaeligtninshygen og samlingen kun tager yderst ringe tid vil et langt s toslashrre an ta l huse kunne bygges pr aringr Da transportudgif terne bl

1 1 0 7

Til tryk juni 1949

element-psykologi

a afhaelignger af vaeliggten skal elementerne vaeligre lette men dog tilstraeligkkeligt modshystandsdygtige og isolerende overfor lyd og varme - I lande med ledigt fabriks-rum efter krigen er det lykkedes at fremshystille e til overkommelige priser I Engshyland dominerer e af staringl og aluminium i Sv No og Fini traelighusene p gr af de resp landes naturlige forudsaeligtninger

element-psykologi (foraeligldet) psyk opshyfattelse if hvilken de sammensatte beshyvidsthedsfaelignomener er dannede af et vist antal enkle og konstante grund elementer

elementaeligr (lat) hvad der vedroslashrer beshygyndelsesgrundene (grundbestandflelene) for en laeligre el faeligrdighed

elementaeligranalyse (lat elementa grund stoffer -r analyse) kvantitativ bestemshymelse af de i et stof indgaringende grundshystoffer Alm om bestemmelse af kulstof brint og kvaeliglstof i org stoffer

elemi el fesina elemi (arab al-lami) betegn for forsk harpikser der alle stammer fra forsk arter af balsamtraelig-fam I frisk tilstand er de bloslashde og klaeligbshyrige gule el groslashnligt hvide og lugter som terpentin og dild De anv som tilshysaeligtning til spritlakker til salver og plastre til trykfarve og fernis

Eleonora kvindenavn deraf afledet Leonora Ellinor Nelly Nora

Eleonora af Aquitanien (1122-1204) fr og eng dronning datter af den sidste hertug af Aquitanien e m Ludvig 7 af Fr 1137-52 forstoslashdt af denne og 1152-89 g m Henrik 2 af England Deltog i 2 korstog 1146

Elers Kollegium [e-] fribolig for 21 alumner (studenter og kandidater) ved Kbhs Univ Stiftet af etatsraringd Joslashrgen Elers (1647-92) indviet 1705

eleudron [-lou-] sulfatiazol et sulfonashymidpraeligparat

Eleusine [elou-] d s s fingerhirse Eleusis [-6u-] (gr Eleusis [aeliglaeligfsis])

oldgr by 22 km VNV f Athen Helligshydommen i E var i oldt hjemsted for Deme terdyrkelsen (eleusinske myshyster ier)

elev (fr elever loslashfte op) person der modshytager undervisning discipel

elevation (lat elevare loslashfte op) oploslashftning den ceremoni at haeligve kalk og disk under indstiftelsesordene i nadverritualet

elevationsvinkel (lat elevare loslashfte op) den vinkel et skydevaringbens kernelinie maring danne med horizontplanet for at projekshytilet kan traeligffe maringlet

elevator (lat elevare loslashfte op) loslashfteappashyrat for personer el gods i reglen indrettet til elektrisk drift idet den delvis kontra-balancerede elevatorstol gnm baeligretovene bevaeligges af et spil som med en snekkeshyudveksling drives af en oftest trykknapshystyret elektromotor Kontaktindretninshyger hindrer bevaeliggelse naringr e-doslashrene ikke er lukkede og hindrer at e garingr for langt i top og bund En fangindretning stopper fald hvis baeligre tovene brister En pashyte rnos ter -e m fl stole bevaeligges mods alm e kontinuerligt Overholdelsen af de for e gaeligldende bestemmelser kontrolshyleres af Arbejds- og Fabriktilsynet

Elevskole Den Dramatiske (Det Kgl Teaters elevskole) oprettedes 1886 med nationalscenens foslashrende kunstnere som laeligrere Fra 1930 under Adam Poulsen betalingsskole med Rob Neiiendam som leder (2aringrig undervisning og eksamen adg efter aringrl optagelsesproslashver i saeligsoshynens sidste maringned) En afd Operaskolen grl 1913 under Karl Mantzius

bullElfelt Ayefoslash(fl903) da kritiker og jourshynalist Bl a essaysaml Den Lykkelige Flugt (1925) og Ti Ar (1942)

elfenben (egl elefantben) benmasse der farings af elefantens stoslashdtaelignder Bestaringr af ben af fin elastisk struktur kan derfor anv til benskaeligrerarbejder o 1 Det meste e kommer fra Afr Ogsaring den uddoslashde mammuts jordfundne stoslashdtaelignder kan levere e der endelig kan farings af flodhesteshytaelignder samt stoslashdtaelignder af narhval og hvalros

elfenbenskarton en fast limet fin karshyton med klang fremstillet ved sammenshylimning af flere lag fint papir Kan vaeligre

m svagt gullig eller blaeligndende hvid Anv til miniaturemaleri visitkort spisekort og kunstblade

Elfenbenskysten fr Cote dIvoire koloshyni i Fr V-Afrika ved Guineabugten 477 000 km2 4 021 000 indb (1945) 9 500 eur (941 Udfoslashrsel af kakao palmekershyner kaffe bomuld bananer og finere traeligshysorter Hovedstad Abidjan Fr kolonishysation fra 1840

elfenbensnoslashdder froslash af elfenbenspalmer (Phytelephas macrocarpa o a) Froslashhvishyden saring haringrd at den anv til drejerarbejder isaeligr til fremstilling af knapper

elfenbenstidsel (lCgtrcium diacantha) har smukke tornede blade med hvide ribshyber Prydplante i haver

Elfsborg aeligldre stavemaringde for Alvsborg Sv Elfsborgs losen Efter Knaringred-freden 1613 holdt Danm Elfsborg Svs eneste punkt ved Kattegat besat indtil Sv betalte 1 mill rigsdaler Til Chr 4s aeligrgrelse lykkedes det Gustav Adolf ved store ofre at overholde betalingsshyvilkaringrene

elg opr no betegn for elsdyr Elgar faeliglgs] Edward (1857-1934) eng

komponist 1905 knyttet til univ i Birshymingham Med korvaeligrket Gerontiusy

Droslashm (1900) placerede han sig som en af sin samtids store kat komp Endv bl a 2 symfonier violinkoncert violoncelkonshycert militaeligrmarcherne Pomp andCircum-stance (1901-10) orkestervaeligrket Fal-staff (1913) kantater korvaeligrker kamshymermusik Salut d ArTtour for violin og klaver (op 12) og sange

Elgeseter [aeliglgasetar] augustinerkloster ved Trondheim grl 1070 Her indeshybraeligndte birkebeinerne 1240 Skule Jarl

El Ghor Jordans dal (Palaeligstina) elghund kortharingret spidshund Anv til

elgjagt Elgin Marbles [aeliglgin mablz] (eng mar-

bles marmorkunstvaeligrker) antikke marshymorskulpturer omfattende vaeligsentlige dele af Parthenons Erechtheions og Nikeshytemplets skulpturudsmykning Samlet og foslashrt t Engl (1803-12) af Lord Thomas Bruce Elgin (1766-1841) eng gesandt i Konstantinopel Nu i British Museum

Elgon Mount [maunt aeliglgaringn] udslukt vulkankegle paring graelignsen ml Uganda og Kenya Afr 4321 m

Elgstrom [aeligljstroslashm] Anna Lenah (f 1884) sv forfatterinde Har skrevet handshylingsmaeligttede romaner og noveller med soc tendens Stjaringrnan varingrs namn ar Mai-oV (1915 da Naringr Liljerne Blomstrer 1917) Modrar (1917 da 1919)

Elgstrom [aeligljstroslashm] Ossian (f 1883) sv maler og forfatter har bl a til ill med saeligrpraeligget humor og fantasi benytshytet lappiske og eskimoiske sagnmotiver

Elgaard Niels (f 1879) da venstrepolitishyker folketingsm fra 1924 Medl af fi-nansudv 1939 trafikmin under Scaveshynius 1942-43 under Knud Kristensen 1945-47

Eli (hebr min Gud) praeligst ved helligshydommen i Silo hvor Jahves ark stod i dommertiden E-s slaeliggt mistede sin be-tydn da Salomo afsatte Ebjatar

El iade se Heliade Elias israel profet der optraringdte ca 850

f Kr mod kong Akab og dronning Jesashybel som protegerede baalkulten Efter en trearingrig toslashrke som E havde forudsagt kom det til en styrkeproslashve paring Karmels Bjerg hvor E sejrede Mod slutn af sin virksomhed udnaeligvnte han Elisa til sin efterfoslashlger I sen joslashdedommen ventede man at E skulle komme igen som forshyloslashber for Messias

Elias Nicolaes (ca 1587-cal656) holl maler Virksom i Amsterdam som porshytraeligtmaler Fl skyttebilleder i Rijksmus Amsterdam 3 portraeligtter paring kunstmus Kbh

Elias Levita (1468-1549) joslashd sprogshylaeligrd forf til en hebr gramm og arbejder over massoreternes tekst

elidere (lat udstoslashde) gramm bevirke elision

Eli Eli lema sabaktani aramaeligisk gengivelse af Davids Salmer 22 2a raquoMin Gud minGud hvorfor har du forladt miglaquo udtalt af Jesus paring korset

Elisabeth

Elie(sen) Paulus se Helgesen Paulus EHezer [-s-] navn paring Abrahams tjener

som skulle arve ham hvis han doslashde barn loslashs (1 Mos 15 2)

eligerede borgere (lateligere udvaeliglge) i 18 aringrh udvalg af borgere som deltog i byens styrelse ved siden af magistraten 1837 afloslashst af borgerrepraeligsentantskaber der 1868 erstattedes af byraringd

Elihu hebr navn E-s ta ler er en del af Jobs Bog (kap 32-37)

eliksir (arab el iksir pulveret) tidl farshymaceutisk betegn for bl a visse spirishytuoslashse el vandige udtraeligk af plantestoffer

elimination (e + lat limen taeligrskel) bortshyskaffelse mat Dersom man har forelagt fl ligninger med fl ubekendte kan man ved forsk metoder bortskaffe nogle af de ubeshykendte saringledes at man faringr faeligrre ligninger med faeligrre ubekendte Denne proces kalshydes e

eliminere (e- 4- lat limen taeligrskel) udshyjage bortfjerne skaffe til side

Elin EHine nord kvindenavn hoslashrer sammen med Ellen

elinvar (eng elasticiiy elasticitet + invashyriable uforanderlig) nikkelkromstaringl med ca 36 Ni og 12 Cr

Eliot [aeligljat] George pseud f Mary Ann Evans (1819-80) eng romanforfatterinde Blev allerede som ung fritaelignker og overshysatte Strauss Das Leben Jesu (1846) E er Engls betydeligste romanforfinde Kendest er Adam Bede (1859 da 1860) The Milt on the Floss (1860 da Mailen v Floss 1877) og Silas Marner (1861 da 1863) der alle bygger paring barndomserinshydringer De senere romaner er tungere og mere filos E-s metode er en realistisk skildring af dagliglivet og en psyk redeshygoslashrelse f personernes moralske udvikl Har oslashvet stor indflydelse f eks paring Mere-dith og Hardy

Eliot [aeligljat] John (1592-1632) eng poshylitiker Puritaner leder af parlaments-oppositionen mod Karl 1 isaeligr 1628-29 understregede skarpt Underhusets ret Faeligngslet d i Tower

Eliot [aeligljat] John (1604-1690) puritansk englaelignder som i Nordamer blev den foslashrste indianermissionaeligr

Eliot [aeligljat] Thomas Stearns (f 1888) arner foslashdt eng digter og kritiker Stushyderede filosofi klassisk og orient litt og filologi ved Harvard Sorbonne og Oxshyford univ 1927 blev E eng statsborger og tilsluttede sig sm aringr den anglo-kat kirke Sin produktion beg E med desilshylusionerede refleksionsmaeligttede digte rige paring realistiske billeder og laeligrde kraeligshyvende allusioner Prufrock and Other Observations (1917) The Waste Land (1922 da Oslashdemarken 1948) Rel nyorienshytering praeligger arb efter 1927 dramerne Murder in the Cathedra (1934) om Thoshymas Becket og The Family Reunion (1939) digtsaml Four Quartets (1943) og afhandl The Idea of a Christian Society (1939 da 1948) Klassisk smag og sans for litt tradition kendetegner essaysaml bl a Homage to John Dryden (1924) The Use of Poetry and the Vse of Criticism (1933) og Elizabethan Essays (1934) Noshybelprisen 1948 (Portraeligt sp 1111)

Elis gr landskab paring NV-Peloponnes nu prov Eleia [ilia] (2147 km2 149 000 indb (1938) Hovedstad Pyrgos)

E l isa Elias arvtager til profetvaeligrdigshyheden var leder af et profetsamfund (o 850 f Kr) og stod bag Jehus revolution der medfoslashrte omridernes undergang (s v 2 Kg 2-9)

Elisabeth bibelsk kvindenavn bl a Johannes Doslashbers moder omtalt Luk 1 Alm forkortelser Elsebe(t) Elisa Else og Lisbet Lise (Lis)

Elisabeth (1501-26) da dronning Soslashster tit Karl 5 af Habsburg aeliggtede 1515 Christian 2 af Danm som E fulgte i landflygtighed 1523 og stoslashttede m stor hengivenhed Gik i udlandet over til Luthers laeligre (Portraeligt sp 1111)

Elisabeth (f 1936) da prinsesse datter af prins Knud

Elisabeth (eng Eizabeth [Viizobsp]) (1533 -1603) eng regerende dronning 1558-1603 datter af Henrik 8 og Anna Boleyn Indfoslashrte anglikansk kirke 1559 Kato-

I I 0 8 H 0 9 I I 1 0

Elisabeth ^Pj ellipsograf

eliekors magisk kors der vaeligrner mod onde magter

ellekrager (Coraciae) fugleorden beslaeligg tet m isfugle Allikestore oftest blaring rushyger i hule traeliger udbredt i den gi verden Den europaeligiske e (Coracias garrula) nu og da paring traeligk i Danm har tidl ynglet i den ostl del af Danm

T S Eliot Elisabeth af Danm Elisabeth afEngl Prinsesse Elisabeth

likkerne bestred E-s legitime foslashdsel og ansaring Marie Stuart for retmaeligssig arving 1568 lod E den fra Skod flygtede Marie internere Udenrigspolit forstod raquojomfru-dronningenlaquo at benytte sig af sine mange fyrstelige bejlere bl a Filip 2 af Spanien mens yndlinge (Leicester Essex) havde hendes gunst Da Marie Stuart henretteshydes 1587 lystes E i band og Filip 2 udshysendte sin raquoUovervindelige Armadalaquo hvis nederlag 1588 fastslog Engls stor-magtsstilling Handel og industri fik stort opsving under E staeligrkt reguleret af staten (statuteof apprentices 1563 m m) der ligeledes soslashgte at afboslashde soc vanske-Hgh v fattiglov (1601 isaeligr) Den elisashybethanske tid anses for en stor tid i Engls hist De store resultater skyldes ikke alene E men ogsaring fremragende statsmaelignd som Burghley (Portraeligt)

Elisabeth (eng Elizabeth [Vlizsbsp]) (f 1900) eng dronning opr Lady E Angela

Marguerite Bowes-Lyon 1923 g m hershytug Albert af York (1936 Kong Georg 6)

Elisabeth (eng Elizabeth [iIizabagt])raquo Alexandra Mary (f 21 4 1926) eng tronarving aeligldste datter af Georg 6 18 aringr gi medl af statsraringdet (som regerer i kongens fravaeligrelse) 20 11 1947 g m loslashjtnant Philip Mountbatten (nu hertug af Edinburgh) Foslashdte 14 11 1948 prins Charles (Portraeligt)

Elisabeth (rum Elisabeta) (1843-1916) rum dronning g m Karl 1 Opr prinshysesse af Wied-Neuwied Skrev under navshynet Carmen Sylva romaner og digte

Elisabeth (russ Jelizalveta) (1709-62) russ kejserinde 1741-62 datter af Peter d Stog Katarina 1 Fik magten ved kup Mod Preussen i Syvaringrskrigen Videre-foslashrteibegfaderens reformpolit Grluniv i Moskva og kunstakad i St Petersborg

Elisabeth af Valois (1545-68) (sp Isabel) sp dronning Datter af Henrik 2 af Fr 1559 g m Filip 2 af Sparingn havde foslashrst vaeligret forlovet m Filips soslashn Carlos

Elisabeth (Farnese) (1692-1766) sp dronning datter af hertug Odoardo 2 af Parma AEliggtede 1714 Filip 5 af Sparingn tog selv magten s m sin raringdgiver Albe-roni Foslashrte reformpolitik styrtede Sparingn ud i serie krige for at forsyne sine boslashrn m ital fyrstendoslashmmer Mistede indflyshydelse efter 1746

Elisabeth (1837-98) oslashstr kejserinde 1854 g m Franz Joseph 1 Myrdet i Geneve af ital anarkist Luccheni

Elisabeth den Hellige (1207-31) datshyter af Andreas 2 af Ungarn g m landshygreven af Thuringen helgenkaringret 1235

Elisabeth Charlotte kaldet Liselotte (1652-1722) datter af kurfyrst Karl Ludshyvig af Pfalz 1671 g m Ludvig 14s broshyder Filip af Orleans Har i sine mange breve til hjemmet givet en livlig men fjendtlig skildring af Versailles-hoffet (Udvalg af breve udg paring da 1945)

Elisabeth-sti l tidl eng renaeligssancestil fra dronning Elisabeths tid Forbinder gotiske former med renaeligssanceelementer udfolder sig isaeligr i slots- og herregaringrds-arkitektur

Elisabeth-soslashstrene fi kat ordener og samfund fra 14 17 og 19 aringrh med sygeshypleje som opgave (i Kbh St Elisabeths Hospital) E l i sabe thforen ingerne har samme opgave men medl aflaeliggger ikke loslashfter

EacuteHsabethville [elizabaeligtvil] hovedstad i Katanga-distr i det sydl Belg Congo 67 400 indb (1946) deraf 5200 hvide Tilshysluttet S-Afrs banenet

elision (lat elisio udstoslashdelse) gramm

24 I I I I

bortfald af den ene af to sammenstoslashdende vokaler som i fr cest af ce est

e l iske skole filos skole stiftet af Fai-don (399 f Kr) i dennes foslashdeby Elis senere flyttet til Eretria

Elista tidl navn paring byen Stepnoj i Sovj elite (fr af lat eligere udvaeliglge) det bedshy

ste de udvalgte de dygtigste eliteplanter udvalgte enkeltplanter til

foraeligdling elitestambog off stambog for eliten af

avlsdyr elithyran hormonpraeligparat af skjoldshy

bruskkirtel Elizabeth [ilizabagt] ves ti industriforshy

stad til New York i staten New Jersey 110 000 indb (1940)

Eliaelig Paulus Povl Helgesens lat navn Elkan Sophie (1853-1921) sv forfattershy

inde Skrev hist romaner praeligget af bet kundskaber og psyk skarpsind Isaeligr kendt Konungen en sannsaga (1906) om Gustaf 4

elkesaitter joslashd-kr sekt fra 2-3 aringrh lagde vaeliggt paring rituelle tvaeligtninger og gav sig af med astrologiske spekulationer

Elkjaeligr [-kaeligr] Lis (Elizabeth) (f 1906) da forfatterinde Romaner Jeg Tror Ikke paring Jer (1939) og Manden der Aldrig Traringdte paring noget Levende (1944)

Elkjaeligr [-kaeligr] Sigurd (f 1885) da forshyfatter En vaeligrdifuld og omfangsrig folkeshylig produktion isaeligr kendt er trilogien Mellem Hav og Fjord mdash Et Muldskud i Havet - Landfast (1936-38)

Elkaeligr Soslashnder hovedgaringrd N f Noslashrreshysundby har bl a tilhoslashrt den bekendte kvaeliggopdraeligtter Harald Branth (d 1915)

ell [aeligl] (eng alen) lidet brugt eng laeligngdeshymaringl for klaeligde = 45 inches bull= J 143 m

Ella konge i Northumberland draeligbte Regnar Lodbrog men faldt mod hans soslashnner 867

Ella-oslash lille oslash i Kong Oscars Fjord V f Traill 0 (Oslashstgroslashnl) Station for da videnshyskabelige ekspeditioner Radiostation

Elle aeligldre preuss og oslashstr laeligngdemaringl (alen) henh 66694 og 77756 cm

elledans-bruskhat (Marasmius caryo-lphylleus) art af bladhatte en 4-7 cm hoslashj svamp med 2-5 cm bred roslashdlig-lysshybrun hat 1 toslashr tilstand dufter svampen naeligrmest som kryddernelliker Spiselig Alm i Danm paring aringbne steder ml graeligs flokkevis og tit dannende hekseringe

eliefolk d s s elverfolk Ellegaard France (f 1913) da pianistshy

inde Datter af Th E Udd 1922-32 paring konservatoriet i Paris Deb 1927 i Kbh Turneer i Eur og Amer

Ellegaard Thorvald (i 1877) da cykle-rytter Verdensmester i sprint 1901-02-03 -06-08 og -11

Ellehammer Jacob Christian (1871-1946) da opfinder og fabrikant Foretog 12 9 1906 den foslashrste flyvning i Eur Saringvel flyvemaskine som motor (en 5-cy-lindret stjernemotor den foslashrste i sin art) var E-s egen konstruktion 1912 byggede E en helikopter der kunne loslashfte sig ved egen motorkraft med een person ombord E konstruerede 1896 den foslashrste da motor-cykle og har gjort talr andre opfindelser (Portraeligt sp 1114)

Elleholm sv Herregaringrd V f Karlskrona tilhoslashrte en aringrraeligkke foslashr 1875 grevinde Danner Bygn fra 1730

Ellekilde Hans (f 1891) da folkemindeshyforsker arkivar i Da Folkemindesamshyling har bl a udg Vore Da Folkeeventyr (1928) og Nordens Gudeverden (1926 tf) der delvis bygger paring manuskript af A Olrik

I I I 2

Ellekrage

Ellemandsbjaeligrg hoslashjeste punkt paring Helgenaeligs (99 m)

Ellen nord kvindenavn af gr Helena AEligldre form El(l)ine Hertil hoslashrer Elna Ella og Elin (sv)

Elleore lille da oslash 4 km N f Roskilde Paring E lod Ole Olsen optage en loslashvejagt-film (1907) der vakte livlige protester i Danm men fik stor succes ogsaring i udi

Ellermann Vilhelm (1871-1924) da laeligge fra 1914 prof i ret smed ved Kbhs Univ Kendt for sine arbejder over leukaeligmi

e l ieskaringl skaringlformede fordybninger i sten hvori man maringske i oldtiden har ofret I sv og bornh folketro knaeligskallen af boslashrn der er doslashde ved en ulykkeshaeligndelse Disse e anv som drikkebaeliggre ved kildeshybesoslashg

EUesmereland [aeliglzmir-] den nordligste af de canadiske polaroslasher i Franklin-tershyritoriet 194 306 km2 (som England og Skotland) 3 km hoslashj delvis nediset

elle tunger tungeformede misdannelser paring raklerne af el Skyldes en saeligkspore-svamp

elleve-reglen (mat) Et helt tal er deleshyligt med 11 dersom summen af hvert anshydet ciffer minus summen af de oslashvrige cifre er delelig med 11

El l ice-oslasherne [aelighs] brit oslasher i Stillehashyvet 6-10deg s br 37 km3 3500 indb (1945) Koraloslasher paring 5-6000 m dybde

Elling Christian (f 1901) da kunsthistoshyriker prof v Kbhs Univ 1939 Kernen i E-s omfangsrige forfskab udgoslashr hans arkit hist arbejder bl a Da Herregaringrde (1942) Da Borgerhuse (1943) Det Klasshysiske Kbh (1944) (Portraeligt sp 1114)

Ellinger Heinrich Oscar Giinther (1857-1947) da fysiker og kons politiker 1887-1926 laeligrer i fysik ved Landbohoslashjshyskolen fra 1895 prof 1916-28 direktoslashr for Landbohoslashjskolen som han skaffede store udvidelser Folketingsmand 1898mdash 1901 og 1903-18 landstingsmand 1921-32 (Portraeligt sp 1115)

Ellington [aeligb^Unl Duke (Edward Kennedy) (f 1899) arner jazzdirigent og komponist (neger) Er i sin jazzstil paringshyvirket af Stravinskij og Ravel (Portraeligt sp 1115)

Elliot [aeligljat] Walter (f 1888) brit polishytiker Kons underhusmedl 1918-23 1924-45 1932-36 land brugs min soslashgte at oslashge den eng landbrugsproduktion Sundhedsmin 1938-40

e l l ipse (gr eacutelleipsis mangel) 1) sprogv udeladelse af ord eller laeligngere saeligtningsshyled f eks raquogaring i det kongeligelaquo (nemlig teater) 2) mat en lukket plan kurve som

o

frembringes af et punkt P hvis afstande PF og PFi fra to faste punkter F og Fy (braeligndpunkterne) har en konstant sum e har to symmetriakser nemlig linien AB gnm braeligndpunkterne (storaksen) og linien CD vinkelret paring midten af FFt (lilleaksen)

ellipsograf (ellipse - + -graf) et apparat med hvilket man kan tegne en ellipse

I H 3

ellipsoide 3 Eister

C Eliehammer Chr Elling H O G Ellinger Duke Ellington

ellipsoide (ellipse- + -otd) maten lukket flade i hvilken alle plane snit er ellipser specielt cirkler En omdrejnings-e fremshy

kommer ved drejning af en ellipse omshykring en af dens akser

ellipsoide international en omdrejshyningsellipsoide der er en god tilnaeligrmelse for sfaeligroiden der atter er en god tilnaeligrshymelse for selve geoiden den mat jordovershyflade e benyttes ved beregning af geod net idet der for de forsk breddegraderer udregnet noslashjagtige tabeller over jord-krumning osv e er fastlagt ved Jordens aeligkvatorradius 6 378 388 m og fladtryk-ningen 1fWJ

e l l ipt i sk sprogv med udeladelse (elshylipse) mat af form som en ellipse

elliptiske funktioner Integraler i hvilke kvadratroden af et polynomium af 3 el 4 grad indgaringr kaldes elliptiske integraler (Navnet skyldes at bestemshymelsen af ellipsens laeligngde foslashrer tii et saringdant integral) Disse integralers omshyvendte funktioner kaldes e

Ellis [ltaeliglis] Havelock (1859-1939) eng kritiker og filos-psyk forfatter Har isaeligr studeret koslashnslivets biol og psyk og bl a skr Psychohgy of Sex (1933)

Ellis Island [aeliglisaitand] oslash i New Yorks yderhavn benyttes til karantaelignestation

Ellora (eng [aeliglours]) ind Verul By i

Ellora Huletempel med statue af Indra

NV-Hyderaringbad Indien beroslashmt for sine i klipperne udhuggede templerfra 8-9 aringrh

Ellsworth [aeligizwsrH Lincoln (f 1880) US A-opdagelses rejsende deltog i Amund-sens nordpolsekspeditioner 1925-26 Antshyarktis-eks ped 1931 og 1935

Ellsworth Land [aeliglzwari] del af Vest-Antarktis ml 80deg og 120deg v lgdoverfloslashjet af E 1935

elm (HJlmus) slaeliggt af e-fam traeliger med skaeligve takkede blade Blomster uanselige oftest tvekoslashnnede smaring kuglerunde stanshyde Blomstrer foslashr loslashvshyspring Frugten en vinget noslashd 26 arter 3 i Danm Skov e (U glabra) har bladeshyne paring oversiden staeligrkt

ru froslashet midt i de ovale vingefrugter (raquomannalaquo) Veddet vaeligrdifuldt anv til moslashbler Vildtvoksende i da skove alm plantet ved byer og langs landeveje Park-e (U campestris) og skaeligrm-e (U laevis) er hist og her plantet den foslashrshyste tillige vildtvoksende enkelte steder i Danm (jfr e-syge)

bullElman Mischa (f 1891) russ-amer violinvirtuos Elev af Leopold Auer Optraringdte 1 gang 5 aringr gi

Elznar fot tessar spec konstrueret for Leica

elmesyge foraringrsages af en kernesvamp (Ceratostomella ulmi) e optraeligder epideshymisk paring elmetraeliger som draeligbes efter korshytere el laeligngere tid Symptomer en for svag loslashvbesaeligtning og et for tidligt loslashvshyfald undertiden en nedvisning af hele grensystemer De alm dyrkede elmeshyarter er staeligrkt modtagelige smitstoffet spredes isaeligr med barkbiller e har opshytraringdt meget oslashdelaeligggende i V-Eur I Danm endnu ikke konstateret angreb Ifoslashlge en bekendtgoslashrelse fra 1929 er det forbudt at indfoslashre elmearter til Danm

Elmgren John (f 1904) sv psykolog Har isaeligr dyrket paeligdagogisk psyk og bl a skr Minnets funktion struktur och utveckling (1934)

Elmore-roslashr [aeliglmaring-] elektrolytisk udshyfaeligldede kobberroslashr

Elmquist [-mkv-] Aage Ludvig folberg (f 1888) da politiker Landsretssagfoslashrer forsikrings direktoslashr 1915-17 form f Venstres Ungdom folketingsmand 1927-32 landstingsm fra 1939 Justitsmin 1945-47

Elmquist [-mkv-] Adolph Frederik (1788-1868) da boghandler Aringbnede 1810 Aringrhus foslashrste boghandel 1811-66 redaktoslashr af Aringrhuus Stiftstidende og 1818-33 og 1839-40 udgiver af raquoLaeligsefrugterlaquo hvis formaringl var at vaeligkke almuens laeligseshylyst og hvortil Blicher skrev talrige bishydrag

Elmquist [-mkv-] Carl Johan (f 1911) da kritiker Knyttet til raquoPolitikenlaquo siden 1942 med fr litt som saeligromraringde

Elmshorn ty by i Holsten 22 000 indb (1939) Laeligder- og tekstilindustri handel m landbrugsprodukter m v

elms-ild el skt elmsild elektr lysbuske som undertiden straringler ud fra spidse fremspringende genstande Hyppigst i hoslashjlande

eacuteloge [eb3] (fr) lovtale isaeligr brugt om saringdanne i det 17 og 18 aringrhs Frankr alm biografier hvis maringl var den biograferedes pris under en elegant form i oslashvrigt efter antikt moslashnster

elogium (lat) 1) sentens 2) indskrift isaeligr gravskrift m opregning af haeligdersshytitler o 1 spec mindetale over akademishymedlem

Elohim hebr betegn for Gud el overshysanselige vaeligsener (sprogligt beslaeliggtet m El og Allah) Ordet er efter formen flertal men kan bruges om Israels gud med el uden den best art

e l o h i s t e n et af de kildeskrifter som tilshyhaeligngerne af kildehypotesen har villet udshyskille i Moseboslashgerne og evt de foslashlg hist boslashger e har navn efter gudsnavnet Elohim der anvendes i dette kildeskrift

elokvens (lat) veltalenhed elon arner betegn f metol elongation (lat hngus lang) astron

laeligngdeforskellen (vinkelafstanden) ml en planet og Solen 2) fys et svingende legemes oslashjeblikkelige udslag fra hvile-stillingen

eloxal-metode el eloxering (af elektr

oydation af auminium) overfladebeshyhandling af aluminium ved elektrolytisk (anodisk) iltning Det fremkomne meget haringrde og slidfaste oksydlag foroslashger metalshylets varmeudstraringling virker^ elektrisk isolerende og er et godt grundlag for farshyver og lakker

El Paso [aeliglparingso] by i Texas USA 97 000 indb (1940) ved Rio Grande over for Ciudad Juaringrez i Mexico

El Qoseir [aeliglkrosaeligir] by i AEliggypten ved Det Roslashde Hav havneby og endestation for jernbane til Nilbanen Vigtig militaeligrshyhavn under 2 Verdenskrig hvor den afshylastede Alexandria Suez og Port Said

El Quds [(i)l-udas] arab navn paring Jerusashylem

elritse (Phoxinus phoxinus) lille langshy

strakt smaringskaeligllet karpefisk alm i baeligkke og aringer

Elsass Kirsten (f Nellemose soslashster til Karin N) (f 1911) da danserinde Udd ved Den Kgl Ballet solodanserinde 1942

Elsass-Lothringen [-zaslotrigt7an] ty navn paring Alsace-Lorraine

elsdyr (Alces lalces) den stoslashrste hjort naeligsten 2 m hoslashj stort skovlformet gevir

i|

Elsdyr (tyr)

hoslashje lemmer haeligngende mule udbredt paring den nordl halvkugle Ret alm i hele Sv 2-3 indvandret til Nordsjaeliglland her fredet i henh til reservatloven

elsdyrantilope d s s eland Else da kvindenavn af Elisabeth Elsehoved pynt 11 km NOslash f Svendshy

borg fyr Eisene [aeliglsana] flamsk navn paring Ixelles

(Belgien) Elsevier anden stavemaringde for Elzevier Elsheimer [-haimar] Adam (1578-1610)

ty maler og raderer Laeligngere ophold i Ital under paringvirkning af A Carracci Har malet landskaber oftest i smaring forshymater og figurbilleder bl a indendoslashrs-scener ved kunstigt lys Hovedrepr for landskabsidyllen Fik bet for Remshybrandt

Elsholtzia (efter ty laeligge og bot Els holtz (d 1688)) kryddermynte

Eiskamp [aeliglskamp] Max (1862-1931) belg digter skrev isaeligr rel poesi

elskovshof (tyMinnehof fr cour damour) en slags forsamlinger el domstole der i middelalderens Frankr skal have haft til opgave at doslashmme i kaeligrlighedssager Det er dog et sposlashrgsmaringl om e har eksisteret uden i digtningen

elskovsmiddel magisk middel til at fremtvinge elskov Som e kender folkeshytroen dels kropslige bestanddele (blod haringr negle spyt osv) dels dyre- og plantedele (aeligbler dueblod tudseben osv) som den attraringede person ved list bringes til at spise el drikke En anden gruppe af e omfatter bl a talismaner og runeristede genstande

Elssler Fanny (1810-84) oslashstr dansershyinde Bl de stoslashrste navne i Eur og USA i den romantiske periode

Eister to ty floder 1) Schwarze E 211 km 1 biflod til Elben 2) Weisse E 195 km 1 biflod til Saale

Eister Kristian Mandrup (1841-81) no forfatter Opnaringede efter lang kunstnerisk

I I I 4 I J I 5 I I l 6

Eister

kamp sen delvis posthum beroslashmmelse ved de fine Turgenjev-paringvirkede romashyner Tora Trondal (1879) Farlige Folk (1881)

Eister Kristian (den yngre) (1881-1947) no forfatter Soslashn af K M E har udg fl romaner bl a Min bror Harris (1917) Av skyggernes slekt (1919) Bonde Veirskjaeligg (1933) essaysaml og no litt hist 1-6 (2 udg 1934-35)

bullElster-Gebirge 751 m h ty Bjergparti ml Erzgebirge og Fichtelgebirge

ELT (fork f eng European letter telegram) brevtelegram til Eur og N-Afr

El ton Soslashen saltsoslash i Sovj NOslash f Stalinshygrad 230 km2 05 m dyb

elu adj elvisk glt httsprog fra oslashen Ceylon beslaeliggtet med sanskrit

e lu vium (lat eluere udvaske) geol ved forvitring dannede loslashse masser der ikke er transporterede (ligger paring primaeligrt leje) (eks laterit)

elv (sv alv) no og sv betegn for stoslashrre vandloslashb (i No og Sv) paring da isaeligr brugt om vandloslashb m hurtigt fald

Elved garingr d hovedgaringrd S f Bogense Fra 1745 i slaeliggten Vedel-Simonsens og Weshydel-Heinens eje Bygn fra 1721

elverfolk el ellefolk (no alvefolk sv alvor) i folketroen navn paring en gruppe nashyturvaeligsener der har varierende opholdsshysted I Danm og Sv bor de saeligrlig i skoshyvene i No paring bjergvidderne e sammenshyblandes ofte med andre overnaturlige vaeligsener hvorved en karakteristik vanshyskeliggoslashres De menes at kunne fremkalde sygdom af forsk karakter elverskud og elverblaeligst der goslashr menneskene vanvitshytige (elleskudte) De narrer folk til at garing vild lokker jaeliggere kulsviere og saeligter-piger til erotiske forb Samtidig er de hjaeliglpsomme skaffer jaeliggeren vildt hjaeliglshyper kulsvieren at holde vagt ved milerne En saeligrlig da forestilling er e-s taringgedans e omtales bl a i folkeviserne raquoElverhoslashjlaquo og raquoElverskudlaquo

e lve rhoslash j bolig for elverfolk - Litt da middelalderlig tryllevise og et paring hertil graelignsende folkesagn o a overleveringer grundet festspil af J L Heiberg (1828) med musik af Kuhlau

e lverskud sygdom der stammer fra elshyverfolket - Litt da middelalderlig tryllevise med ulykkelig udgang omshyformning af en fr vise Grundlag baringde for Goethes digt raquoErlkdniglaquo (ca 1780) og for N W Gades dram koncertvaeligrk raquoElvershyskudlaquo (vaeligsentlig til tekst af C K F Molbech) (1853)

E lverum [aeliglvrom] no stationsby i Oslashsterdalen 3400 indb (1930) Stortings-moslashde i E 9 4 1940 gav den no regering saeligrlige fuldmagter Oslashdelagt ved krigsshyhandlinger 11 4 erobret af tyskerne 19 4 1940

Elvestad [-sta] Sven (1884-1934) no forfatter Udg under pseud Stein Rivershyton talr rent underholdende kriminalshyromaner hoslashjere litt sigte har de psyk romaner Angsten (1910) De fortaptes hus (1912)

Ely [iti] ng by NNOslash f Cambridge 8900 indb (1948) Praeliggtig domkirke fra 11 aringrh E er hovedby for et saeligrligt dishystrikt inden for Cambridges hire Isle of Ely [ailaviii]

Eacutelyseacutee (Palais de 1) [palaelig da lelize] palaelig ved Champs Eacutelyseacutees Paris opfoslashrt 1718 efter tegn af Claude Mol(l)et (d 1742) har vaeligret residens for bl a Madame de Pompadour Napoleon 1 (1815) og Frankrs praeligsidenter (1848-52 og siden 1873)

EIysion (lat Elysium) i gr rel et saligt land opholdssted for guders menneskeshylige slaeliggtninge og for retfaeligrdige afdoslashde mods Erebos

Elzevier [aeliglzavir] hoil boghandler- og bogtrykkerfam Isaak E (1596-1651) grl 1617 trykkeri i Leiden Efter ham foslashrte onkelen Bonaven tu ra E (1583-1652) og efter ham broderen Abraham E (1592-1652) trykkeriet videre De speshycialiserede sig i boslashger i smaring formater udshyfoslashrt i en klar typografi og - hvad der denshygang var opsigtsvaeligkkende - til billige priser Bekendte er saringledes udg af Caeligsar og Plinius fra 1635 og Vergil fra 1636

$21

e lae agnus (gr elaia oliventraelig + hagnos hellig) soslashlvblad

E m kern tegn for emanation emai l b run [emajbro] (fr brunemaille)

en middelalderlig teknik^ hvorved kob-berblade brunedes med varm linolie efter afkoslashlingen fremskrabedes de forud forshygyldte ornamenter der saringledes stod lyse paring moslashrk bund Teknikken er bl a anv paring de raquogyldne altrelaquo fra Odder og Lis-bjaeligrg udf ml 1150 og 1250 i romansk stil nu paring Nat-Mus

emai l le [emaljaKfrXetletflydende glas der smeltes paring metalgenstande til beskytshytelse el forsiring tekn saeligrligt anv er emaillering af jernblik- el stoslashbejernsgen-stande (kar roslashr o a) For at opnaring et tilshystraeligkkeligt vedhaeligftende og samtidig smukt e-lag maring der i reglen paringfoslashres to

Relikvieskrin Limoges ca 1200

lag e af hvilke det foslashrste (grundglasuren) skal haeligfte godt til metallet og have naeligr den samme varmeudvidelse mens det naeligste lag daeligk-e skal vaeligre uigennemsigshytigt (opakt) hvidt el farvet og i oslashvr modstandsdygtigt over for ydre paringvirkshyninger Ved emai l ler ing af genstande af jernblik (staringlplade) foretages foslashrst en rensning (bejtsning) med fortyndet svovlsyre efter syrens neutralisering og toslashrring paringfoslashres den fintformalede e-masse opslaeligmmet i vand ved dypning el paring-sproslashjtning e toslashrres og paringsmeltes i en muffelovn evt kontinuerligt i en kanal ovn (ved 8-900deg G) Ved paringforing af daeligk-e gentages de sidste operationer

Skaringl med emaillemaleri Limoges 1552

e - raringmate r i a l e rne kan vaeligre feldspat boraks kvarts natriumkarbonat og -nitrat flusspat til grund-e anv desuden kobolt- og nikkeloksyd og til daeligk-e der skal vaeligre mere letsmeltelig og uigennemshysigtig kryolit og antimonoksyd Massen formales blandes og smeltes i digel- el herdovn nu oftest i oliefyret roterovn ved 12-1300deg C og loslashber derefter i koldt vand hvorved der fremkommer en saringk fritte som varingdformales i kuglemoslashller og tilsaeligttes ler som bindemiddel og evt tinoksyd som raquotrybningslaquomiddel (ty triiben goslashre uigennemsigtig) Der farings let-smeltelig e ved tilsaeligtning af blyforb disse maring paring gr af deres giftighed ikke benyttes til emai l lerede kar osv til levnedsmiddelbehandling Ved anvenshydelse bl a af et hoslashjt kiselsyreindhold kan farings saeligrlig syrefast e

I Oslashstasien bragtes emai l lekuns ten tidligt til stor fuldkommenhed I eur kunstharingndvaeligrk har emailleringen vaeligret anv siden folkevandringstiden og dyrket

embede

indtil baroktiden Fra Byzans kendes arshybejder i e cloisonneacute og e champleveacute fra byen Limoges e-maleriet hvor grunden bestaringr af et sammenhaeligngende opakt e-lag indbraeligndt den paringmalede farvede e f eks i form af et miniaturemaleri

emai l lebind bogbind af guld aeligdelstene og emaille Kendes fra 4 aringrh I 11 og 12 aringrh blomstrede teknikken

emai l le farver 1) stofTer f eks metalilshyter som farver emaille el oploslashses klart i glasurer f eks til dekorering af porcel-laelign (overglasur) 2) silikatfarver beshystaringende af alkalibestandige malerfarver udroslashrt i en vandglasoploslashsning 3) olieshyfarver med en saringdan konsistens at de ved et enkelt opstroslashg fylder godt og i reglen giver en haringrd glansfuld overflade som bindemiddel anv kopal og standoiie (olie fremstillet af linolie ved opvarmshyning til ca 300deg C i lufttaeligtte kedler) i stigende grad syntetiske harpikser saringshydanne malematerialer kaldes ogsaring simshypelthen emailler

emana t ion (lat emanare stramme ud) ) filos udstroslashmning Nyplatonikerne opshyfattede verden som e af guddommen 2) fys-kem luftformigt radioaktivt grundshystof betegnes nu radon med atom-nr 36 kern tegn Em el Rn tilhoslashrende de aeligdle luftarters gruppe e forekommer i tre isotoshyper med atomvaeliggte 222 220 og 219 der kaldes henholdsvis radium- thorium- og actinium-e efter de radioaktive familier hvori de forekommer Praktisk bet har kun radium-e der opstaringr ved omdannelshysen af radium hvorfra det kan afpumpes og opsamles i tilsmeltede glasroslashr Radishyum-e anv til straringlebehandl i stf radium

emanc ipa t ion (lat) frigoslashrelse Anv opr om den fremgangsmaringde i romerretten hvorved en person blev frigjort for fadeshyrens myndighed (patria potestas)

Emanc ipa t i onsak t en brit lov af 13 4 1829 gav katolikker ret til saeligde i parlam og hoslashje embeder

emanci pe re [-ansi-] (lat) befri frigoslashre emanci pe re t frigjort uafhaeligngig ukvindelig

ema ne r e (lat) udstroslashmme lade udgaring udstede

E m a n t s MareeUus (1848-1923) holl forfatter E-s fortaeligllekunst udmaeligrker sig ved fine og koslashlige psyk analyser E-s lyrik faldt i d yngre generations smag Godenschemering (Ragnarok) (1883)

Emanuel (portug Manoel) portug konshyger Emanuel 1 d Store (d Lykkeshylige) (1469-1521) konge af Portugal 1495-1521 Udsendte de flaringdeekspeditioshyner (da Gama Cabral) der grundlagde portug kolonirigeacute i Indien og Brasilien Forfulgte joslashder og maurer - Emanuel 2 (1889-1932) reg 1908-10 efter fadeshyren Karl ls mord styrtet af republ opshystand d i Engl

E m a n u e l PhiHbert [filibaeligr] (1528-80) hertug af Savoyen 1553-80 Sp feltherre overtog foslashrst Savoyen 1559 da Frankr roslashmmede landet Balancerede ml Frankr og Sparingn gjorde Torino til hovedstad grl huset Savoyens magt

Emba 600 km 1 flod i Kazahstan Sovj munder i den nordl del af Kaspihavet Ved E stort oliefelt Olieledning til Orsk ved Ural-FIoden

embal lage [aeligmbalai3] (fr indpakning) det materiale (saeligk kasse flaske aeligske pose osv) som anbringes omkring en vare oftest med forsendelse og opbevashyring for oslashje - embal le re [aeligm-] (fr) indpakke forsyne m emballage

em bargo (sp embargar anholde) 1) tilshybageholdelse af skibe og gods tilhoslashrende en fremmed stat el dens borgere Kan finde sted som repressalie el efter krigsshyrettens regler 2) forbud mod udfoslashrsel af visse varer el ydelse af kreditter til fremmede lande navnlig som led i internat tvangsmidler

e m b a r k e r e [av] (fr) indskibe indlade gods

embar ra s de r ichesse [abaradriJaeligs] (fr forlegenhed paring grund af overflod) vanskeligt valg ml for mange (behageshylige) muligheder

embede opr tjeneste el hverv i slutn af middelalderen isaeligr om haringndvaeligrkernes

I I I 7 I I l 8 I I I 9

embede det kirkelige 3$ Empedokles fra Akragas

gerning i nyere tid naeligsten udelukkende om offentl tjeneste isaeligr om mere betydshyningsfulde hverv mods bestilling

embede det kirkelige bestaringr i at forshykynde Guds ord forvalte sakramenterne undervise tage sig af syge og fattige osv I de kat kirker (og den anglikanske) er e konstituerende for kirken og giver praeligsten en character indelebilis (lat uudslettelig karakter) der permanent drager skel ml gejstlige og laeliggmaelignd I de fl evang kirker er e begrundet i et menigheds- og ordenshensyn principielt fastholdes det alm praeligstedoslashmme

embedsadel (fr noblesse de robe egl kjoleklaeligdt adel) adel der skylder em-bedsstilling sin rang Ogsaring brugt om foslashdselsadel der har magt i kraft af sine embeder

embedseksamen afsluttende universi-tetseksamen der er forudsaeligtning for opshynaringelse af visse hoslashjere tjenestemandsstilshylinger isaeligr teol med jur og skole-e

embedsforbrydelser aeligldre betegn f forbrydelser begaringede af embeds- el beshystillingsmaelignd hvorved de kraelignkede deres saeligrl pligter Hertil svarer i gaeligld straffelov naeligrmest forbrydelser i offentl tjeneste el hverv der f eks ogsaring kan begarings af den der midlertidigt udfoslashrer et offentl hverv

embedshemmelighed Ifoslashlge tjenesteshymandsloven skal enhver tjenestemand iagttage tavshed m h t forhold som han i sin stillings medfoslashr bliver bekendt med og hvis hemmeligholdelse if sagens natur er paringkraeligvet el som bliver ham foreskrevet af hans foresatte Tavshedsshypligten ophoslashrer ikke med hans udtraeligden af tjenesten Overtraeligdelse straffes med boslashde haeligfte el under skaeligrpende omstaelign-digh m faeligngsel indtil 1 aringr i visse tilf indtil 3 aringr Tilsv straf ifalder ogsaring andre personer der virker i offentl tjeneste el hverv naringr de roslashber hvad de i medfoslashr heraf har erfaret som hemmelighed el hvad der ved lov el anden gyldig beshystemmelse er betegnet som saringdan

embedslaeligge af staten ansat saeligrligt udd laeligge med hyg opgaver af raringdgivende tilsynsfoslashrende og admin art e er i proshyvinsen kredslaeligger og amtslaeligger og i Kbh stadslaeligge

embedsmand foslashr tjenestemandsloven af 1919 betegn for visse hoslashjere tjenesteshymaelignd

emblem (gr eacutembleacutema det som saeligttes (egl kastes) ind) maeligrkei oldtiden anshybragt som dekoration paring drikkeskaringle m m I nutiden foreningsmaeligrker gradsshytegn osv

emboli (gr eacutembolos kile) blodprop embonpoint [a^borjpoaelig] (fr) fedme

fyldighed Emborg Jens Laursen (f 1876) da komshy

ponist 1939-47 statens sanginspektoslashr v skolevaeligsenet Har skrevet operaer kor-vaeligrker orgelmusik orkestervaeligrker sanshyge m v

embouchure [aiibuJyira] (fr af bouche mund) 1) mundstykket paring blaeligseinstrushymenter og 2) maringden hvorparing laeligberne saeligttes til dette mundstykke

embryo (lat-gr) kim foster embryogeni embryo- -j- -geni) laeligren

om fosterets tilbliven og udvikling embryologi (embryo- -imdashlogi) laeligren om

organismens udformning fra det foslashrste anlaeligg og indtil foslashdslen

embryonal hvad der hoslashrer fosterudshyviklingen til

embryonalorganer organer der optraeligshyder under fosterudviklingen men forshysvinder igen hos mennesket f eks blommesaeligkken og fosterurinblaeligren

embryotomi (embryo- -f -tomi) sjaeliglden forekommende foslashdselsoperation der tilshysigter soslashnderdeling af fosteret

emde ferskvandsfisk d s s rimte Emden ty havneby i V-Niedersachsen

(Oslashstfrisland) ved Dollart 35 000 indb (1939) Transithavn for Ruhrdistriktet skibsvaeligrfter fiskerihavn m v Ca 75 oslashdelagt i 2 Verdenskrig

Emden ty krydser (3560 t) som under 1 Verdenskrig aug-nov 1914 i ostind farvande opbragte 51 handels dampere og saelignkede to krigsskibe E saelignkedes 9 11

1914 En del af mandskabet undkom til Tyskl

Emdrup bydel i nordl Kbh Opr landsshyby indl 1901

Emdrupborg skolebygning i Emdrup Kbh opfoslashrt fra 1941 som ty skole Huser fra 1948 Danms Laeligrerhoslashjsk og Kbhs Forsoslashgssk

Emdrupplanen en i 1945 af Frit Danshymarks Laeligrergruppe og Socpaeligdag Forshyening udarbejdet forsoslashgsplan for en hel-hedsskole fra boslashrnehave til gymnasium Virkeliggoslashres delvis paring Emdrupborg

em er gen t evolution (lat emergere dukke op) udvikling hvorunder der pludselig opdukker noget nyt

emeritus (lat udtjent) afgaringet forhenshyvaeligrende

emersion (lat emergere dukke op) et himmellegemes udtraeligden af et andets skygge (eks en Jupiter-maringnes udtraeligden af Jupiter-skyggen)

Emerson [aeligmsrsn] Ralph Waldo (1803-82) arner forfatter og filosof Gjorde sig under indflydelse af Kants skr og venshyskab med Carlyle til talsmand for en demokratisk idealistisk livsanskuelse bekaeligmpede alt overfladisk i menneskets vaeligsen og lagde hovedvaeliggten paring sjaeliglen som det bevidste udtryk for ubevidstshyhedslivet i den guddommelige natur Hovedvaeligrker Nature (1836) Essays (1841 og 1844) The Conduct of Life (1860) Society and Solitude (1870) Poems (1876) (Portraeligt sp 1125)

-e mese (gr eacutemesis opkastning) opkastshyning

emetika (gr emetos opkastning) braeligk-midler stoffer der fremkalder opkastshyning

emetin (gr emetos opkastning) alkaloid et af de virksomme stoffer i braeligkrod

emfase (gr emfainein vise) i retorikken betegn for koncentreret kraft i udtrykshyket f eks gnm underforstaringelse (raquohan var en mandlaquo) el gnm udraringb sposlashrgsshymaringl afbrydelser gentagelser m m Emfatisk virkning kan ogsaring narings ved blot betoning

emfysem (gr emfysaringn opblaeligse) tilstand hvorved luft er traeligngt ind i organismens bindevaeligv navnlig den tilstand hvorved lungerne er forstoslashrrede ved udvidelse af de enkelte lungeblaeligrer det saringk lunge-e Hertil er grunden hyppigst den at lungeshyvaeligvet har mistet sin elasticitet og ikke formaringr at traeligkke sig saring fuldstaeligndig samshymen som forhen

emigrant (fr af lat emigrare udvandre) udvandrer

emigrantlitteratur digtning skabt i landflygtighed Georg Brandes forelaeligsshyninger over e i 1871 omhandlede isaeligr fr forf som Chateaubriand og Madame de Staeacutel hos hvem reaktionaeligre stroslashmninger er blandet med revolutionaeligre Inden for rus s lit t hist er begrebet e ikke blevet fastslaringet skoslashnt adskillig russ litt er frembragt i landflygtighed baringde foslashr og nu Ved ty e forstarings umiddelbart den hoslashjst brogede litt som efter 1933 blev skabt af landflygtige ty forf som Thomas Mann Lion Feuchtwanger Alfred Doblin Stefan Zweig Bert Brecht Ernst Toller Erich Maria Remarque Irmgard Keun o m a

emigrere (fr af lat) udvandre Eacutemile [emil] beroslashmt paeligdagogisk roman

af Jean-Jacques Rousseau (1762 da 1796-99 1897)

Emilia (efter d rom landevej via AEligmilia) nordital landsdel omfattende De Tos-canske Appenniners nordskraringning og den sydoslashstl del af Posletten 22 120 km2 3 488 000 indb (1947)

Emiliekilde kilde med mindesmaeligrke for Emilie Schimmelmann f Rantzau ved Strandvejen S f Klampenborg

Emin Mehmet (f 1869) tyrk digter Forf af talr nat digte i folkeligt sprog

eminence [-naelignss] (fr) titel for kardishynalerne

eminent (lat eminere rage frem) fremshyragende udmaeligrket overordentlig

Eminescu Mihail (1850-89) rum digshyter regnes for Rums nationaldigter har haft stor bet baringde ved sine digte og sine noveller blev sindssyg 1883

Emin Pascha [-Ja] (opr Eduard Schnit-zer) (1840-92) ty opdagelsesrejsende (mest i aeliggypt tjeneste) udforskede Nishylens oslashvre loslashb

emir (arab amir hoslashvding) stammefyrste emission (lat) udsendelse 1) oslashkon isaeligr

udstedelse af pengesedler obligationer aktier 2) fys udsendelse af partikler el straringling

emiss ionsbank bank som emitterer (udsteder) aktier el obligationer (evt sedler) spec den ty (kontinentale) bankshytype i naeligr forb m industrien

emissionskurs den kurs hvortil vaeligrdishypapirer udbydes til tegning (emitteres)

emissionsspektrum spektrum af lys der udsendes fra stofferne mods absorp-tionsspektrum

emissaeligr (af emittere) udsending emittere (lat) udsende saeligtte i omloslashb EMK fork for elektromotorisk Axaft emkappe aftraeligkskappe til samling og

bortledning af forbraeligndingsstoffer fra gasildsteder (gasapp)

Emma (1858-1934) holl dronning 1879-90 som Vilhelm 3s anden hustru 1890-98 regent for sin datter Vilhelmina

Emma (d 1052) datter af Rikard 1 af Normandiet 1002 g m Ethelred d Raringdshyvilde 1017 m Knud den Store moder til Edvard Bekenderen og Hardeknud

Emmaus [-a-us] by i naeligrheden af Jerushysalem bedst kendt fra fortaeligllingen om de to maelignds moslashde med Jesus paring vanshydringen til E (Luk 24 13 ff)

Emme to schw floder som udspringer i Berner Oberland Grosse E (80 km 1 biflod til Aare) Kleine E (58 km L til Reuss)

Emmen [aeligma] kommune i holl prov Drente naeligr ty graelignse 54 000 indb (1947) Stor toslashrveproduktion

Emmen tal [-tal] Alpedal i Berner Oberland Schw gennemstroslashmmet af Grosse Emme beroslashmt osteproduktion

emmer (lTriticum dixcoccum) dyrket art af hvede-slaeliggten med stakbaeligrende aks minder om toradet byg Stammer maringske fra Abessinien og anses for at vure den aeligldste dyrkede hvede-art Nu dyrkes den kun lidt

Emmerich [aeligmarix] ty by ved nedre Rhin naeligr holl graelignse 16000 indb (1939) flodhavn toldstation

emmetropi (gr eacutemmetros rigtig maringlt + bullopi) oslashjets normale brydningstilstand

Emmetsk ruptur (foslashrst beskrevet i 1875 af d arner kvindelaeligge Th Addis Emmet (1828-1919)) rift i ydre moder-mund

emneundervisning undervisningsform hvorved en raeligkke emner behandles alshysidigt Eks emnet raquojernlaquo belyses kern fys geol og hist e bruges i Danm isaeligr i eksamensfri mellemskole

emodi n et org stof med kraftigt afshyfoslashrende virkning findes i talr vegetabilshyske affoslashringsmidler rabarberrod (bl a i Rheum emodi hvoraf navnet) aloe sennes osv

e-mol toneart med grundtonen e og ^ for tonen f parallel toneart til G-dur

emollientia (lat emollire bloslashdgoslashre) bloslashdgoslashrende laeliggemidler salver el omslag

emollition (lat emollire bloslashdgoslashre) foraeliglshydet betegn for encefalomalaci

emolument (lat) fordel indtaeliggt isaeligr bi-indtaeliggt

Emond [emond] Martin (f 1895) sv maler repr for moderne skaringnsk maleri Freskodekorationer til Kemiska institushytionen i Lund (1939)

emotion (lat) sindsbevaeliggelse forholdsshyvis intensive usammensatte og kortvashyrige foslashlelsestilstande f eks vrede angst glaeligde sorg

emotionalisme (af emotion) psyk opshyfattelse der tillaeliggger foslashlelseslivet saeligrlig stor betydning

empati (gr en i -f paringthos lidelse) indfoslashshyling umiddelbar opfattelse af sjaeligleliv uden for sig selv

Empedokles fra Akragas (ca 490-430 f Kr) gr filosof Haeligvdede at alt bestaringr af 4 elementer jord vand luft ild som samles ved kaeligrlighed og adskilshyles ved had Antydede en biol udvikshylingslaeligre

1120 I I 2 I 1122

Empetrum

bullEmpetrum (gr en paring + petra klippe) revling

empire [a^piir] (fr) 1) hist kejserdoslashmshyme saeligrlig Napoleon ls og Napoleon 3s reg (1804-14 1852-70) 2) bogtryk skriftart inden for de lat skriftformer smalle bogstaver spinkle haringrstreger kraftige grundstreger med lige skraveshyringer 3) kunst d ss e-stil

empirebui lder [aeligmpaiabiida] (eng im-periebygger) betegn f de mil ledere og civile embedsmaelignd som ved deres arshybejde i oversoslashiske lande skabte det brit imperium

empire day [aeligmpaia daeligi] (eng imperie-dag) 24 maj brit festdag til aeligre f imshyperiet (dronning Victorias foslashdselsdag)

Empi re S ta te -Bui ld ing [aeligmpair staeligt bullbiidh] skyskraber i New York (1938) er med sine 102 etager (381 m) jordens hoslashjeste bygning (kontorer)

empire-s t i l (fr) nyklassicistisk stilart fra Napoleon ls tid efterligning af stilen i den rom kejsertid saeligrlig anv e i moslashshybel- og dekorationskunsten men har dog ogsaring gjort sig gaeligldende i arkitekturen I Danm er Chr 8s stil en udloslashber af e

empi r i (gr empeiros kyndig) erfaring -empi r iker den der bygger sin erkenshydelse paring erfaring betegn isaeligr brugt i med - Bl antikkens med sekter var en empirisk skole stiftet af Filinos fra Kos (250 f Kr) der tog afstand fra laeligrde teorier og kun byggede paring iagttagelser I middelalderen forstod man ved empirishykere de omrejsende operatoslashrer der arshybejdede rent haringndvaeligrksmaeligssigt paring raringt erfaringsgrundlag

empi r iok r i t i c i sme en af Avenarius fremsat filos teori if hvilken videnskashybens opgave er at sammenfatte og ordne iagttagelserne under anv af faeligrrest mushylige teorier og uden metafys antagelser

empi r i sk (gr) erfaringsmaeligssig empi r i sme (gr empeiria erfaring) den

opfattelse at a) erfaringen (iagttagelse spec sansning) er kriterium for en rigtig virkelighedserkendelse ogel b) virkelig-hedserkendelse begynder med erfaring

employere faTjploaje-] (fr) anvende beskaeligftige ansaeligtte employeacute [aiploa-bulljel fuldmaeliggtig skriver

em pore (ty) tribune el galleri paring hvaeliglshyvinger el fladt loft f eks over en kirkes sideskibe (m soslashjlearingbninger til midtskishybet) el foran en af dens gavlvaeliggge e helt af traelig = pulpitur

emptio (lat) koslashb emptio- vendit io koslashb og salg

empye m (gr en i + pyon pus) i reglen d ss empyema pleuraelig materieansamshyling i lungesaeligkken bruges undertiden ogsaring om materieansamlinger i andre af legemets hulheder

empyreum [-re-] (lat af gr eacutempyros braeligndende) ildhimlen Hos Ptolemaeligos fiks stjernesfaeligren i middelalderen anset for Guds bolig

empyreu ma t i ske olier [-rou-] (gr empyreuma gloslashd) ejendommeligt lugshytende tjaeligreolier fremkomne ved toslashr deshystillation af vegetabilske el animalske materialer de raring olier (pyroleum crudum) kan foraeligdles til rektificerede olier (pyroshyleum rectificatum) Herunder hoslashrer f eks dippels- og hjortetakolie birke- og eneshybaeligrtjaeligre osv

empyroman t i (gr eacutempyra braeligndoffer -f -manti) kunsten at tage varsler af braeligndofre

Ems [aeligras] holl Eems [ems] 441 km 1 ty flod fra Teutob urger wald gnm Dol-lart-Bugten udmunder i Nordsoslashen

E m s Bad [bat aeligms] el [-eims] ty kursted i Hessen ved Lahn ca 8000 indb Varme alka- ag -1^1 liske mineralkilder Ir i ~ ---jT^ Kendt af romerne | ^ Jr stadrettigh 1324 1 gt f j under Preussen 1 f 1866 AEliggt

Emscher [aeligmjar] ^k AElig 98 km 1 biflod til X JT Rhinen loslashber gnm ^^^^^^W Ruhromraringdet ik AElig

emscher-broslashnd ^ AElig [-far] (foslashrst anv i ^f EmscheromTAringdci) el Emscher-broslashnd

3Jgt

imhoff-tank (efter d ty ing I der forshybedrede konstr i 1906) indretning til rensning af spildevand bestaringende af en beholder hvori en del af spildevanshydets organiske bestanddele i loslashbet af et par timer synker fra et gennemstroslashm-ningsrum til et raringdnekammer hvor en anaeacuterob biol proces under udvikling af (metan) kloakgas nedbryder slammen til lugtfri goslashdningsslam

Emserdepechen telegram om en forshyhandling i Ems ml kong Vilhelm og den fr udsending Benedetti som Bismarck 13 7 1870 i aeligndret form lod garing videre til pressen Uden at indeholde direkte urigtigheder gav E indtryk af brud ml kongen og Benedetti Bismarck oslashnskede at provokere fr krigserklaeligring og naringede det men E har i saring hens naeligppe haft saring afg betydn som tidl antaget

emserpas t i l le r emsersa l t og emser -vand tilberedninger af mineralsalte med sammensaeligtning som Bad Ems vand

E m s - J a d e - k a n a l [jada] 70 km 1 ty kanal ml Emden og Wilhelmshaven ved Jade Bugt Anlagt 1880-87

Emskana l en holl Ems-Kanaal kanal i N-Holl ml Groningen og Delfzijl v Ems

Ems-Vechte -kana l [faeligxta] forbinder Ems med Vechte (21 km)

emte el emter jy form af ordet eventyr emter kaldes de ved taeligrskning af korn

frarensede grovere avner aksdele og fine straring som garingr ignm emtesoldet Sammenshysaeligtning og fodervaeligrdi omtrent som halm

emu (Dromaeus novaeholHandiae) austr

struds graringbrun noslashgne halssider steppe-fugl lever af baeligr

emul ge re (lat udmalke goslashre maeliglkeshyagtig) danne en emulsion af en vaeligdske i en anden

emul s i n (lat emulgere udmalke) enzymshykompleks der bl a forekommer i bitre mandler og spalter glukosidet amygdalin til glukose benzaldehyd og cyanbrinte

emuls ion (lat emulgere udmalke) blanshyding af to vaeligdsker der er uoploslashselige i hinanden i den forstand at den ene vaeligdske findes finfordelt i smaring kugler i den anden uden at disse loslashber sammen og e skiller Den vaeligdske der findes i finfordelt tilstand kaldes det emulgerede stof medens den anden kaldes emulge-ringsmidlet Af to vaeligdsker kan saringledes dannes to forsk e idet de hver for sig kan optraeligde baringde som emulgeret stof og som emulgeringsmiddel Maeliglk er en e af fedt i vand smoslashr en e af vand i fedt Ved fremst af kunstige e anv ofte emulgashytorer d v s stoffer der virker fremshymende paring emulgeringen ved margarine-fremst f eks lecitin i andre tilfaeliglde kasein aeligggehvide og -blomme pektin saeligber el andre hoslashjmolekylaeligre stoffer Emulgering foretages i alm ved at de to vaeligdsker blandes inderligt f eks ved kraftig rystning men i reglen benyttes piskemaskiner el saringk kolloidmoslashller osv evt med paringfoslashlgende homogenisering d v s overrivning af de store fedtdraringber til mindre e kan ogsaring dannes ved hurtig vibration (ultralydboslashlger) Vand-i-fedt-e kan bl a fremstilles ved kaeligrning Forshyuden de omtalte e skal naeligvnes floslashde og kunstfloslashde (ermol) iscreme mayonnaise levertran- ricinusolie- og paraffinolie-e

encellerust

R W Emerson Carl Enckell

e-farver impraeliggnerings-e (for vandtaeligt el kroslashlfrit stof og papir) vej-e (af asfalt el tjaeligre) bonemidler kosmetiske creshymer Ogsaring i fysiologien f eks ved fedtshystofoptagelsen (resorptionen) i tarmen spiller e en stor rolle

emuls ion fotografisk bestaringr af meget smaring bromsoslashlv- el klorbromsoslashlvkorn op-slemmet i en vand- gelatine- el alkohol-kollodium-aeligteroploslashsning i hvilken der desuden findes oploslashst egnede sensibilisa-

torer e spredes i et tyndt lag paring den fot plade el film og ved emulgeringsniidlets fordampning dannes den toslashrre lysfoslashlshysomme hinde der ogsaring betegnes som en e (skoslashnt dette burde forbeholdes den flydende emulsion) e er fast ved normal temp men smelter allerede ved ca 50deg C

emuls ionsfarver er i reglen olie-i-vand-emulsioner af toslashrrende olier evt tilsat natur- el kunstharpikser I vandet er opshyloslashst kasein lim el lign i emulsionen indrives farver (pigmenter) Ved opstroslashg paring en vaeligg danner olien efter indtoslashrring et sammenhaeligngende lag der taringler afshyvaskning e har bl a vaeligret anv for at spare paring olien (under krigen)

Emund Gamle sv konge ca 1050-60 soslashn af Olov Skotkonung i strid med Bre-merkirken

enal la ge (gr ombytning) gramm beshynyttelse i st for et ventet ord af et anshydet ord af samme stamme f eks visdomshymen raringber i oslashrkenen i st f de vise

enant io morfe (gr enantios modsat -[-morfeacute form) krystaller uden symmetrishyplanen De findes i raquohoslashjrelaquo og raquovenstrelaquo krystaller der er hinandens spejlbillede

Enare t r a sk [-trask] sv for Inari Fini en avan t [anava] (fr) fremad enbasisk en syre der har basiciteten 1 en bloc [aijblok] (fr) under eet enbo bot d s s sambo en cabochon [aring kabaJa] (fr (argot)

caboche hoved) aeligdelsten slebet med hvaeliglvet forside kaldes tildannet e

encefa l i t is [-se-] (gr enkefalos hjerne + -itis) hjernebetaeligndelse

encefa l i t is l e tha rg ica (gr leacutethargia sovesyge) populaeligrt kaldet australsk soveshysyge hjernebetaeligndelse (som foslashlge af virusinfektion) ved hvilken dagsoslashvn og skelen er fremtraeligdende symptomer

encefalocele [-se-] (gr enkefalos hjerne + kele svulst) hjernebrok medfoslashdt deshyfekt i kranievaeligggen hvorigennem dele af hjernen og dens hinder poser sig frem saeligdv dog daeligkket af hud

encefalogra f i (gr enkefalos hjerne bull+bull -grafi) undersoslashgelsesmetode hvorved der (gnm indstik i ryg el nakke) blaeligses luft ind i det rum der omgiver rygmarven og staringr i forb med hjernens hulheder hvis man derefter roslashntgenundersoslashger hoveshydet kan man ofte paringvise og lokalisere en svulst i hjernen

encefa lomala c i (gr enkefalos hjerne -j-malacia bloslashdhed) hjernebloslashdhed henshyfald af hjernevaeligvet s flg af kartillukning

encefalopati (gr enkefalos hjerne -r -pati) hjernelidelse i alm

enceinte [aVsaeligTta] (fr egl hegnet rum) lang faeligstningsvold med grav

encel lerust (Uromyces) slaeliggt af rustshysvampe med brune tykvaeligggede stilshykede hvilesporer (teleut os porer) som er eenrummede og som danner moslashrkeshybrune el sortagtige pletter paring forsk planter (bl a aeligrter og foderroer) Mange e-arter er tillige i besiddelse af andre sporestadier pyknider rustskaringle (aeligci-dier) og sommersporer (uredosporer) som enten optraeligder paring den samme

1123 1124 1125

enchytraeliger

planteart (vaeligrtstro) el udvikles paring forsk (vaeligrtskiftende) Som eks paring vaeligrtstro naeligvnes den oslashkon vigtige bederust (U betaelig) der foraringrsager skade paring sukker-og foderroer Af vaeligrtskiftende naeligvnes aeligrteshyrust (U pisi) hvis aeligcidier udvikles paring cypres -vortemaeliglk mens de oslashvrige sporeshyformer optraeligder paring aeligrteplanter

enchytraeliger [aelig^jky-] ganske smaring hvidshylige med regnormen beslaeliggtede orme anv som foder til akvariefisk

Encina [aelign^ina] Juan del (ca 1469-1529) sp digter har forf en del dram smaringstykker isaeligr rel smaringstykker (eacuteglo-gas) undertiden kaldet raquodet sp dramas faderlaquo

Enckel l Carl (f 1876) fi politiker Russ officer til 1899 industrimand arbejdsshygiverleder udenrigsmin 1918-19 geshysandt i Paris 1919-27 Deltog i forhandl i Moskva marts 1944 fi udenrigsmin siden aug 1944 underskrev varingbenstilshystand 19 9 1944 deltog i Paris-konfeshyrencen 1947 (Portraeligt sp 1125)

Enckell Magnus (1870-1925) fi maler tilhoslashrte 1890ernes stilsoslashgende retning Dekorationer i univbibl Helsinki

Enckell Olof (f 1900) fi forfatter og kritiker Har udg fi psyk romaner med motiver fra Karelen

Enckell Rabbe (f 1901) fi forfatter og maler Tilhoslashrte tidl den ekspressionistishyske gruppe omkr E Sodergran under indtryk af moderne fi litt overgaringet til spekulativ digter Har udg fi digt saml og prosavaeligrker

enclosure [inklou3a] (eng indhegning) i Engis hist indhegning af frit henligshygende el faeliglles ejet jord som ved e kom i privat besiddelse hvorved de smaring landshybrug omtrent udryddedes i Engl e foreshykom isaeligr i to perioder i Tudor-tiden (15-16 aringrh) da arealer frigjordes til faringreavl (klaeligdeindustri) og i 18 aringrh navnlig fra Georg 3s tid da forudsaeligtningen var den voksende befolkn og den begyndende industrialisme og formaringlet at skaffe kornarealer til selvforsyning og eksport (1740-88 nedlagdes ca 50 000 brug)

encyklika [-sy-] (lat af gr enkyklikos rundskrivelse) pavelig erklaeligring vedr aktuelle sposlashrgsmaringl Kendte e er Leo 13s raquoRerum novarumlaquo (om arbejdersposlashrgsshymaringlet 1891) og Pius 1 ls raquoMit brennender Sorgelaquo (om kirken i Tyskl og nazismen 1937)

encyklopaeligdi [-sy-] (gr enkyklios kreds-formet + paideia undervisning) et vaeligrk hvori samtlige grene af menneskelig vishyden el et fags samtlige discipliner fremshystilles i saeligrskilte artikler Stoffets ordning kan vaeligre systematisk (saringledes i oldtid og middelalder) el alfabetisk - AEligldste beshyvarede e er Plinius d aelig-s raquoHistoria Naturalislaquo (omkr 70 e Kr) som i 2493 kapitler behandler ca 20 000 natur-vidensk emner Middelalderens stoslashrste e var raquobibliotheca mundilaquo 1-10 (1469-73) af dominikanermunken Vincenz fra Beauvais (d 1264) I 17 aringrh traelignger de alfabetisk ordnede e igennem beroslashmt er isaeligr Bayles raquoDictionnairelaquo 1-2(1695-97) om hist og filos emner Skelsaeligttende kulturhist bet fik udgivelsen af den fr raquoEncyclopeacutedie ou Dictionnaire raisonneacute des scienceslaquo 1-35 (1751-80) under red af Diderot og dAlembert med talr af tidens fremragende forf og laeligrde som medarb Dette vaeligrks principper blev i hovedsagen gennemfoslashrt i alle nyere e saringledes i den eng raquoEncyclopaeligdia Britan-nicalaquo 1-3 (1768-71 14 udg 24 bd 1929) der har opretholdt de store alshymene artikler medens flertallet af moshyderne e med forbillede i Brockhaus ty raquoConversations-Lexiconlaquo (1796-1811 15 udg raquoDer Grosse Brockhauslaquo 21 bd 1928-35) fordeler oplysningerne over ft spec stikord og samtidig i rig udstraeligkshyning illustrerer artiklerne en aeligndring der svarer til det gnm 19 aringrh stigende behov for populaeligr oplysning Til denne type hoslashrer den stoslashrste da e raquoSalmon-sens Konversations Leksikonlaquo 1-19 (1893-1911 2 udg 26 bd 1915-30)

encyklopaeligdisterne [-sy-] medarbejshyderne ved den fr encyklopaeligdi (1751-80) bl a Montesquieu Voltaire og Rousseau

Ifo

endarteriitis endo- + gr arteacuteria pulsaringre + itis) betaeligndelse af pulsaringrernes indershyste hinde

ende soslashv stk tov spinde en e fortaeliglle en soslashmandshist

Endelave [aeligna-] da oslash ud for Horsens Fjord 132 km2 510 indb (1945)

endemi (gr en i + demos folk) endemisk sygdom sygdom der til forskel fra epishydemi holder sig til afgraelignsede egne

endemoraeligne el randmoraeligne den ved enden af en gletscher aflejrede moraeligne

Enderby Land [aeligndabi] kyststraeligkning af Oslashstantarktis ved sy dl polarkreds ml 45deg og 50deg oslash I

en deacutetail faTjd3taj] (fr) i det enkelte i det smaring i mindre partier

endetarm (rectum) de nederste 20 cm af tyktarmen

endetarmsbetaeligndelse (proctitis) katarr i endetarmen ofte i forb m betaeligndelse af hele tyktarmen

endetraelig den traeligfiade som fremkommer naringr man overskaeligrer traelig vinkelret paring laeligngderetningen e er saeligrdeles modshystandsdygtigt mod stoslashd og slag

endevende soslashv vende op og ned paring noget der er slidt f eks taljeloslashber fald el lign

Endicott Mountains [aeligndika maun-tnz] 2 km h bjergkaeligde i Alaska N f Yukonbaeligkkenet

endivie (Cichorium endivia) kurvplanshyte af slaeliggten cikorie dyrkes som koslashkkenshyplante i fl former Spises som salat

endo- (gr eacutendon inde indvendig) indre indre-

endocarditis (endocardium + -itis) beshytaeligndelse af endocardiet oftest lokaliseret til hjerteklapperne

endocardium (endo- -f gr kardia hjerte) den tynde hinde som beklaeligder hjertets hulrum

endodermis (endo- + gr derma hud) i bot betegn for et indre enkelt cellelag i rod- el staeligngelbarken

endoflebitis (endo- + gr fleacuteps aringre) beshytaeligndelse af blodaringrernes inderste hinde

endoga mi (endo- + -garni) indgifte forshybud mod aeliggteskab og mod koslashnslig omshygang ml individer af forsk sociale grupshyper f eks af forsk racer (f eks nazistershynes forbud i Tyskl mod aeliggteskab og koslashnslig omgang ml raquoarierlaquo og joslashder) el af hoslashjere og lavere kaster

endoge n (endo- + -gen 2) som vokser (frembringes) indefra - GeoL betegn for de kraeligfter der virker fra jordens inshydre (bruddannelse bjergkaeligdedannelse magmafremtraeligngen o a) - I bot et organ der anlaeliggges af de indre cellelag f eks sideroslashdder

En doios (gr Endoios) (6 aringrh f Kr) gr billedhugger Virksom i Athen paring Peloshyponnes og i gr Lilleasien Hans signatur forekommer 3 gange i Athen og han tilshylaeliggges desuden en siddende marmorfigur af Athene paring Akropolis Hans kunst var hoslashjt vaeligrdsat af eftertiden

endokrinologi (endo- + krinein afsonshydre) laeligren om de endokrine kirtler og hormonerne

endokrine kirtler (endo- + krinein afshysondre) kirtler der danner stoffer (horshymoner) som garingr direkte over i blodet Mangler udfoslashrselsgang

endometritis (endo- + metritis) betaelignshydelse af livmoderslimhinden

endometrium (endo- + gr metra livshymoder) livmoderens slimhinde

endoparasit (endo- + parasit) snylter som lever i det indre af vaeligrtsorganismen

endoplasma (endo- + plasma) en celles indre flydende og altid i bevaeliggelse vaeligshyrende plasma Ved at garing over i gel-tilshystand menes det udenom liggende ekto-plasma at blive dannet

Endor arab Indur hebr Endaringr landsby S f bjerget Tabor i Palaeligstina If 1 Sam 28 soslashgte Saul her en doslashdemanerske

endoskop (endo- 4- -skop) samlebetegn for optiske roslashrformede instrumenter forshysynet med lyskilde til indvendig undershysoslashgelse af legemets hulheder f eks cystoskop til urinblaeligren rectoskop til endetarmen gastroskop til mavesaeligkken

endosperm (endo-+gT sperma saeligd) froslashshyhvide

energi

endossement [aTjdDsamai] (fr) overshydragelse af veksel check el a vaeligrdipapir ved at overdrageren (endossenten) paring dokumentets bagside (lat in dorso) anshybringer sin navnetegning (blanko-e) evt desuden navnet paring den papiret overdrashyges til (endossa ta ren fuldstaeligndigt e) Fuldmagts- el prokura-e bemyndiger kun til indkassering

endossere [a^dosera] (fr) forsyne m endossement

endoterm (endo- + term) kern proces som foregaringr under varmeoptagelse mods eks o term

endotheI (endo---gr theacuteleacute brystvorte) 1) cellelag som danner den indv beklaeligdshyning af blodkar og lymfekar 2) enkeltshylaget epithel

endotrof (endo- + -trof) som faringr naeligring indefra

endozoisk [-so-] (endo- + gr zoon leshyvende vaeligsen) betegnes en indvendig snylter en endoparasit

Endymion (gr Eacutendymion) i gr rel en guddommelig yngling maringnegudinden Selenes elskede Hver nat stiger hun ned og besoslashger ham paring bjerget Latmos hvor han hviler i evig soslashvn udoslashdelighed og evig ungdom gaver han oslashnskede sig af Zeus

ene (Juniperus) slaeliggt af cypresfam buske el traeliger karakteriseret ved at kogleskaeligllene ved mod- Jjaringk rffr ningen bliver koslashdfulde og ^Sg^ vokser sammen til et oftest gtEft faringfroslashet baeligr en baeligrkogle (ene- ^$(8^^ baeligr) Blade naringle- el skaeliglfor- l^Hn mede Saeligrbo 60 arter I Danm ^rleJ kun alm e (J communis) Qjp^ busk med 3 i krans stillede naringle Hanblomster og baeligrkogler i bladshyhjoslashrnerne Alm vildtvoksende paring sandeshyde skovbevoksede bakker i heder og moser isaeligr Jyll N-Sjaeligll Bornholm og Moslashns Klint Baeligrkoglerne af de mellem-og S-eur arter anv til fabrikation af eneshybaeligrolie Fl arter e leverer vaeligrdifuldt traelig saringledes blyantstraeliget (J virginiana) fra N-Amer der giver ved til blyanter I haver er fl arter prydplanter

eneboer da betegn for anakoret Enebaeligrodde halvoslash ved indloslashbet til

Odense Fjord fyr enebaeligrolie en aeligterisk olie der farings ved

vanddampdestillation af enebaeligr Den friske e lugter som terpentinolie og har bitter eftersmag er tyndflydende men taber sig og bliver harsk og harpiksagtig saeligrlig under luftens indflydelse Benytshytes i likoslashrer genever og gin Enebaeligr-traeligolie er mindre vaeligrdifuld Enebaeligrshyud t raeligk anvendes som smagsstof til oslashl lakrids og i marinader

enebaeligrt jaeligreolie (pyroleum juniperi) farings ved toslashrdestillation af veddet af Juniperus oxycedrus L og anvendes saeligrlig i salver mod hudlidelser f eks eksem

en effet [AElignaeligfaelig] (fr) virkelig i virkeligshyheden faktisk

Enehoslashje da oslash i Nakskov Fjord 99 ha 9 indb (1945)

enemaeligrke i jordfaeligllesskabets tid et omshyraringde uden for faeligllesskabet som ejeren havde fri raringdighed over

energeia (gr) hos Aristoteles en tings virkelighed el det som omformer den fra mulighed til virkelighed

energetik (gr eneacutergeia energi) filos den laeligre at energi er den fundamentale realishytet

energi (gr eneacutergeia virkekraft) er arshybejdsevne og kendes i formerne mek e varme-e elektr e kern e og straringlings-e Mekanisk e der maringles i enheden kgm el erg kan enten vaeligre potentiel e el kinetisk e Potentiel e indehaves af et legeme der er paringvirket af kraeligfter som kan udfoslashre et arbejde f eks en sten der er haeligvet over jordoverfladen den er lig med produktet af stenens vaeliggt og den haeligvede hoslashjde Kinetisk e indehaves af et legeme i bevaeliggelse den maringles ved det halve produkt af legemets masse og kvashydratet paring dets hastighed Varme-e beshystaringr ifoslashlge den kinetiske teori af uordnet kinetisk e af stoffets molekyler den maringshyles i den saeligrlige enhed kalorie E lek t r e findes hos en elektr stroslashm og er lig med

1126 1127 1128

energiniveau

produktet af stroslashmstyrke spaelignding og tid Enheder er joule el watttimer Kemisk e er en art potentiel e af atoshymerne i kern forbindelser som forvandshyles til varme-e ved kern omsaeligtninger Kern e maringles som regel i kalorier S t raring l ings-e medfoslashres af elektromagneshytiske boslashlger f eks lysboslashlger og er en vigtig e-form fordi stoslashrstedelen af den e der anv her paring jorden stammer fra straringshylings-e fra Solen

energiniveau betegn for energien af atomernes stationaeligre tilstande

energisk (gr eneacutergeia virksomhed) handlekraftig med stor arbejdsevne

energisaeligtningen siger at energi ikke kan forsvinde og ikke opstaring af intet saring at den samlede energimaeligngde i verden er konstant e er fremsat 1842 af J R Mayer paring grundlag af iagttagelser over energiens forvandling fra en form til en anden og efter erkendelsen af varmen som energiform Ved energiomdannelser gaeliglder bestemte omsaeligtningstal f eks varmens mek og elektr aeligkvivalent 1 cal = 0427 kgm = 4186 joule e har spillet en afgoslashrende rolle som en af fysikshykens vigtigste grundsaeligtninger men har ifl den nyeste udvikling maringttet udvides til ogsaring at omfatte kemiens grundlov om stoffets konstans saringledes at summen af energi og stof i verden er konstant Relativitetsteorien gjorde det nemlig sandsynligt at stof kan omdannes til energi og omv hvilket direkte er konshystateret ved atomkerneomdannelser der ledsages af stor energiudvikling Omsaeligtshyningstallet herfor er at 1 g stof er aeligkvivashylent med 2 x 10 cal el 085 x 1018

kgm

enervere (lat) svaeligkke udmatte Ene voldsar ver egeringsakten dokushy

ment hvorved Frederik 3 af Danm fik overdraget arverettighed til riget og eneshyvaeligldig regeringsmagt det sidste overshyskred forudsaeligtningerne fra staeligndermoslashshydet 1660 der dog selv ikke havde kunnet udforme en ny statsordning E rundsendshytes til godkendelse i riget 1661 og moslashdte ingen modstand

enevaeliglde styreform hvor al magt forshymelt el i praksis er samlet hos statsovershyhovedet Normal styreform i oldtidens orientalske riger sejrede fra beg af vor tidsregn i romerriget blev atter fremshyherskende 16-18 aringrh i de eur lande undt Engl Holl og Sv Efter den fr revolution sejrede krav om fri forfatn i de fleste lande i 19 aringrh Danm havde e fra 1660-61 (udformet i kongeloven 1665) indtil 1848

en face [dfas] (fr i ansigtet) forfra lige overfor

en famille [laquofamij] (fr) i familiekredshysen hjemme

enfant terrible [dfotaeligriblj (fr skraeligkshykeligt barn) aringbenmundet person smershytensbarn

Enfield [aelignfild] nordl forstad til Lonshydon 111 000 indb (1948)

enfilere [av-] (fr enfiler bestyrge) langshyskyde (fra siden)

enfin [dfaeligj (fr) endelig kort sagt nu vel enfleurage [a7jfloslashraj3] (fr enfteurer give

blomsterduft) metode til udvinding af aeligteriske olier af blomster hvorved disse i 1-3 doslashgn anbringes ml med et egnet fedtlag besmurte glasplader i rammer der opstables i fl lag og slutter lufttaeligt til hinanden denne operation gentages adsk gange med nye blomsterlag hvorefter fedtstoffet afskrabes og forhandles som blomsterpomade hvoraf en raquoextraitlaquo af den aeligteriske olie kan udvindes ved eksshytraktion med alkohol

en for alle og alle for en d s s solidashyrisk

eng lavtliggende graeligsbevokset areal som navnlig findes ved kystegne soslasher og aringer

Eng [aeligv] Helga (f 1875) no paeligdagog og psykolog Mest kendt for sine studier af boslashrnetegninger

Engadin [aeligi7gadin](raeligtorom Engiadina) 91 km 1 alpedai i Graubiinden omkr Inns oslashvre loslashb Navnlig Oslashvre E ml Bernina- og Albula-Alperne er en soslashgt turistegn (St Moritz m fl)

engagere [aigafJe-3 (fr engage pant-

3 9

saeligtte) ansaeligtte byde op bringe i forshybindelse engagement [a^gajsmaf] ansaeligttelse forpligtelse overenskomst

Engageringskontoret for Handel og Industri Foreningen stiftet 1913 under medvirkn af en raeligkke erhvervs-og funktionaeligrorganisationer E-s opgave er isaeligr at formidle funktionaeligrstillinger i private erhvervsvirksomheder desuden foranstalter det kursus driver konsulentshyvirksomhed osv vedr personalesposlashrgsshymaringl E har ca 13 000 medl bestaringende af saringvel principaler som funktionaeligrer

engangsskat betegn for skat der udshyredes en gang for alle saeligdv i forh t formuens stoslashrr e gennemfoslashrtes efter 2 Verdenskrig i en raeligkke lande Den da e i h t lov af 12 7 1946 bestod af en formuestignafgift paringlignet i forh t formuens stign under krigen og et sta-biliseringslaringn (tvangslaringn) paringlignet i forh t formuens stoslashrrelse ult 1945 der i steshydet kunne svares som en afg paring halvshydelen af laringnets beloslashb Provenuet var ca 900 mill kr hvoraf 350 mill kr stabili-seringslaringn og resten formues tig ningsaf-gift samt formueafgift tii afloslashsning af stabiliseringslaringn

en garcon [oslashgarsa] (fr) som ungkarl en garde [agard] (fr) paring sin post Faeliggte-

kommando hvorved deltagerne stiller sig an til kamp

Engberg [-baeligrj] Arthur (1888-1944) sv socdem Red af raquoSocialdemokratenlaquo 1924-32 og 1936 ecklesiastikmin 1932-36 1936-39Medl af 2 kammer 1917-39 1 kammer 1940-44 landshovding efter 1940

Engberg Gunner (f 1882) da praeligst Olfert Ricards efterfoslashlger i KFUM-arbej-det formand 1935-43 kendt taler og opbyggelsesforf praeligst ved fl kbh-ske kirker 1944-48 praeligst paring Strynoslash

Engberg Harald (f 1910) da kritiker Knyttet til raquoPolitikenlaquo fra 1945 Bl a skrevet A W Sandberg og hans Film (1944) og Nordahl Grieg og Tidens Drama (1946)

engblomme ^Trollius) slaeliggt af ranun-kelfam urter med dybt s^ haringnddelte blade Blom- CD k jjy ster med store gule (sjaeligl- -^eacuteampni den hvide) baeliggerblade og Aringj^r mange smalle kronblade poundsectsect$OslashS pound^raquo med honninggrube 12 jf^Jg^^3^ttT arter I Danm alm e In J ^ E L ^ (T europaeligus) hist og her J r J w ^ paring enge laquo

engbrystighed et kronisk feberfrit uhelbredeligt aringndebesvaeligr hos heste e er ikke i sig selv nogen sygdom men et symptom Den paringg hest er lidende af en brugs- og vaeligrdiforringende fejl der hoslashshyrer til de saringk raquoskjultelaquo fejl i den vet retsmedicin

engel (gr dngelos budbringer) himmelske vaeligsener der i haeligrskarer omgiver Gud opr forestill fra israel rel og parsismen

bullEngel Ernst (1821-96) ty statistiker Ophavsmand til den inden for forbrugs-statistikken bekendte Engels lov hvorshyefter den del af en families indtaeliggt der anv til levnedsmidler aftager med stishygende velstand Loven har senere i geneshyraliseret form faringet betydning ved den stat bestemmelse af eftersposlashrgselskurshyvers form

bullEngel Karl Ludvig (1778-1840) tyfoslashdt fi arkitekt Universitetsbiblioteket Senats-bygningen og Raringdhuset i Helsinki m m

Engel [ W - ] Walter (f 1879) da metallurg 1907-17 dir for AS Nordiske Kabel- og Traringdfabrikers traringdvaeligrk i Middelfart 1938 prof i metallaeligre ved Polyteknisk Laeligreanstalt

Engelberg schw kursted i Oberwalden Benediktinerkloster (gri 1120) med klo-sterskole 250C indb

Engelborg ruiner paring Slotoslash i sejlloslashbet til Nakskov opr befaeligstet flaringdevaeligrft og -havn anlagt af kong Hans 1510 raquoSmaringshylandene til beskaeligrmelselaquo Faeligstningen foraeligldet omkr 1550 vaeligrftet endnu i brug under Chr 4 Udgraves for tiden (1948)

Engelbrechtsdatter [-braeligkt-] Doroshythea (1634-1716) no forfatterinde Skrev salmer i tidens smag ejendommelige v

Engelsborg

Friedrich Engels Anker Engelund

deres subjektive praeligg Sjaeliglens Sang-Offer (1677)

Engelbrekt Engelbrektsson (d 1436) sv vaeligbner der 1434 rejste dalkarlene mod fogeden Josse Eriksson fik de da fogeder fordrevet og 1435 i Arboga valgtes til Svs hoslashvedsmand hvorefter Erik af Pommern efter forgaeligves forlig s forh and-linger afsattes 1436 og Karl Knutsson valgtes til hoslashvedsmand i E-s sted E draeligbtes snart efter

Engelbrektskyrkan [-xyrkan] i Sthlm opf 1904-14 af Lars Israel Wahlman (f 1870) i nat praeligget jugendstil med bizarre detailler

Engelbreth-Holm Julius da patolog (f 1904) 1941 prof i patol anat ved Kbhs Univ Har isaeligr arbejdet med blod-sygd kraeligft og eksperimentalpat ol emner

Engelhardt Vaelign-] Conrad (1825-81) da arkaeligolog hvis fortjeneste er udgravningen og publiceringen af jernalderens store mosefund

Engelhardt [aeligr-] Knud Valdemar (18S2-1931) da arkitekt og grafiker som har haft stor betydn for udformning af brugsgenstande skilte og tryksager

Engelholm hovedgaringrd NV f Praeligstoslash oprettet 1774 af jord fra Vordingborg ryttergods Fra 1830 i slaeliggten Wolff (-Sneedorff)s eje Bygn fra 1785 fredet i kl B

Engell Birgit (f 1883) da sangerinde sopran 1912-20 i Tyskl 1920-32 ved Det kgl Teater Kbh

Engels by i RSFSR Sovj ved Volga over for Saratov Til 1941 hovedstad i den ophaeligvede Volgatyske rep 73 000 indb (1939) Jernbanebro over Volga flodhavn Industri

Engels Friedrich (1820-95) ty socialist s m KMarx grundlaeliggger af marxismen tilbragte det meste af sit liv i Engl delshytog ligesom Marx i den revolut bevaeligshygelse i Tyskl 1848-49 emigrerede dershyefter til Engl hvor han 1850-69 var ansat i faderens bomuldsspinderi i Manshychester fra 1870 bosat i London Stoslashtshytede ofte vennen Marx oslashkon og skrev s m Marx raquoManifest der kommunisti-schen Parteilaquo (1848) og forsk skr til belysning af den marxistiske teori isaeligr Herrn Eugen Duhrings Umwaringlzung der Wissenschaft (oftest Anti-Duhring) (1878) og Der Ursprung der Familie des Privat-eigentums und des Staates (1884 da Fashymiliens Privatejendommens og Statens Opshyrindelse 1948) udg 2 og 3 bd af Marx Das Kapital (Portraeligt)

Engelsborg ital Castel Sant Angelo faeligstning i Rom opr kejser Hadrians

gravmaeligle opfoslashrt 132-139 e Kr Siden goternes belejring 537 anv som faeligstshyning Opkaldt efter nu nedrevet kapel f aeligrkeenglen Michael

1129 1130 1131

Engelsholm m engelsk sprog

E n g e l s h o l m tidl hovedgaringrd V f Vejle bl a i slaeliggterne Rosenkrantz Brahe

de Lichtenberg og Lindes eje Uds tykshyket efter 1931 Hovedbygn fra 1592-93 fredet i kl A Nu hoslashjskole

e n g e l s k b l aring t d s s berlinerblaringt parisershyblaringt osv

e n g e l s k b r o d e r i huller af forsk stoslashrrelse og form sammensat i moslashnstre dog ofte i forb m fr broderi Yndet fra ca 1830 til 1900 al t id udfoslashrt paring laeligrred

e n g e l s k d a n s d s s anglaise e n g e l s k e f r oslash k e n e r (da- ^ ^

m e r ) k a t nonneorden lt elsectamp med opdragelse som for- -SsET maringlst if tet 1609 Ets ide- ggfoslash F s tykke ti l jesuit terne ^samp

e n g e l s k g r aelig s (Armeria 1 maxritima) ar t af hinde- f I baeliggerfam U r t med I j rosetstillede smalt linie- I j formede blade og rosen- i i l K roslashde blomster samlet i A u V j l AElig Y et hoved i spidsen af en H^ftjMflf bladloslashs staeligngel Alm i v S i P l w Danm paring s t randenge og Engelskgraeligs sandbakker naeligr s t rand

e n g e l s k h a v e s t i l landskabelig have-

Engelsk havestil Fredensborg slotspark set fra slotstrappen

form (tilstraeligber efterligning af na turen) afloslashste fra 1730erne den fr havestil

e n g e l s k h o r n t raeligblaeligseinstrument af obo-familien men i dybere leje (e-c) end oboen

Engelsk horn

e n g e l s k h aelig f t e p l a s t e r selvklaeligbende taft haeligftepias ter

e n g e l s k k u n s t e r som hele det eng liv praeligget af landets insulaeligre beliggenhed Den eng kuns t har stadig modtage t imshypulser fra det eur fastland men har dog udviklet sig i en kendelig distance fra fast landets kuns t Ti t ses en holden-fast ved retninger som fast landet havde opshygivet for laelignge siden paring den anden side brod ogsaring overraskende nye s t roslashmninger igennem Fra den tidl middelalder findes fremragende miniaturemaleri fra 5 aringrh bogminiaturer malet af eng munke Denne kuns t oplevede 200 aringr senere en blomstring og dens niveau holdt sig indtil 1400 - I renaeligssancen domineshyredes malerkunsten af Holbein og i bashyrokken af van Dyck som begge virkede i Engl D e t var Holbein der inspirerede den gnm 300 aringr meget afholdte miniatureshypor t raelig tkuns t D e n foslashrste geniale eng-foslashdte maler var William Hogar th s tor som por t raeligtmaler og som satir isk genreshymaler En generat ion senere ops taring r med Reynolds Gainsborough og R a e b u r n den fascinerende s ocie ty-por t raeligt kuns t hvis elegante p rodukte r mangfoldiggjordes ved til dels farvetrykte mezzo tin tos tik Landskabsmaleriet der tog sin beg med

Gainsborough og Wilson blomstrede omkr 1800 med Crome Turner og isaeligr Constable Turner var ogsaring s tor i akvashyrel teknikken som senere blev mange eng kunstneres speciale Fra 19 aringrhs foslashrste halvdel skal naeligvnes G F W a t t s og de to klassicistisk-mystiske tegnere Blake og Flaxman Omkr 1850 grundshylaeliggger i tal Rosse t t i den lyrisk praeliggede praeligrafaelittiske skole (Millais Burne Jones og som sidste dekadente udloslashber tegneren A Beardsley) Af 19 aringrhs anshyden halvdel skal fremhaeligves den af j ap kunst inspirerede J Whistler I n t e rna t indflydelser gjorde sig s taeligrk t gaeligldende isaeligr fr Raderingens kuns t dyrkedes forshyuden af Whist ler af Brangwyn Penneil o a - Billedhuggerkunsten indtager en beskeden plads i eng kunstl iv I 13 aring rh skabes gotiske kirkeskulpturer (kateshydralerne i Exeter og Wells) men siden renaeligssancen er B svagt repr i det 17 aringrh ved J S tone og C G Cibber i det 18 ved J F laxman i det 19 ved A Steven - Arkitektur Engls romanske (normanniske) bygningskunst var konshyt inental t praeligget men got ikken i sine t re perioder viser t i l tagende eng saeligrpraeligg a) early English kirkerne i Ripon Linshycoln Peterborough b) decorated s tyle York Lichfield Ely c) perpendicular s ty le Cambridge Gloucester Tudor-stilen med aeligselsryg-buerne og den elisashybethanske stil med store paladser med vaeligldige vinduesflader danner overganshygen til renaeligssancen der s taring r under Pal-ladios indflydelse (Inigo Jones Ban-quet ing House) Barokken er praeligget af Engls s toslashrs te a rk i tek t Chr Wren (St Pauls Cathedra l H a m p t o n Cour t Ken-sington Palace) Efter en s t rengt klassishycistisk periode fulgte den moderne bygshyningskunst som med sin gennemfoslashrte boshyligkultur blev forbilledlig for mange lande

e n g e l s k l i t t e r a t u r beg i 5 aringrh efter germanernes indvandr ing i Engl med hedensk heltedigtn af faeligllesgerm ar t hvoraf bl a eposet Beowulf (forf ca 700) er bevare t heltedigtningens poet former overfoslashrtes paring digtn over kr is teshylige motiver i 7 og 8 aringrh Denne lit t t radit ion geogr t i lknyt te t N-Engl kulshyminerer foslashr vikingetiden og i 9 og 10 aringrh er e-s vaeligkstomraringde S-Engl hvor en raeligkke rel og hist prosavaeligrker udshyarbejdes (kong Alfred biskop AEliglfric) -1066-1400 Med den normanniske e robshyring (1066) t raeligngte fr kul tur domineshyrende ind over Engl og de faeliglleseur middelaldergenrer baeligrer i e fr praeligg isaeligr de talr versificerede r idderromaner i mindre grad den rel moralske og his t digtning (legender allegorier og kroslashniker) Foslashrst hos Geoffrey Chaucer (d 1400) forshyenes kont inen ta l (spec ital) paringvirkning med eng nat ionalpraeligg I den flg raquogoldelaquo tid (1400-1560) viderefoslashres Chaucer - t ra -di t ionen uden originali tet En folkelig hel tedigtn ops taringr i N-Eng l og Skotl og inden for dramaet hidti l kirk myster ie-spil frembringes talr moral i te ter ( D e t GI Spil om Enhver) 1560-1660 Renaeligsshysancen beg under ital indflydelse der isaeligr kan iagt tages i hyrderoman sonet (Sidney) og ridderepos (Spenser) men kulminerer inden for en nat og folkelig digtar t d ramaet der i Elisabeth-t iden med Marlowe Ben Jonson og isaeligr Shakeshyspeare opnaringr verdensformat Dramae t s for tsat te udvikling Jiemmes af pur i tashynismen ( teatrene lukkes fra 1642) for hvilken Mil ton stod som betydeligste repr Tidens lyrik viser katoliserende og myst iske tendenser (Donne s raquometafyshysiskelaquo skole) Klassicismens tid (1660-1800) indledes med en fra hofkredse udshygaringende kraftig ant i -pur i tansk reakt ion og en fornyelse af aringndslivet efter fr forshybillede der l i t teraeligrt foslashrer til fastlaeligggelse af genrer og stilidealer for hele 18 aring rh hovedskikkelser inden for drama satire og laeligredigt er akad digtere som Dryden Pope og Swift medens en mere borgerlig linie med forudsaeligtn i Spectator- l i t t foslashrer til prosaromanens udformning (Richard-son Fielding Smollett) Mod aringrhs slutn indvarsles roman t ikken i lyrik (Mac-pherson Burns) og prosa (Sterne) R o shy

mant ikken (1800-30) indledes af lyrishykerne Coleridge og Wordsworth dens na tur - og menneskesyn udformes poet af Byron Keats og Shelley og dens hist interesse finder karakter is t isk udt ryk i W Scotts romaner I den flg victorianshyske periode (1830-1900) der praeligges af sociale og kulturelle brydninger og tilshysvarende litt problemdebat (historikerne Macaulay og Carlyle f i losoffen Stuar t Mill) er hovedskikkelser inden for poesien Tennyson Browning og Swinburne inshyden for romanl i t t Dickens og Thackeray periodens afslutn kendetegnes af mod-saeligtn ml dekadencens hovedrepr Oscar Wilde og imperialismens digter R Kipshyling - I beg af 2Q aringrh s taringr en s o c -radikal li t t (Shaw Wells) over for en konservativ-l iberal (Chester ton Belloc) e ml krigene har vaeligret dominere t af en psykologisk analytisk romanl i t t med J Joyce D H Lawrence Huxley Virginia Woolf som hovedrepr og en dybtgaringende fornyelse af lyrikken fremshyka ld t af T S Eliot og viderefoslashrt af D a y Lewis Auden Spender og Mac Neill

e n g e l s k l aelig d e r meget taeligtvaeligvet bomuldsshystof af haring rd t kaeligdegarn og fin islaeligt har let a t lasglans omt ren t d s s moleskin

e n g e l s k m u s i k har i f l perioder praeligget eur musik Omkr 1600 ops taring r den eng madrigalskole hvis repraeligsentanter (Byrd John Bull (1563-1628) Thomas Tallis (ca 1605-85) Morley m fl) ogsaring er kendt for deres virginalmusik I 17 aringrhs s idste halvdel er Purcell et af t i shydens s tore navne 18 aringrhs eng musikshyliv er praeligget af s t o r r igdom Mange fremmede musikere (Haringndel Bononcini Joh Chr Bach Abel) fandt deres hjem i Engl og op mod aringrhs s lutning fik Engl to gange besoslashg af Haydn Nyere t ids e er karakteriseret ved navnene Edw Elgar Vaughan-Williams og den allerede in te rna t kend te Benjamin Br i t ten

e n g e l s k r i d n i n g el letridning fremkomshymer ved at ry t te rens saeligde i t r av kun for hver t ande t skr id t saelig t t e s ned i sadshylen Foslashrst kendt i s lu tn af 19 aringrh

e n g e l s k r oslash d t mere el mindre rent jern-oksyd der fremstilles kunst igt ved gloslashdshyning af jernforb f eks affaldsprodukter fra den kern industr i saringsom alun- og vitriolslam Som pigment i oliefarver til udvendig brug el t i l rus tbeskyt te lse maring det ikke indeholde vandoploslashselige stoffer som gibs e anv ogsaring til polering af glas og metal

e n g e l s k s a d e l den alm anv f lade laeligdershysadel

e n g e l s k s a l t d s s magniumsulfat smager b i t t e r t virker affoslashrende

e n g e l s k s e t t e r eng hunderace s taringende

jag thund hvid m sor te el gullige aftegn e n g e l s k s p r o g (vest)germansk sprog

naeligrmest beslaeliggtet med frisisk idet s t amshyfaeligdrene til de nuvengl var germ folk der indvandrede fra ty Nordsoslashegne i 5 aringrh e Kr I sin aeligldste kendte form ca 6 0 0 -1100 kaldes sproget olde el angelsaksisk D e t minder i sin gramm bygn mere om ty end om moderne eng Perioden 1100-1500 kaldes den middele og er isaeligr praeligshyget af en vidtgaringende redukt ion af de opr boslashjningsendelser samt en s taeligrk paringvirkshyning fra fr som bl a skyldes det norshymanniske herredoslashmme efter 1066 Sproshyget efter 1500 kaldes nye og er karakter i shyseret ved visse nyopstaringede vokaler saeligrshylig tvelyd s a m t bortfald af udlydende e (make udtales [maeligik] wine [wain] osv) Retskr ivningen er i det vaeligsentlige midshydele og afspejler derfor en udtale der er meget forsk fra den moderne D e n

1 1 3 2 1 1 3 3 H 3 4

engelsk stentoslashj J ^ England

staeligrkeste paringvirkning udefra har til stashydighed vaeligret fr som har haft dybtshygaringende indflydelse paring e ordforraringd og udshytryksmaringde Ogsaring videnskabens gr-lat sprog har sat sig staeligrke spor og endv er der optaget laringneord fra fremmede sprog over hele verden Spec e sprog-vaner er ogsaring udviklet f eks den lethed hvormed man anv samme form som verbum substantiv (og adjektiv) I de sidste aringrh har e bredt sig over hele vershyden gnm handel og kolonisation og en raeligkke nye afarter samt blandingssprog er cpstaringet Arner e afviger i stigende grad fra brit e i udtalen enkelte gramm traeligk samt isaeligr i ordforraringdet (optagelse af fremmedord nydannelser) e tales af ca 200 mill mennesker (jfr basic english)

engelsk stentoslashj d s s Wedgwood-stentoslashj

engelsk sved (sudor anglicus) en nu ukendt sygdom der i 15 og 16 aringrh optraringdte i forsk lande i Eur

engelsk syge el rakitis stofskiftesygdom i barnealderen angriber knoglesystemet og bevirker at knoglerne bliver kalkfatshytige og derved deforme e angriber overshyvejende kunstigt ernaeligrede boslashrn medens brystboslashrn oftest garingr fri e findes ogsaring i den voksne alder (osteomalaci) Aringrsagen til e er dels mangel paring sollys dels ernaelig-ringsfejl Hvis foslashden mangler D-vitamin og et bestemt forh ml kalk og fosfor medfoslashrer det e De mest fremtraeligdende symptomer er nakkesved bloslashdhed af kraniets knogler (craniotabes) fortykshykelser paring ribbenene (rosenkrans) indshytraeligkning af disse sent indtraeligdende tandshybrud fortykkelseraf de lange roslashrknoglers ledender (epifyse ne) krum rygsoslashjle og forandret baeligkkenform hjulbenethed el kaiveknaelig Symptomerne afhaelignger i oslashvr af barnets alder Behandlingen bestaringr i frisk luft sollys evt ultraviolet lys blandet ernaeligring (maeliglk og groslashnsager) Af medikamenter bruges levertran el lign A- og D-vitaminholdige praeligparashyter undertiden s m kalk og fosforpraeligshyparater

Engelsted Malthe (1852-1930) da maler medl af raquoDen Frie Udstlaquo fra 1891 genrebill og bibelske bill

Engelsted [aeligr)-] Sophus (1823-1914)da laeligge overlaeligge ved Kommunehosps 4 afd Medstifter af Roslashde Kors

Engelstoft Christian (1876-1945) da forfatter med saeligrligt omraringde i den lille fortaeliglling ofte fra kbh proletarmilieu Chr Engelstoft Fortaeligller (1936) og Den Sidste Glaeligde (1946)

Engelstoft Vaelign-] Christian Thorning (1805-89) da teolog Skrev grundlaeliggshygende arbejder over da kirkehist Biskop paring Fyn 1851 Kultusmin 1864

Engelstoft Laurits (1774-1851) da historiker 1803-44 prof ved Kbhs Univ 1817-32 og 1840-48 medl af direkshytionen for univ og de laeligrde skoler i hvilken han udfoslashrte et stort arbejde

Engelstoft Povl (f 1876) da historishyker Red raquoDansk Biografisk Leksikonlaquo (27 bd) 1933-44 Arb vedr da hist efter 1864

engelsoslashd (Polypodium) slaeliggt af engel-soslashdfam bregner med runde til langshyagtige sporehushobe uden sloslashr 200 arter I Danm alm e (P vulgare) ved gaeligrder og i krat - Navn efter rodens soslashde smag (111 se bregner)

bullEngelund Anker (f 1889) da civilingeshynioslashr 1928 prof i bygningsstatik og jernshykonstruktioner ved Danmarks Tekn Hoslashjskole og siden 1941 rektor for samme E har projekteret et stort antal kendte broer f eks over Lille-Baeliglt Storstroslashmshymen Oddesund - Fl laeligreboslashger Praeligsishydent for Akademiet for de Tekniske Vishydenskaber (Portraeligt sp 1131)

Engelund Svend (f 1908) da maler medl af raquoKammeraternelaquo fra 1939 Figur- og landskabsmaler med en fin lidt tung kolorit repr i kunstmus

Engestofte hovedgaringrd ved Maribo Soslash Fra 1727 i slaeliggten Wichmand (1777 adlet Wichfeld)s eje stamhus 1799-1923 Bygn fra 1807 fredet i kl B

Enghien [agaeligl Louis de Bourbon-Condeacute hertug af (1772-1804) bekaeligmpede som

emigrant revolutionenMistaelignkt af Bonashyparte for forb med Cadoudals sammenshysvaeligrgelse Marts 1804 rykkede fr tropshyper ind paring Badens territorium og tog E til fange skoslashnt ingen beviser forelaring doslashdsshydoslashmtes E efter formloslashs proces henrettet i Vincennes

Enghien-les-Bains [aringgaelig lebte] kurshysted m svovlkilder naeligr Paris 11000 indb (1946)

enghoslashg (lCircus pygargus) lille kaeligrhoslashg hannen blaringlig vingen m bredt sort tvaeligrshybaringnd Yngler i jyske hedemoser Traeligkshyfugl

engkarse (Cardamine pragtens is) art af korsblomstfam med fjersnitdelte blade og lilla ca 1 cm store blomster Alm i Danm paring enge

engkultur omfatter alle de arbejder der skal skabe betingelser for en mere vaeligrdishyfuld plantevaeligkst paring engarealer

England (eng [i^gland]) er dels navnet paring den vigtigste del af Storbritannien og Nord-Irland (modsat Wales Skotland og Nord-Irland) dels alm da betegn for Storbritannien og Nord-Irland

1) Del af Storbritannien og Nord-Irland moderland for det britiske impeshyrium 151000 km2 43 534 000 indb (1948) (inkl Wales) (Befolkn erhverv og historie se E 2) Kysten er rig paring indskaeligringer Themsbugten Wash-bugten (The Wash) og Humber paring 0-kysten Bristolkanalen Cardiganbugt og Solway Fjord paring V-kysten Floderne er korte men vandrige flodmundingerne er tragtformede p gr af det staeligrke tideshyvand herved er skabt fortrinlige naturshyhavne (anv af dokbassiner noslashdv) -Terraelign E deles ved en linie fra Bristol til Middlesbrough i det nord ves ti hoslashjshyland og det sydoslashstl lavland Lavlands-omraringdet er dannet af stenarter yngre end triastiden de er lidet modstandsdygtige mod erosion og SOslash-E er derfor et jaeligvnt el bakket lavland som udgoslashr landets bedste agerjord S f Themsens nedre loslashb (i grevshyskaberne Kent Surrey og Sussex) praeligges landskabet af to kalkrygge fra kridttiden North Downs og South Downs NOslash f London har indlandsisen i SufFolk og Norfolk aflejret moraeligne som i forb med den solrige sommer har skabt fortrinl betingelser for kornavl Hoslashjlandsomraringdet bestaringr af haringrde bjergarter fra palaeligozoisk tid som betinger den kuperede overshyflade det falder i fl adskilte bjergparshytier Cornwallhalvoslashen Wales De Pen-ninske Bjerge Cumbrian Mountains med Lake District og paring graelignsen til Skotshyland Cheviot Hills som garingr over i det sydskotske hoslashjland - Klima E har temp kystklima De fremherskende vestl og syd ves ti vinde bevirker i forb med Golfstroslashmmen i Atlanterhavet at vinshyteren bliver meget mild og sommeren ret koslashlig Scillyoslasherne har 77deg C i gnst for koldeste maringned 161deg for varmeste Lonshydon tilsv 36deg og 170deg Nedboslashren er 60-100 cm aringrl men er dog paring de vestl bjerge vaeligsen tlig s toslashrre (Sno wdon ca 500 cm) Taringge er hyppig navnlig i storshybyerne hvor vanddampene fortaeligtter sig omkr skorstenenes roslashgpartikler E (uden Wales) deles admin i 45 grevskaber

Kirkelige forhold De vigtigste kirker i E er 1) statskirken den anglikanske kirke (Church of E omfatter godt halvshydelen af befolkn) 2) den metodistiske og 3) den katolske (24 mill medl 1947) Der er ca 385 000 joslashder Statskirkens haringrde konformitetspolitik over for afshyvigende anskuelser foslashrst puritanske siden independentiske presbyterianske og metodistiske har foslashrt til dannelse af dissentersamfund Der er nu samarb ml de protestant kirker i E bl a gnm

British Council of Churches der er ogsaring et vist samarb ml Church of E og roshymerkirken

2) alm da betegn for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland eng United Kingdom ofGreat Britain and Northern Ireland kongedoslashmme der omshyfatter England Wales Skotland Nord-Irland Man Kanaloslasherne

I alt 245 000 km2 50 155 000 indb (Terraelign geologi og klima se E 1) Skotshyland Wales og Irland) Befolkningen taler overvejende engelsk men i dele af Hoslashjskotland taler ca 125 000 endnu det keltiske sprog gaeliglisk og i Wales taler ca 1 mill et andet kelt sprog kymrisk Paring Kanaloslasherne tales mest fransk 1 E bor gnstl 204 mennesker pr km2 (1947) men fordelingen er ujaeligvn (Engl + Wales har 287 pr km2 Skotland 65 og N-Irland 96) Taeligttest befolket er Londons omegn industriomraringderne i S-Wales Durham Lancashire Staffordshire og Warwick-shire hvor der stedvis er over 1000 indb pr km2 Straeligkninger iHoslashjskotland nordl del af Penninerne og dele af Wales er naeligsten mennesketomme Foslashdselshyppigshyheden var i 1946 i Engl + Wales 197deglaquo i Skotl 212 degoo i N-lrland 225 o- Foslashdshyselsoverskuddet var i Engl -4- Wales 76degoo (1939 29 0) i Skotl 81 bulllaquo (1939 45 raquolaquo) i N-Irland 95 degoo (1939 59 degoo) - Moslashnt 1 pound Sterling (pound) aring 20 shillings (sh) aring 12 pence (d) - Maringl og vaeliggt Laeligngdemaringl 1 mile = 8 furlongs laquo 320 rods = 1760 yards aring 3 feet aring 12 inches aring 12 lines Rummaringl 1 quarter = 8 bushels aring 4 pecks aring 2 gallons aring 4 quarts aring 2 pints aring 4 gills Vaeliggt 1) Han-delsvaeliggt (avoir-dupois) 1 ton = 20 hundredweights (cwt) aring 4 quarters aring 2 stones aring 14 pounds (Ib = 45359 g) aring 16 ounces (oz) aring 16 drams 2) Troy-vaeliggt 1 pound (bull 37324 g) = 12 ounces aring 20 pennyweights aring 24 grains

Befolkningens fordeling efter erhverv var 1947 Landbrug fiskeri skovbrug 5 minedrift og industri 47 handel og trafik 19 offtl tjeneste og frie ershyhverv 10 militaeligrtjeneste 7 tyende o a 12 - Landbrug Af arealet udnytshytedes 1946 319 som agerland 492 som graeligsgange medens 184 var skov hede el mose Under 2 Verdenskrig omshydannedes store graeligsarealer (10 af hele landets areal) til agerland og landbrushygets produktion blev oslashget med 60-70 Det eng agerbrug er det mest mekanishyserede i Eur Havre er den vigtigste kornshyart den dyrkes i de fleste egne men isaeligr i N-Irland Skotlands oslashstl kystegne og SOslash-E Hvede og byg dyrkes isaeligr i Oslash-E rugavlen er ringe Desuden dyrkes kartofler sukkerroer graeligs kloslashver foder-roer hoslashr og humle Udbyttet var 1946 Hvede 1 967 000 t havre 2 903 000 t byg 1963 000 t rug 39 000 t karshytofler 10 166 000 t sukkerroer 4 522 000 t I forhold til folketallet er husdyravlen ret ringe bortset fra faringreavlen der er Eurs stoslashrste kvalitativt staringr eng husshydyravl meget hoslashjt Husdyrantallet var 1947 Heste 834 000 stk hornkvaeligg 9376000 faringr 16748000 svin 1672000 hoslashns 69 954 000

1947 produceredes af koslashd 710 000 t (1939 117 mill t) bacon 62 000 t (146 000 t) smoslashr 7 000 t (21 000 t) ost 17 000 t (43 000 t) E er langtfra selvforshysynende med levnedsmidler bl a imshyporteredes i 1947 42 mill t hvede 894 000 t hvedemel 192 000 t ost 1 008 000 t koslashd 132 000 t bacon 80 000 t aeligg og 188 mill t sukker - Skovbrug Stoslashrstedelen af toslashmmerforbruget maring indshyfoslashres - Fiskeri 1 af befolkn lever af fiskeri (isaeligr i Nordsoslashen) De stoslashrste

Wales Skotland

132 000 km 19 000 - | 79 000 -14 000 -

600 -200 -

43 534 000 indb (1948)

5 140 000 - (1948) 1 341 000 - (1948)

51 000 - (1939) 89 000 - (1946)

1135 1136 1137

England w England

fiskerihavne ligger paring Oslash-kysten (Hull Grimsby Aberdeen Yarmouth Lowes-toft) I 1938 fiskedes 1 066 000 t til en vaeligrdi af 161 mill pound (1947 994 000 t vaeligrdi 415 mill pound) -

Minedrift E er et af verdens vigtigste bjergvaeligrkslande og 4 af befolkn er beskaeligftiget ved minedrift Kul er langt det vigtigste mineral Det findes isaeligr i S-Wales Lancashire YorkshireDurham Northumberland og Lavskotland Aringrsshyproduktionen var gnstl for 1936-38 236 mill t el ca Va af verdensprodukshytionen 1947 var produktionen 1997 milf t Foslashr 2 Verdenskrig eksporteredes ca Vs af prod efter krigen meget lidt (1939 47 mill t 1947 54 mill t) Kulminerne nationaliseredes i 1947 Jernmalm er vidt udbredt i E men brydes isaeligr omkr Northampton Humber og Middles-brough hvor der er mange hoslashjovne Malmen er overvejende jernglans og brun-jernsten Produktionen androg gnstl 1936-38 39 mill t 1947 33 mill t (jernindhotd) Normalt indfoslashres Vs af forshybruget fra Sverige og Spanien (udsmeltshyning i de wallisiske kulhavne) Store salt-lejer findes i StafFordshire Cheshire og Durham Forekomsterne af bly og tin er kun smaring - Industrien beskaeligftiger godt 40 af befolkn De vigtigste grene er tekstil- samt jern- og metalindustri Bomuldsindustrien der beskaeligftiger ca halvdelen af tekstilindustriarb findes isaeligr i Lancashire og omkr Glasgow Bomulden indfoslashres fra USA AEliggypten Indien^ Peru og Brasilien Eacuten stor del af faeligrdigvarerne eksporteres Uldindu-striens centrum er Yorkshire I Skotl fabrikeres klaeligde omkr Glasgow og i Tweeddalen Ulden kom opr fra Cheviot Hills (sorte faringr) nu isaeligr fra Australien New Zealand S-Afrika og Argentina I N-Irland fabrikeres fra gi tid laeligrred I Dundee tilvirkes hamp og jute i mange byer kunstsilke - Staringlproduktionen var i gnst for 1936-38 119 mill t 1947

125 mill t De vigtigste omraringder med svaeligrindustri er Middlesbrough egnen S f Humber S-Wales det penninske kul-og jernomraringde egnen omkr Glasgow Cumberland og Birmingham Skibsbygshygerier findes ved Clyde (Glasgow) Tees (Middlesbrough) Tyne (Newcastle South Shields) i Sunderland Barrowog Birken-head Finindustrien har centre i Birshymingham og Sheffield kemisk industri ved saltlejerne i Cheshire og Staffbrd-shtre lervare- og fajance industrien i The Potteries omkr Stoke on Trent

Handel E har verdens stoslashrste handelsshyomsaeligtning Indfoslashrselen overstiger ofte udfoslashrselen med over 75 men betalingsshyunderskuddet udlignes ved kapitalanshybringelser i udlandet og ved handelsshyflaringdens fortjeneste Indfoslashrselen var 1936-38 gnstl 932 mill pound (1947 1788) Udfoslashrshyselen var 1936-38 gnstl 543 mill pound (1947 1196) Tekstilier og jern- og metalshyvarer udgoslashr normalt hver lidt over 14 af udfoslashrselen Halvdelen af indfoslashrselen er foslashdevarer Va er raringstoffer resten industrishyvarer Eksporten foregik i 1947 isaeligr til Indien (92 mill pound) S-Afr Aus tr Danm (26 mill pound) Eire USA Frankr og Canada (33 mill pound) Importen skete s aring isaeligr fra USA (295 mill pound) Canada (230 mill pound) New Zealand Indien Austr Argentina Eire BritV-Afr Sv Ceylon og Danm (27 mill pound)

Samfaeligrdsel E-s foslashrste jernbane aringbneshydes 1825 ml Darlington og Stockton Banernes saml laeligngde er ca 33 000 km (taeligtteste jernbanenet efter Belgien) og den aringrl godsmaeligngde ca 300 mill t E har godt 8000 km kanaler og sejlbare floder som aringrl transporterer 17 mill t gods Deres bet er stoslashrst i Midt-E-s mineegne Handelsflaringden var i 1939 vershydens stoslashrste 18 mill BRT el 26 af verdens tonnagen Netto tabe t under 2 Verdenskrig anslarings til 3 mill BRT og E-s tonnage var derefter under 50 af USAs 31 12 1947 var handelsflaringden paring 186 mill BRT Lufttrafikken er veludshyviklet

Forfatning og forvaltning E har ingen

i enkeltheder udformet grundlov For-fatn er baseret paring en raeligkke love vigshytigst Magna Carta 1215 Petition of Rights 1628 Declaration of Rights 1689 Aet of Settlement 1701 den skotske unionsakt 1707 det 19 aringrhs valglove ogparlamentsloven 1911 StatuteofWest-minster 1931 endv forsk saeligdvaner -Kongemagten er arvelig paring mands- og kvindesiden i huset Windsor Kongen har formelt en raeligkke rettigheder (udnaeligvnelshyser krigserklaeligring fredsslutning af-sluttelse af traktater m m) og har samshymen m raringdet (Privy Council) og Parlashymentet den lovgivende magt I praksis er dog ministeriet og isaeligr dettes snaeligvrere udvalg Kabinettet hvori de vigtigste min har saeligde det centrale udoslashvende rege-ringsorgan Min er ansvarlige over for kongen og Underhuset Premiermin er Kabinettets leder og den der som egl leder af Underhuset fastlaeliggger dettes lovarb og debatter Overhuset (House of Lords) bestaringr af de kgl prinser aeligrkeshybisperne af Canterbury og York 24 biskopper ca 700 arvelige eng 16 valgte skotske 28 valgte irske peers Kongen kan udnaeligvne nye peers Fra 1911 har Overh ikke vetoret over for finansielle love og andre love traeligder i kraft selv uden Overhusets billigelse naringr de er vedshytaget i 3 paring hinanden flg saml af Undershyhuset Overhuset er tillige rigs- og hoslashjeshysteret (i realiteten dog kun jur uddanshynede medl under lordkanslerens forsaeligde) Lordkansleren er Overhusets formand Underhuset (House of Commons) vaeliglges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse (1945 640 medl) Herved bliver det stoslashrste parti uforholdsmaeligssig staeligrkt re-praeligs Valgre tsalder 21 aringr valgbare er vaeliglgerne undt peers visse embedsshymaelignd og gejstlige Underhuset vaeliglger selv sin formand (Speaker) men reg har den faktiske ledelse - N-lrl regeres al en guvernoslashr m et senat (26 medl) og et underhus (52 medl) ved sin side Skotl har vidtgaringende selvstyre og saeligrlig min - Lokalforvaltning Vigtigste adm lokalomraringder er grevskaberne (counties Engl 57 Skotl 33 N-Irl 8) styret af folkevalgte raringd (county councils) Samme stilling har byer m over 50 000 indb (county boroughs) Ledes af en lordloslashjtshynant (Lordlieutenant) og en sherirT Under county-inddelingen findes fl komshymunale underafd m egne raringd og emshybedsmaelignd - Retsvaeligsen Den eng retsshyorden er mods de fleste andre landes i mindre grad udviklet gnm love end paring grundlag af retsafgoslashrelser Aringrsagen hertil er at en domsafgoslashrelse efter visse regler er bindende ikke blot for den foreliggende sag men ogsaring for alle lign i fremtiden (case law) Desuden praeligges eng ret af sondringen ml common law og equity der har sin oprindelse i at retsplejen fra midshydelalderen og langt ned i tiden udoslashvedes gnm en flerhed af domstole der doslashmte efter forsk regler af hvilke common law har sin oprindelse i de foslashrste aringrh efter 1066 medens equity skabtes i loslashbet af middelalderen opr for at tilvejebringe resultater der skoslashnnedes mere stemshymende med billighed end common laws I tidens loslashb blev equity imidlertid et fuldstaeligndigt retssystem parallelt med common law og foslashrst 1873 sammensmelshytedes de forsk domstole til en enkelt High Court of Justice Sondringen ml common law og equity bestaringr dog stadig - Haeligr og flaringde Alm vaeligrnepligt indfoslashrt i 1 Verdenskrig (1916) ophaeligvet 1920 men genindfoslashrt 1939 for maelignd fra 18 til 51 levearingr Efter lov af 18 7 1947 varer tjenesten under fanerne 12 mdr hvorefter man i 6 aringr genindkaldes til videre uddannelse i kortere tidsrum Haeligren havde 1 4 1948 en styrke paring 530 700 Ved udgangen af 1946 bestod flaringden af 10 slagskibe 16 hangarskibe 47 krydsere 186 torpedobaringde og 99 undervandsbaringde Flaringdens personnel var 1 4 1948 144 400 - Det brit luftvaringben (Royal Air Force) havde 1 4 1948 et personnel paring 255 900 - Under 2 Vershydenskrig talte det brit imperiums samshy

lede vaeligbnede styrker 12 mill mand -Kirkelige forhold se E 1) og Skotland -Skolevaeligsenet omdannedes helt ved skoleshyloven af 1944 (educational aet) Undershyvisningspligt til 15 (senere 16 aringr) gratis skolegang stipendier ud over skolepligts-alderen Skolevaeligsenet bestaringr af Primary School [praimari skul] fra 2 (tvunget fra 5) til 12 aringr Secondary lsaeligksndari] School fra 12-19 aringr (delt i 3 retninger Latinsk tekn sk og moderne sk) og Further [fa5a] School for elever over d skolepligt alder De private Public Schools (f eks Eton) bestaringr stadig GI univ findes i Oxford og Cambridge nye bl a i London Manchester Livershypool

Historie Indtil 1066 E var beboet fra den

aeligldste stenalder fra 4 aringrh f Kr traeligngte kelter ind fra Gallien og en keltisk stamme briterne gav romerne anledn til at give E navnet Britannia 55 og 54 f Kr foretog Caeligsar to tog til E under kejserne Claudius og Domitian erobredes E indtil Firth of Forth (44 og 85 e Kr) hvor en forsvarsmur byggedes mod de uafh caledonier i Skotland 406 roslashmshymede de rom legioner det i mellemtiden romaniserede E der fra ca 450 erobreshydes af angler saksere og jyder idet kelshyterne dog holdt sig i Wales Cornwall og Cumberland i Wales endda til nutiden De smaring angelsaksiske riger (heptarkiet) forenedes af Egbert af Wessex (802-39) hvis efterkommere regerede til 1013 Det i 6-7 aringrh kristnede E blev fra 793 genshystand for plyndringstogter og senere ershyobringstog af vikinger fra Danm og No der 866-78 vandt Danelagen Kongerne Alfred d Store (871-99) Edvard 1 (899-924) og Athelstan (924-40) satte dog vikingerne i Danelagen paring plads men nye vikingetog fra 980erne foslashrte til Svend Tveskaeliggs erobring af E Tit 1042 herskede nu da konger i E (Knud d Store og Hardeknud) En angelsaksisk reaktion satte 1042 Edvard 3 Bekenshyderen paring tronen mens den egl magt laring hos jarlen Godwin Hans soslashn Harald besteg tronen ved Edvards doslashd 1066 men faldt s aring i slaget ved Hastings mod hertug Vilhelm af Normandiet

1066-1485 Konger Normannerdynashystiet Vilhelm 1 -1087 Vilhelm 2-1100 Henrik 1 -1135 borgerkrig ml Mathilde og Stefan af Blois -1154 Huset Planshytagenet Henrik 2 -1189 Richard 1 Loslashvehjerte -1199 Johan uden Land -1216 Henrik 3 -1272 Edvard 1 -1307 Edvard 2 -1327 Edvard 3 -1377 Ricshyhard 2 -1399 Huset Lancaster Henrik 4 -1413 Henrik 5 -1422 Henrik 6 -1461 Huset York Edvard 4 -1483 Edvard 5 1483 Richard 3 -1485 - Kongerne var som hertuger af Normandiet udadtil orienteret mod Frankr hvor de navnlig 1154-99 og 1347-1429 opnaringede store reshysultater men hvoraf kun Caiais var tilshybage da Hundredearingrskrigen sluttede 1453 Krigenes omkostninger svaeligkkede i begge perioder kongemagten og gav efter 1 periode anledning til Magna Cartas gennemfoslashrelse 1215 efter 2 peshyriode tjl Rosekrigene og dynastiet Lan-casters fald 1461 Derimod lykkedes ershyobringen af Wales under Edvard 1 og af Irland paringbegyndt af Henrik 2 mens Edvard ls erobring af Skotl gik tabt 1314 Indadtil varede det et aringrh inden de normanniske erobrere havde assimishyleret sig med angelsakserne Mod nor-mannerkc fernes store magt opponeshyrede adelen allerede Henrik 1 gav et frihedsbrev (charter) og fra Magna Carta 1215 og parlamentsind kaldelsen 1265 hvor ogsaring lavadelen og byerne var reshypraeligsenteret begynder udviklingen af det konstitutionelle kongedoslashmme i E hvor hverken lensoploslashsning el den staeligrke kongemagt nogen sinde rigtigt fik fod-

1485-1603 Huset Tudor Henrik 7 1485-1509 Henrik 8 -47 Edvard 6 -53 Marie 1 -58 Elisabeth -1603 Efter Rosekrigenes ophoslashr gennemfoslashrte Henrik 7 en faktisk enevaeliglde Handel og klaeligde-

1138 1139 1140

England 39$gt~ England

produktion gik frem byerne (isaeligr Lonshydon) voksede Stigende uldproduktion foraringrsagede overgang fra agerland tii graeligsgange (enclosure) Henrik 8s og Wolseys fastlandspolitik medfoslashrte krige m Frankr (delvis p gr af E-s vigtige handelsforb m Nederl) Kritikken mod romerkirken fik 1534 udloslashsning i en reshyformation hvor kongen blev den eng kirkes hoved 1549 autoriserede Unifor-mitetsakten en common prayerbook der gennemfoslashrte calvinsk kirke med bevarelse af gi former (Den Anglikanske Kirke) Tilbageslag til katolicismen fulgte med Marie hvis aeliggteskab m Fiiip 2 af Sparingn medfoslashrte tabet af Caiais men 1559 genshyoprettedes statskirken af Elisabeth E blev en foslashrende handelsmagt merkanshytilistisk politik (monopoler) stoslashttede hanshydel og industri Landadel og bourgeoisi blev foslashrende Ved at stoslashtte protestanshytismen i Skotl fik E indflydelse her men i Nederl bragte samme politik modsaeligtn til Spanien da Marie Stuart henrettedes 1587 kom krigen Denne resulterede imidshylertid i Den Sp Armadas nederlag 1588 og E maringtte nu regnes ml Eurs foslashrende stater

1603-88 Huset Stuart Jakob 1 1603-25 Karl 1 -49 republik 1649-60 Karl 2 1660-85 Jakob 2 -88 Med Jakob 1 forenedes Skotl og E i personalunion Hans hoslashje kongetanker passede daringrligt til det eng parlament der holdt paring sin bevillingsret og hvor calvinistisk purishytanisme gjorde sig gaeligldende Modsaeligtshyningen tilspidsedes under Karl og trods Petition of Rights 1628 fortsatte ulovlig toldopkraeligvning og tvangslaringn 1629-40 regerede kongen uden parlament stoslashttet af Strafford og Laud AEligndring af liturshygien foraringrsagede oproslashr i Skotl og Karl maringtte af pengemangel indkalde parlashymentet hvor polit og ret opposition nu forenedes 1642 blev krisen til borgershykrig Cromwell blev foslashrer for parlaments-haeligren hvor independenterne domineshyrede modsat det presbyterianske parlashyment Karl led fl nederlag blev fanget og henrettedes 1649 Nu dannedes en rep hvor Cromwell fik stigende magt men ikke kunne samarbejde m parlamenshytet Udad foslashrtes merkantilistisk politik (Navigationsakten) der bevirkede krige m Holl og Spanien Efter Cromwells doslashd 1658 faldt republikken 1660 vendte Karl 2 tilbage (Restaurationstiden) Han arbejdede hen imod enevaeliglde og katolishycisme (forb m Ludvig 14) men standshysedes ved Testakten 1673 Habeas Cor-pus-Akten 1679 sikrede hurtig rettergang I krig m Holl 1665-67 havde E erhvershyvet New York I Karls sidste aringr skabtes partierne Torier og Whigger under strishyden om den kat Jakob 2s tronfoslashlgeret og da Jakob 2 begyndte en haringrdhaeligndet kat politik enedes begge partierom raquoden beroslashmmelige revolutionlaquo 1688 og indshykaldte Vilhelm af Oranien g m Marie Jakobs datter

1688-1832 Vilhelm 3 ogMarie 2 1689 -94 Vilhelm 3 alene -1702 Anna -14 Huset HannoverGeorg I 1714-27Georg 2 -60 Georg 3 -1820 Georg 4 -30 1689 anerkendtes Vilhelm og Marie som regenter men parlamentet sikrede sig ved Declaration of Rights Efter jakobitoproslashr 1690 blev Irl eng lydland 1707 forenedes Skotl m E i realunion (Storbritannien) Vilhelm foslashrte E ind i krigene mod Ludvig 14 stoslashttet af Whiggerne der under Anna fik Mariborough paring deres side 1710 kom de fredsvenlige Torier til magten Ved freshyden 1713 fik E Gibraltar Hudson Bay-landene Newfoundland Fra 1714 kom atter whigstyreog den afbrudte udvikl hen imod parlamentarisme fortsattes unshyder hannoveranerne der overlod styret til ministre isaeligr Walpole 1721-42 Det blev praksis at kabinettet var i overshyensstemmelse m Underhuset (hvor beshystikkelighed florerede) og tededes af pre-miermin Fra 1744 deltog E atter i fastshylandskrige som et led i modsaeligtningen til Frankrig i Amerika og Indien 1755-63 under ledelse af William Pitt den aeligldre Her lagdes grunden til E-s herredoslashmme

i Bengalen ved freden fik E Canada Georg 3s straeligben efter magten gav sig efter 1761 udslag i kongevenlige ministeshyrier (Bute North) afbrudt af kortvarige whigmin 1776 rejste de nordamer koloshynier oproslashr p gr af regs nye skatteparinglaeligg efter krigen og 1783 maringtte E anerkende deres uafhaeligngighed Det te svaeligkkede konshygens magt 1783-1801 var Pitt d y leshydende Den beg industr revolution gjorde E til verdens foslashrste industriland 1793-1802 1803-14(15) var E i krig m Frankr og fastslog sit herredoslashmme paring havene (Trafaigar 1805) Freden gav E udvidelshyser Kaplandet Ceylon Malta Helgoshyland Trods Fastlandsspaeligrringen var E-s handel og industri (bomuld) garinget staeligrkt frem 1800 var Irl efter oproslashr forenet i union m Storbritannien (Forenede Konshygerige) Aringrene efter 1815 loslashsnede E-s forb m den eur reaktion (stoslashtten til det gr oproslashr i 1820erne anerk af de sydamer stater 1825) Landadelen var ledende opshyretholdt landbrugsbeskyttelse Testakten ophaeligvedes 1828-29 (Irls katolikker) 1830 fik Whiggerne magten og gennem-drev 1832 den foslashrste valgreform Valgshyretten udvidedes mange gi valgkredse erstattedes med de nye store industribyer

1832-68 Vilhelm 4 1830-37 Victoria -1901 Ministerier 1830-34 Grey (lib) 1834 Melbourne (lib) 1834-35 Peel (kons) 1835-41 Melbourne 1841^46 Peel 1846-52 Russell (lib) 1852 Derby (kons) 1852-55 Aberdeen (koalition) 1855-58 Palmerston(lib) 1858-59 Derby 1859-65 Palmerston 1865-66 Russell 1866-68 Derby 1868 Disraeli (kons) Bourgeoisiet overtog nu landadelens polit magt i 1830erne kom fl lib love (negershyslaveriets ophaeligvelse fattiglov kommushynallov fabrikslov toldlettelser) efter Peels demission 1835 var parlamentashyrismen fastslaringet som styreform om end Victoria undertiden omgik dens regler Med hendes tronbestigelse ophoslashrte pershysona unionen m Hannover Uro i Irl og Canada og frihandelsagi tationen bragte 1841 Torierae magten men korn-toldens ophaeligvelse 1846 (noslashdvendiggjort af misvaeligkst) splittede partiet hvoraf kun en mindre floslashj kunne foslashlge Peel I de flg aringr fik E en dominerende stilling i verdens handel og industri 1849 vedshytoges 10-timers arbejdsdag mens Febr-revolut kun fik svage eftervirkn i E Regeringerne stod imidlertid ret svagt og da modsaeligtn til Rusl i den naeligre Orient foslashrte E ind i Krimkrigen afsloslashshyredes admins ineffektivitet Foslashrst med Palmerston kom kraftig krigsfoslashrelse Fra 1860erne voksede fagforeningernes magt krav om ny valgreform fors taeligrkedes Gladstone der som finansmin foslashrte libeshyralismen videre og stadig gik laeligngere mod venstre arbejdede for en saringdan men det blev Disraelis torydemokrati der 1867 gennemfoslashrte denne hvorved stoslashrste delen af arbejderne fik valgret S aringr fik Canada stilling som dominion

1868-1914 Slaeliggten Sachsen-Coburg-Gotha (fra 1917 kaldet Windsor) Edvard 7 1901-10 Georg 5 -36 Ministerier 1868-74 Gladstone (lib) -80 Disraeli (kons) -85 Gladstone -86 Salisbury (kons) 1886 Gladstone -92 Salisbury -94 Gladstone -95 Rosebery (lib) -1902 Salisbury -05 Balfour (kons) -08 Campbell-Bannerman (lib) fra 1908 Asquith (lib) - De flg aringr praeliggedes af rivaliteten ml de to store statsmaelignd Gladstone og Disraeli Uro paring Irl bragte Gladstone frem irske protestantiske statskirke ophaeligvedes faeligsternes forh bedredes Svag udenrigspolit og arbejshydernes krav om kollektive aftaler medshyfoslashrte imidlertid hans fald Disraeli skafshyfede 1875 E aktier i Suez modarb Rusls ekspansion i Asien og i Orienten (paring Bershylinkongressen 1878 hvor E fik Kypern) I AEliggypten havde E hidtil samarbejdet m Frankr men da det 1882 alene beshysatte AEliggypten (efter oproslashr) indtraringdte modsaeligtningsforh Fremtraeligngen i Sudan endte imidlertid 1885 med nederlag og E-s prestige mindskedes 1884-85 vedshytoges en demokrat valglov men det

irske sposlashrgsmaringl traeligngte sig i forgrunden (Gladstones forsi om Home-Rule der spraeligngte Lib Parti 1886 og 1893 forkashystet af Overhuset) Udadtil oslashnskede E ikke at slutte sig til andre nationer om end det 1890 kom til overenskomst m Tyskl hvorved Helgoland afstodes mod anerkendelse af E-s rettigheder i Oslash-Afr og Zanzibar Ved denne tid naringede eng imperialisme sin glansperiode m store erobringer Sudan 1898 som foslashrte til konflikt m Frankr (Fashoda) Boershykrigen 1899-1902 J Chamberlain havde som kolonimin fra 1895 vaeligret drivkraft i dette men hans oslashnske om at binde imshyperiet taeligttere sammen ved told-praeligfeshyrence (vendt mod Tyskl og USA) led ved valgene 1906 knusende nederlag Fra 1905 havde de Lib magten Modsaeligtn til Tyskl fremkaldte en opgivelse af E-s isolation (traktat m Jap 1902 Ententen m Frankr 1904 militaeligraftaler fra 1906 overenskomst m Rusl 1907) og sammenshyholdet i imperiet styrkedes ved udstraeligkn af selvstyre (1900 Austr 1909 S-Afr) mens forsoslashg paring flaringdeaftaler m Tyskl misshylykkedes Det af Lloyd George 1909 fremshylagte budget (skattereform) rejste konflikt ml Under- og Overhuset hvis magt dershyefter (1911) indskraelignkedes (vetoret) kvindernes (suffragetternes) krav skabte bitter strid Da reg var afhaeligngig af de irske nationalister forelagde den 1912 Home-Rule-forslag der dog vakte saring stor modstand i Ulster at det truede med borgerkrig da 1 Verdenskrig for en tid standsede uroen

1914-39 Edvard 8 1936 Georg 6 fra 1936 Ministerier Til 1916 Asquith (fra 1915 koalition) -22 Lloyd George (lib-kons) -23 Bonar Law (kons) -24 Baldwin (kons) jan-nov 1924 Mac Donald (Labour) -29 Baldwin -35 Mac Donald (fra 1931 nationalreg) -37 Baldwin fra 1937 N Chamberlain (kons) - 4 8 1914 indtraringdte E i krigen (ty overfald paring Belg) 1915 optoges repr f Kons og Arbejderpartiet i min 1916 indfoslashrtes alm vaeligrnepligt Efter mil skuffelser dannede Lloyd George 1916 reg Krigen kostede E over 3 mill draeligbte saringrede og savnede og kraeligvede de yderste anstrengelser af befolkn 1916 kuedes irsk oproslashr 1918 indfoslashrtes kvind valgret samt 21 aringrs valgret for maelignd Paring Versailleskonf 1919 indtog Lloyd George moderat holdn og modsatte sig for haringrd behandl af Tyskl men maringtte i fl henshyseender boslashje sig for eng folkestemn Ved freden fik E Australien New Zealand og S-Afrika Mandatomraringder i de tidl ty kolonier i Afr og Oslashsten samt i Iraq Palaeligstina og Transjordanien Krigen havde beroslashvet E mange markeder i 1920erne var der stor arbejdsloslashshed og heftige arbejdskampe 1921 dannedes d irske fristat Koalitionen spraeligngtes 1922 og de Kons dannede reg og opnaringede stor valgsejr de Lib splittedes Arbejderparshytiet blev foslashrende oppositionsparti Udshyadtil var reg passiv men opstillede for at afhjaeliglpe arbejdsloslashsheden et protekshytionistisk program som led nederlag ved valget 1923 Jan 1924 dannede MacDoshynaid E-s foslashrste arbejderreg der faeligldedes allerede sm aringr paring sine aftaler m Sovj Den nye reg Baldwin bekaeligmpede forgaeligves arbejdsloslashsheden men A Chamberlain delshytog ivrigt i Folkeforbs arbejde skades-erstatningsforhandlingerne og Locarno-Pagten 1925 1926 anerkendtes domishynions ligestilling m E P gr af kommushynistisk agitation afbroslashdes 1927 forb m Sovj men genoptoges af den nye reg MacDonaid der endvidere 1930 sluttede flaringdeoverenskomst med USA og Jap For atter at goslashre London til verdens fi-nanscentrum var Sterling 1925 foslashrt tilshybage til guldet (opgivet under krigen) men den utidssvarende eng industri fik herved daringrlige betingelser Der svaredes subsidier til miner og industri mens strejkeretten 1926 indskraelignkedes efter skarp konflikt Depressionen 1929 maeligrshykedes hurtigt Renteindtaeliggterne svandt og de udenl kortfristede kreditter (fra USA) blev trukket tilbage fra E som

I I 4 1 1142 1143

England expects

derimod ikke kunne faring sine langfristede kreditter (til Tyskl) hjem 1931 forlod E guldet Reg havde da delt sig paring sposlashrgsmaringlet om nedskaeligring af arbejdsshyloslashshedsunderstoslashttelsen og aug 1931 dannede MacDonald samlingsreg mens stoslashrste delen af Labour under Henderson gik i opposition Ved den 1932 gennemshyfoslashrte beskyttelsespolitik og Ottawa-Afshytalerne sejrede kons indflydelse Mac Donald gik af 1935 valget s aringr blev kons sejr Fra 1933-34 bedredes de oslashkon forh Da afrustningskonf 1934 spraeligngtes beshygyndte E oprustn (stoslashrre omfang efter 1936) men i oslashvrigt foslashrtes passiv udenrigs-polit over for Jap(Manchuriet) og Tyskl (flaringdeaftale 1935) Over for Itals angreb paring Abessinien der truede Sudan indtog E skarpere holdn og Hoares delingsplan medfoslashrte at Eden som i Folkeforb havde gennemfoslashrt sanktioner mod Ital afloslashste ham Eden maringtte dog opgive sanktionerne juni 1936 ligesom hans politik i Spanien var resultatloslashs Neville Chamberlain blev foslashrstfemin 1937 1938 afloslashste Halifax Eden og sluttede overshyenskomst m Ital Efter Tyskls annekshysion af Oslashstr marts 1938 kom milaftaler i stand m Frankr men endnu efter krisen i Cechoslov soslashgte Chamberlain sept 1938 fredelig overenskomst (Miin-chen) Efter besaeligttelsen af Bohmen-Maringhren marts 1939 sluttede E alliance m Polen og gav Rumaelignien og Graeligkenl garantier Derimod strandede forhandl m Sovj

Siden 1939 Ministerier Til maj 1940 Chamberlain maj 1940-maj 1945 Churchill (koalition) maj-juli 1945 Churchill (kons) siden juli 1945 Attlee (Labour) - Efter ty indmarch i Polen erklaeligrede E krig 3 9 1939 og dominions stillede sig paring moderlandets side Kashybinettet reorganiseredes (Churchill mari-nemin) men de mislykkede krigsopera-tioner vakte staeligrk kritik isaeligr fra arbejshyderside og 10 5 1940 (samme dag som det ty angreb paring Holl og Belg) dannede Churchill koalitionsreg (bl a m Attlee Greenwood og Bevin) dec s aringr blev Eden udenrigsmin Krigsfoslashrelsen lededes af krigskabinet som i loslashbet af krigen reorganiseredes fl gange (19 2 1942 Churchill Cripps Attlee Anderson Eden Lyttelton og Bevin) Fra Frankrs kapitulation juni 1940 til Sovjs indtraeligshyden i krigen 1941 stod E ene og forbeshyredte sig paring ty invasion De ty bombarshydementer foraringrsagede store oslashdelaeligggelser men lammede ikke industri og forsyning Samarb m USA oslashgedes (11 3 1941 Laringne- og Lejeloven 14 8 1941 Atlanter-havserkl) og der kom 13 7 1941 en aftale i stand m Sovj Dette fortsattes i 1942 (1 1 Washingtonerkl 26 5 alliancetraktat m Sovj) Der var vokshysende uro i Indien hvor Cripps marts-apr 1942 foslashrte forgaeligves forhandl og nederlag i Afr juni 1942 rejste skarp kritik Arbejdstiden udvidedes kvinderne inddroges i produktionen agerbrugs-arealet udvidedes (kornhoslashsten 1942 60 stoslashrre end foslashr krigen) men E var dog langtfra selvforsynende Der oprettedes produktionskomiteer af bedrifternes leshydelse og arbejdere 1 12 1942 forelagdes Beveridge-Planen En tid koslashlnedes forh til Sovj p gr af den po eksilreg som stoslashttedes af E Foslashrst v Churchills og Edens besoslashg i Moskva okt 1944 bilagdes uoverensstemmelsen Da Churchills an-modn om fortsaeligttelse af koalitionsreg til krigen m Jap var afsluttet afvistes af Labour dannede Churchill maj 1945 et kons kabinet der stoslashttedes af de Nat-Lib og Uafhaeligngige mens Labour og de Lib gik i opposition Ved valgene 5 7 1945 sejrede Labours socialiseringspro-gram (393 mandater foslashr 164 de Kons 189 foslashr 358) 26 7 dannede Attlee reg m Bevin som udenrigsmin Kabinettet omdannedes okt 1946 (fagforeningsgrup-pen mere frem) og apr 1947 (m henblik paring aeligndringerne i Indien) E-s tab af menneskeliv i krigen var relativt smaring (357 116 draeligbte 369 267 saringrede 46 079 savnede) mea de udenl tilgodehavender

hU (2 milliarder pound) var realiseret til indkoslashb og statsgaeliglden steget cil 224 milliarder pound Dette i forb m prisudviklingen og tabet af markeder noslashdvendiggjorde eksport-offensiv og opretholdelse af rationering Imidlertid var produktionsapparatet forshyaeligldet og en genopbygn derfor noslashdvenshydig Socialiseringen begyndte m Bank of Engl febr 1946 fortsatte m kulshyminerne (i kraft 1 1 1947) Cable- and Wireless Ltd 6 11 1946 elektricitets-vaeligsen (1947) jernbaner (fra 1948) efteraringr 1948 forberedt for staringlindustrien alt unshyder staeligrk kritik Store laringn optoges 1946 i Canada og USA Forholdene var dog vanshyskelige der ydedes subsidier for at holde leveomkostn nede kulkrise og mangel paring arbejdskraft sinkede fremgangen Forhandlinger m AEliggypten strandede jan 1947 trods de eng troppers tilbage-traeligkn paring sposlashrgsmaringlet om Sudan (indshyankes for Sikkerhedsraringdet) ligeledes broslashd Palaeligstinakonf sammen febr 1947 og E overlod problemet til FN Marts 1946 undertegnedes en alliancetraktat m Transjordanien hvorved dettes uafhaelignshygighed anerkendtes Maj 1948 ophoslashrte det eng mandat i Palaeligstina men E fortsatte i henh t traktat sin mil stoslashtte til araberne Juni 1947 vedtoges Indiens deling Inderne overtog selv styret 15 8 1947 4 1 1948 blev Burma selvstaeligndig republik De store meningsshyforskelle ml de allierede som krigen havde daeligkket over blev evidente paring udenrigsminkonf i London sept 1945 Modsaeligtn til Sovj er stedse blevet staeligrshykere (dog handelstraktat dec 1947) ikke mindst p gr af polit i Tyskl Derimod styrkedes samarb m Frankr hvormed der 4 3 1947 sluttedes 50-aringrig alliance og med USA E-s indflydelse paring Balkan reduceredes til Graeligkenl hvor det stoslashtshytede de britorienterede partier ligesom det stoslashttede Tyrk mod Sovjs krav m h t Dardanellerne men den materielle hjaeliglp til disse lande maringtte E marts 1947 ovenade til USA 17 4 1948 sluttedes 50-aringrig traktat ml E Frankr og Bene-lux-landene om oslashkon og socialt samarb og gensidig mil stoslashtte mod angreb Vestshyuniontanken stoslashttes af saringvel Kons som Labour Fra 1948 modtog E omfattende dollarbeloslashb i sammenhaeligng mMarshall-planen 4 4 1949 sluttede E sig til Den Nordatlantiske Traktat

Eng land expects every m a n to do his du ty [bjgbnd ikspaeligkts aeligvri man ta du hiz djuti] (eng Engl venter at hver mand vil goslashre sin pligt) Nelsons budskab til flaringden foslashr slaget v Trafalgar 1805

engli se re el anglisere veter operation der tjener til at frembringe hoslashj halefoslashshyring hos hesten (efter eng moslashnster)

Engl ish Deba t ing Club [i^glij dibaeligit-iv klab] forening i Kbh til udbredelse af kendskabet til eng sprog og kultur Stiftet 1885 1948 ca 670 medl

Engl i sh (Brit ish) Imper ia l Wire Gauge [i7jghJ (britij) impiarisl waia bullgaeligid3] laeligre til maringling af traringds og plashyders tykkelse legafiseret 1884

Engl ish spoken [i^glij spoukn] (eng)

her tales engelsk engobe [argDp](fr) er hovedsagelig af fint

formalet ler fremstillede overtraeligk som uden selv at smelte forsyner keramiske saeligrlig grovkeramiske genstande med en smukkere farve end skaeligrvens (engobe-rede varer) e anv altid i forb med glasurer (baringde hvide og evt med metalshyilter farvede e)

eng-oldenborre (lHoplia farVnosa) torshybist Sort brunlige vinger Sjaeliglden i Danm

engpiber (lAnthus praHensis) graringlig moslashrkplettet piber alm i moser og paring enge Traeligkfugl

Engqvist [-kv-] Thorvald Fr (f 1886) da jernbane ingenioslashr 1927 overingenioslashr ved statsbanerne 1942 banechef

en g ram (gr engegrdmmenon indskrevet indpraeligget) R Semons betegn for den af en paringvirkning fremkaldte varige aeligndring af en organisme

eng - rapgraeligs (lPoa praHensis) er et meget varigt graeligs som benyttes til fleraringrigt ud-

enhedsprisforretning

laeligg Det anv ogsaring meget ved udlaeligg af plaeligner sportspladser o 1

engroshandel [aVgro-] (fr i store (parshytier)) afsaeligtn af varer til koslashbmaelignd fashybrikanter m m der indkoslashber til erhvervsshymaeligssigt brug I Danm fandtes 1935 6044 rene e-virksomheder med en om-saeligtn paring 3608 mill kr heraf 61 (mod 23 af befolkningen) i Kbh

engrospr i s ta l prisindeks som angiver bevaeliggelsen i engrospriserne I Danm beregnes et maringnedligt e som et vejet gennemsnit af indekstal for engrosprisen paring omkr 160 udvalgte varer fra de forsk erhvervs- og forbrugsomraringder Foruden et samlet e for alle varegrupper under eet beregnes saeligrsk e for raringvarer og halvfabrikata og for faeligrdigvarer for import- hjemmemarkeds- og eksportshyvarer samt for en raeligkke varegrupper (levnedsmidler foderstoffer bygningsshymaterialer tekstil og konfektion osv) (Se ill til artiklen priser)

engskaeligr se skaeligr (bot) engsnar re (Crex crex) lille vagtellign

vandhoslashne paring enge ^qjJJirttiuitfPx og i komma rker J Eacute Eacute ^ P P ^ traeligkfugl ret sjaeligl- ^ ^ I f l f f f n P I ^

Engstr6m[-strom] bull w_ Albert (1869-1940) ^ s r sv tegner og forf Engsnarre prof v Konstakad 1925 udg af vittighedsbl Strix fra 1897 har i billeder og tekst givet fremragende udtryk for sv folkehumor desuden ill til egne fortaeligllinger Samlade berdttelser 1-23 (1915-35)

Albert Engstrdm Litteraten (medetsuk) Det er ikke nok at rende fra den ene forshylaeliggger til den anden med sine manuskripshy

ter man skal ogsaring skrive dem

Engs t rom Leander (1886-1927) sv mashyler og billedhugger elev af Matisse fanshytasifulde koloristisk udtryksfulde og forshyenklede motiver bl a fra Lapland

eng-svingel (Fe]stuca praHensis) er et fortrinligt varigt graeligs i 2-fleraringrigt udlaeligg undt hvor vaeligkstkaringrene er for toslashrre

Engwall [-V-] Gustaf (f 1902) sv kunstshyhistoriker stifter af Forening f Nutida Konst 1937 monografi om Karl Isakson (1944)

engvanding har til formaringl ved opstuvshyning el overrisling at tilfoslashre engene tilshystraeligkkeligt vand og nogen plantenaeligring De fl e-anlaeligg er udfoslashrt i 1870-90 Med indfoslashrelsen af kunstgoslashdning er interessen for e traringdt i baggrunden

enharmonisk[aelign-](grefli-riarmomsrpound) kaldes enhver forb af to toner der efter mat beregninger skulle vaeligre forsk men som paring klaverinstrumenter er ens f eks gis-as

enhed filos 1) alt hvad der i en given sammenhaeligng opfattes som noget i sig selv afsluttet el sammenhaeligngende 2) enhver genstand der indgaringr sideordshynet m andre i samling af genstande

enhedspa t ron til haringndskydevaringben og hurtigskydende kanoner forener i eet hylster projektil ladning og taeligndmiddel

enhedspr i s bygningstekn pris for en bestemt ydelse udtrykt pr maringleenhed af denne ydelse (m m3 stk osv) 1) som gennemsnitlige priser fra tidl udfoslashrte bygninger af samme art danner e grundshylag for overslaget over prisen for et proshyjekteret byggeri 2) ved byggekontrak-ter aftales ofte e for mer- el mindre-ydelser i forh til licitationsbetingelserne

enhedspr i s for re tn ing detailforretning hvis samtl varer saeliglges til en enkelt el

1144 1145 H 4 6

enhedsskole 3gt 9$ Enna

Enhjoslashrning

nogle faring ens priser Verdens stoslashrste e er det arner firma F W Woolworth I Danm er e forbudt ved lov fra 1937

enhedsskole 1) skoleordning hvor de hoslashjere skoleformer direkte bygger paring de lavere (f eks i Danm) 2) skoleordning hvor alle boslashrn i skolepligtig alder garingr i samme skoleform (f eks Sovj delvis USA)

enhedstryk trykaccent paring eet led af et sammensat udtryk der derved sammenshyfattes til en enhed F eks har overalt e for at skelne det fra overalt

enheds videnskab (ry Einheitswissen-schaft eng unified science) sammenfatshyning af alle videnskaber ved udformning af en faeliglles terminologi (i et faeliglles raquosproglaquo) for dem alle saringledes at alle deres iagtshytagelser kan beskrives i dette og ved en saringdan formulering af de forsk omraringders lovmaeligssigheder at disse om muligt blishyver specialtilf af visse generelle love e er et programpunkt for den logiske emshypirismes tilhaeligngere

enhjoslashrning (af en -f horn) sagnhest med et snoet horn midt i panden hoslashrer opr hjemshyme i middelalderlig digtshyning

Enh j oslashr ning (Monoceros) stjernebillede omkr himshylens aeligkvator

Enhver Det Gamle Spil om (eng Everymari) 1) et eng skuespil (moralishytet) fra 15 aringrh - 2) E-motivet er i ty litt behandlet af bogtrykker Jas par Gennep (16 aringrh) Beroslashmt blev Hugo von Hofmannsthals Jedermann (1911 da ved Johs Joslashrgensen 1915)

enhver er sig selv naeligrmest modifishyceret citat efter Terents raquoAndrialaquo IV 1 12

enhver er sin egen lykkes smed ordshysprog der stammer fra romeren Appius Claudius Caecus (omkr 300 f Kr)

enhydros (gr en i + hydor vand) hule delvis vandfyldte kalcedonmandler Foreshykommer i Uruguay

ENIAC [knjak] (eng Zflectronic Mimerical mtegrator and Computor) et under 2 Vershydenskrig i USA spec til ballistiske beregshyninger konstr regneapparat E bygger paring et ganske enkelt princip idet den er opbygget af elektronroslashr som parvis er forbundet ved et enkelt elektr system Ved et stroslashmstoslashd svarende til et tal slaringr stroslashmmen over fra det ene roslashr til det anshydet hvorved resultatet er markeret Et meget stort antal grupper har vaeligret noslashdvendige - i den foslashrst byggede raquomashyskinelaquo er der saringledes 18 000 roslashr men forbedringer nedsaeligtter i de nye maskiner dette antal vaeligsentligt Maskinen kraeligver en omhyggelig indstilling for hver spec ligning men arbejder derefter med hidtil ukendt hastighed Resultatet og ogsaring mellemresultater indfoslashres automatisk paring hulkort

Enigheden AS Maeliglkeriet grl 1897 tilsluttet Det Kooperative Faeligllesforbund Af Storkbhs samlede maeliglkeforbrug leveshyrede E 1948 24 det samlede salg af konsummaeliglk og floslashde var paring 446 mill 1 for ialt 23 mill kr Datterselskabet as Enico omsatte for 6 mill kr

enigmatisk (gr ainigma garingde) garingdefuld enjambement [av Ja^bsma^Kfr eglover-

skridning) i metrik udtryk for at ord som if deres indhold i saeligtningen ikke skilles ved naturlig pause fordeles paring 2 verslinier

enkadrere [av-] (fr) indramme En mil styrke er enkadreret naringr dens floslashje stoslashtshytes af andre styrker

enkaustik (gr enkausis indbraelignding) 1) i oldtiden overtraeligkning af skrivetavler med smeltet voks 2) en kaus t i sk mashyleri d s s voksmaleri

enkebraeligndingraquo ind rel skik satl Enkedronningens Koslashkkenhave areal

som s m Charlottenlund slots strandhave i 1920erne indrettedes som offentl frishyluftsomraringde i forb m Charlottenlundshyfortet

enkeforsorg omfatter Danm kun boslashrneshybidrag Ved lov af 29 4 1913 indfoslashrtes saeligrl regler om ofTentl understoslashttelse til enker med boslashrn De gaeligldende regler indeshy

holdes nu i Iovbekendtg nr 475 af 31 8 1946 (forsorgsloven) og hjemler saringvel enshyker og enkemaelignd med boslashrn som persoshyner der har taget foraeligldreloslashse boslashrn til sig ret til offentl understoslashttelse under visse i loven naeligrmere opregnede betinshygelser I forsk fremmede lovgivn omfatshyter e ogsaring uddannelseshjaeliglp m m

enkekasser institutioner der modtager indskud til forsoslashrgelse af enker Nu kun private faglige e

enkeltbekkasin (Limnocryptes gal-llinula) laeligrkestor bekkasin nordisk i Danm kun paring traeligk

enkelt bogholderi bogholderiform hvor hver forretningshaeligndelse kun posteres paring een konto e benyttes i mindre virkshysomheder men muliggoslashr ikke en saring paringshylidelig og udfoslashrlig regnskabsfoslashrelse som dobbelt bogholderi

enkeltfrugt kaldes en frugt som er danshynet af een frugtknude

enkeltgravskulturen baeligres af et til Jyll i y stenalder indvandret folk der i mods til de daboende gravlagde deres doslashde enkeltvis under ganske lave jordshyhoslashje den jy e

enkeltgravstid det afsnit af y stenalder hvor enkelt begravels er dominerede

enkeltkredsvalg valgsystem hvor kanshydidaterne vaeliglges ved simpelt flertalsvalg 1 i hver valgkreds mods forholdstalsshyvalg Anv i Engl i Danm v folketingsshyvalg indtil 1920 fra 1915 suppleret m tillaeliggsmandater Giver hyppigt uretfaeligrshydig fordel af mandaterne et parti der f eks har 20 af samtl stemmer i landet men jaeligvnt fordelt faringr kun faring steder flershytal i en kreds og dermed uforholdsmaeligsshysig faring mandater (f eks Hoslashjre i Danm foslashr 1915) Til fordel for e anfoslashres at e skaber staeligrkere tilknytn ml den enkelte rigsdagsmand og hans valgkreds

enkeltstat ledstat i en forbundsstat el et siatsforbund Har normalt selvstaelignshydig lovgivende udoslashvende og doslashmmende myndighed i alle anliggender der ikke udtrykkeligt er henlagt til forbundsmynshydighederne Har i statsforbund som regel i forbundsstater kun undtagelsesvis adshygang til at optraeligde selvstaeligndigt afslutte traktater udsende og modtage gesandter

enkelttalgramm d s s ental singularis enkelt udskaringr haringndarb dss drag vaeligrk enkelt vir kende kaldes en maskine m

frem- og tilbagegaringende stempel naringr der kun udfoslashres arbejde under den ene beshyvaeliggelse af stemplet

enkens skaeligrv et par smaringmoslashnter en fattig enke lagde i tempelblokken (d v s tempelboslashssen) Mark 12 41-44

enkesaeligde fribolig for en (praeligste)enke fandtes tid ved mange praeligstekald paring landet nu erstattet med en kapital hvis renter tilfalder aeligldste enke paring kaldet el - hvis der ingen enke er - sognepraeligsten

Enkhuizen [aelig^khoyza ]holl by ved IJsel-meer NNOslash f Amsterdam 10 000 indb (1946) E var i 17 aringrh en vigtig handels-og havneby havnen er nu tilsandet

Enkidu (sumerisk) Gilgamesh ven og kampfaeliglle den anden hovedperson iGil-gamesh-eposet

enkimblade el tretahplanter (Monocoty-ledones) den ene klasse af daeligkfroslashede som mods de tokimbladede bl a er kashyrakteristiske ved 1) at kimen kun har 1 kimblad 2) at have en traeligvlerod 3) at staeligngelen har spredte lukkede karstrenshyge 4) at bladene er lige- el buestrengede 5) at tallet 3 er fremherskende i blomstershyne Eks graeligs- palme- og liljefam En del e er dog afvigende i et el fl af ovenshynaeligvnte forhold

enklang forb af to toner af samme tone hoslashjde

enklave (fr) en del af en stats omraringde der helt omsluttes af en el fl andre stater

enklise (gr eacutengklisis haeligldning) gramm den ubetonede stilling hvori visse smaringshyord der slutter sig noslashje til det foregaringende ord staringr f eks ordet raquodetlaquo i forb goslashred bullraquo goslashr det e n k l i t i s k e r d e t tilhoslashrende adjektiv

enkorn (Triticum monococcum) dyrket art af hvedeslaeliggten med stakbaeligrende aks og kun eet korn i hvert smaringaks Akset minder om byg-aks Stammer maringske fra Lilleasien Har vaeligret dyrket i Danm i stenalderen

enkoslashnnet (bot) er en blomst som enten kun har stoslashvbaeligrere el kun stoslashvvej

Enkoping [penxoslash()piT7] sv koslashbstad SV f Uppsala 8900 indb (1947) Gartnerier

Enlil (stormens herre) sumerernes hovedshyguddom Hans tempel raquoBjerghusetlaquo laring - Enlil-staden Nippur arner udgravn 1888-1900

en lille fjer kan nok blive til fem hoslashns citat fra H C Andersens eventyr raquoDet er Ganske Vist laquolt1852) om sladdeshyren i hoslashnsegaringrden

enmandstorpedo soslashv torpedolign farshytoslashj hvorparing 1) 2 mand ifoslashrt spec dykkershydragter sidder overskraeligvs (eng) 2) en enkelt mand sidder med en art glaskupshypel over hovedet ifoslashrt alm dykkervest (ty) e fremdrives v elektromotor manshyoslashvreres dels v hj af skruerne dels v hoslashjde- og sideror samt trimtanke e medfoslashrer enten een el fl spraeligngladn der af besaeligtningen (dykkerarbejde) anshybringes paring det stilleliggende maringls bund medens e ligger paring havbunden el en under dens bund haeligngende torpedo der paring passende skudafstand affyres medens e garingr i el umiddelbart under vandovershyfladen

en masse [aromas] (fr) i massevis en miniature [a^minjatyr(3)] (fr) i

det smaring formindsket Enna (foslashr 1927 Castrogioxvanni) 1) ital

by i Centralsicilien 23 000 indb (1936) ruiner af Demeter-helligdom

Enna August (1860-1939) da komp opr skomager Deb 1880 som komp Vandt anerkendelse som dram komp bl a med operaerne Heksen (1892) Kleopatra (1894) Den lille Pige med Svovlstikkerne (1897) Prinsessen paa AEligrten (1910) Gfo-

ENIAC En raeligkke af regnemaskinens enheder som de er opstillet i det specielt indrettede rum paring Harvard University

1147 I I 4 8 1149

Enneakrunos 31 entia non sunt

August Enna Enver Pasha

ria Arsena (1913) Komedianter (1917) og balletterne Hyrdinden og Skorstensfejeren (1901) og Sancta Caeligcilies Guldsko (1904) (Portraeligt)

Enneakrunos (gr 9-kilde) den til et fontaeligneanlaeligg m 9 udloslashb omdannede kilde Kalirrhoe i Athen

Ennius Quintus (239-169 f Kr) rom digter Skrev dramaer efter gr moslashnster og Annales 18 boslashger rom hist paring heksashymeter Staeligrkt beundret i oldtiden kun fragmenter bevaret

Enns [aeligns] 260 km 1 biflod til Donau Udshyspringer i Salzburg gennemstroslashmmer Steiermark og danner graelignse ml Ober-og Niederosterreich Udmunder i Donau neden for den lille by E

enoftalmus (gr en ind i + ofthalmos oslashje)

tilbagesynken af oslashjet Enok Henok) urtidsperson som Gud

tog til sig da han var 365 aringr (1 Mos 5 18-24) I s en joslashdedommen tillagde man ham fl apokalypser bl a den paring aeligthio-pisk bevarede E-bog og en beslaeliggtet paring slavisk I den aeligthiop E-bog spiller en messiasskikkelse som kaldes menneskeshysoslashnnen en stor rolle

enol org hydroksylforb der ofte kan opstaring af karbonylforb idet et brintatom fra et nabokulstofatom skifter plads (tau-tomeri) under dannelse af en hydroksyl-gruppe samt en dobbeltbinding ml de to beroslashrte kulstofatomer

-CHz-CO--pound-CH= COH- enorm (fr) ualmindelig stor kolossal en passant [aTjpasai] (fr) i forbigaringende enquete [aVkaeligt] (fr) undersoslashgelse

rundsposlashrge Enriques [enrikwes] Federigo (f 1871)

i tal mat og filosof Haeligvdede i Problem i della scienza (1906) en positivistisk opshyfattelse Virkeligheden er en raquoinvariant i forh ml villen og fornemmelserlaquo

ens (mlat) detblotteraquovaeligrendelaquo uden naeligrshymere bestemmelser e r ea l i s s imum den hoslashjeste virkelighed

Enschede [aelignsfade] by i oslashstl Holl (prov Overijsel) naeligr ty graelignse 100 000 indb (1947) Bomuldsindustri

Enschede [aelignsfoslashde] holl bogtrykker-familie trykkeriet i Haarlem grl 1703 af Isaak E (1681-1761) Soslashnnen Johanshynes E (1708-80) foslashrte trykkeriet frem og den dag i dag er det et af de foslashrende i Eur

ensdobbelt el homozygotisk betegnes et individ (zygote) der fra begge foraeligldre (koslashnsceller) har modtaget samme gen for en given egenskab hvilket udtrykkes i formlen AA el aa modsat den heterozy-gotiske formel Aa

ensemble (da [aVsa^bla] fr [asabl]) (fr helhed sammenspil) 1) i operaer og opeshyretter de vokalnumre der udfoslashres af flere solister evt med kor 2) orkester der kun bestaringr af nogle faring musikere 3) samlings-betegnelse for de musikere der udfoslashrer et stykke kammermusik

ensian (Gentilana) slaeliggt af e-fam Urter med mods blade og _ ^

store blomster hvis kro- ^ 3 W V T V ner er roslashr-klokkeforme- Y de el tragtformede 500 7 i arter isaeligr i hoslashjbjerge i J i Danm 5 alle med blaring kroner Mange arter w j anv som prydplanter H

ensidig klokke (Cam- ^ j j ^ lpanula rapunculoHdes) ^^yr^^r-mdash art af klokkefam er et ^^ Y^~ besvaeligrligt ukrudt i ha- Ensian ver (raquohavepestlaquo)

ensidigt skyldforhold et skyldforh

hvor kun den ene af parterne er forpligshytet f eks giveren i h t et gaveloslashfte (mods gensidigt skyldforhold)

ensilage [aelignsilatfs] (fr en i + sild) konshyserveret groslashntfoder Ensilering kan foreshytages uden hensyn til vejret og er derfor saeligrlig fordelagtig til meget tidlige pg meget sildige slaeligt af kloslashvergraeligs endvishydere til konservering af roetop sukkerroe-affald og specielle e-r som lupin stenkloslashshyver m fl God e er et saftigt og vitaminshyrigt vinterfoder Fodervaeligrdien varierer meget (6-12 kg = 1 FE) Mest anv i Danm er e af roetop

ensilering (fr en i 4- silo) kaldes en sur opbevaring af groslashnfoderafgroslashder Afgroslashshyden presses sammen i jordkuler el beshyholdere (siloer) hvor der under udelukshykelse af luften sker en konservering v hj af syre tilsat el dannet ved gaeligring e har vaeligret kendt fra oldtiden men foslashrst fremkomsten af AIV-metoden omkr 1930 har skaffet stoslashrre sikkerhed for et godt resultat af e Ved AIV-metoden tilsaeligttes der under lagvis fyldning af siloen AIV-syre en blanding af saltsyre og svovlsyre el svovlsyre alene hvorved man forhindrer dels uoslashnskede gaeligringer dels cellernes aringnding og det dermed forshybundne pro teins toft ab

Enskede ten5eda] sv haveby sydl byshydel af Stockholm 49 000 indb (1946) Sthlms kirkegaringrd slagtehus og friluftsshybad

enskinnebaner baner med kun een koslashre-skinne Koslashretoslashjerne holdes i ligevaeliggt ved passende fordeling af vaeliggt og belastning el v saeligrl stoslashtteskinner og tilsv stoslashtteshyhjul paring koslashretoslashjerne e er gentagne gange blevet anlagt paring udstillinger Der har ogsaring forsoslashgsvis vaeligret anlagt e hvor koslashreshytoslashjerne holdtes i ligevaeliggt ved gyroskoper En anden form for e er haelignge- el svaeligveshybaner hvor baeligreskinnen 1 igger over koslashreshytoslashjerne og hvor hjulene altid er forsynet med to flanger Kendt er den 133 km lange dobbeltsporede haeligngebane for persontrafik i Wuppertal i Vesttyskl bygget 1898-1903 kan befordre ca 4500 rejsende pr time i hver retning - Haeligngeshybaner anv i stor udstraeligkning til vareshytransporter i fabrikker o 1 Ved tovbaner er skinnen erstattet med et tov

Enso lille industriby i Karelen Sovj ved Elven Vuoksen I 1939 fandtes i E store papir- cellulose- cellulds-6g kunstshysilkefabrikker samt et jern- og kobber-vaeligrk Af Fini afstaringet 1940 (1944)

Ensomme Gamles Vaeligrn da forening grl 1910 af pastor Herman Koch (1878-1941) opretter hjem f gamle og samler gamle t adspredelser

ensom viljeserklaeligring viljeserklaeligring som ikke er kommet til den berettigedes kundskab f eks ved at det brev hvori den findes ikke er afsendt i reglen uden retsvirkn

Ensor James (1860-1942) belg maler

James Ensor Hovmod

og grafiker af eng afstamning Hans moshytivkreds er beslaeliggtet med Hieronymus Boschs

ens rationis (lat) et blot taelignkt vaeligsen tanketing

ensretning ty Gleichschaltung i ty nashyzisme udtryk f samling af samfundets kraeligfter til faeliglles arb f nazismens maringl m undertrykkelse af al opposition Saringledes e af aringndslivet m nedkaeligmpelse af ikke-nazistiske tendenser af admin m afskaffelse af det tidl selvstyre i de forsk tylande (1934)

ensretter apparat der bestaringr af en el fl elektriske ventiler der kun lader stroslashmshy

men passere i een retning d v s modshystanden er mange gange stoslashrre for den ene stroslashmretning end for den anden e anv til at omdanne vekselstroslashm til jaeligvnshystroslashm e er f eks kontaktomformere med mekaniske kontakter elektronroslashrs venshytiler hvortil hoslashrer kviksoslashlvdampensretshyteren der ogsaring kan omdanne jaeligvnstroslashm til vekselstroslashm (vekselretter) og toslashrensshyrettere

enstatit (gr enstdteacutes modstander (nemlig mod smeltning)) MgSi03 lystfarvet romshybisk pyroxen forek i basiske eruptiver

enstavelsessprog sprogv d s s isoleshyrende sprog

enstroslashgne oktav mus omfatter tonerne

en suite (da [ai svit] - I _bull i n fr [a suit]) (fr)i rad Y-raquo- mdash ud i eet c hgt

entablement [antabla- Enstroslashgne oktav maf] (fr) stenbjaeligl-kevaeligrket bestaringende af arkitrav frise og gesims over en soslashjleraeligkke

ental gramm d s s singularis entamoeba histolytica [-moslash-] (gr

entos inden i + amoslashbe gr histion vaeligv + gr lys is oploslashsning) amoslashbe som fremshykalder amoslashbe dysenteri hos mennesket

entartete Kunst (ty udartet kunst) betegn for den moderne kunst der var bandlyst af Hitler udstill af c (bl a med billeder af Paul Klee og Picasso) afshyholdt til skraeligk og advarsel i Munchen sommeren 1937

entasis (gregl spaelignding) et soslashjleskafts el en balusters lette midtsvulmen karakshyteristisk for de aeligldste doriske soslashjler Gishyver udtryk for soslashjlens baeligrende kraft

Entebbe [aeligntaeligba] (= en trone) hovedshystad i Uganda (Afr) ved Victoria-soslashen

enteleki (gr enteleacutecheia virkeliggoslashrelse) 1) hos Aristoteles det der virkeliggoslashres ved formning af stof 2) hos Driesch orgashynismernes formende livskraft

Entemena sumerisk fyrste i Lagash omkr midten af 3 aringrtus f Kr En af hans indskrifter giver i et hist tilbageblik en fremstilling af rivaliseringsforholdet ml sumeriske bystater Beroslashmt er E-s soslashlvvase if indskrift tempelgave fra E i Louvre

entente [a^ta^ts] ( f r forstaringelse) forstaringshyelse Polit brugt om fr-eng samarb efter 1904 der overensst m eng tradishytion ikke var udformet som militaeligrallishyance men karakteriseredes som en raquohjershytelig forstaringelselaquo e n t e n t e cordia le [ataitkordjal] Heraf E n t e n t e m a g -terneTysklsmodstandere foslashr og under I Verdenskrig saeligrl England-Frankrig-Rusland

enter- d s s entero- = tarm- ente ritis (enter- + -itis)t tarmbetaeligndelse

tarmkatarr entero- (gr eacutenteron det indre tarm) tarm- enterocele [-se-] (entero- + gr kele

svulst) tarmbrok enterocolitis (entero-+coltt is) tarmbeshy

taeligndelse som angriber baringde tyndtarm og tyktarm

enterokinase stof som findes i tarm-saften hvor det sammen med det af bugshyspytkirtlen secernerede trypsinogen danshyner det for fordoslashjelsen vigtige protein-stofspaltende enzym trypsin

entero kok ker (entero- + kokker) en gruppe streptokokker som saeligrlig foreshykommer i tarmkanalen

enterolit(elaquofro- + ~lit(h)) tarmsten foreshykommer isaeligr hos heste der fodres staeligrkt med hvede- og rugklid e bestaringr af org substans og fosforsure salte og kan give anledning til fordoslashjelsesbesvaeligrligheder enkelte kan lukke for tarmpassagen

enterorrhagi (entero- 4- -rhagi) tarm-bloslashdning

enterostenose (entero- 4- stenose) tarmshyforsnaeligvring

enterostomi (entero- + -stomi) operativ aringbning til tyndtarmen anlagt i tilf af ophaeligvet tyndtarmsperistaltik (paralyshytisk ileus)

entia non sunt multipllcanda prae-ter necessitatem (lat det vaeligrende maring ikke mangfoldiggoslashres uden noslashdvenshydighed) William Ockhams raquosparsomme-lighedslovlaquo (raquoOckhams rageknivlaquo) hvis

1150 I I 5 1 1152

Eddy 3 Edinburgh Review

A S Eddmgton Anthony Eden

Eddy [aeligdi] Nelson (f 1901) arner film-sanger (baryton) Filmdebut 1934 en af filmens populaeligre sangerhelte saeligrlig i samspil med Jeanette Mac Donald raquoRose Marielaquo (1936) raquoDet Var i Majlaquo (1937) raquoBalalaikalaquo (1940) o fl

Eddystone [aeligdistan] fyrtaringrn i Den Eng Kanal 25 km fra Plymouth Det 1 fyrshytaringrn opfoslashrtes 1695-1700 det nuv 1878-82

Edel (d 1115) da dronning datter af grev Robert af Flandern g m Knud den Hellige og fra 1092 med hertug Roger af Apulien

Edelfelt [eidal-] Albert (1854-1905) fi maler paringvirket af fr realisme (Bastien-Lepage) og belg histmaleri genrebill

Albert Edelfelt Paring Havet 1883

Sorg (1894) skaeligrgaringrdsbill og portraeligtter bl a af Viktor Rydberg og L Pasteur dekorat ioner i Hels ink is univ (1904) ill til raquoFaringnrik Staringllaquo (1898-1900)

Edel gave hovedgaringrd V f Kbh Grl ca 1663 for Edel Ulfeldt Tilhoslashrte 1920-43 Th Madsen-Mygdal Bygn fra 1782 (arkitekt Kirkerup) fredet i kl B

Edelinck Geacuterard (1640-1707) flamsk-fr kobberstikker virksom i Paris som Ludshyvig 14s hof-portraeligtstikker stik efter gi og samt malere

edelweiss [-vais] (ty edel aeligdel + weiss hvid) Leonto podium slaeliggt af kurv-

blomstfam filtharingrede urter med smaring i spidsen af staeligngelen taeligt stillede kurve Paring bjerge i Eur Asien og S-Amer L alpinum i Alperne er mest kendt

E d e n navnet paring det land hvori Paradishysets Have laring Hebraeligerne opfattede navnet i betydningen raquoliflighedlaquo men ordet er efter nogle assyriske laringneord der betyder raquoslettelaquo i saring fald vel egnen 0 f Palaeligshy

stina Hertil passer den geogr beskrishyvelse 1 Mos 2 10-14 mindre godt da den naeligrmest viser hen til Eufrats og Tigris oslashvre loslashb

Eden [idn] Robert Anthony (f 1897) eng politiker Deltog i 1 Verdenskrig 1923 i Underhuset (kons) 1926-29 pri-vatsekr f udenrigsmin Austen Cham-berlain 1931-33 understatssekr i udenshyrigsmin 1934-35 Lord Privy Seal Repr f Engl i folkeforb juni 1935 min u p f disse anliggender Kraeligvede folkeforbs indgriben overfor I tal i den abessinske krig 1935 blev efcer sammenbruddet af Hoare-Laval-planen (deling af Abes-sinien) udenrigsmin dec 1935 men naringede hverken at hindre Hitlers besaeligtshytelse af Rhinlandet 1936 el Mussolinis sejr i Abessinien s aring Afgik febr 1938 som modstander af Chamberlains tilshynaeligrmelse til Ital og Tyskl 391939 min f Dominions maj-dec 1940 krigs-min arbejdede f den eng haeligr i AEliggypt Dec 1940 udenrigsmin (efter Halifax) nov 1942 tillige Underhusets leder (efter Stafford Cripps) Besoslashgte Moskva 1941 undertegnede 1942 20-aringrig eng-sovj alliancetraktat Ledede eng delegation ved FNs aringbn i San Francisco apr 1945 Afgik juli 1945 Forf til Piaces in the Sun (1939) Foreign Ajfairs (1929) (Portraeligt)

Eden [edem] Nils (1871-1945) sv polishytiker Prof i hist 1909-24 Hb medl af 2 Kammer partileder fra 1915 Kraeligvede tilnaeligrmelse til De Allierede 1917-20 chef for Hb-socdem min opnaringede forshystaringelse m Engl maeligglende politik i strishyden om finske krig 1918 indledede de-mokr forfatningsreform 1919 1920-38 landshovding i Sthlms laringn Vendte sig 1923 mod Ekmans spiritusforbudspolitik Skr om sv admin i 16-17 aringrh og sv-no unions problem

-eder (gr heacutedra saeligde plads) substanshytivendelse med et vist antal flader

Eder [edar] 135 km 1 biflod til Fulda Tyskl - V f Kassel opfoslashrtes 1909-15 den 48 m h 400 m 1 E-daeligmning der op-daeligmmede et vandreservoir paring 12 km2

(202 mill m3) I forb m daeligmningen fandtes et kraftvaeligrk paring 18 000 HK Ved eng luftangr 1751943 spraeligngtes E-daeligmningen med store oversvoslashmmelser som foslashlge

ederdun [aeligd-] dun af ederfuglen som denne plukker af sit bryst og anbringer uden om reden i en vold Naringr den forshylader reden spreder den dunene over aeligggene e indsamles (bl a paring Faeligroslasherne Island) og anv til dynefyld

ederfugl (Somateria moVlissima) dykshyand stor plump hannen sort-hvid gulshylig og groslashn hunnen brunlig Vidt ud-

bredt ved den nordl halvkugles kyster Yngler ofte i kolonier reden udfores med dun enkelte kolonier i Danm Stand- el strejffugl Endv alm vintergaeligst i Danm

EDES (fork f gr (H)elleacutenikos Deacutemokrati-kos Ethnikos Stratas [aeliglinikos 5imokra-tikos aelig^nikos stratosj den gr demokra-tisk-nationale haeligr) gr antikommunist modstandsorganisation under den ty okkupation af Graeligkenl under 2 Verdensshykrig Under borgerkrigen indgik E-s styrshyker i regeringshaeligren

Edessa [aeligdaeligsa] nu Urfa siden 2 aringrh f Kr hovedstad for det oslashstsyriske fyrsteshydoslashmme siden 64 f Kr under rom ar-menisk og partisk herredoslashmme Kristnet omkr 200 e Kr blev det vigtigste kirk

og kulturelle centrum for den syr krishystendom Dennes modsaeligtn til den gr kirke foslashrte i 5 aringrhs slutn til brud med faeliglleskirken under muham gik kristenshydommen til grunde i E

Eacutedessa [aeligdaeligsa] gr folkesprog Vodenaring [vo5aeligna] by iMakedbnien V f Saloniki 13 000 indb (1938)

Edfelt [ed-] Johannes (f 1904) sv digshyter og kritiker Akad uddannelse har i knap og klar form udtrykt en tilkaeligmpet kulturoptimisme i digtsaml Hogmaringssa (1934) og kantaten Jaringrnaringlder (1937)

Edfu [ed-] off Idu af graeligkerne kaldet Apollonopolis Megaringleacute (lat Magna) by

Horus-templet i Edfu

i Oslashvre-AEliggypt med det bedst bevarede aeliggypt tempel opfoslashrt af ptolemaeligerne f solguden Horus

bullEdgar (eng [aeligdgs]) angelsaksisk konge 959-75 beroslashmt lovgiver

Edgar AEligdling (d ca 1130) soslashnnesoslashn af Edmund Jernside Londons modkonge mod Vilhelm Erobreren 1066

Edib HalVde (f 1883) tyrk forfatter inde Foslashrende indenfor den nationalistishyske reformbevaeliggelse Hovedvaeligrk Ildshyskjorten (1923 sv overs 1928)

edictum Theodorici (lat Theodoriks edikt) af oslashst goterkongen Theodorik den St ca 500 e Kr udstedt lov for hans rige Hviler paring rom ret

edictus Langobardorum (lat langoshybardernes edikt) el edictus Rolthari den af langobarderkongen R 643 udstedte lov vaeligsentl inden germansk ret

edikt (lat edictum at edicere udsige beshykendtgoslashre) bekendtgoslashrelse af en rom oslashvrighed Praeligtorens e fastsatte aringrligt retsplejereglerne for det paringg aringr fra kejser Hadrian blev praeligtorens e redishygeret i fast form e dictum per petuum (evigt e)

Edinburgh [aeligdinb(a)r3] Skotls hovedshystad og naeligststoslashrste by 3 km S f Firth of Forth 487 000 indb (1947) E er smukt beligg paring staeligrkt kuperet terraelign med stejle klippepartier i og omkr byen Skotls kulturelle centrum med univ

Edinburgh Castle

(grl 1583) og store biblioteker Mange hist mindesmaeligrker E Cas t le [-kasl] paring en klippe midt i byen mod SOslash Holy-rood Palace [haringtirud paringlis] de tidl skotske kongers residens Hovedgade Princes Street E har fl industrivirkshysomheder (papir trykkerier glas laeligder oslashl) Forlagsvirksomhed Havnebyen Leith er indlemmet i E

Edinburgh -Missionskonferencen afshyholdtes 1910 ledet af John Mott og beshysoslashgt af 1100 delegerede fra alle proteshystant missioner E fik afgoslashrende bet for al moderne mission bl a ved at kraeligve respekt for de indfoslashdtes rel saeligrpraeligg Ogsaring i den oslashkumeniske bevaeliggelse danshynede E epoke

Edinburgh Review [aeligdinb(3)r3 rivju] (eng review tidsskr) kvartalsskr for politik og litt grl 1802 i Edinburgh af

1060 1061 1062

Edirne 1ampgtpound efa

Jeffrey Sydney Smith o fl E udkom indtil 1929 Bet liberalt partiorgan

Edirne [-naelig] el (gr) Adriano7pel by i Tyrkietseur del ved graelignsen tiiGraeligkenl 29 000 indb (1945) Station paring Orient-

4Eacuteampamp

Edirne Selim 2s moske

banen handelsby - Grl 117 e Kr af kejser Hadrian 1361 erobret af tyrk som deres foslashrste eur stoslashttepunkt 1366-1453 hovedstad i Osmannerriget

Edison [aeligdasn] Thomas Alva (1847-1931) arner opfin- w der Hans talr opshyfindelser vedroslashrte tetegrafi (dupleks-telegrafi) telefoni (kulkornsmikrofo-nen) og lydgengishyvelse (fonografen) E gjorde den elektr gloslashdelampe prakshytisk anvendelig

Edison-fatning lampeholder t elekshytrisk gloslashdelampe Th A Edison konstr af Th Edishyson Fatningen og lampens sokkel er forsynet med gevind af saeligrlig form (Edishyson-gevind) hvormed lampen skrues paring plads Lampens stroslashmtilfoslashrsel sker gnm gevindet og en bundskrue i fatningens bund

Edith (oldeng Eadgyth) 1) (d 946) datter af Edvard 1 af Engl 929 g m Otto 1 af Tyskl - 2 ) (d 1075) datter af Godwin Jarl g m Edvard 3 Bekenshyderen

edition (lat) udgave oplag editions de minuit [edisj5 da mini|i]

(fr midnatsudgaver) fr forlag der grl hemmeligt under besaeligttelsen (af Pierre de Lescure og Vercors) og som illegalt udgav vaeligrker af modstandsbevaeliggelsens digtere

Edleacuten [-len] Bengt (f 1906) sv fysiker 1944 prof i Lund Har undersoslashgt spektre af hoslashjt ioniserede atomer der har mistet indtil 15 elektroner og derved opklaret de laelignge garingdefulde spektrallinier i solens korona som hidroslashrende fra hoslashjt ioniseshyrede jern- og nikkelatomer

Edmondson[aeligdm3nds(3)n] Thomas 1792-1851) eng jernbanemand Opfandt de saringk e-ske b i l l e t t e r smaring papstykker med forsk grundfarver svarende til de forsk vognklasser E-s billetsystem brushyges stadig over hele verden

Edmonton [aeligdmsntan] nordl forstad til London 106 000 indb (1948)

Edmonton [aeligdmantsnj hovedstad i Alshyberta Canada 113 000 indb (1946) Hvedehandel moslashlleri i omegnen kulshyminer i Turner Valley naeligr E pumpes 88 af Canadas olie

Edmund (d870) konge af East Anglia draeligbt af vikingerne Skytshelgen for de eng konger

Edmund Edmund Jensen (f 1861) da oslashjenlaeligge Overlaeligge v St Josephs Hosps oftaim afd 1901-39

Edmund Jernside (d 1016) soslashn af Ethelred angelsaksisk konge 1016 kaeligmshypede med Knud d Store ved Assandun 1016

edomitter folk som opr boede 0 f saelignkningen fra Det Doslashde Hav til Akaba-bugten i det gi land Edom senere ogsaring V herfor i den landsdel der kaldtes Idumaeliga Israels syn paring e fremgaringr af fortaeligllingerne i lMos der lader Esau

e-s stamfader og Jakob vaeligre tvillinger der kives allerede i moders liv og som voksen franarrer Jakob Esau foslashrstefoslashdshyselsretten og maring flygte for sit liv De hist kendsgerninger garingr ud paring at David undertvang e De poslashnsede dog paring oproslashr naringr de saring deres snit til det og loslashsrev sig helt i 734 f Kr under den syr-efraimi-tiske krig Israels had til dem kommer til orde i SI 137 o fl a st Herodes d St var en edomitisk halvjoslashde

Edqvist [edkv-] Dagmar (f 1903) sv forfatterinde Debut med romanen Kamrathustru (1932 da 1941) motivet det moderne aeliggteskab fastholdt i senere romaner

Edrik Streona [straeligona] (Erhververen) (d 1017) jarl af Mercia (kong Ethelreds svigersoslashn) Forraringdte skiftevis angelsakshyserne og danskerne Henrettet under Knud d Store

Edrisi el Idrlsi (1099-1164) arab geoshygraf levede paring Sicilien Udgav 1154 en geografi der rummer en for sin tid forshybavsende viden

edrisider arab dynasti i Marokko 791-926

-edrisk (gr heacutedra saeligde plads) adjektivshyendelse som har et vist antal flader

Edschmid [etrmit] Kasimir egl Eduard Schmidt (f 1890) ty forfatter Skrev det ekspressionist programskr Vber den Expressionismus in der Literatur und die neue Dichtung (1918) senere speshycialist i rejseboslashger

edsdom dom i en retssag hvorved dennes udfald goslashres afhaeligngig af en af parternes ed vedr et vist forhold I dommen beshystemmes hvem af parterne der skal afshylaeliggge eden og hvad denne skal garing ud paring

Edsforbund Schweiziske (ty Schweishyzer ische Eidge nosse nschaft) off betegn for schw forbundsstat Anv fra 14 aringrh

Ed s t rom [edstroslashmj Johannes Sigrid (f 1870) sv industrimand dir i ASEA 1903-33 formand i det internat hanshydelskammer 1939-44 Har virket staeligrkt for fremme af idraeligtten formand for den internat olympiske komiteacute fra 1942

edsvorneret aeligldre betegn for naeligvningeshydomstol

edsoslashrelove (gi sv ed ed 4- sore svaeligrgen) af kongen og stormaeligndene i Sverige i 13 aringrh udstedte love (bekraeligftede med udshystedernes ed) skaeligrpede straffen for visse grovere forbrydelser

E-dur toneart med grundtone e og pound for tonerne f c g og d parallel toneart til cis-mol

Edvard otdeng Eadweard angelsaksiske konger Edvard 1 reg 899-924 soslashn af Alfred d Store standsede danskernes ekspansion - Edvard 2 reg 975-78 soslashn af Edgar Myrdet AEligret som martyr - Edva rd 3 Bekenderen eng Con-fessor [kanfaeligsa] reg 1042-66 soslashn af Ethelred opvokset i Normandiet aeliggtede Godwin Jarls datter Edith og lod sig lede af sin svigerfader

Edvard eng Edward [aeligdwad] konger af England Edvard 1 (1239-1307) reg 1272-1307 soslashn af Henrik 3 Bekaeligmpede hoslashjadelen og gejstligheden gav parlashymentet skattebevillingsret 1297 erobrede Wales 1284 (varigt) og Skotl 1296 (atter tabt 1314) - Edva rd 2 (1284-1327) reg 1307-27 soslashn af E 1 fik 1301 som foslashrste eng tronarving titelen raquoprins af Waleslaquo Tabte Skotl 1314 Afsat (af sin dronning Isabella) og draeligbt p gr af forshyhadte raringdgivere (isaeligr Hugh le Despen-ser) - Edvard 3 (1312-77) reg 1327-77 soslashn af E 2 og Isabella (datter af Filip 4 af Frankr) Rejste krav paring Frankr og beg Hundredaringrskrigen 1337 Slog den fr flaringde (ved Sluis (i Rhinmun-dingen) 1340) og haeligr (ved Creacutecy-en-Ponthieu 1346) erobrede Caiais 1347 Fik ved freden i Breacutetigny 1360 Caiais og Aquitanien - Edva rd 4 (1442-83) reg 1461-83 soslashn af Rikard af York ved hvis doslashd han overtog kampen mod huset Lancaster (den roslashde rose) og foslashrte York (den hvide rose) til endelig sejr ved Towton 1461 1470-71 fordrevet en tid af jarlen af Warwick vendte tilbage 1470 (slagene ved Barnet og Tewkesbury

Edvard 7 Edvard bull

1471) G m Elisabeth Woodville -Edvard 5 (1470-83) reg 1483 (aprilshyjuli) soslashn af E 4 afsat og myrdet af farshybroderen Rikard 3 - Edvard 6 (1537-53) reg 1547-53 soslashn af Henrik 8 og Jane Seymour Styret laring hos stormaelignd Reformation gennemfoslashrt - Edvard 7 (1841-1910) reg 1901-10 soslashn af dronning Victoria og prins Albert Godt uddannet og personl vindende overtog E efter faderens doslashd 1861 hans repraeligshysentative pligter Som konge blandede han sig mindre i politik end moderen men hans besoslashg ved eur fyrstehoffer (1908 i Reval hos tsar Nikolaj) og hans franskvenlighed opfattedes i Tyskl som indkredsning 1863 g m Alexandra dat ter af Chr 9 af Danm - Edvard 8 (f 1894) reg jan-dec 1936 soslashn af Georg 5 Deltog i 1 Verdenskrig (Frankr) og foretog siden lange rejser Ved sin optraeligden her og sine sociale interesser blev E som prins af Wales umaringdelig populaeligr (raquoPrinceCharminglaquo) Efter tronshybestigelsen medfoslashrte hans oslashnske om at aeliggte amerikanerinden mrs Simpson spaelignding ml E og reg (Baldwin) der stoslashttedes af enkedronning Mary Krisen udloslashstes ved E-s abdikationsbegaeligring 10 12 1936 som vedtoges dagen efter Fik titlen hertug af Windsor 12 12 forshylod E Engl aeliggtede 36 1937 mrs Simpson 1940-45 guvernoslashr paring Bahama-oslasherne (Portr af E 7 og E 8)

Edvard portug Duarte konge af Portugal 1433-38 lovgiver

Edvard (1330-76) prins af Wales kaldet den sorte prins aeligldste soslashn af E 3 af Engl slog Johan den Gode af Fr ved Poitiers 1356 og kommanderede i Fr til 1371 Far til Rikard 2

Edward-soslashen eng Lake Edward [laeligik aeligdwad] fr Lac Eacutedouard soslash i Afr paring graelignsen ml Belg Congo og Uganda 2150 km2 915 m o h Afloslashb til Albertshysoslashen (Nilen)

Eeckhout [eikhaut] Gerbrand van den (1621-74) holl maler Elev af Remshybrandt Genrebilleder

Eeden [eda(n)] Frederik van (1860-1932) holl forfatter laeligge Kommunistisk ideashylist 1922 katolik 1885 medstifter af tidsskr raquoDe Nieuwe Gidslaquo Deri kom 1886-1906 eventyrromanen De kleine Johannes om et barns udvikling Var endv lyriker Ellen (1891) og dramatiker De Heks van Haarlem (1915)

Eekhoud [ekhout] Georges (1854-1927) belg digter og romanforf skrev paring fr men stod i sprogkampen paring flamsk side

Eem [em] flod i holl prov Utrecht udshymunder i Zuidersoslashen Har givet navn til E-havet en smal havarm der i sidste interglacialtid strakte sig fra Holland over S-Danm til Oslashstpreussen

een svale goslashr ingen sommer udtrykshyket fra Aristoteles etik I 6 tidligste foreshykomster paring da vistnok i Holbergs epistel 156 og Wessels komiske fortaeliglling raquoSupplicanternelaquo

Eesti [esti] estisk navn paring Estland eet er et soslashkort at forstaring et andet

skib at foslashre citat fra epilogen til Holshybergs komedie raquoDen Polit Kandstoslashberlaquo

eet kammersys tem samling af lovgishyvende og bevilgende magt i eet kammer sejrede i fr revolutionsforfatn 1791 mens 19 aringrhs grundlove tit foretrak folkevalgt kammer afbalanceret m moshyderat foslashrstekammer e har vaeligret proshygrampunkt f de fleste landes radikale og socialdemokrater ogsaring Danms

efa hebraisk rummaringl ca 40 1

2 3 1063 1064 1065

efeber eg efeber (gr efebos yngling) i det gi

Athen de o yngste aringrgange vaeligrnepligshytige der endnu ^kke havde fuld borgerret

efedrin alkaloid der opr i Kina blev udvundet af en plante Ephedra vulgaris blev i mange hundrede aringr anv mod astma Loslashser som adrenalin krampe i bronkierne oslashger hjerteaktionen og fremshybringer blodtryksstigning men virker laeligngere og mmdre voldsomt Hindrer soslashvnen

efemer (gr efeacutemeros som varer een dag) doslashgnlang forbigaringende betydningsloslashs

efemerider (gr efeacutemeros dag-) 1) astron tabeller der viser et himmellegemes posishytion paring himmelkuglen til tidspunkter med konstant interval f eks 1 doslashgn Store almanakker indeholder e for Solen Maringshynen og de store planeter 2) zool doslashgnshyfluer

Efeserbrevet skrift i N T hvori fremshystilles Guds hemmelighedsfulde naringde i Kristus og menighedens vaeligkst i hellighed og indbyrdes kaeligrlighed alt sammen virshyket ved den mystiske forening med Krishystus - Af brevets ordlyd fremgaringr at det ikke kan vaeligre skrevet til menigheden i Efesos Af nogle haringndsknftsmaeligssige ureshygelmaeligssigheder har man sluttet at det skulle vaeligre en rundskrivelse til fl lilleshyasiatiske menigheder - At brevet skulle vaeligre af Paulus som overskriften angiver kan anfaeliggtes med vaeliggtige grunde

Efesos gr oldtidsby en af de ioniske handelsstaeligder paring Lilleasiens V-kyst Kom omkr midten af 5 aringrh under lydisk siden under pers og gr herredoslashmme fra 133 f Kr rom Det beroslashmte Artemis-tempel er udgr af eng arkaeligologer byen som helhed af oslashstrigerne

efeu [-foiL ty navn for vedbend effata (aramaeligisk Luk dig op) Jesu ord

til den doslashvstumme Mark 7 34 e f fekt (lat effectus udfoslashrelse) virkning

resultat staeligrk paringvirkning sensation J fysikken er e el arbejdshastighed arbejde pr sek Mek e maringles i ergsek kgmsek el HK Elektr e maringles i wattel kUowatt Ved jaeligvnstroslashm er watt lig med produkshytet af stroslashm og spaelignding (ampere x volt) ved vekselstroslashm skal dette produkt multipliceres med cosinus til fasevinklen ml stroslashm og spaelignding

ef fekter ting der har vaeligrdi som genshystand for omsaeligtningen I boslashrssproget vaeligrdipapirer (aktier obligationer)

effektfaktoren ved vekselstroslashm er forh ml den virkelige og den tilsyneadende effekt Ved sinusformet vekselstroslashm er e d s s cos 4gt

effektforsikring forsikr mod foslashlgerne af uheld der kan ramme vaeligrdipapirer f eks under transport

effektgarn garn med paringfaldende udshyseende frembragt ved at vinde 2 el fl enkeltgarn saring der f eks med reglm mellemrum fremkommer fortykkelser (noppegarn knudegarn) slynger (slyngeshygarn ringelgarn loopings) anv til strikshykede og vaeligvede modevarer-

effektiv (lat effectivus virkende) virkshyningsfuld reel faktisk Foslashjet til summen paring en gaeligldsforbedring betegner e at beloslashbet skal betales i den naeligvnte moslashntshysort Effek ti v itet virkningsfuldhed

effektivforretning forretn som mods differenceforretn skal afvikles ved virkeshylig levering af det solgte

effektivitetsprincippet kravet om virkningsfuldhed har i folkeretten navnshylig bet i laeligren om tilegnelse af herreloslashse omraringder (okkupation) og om blokade

effektiv rente det aringrlige rentebeloslashb af et vaeligrdipapir udtrykt i procent af det beshyloslashb papiret kan saeliglges for

effektiv vaeligrdi af en periodisk variabel stoslashrrelse er lig med kvadratroden af midshydelvaeligrdien af kvadraterne paring de oslashjeshyblikkelige vaeligrdier regnet over en hel periode Anv isaeligr ved stroslashmstyrke og spaelignding for vekselstroslashm hvis varmeshyudvikling da kan angives ved produktet af modstanden og kvadratet paring stroslashmshystyrkens e Er vekselstroslashmmen sinusforshymet bliver dens e lig med dens maksishymale vaeligrdi div m 2 De fl maringleinstr til vekselstroslashm viser e

effektorer (lat effectus virkning) Sher-ringtons betegn for de organer (muskler kirtler) der (reflektorisk) udfoslashrer reakshytionen paring en given stimulus

effektuere (lat effectus udfoslashrelse virkshyning) bringe i stand udfoslashre (en ordre o 1)

effen (mnty effen jfr ty eben jaeligvn Uge) lige (i antal)

ef fendi (tyrk af gr autheacutenteacutes enehersker) herre aeligrestitel isaeligr anv om embedsshymaelignd og retslaeligrde

Effersoslashe Oliver (1863-1933) faeligroslashsk sysshyselmand og politiker (Sambandspartiet)

effleurage [efiora3] (fr effleurer strejfe let) massage ved strygninger

efflorescens [-saeligns] (lat efflorescere blomstre op) med alm betegn f sygelige forandringer i huden

effort-syndrom (eng effort anstrengelse + gr syndromeacute sammenloslashb (med sympshytomkompleks)) form for asteni traeligtheds-sygelighed

effusion (lat effundere udgyde) luftarts udstroslashmning gnm snaeligver aringbning

Efialtes (d 462 f Kr) athensk politiker der 462 f Kr afskaffede Areopagos poshylitiskebefoslashjelser myrdet s aring

eacutefod (hebr) et kostbart klaeligdningsstykke som ypperstepraeligsten bar ved orakel-lodshykastning Antagelig haeligngte man i den aeligldste tid ogsaring e paring gudebilleder

efor (gr eacuteforos opsynsmand) I) i det gi Sparta en af de 5 aringrl valgte e der skulle kontrollere kongernes overholdelse af forfatn 2) nu forstander for studentershykollegium efora t stillingen som e

Efraim hovedstammen i Israels Rige bruges undertiden i G T som betegn for hele dette E opfattedes som en yngre broder t il Manasse begge soslashnner af Josef Ved en saeligrlig velsignelse havde E faringet forrangen over sin aeligldre broder Da landet fordeltes efter indvandringen fik de to hver sit stammeomraringde jaeligvnsides med Josefs broslashdre (1 Mos 48)

Efraim Syrer (306-73) syrisk kirkefader og hymnedigter samlede disciple om sig i Edessa Aringndelige Digte (da 1879)

Efsen Axel Valdemar (f 1893) da civilshyingenioslashr 1948 prof i jernbeton og mate-riallaeligre ved Polyteknisk Laeligreanstalt s aring udnaeligvnt til teknisk konsulent for det argentinske arbejdsministerium hvorshyfor professoratet foreloslashbig for 2 aringr vareshytages af B J Ramboslashll

efterbevilling efterfoslashlgende godkendelse af afholdelse af en udgift som ikke paring forharingnd er bevilget paring finansloven el anshyden bevillingslov

efterbilleder opstaringr naringr man i nogen tid uafbrudt har betragtet en lys genstand og derparing vender blikket bort Sanseforshynemmelsen af den lyse genstand klinger langsomt af under farveskiften

efterbyrd (gi da byrd foslashdsel) moderkage aeligghmder og navlesnor som foslashdes efter barnet

efterboslashrsen den omsaeligtn af effekter paring en boslashrs som finder sted ml de noterings-berettigede vekselerere efter den off noterings afslutn under mere tvangfri former (efternotering)

efterforskning politiets tilvejebringelse af oplysn til brug for anklagemyndigheshydens afgoslashrelse af om retslig forfoslashlgning skal indledes i en straffesag

efterkaution kaution for en kautionist efterklangstid i rumakustikken den tid

der forloslashber fra en lydgiver tier indtillyd-energien er formindsket til env millionteshydel e der boslashr vaeligre af stoslashrrelsesordenen

sec er afgoslashrende for rummets akustik efterkrav 1) post- el jernbanevaeligsenets

opkraeligvning af et beloslashb ved udlevering af en forsendelse 2) Kreditors krav om betaling af et beloslashb som han opr ikke har regnet med at have til gode

efterlodning udlodning til arvinger el kreditorer efter at boet i oslashvrigt er sluttet

eftermodnlng modning af frugter froslash el andre planteorganer efter at de er hoslashstede e af vinteraeligbler og -paeligrer foreshygaringr i koslashlige rum bananer eftermodnes i opvarmede rum i fbrbrugslandet AEligtyshylen der udvikles af modnende frugter fremskynder e af mange slags frugt hvad der tit er uoslashnsket

eftermaringlsmand (eftermaringl tale for retten efter en mands doslashd) i aeligldre da ret den der skulle rejse sag i anl af manddrab (naeligrmeste mandlige arving)

efter os kommer syndfloden (fr apreacutes nous le deacuteluge [apraelig nuldelly3]) d v s vi kan vaeligre ligeglade den store katashystrofe kommer ikke foslashr vi er doslashde Udshytrykket tillaeliggges Mme de Pompadour

Efterretninger for Soslashfarende off fra soslashkort-arkivet siden 1885 ugentl udshysendte meddelelser vedr aeligndringer i far-vandsafmaeligrkning o a omfatt den stoslashrshyste del af verden svarende til eng Notice to Mariners

efterretningsvaeligsen et led el virke som i fred og krig samler oplysninger af mil vaeligrdi

efterskoler (kost)skoler der giver undershyvisning i alm skolefag og praktiske fag til unge ml 14 og 18 aringr

efterslag de toner der danner afslutshyningen paring en trille (eks) A trraquo

Efterslaeliggten Selskabet ~ for stiftet i Kbh 1786 Virkede forst ved oplysende foredrag og smaringskrifter Efterslag men oprettede 1797 med Edv Storm som inspektoslashr en filantroshypisk indstillet borgerlig realsk der endnu bestaringr som gymnasium i Kbh

efterslaeligt en ret sent foretaget 2 slaeligt af en graeligsafgroslashde

eftersposlashrgsel i oslashkon teori behov i forb m koslashbekraft

eftersaeligtning gramm en hovedsaeligtning der foslashlger efter en tilhoslashrende bisaeligtning (forsaeligtningen)

eftertryk kraelignkelse af forfatterretten ved uberettiget gengivelse af forfs vaeligrk

efterveer veer efter foslashdslen skyldes samshymentraeligkning af livmoderen naturlig proces

efteraringr aringrstid der beg omkr 23 9 efteraringrs jaeligvndoslashgn det tidspunkt da

Solen under sin aringrlige vandring ml stjershynerne passerer himlens aeligkvator fra N til S Ved e (omkr 23 9) er dag og nat overshyalt paring Jorden lige lange bortset fra reshyfraktionens virkning

e g fork f exempli gratia EG fork f poundsbjerg Gymnastikforening eg (Quercus) slaeliggt af skaringlfrugtfam

buske el traeliger med spredte blashyde Hanblomstershyne sidder i lange tynde haeligngende rakler hunblomshysterne paring oprette stilke Frugten (agern) er en noslashd ved grunden omshysluttet af en skaringl

S e r a f deg L pound pound E^ren^asern rekommer i Middelhavslandene Fl arter har stor oslashkon bet af kork-e (Qsuber) farings kork en anden art er vaeligrt for en skjoldlus der giver et roslashdt farvestof I Danm 2arteralm e el s t i lk-e (Q ro-bur) og vinter-e (Qsessiliflora) De ligshyner hinanden meget og bastarder ml dem forekommer ofte Stilk-e har sit navn efter hunraklestilken idet denne ved frugtmodningen er meget laeligngere end bladstilken mens den hos vinter-e hoslashjst er af laeligngde med denne Bladene hos begge arter omvendt aeliggformede fjeriappede Roden er dybtgaringende Barshyken hos unge e er glat hos gi staeligrkt fushyret Blomstring samtidig med loslashvspring som normalt er sidst i maj Frugterne modnes i sept-okt og falder ned ved loslashvshyfaldet Stammen bliver tit meget tyk I Nordskoven i Hornsherred findes de beshyroslashmte gi kaeligmpe-e (Storke-e Sno-e Konge-e) som maringler indtil 11 mi omshykreds De naturlige egbevoksninger der nu findes i Danm er dels virkelig egeskov (den stoslashrste er Hald egeskov ved Viborg) med rig underskov dels de jyske e-krat der maringske er rester af gi skove e indshyvandrede til Danm i stenalderen og forshytraeligngte skovfyrren Senere har boslashgen atshyter traeligngt e tilbage saringledes at naturlig egeskov nu er sjaeliglden I da skovbrug indshytager e kun et lille men dog stigende

1066 IO67 1068

Egadi 3oslash Egill Skalla-Grimsson

Hans Egede Ilja Ehrenburg

areal 1931 ca 16 600 ha d v s48 af det bevoksede areal (Jylland 29 Oslasherne 81) Vaeligksten er bedst paring naeligringsshyrig dybgrundet jord men e vokser bedre end boslashg paring toslashrre sandjorder og paring stift fladgrundet ler - e kultiveres oftest ved saringning af agern el ved plantning af etshyaringrige planter paring en afstand af ca 30 x 125 cm efter jordbearbejdning med plov el harve - Udhugningen (tyndingen) paringbeshygyndes ofte i 10-15 aringrs alderen gentages med faring aringrs mellemrum og foslashres staeligrkt saringledes at der ved 150 aringr ofte kun er ca 50 af de bedste traeliger tilbage pr ha Naringr der saeligdv ved 40-50 aringrs alderen kommer graeligs underplantes med loslashn avnboslashg boslashg el a - e producerer vort vaeligrdifuldeste gavntraelig som benyttes paring mange omraringshyder f eks moslashbler skibe vogne toslashnder parketgulve paeligle Barken og stubbene har tidl og i afspaeligrringstider vaeligret beshynyttet ved garvning af laeligder

Egadi [aeliggadi]Isoe ital for AEliggadiske Oslasher egaI (fr) lige ensartet jaeligvn egal i se r ingsfond valutareservefond til

sikring af en valutas kurs eacutegaliteacute (fr lighed) slagord for Demokrashy

terne i d fr revolution Egbert [aeligg-] konge af Wessex 802-39

samlede England 829 ege 1) fartoslashj af udhulet traeligstamme 2)

lille baringd der anvendes paring lavt vand 3) forbindelsesstang ml faeliglg og nav paring et hjul

Ege[ey9] Richard (f 1891) da biokemiker og ernaeligringsfysiolog profvedKbhsUniv 1928 Talr biokem arb - Laeligrebogen Fysiologisk Kemi (1926 4 udg 1943)

Egeb i aeligrg garingr d hovedgaringrd Oslashf Bogense Hed ca 1650-1931 Einsidelsborg Udshygjorde 1810-1921 s m Koslashrup grevskabet RoepstorfT Bygn fra 1831 fredet i kl B

egebregne (Dryopteris el Phegopteris) slaeliggt af engelsoslashdfam med dobbelte fjersnitdelte blade og frugthobe uden sloslashr 2 smaring 15-25 cm hoslashje sirlige arter findes i da skove

Egedal Johannes (f 1891) da geofysiker 1932 statsmeteor og chef for det da meteor instituts geofysiske afd Videnshyskabelige afh vedr bevaeliggelser i jordshyskorpen m m

Egede Hans (1686-1758) Groslashnlands apostel no praeligst af da slaeliggt som siden 1710 ud fra forestillingen om at Groslashnl var befolket af nordboer ivrede for en kirkelig gernings optagelse der Da han omsider ledsaget af sin opofrende hustru Gertrud Rask 1721 kom til Groslashnl og fandt en eskimoisk befolkning optog han under de vanskeligste karingr en mission blandt dem til han 1736 staeligrkt svaeligkket maringtte traeligkke sig tilbage E var ortodoks og havde besvaeligr ved at samarbejde med de pietistiske herrnhuter som fra 1733 optraringdte paring Groslashnl Efter sin hjemkomst virkede han for uddannelse af groslashnl missionaeligrer Hans gerning fortsattes baringde i Groslashnl og Danm af soslashnnen Poul E (1708-1789) Fra begge stammer bet litt dokument om groslashnlforhold(Portraeligt)

Egedes minde groslashnl Ausiait koloni paring en oslash v Diskobugtens sydside Anlagt 1759 677 indb (1946) stor hellefisk-fangst Transithavn for Nordgroslashnland E-distriktet (2417 indb (1946)) straeligkker sig fra Diskobugt til Nordre Stroslashmfjord Landet er ret lavt og dybt indskaringret af fjorde (111 se Groslashnland tavle 1)

Egedius Halfdan (1877-99) no maler nyromantiker i sine Telemark-motiver fremragende ill til Snorres Kongesagaer (udg 1896-99)

IO69

Egedorf Hans (f 1891) da jurist og emshybedsmand Fra 1938 amtmand i Tisted

egekis te kiste dannet af en paring langs flaeligkket og udhulet egestamme hvoraf den ene halvdel danner selve kisten den anden laringget Anv i aeligldre bronzealder til begravelse

Ege lokke hovedgaringrd paring Langeland Grundtvig var huslaeligrer her 1805-08 Bygn fra 1846

egenbevaeliggelse en fiksstjernes flytning paring himmelkuglen i loslashbet af et aringr e skylshydes fiksstjernernes bevaeliggelser i rummet i forh til solsystemet e maringles ved genshytagne maringlinger af fiksstjernepositioner Den stoslashrste kendte e er 103 buesek pr

-

bull

1

f 1

Karlsvognen for 100000 aringr siden i nushy

tiden og om 100000 aringr

aringr de fleste maringlte e udgoslashr kun nogle faring hundrededele af et buesekund pr aringrGnm meget lange tidsrum (mange aringrhundreshyder) vil e blive kendelige for det blotte oslashje (smlgn fig)

egennavn gramm ord der anv som spec betegn for et best individ spec doslashbe- og familienavne

egenskab 1) filos a) alt hvad der kan udsiges om en genstand b) faelignomener oplevede som fremtraeligdelsesformer for genstande 2) psyk karaktertraeligk el anshyden for en bestemt person kendetegnende ejendommelighed af psyk art

egenspaeligndinger spaeligndinger der holder hinanden i ligevaeliggt og ikke er fremkaldt af ydre kraeligfter e kan skyldes temperashyturforskelle og uensartet svind m m

Egens Vig nordoslashstligste del afKalvoslashVig egensvingningstid den tid som et

svingende legeme el en elektr svingshyningskreds er om at udfoslashre en hel svingshyning naringr det svinger frit

egentone fonet den tone hvori mundshyrummet er stemt ved artikulationen af en given sproglyd

egen veksel veksel lydende paring udstedeshyren selv

egenvaeliggt 1) vaeliggtfylde 2) belastningen paring en konstruktion hidroslashrende fra selve konstruktionens vaeliggt

egeperioden vegetationsperiodeiDanms alluvium afloslashste fyrreperioden og eftershyfoslashlges af boslashgeperioden Eg og elm vigshytige skovtraeliger e falder sammen med stenalder og bronzealder Litorinahav omkr Danm og i Oslashstersoslashegnene

Eger [aeliggaeligr] ty Erlau by i N-Ungarn ved Tiszas biflod Eger 32 000 indb (1941) Vinavl handel med landbrugsprodukter AEligrkebispesaeligde

Eger [eg3r] ty navn paring 1) floden Ohfe og 2) byen Cheb i Cechoslov

egern (Sciuridae) gnaverfam hvortil det alm e (Sciurus vulgaris) af varierende

farve (roslashd til sort om vinteren graringlig) m busket hale skovform lever af kogler noslashdder knopper rakler o 1 Bygger kugleformet rede Tidl kun i enkelte egne nu mere udbredt i Danm I koldere egne pelsdyr (graringvaeligrk) Beslaeliggtet er flyvee jorde murmeldyr

IO70

egernaber (Halpalidae) el silkeaber smaring vestaber langharingrede m busket hale og klolign negle Lever af frugter og smaringshydyr nordl S-Amer og Mellemamer

egernhale (Hordeum jubatum) art af slaeliggten byg (graeligsfam) e er kendelig ved de lange haringrfine udspaeligrrede stakke Indslaeligbt paring affaldspladser men sjaeliglden i Danm

egernspidsmus (Tupaiidae) fam af inshysektaeligdere egernlign m lang hale SOslash-Asien

Egernsund landsby paring Sundeved ved farvandet E der forbinder Flensborg Fjord og Nyboslashl Nor 1280 indb (1945) Tegl vaeligrks indus t ri

Egersund [-sun] no ladested i Roga-land 3400 indb (1946) Dalanes folkeshymuseum

Egeskov hovedgaringrd NV f Svendborg Foslashrst naeligvnt i 14 aringrh Stamhus 1810-

1925 Hovedbygn opfoslashrt ca 1554 af Frands Brockenhuus i en soslash er et dobshybelthus to bygn med faeliglles langside Fredet i kl A

egevikier (Tortrix verVdand) vikler m groslashnne vinger larven sammenspinder og aeligder blade af eg el boslashg skadelig

Egge Peter (f 1869) no forf Tidl soslashshymand kontorist o a Gennembrud med foslashlsomt-ironiske skildr af folkelivet i T roslashndelagen Almue (1891) Troslashndere (1898) De graring haringr (1904) skrev samtidig romaner med alment psyk sigte saringledes Hjaeligrtet (1907) og Jaeliggtvig og hans Gud (1923)

Eggen Arne (f 1881) no komponist 1918 organist i Drammen Har bl a komp symfoni i g mol og korvaeligrket Mjoslashsen

Eggers [aeliggsrs] Olga von (1875-18 5 1945) da forfatterinde og journalist 1941-43 red af raquoKamptegnetlaquo som saringdan idoslashmt 160 dages haeligfte for bagshyvaskelse (29 3 1943 v Hoslashjesteret) Inshyterneret efter befrielsen

Eggerth [aeliggaeligrt] Martha (f 1912) ung-amer sangerinde og filmskuespillerinde Kendt fra fl ty operettefilm Siden 1940 i USA G m Jan Kiepura

Eggjum-s tenen meget interessant og ejendommelig no runesten fundet 1917 formodentlig fra ca 700 Har de gamle runer (21 tegn) men ungt sprogpraeligg Tydningen af indskriften (om visse gravlaeliggningsceremonier) er usikker

egg-shells [aeliggfcefz] (eng egl aeligggeshyskaller) betegn for et hvidt saeligrl tyndt kin porcelaelign

eghjort Lu^canus ]cervus) stor torbist hannen med forlaeligngede 1 kindbakker larven i gi L 3 ege Udviklingen 5 aringr ^ U L J Meget sjaeliglden i Danm ^C^SX^Jf

Egholm f l da oslasher bl j H y a NV f Aringlborg (61 km2 Ti 124 indb (1945)) og i f W Store-Baeliglt taeligt N f U Agersoslash (1 km2 7 indb f ra|w 1

Egholm hovedgaringrd Oslashf Holbaeligk Hovedbygn (fra 1920 skilt fra avls- Eghjort han garingrden) opfoslashrt 1842 af krigsmin W Hafrner (1810-87)

Egil (oldn Egill) nord mandsnavn Ejgil en omdannet form

Egill Skalla-Grimsson (10 aringrh) isl hoslashvding og skjald boede paring borg i Borgarfjordur Foretog fl rejser i udshylandet (Engl No) Hans liv skildret i raquoEgils sagalaquo Af hans digtning er bevaret en del lejlighedsvers og tre store kvad Hdfudlausn (Hovedloslashsning) Sonatorrek

1071

Egils saga 3 Eigtved

(Soslashnnetabet den mest personlige lyrik i skjaldedigtningen) og Arinbjarnarkvida overs til da

Egils saga el Egla islaeligndingesaga forshymentlig skrevet ca 1220-30 af Snorri Sturluson i hvert fald af forf med fremshyragende anlaeligg som kunstner og histoshyriker E omspaelignder tiden fra foslashr Isls bebyggelse indtil ca aringr 1000 skildrer tre slaeliggtleds hist udfoslashrligst er afsnittet om Egill Skalla-Grimsson

Egilsson [aeligijels-] Sveinbjdrn (1791-1852) isl filolog Rektor i Reykjavik 1846-51 Hovedvaeligrker Lexicon poeticum (1854-60 revideret da udg v Finnur Jonsson 1916 og 1931) en lat ordbog over det gi skjaldesprog overs af de homeriske digte til islandsk og af adskillige sagashytekster til latin

Eacute g l a n t i n e se Fabre dEacute eglomisere (efter teknikkens opfinder en

fr kunsthandler Gtomy (slutn af 18 aringrh)) dekorere glas ved paring bagsiden at laeliggge en lak hvori dekorationerne (skrift figurer) er udsparede

Egmont (flamsk [aeligfmont] fr [aeliggmo]) Lamoral Greve af (1522-68) en af leshyderne for aristokratisk opposition mod Filip 2s styre Katolik henrettet af Alba Skildret (uhistorisk) som frihedsshyhelt i Goethes tragedie E (1790) hertil musik af Beethoven (op 84 komp 1810)

Egmont Mount [maunt aeliggmaringnt] el Tara nak i udslukt vulkan (2522 m) New Zealands nordoslash

ego (lat) jeg egocentrisk [-s-] (ego + centrum) i

usaeligdv hoslashj grad at vaeligre optaget af sig selv

egoisme (lat ego) selviskhed egenkaeligrshylighed tilsidesaeligttelse af hensynet til andre til fordel for en selv Mods altrushyisme

egregie (lat udmaeligrket egl ud af flokshyken) betegner tilfoslashjet til laudabilis (et quidem egregie) udmaeligrkelse ved embedsshyeksamen

egrenermaskine [-ner-] (fr eacutegrener taeligrske (korn)) rensningsmaskine (opshyfundet 1793) til at skille bomuldsfroslashshyharingrene fra froslashene Den alm e bestaringr af et antal rundsave der roterer hurtigt griber fat i bomulds fibrene og river dem loslashs fra froslashene

Egtved [aeliggt-] landsby 18 km SVf Vejle 895 indb (1945) Kendt gnm Egtvedshyfundet

Egtved-fundet (1921) fund fra aelig bronzealder af egekiste med en 20-aringrig kvinde Hendes velbevarede kortaeligrmede troslashje og korte skoslashrt af snore viser den unge piges dragt paring den tid (111 se tavle Bronzealder)

eacutegyptienne [e3ipsjaelign] eng skriftart fra omkr 1825 Haringr- og grundstreger er lige staeligrke

Eacutegyptienne

Paul Ehrlich Erling Eidem

Ehrencron-Kidde Astrid (f 1871) da forfatterinde AEliggtede 1907 Harald Kidde afgoslashrende gennembrud med romanen De Stille Dage (1906) desuden maeligrkes isaeligr en romantrilogi fra Varingrmland Broslashdrene Nystad - Broslashdrehuset - Bjcergmands-garingrden (1925-27) Fint romantisk stemt gemyt

Ehrencron-Miiller [mylar) Holger (f 1868) da bibliograf broder til A E 1901-38 leder af Det Kgl Bibls da afd Udgiver bl a af Da Bogfortegnelse (1893-1934) og Forfatterleksikon omfattende Danm No og Isl indtil 1814 (1924-35)

Ehrenpreis [-prais] Marcus (f 1869 i Lemberg) overrabbiner i Sthlm b 1948 Forf til skr om joslashdedommen der i hoslashj grad har beriget den sv-joslashd litt I saeligrshydeleshed kan naeligvnes Israels moten med folken (1934) Skalder och Siare som byggt Israel (1943) Mitt liv mellan Oster och Varingster (1946)

bullEhrenstrahl [-stral] David Klocker von (1629-98) ty-sv maler f i Hamburg Portraeligtter og historiebilleder

Ehrenstraringhle David (opr Nehrman) (1695-1769) sv retslaeligrd 1720-53 prof i Lund Grl den vidensk behandling af sv ret

Ehrensvaringrd[-svaringrd] Augustin (1710-72) sv ingenioslashrofficer Tilsluttet Hattepar-tiet medl af Sekreta utskottet 1746-60 Ledede efter afstaringelserne i Finland 1743 genopbygning af forsvar mod Rusl skabte staeligrk Skaeligrgaringrds-flaringde byggede faeligstn Sveaborg uden for Helsingfors

Ehrlich [erlix] Paul (1854-1915) ty-joslashd laeligge fra 1899 leder af Institut fiir experimentelle Therapiei Frankfurt aM Anv farvestoffer dels i den mikrosk teknik dels som laeliggemidler opdagede 1906 s m japaneren S Hata (f 1873) salvarsanet E satte maringlingen af toksin og antitoksin i system og opstillede en teori (s idekaeligde teorien) for antistoffers dannelse og virkemaringde Nobelprisen 1908 (Portraeligt)

Ehrling Sixten (f 1918) sv kapelmester 1940 ved operaen i Sthlm

Ei Blot til Lyst Det Kongelige Teaters motto forf af hoslashjesteretsassessor Chrishystian Frederik Jacobi (1739-1810) medl

Ehlers [e-J Edvard (1863-1937) da dermatolog overlaeligge ved Kbhs Kom-munehosps 4 afd Udarbejdede hurtigshykuren for fnat

Ehlers [e-] Holger (f 1899) da oftal-mologoslashjenspecialist ved Det Kgl Blinde-inst 1938-1947 Prof v Kbhs Univ og overlaeligge v Rigshosp 1947 Har bl a studeret oslashjenlidelser ved naeligsebihule-betaeligndelser og arbejdet med hornhinde-transplantation og operationer for netshyhindeloslashsning

Ehlers Kollegium se Elers Kollegium Ehmcke [em-J Fritz Helmut (f 1878)

ty skrifttegner og bogkunstner har bl a tegnet skriften ehmcke antikva og kursiv

Ehrenbreitstein [eranbraitftain] efter L Verdenskrig sloslashjfet ty faeligstning ved Rhinen over for Koblenz

Ehrenburg [-burk] Ilja (f 1891) sovjet -russ forfatter Vakte i 20erne eur intershyesse ved sine store tidssatirer Julio Jure-nito (1923) D E 10 HK (1930) og lette ironiske noveller Med romanen Skabelshysens Anden Dag (1933) som skildrer in-dustrialiseringstiden gik E ind for den socialistiske realisme Modtog Stalinshyprisen for romanen Paris Fald (1943) (Portraeligt sp 1069)

af teaterdirektionen Foslashrste gang sat over prosceniet ved ombygningen 1774 1798 erstattet med raquoCastigat ridendo moreslaquo (den revser saeligderne gnm latter) hvilket voldte utilfredshed fra 1817 genindsat over prosceniet

Eichendorff [aixan-] Joseph (1788-1857) ty forfatter E-s romantiske naturshypoesi opnaringede som udpraeligget stemnings-kunst stor popularitet ligesom fortaeligllinshygen Aus dem Leben eines Taugenichts (1826)

Eichhorn [aixhorn] Karl Friedrich (1781 -1854) ty retshistoriker Hovedvaeligrk Deutsche Staats- undRechtsgeschichte I-IV (1808-23 5 udg 1843-44) Havde baneshybrydende bet for ty retshist videnskab i 19 aringrh

Eichsfeld [aixsfaeliglt] ty hoslashjslette SV f Harzen Kalilejer

Eickhoff faikof] Gottfred (f 1902) da billedhugger medl af raquoGroslashnningenlaquo fra 1935 Roepiger (Sakskoslashbing) portraeligtshybuster statuetter m v (111 sp 1073)

Eide [aeligida] no turiststation inderst i Granvinfjorden (en gren af Hardanger-fjorden) 200 indb (1930)

Eidem [aeligi-J Erling (f 1880) sv teolog Prof i N T i Lund 1928 aeligrkebiskop 1931 Leder i det oslashkumeniske arbejde (Portraeligt)

eidetikere (gr eidos billede) E R Jaenschs betegn for personer (isaeligr boslashrn og unge) som kan forestille sig sete genshystande (omtr) lige saring tydeligt som de blev set

Eidfjord [aeligi(d)fjor] inderste del af Har-dangerfjord

Eidi [aije] da Eide bygd paring Eysturoy Faeligroslasherne 600 indb (1945)

eidola (idoler) (gr) fordomme illusioshyner

Eidsfjord [aeligi(d)sfjor] navn paring fl no fjorde den stoslashrste skaeligrer sig ind i den til Vesteraringlen hoslashrende oslash Langoslashy

Eldsiva-ting [aeligi(d)-] fra forhist tid Lagtinget for oplandene i Norge opshyhaeligvet 1749 Tingsted paring Eidsvoll

Eidsvoll [aeligi(d)s-] no stationsby ca 70 km NOslash f Oslo ca 340 indb I E ligger det gamle tingsted Eidsivatinget

Gottfred Eickhoff Roepiger (Sakskoslashbing)

og Henrik Wergelands barndomshjem 5 km SV f stationen ligger Eidsvol ls-bygningen den gi hovedbygning for det 1624 oprettede E verk hvor rigsforshysamlingen i 1814 afholdtes

Eidsvolldagen 17 maj no nationaldag til minde om Eidsvoll-forfatningen (1814)

Eidsvoll-forfatningen Norges grundshylov opr givet af Christian Frederik (Christian 8) 17 5 1814 efter vedtagelse af grundlovgivende forsaml paring Eidsvoll

Eifel [aifal] del af de Rhinske Skifer-bjerge Tyskl E danner et 3-500 m h plateau m hoslashjere basaltbjerge (746 m) og udslukte vulkaner talrige soslashfyldte eksplosions kratere (Maare) mineral-kilshyder m v Frugtbare dale Vinavl

bullEiffel-taringrnet 300 m h taringrn i Paris bygget af ingenioslashr Alexandre Gus t ave Eiffel [aeligfaeligl] (1832-1923) til verdensshyudstillingen 1889 Var i mange aringr vershydens hoslashjeste bygning

Eiger [aigar] 3970 m h bjergtop i Jung-frau gruppen Schweiz

Eigtved [ai(g)tvedj Nikolai (I70i-54)aringa arkitekt og officer Studierejse til Ital for kgl understoslashttelse 1732-36 derefter hofbygmester Opfoslashrte bl a Marmorshybroen og dens pavilloner (tegn 1739 opf 1741 ff) Prinsens Palaelig (1743-44) So-fienberg v Rungsted (1744) Den Kgl Moslashnt (1744-50) Det GL Kgl Teater (1747-48) Asiatisk Kompagnis Pakhus i Strandgade (1748-50) E-s hovedvaeligrk

1072 IO73 1074

Eijkman

Asiatisk Kompagnis Pakhus

er de 4 palaeliger paring Amalienborg (tegn 1749 i forb med projekt til anlaeligg af Frederiksshystaden) hvis udformning er inspireret af Hals senbarokke palaeligstil Endv talr Iandslotte herregaringrde og landsteder E har haft afgoslashrende bet for da arkit i 18 aringrh Han bragte fr rokoko til genshynembrud i Danm og bestemte - v arshybejder inden for alle arkits genrer -dens nat udvikling (111 se endv Amashylienborg og Christiansborg (Marmor-broen))

Eijkman [aeligik-j Christiaan (1858-1930) holl-ind laeligge der i 1893 paringviste at beriberi skyldes mangel paring et stof der findes i risklid Dette stof blev kaldt vitamin nu Bt vitamin el thiamin

Eilschov [ailskou] Friderich Chr (1725 -50) da populariserende filosof Foreshyslog i en afh 1747 undervisn i videnshyskaberne paring da og dannede selv en rk da kunstord hvoraf adsk anv endnu

Eimskipafeacutelag Islands [aeligimsgjepa-fjeIak] (isl eimskip dampskib) isl dampskibsselskab grl 1914 besejler bl a regelm Kbh

Einar el Einert nord mandsnavn den nuv form laringnt fra oldn

Einarr Skulason se Skulason Einarr bullEinarson Laringrus (f 1902) 1936 prof i

anat ved Aringrhus Univ Talrige arb med anat og neurohistol indhold

Einarsson [aeligi-] BaWvi(1801-33)isl forshyfatter Jur embedseks i Kbh 1832 Udg tidsskriftet Armann d alpingi fra 1828 hvor tidens sposlashrgsmaringl behandledes i dialogform foreslog som den foslashrste Altingets genoprettelse

Einarsson Gissur (1508-15) Isls foslashrshyste luth biskop

Einar Tambarskjelve [-Jaeliglva] no hoslashvshyding deltog islaget ved Svold fordrev 1030 Olav den Hellige stoslashttede Magnus den Gode draeligbt af Harald Haringrderaringde G m Haringkon Jarls datter Bergljot

Ei naudi[aeligi-] Luigi(f 1874) ital politiker Nationaloslashkonom talsmand for liberal oslashkonomi katolik skarp modstander af socialisme Senator fra 1919 undkom efter opposition mod tyskerne til Schweiz 1943 1945-47 leder f ital statsbank 1947^48 budgetmin Opnaringede begraelignsshyning af inflation Fra maj 1948 Italiens praeligsident

Eindhoven [aeligindhov3 aeligint-] by i sydl Holl i prov N-Brabant 133 000 indb (1947) Jernbaneknudepunkt Hurshytigt voksende industriby hvis vaeligkst navnlig skyldes Philips store radiofashybrikker Desuden Tekstil- og tobaksshyindustri Som foslashrste stoslashrre holl by beshyfriet 18-19 9 1944 af eng luftlande-tropper

Einhard (d 840) frankisk historiker skrev Karl den Stores hist (da overs 1878) og en aringrbog for 741-829

einherjer (oldn enestaringende kaeligmpere) de doslashde kaeligmper hos Odin i Valhal

Eins idelsbor g ca 1650-1931 navn for Egebjaeligrggaringrd

Einsiedeln [ainziidaln] by i kanton Schwyz Schweiz 8400 indb (1941) Benediktinerkloster (grl 934) nuv bygshyning opfoslashrt 1704-18 Valfartssted

Einstein [ainjtain] Albert (f 1879) ty-joslashd fysiker 1909-11 prof i Zurich 1911-12 i Prag 1912-14 i Zurich 1914-33 prof i Berlin og direktoslashr for Kaiser Wilh Inst fur Physik emigreret 1933 til USA knyttet til Institute for Advanced Study i Princeton Amer statsborger Har udfoslashrt grundlaeligggende teoretiske arshybejder over stoffernes varmefylde og den fotoelektriske effekt men er isaeligr bekendt

Aring2z som skaberen af relativitetsteorien af hvilken den specielle del fremsattes 1905 og den alm relativitetsteori i 1915 Nobelpris 1921 (Portraeligt)

Einthoven [aeliginthoivan] Willem (1860-1927) holl fysiolog Grundlaeligggeren af elektrokardiografien Konstr et streng-galvanometer v hj af hvilket han kunne registrere de svage elektr stroslashmme ved hjertets kontraktioner Nobelpris 1924

EIR autom-kendingsm f Eire Eire eng [aeligara] irsk Eacuteire [aeligra] (til 1937

Irske Fristat) republik omfattende Irland undt den nordoslashs ti del (Nord-Irland som hoslashrer under Storbritannien (kort se Engl) 69 000 km2 3 023 000 indb (1948) d v s 44 pr km2 Prov Leinster Munster Connacht og en del af Ulster Hovedstad Dublin Terraelign geologi og klima se Irland E-s befolkshyning er siden 1841 (65 mill) garinget tilbage p gr af udvandring 1936-46 var den naturi befolkningstilvaeligkst 175 000 udshyvandringen 190 000 Det gi irske sprog af keltisk opr (i 1936 talt af 24 af indb) er off sprog (skolesprog) ved siden af engelsk og del breder sig stadig 93 af bef er rom-kat - Moslashnt maringl og vaeliggt som i Engl men med irske navne -Erhverv E havde 1945 26 agerjord 42 graeligsgange 15 skov Vigtigste afgroslashde er graeligs til hoslash vigtigste kornart er havre (1945 726 000 t) fulgt af hvede (1945 573 000 t) og byg (1945 150 000 t) kartofler 1945 3 mill t Bet kvaeliggavl 1947 4 mill stk kvaeligg 21 mill faringr 05 mill svin 04 mill heste og 17 mill hoslashns Der laeliggges vaeliggt paring koslashdproduktion Smoslashrproduktion 1946 28 000 t (V af Danms) Vaeligrdi af fiskeri 1945 690 000 pound Industrien (overvejende landbrugsshyind) er afhaeligngig af kulimporten og dershyfor knyttet til kystbyerne dog er den store Shannon kraftstation begyndt at forsyne landet med elektr stroslashm -Handel Udfoslashrslen hvoraf 80-90 garingr til Engl bestaringr af dyr koslashd smoslashr aeligg bacon oslashl Indfoslashrslen bestaringr af kul olie foder- og broslashdkorn jern staringl og industrishyvarer Handelsbalancen er passiv

Forfatning Den opr forfatn af 6 12 1922 er aeligndret fl gange Styreshyformen er republikansk en praeligsident (uachtararingn) valgt paring 7 aringr v direkte folkeafstemn sammenkalder og oploslashser (eft premiermins raringd) parlamentet signerer love udnaeligvner (eft Daringils forshyslag) premiermin (taoiseach) o a regs-medl (eft premiermins forslag) Nashytionalparlamentet (Oireachtas) bestaringr af praeligsidenten og de to huse Daringil Eacuteireann (Repraeligsentanternes Hus m 138 medl valgt v alm valgret) og Seanad Eacuteireann (Senatet m 60 medl hvoraf 11 udnaeligvnt af taoiseach 6 valgt af universiteterne 43 fra 5 kandidatlister der repr forsk erhverv og sociale lag) Valgrets- og valg-barhedsalder 21 aringr valgperiode 5 aringr Senatet maring i hoslashjst 90 dage behandle lovforslag oversendt fra Daringil men har ingen vetoret Regeringen (7-15 ministre under taoiseachs ledelse) har den udshyoslashvende magt under ansvar over for Daringil - Kirken Til romerkirken hoslashrte 1936 2 700 000 til den anglikanske kirke 145 000 og til den presby terianske 28 000 Der er 4 kat og 2 anglik bispedoslashmmer Skolevaeligsen Siden 1926 skolet vang fra 6 til 14 aringr 2 univ - Historie Jan 1922 anerkendte det i 1919 oprettede irske parlament forliget af dec 1921 med d brit reg hvorefter Den Irske Fristat fik dominion-status mens Ulster (N-Irland) blev ved Storbrit De Valeacutera gik imod Irls deling nedlagde praeligsishydentposten og bekaeligmpede den nydanshynede reg Collins Foslashrst 1923 genopretshytedes roen 1932 sejrede De Valeacuteras parti Fianna Faringil og der indledtes nu en eng fjendtlig politik (naeliggtelse af troskabsshyed og rentebetaling) som resulterede i toldkrig der foslashrst bilagdes 1938 (irske indroslashmmelser) Fra 1936 var den eng konges myndighed i E-s indre forh opshyhaeligvet og i den nye forfatn 1937 naeligvnes Engl ikke 1938 fik De Valeacutera flertal 1939 erklaeligrede E sig neutralt (men mo-

Eisenstein

Albert Einstein DwightDEisenhower

biliserede) og afviste 1940 og -41 eng oslashnsker om at anvende irske havne Ved valget 1943 mistede De Valeacutera sit absolutte flertal men stoslashttedes af farshymerpartiet og marts 1944 afviste han USAs krav om afbrydelse af den dipl forb m Tyskl og Jap ligesom han kondolerede den ty gesandt i Dublin v Hitlers doslashd 1944 udnyttede De Valeacutera arbejderpartiets spraeligngning til udskrivshyning af valg og fik flertal men de siden 1945 stadig forvaeligrrede oslashkon forhold der 1947 kulminerede i dollarkrise og fortsaeligttelsen af krigstidens undtagelses-love (censur) bevirkede at De Valeacutera febr 1948 mistede flertallet og afloslashstes af Costello i spidsen for koalitionsreg der samlede repraeligs fra yderste hoslashjre til yderste venstre kun forenet i oslashnsket om at styrte De Valeacutera Handelsaft nov 1947 indledede snaeligvrere samarb m Engl men det 1946 dannede parti Clann na Poblachta gik imod dette E regnes til Marshall-landene men blev aug 1947 forment optagelse i FN ved russ veto Min Costello understregede krav om N-Irlands forening m Eire genshynemfoslashrte dec 1948 med De Valeacuteras stoslashtte lov der ophaeligver eng konges stilling som forbindende led ml E og commonwealth-landene Efter vedt om fuld loslashsrivelse fra brit imperium proklameredes E som fri republik 1841949 Tilbud om deltashygelse i Nordatlant Traktat afvistes saring laelignge der stod tropper paring Irland

Eirene i gr rel freden personificeret som gudinde

bullEirlksfjorSr nordbonavn for Tunug-diiarfik

Eiriks jokull [aeligirifsjo goslashdl] 1675 m hoslashjt 100 km3 stort firndaeligkket plateau i Island N f Langjokull

Eirfksmal brudstykke af oldisl skjaldeshykvad af ukendt forf E er digtet kort efter Erik Blodoslashkses fald (954) og beshyskriver hans festlige modtagelse i Valhal

eis [eis] mus tonen e forhoslashjet til halvshytonetrin ved et foranstaringende poundf

Eisen [aeligzaelign] Charles (1720-78) fr grashyfiker En af det 18 aringrhs mest charmeshyrende bogillustratorer La Fontaines forshytaeligllinger med hans stik er rokokoens mest eftertragtede bog

Eisenach [aizanat] ty by i Thuringen ved foden af Wartburg 53 000 indb (1939) Tekstil- og laeligderindustri m v

Eisenhower [aizanhauar] Dwight David (f 14 10 1890) USA-officer Ledede tankafd i 1 Verdenskrig Ved besaeligtshytelsen af fr Nordafrika nov 1942 chef for de samlede stridskraeligfter ledede inshyvasionen i Italien modtog 3 9 1943 Italiens kapitulation Overtog dec 1943 ledelsen af d allierede invasionshaeligr i Engl febr 1944 chef for SHAEF oslashverstkommand f invasionen i Frankr 6 6 1944 flg Undertegnede 5 6 1945 aftale om ty besaeligttelseszoner medl af allieret kontrolraringd i Tyskl til nov 1945 generalstabschef (efter Marshall) nov 1945-nov 1947 Afslog republ praeligsishydentkandidatur 1948 udtraringdte af haeligren maj 1948 rektor fColumbia Univ Febr 1949 midlertidigt praeligs f de tre forsvars-grenes stabskomiteacute Crusade in Europe 1948 (da Korstog i Eur s aring) (Portr)

Eisenstadt [aizanjtat] hovedstad i Bur-genland Oslashstrig 9000 indb (1946)

Eisenstein [aizanjtain] Serge Mihaj-Jovitj (1898-1948) russ filminstruktoslashr udd som ingenioslashr 1920-22 ved teatret som Meyerholds assistent deb v filmen med raquoStrejkelaquo (1924) siden fulgte raquoPan-

1075 1076 1077

Eising

S M Eisenstein Gdsta Ekman

serkrydseren Potemkinlaquo (1925) raquo10 Dage som Rystede Verdenlaquo (1927) raquoGeneralshylinienlaquo (1929) E-s russiske stumfilm alle med revolutionaeligrt motiv har haft afshygoslashrende indflydelse paring filmkunstens udshyvikling og formsprog Bragte s m Pu-dovkin nyt liv til filmen ved at erstatte intrige og stjernespil med kamerateknik og montage og ved den koldt dynamiske voldsomhed der er hans kendemaeligrke som kunstner Han forsoslashgte sig 1929-32 uden held i Hollywood og Mexico Af hans sidste film skal naeligvnes raquoAleksander Nevskijlaquo (1938) og raquoIvan den Grusommelaquo (1943) hvis 2 del (1946) straks blev forshybudt (Portraeligt)

Eis ing Esper (f 1876) da arbejdsgiver-leder 1906 murermester 1938mdash41 form f Arbejdsgiverforeningen Talrige tillidsshyhverv

eisis [ei-] mus tonen e forhoslashjet to halvtonetrin ved et foranstaringende dob-beltkryds

Eisleben [ais-] ty by i Sachsen-Anhalt V f Halle 23 000 indb (1939) stort kobshybervaeligrk (Mansfeld) I E foslashdtes og doslashde Luther

eisteddfod [3iste5varingd] (walisisk raquosamshylinglaquo) de walisiske barders (digteres) moslashder med digteriske vaeligddekampe Garingr tilb til keltisk tid og blomstrede endnu i middelalderen Sidste e fandt sted 1681 Genoplivet i Wales i 19 aringrh i form af sangerstaeligvner

Eitzen [aitssnj Paul von (1521-98) sushyperintendent i Slesvig fra 1562 og af afgoslashrende bet for landsdelens reformashytoriske ordn

Eivin(d)(oldn Eyvindr)no og isl mands-navn optaget i da i 19 aringrh

ejaculatio praeligcox sygelig hurtig saeligdshyudtoslashmmelse ofte foslashr samlejet endnu er begyndt

ejakulere (lat) udsproslashjte fremstoslashde Ejby 1) oslashstl bydel i Odense 2) stationsby

(Middelfart-Tommerup) 15 km SOslash f Middelfart 1196 indb (1945)

ejdammer-ost fejlagtig betegn for

Edam-ost Ejde da navn paring Ei5i Eiderdanske tilhaeligngere af da graelignse

ved Ejderen (Soslashnderjyll noslashje knyttet t Danm Holsten udskilt) Ejderdanskhed vandt staeligrkt frem fra ca 1840 da de natlib rejste tanken i modsaeligtning til helstatsmaeligndene og slesvigholstenerne soslashgtes forgaeligves gennemfoslashrt 1848-50 faldt med nederlaget 1864

E jderen ty Eider [aidsr] graelignseflod ml Slesvig og Holsten opstaringr S f Kiel ved tilloslashb fra soslasherne Nedder Grieben og Bothkamp loslashber mod N gnm Westensee og Flemhudersee boslashjer saring mod V idet den danner graelignse ml Sydslesvig og Holshysten gennemstroslashmmer Rendsborg og udshymunder i Nordsoslashen ved Toslashnning efter et staeligrkt bugtet loslashb gnm marsken og forbi Frederiksstad 188 km 1 deraf 144 km sejlbare

Ejder kanalen el Slesvig-Holstenske Kanal kanal anlagt 1777-85 ml Kielerfjord og Ejderen NOslash f Rendsburg nedlagt efter aringbningen af Kielerkanalen E var 34 km 1 35 m dyb og havde 6 sluser

Ejdersted ty Eiderstedt [aidgrjtaeligt] halvoslash (marsk) i Sydslesvig N f Ejder-mundingen

Ejderstenen sten ca 1671 anbragt paring Holstenske Port paring Ejderoslashen i Rends-borg m lat indskrift Eidora Romani Terminus Imperii (Ejderen det rom rishyges graelignse) Fjernet 1806 (planerne om

5h Holstens indlemmelse i Danm) nu i Kbhs toslashjhus

ejefald da betegn for genitiv ejektor (lat ejicere drive (ud)) damp-

straleapparat hvor dampens stroslashmnings-energi benyttes til at suge vaeligdsker (vand) el gas (luft) e anv paring lokomotiver som foslashdepumpe for kedelvandet

ejendomsdom dom hvorved en persons ejendomsret til en fast ejendom el en loslashsoslashreting fastslarings

ejendomsforbehold saeliglgerens forbeshyhold om at ejendomsretten til tingenfoslashrst skal overgaring til koslashberen naringr hele koslashbeshysummen er betalt Navnlig praktisk ved koslashb af loslashsoslashre paring afbetaling

ejendomsforbrydelser forbrydelser rettet mod den private ejendomsret el andre private formuerettigheder Omfatshyter de egl berigelsesforbrydelser og forsk-artede forbrydelser som tingsbeskadigelse modtagelse el indroslashmmelse af returkomshymission insolvente skyldneres forringelse af deres formue m fl

ejendomsret befoslashjelse til inden for lovshygivningens rammer at raringde over en ting og udelukke andre fra raringdighed over samme

ejendomsskatter de indtaeliggtskildeskatshyter som paringhviler faste ejend i Danm nu isaeligr ejendomsskyld grundskyld og grundstigningsskyld e betyder mest for kommunerne saeligrlig landkomm

ejendomsskyld skat af fast ejendom paring grundlag af dennes vurdering i penge Indfoslashrt i Danm 1903 til afioslashsn af hart-kornsskat paring landet og bygningsafg i byerne omfattende baringde jord- og bygn-vaeligrdi Siden 1922 beskattes jordens vaeligrdi saeligrskilt v grundskyld som er hoslashjere end e der beregnes paring grundlag af forskellen ml ejendommens saml vurshyderingssum og grundvaeligrdien Vurderinshyger til e holdes normalt hvert 5 aringr e indbragte 1946-47 90 mill kr hvoraf 7 til staten 19 til udlignfonden og 64 til kommunerne

Ejer Bavnehoslashj hoslashjdepunkt 9 km SV f Skanderborg 17095 m (det naeligrliggende Moslashllehoslashj 17100 m) Udsigtstaringrn med pille hvis top (18336 m) er Danms hoslashjeshyste punkt

ejerlav undertiden ogsaring bylag landsbyshysamfundet under jord faeligllesskabet Paring dets egen forsamling (bystaeligvnet gadestaeligvshynet grandestaeligvnet) hvor oldermanden foslashrte forsaeligdet droslashftedes og afgjordes de anliggender som stod i forb med jord-faeligllesskabet

ejerpant Hvor en panteret i en fast ejenshydom ophoslashrer f eks ved at ejeren betaler panthaveren hans tilgodehavende op staringr der i reglen en tom plads i prioritetsshyordenen der kan benyttes af ejendomshymens ejer hvis han oslashnsker at optage et nyt laringn i ejendommen Indtil dette sker siges ejeren at have et e for det beloslashb som den bortfaldne panteret repraeligsenshyterede I det omfang det gyldigt kan vedshytages at efterstaringende panterettigheder rykker op bliver der ikke tale om e

ejestedord d s s possessivt pronomen Ejgil da mandsnavn omdannet af Egil ejjubider [aiju-] aeliggyptisk dynasti 1171

-1250 grl af Saladin Ejler da mandsnavn kommet fra ty i

middelalderen E jstrup da landsby og station (Ejstrup-

hol m) (Brande-Silkeborg og Horsens-Ejstrupholm) 794 indb (1945)

Ejstrup Kai (f 1902) da maler og grashyfiker medl af Corner ekspressionistiske landskaber og figurbilleder

ek- (gr ek ud) ud bort fra Ek [ek] Karin (1885-1926) sv forfatshy

terinde Naringede i digtsaml Dod och liv (1925) en forklaret form af sin daeligmpede foslashlsomme lyrik

eka- (sanskr eka en) forstavelse anv ved betegn af et grundstof ved det grundstof som staringr umiddelbart foran det inden for samme gruppe i det periodiske system og som det maring forventes at vaeligre beslaeliggtet med i kern henseende Isaeligr anv tidl ved ukendte grundstoffer i de dengang tomshyme pladser i det periodiske system f eks eka-jod = astateka-caeligsium = francium

ekliptika

Ekbacken [ek-] 358 m h sv bjerg (Vastergotlands stoslashrste) ved Ulricehamn

E k b a t a n a by i det gi Medien nuv Rashymadan Achaeligmenidernes og de parthiske kongers sommerresidens Under sassa-niderne hovedstad i S-Medien Erobret af araberne 645

ekchymose [aeligky-] (ek + chein udgyde) gr blodudtraeligdning i og under huden el tynde hinder

Ekeberg [eiksbar] 205 m h plateau og villakvarter af Oslo paring Oslofjordens oslashstshyside soslashmandsskole Paring E findes helleshyristninger og en ty raquoaeligreskirkegaringrdlaquo

Ekeberg [ekabaeligrj] Birger (f 1880) sv retslaeligrd 1907 prof i Sthlm 1920-21 og 1923-24 justitsmin 1925-27 medl af Hogsta domstolen 1927-31 praeligs f Lag-beredningen 1931-47 praeligs f Svea Hov-raringtt 1947 riksmarskal Indtager en fremshytraeligdende plads i det faeligllesnordiske lovshygivningsarbejde

Ekeland Arne (f 1908) no maler fanshytastiske delvis surrealistiske motiver med marxistiske emner og kolorit af en oslashstershylandsk pragt

Ekelund [ek9lund] Vilhelm (f 1880) sv digter og filosof Haringnd vaeligrker soslashn fra Skaringne Begyndte som lyriker med forfinet naturshybeskrivelse bl a Melodier i skymningen (1902) og Dithyramber i aftonglans (1906) Overgaringr med essaysaml Antikt ideal (1909) til stejl intellektualisme og karakshyterdyrkelse Viser i senere saml Metron (1918) Vdst-Ostligt (1925) tiltagende symshypati f aringndelig harmoni ogsaring omfattende den kristelige mystik

Ekelof [ek3loslashv] Gunnar (f 1907) sv forfatter Debut med saml af surrealistishyske symboldigte Sent paring jorden (1931) Har i Sorgen och stjdrnan (1936) og Kbb den blindes sang (1938) anv en almengylshydig form til udtryk for intellektuel virke-lighedsfomaeliggtelse

Ekenarings [-naeligs] fi Tammisaari fi by NOslash f Hango 4200 overv svensktalende indb (1947) Havn Grl 1546

Ekenarings sv herregaringrd i Ostergotland An selig hovedbygn fra slutn af 16 aringrh

ekklesia (gr ekkWsia) I) Folkeforsamshylingen i det gi Graeligkenl 2) den kristne menighed 3) kirken (jfr ecclesia)

Ekklesiastes (gr praeligdikeren) Praeligdikeshyrens Bog

ekko (gr) tilbagekastning af lydboslashlger fra mure klippevaeliggge el lign i saring store afstande at den tilbagekastede lyd kan skelnes fra den opr Da lydhastigheden er 340 msek vil for en afstand paring 340 m e komme efter 2 sek forloslashb

EkkodaTen el Kodal spraeligkkedal paring Bornholm i Almindingen ved foden af Rytterknaeliggten

ekkolodning anv til maringling af vanddybshyder ved benyttelse af ultrakorte lydboslashlshyger (ultralyd) som afsendes fra et skib reflekteres fra havbunden og opfanges af en modtager hvorved dybden kan beregshynes naringr man kender boslashlgernes hastighed e kan anv til afstands- men ikke til retshyningsbestemmelse Apparatet ekkolod registrerer kontinuerligt de enkelte lodshyskud der kan optegnes paring kurvepapir

ekkoradio radar og andre radiosystemer der benytter reflekterede radioboslashlger for bestemmelse af afstand og retning til en fjern genstand

eklamp si (gr eklampein fremstraringle) kortshyvarige anfald af bevidstloslashshed med mushyskelkramper bagefter lang soslashvn ligner ganske epileptiske anfald Optraeligder hos boslashrn med infektionssygd hos kvinder i slutn af svangerskabet og under foslashdselen endv hos alkoholister

eklatant (fr eacuteclater springe i stykker) opshysigtvaeligkkende effektfuld

eklekticisme (gr ekleacutegein udvaeliglge) en udvaeliglgen i filos kunst og videnskab ek lekt iker dender soslashger at samle traeligk fra forsk retninger resp andres meninger til et hele

ekliptika (gr eacutekleipsis udeblivelse forshysvinden) den storcirkel paring himlen som Solen foslashlger paring sin aringrlige vandring ml stjernerne e-s plan sammenfalder med den plan hvori Jordens bevaeliggelse omkr Solen foregaringr e haeliglder ca 23Vsa mod

IO78 1079 1080

ekloge

himlens aeligkvator e-s skaeligringspunkter m himlens aeligkvator kaldes foraringrspunktet og efteraringrspunktet

ekloge (gr udvalg) betegnede i oldtiden et digt udtaget af en stoslashrre sammenhaeligng I den rom kejsertid betegnede det en idyl el satire spec anv om Vergils hyrshydedigt e

eklogit (gr ekloge udvalg) en krystallinsk skifer bestaringende af granat og groslashn augit

Eklund [eklundj Johan (1863-1945) sv teolog biskop i Karlstad 1907-38 En af ophavsmaeligndene til den nyere sv kirkelighed isaeligr ungkirkebevaeliggelsen og dens korstogsideer Salmedigter

Ekman [ek-] Carl Daniel (1845-1904) sv ingenioslashr opfandt som kemiker ved Bergviks traringmassafabrik sulfit celluloseshymetoden (1872)

Ekman [ek-] Carl Gustaf (1872-1945) sv politiker Afholdsagitator liberal jourshynalist rigsdagsm 1911-32 Spraeligngte 1923 Lib Parti v krav om spiritusforbud 1923-32 leder for Frisindede Folkeparti Som behaeligndig leder af sin lille centrums-gruppe var E regeringschef 1926-28 1930-32 styrtet da det godtgjordes at han havde modtaget stoslashtte til partikasshysen af Kreuger

Ekman [ek-] Gosta (1890-1938) sv skuespiller Deb 1908 1913-25 v Sven-ska Teatern (Sthlm) 1926-30 meddirekshytoslashr v Oscarsteatern 1931-35 direktoslashr for Konserthusteatern og Vasateatem E udfoslashrte saringvel elsker- som karakterroller med elegance og charme forenet med psyk karaktertegning Gaeligstespillede i 30erne regelm paring Dagmarteatret i Kbh bl a i raquoHamletlaquo (1934) og Josephsons raquoKanske en diktarelaquo (1937) Indspillede ogsaring film (deb 1912) f eks raquoKarl 12laquo (1923-24) raquoSwedenhielmslaquo (1935) og raquoIntermezzolaquo (1937) Erindringer Den taringnkande August (1928) 1938 stiftedes E-s mindefond der aringrligt uddeler en pris t en scenisk kunstner (Portrsp 1078)

Ekman [ek-] Hasse (Hans) (f 1915) sv filminstruktoslashr manuskriptforf og skueshyspiller Soslashn af Gdsta E Trods visse letshykoslashbte virkemidler i sin kunst en af sv films mest evnerige unge Bedste film raquoMellem to Toglaquo (1943) og raquoKungliga Patrasketlaquo (1945)

ekonometri (gr oikonomikos oslashkonomisk + -metri) nationaloslashkon retning som fremhaeligver forb ml oslashkon teori og statishystik e udvikler og fremstiller aringrsagssamshymenhaeligngene ved matematikkens hjaeliglp Fremtraeligdende talsmaelignd er bl a Ragnar Frisch (no) og J Tinbergen (holl)

e Kr fork f efter Kristi (foslashdsel) ekrasit (fr eacutecraser knuse) brisant pikrin-

syre-spraeligngstof der tidl anv til ladshyning i granater

Ekron en af de 5 filisterhovedbyer eks- (lat ex ud af) forhenvaeligrende ud

bort fra Se ogsaring ex eksakt eks- + lat agere drive foslashre) fuldshy

endt helt noslashjagtig eksakte videnskaber betegn f mateshy

matik og fysik eksalteret (lat exaltare ophoslashje) overshy

spaeligndt i begejstret stemning ophidset eksa l t a t ion psyk usaeligdvanl ophidset sindstilstand

eksamen (lat examen undersoslashgelse) skoshylers og laeligreanstalters adgangs- aringrs- (el opryknings-) el afgangsproslashve En elev som indstiller sig til en e maring som eksa-mi nan d skriftligt ogel mundtligt lade sig eksami ne re (udsposlashrge) af en eksa-mi na to r (almvis laeligreren) og bedoslashmme af denne ogevt censorer Til ene kan man normalt kun indstille sig m et halvt el et helt aringrs mellemrum og et begraelignset antal (ofte 2 el 3) gange

eksamensfri mellemskole fra 1937 beshytegn for en saeligrlig form for de aeligldste da folkeskoleklasser afslutter uden eksamen Kan have fra 2 til 4 klasser

eksamensskolen i Danm de skoler der forbereder til mellemskole- real- alm forberedelses- og studentereksamen

eksaminatorisk maksime fremgangsshymaringde i visse retssager hvorefter dommeshyren ved at udsposlashrge parter og vidner tilshyvejebringer de til sagens paringkendelse forshynoslashdne oplysninger

3 ^

eksantem (gr eksantein bryde frem) udshyslaeligt ved smitsomme sygd og hudsygdomshyme

eksaration (lat exarare ploslashje ud) gletshyschernes og indlandsisens eroderende virkshysomhed

ek sark (gr eacuteksarchos anfoslashrer egl forshydanser) statholder i de byzantinske eks-arkater (store provinser) Karthago (534-647) og Ravenna (553-751)

eksartikulation eks -f lat articulus led) med fjernelse af et lem el dele heraf ved gennemskaeligring i et led

ekscellence [aeligksalaelignss] (lat excellentia fortraeligffelighed) opr fyrstelig aeligrestitel i nyere tid f hoslashjeste embedsmaelignd i Danm f personer af 1 rangklasse indtil 1913 alm anvendt f ministre

ekscentricitet [aeligksaeligntrisitet] eks- + centrum) mat en ellipses el hyperbels e er forholdet ml braeligndpunktsafstanden og laeligngden af den akse der garingr gennem braeligndpunkterne psyk ekscentrisk beshyskaffenhed afvigen fra det saeligdvanlige

ekscentrik rund skive paring roterende aksel med sit centrum i en afstand ekscentri-citeten fra akslens midtHnie kan erstatte en lille krumtap

ekscentrisk [-saelign-] eks- + centrum) 1) fys hvad der vedroslashrer et legeme der kan drejes om en akse der ikke garingr gnm legemets midtpunkt 2) psyk afvigende fra det saeligdvanlige vedtaeliggtsmaeligssige

e ks1 een t r is k anomali hjaeliglpe vinkel som benyttes ved fremstilling af planetershynes bevaeliggelse omkr Solen ifl de Kep-lerske love

ekscision (lat udskaeligring) med udskaeligshyring af et vaeligvstykke en svulst el lign Ved laeligsioner anv e af urene saringrrande og oslashdelagt vaeligv i dybden inden saringret sys el forbindes

ekscitation [aeligksi-] (lat excitare jage ud) ophidselse

eksegese (gr) udlaeliggning (af en tekst) inden for teol den videnskab der fortolshyker G og NT Laeligren om principperne for e kaldes hermeneutik ekse ge t bibelshyfortolker

eksekution (lat exsequi foslashlge efter) udshyfoslashrelse jur 1) fuldbyrdelse af straffedom henrettelse 2) udlaeligg d v s fuldbyrdelse af et krav for hvilket man har faringet dom ved at fogeden bemaeliggtiger sig visse af domfaeligldtes ejendele der derefter bortshysaeliglges ved tvangsauktion saringledes at det beloslashb hvormed salgssummen overstiger domhaverens krav tilbagegives domfaeligldshyte Undtagelsesvis kan udlaeligg ske uden forudg dom f eks p grundl af visse forlig el tinglyst pantebrev i fast ejenshydom I reglen gives der domfaeligldte 15 dage til at opfylde dommen (e-sfristen) inden udlaeligg finder sted

eksekutionskraft At en dom et forlig el andet grundlag har e betyder at det kan anv som grundlag for eksekution uden iagttagelse af yderligere formaliteshyter

eksekutive straffe haeligfte el boslashde hvis formaringl foruden at vaeligre straf for en lov-o vertraeligdelse er at gennemtvinge det overtraringdte paringbud e idoslashmmes undertiden administrativt (f eks en boslashde for udeshyblivelse fra maeliggling i aeliggteskabssager) Fra de egl eksekutive tvangsmidler adshyskiller e sig ved at de eksekutive tvangsshymidler som eneste formaringl har gennemshytvingelsen af en vis handlen el undladen

eksekutivkomiteacute udvalg der af forshysamling faringr overdraget at udfoslashre opgaver paring forsamls vegne

eksekutiv myndighed udoslashvende mynshydighed

eksekutiv proces d s s hurtig retsforshyfoslashlgning

eksekutor (lat egl den der udfoslashrer) pershyson der af en myndighed el privatperson er sat til at fuldfoslashre en best opgave isaeligr udfoslashre bestemmelserne i et testamente (testaments-e) afvikle et doslashdsbo

ekse kvatur (lat han maring foslashlge efter) godkendelse af en fremmed konsuls udshynaeligvnelse Sker ved at opholdslandets reshygering paringtegner konsulens patent (ud-naeligvnelsesbrev)

eksekvere (lat exsequi foslashlge efter) fuldshybyrde gennemtvinge henrette-

eksistentialisme

eksem (gr ekzein koge op) hudsygdom hvis symptomer er staeligrk kloslashe og dannelse af ganske smaring blaeligrer ved hvis bristning der kommer vaeligdske skorpedannelse og afskalning e er ikke smitsomt og kan optraeligde i enhver alder Aringrsagen til e er meget forsk i nogle tilfaeliglde stadig irritashytion af vand saeligbe o 1 i andre en overshyfoslashlsomhed for et bestemt kern stof (hershyunder erhvervs-e) ofte er aringrsagen endnu ukendt Behandl er varierende efter tilshyfaeligldets art og stadie vigtigst er at aringrsashygen opklares ved specialundersoslashgelse

eksempel (lat) karakteristisk enkeltshytilfaeliglde advarende el forbilledligt tilshyfaeliglde

eksemplar (lat) enkelt fuldgyldig ting (stykke) af en vis art typisk person pershyson der udmaeligrker sig ved gode egenskashyber e k s e m p l i f i c e r e [-ise-] paringvise ved eks

eksemproslashver el lappeproslashver hudproslashver til konstatering af overfoslashlsomhedsekse-mer udfoslashres ved at de mistaelignkte stoffer laeliggges paring ubeskadiget hud og daeligkkes med haeligfteplaster

eksemption (lat eximere frigoslashre) en gejstligs el en kirk institutions frigoslashrelse fra den ordinaeligre overordnede og direkte henlaeligggelse under paven Cisterciensere og praeligmonstratensere var eksempte

eksercere [-se-] (lat exercere oslashve) udshydanne i varingbenbrug og samlet optraeligden

eksercerreglement rettesnor for enkeltshymands og taktiske leds faeligrd og foslashring isaeligr i samlet optraeligden

eksercits [-sits] (af eksercere) uddannelse i ^varingbenbrug og samlet optraeligden

ekshalationer (lat exhalare udpuste) luftudstroslashmninger ved vulkanske udshybrud isaeligr vanddamp desuden kulsyre kvaeliglstof svovlsyrling svovlsyre o a e kan vedvare laelignge efter ophoslashret af egl vulkanisme (vulk eftervirkn)

ekshaustionsmetode (lat exhaustio udshytoslashmning) mat metode hvor man ved raquoudshytoslashmninglaquo bestemmer areal el rumfang e er anvendt af gr matematikere

ekshaustor (lat exhaurire udtoslashmme) roterende suge-tryk-pumpe for luftarter anv bl a som ventilator

ekshibitionisme (lat exhibere fremvise) abnorm tilboslashjelighed til at opnaring koslashnslig tilfredsstillelse ved at blotte og fremvise koslashnsorganerne

eksi gi bel (lat) hvad der kan inddrives (ved eksekution)

eksil (lat exsilium) frivillig el tvungen landflygtighed

eksilregering regering der er fordrevet fra sit land men i det fremmede fastshyholder sin eksistens som landets eneste lovlige reg Saringledes under 2 Verdenskrig en raeligkke e i London for de af Aksemagshyterne erobrede lande (No Polen Holl Belg osv)

eksi s ten s (lat exsistere fremstaring) filos egenskab der tillaeliggges a) alt oplevet b) alt iagttaget mods det blot forestilshylede c) alt virkeligt mods det indbildte

eksistensminimum (lat) det mindsteshymaringl af livsfornoslashdenheder en person el familie maring raringde over for at friste livet enten fysisk (absolut e) el saeligdvaneshymaeligssigt ( re la t iv t e) I aeligldre nationalshyoslashkon ansarings det fys e for bestemmende for arbejdsloslashnnen

eksistentialdom udsagn der haeligvder nogets eksistens

eksistentialisme eksistensfilosofi eksi-steacutential filosofi) 1) I videre forstand en form for livsfilosofi if hvilken menneshyskets natur og situation som handlende vaeligsen betones i mods til hvad det blot taelignker derom (Augustin Pascal Soslashren Kierkegaard Nietzsche Dostojevskij) 2) I snaeligvrere forstand en paring grundlag af visse kierkegaardske ideer der isoleres fra deres rel sammenhaeligng udformet fishylos -litt retning (M Heidegger K Jas-pers J-P Sartre) if hvilken individuel og aktuel virkelighed (mods afsluttede vidensk el filos systemer) maring danne grundlag for menneskets taelignken og handlen Placeret i et gudloslashst univers ansvarlig for sig selv og (ved den gensishydige afhaeligngighed ml mennesker) for anshydre kan det frie (udeterminerede) men-

1081 1082 IO83

Eksjo bl$ eksprestog

neske i valgets situation realisere forsk af sit vaeligsens muligheder og derved handshylende skabe sin egen personlighed I den skoslashnlitt der er inspireret af e har skilshydringen af individer som har foretaget raquouaeligrligelaquo (d v s selviske) valg vaeligret fremherskende og last og perversion dershyfor vaeligret alm motiver e har siden krigen vaeligret toneangivende inden for eur teater til dens dram repraeligs regnes foruden Sarshytre Camus og med mindre ret Anouilh

Eksjo [ekjoslash] sv koslashbstad Smaringland0 f Naringssjd 8000 indb (1947)

ekskavator (lat excavare udhule) graveshymaskine med grab

eksklu de re (lat) saeligtte uden for udeshylukke udstoslashde eksklusi v som kun optager de saeligrlig udvalgte som holder sig afsondret fra andre eksklusi ve (fork ekskl) fraregnet ikke medregnet

ek skommunika t i on (lat) band ekskrementer (lat excernere udsondre)

legemets affaldsstoffer bestaringr af uforshydoslashjet foslashde tarmsekret afstoslashdt epithel samt bakterier levende og doslashde Maeligngshyden er ca 150 g daglig Den brune farve skyldes galdefarvestoffer lugten visse luftarter dannet ved bakteriel spaltning i tarmen

eks k re t (lat excernere udsondre) stof udskilt af legemets kirtler uden vaeligrdi for organismen mods sekreter der er nyttige

ekskurs (lat excurrere loslashbe ud) sidebeshymaeligrkning indskud ekskurs ion udshyflugt lille rejse (isaeligr i belaeligrende el vishydenskabeligt oslashjemed)

ekskvi s i t (lat) udsoslashgt fortraeligffelig ekso- (gr eacutekso ude udenfor) uden for

ydre eksoga mi (ekso- + -gami) forbud mod

aeliggteskab og mod koslashnslig omgang ml individer af samme soc gruppe i vore samfund kun ml naeligrbeslaeliggtede hos uciviliserede folk udstraeligkker forbudet sig ofte til meget vide kredse af samshyfundet optraeligder ofte i forb med totemshyisme

eksoge n (ekso- + gen1)) som vokser (frembringes) udefra bot om et side-organ der opstaringr af de ydre cellelag f eks haringr og blade geol om de kraeligfter der udefra paringvirker jordskorpen (vand luft is organismer)

eksorb i t an t (lat) umaringdelig vidtgaringende overdreven

eksor c i sme (eks- + gr horkos ed) beshysvaeligrgelse isaeligr af onde aringnder djaeligvle-besvaeligrgelse

ekso s tose (ekso- + g osteon knogle) svulstagtig benet udvaeligkst fra en knogle godartet Eks rytterknogle paring indershysiden af laringret

eksoterik (gr eksoterikos ydre) den udshyadvendte aringbenbare side af en rel el filos laeligre

eksoterisk (gr eacutekso udenfor) populaeligr for uindviede mods esoterisk

ekso te r m (ekso- + -term) kem proces der forloslashber under varmeudvikling Mods endoterm

eksotisk (gr) udenlandsk (isaeligr fra varshymere lande)

eks pander (eng expand udvide) gymnashystikredskab bestaringende af en el fl spiralshyfjedre med haringndtag for enderne til muskeltraeligning

ekspandere (lat) udbrede udvide sig ekspanderet korkelletkork (Ekspansit-

Expanko) korkkrummer spraeligngt af celleshyluften ved opvarmning

ekspansion (lat) udvidelse 1) fys udshyvidelse af en luftart el damp i en cylinshyder f eks i en dampmaskine Ved e afshykoslashles dampen hvorved dens varmeenergi udnyttes 2) psyk en given emotions indflydelse paring og raquoensfarvninglaquo af paringshyfoslashlgende sindstilstande 3) oslashkon udvishydelse af den oslashkon aktivitet i samfundet

ekspansionsfoslashr ing gevaeligrprojektilets styring i riffelgangene ved dets udvidelse brugt i forladegevaeligrer Projektilet havde en udhuling bagtil saring at krudtgassen kunne udvide det og tvinge blyet ud i riffelgangene

ekspansion s muffe samling der tillader laeligngdeforandringer i en roslashrledning ved temperaturaeligndringer

ekspan s i t ekspanderet kork ekspansi v (lat) som kan udvides ekspatriere (eks- + lat patria faeligdreshy

land) udvandre med den hensigt at opgive sit faeligdreland og vinde borgerret i den fremmede stat hvor man tager bopaeligl

ekspedere (lat expedire frigoslashre) goslashre faeligrdig besoslashrge udfoslashre arbejde (i butik paring kontor o 1) ekspe di t hurtig og forretningsmaeligssig

ekspedition (lat expedire frigoslashre) 1) beshytjening af kunder 2) kontor afdeling hvor kunden betjenes 3) udfaeligrdiget (isaeligr ministeriel) skrivelse 4) vidensk forskshyningsrejse

eksped i t ionssekre taeligr tjenestemand i offentl tjeneste el i pengeinstitut i rang ml fuldmaeliggtig og kontorchef

ekspek t ance [-ta^ss] (fr) udsigt til loslashfte om krav paring embede ol ekspek tan t person med saringdan udsigt loslashfte el krav

ekspektoration (eks- + lat pectus bryst) opbringeise af slim blod el anden afsonshydring (ekspekto ra t ) fra aringndedraeligtsshyorganerne ved hoste

eksper i men t (lat experiri proslashve) forshysoslashg el maringling der udfoslashres under forud planlagte betingelser e har overal t i naturvidensk hvor det er muligt afloslashst den blotte iagttagelse el observation af naturfaelignomenerne j - ekspe r imen t e r e anstille forsoslashg

eksperimentalfilm film hvori instrukshytoslashrer fritstillet proslashver at bane nye veje og uddybe filmkunstens muligheder e var saeligrlig paring mode i Tyskl og Frankr i 1920erne den saringk avantgarde-bevaeligshygelse Cavalcanti Louis Bunuel (f 1900) Cocteau Clair Hans Richter (f 1888) o a - I Danm har f eks Albert Mertz (f 1920) og Joslashrgen Roos (f 1923) lavet e raquoFlugtenlaquo (1942) og raquoHjertetyvenlaquo (1943)

eksperimentalfonetik el instrumentalshyfonetik studium af fonetik v hj af maringleshyapparater

ekspe r imen ta l p syko lo g i studiet af psykiske faelignomener v hj af systemashytisk eksperimenteren G Th Fechner regnes for e-s grundlaeliggger

eksperimentalpaeligdagogik vidensk kontrollerede forsoslashg og undersoslashgelser over undervisningsproblemer e er grl af Ernst Meumann (1862-1915) i Tyskl ca 1900 og udvidet af E L Thorndike i USA e har indfoslashrt eksakte maringlinger af undervisningsresultater og forsk undershyvisningsmetoders vaeligrdi og bl a undershysoslashgt indlaeligringens og elementaeligrfagenes psyk

eks per t (lat expertus proslashvet) sagkyndig eksplantation (eks- + lat planta stikshy

ling) udtagning og dyrkning af dyrisk og plantisk vaeligv under sterile betingelser paring kunstigt substrat Ved e taber celshylerne efterharingnden deres karakteristiske udseende

eksplementvinkler (lat explere fuldshystaeligndiggoslashre) er to vinkler hvis sum er 360deg

ekspl icere [-ise-j (lat) forklare udshytrykke

eksplicit definition [-sit] (lat explicitus udfoldet) i logikken fastsaeligttelse af et ords betydning ved udtrykkelig angivelse af hvad det er ensbetydende med

eksplo de re (lat fordrive ved stoslashj) unshydergaring en eksplosion komme med pludshyseligt udbrud

eksploi te re [-ploa-] (fr) udnytte drage fordel af

eksploration (lat) undersoslashgelse i med saeligrlig undersoslashgelse af dybereliggende orshyganer som er tilgaeligngelige fra naturlige aringbninger

eksplorere (lat) udforske eksplosion (lat) en under tempstigning

og med staeligrkt stigende hastighed forshyloslashbende proces ved hvilken faste stoffer el vaeligdsker overgaringr til luftform el omshydannes til luftarter Virkningen af en e skyldes saringledes en stor og pludselig rumshyfang sud videlse Ogsaring luftarter (i reglen i blanding med ilt el luft) kan undergaring e

eksplosionsgraelignser er den lavere og hoslashjere graelignse for den procentuale rumshyfang sud videlse af en luftart der danner eksplosive blandinger med atm luft e

er for kulilte 17-75 brint 10-66 acetylen 4-53 kogegas ca 8-19 (aeligtyl)alkohol 4-14 (aeligtyl)aeligter 3-8 benzin (kpt til 105deg) 3-5 benzol 3-6 acetone 2-9 etc

eksplosionskrater da for maar [marj eksplosionsmotorer tidl anv betegn

for forbraeligndingsmotorer m saeligrlig hur tig forbraelignding som benzin- petroleums- raringolie- og gasmotorer men ikke dieselm

eksplosionspiante (Pilea) hoslashrer til naeligl-defam (Arner) men kan ikke raquobraeligndelaquo To arter hvoraf den ene er haeligngeplant med runde lysegroslashnne blade og den anshyden er opret ca 15 cm hoslashj er temmelig alm stueplanter Navnet skyldes blomshysterknoppernes hurtige opspringning hvorved blomsterstoslashvet spredes som en taringge

eksplos iv (lat) sprogv d s s klusil spec aspireret klusil

eksponent (lat exponens fremsaeligttende) 1) typisk repraeligsentant (for anskuelse aringndsretning o 1) 2) mat i en potens aa

betegnes n som e eksponent ia l funkt ion mat kaldes

enhver funktion af formen ax hvor a er en konstant og x den variable Af saeligrlig bet er ex hvor e er de naturlige logaritshymers grundtal

eksponent i alr oslashr (af eksponere) forshystaeligrkerroslashr til radiomodtagere Forstaeligrkshyningen kan varieres ved forandring af gi 11 ers paeligndingen

eksponere (lat) udsaeligtte (for lysparingshyvirkning for fare el angreb) fot d s s belyse

eksport (lat exportare bringe ud) d s s udfoslashrsel

eksportflaeligsk flaeligskesider (bacon) med vedhaeligngende bove og skinker (hoved ben ryg m v er fjernet)

eksportforbud anv saeligrl under krig for at sikre hjemmemarkedets (evt statens) forsyning og hindre prisstigning e over for kapital tilsigter at holde vaeligrdien af landets valuta oppe og renteniveauet nede

eksportforeninger lokale andelsforeninshyger for eksportoslashrer af en landbrugsvare (aeligg smoslashr kreaturer m m) sammenshysluttet i store samvirkende e for hele landet

eksportkredit Til fremme af industrishyeksporten har staten siden 1922 kunnet yde eksporterende virksomheder saringk e en garanti (indtil 75 af beloslashbet) for eksportoslashrernes tratter samt f tab ved varekonsignationer t udlandet og evt allerede v igangsaeligttelse af arbejder med eksport for oslashje Statens samlede forpligshytelser t disse formaringl maring hoslashjst andrage 70 mill kr

eksportpraeligmie kontant tilskud fra staten til eksportoslashren enten for at udshyligne for hoslashje indeni produktionsom-kostn el blot for i alm at stimulere eksporten

eksposition (lat expositio udvikling forshyklaring) fremstilling bruges spec i drashymaturgien om den saeligdv i 1 akt givne indfoslashrelse i den situation hvorfra handshylingen tager sit udgangspunkt

ekspres (lat) udtrykkelig hurtigt dishyrekte

ekspresforsendelser postforsendelser der oslashnskes udbragt til adressaten ved saeligrligt bud straks ved ankomsten

ekspression (lat exprimere udpresse) 1) udtryk talemaringde 2) med gynaeligkol haringndgreb til barnets el efterbyrdens udshypresning af livmoderen

ekspressionisme (lat exprimere udshypresse udtrykke) kunstretning der opshystod i aringrene foslashr 1 Verdenskrig Som en reaktion mod impressionismens oslashjebliks-opfattelse lagde e vaeliggt paring det enkle og staeligrke ofte voldsomme og brutale udshytryk i farve- og formgivning e byggede paring Ceacutezannes Gauguins van Goghs og Edv Munchs kunst og fik navnlig udshybredelse i Tyskl (Kokoschka Marc Cha-gall) e har beroslashring m kubisme og isaeligr m fauvisme (Matisse) Ogsaring for nord kunst har e haft stor bet (Hertil tavle)

bullekspressiv (lat) udtryksfuld Gramm lydmalende ord (prr kluk-kluk) el boslashjshyningsformer (knak sprak)

eksprestog hurtigkoslashrende jernbanetog

1084 IO85 1086

ekspropriation

som alm kun kan benyttes mod loslashsning af saeligrl hurtigtogsbillet og som kun standser paring by- og knudestationer evt er gennemkoslashrende over hele straeligkn

ekspropriation (eks- 4 lat proprietas ejendomsret) tvangsafstaringelse af ejendom (jord loslashsoslashre patentrettigheder osv) hvor denne er kraeligvet af almenvellet Efter da ret kraeligves lovhjemmel til en e og der skal ydes fuld erstatning til den hvis ejendom eksproprieres

ekspurgere (lat) rense ekssikkator (eks- + lat siccare toslashrre)

en ved kern arbejder anv beholder til opbevaring af stoffer der skal toslashrres el holdes toslashrre idet der i e foruden stofferne kan indfoslashres toslashrringsmidler Til fjernelse af vand anv ofte vandfrit kalciumklorid koncentreret svovlsyre el fosforpentok-syd I mange tilf anv vakuum-e d v s e er pumpet luftttom hvorved toslashrringen fremskyndes

ekssikkatsamling (lat exsiccatus udshytoslashrret) bot i alm en samling aftoslashrrede med noslashjagtige oplysninger forsynede planter der bringes i handelen

eksspiration (lat) udaringnding skyldes brystkassens tilbagevenden til sin udshygangsstilling efter en inspiration

eksspiratorisk accent fremhaeligvelse af bestemt stavelse ved fornoslashjet luftpres

eksstinktion (lat exstingvere udslukke) fortabelse af en ret el en indsigelse over for en person der ikke kendte til den f eks fortabes en utinglyst ret over en fast ejendom over for en godtroende ershyhverver en indsigelse som tilkom skyldshyneren i h t et omsaeligtningsgaeligldsbrev over for den opr kreditor fortabes i forh til en godtroende erhverver af omsaeligtshyningsgaeligldsbrevet

eksstirpation (eks- 4- lat stirps rod) med fjernelse af sygt vaeligv f eks svulstshyvaeligv eksstir pe re udrydde fjerne

ekssudat (lat exsudare udsvede) med betaeligndelsesagtig vaeligdskeansamling fremshykommet ved udsvedning fra karrene

ekssudativ diathese (lat exsudare udshysvede) lidelse hos boslashrn (dens selvstaelignshydighed er dog nu omstridt) e viser sig ved eksem og skaeligllende udslet paring huden samt lidelse i naeligses vaeliglgrummet Aringrsagen er ikke sikkert kendt Man har sat lidelshysen i forb med fejlernaeligring

e k s t a s e (gr eksisteacutenai bringe ud af) bort-rykkelse en isaeligr hos mystikere forekomshymende henrykkelsestilstand i hvilken individet er som bortrykket fra legemet uimodtageligt for ydre indtryk og foslashler sig som eet med gud(dommen)

ekstatisk hvad der ligner el hoslashrer til ekstase

ekstemporere (lat extempore ud af den naeligrvaeligrende tid) frembringe uden forshyberedelse improvisere

ekstension (lat extendere udspaelignde) med 1) straeligkning (mods boslashjning) i et led 2) traeligk el traeligkbehandling ved benshybrud hvorved brudenderne bringes og holdes i rigtig stilling

ekstensiv (lat extendere udspaelignde) udshystrakt udadvirkende som virker over et stort omraringde og derfor mindre kraftigt mods intensiv

ekstensiv drift driftsform i landbruget hvor arbejdsforbrug og kapitalindsats er lille i forh t arealet f eks graeligsnings-brug i SV-Jyll og i marskegne hvor en stor del af arealet ligger i langvarigt graeligs leje

ekstensorer (lat extendere udspaelignde) straeligkkemuskler mods fleksorer (boslashje-muskler)

eksteriorisation (lat exterior vaeligrende udenfor) if okkultismen frigoslashrelse af sjaeliglen (el raquoastrallegemetlaquo) fra legemet

eksterioslashr (fr) arkit det ydre en bygshynings ydre

eksterioslashrbedoslashmmelse bedoslashmmelse af et husdyrs ydre bygning Hovedvaeliggten laeliggges naturligt paring de bygningstraeligk der skoslashnnes at have stoslashrst betydn for dyrets brugsvaeligrdi hurtighed kraft (heste) mal-keorganer (kvaeligg) koslashdansaeligttelse og foshyderstand (slagtekvaeligg svin) osv

eks te r n (lat) som befinder sig udenfor udvortes fremmed

cksternat (lat externus ydre) skole

IH hvis elever bor uden for skolen (mods internat)

eksterritorialitet (eks- 4- territorium) den retsstilling som tilkommer visse udlaeligndinge der ikke er undergivet op-holdsstatens retsharingndhaeligvende myndigshyhed Betyder ikke at opholdsstatens love ikke gaeliglder for disse personer men kun at de ikke kan haringndhaeligves over for dem e tilkommer efter folkeretlig saeligdvane fremmede s t a t so verho veder fremmede tropper medl af fremmede gesandtskashyber samt if saeligrlig traktat medl af FNs internat domstol og af vigtigere internat organisationers sekretariater Fritaget for soslashgsmaringl og retsharingndhaeligvelses-skridt er endv fremmede stater og fremshymed statsejendom som f eks statsskibe En tendens til at begraelignse e i denne henshyseende goslashr sig dog gaeligldende under mod samfundsforhold hvor staterne paringtager sig opgaver der tidl overlodes det prishyvate initiativ Den e der tidl tilkom alle udlaeligndinge i visse lande uden for Eur (f eks Kina) er nu i alt vaeligsentligt opshyhaeligvet

ekstinktion (lat exstingvere udslukke) 1) astron den svaeligkkelse af himmellegeshymers lysintensitet som bevirkes af lysets spredning og absorption i Jordens atmoshysfaeligre 2) jur tilintetgoslashrelse af en ret

eks t ink toslash r (lat exstinctor en der slukshyker) betegnelse for kemisk ildslukker

ekstra (lat extra udenfor) ud over det saeligdvanlige fortrinlig

Ekstrabladet kbh eftermiddags blad oprettet 1904 af raquoPolitikenlaquo red af Frejlif Olsen 1905-36 Red (1948) Ole Cavling Leif Hendil og Kai Schou Oplag 1948 82 000

ekstradere (lat) udlevere eks t r ad i -tion (lat) udlevering

ekstrahere (lat) goslashre uddrag af ekstrakt (lat extrahere traeligkke ud) konshy

centreret uddrag kort uddrag afkog-kem produkt der farings ved af naturprodukshyter el halvfabrikata v hj af en vaeligdske (ekstraktionsmiddel) at uddrage (ekstrashyhere) visse indholdsstoffer enten for at forbedre det tilbageblivende produkt el for at udvinde et el fl indholdsstoffer sker ofte ved afdampning af ekstrak-tionsmidlet el ved inddampning til et koncentrat e betegner til daglig mest produkter som koslashd-e malt-e garve-e osv i farmacien fluid-e standardiserede udtraeligk af droger

ekstraktion (fr af lat extractum udtrukshyket) 1) kern udtraeligkning af stoffer 2) kir udtraeligkning f eks af taelignder 3) herkoms t

ekstrakt(iv)stoffer betegner undertiden stoffer der kan udtraeligkkes af vegetabilske og animalske stoffer med vand i fodershystofanalysen benyttes f eks betegnelsen kvaeliglstoffri e om hovedsagelig af kulhyshydrater bestaringende stoffer som farings som en rest naringr vand fedt- kvaeliglstofhold stofshyfer aske osv er bestemt

ekstramarginale floddale (lat extra udenfor + margo rand) dale udformede af el fulgt af smeltevand foran indlandsisen

ekstraordinaeligr (fr) overordentlig saeligrshylig

ekstraordinaeligre retter domstole nedshysat til undersoslashgelse og paringkendelse af en bestemt el visse retssager og derfor uden de ordinaeligre domstoles varige karakter

ekstrasession session afholdt af ud-skrivningskredse el moslashder af Hoslashjesteret uden for saeligdvanlig tid

ekstraspektion (lat extra udenfor + spicere se) ilos iagttagelse af noget uden for os selv (mods introspektion)

ekstrasystoli (lat extra udenfor 4- syshystole) forekomst af hjertesammentraeligkshyninger uden for den normale rytme saringshyledes at ekstraslaget kommer for tidligt i rytmen og ikke efterfoslashlges af noget pulsshyslag e foslashles derfor ofte som om hjertet staringr stille et oslashjeblik e er en hyppig og i reglen godartet tilstand

ekstravagere (fr) leve flot og letsinshydigt leve udsvaeligvende flotte sig ekst rashyvag a n c e [-garjsaj flothed oslashdselhed ekstravagan t flot

ekstravasat (lat extra udenfor + vas kar) en ved udtraeligdning fra blodkarrene

el-Alamein

til vaeligvene fremkommen vaeligdskeansamshyling

ekstrem (fr) yderlighed yderst overshydreven

ekstremiteter (lat extremitas yderste ende) i anatomien betegn f arme (overe) og ben (undere)

ekstremum (lat det yderste) mat faeligl-lesbetegn for en funktions maksima og minima

ekstroversion (lat extra udvendig 4-vertere vende) C G Jungs betegn for aktiv el passiv beredthed til at indrette sin opfattelse el handlen efter ydre genshystande interessere sig for dem og vurdere dem relativt hoslashjt

ekstroverteret type if C G Jung en person hos hvem ekstroversion er habi-tuel (saeligdv)

-ek ta s i (gr ektelnein udspaelignde) udspi-ling udvidelse

ekto- (gr ektos udenfor) ydre udvendig ektoderm (ekto- mdash derma) fosterets ydershy

ste kimblad ektomi (ek- 4- tomi) udskaeligring bruges

i kampr i talrige forb f eks gastrektomi = delvis fjernelse af maven

ektoparasit (ekto- 4- parasit) parasit der lever paring vaeligrtens hud el andre ydre organer

ektopi (ek 4- gr to pos sted) med medshyfoslashdt abnorm lejring af et organ

ektoplasma (ekto- 4- plasma) en celles yderste lag af plasma gerne noget fashystere end det indenfor liggende endoplas-ma De to slags plasma menes at forholde sig til hinanden som sol- og gelformen af et kolloidalt stof

ektotrof (ekto- 4- tro) som faringr naeligring udefra

ektropi (ek- 4- tropi) med misdannelse hvor et indvendigt organ (f eks blaeligren) kraelignges udad paring legemets overflade

ek tyma (gr ekthyein bryde ud) simpel hudbetaeligndelse hvor der dannes noget dybere saringr end ved impetigo smitsom

ekvilibrist (fr af lat aequiHibrium ligeshyvaeliggt) akrobat linedanser

ekvipere (fr) udstyre udruste ekvishypage [-paiXa] fint udstyret koslashretoslashj i ridesporten betegn for rytter og hest under eet

ekvivok (lat aeligquus lige + vocare kalde) tvetydig slibrig

el siden 1948 off anerkendt fork f elekshytricitet elektro elektrisk o 1 Benyttes navnlig i Sv men paring de da elektricitetsshyvaeligrkers aringrsmoslashde 1948 blev det vedtaget at arbejde for forkortelsens indfoslashrelse i Danm

el (al) den arabiske artikel El [el] paring hebr og i lign form i andre

semit sprog betegn for Gud el (lAlnus) slaeliggt af birkefam buske el

traeliger med han- og hunrakler paring samme plante Blomstrer foslashr loslashvspring Frugten

El Oslashverst kvist med hunrakler t v og hanrakler yderst t h Forneden t v blad

a hvidel t h a roslashdel

en noslashd 17 arter 2 i Danm Roslashd e (A glutinosa) stilkede knopper takkede blade der i spidsen er stumpe el indshybuede koglelign hunrakler Alm vildtshyvoksende i fugtige skove og moser Graring e (A incana) der er plantet i da skove har spidse blade

Elagabal orientalsk solgud fra Emesa i Syrien hvis symbol en baeligtyl bragtes til Rom i aringrene 218-22 e Kr da Helioga-bal E-s oslashverste praeligst var rom kejser

el-Alamein [-men] stationsby ca 110 km SV f Alexandria Ved e standsedes juli 1942 Rommels offensiv og fra 23-24 JO s aring gennembroslashd den brit 8 armeacute her de ty stillinger

IO87 1088 IO89

Elam

Elam landskab 0 f oldtidens Babylo-nien Gnm hele hist bestod der naeligr beshyroslashring kulturel el fjendtlig ml Sumer Babylonien og Assyrien og elamitiske stammehoslashvdinge el konger Kongerne af 3 dynasti i Ur beherskede E omvendt foretog Shutruk-Nachunte grundlaeligggeren af et egl elam rige ca 1200 f Kr et stort plyndringstog i Babylonien hvor han roslashveshyde bl a et eksemplar af Hammurabis lovshystoslashtte hvorfor det blev i E-s hovedstad Susaring at dette og andre vigtige monumenshyter for babyl kultur fandtes ved udgravshyning E bukkede under for Assyrien ca 640 f Kr senere tilfaldt omraringdet pershyserne (Kort se orientalsk arkaeligologi)

elan [elarj] (fr) begejstring sving flugt 1 e lan d (Taurotragus) naeligsten oksestore

afr antiloper m svaeligre lige horn elan vital [eld vital] (fr) Bergsons beshy

tegn for den skabende livskraft ELAS fork f (H)elleacutenikos Laikos Apeleu-

therotikos Stratas den gr folkelige be-frielseshaeligr gr bevaeligbnede styrker under EAM opr 1942 Modsatte sig nov 1944 Papandreacuteous krav om oploslashsning kaeligmshypede mod reg og mod eng tropper slutshytede efter forliget dec 1944 varingbenstilshystand oploslashstes febr 1945 efter at have afleveret sine varingben

elasticitet [-si-] (gr elastikos som kan saeligttes i bevaeliggelse) 1) fys et legemes evne til efter en paringtvunget formaeligndring at antage sin opr form Er e nul kaldes legemet plastisk Mange byggematerialer viser kun fuldkommen e over for spaelignshydinger under en vis vaeligrdi e-graelignsen 2) i oslashkon teori er e maringl for en stoslashrshyrelses paringvirkelighed i forh til en anden En vares eftersposlashrgsels-e ved en given pris siges f eks at vaeligre = 1 hvis en prisshyaeligndring medfoslashrer en procentvis lige saring stor men modsat rettet aeligndr i afsat maeligngde (o produktet af maeligngde og pris konstant) aeligndres maeligngden procentvis mindre siges eftersp (ved denne pris) at vaeligre uelastisk aeligndres den procentvis staeligrkere kaldes den elastisk

e las t ic i te ts g raelignsen den spaelignding hvortil et legeme kan paringvirkes uden at faring blivende formaeligndringer

e l a s t i c i t e t s laeligre laeligren om spaeligndings-bestemmelse opbygget paring grundlag af Hookes lov og forudsaeligtning om fuldshykommen elasticitet

elasticitetstal elasticitetskoefficient el elasticitetsmodul er forholdet ml spaelignding i kg pr cm2 og laeligngdeaeligndring pr laeligngdeshyenhed Er legemet ikke fuldkomment elastisk kan e beregnes saringvel af de totale som af de elastiske laeligngdeaeligndringer Er arbejdslinien krum kan e udregnes som kordens el tangentens haeligldning

elastik (gr elastikos som kan saeligttes i beshyvaeliggelse) 1) et kipret stof af kamgarn el stroslashggarn med stejltloslashbende linier hidr fra bindingen (diagonal) er noget elastisk og anv bl a til ridebenklaeligder og uniforshymer 2) forsk vaeligvede stoffer (baeligndler) der er gjort elastiske ved indvaeligvning af kautsjuktraringde e-baringnd er vaeligvede el flettede baringnd der bestaringr af beviklede gummitraringde

elastisk vaeligv anats bindevaeligv med stort indhold af elastiske traringde

Ela t edomitisk handelsby ved Det Roslashde Hav vigtigt gennemgangspunkt for Isshyraels forbindelse med det Roslashde Havs kyster erobredes af David men gik seshynere tabt

elateVium (gr elaterios drivende) staeligrkt affoslashr stof udvundet af sydeur graeligskar

Elba ital oslash ml fastlandet og Korsika 223 km2 30 000 indb (1936) Jernmalmshylejer Napoleon ls opholdssted 3 5 1814-26 2 1815

Elben ty Elbe cecb Labe europ flod udspringer i Riesengebirge loslashber gnm Cechy (Bohmen) hvor den optager bifloshyderne Vltava (Moldau) og Ohfe (Eger) gennembryder Elbsandsteingebirge og stroslashmmer gnm Dresden og Magdeburg til Hamburg hvor den deler sig i 2 arme der igen forener sig ved Blankenese hvor den ca 100 km 1 tragtformede munding begynder E er 1134 km 1 hvoraf 845 km er sejlbare E er naeligst efter Rhinen Tyskls vigtigste fiodvej gnm kanaler i

IOpO

hU sejlbar forbindelse med Rhinen og Oslashstershysoslashen

Elberfeld [-faeliglt] til 1929 ty by del af Wuppertal

Elberling Carl August (1834-1925) da biblioteksmand bibliotekar ved Det Kgl Bibliotek 1863-1915 Sine bibliofile interesser gav han udtryk i raquoBreve til en Bogelskerlaquo 1909

Elberling Emil (1835-1927) da journashylist Broder til C A E Udenrigspolit lederskribent i raquo Faeligdrelandetlaquo 1863 -76 Rigsdagsbibliotekar 1880-1912

Elbe-Trave-kanal 67 km 1 ty kanal ml Elben (ved Lauenburg) og Trave (ved Lubeck) Anlagt 1896-1900

Elbeuf [aeliglbdf] fr by ved Seine 16 000 indb (1946) Uld- jern- og maskininshydustri

Elbl^g [aeliglblak] ty Elbing handelsby i den polske del af det tidl Oslashstpreussen SOslash f Gdansk (Danzig) 30 000 indb (1946) Polsk fra 1945

El brus georg Ialbuzi hoslashjeste punkt i Kaukasus 5629 m Under 2 Verdenskrig naringet af ty tropper 21 8 1942

Elbsandsteingebirge [aeliglpznUtaing9~ bullbirgs] Sachsisk Schweiz bjergparti omkr Elbens gennembrudsdal paring graelignshysen ml Tyskl og Cechoslov opbygget af vandret lejret sandsten fra kridttiden hvorigennem floden har gravet indtil 270 m dybe canons

Elburz [aringlborz] foldekaeligde ved Kaspi-havets Sydkyst i Iran naringr i Demaringvend 5670 m Paring den regnrige N-skraringning er der skov paring den toslashrre S-skraringning buskshysteppe Gennembrydes af tunnel for hoshyvedvejen Tehraringn-Kaspihavet

Elche [aeligltjaelig] sp by naeligr Middelhavet 140 km S f Valencia 47 000 indb (1940) Ligger i et kunstvandet frugtdistrikt bl a med daddelplantninger

Eldgjaring [aeligltgjau] 30 km 1 udbrudsspalte i Island NOslash f Myrdalsjokull

Eldh [aeligld] Carl (f 1873) sv billedhugger en af de betydeligste i sin samtid bl a

Carl Eldh August Strindberg (Nationalmus Sthlm)

karakterfulde portraeligtstatuer og buster allegoriske marmorstatuer af Strindberg Froding og Josephson (1923 Raringdhusshyhaven Sthlm)

El-Djuf fr El Djouf lavning og sandoslashrshyken i V-Sahara NV f Tombouctou

Eldorado [-rado] (sp el dorado det gyldne) sagnagtigt guldland mentes paring opdagelsestiden at ligge i nordl S-Amer gav stoslashdet til de foslashrste besejlinger af Amazonfloden

Elea (lat Veliri) oldgr by i S-Italbdquo anshylagt af graeligkere fra Fokaia i 6 aringrh f Kr Hjemsted f beroslashmt filosofskole

eleater medlemmer af den eleatiske filoshysofskole i oldtidens Elea som laeligrte at virkeligheden det vaeligrende) er evig uforshyanderlig og usammensat sanseverdenen et skin Hovedrepr Parmenides

Eleazar hebr navn (Gud har hjulpet) mest kendt af dette navn er Arons soslashn stamfader til ypperstepraeligsternes slaeliggt

electi (lat de udvalgte) hos manikaeligerae en lille asketisk levende kreds

IO91

elegi

electus (lat udvalgt) den valgte men ikke indviede biskop De fleste da bisper paring reformationstiden var electi

Indiske elefanter

donta africana) m store oslashrer og skraringnen de pande samt den indiske e (Elephas maximus) m smaring oslashrer og hoslashj isse e er i oslashvrigt karakteriseret ved snabelen og de som stoslashdtaelignder udviklede fortaelignder i overmunden bortset fra stoslashdtaelignderne har e store kindtaelignder m kraftige emaljelister kun 1 kindtand er fremme ad gangen indtil 6 i hver kaeligbehalvdel kan komme til udvikling e er store dyr indtil 3 m hoslashje benene soslashjleagtige taeligerne omsluttet af faeliglles- hud Den afr art findes over naeligsten hele Afr S for Sahara den ind i For- og Bagind Borneo og Sumatra Den ind taeligmmes i stor udstraeligkning Bl uddoslashde e kan naeligvshynes mammuten

Elefantgrund grund i Store-Baeliglt ml Reersoslash og Romsoslash 3-10 m vand

elefantiasis (elefant + -iasis) tropesygshydom foraringrsaget af en parasitrundormen Filaria sanguis Paring grund af tilstopning af lymfekar svulmer benene op (elefantshyben)

Elefantine 0 i Nilen S f 1 katarakt Staden E smst var indtil romertiden en af AEliggypts vigtigste handelspladser Ved E er fundet en saml aktstykker i arashymaeligisk sprog hidroslashrende fra en joslashdisk militaeligrkoloni fra persertiden der giver et levende billede af en joslashdisk diasporashymenighed

elefantordenen fornemste da orden Stammer fra et af Chr 1 stiftet rel ridshyderligt selskab Omdannet til ridderorshy

den af Fred 2 og forsynet med statutter af Chr 5 1693 Kongen er ordensherre og alle da prinser modtager E ved det 18 aringr E tildeles yderst sjaeligldent andre end statsoverhoveder og fyrstelige dog kan naeligvnes feltmarskal Montgomery (1945) general Eisenhower (1945) og Niels Bohr (1947) Riddernes varingben ophaelignges i Frederiksborg slotskirke

elefantskildpadde (Te^studo elephan-tina) kaeligmpestor landskildpadde (150 kg el mere) Seychellerne

elegance [-gaisa] (fr) fornemhed smagshyfuldhed i ydre vaeligsen el beskaffenhed flot maner Adj elegant - e legan t ie r [elegarctje] (fr) modeherre laps

elegi (gr) I rent metrisk forstand er en e et digt der bestaringr af elegiske disti-

IO92

EKSPRESSIONISME -poundgt

A

Edvard Munch Aske

1

bull bull bull

gt bull laquo

Oskar Kokoschka Portraeligt Vincent van Gogh Cypresserne

Den Nye Salmonsen

7 o

Eleia -w elektrisk ledningsm ods tand cha Formen stammer fra lonien og skabshytes ca 700 f Kr Kendte romerske elegishykere er Catul Tibul Properts og Ovid sidstnaeligvntes bedroslashvelige e har bidraget til at fastslaring den moderne bet af e som klagesang og af eIegisk som klagende el blidt vemodigt

Eleia [ilia] nygr navn paring det gr landshyskab Elis

e lektor (lat) vaeliglger valgmand kurshyfyrste

EIektra i gr sagnhist soslashster til Orestes deltog med ham i mordet paring Aigisthos deres faders morder

elektrakompleks (efter Elektra) en datshyters abnorme sjaeliglelige binding til faderen med fjendtlige foslashlelser over for moderen

elektricitet (gr elektron rav) betegn for den faeliglles aringrsag til en raeligkke forsk fys faelignomener af hvilke gnedet ravs tiltraeligkshyning af lette genstande var kendt allerede i den gr oldtid og har foslashrt til navnet e Frembringelse af e ved gnidning foslashrte til opdagelsen af at der findes to slags e som kaldes positiv og negativ fordi de kan neutralisere hinandens virkninger If atomfysikens resultater er e en egenshyskab der er knyttet til stoffets inderste natur idet atomerne er opbygget af elektr smaringpartikler positive protoner som befinder sig i atomkernen og negashytive elektroner som kredser uden om Naringr stofferne normalt ikke viser elektr virkninger beror det paring at der i hvert atom findes lige mange positive og negashytive partikler der gensidigt ophaeligver hinshyandens virkninger Elektr virkninger frembringes foslashrst naringr der loslashsrives elekshytroner fra atomerne saring at man faringr frie negative elektroner og positive atomshyrester de saringk ioner Et legeme er posishytivt elektr hvis en del af dets atomer har mistet nogle elektroner har et legeme flere elektroner end normalt er det negashytivt elektr Ml disse to e-arter virker der kraeligfter idet to ensartet elektr legemer frastoslashder hinanden medens to modsat elektr legemer tiltraeligkker hinanden Disse kraeligfter kan bevirke at elektr parshytikler kan saeligttes i bevaeliggelse gnm stof og derved danne en elektr stroslashm som ledsages af de forsk faelignomener magneshytiske el kern virkninger samt varmeshyvirkningen der danner grundlaget for e-s tekn anv

e lek t r ic i te t smaeligngde el elektr ladning er et maringl for hvor mange elektroner et legeme har for meget el for lidt til at vaeligre neutralt e maringles i enheden coulomb der svarer til 6 x 10ia elektroner

elektricitetsmaringlere anv til maringling af den energi i kWh der passerer den elektr ledning hvori de er indkoblede Jaeligvn-stroslashmsmaringlere bestaringr ofte af en lille elekshytromotor med permanent magnet En vis broslashkdel af ledningsstroslashmmen passerer ankeret der driver et taeligllevaeligrk En saringshydan maringler med permanent magnet maringler amperetimer men opgives i kWh Vekshyselstroslashm maringles altid i kWh Det raterende system er her en aluminiumsskive der paringvirkes af felterne fra saringvel en spaelignshydings- som en stroslashmspole

Elektricitetsraringdet oprettet ved lov af 11 5 1935 foslashrer tilsyn med udfoslashrelsen og driften af staeligrkstroslashmsanlaeligg raringdets bestemmelser og retningslinier herom findes i staeligrkstroslashmsreglementet Desuden skal E optraeligde som vejleder ved udvidelshysen af elektricitetsvaeligrker

elektricitetsvaeligrk i snaeligvreste forstand et produktionsanlaeligg for elektricitet ogsaring betegn for hele forsyningsanlaeliggget inkl ledningsnet m m

elektrisere goslashre elektrisk e l e k t r i s e r m a s k i n e apparat til fremshy

bringelse af gnidningselektricitet v hj af en roterende glasskive der gnider mod en laeligderpude

elektrisk afbryder apparat til at slutte og afbryde elektr stroslashm

elektr i s k element se galvanisk e og toslashr-e elektrisk e l e m e n t ar kvantum den

mindste del hvori elektr ladning kan eksistere Stoslashrrelsen af det e er maringlt af Millikan ved at iagttage bevaeliggelsen af mikroskopiske elektr ladede oliedraringber iet elektr felt og fandtes til 160 x 10

coulomb Et negativt e er ladningen af en elektron et positivt e er ladningen af en proton el en positron

elektrisk felt et rum hvori der virker elektr kraeligfter hidroslashrende fra elektr ladede legemer

elektrisk fjernstyring anordning ved hvilken man er i stand til ad elektr vej at manoslashvrere fjernere beliggende anlaeligg el apparater fra et centralt sted

elektrisk fjerntaelignding anordning ved hvilken man kan taelignde gadelamper el f eks spraeligngladninger fra et centralt el ikke udsat sted

elektrisk fordeling kaldes en ophobning af elektroner i den ene ende af en isoleret anbragt metallisk leder foraringrsaget ved tiltraeligkning el frastoslashdning fra et elektr ladet legeme i naeligrheden

elektriske fordelingssystemer Kraftshyvaeligrk og forbruger kan forbindes efter fl forsk systemer Der skelnes ml serie-forb og parallelforb almindeligst er den sidste Ved denne skelnes ml to- og tre-ledersystemerne dette har dog naeligsten kun bet ved jaeligvnstroslashm Rene veksel-stroslashmssystemer er trekant- og stjerneshysystemerne

elektrisk fordelingstavle en sammenshybygning af instrumenter og apparater hvorfra man kan betjene og kontrollere en elektr maskine el en stoslashrre el mindre del af et elektr anlaeligg

elektrisk gnist er en kortvarig elektr udladning gnm luft ml to elektroder hvorimellem der er en stor spaeligndingsshyforskel Til at frembringe en e paring 1 cm laeligngde ml to metalkugler kraeligves en spaelignding paring ca 30 000 volt ml spidser kraeligves mindre spaeligndingsforskel Maringling af gnistlaeligngden kan anv til bestemmelse af hoslashje spaeligndinger e anv til taelignding i forbraeligndingsmotorer samt til spektralshyanalyse da lyset fra gnisten giver spektshyret af elektrodemetallet

elektrisk hegn indhegning for graeligsshysende kreaturer ved en isoleret ophaeligngt blank traringd der saeligttes under spaelignding fra en spaeligndings kil de paring en saringdan maringde at kreaturerne ved beroslashring faringr et ubeshyhageligt men ufarligt elektr stoslashd hvorshyfor de undgaringr en saringdan beroslashring

elektriske installationer betegn for de elektr anlaeligg hos en forbruger

elektrisk installationsmateriel afshybrydere stikkontakter lampeholdere ledninger m m til elektr installationer Materiel som i h t staeligrkstroslashmsregleshymentet er godkendt af proslashvningsudvalg

maeligrkes med et f m -elektriske isolationsmaterialer er

stoffer der i elektrotekn anv til at isoshylere spaeligndingsfoslashrende dele enten indshybyrdes el fra jord Eks er luft glimmer marmor skifer porcelaelign glas papir gummi silke bakelit og forsk andre plastics asfalt o a bituminoslashse stoffer og transformatorolie

elektriske jernbaner baner hvor loshykomotiverne el motorvognene modtager den til togfremfoslashrelsen fornoslashdne energi fra stationaeligre elektricitetsvaeligrker Stroslashm-tilfoslashrslen sker alm ved en over sporet anbragt koslashreledning ved naeligrtrafikbaner ofte ved en saringk 3 skinne som ligger paring isolatorer parallelt med og uden for koslashreskinnerne Elektrificering af jernshybaner foretages enten for at udnytte et lands vandkraeligfter hvilket i kulimpor-terende lande goslashr jernbanedriften uafshyhaeligngig af kulimport fra udlandet (f eks No Schw Sv) el for at muliggoslashre anv af braeligndsel af ringe kvalitet (brunshykul) som ikke egner sig til damplokomoshytiver men kan anv i elektricitetsvaeligrker (f eks i Midttyskl) el for at oslashge en banes ydeevne hvilket navnlig er aringrshysagen til elektrificeringen af naeligrtrafik-baner Til e bruges baringde jaeligvn- og vekselshystroslashm jaeligvnstroslashm fortrinsvis ved by- og naeligrtrafikbaner (f eks Kbhs S-bane) alm i Belgien Engl Fr og Holl medens man i No Schw Sv Tyskl og Oslashstrig anv eenfasetog i Italien fortrinsshyvis trefaset vekselstroslashm Jaeligvnstroslashm anv alm med en spaelignding paring 1500 volt ved vekselstroslashm anv alm en koslashrelednings-

spaelignding paring 15-16 000 volt idet en transformator paring lokomotivet transforshymerer stroslashmmen ned til en passende stoslashrrelse Den elektr energi tages enten frasaeligrl bane-elektricitetsvaeligrker (Schw Tyskl og Oslashstrig) el fra landets alm stroslashmforsyning (Danm Sv) Paring by- og naeligrtrafikbaner anv alm elektr motorshyvogne til togenes fremfoslashrelse i fjerntrashyfikken derimod elektr lokomotiver dog er man ogsaring her mange steder garinget over til motorvognsdrift ved korte saeligrl hurshytigkoslashrende tog (elektr lyntog)

e har over for dampdrevne baner flg fordele billig energi anvendelsesmuligshyhed for braeligndsel af ringe kvalitet nedshysatte personaleudgifter fordi elektr loshykomotiver ikke skal kul- og vandforsynes og ikke kraeligver nogen tekn forbered elses-qg afslutnings tjenes te af betydning stoslashrre accelerationsevneog dermed hoslashjere rejsehastighed konstant tjenes te vaeliggt mulighed for overbelastning ingen roslashg-plage stoslashrre renlighed mindre stoslashj ingen brandfare paring banelinien p gr af gnister osv Som ulemper ved e kan anshyfoslashres meget betyd anlaeliggsudgifter afshyhaeligngighed fra een el ganske faring energishykilder stoslashrre saringrbarhed over for angreb i tilfaeliglde af krig

elektriske koge- og varmeapparater apparater isaeligr til husholdningsbrug

Elektrisk kogekar

hvori der er indbygget et elektr varmeshylegeme der ved brugen gennemloslashbes af elektr stroslashm

elektrisk kraftoverfoslashring overfoslashring ad elektr vej af energi fra en kraftkilde til en kraftforbruger Hertil bruges vekshyselstroslashm af hoslashj spaelignding for at undgaring for store stroslashmvarmetab i ledningerne Forsoslashg goslashres dog nu med at benytte hoslashjspaeligndt jaeligvnstroslashm

elektriske kraftvaeligrker anlaeligg i hvilke elektriciteten produceres i elektr geneshyratorer Drivkraften er i vandkraftvaeligrshyker vandturbiner i varmekraftvaeligrker dampmaskiner og -turbiner el forbraelignshydingsmotorer

elektriske ledere stoffer der indeholder frit bevaeliggelige elektr partikler der ved deres bevaeliggelse kan transportere elekshytricitet gnm stoffet Metallerne er gode e fordi de indeholder mange frie elekshytroner Vandige oploslashsninger (elektroshylytter) er e paring grund af deres indhold af positive og negative ioner Alle stoffer er e i stoslashrre el mindre grad Daringrlige e der kun indeholder faring frie elektricitets-baeligrere kaldes isolatorer

elektriske ledninger metal- (hyppigst kobber-) traringde el skinner beregnede til at foslashre en elektr stroslashm e er isolerede hvor dette noslashdvendiggoslashres af hensyn til evt gnistudladning el overgang der kan medfoslashre kortslutning

elektrisk ledningsmodstand er det konstante talforhold ml spaeligndingsforshyskellen ml en lednings endepunkter og stroslashmstyrken i ledningen Er modstanshyden lille bliver stroslashmstyrken stor ved en given spaelignding og omv Modstanden i en ledning er proportional med dennes laeligngde og omv proportional med tvaeligr-snitsarealet og vokser for metaller tilshylige med temp samt afhaelignger af meshytallets natur Modstanden for traringde af 1 m laeligngde og 1 mm2 tvaeligrsnit s areal (den specifikke modstand) har for nogle vigshytige metaller foslashlgende talvaeligrdier i ohm soslashlv 0016 kobber 0017 zink 006 jern 010 og kviksoslashlv 096 ohm Heraf kan modstanden beregnes for andre laeligngder og tykkelser e kan maringles ved at maringle sammenhoslashrende vaeligrdier af stroslashm og

1093 1094 ideg95

elektriske ledningsnet h elektrisk stoslashd

spaelignding el ved at foretage en sammenshyligning med justerede normalmodstande v hj af en maringlebro (Wheatstones bro)

elektriske ledningsnet kaldes de dele af et elektr anlaeligg der forbinder elektrishycitetsvaeligrk med forbruger Til elektr led-ningsmateriel hoslashrer f eks kabler kabelshymuffer master isolatorer ledningstraringd m m

e lekt r i ske lokomotiver anv paring elektr jernbaner hovedsagelig i fjerntrafikken Stroslashmtilfoslashrslen til e sker alm ved en

Svensk elektrisk lokomotiv 2800 HK 110 km pr time

koslashreledning over sporene som bestryges af en paring e anbragt stroslashmaftager Efter motorernes anbringelse og arten af drivshykraftens overfoslashrelse til drivakslerne skelshynes ml 1) e hvor hver drivaksel drives af een saeligrlig motor det saringk enkeltdrev og 2) hvor grupper af to el tre aksler drives af hver sin motor el hvor alle aksler drives af een motor Ved de sidstshynaeligvnte typer overfoslashres motorkraeligfterne til akslerne ved tandhjulstransmissioner drivstaelignger og kobbelstaelignger Man regshyner med at 2 e i gennemsnit praeligsterer det samme som 3 damplokomotiver

elektrisk lys alt lys der frembringes ved elektr stroslashm De vigtigste lyskilder er gloslashdelamper buelamper og udlad-ningslamper Kultraringdslamper ca 4 lumen pr watt Metaltraringdslamper 8-20 - -Buelamper 20-30 -Natriumdamp-

lamper 40-60 -Kviksoslashlvdamp-

lamper 35-40 - -Neonroslashr 3 - 5 - - -Lysroslashr 25-30 - -

elektrisk lysbue en elektr udladning ml kul- el metalelektroder i luft hvorshyved man ved en lav spaelignding (ca 50 volt) kan faring staeligrke stroslashmme (5-100 amp) gnm luften Er elektroshyderne vandrette har udladningen p gr af opadstigende varme luftstroslashmme form som en opadrettet bue der har givet udladningen navn Buen taeligndes ved at elektroderne bringes i beroslashring hvorved spidserne kommer til at gloslashde de kan da fjershynes fra hinanden uden at stroslashmmen afbrydes fordi de gloslashdende spidser udsender elekshytroner som vil ionisere luftens moleshykyler og derved frembringe tilstraeligkkelig mange ioner til at transportere stroslashmshymen Elektroderne holdes gloslashdende ved bombardementet med ioner For en kulshybue opnaringr den positive elektrode (anoden) en temp paring 3700deg C den negative lidt lavere hvorved der udsendes et meget kraftigt hvidt lys Kulbuen bruges som lyskilde i projektions- og kinoapparater og p gr af sit indhold af ultraviolet lys tillige til lysbehandling (Finsenbehandshyling) e ml metalelektroder anv i spekshytralanalysen til frembringelse af spektret af de paringgaeligldende metaller P gr af den hoslashje temp anv e tillige til elektr smelteshyovne samt til svejsning

elektrisk malle (Malapte rurus eHectri-cus) afr plump malle Ca 1 m kan fremshybringe elektr stoslashd

elektriske musikinstrumenter musikshyinstrumenter hvor tonen frembringes ad

elektr-mek vej og enten klinger direkte (Hammond-orgel) el omsaeligttes til lyd gennem en hoslashjttaler Utallige forsk konshystruktioner

elektriske maringleenheder til maringling og angivelse af vaeligrdien af elektr stoslashrrelser forefindes i tre forsk maringlesystemer 1) det absolutte elektrostatiske system 2) det absolutte elektromagnetiske system og 3) det praktiske maringlesystem De to foslashrste systemer anv kun ved teoretiske undersoslashgelser og enhederne har ikkeacutet saeligrshylige navne I det praktiske system er enshyhederne opkaldt efter banebrydende fyshysikere Enheden for elektricitetsmaeligngde er coulomb for stroslashmstyrke ampere for modstand ohm for spaelignding volt for kapacitet farad for selvinduktion henry og for elektr energi joule el wattsekund samt watttimer og kilowatttime Elektr maringleinstrumenter er altid justeret efter de praktiske enheder og kan let konshytrolleres ved sammenligning med koslashbeshylige normaler for modstand spaelignding kapacitet og selvinduktion som er afshyproslashvet paring saeligrlige proslashveanstalter

elektriske m aring l e i n s t r u m e n t e r de i elektrotekn anv instrumenter til maringling af spaelignding stroslashm effekt m m (voltshymetre amperemetre wattmetre m m)

elektrisk opvarmning af boliger sker v hj af elektr radiatorer der udfoslashres som toslashrradiator el vandradiator I den foslashrste sker varmeoverfoslashringen ved direkte straringshyling fra de elektr elementer el ved konshyvektion i den anden er vand mellemled hvorved straringletemperaturen bliver lavere og dermed behageligere

elektriske organer zool er som regel omdannede muskler og bestaringr af et stort antal (indtil ca 1000) lodrette soslashjler der hver bestaringr af 3-400 vandrette plashyder e tjener ti at draeligbe el bedoslashve bytte findes hos den elektr malle den elektr aringl den elektr rokke samt omend svagere hos andre rokker og enkelte benshyfisk Hos den elektr aringl og den elektr rokke er stoslashdet saring kraftigt at det kan vaeliglte en mand

elektriske ovne er ovne i hvilke varmen frembringes ved elektricitet enten som f eks i bage- og stegeovne ved et indshybygget varmelegeme el som i visse indushystriovne ved en lysbue el ved induktion se elektroovne

elektrisk potential el elektrisk spaelignding er et maringl for den elektr tilstand i et punkt af et elektr felt el en elektr leder e defineres som det arbejde der udfoslashres af de elektr kraeligfter ved at foslashre enhed af elektricitet fra punktet til et punkt der er i forb med jorden idet dennes po ten t ial vilkaringrligt saeligt tes t il nul e maringles i enheden 1 volt som er det e som findes i et punkt naringr der udfoslashres et arbejde paring 1 joule ved at flytte 1 coulomb fra punktet til et jordforbundet punkt elektr potential- el spaeligndingsforshyskelle maringles m elektrometer el voltmeter

elektrisk resonans optraeligder i en elektr stroslashmkreds for vekselstroslashm naringr stroslashmshymen har samme periodetal (frekvens) som kredsens egensvingningstal Har saeligrlig bet i radioteknikken

elektriske rokker (Torpedinidae) rokshyker m kraftige elektr organer langs hovedets sider En art (Torpedo ocellata) ved S- og V-Eur Meget sjaeliglden hos os

elektriske stol den I 23 stater i USA fuldbyrdes doslashdsstraffe ved at forbryderen anbringes i en stol gnm hvilken en elektr stroslashm ledes Foslashrst indf i staten New York i 1888

elektrisk stroslashm er en ensrettet bevaeligshygelse af elektr smaringdele For at frembringe en e i et stof maring dette vaeligre en leder d v s indeholde frit bevaeliggelige elektr smaringpartikler og tillige maring der findes en elektr spaeligndingsforskel for at partikshylerne kan saeligttes i bevaeliggelse af elektr kraeligfter I metaller bestaringr den e af frie elektroner der forefindes i stort antal da disse er negative bevaeligger de sig i modsat retning af den man betegner som stroslashm retningen Styrken af den e er proportional med spaeligndingen og omv proportional med modstanden (Ohms lov) og maringles i enheden ampere v hj

af amperemetre og gaivanometre Ved en stroslashm paring 1 ampere passerer 6 x 1018

elektroner gnm et tvaeligrsnit af lederen i hvert sekund men elektronernes van-dringshastighed er dog kun ca lj mm pr sek hvilket dog ikke forhindrer at en e starter samtidig overalt i ledningen I elektrolytter sker stroslashmtransporten ved saringvel positive som negative ioner der garingr henholdsvis i og modsat stroslashmretshyningen Ionernes vandringshastighed er kun ca 1100 mm pr sek En e er ledsaget af magnetiske virkninger og varmeudvikshyling og i elektrolytter tillige af kern virkninger

elektrisk stroslashm i luft forekommer ikke under normale forhold hvor luften er en god isolator d v s kun indeholder meget faring frie elektr partikier Paring forsk maringde kan luften goslashres ledende ved at dens molek yler ioniseres h vor ved der opstaringr positive og negative ioner En svag ionisering kan frembringes ved beshystraringling af luften med roslashntgenstraringler ultraviolet lys el straringler fra radioaktive stoffer og der kan da ledes en elektr stroslashm ml to elektroder der har en spaelignshydingsforskel Foroslashger man gradvis spaelignshydingen vokser stroslashmmen i beg proporshytionalt dermed men opnaringr snart en konstant vaeligrdi (maeligtningsstroslashmmen) hvor ionerne traeligkkes over imod elektroshyderne lige saring hurtigt som de dannes Maringling af maeligtningsstroslashmmen benyttes i praksis til angivelse af styrken af den ioniserende straringling Ved denne form for e der kaldes uselvstaeligndig udladning drejer det sig om meget svage stroslashmme (108-10~14 ampere) Betydelig staeligrkere stroslashmme gnm luft farings ved de selvstaelignshydige udladningsformer elektr gnist og lysbue hvor stroslashmmen selv bevirker ioshyniseringen Ved den elektr gnist begynder en ionisering naringr spaeligndingen overskrider 30 000 volt pr cm som kaldes luftens gennemslagsfeltstyrke idet nogle faring tilshyfaeligldige ioner el elektroner accelereres til saring store hastigheder at de ved samshymenstoslashd med luftmolekylerne kan ionishysere disse til nye ioner der atter acceleshyreres osv saring at ionernes antal hurtigt mangedobles ved denne saringk stoslashdioniseshyring I den elektr lysbue leverer de gloslashshydende elektroder et stort antal elektroner som ligeledes frembringer et stort antal ioner ved stoslashdionisering Saeligrlig bet har e i fortyndet luft som anbringes i et glasroslashr med indsmeltede elektroder Ved tryk paring nogle faring mm kviksoslashlv kan man opnaring stroslashmme paring adskillige milliampere gnm roslashret ved en spaelignding paring faring tusind volt Stroslashmgennemgangen sker ogsaring her ved ioner dannet ved stoslashdionisering og samtidig lyser luftresten med en for denne karakteristisk farve Saringdanne ud-ladningsroslashr der med neon giver roslashdt lys med helium hvidgult og ved tilsaeligtshyning af kviksoslashlvdamp blaringt lys anv til reklamebelysning (neonroslashr) og som lysshykilder ved s pek tros kopiske undersoslashgelser (geis s ler-roslashr) Ved endnu lavere tryk bliver stroslashmmen svagere og lysningen af luftresten forsvinder medens glasshyroslashret begynder at fluorescere groslashnt idet det rammes af katodestraringler som er elektroner der udsendes fra den negative elektrode Undersoslashgelser over elektr stroslashm i luft har herved foslashrt til opdagelsen af elektronerne

elektrisk stroslashm i vaeligdsker se elektroshylyse og elektrolyt

elektrisk stroslashmvarme opstaringr naringr en elektr stroslashm passerer en ledningstraringd der har en vis modstand Varmeudvikshylingen er proportional med modstanden og med stroslashmstyrkens kvadrat (Joules lov) og skyldes at elektronerne under deres bevaeliggelse gnm ledningen stoslashder imod atomerne og derved foroslashger disses bevaeliggelsesenergi Den vigtigste anv af e er gloslashdelampen

elektrisk stoslashd kaldes den fornemmelse man faringr naringr en elektr stroslashm passerer gnm legemet Styrken og farligheden ved et e bestemmes af stroslashmstyrken som er proportional med elektricitet skil dens spaelignding og omv proportional med den samlede modstand i denne og i legemet

1096 1097 1098

elektrisk transmission 3poundt elektrolyt

Modstanden i legemet er navnlig lokashyliseret i huden og bliver lille hvis denne er fugtig ved en spaelignding paring blot 100 volt kan stroslashmmen da blive ti ampere hvilket er absolut draeligbende Dette gaeliglshyder ogsaring vekselstroslashm ved den saeligdvanlig anv frekvens (50 pr sek) medens vekselshystroslashm af meget hoslashj frekvens (500 000) er ufarlig og ikke maeligrkes som elektr stoslashd Personer ramt af e er undertiden skinshydoslashde hvorfor der altid boslashr gives kunstigt aringndedraeligt indtil en laeligge har konstateret doslashdens indtraeligden Ved stroslashmlaeligsioner og lynnedslag ses navnlig forbraelignding af huden samt ofte indre beskadigelser (gulshysot hjertelammelse etc) (jfr foslashrste hjaeliglp)

elektrisk transmission overfoslashring af energi v hj af elektricitet

elektrisk taelignding antaeligndelse v hj af en elek t r op varme t traringd el ved en gnistudladning e kan ske tilsigtet el utilsigtet

elektriske understationer benaeligvn for saringdanne mindre elektr stationer der fra et produkt ions vaeligrk modtager hoslashjshyspaelignding som omdannes til elektricitet med en lavere spaelignding el af en anden art

elektrisk ur ur der drives af fjeder-vaeligrk m elektr optraeligk el af en synkron vekselstroslashmsmotor

elektriske vekselstroslashmsmaskiner maskiner der kan frembringe vekselshystroslashm el som kan drives med vekselshystroslashm

elektrisk aringl (Electroxphorus elIectricus) meterlang aringlelign S-amer barryg fremshybringer kraftige elektr stoslashd hvormed den lammer sit bytte

elektro- (gr elektron rav) elektricitets- elektr oanalyse (elektro- + analyse)

kvantitativ bestemmelse af stoffer v hj af elektrolyse isaeligr anv ved bestemmelshysen af metaller idet disse udskilles paring katoden der derefter kan vejes Ved variation af polspaeligndingen kan fl meshytaller i samme oploslashsning bestemmes hver for sig

elektrobil bil som drives ved elektricitet fra e-s eget akkumulatorbatteri Benytshytedes tidl en del til persontransport men nu i hovedsagen til varetransport inden for begraelignsede omraringder e har paring gr af det tunge batteri en begraelignset lasteshykapacitet og vil trods den simple konshystruktion og lette betjening naeligppe faring stoslashrre udbredelse foslashr der opfindes lettere akkumulatorer med stoslashrre kapacitet

elektrochokbehandling behandl af sindssyge med elektr stroslashm af en vis styrke sendt gnm patientens hoved Dette fremkalder bevidstloslashshed og kramshype hvilket navnlig over for stemnings-betonede sindssygdomme kan vaeligre af helbredende virkning

elektroder (elektro- -f gr hodos vej) kalshydes de metalplader hvorigennem den elektr stroslashm ledes ind og ud ved vaeligdsker el luftarter Den positive e kaldes anode den negative katode

elektrodynamik den indbyrdes paringvirkshyning ml elektr stroslashmme Loven herfor er fundet af Ampere og lyder Parallelle ensrettede stroslashmme tiltraeligkker hinanden og parallelle modsat rettede stroslashmme frashystoslashder hinanden Paringvirkningen skyldes magnetiske kraeligfter idet den ene stroslashm frembringer et magnetfelt som paringvirker den anden stroslashmleder

elektrodynamometer maringleinstrument til elektr stroslashm bestaringende af en fast og en bevaeliggelig traringdrulle anbragt inden i hinanden og forbundet i raeligkke Stroslashmshystyrken maringles v hj af de to stroslashmlederes indbyrdes paringvirkning e anv isaeligr til vekselstroslashm

elektroencefalografi [-se-] (elektro- 4-gr enkeacutefalos hjerne + -grafi) registrering af rytmiske variationer i elektr spaelignshydingsforskelle i hjernen Saeligrlig betydshyningfuld ved diagnostikken af epilepsi

elektrofiltre tjener til rensning af gas (luftarter) for deri svaeligvende (dispergeshyrede) faste el flydende partikler med saring smaring dimensioner at andre udskillelses-maringder er utilstraeligkkelige el uoslashkonomiske e kan bestaring af lodrette metaltraringde der oplades f eks til 50 000 volt og er omshy

givet af et metalroslashr der er jordforbundet Herved ioniseres luften de svaeligvende parshytikler oplades og afsaeligtter sig paring modshyelektroden her roslashret Princippet anv i gasvaeligrker (til tjaeligreudskillelse) cementshyfabrikker etc

elektroforese (elektro- + tforein baeligre foslashre) el kataforese er stoftransport ved en elektr stroslashm gnm udissocierede opshyloslashsninger (kolloider) som forklares ved dannelsen af elektr dobbeltlag ml stofshyferne e spiller en rolle i biologi og anv bl a i laeliggevidenskab

elektrofysiologi den gren af fysiologien der beskaeligftiger sig med de elektr faelignoshymener (aktionspotentialer o a) som ledshysager livsprocesserne samt med virkninshygen af udefra tilfoslashrte stroslashmme paring disse e har specielt stor betydning for udshyforskning af muskel- og nervesystemets funktioner Praktisk klinisk anvendelse har e faringet i elektrokardiografien elektro-myograrien og elektroencefalografien

elektroglas glasplader bestaringende af minshydre stykker samlet i fugerne ved galvashynisk udfaeligldet metal

elektroingenioslashr ingenioslashr med tekn vi-densk uddannelse fra Danmarks Tekn Hoslashjskole el tilsv udenlandsk laeligreshyanstalt og med speciale inden for elektroshyteknikken elektr anlaeligg telefoni radioshyfoni o 1 - Studiet er delt i en retning for svagstroslashmsing en for staeligrkstroslashms-ing samt (fra 1948) en retn for svagshystroslashmsing m saeligrl speciale i nyeste opdagelser inden for elektrotekn saringsom elektronroslashr og atomenergi Studietiden er 4la aringr samt eet aringrs vaeligrkstedspraksis

elektroinstallatoslashr en person der udshyfoslashrer elektr installationer En autoriseshyret e har i reglen bestaringet den kommunale installatoslashrproslashve el en hoslashjere elek tro t proslashve

elektrokardiografi registrering af hjershytemuskelens funktion med fintmaeligrkende elektr maringleapparat hvis udsving opshyskrives i en kurve (elektrokardiogram)

Normalt elektrokardiogram P-takken skyldes forkamrenes kontraktion Q-R-S-T-takken hjertekamrenes kontraktion

Elektroderne anbringes paring hoslashjre og venstre arm og venstre ben el saringledes at den differente elektrode anbringes over selve hjertet (praeligcordialafledning) og den indifferente paring en af ekstremiteterne

elektrokaustik (elektro- + gr kaustikos braeligndende) kir braelignding v hj af hoslashjshyfrekvent vekselstroslashm (diatermi) Anv til destruktion af vaeligv f eks svulster til standsning af bloslashdende kar men mest overfor kraeligftsaringr som ikke kan fjernes med kniv

elektrokemi er laeligren om sammenhaeligng ml de kern og de elektr faelignomener f eks om elektrolyse og galvaniske eleshymenter

elektrokemisk industri den del af den kem industri der er baseret paring den elektr stroslashms anvendelse til adskillelse af kem forb i smeltet tilstand el vandig oploslashsning (elektrolyse) i udvidet forshystand omfatter e ogsaring industrier der udnytter den elektr stroslashm til opvarmning af de reagerende stoffer (elek tro termiske processer anv af elektroovne ogel lysbue) e-s konkurrencedygtighed afshyhaelignger af prisen for den elektr energi den forefindes derforspec hvor vandkraft staringr til raringdighed

elektrokeznisk teori Den nugaeligldende e garingr ud paring at de kem forb dannes enten ved at et atom afgiver en el fl elektroner til et andet hvorved der danshynes to ioner med mods ladning (hetero-polar binding el ionbinding) el ved at de to atomer har 2 el fl elektroner faeliglles saringledes at disse indgaringr i begge atomers elektronsystemer (homoslashopolar bindina)- En kombination af de to binshydingsformer er den saringk semipolare binshyding Den heteropolare binding traeligffer

man i alle salte de homoslasho- og semipolare bindingsformer forekommer bl a i de fleste org stoffer Endelig har man hos metallerne den saeligrlige metalbinding hvor et stort antal elektroner er faeliglles for en hel krystal

elektrokinetisk energi (elektro- -j- gr kinein saeligtte i bevaeliggelse) den energi som en stroslashmfoslashrende traringdrulle besidder i form af sit magnetfelt som foslashlge af sel vin duk t ionen Naringr stroslashmmen sluttes vil der forbruges energi til dannelse af magnetfeltet som igen afgiver energien naringr stroslashmmen afbrydes e er lig med 1]t bull L bull iz

t hvor L er selvinduktionen og i stroslashmstyrken

elektrokoagulation destruktion af vaeligv el standsning af bloslashdning med diatermi-stroslashm

elektrokonstruktoslashr tidl benyttet beshytegn for ingenioslashr i elektrotekn med uddannelse og eksamen fra et teknikum

elektrokultur en dyrkningsmetode hvor planterne udsaeligttes for en elektr paringvirkshyning fra over marken udspaeligndte ledshyninger der holdes under hoslashj elektr spaelignding No og eng forsoslashg har vist at e kan foroslashge udbyttet men e er for dyr og uden praktisk interesse

Elektrolux AB sv industrivirksomshyhed der fremstiller alle arter af elektr apparater til husholdningsbrug Grl 1910 Talr datterselskaber i udlandet Aktieshykapital 45 milf kr

elektrolyse (elektro- -f -lyse) er adskilshylelse af stoffer i en kem forbindelse v hj af en elektr stroslashm gnm vandige oploslashsninger af salte syrer el baser de saringk- elektrolytter Anbringes en saringdan oploslashsning i et e-kar hvori der findes to metalplader anoden og katoden som er forbundet med en stroslashmkilde vil der garing en elektr stroslashm samtidig med at der sker kem processer el stofaflejring ved elektroderne If den elektrolytiske disshysociations teori vil stoffets molekyler ved oploslashsning i vand spaltes i elektr ladede ioner som i e-karret vil saeligtte sig i be-

Anodf

- -bulls-3^-^

KatQUe

Elektrolyse af NaCl

vaeliggelse under paringvirkning af det elektr felt ml elektroderne Naringr ionerne anshykommer til elektroderne vil de afgive deres elektr ladning til disse og derved blive til alm atomer der enten vil afshylejres el garing i kem forb med elektroden el- med vand alt efter elektrolyttens og elektrodernes natur Ved mange elektroshylytter (syrer) sker en brintudvikling ved katoden og iltudvikling ved anoden (vandsoslashnderdeling) De kvantitative love for e er fundet af Faraday (1833) Den udskilte stofmaeligngde er proportional med den elektricitetsmaeligngde der sendes gnm elektrolytten og een og samme elektrishycitetsmaeligngde vil af forsk elektrolytter udskille aeligkvivalente maeligngder Disse love forklares ved den elektrolyt dissociations-teori if hvilken stroslashm trans porten i en elektrolyt udelukkende sker ved ioner og altsaring er uadskilleligt forbundet med en stoftransport samt ved atomteorien efter hvilken ionernes elektr ladning fremkommer ved fraspaltning el tillej-ring af en el fl elektroner der alle har samme elektr ladning Man har derfor baseret den praktiske definition af enshyheden for elektricitetsmaeligngde 1 coulomb paring e ved vejning af den udskilte soslashlvshymaeligngde i et coulometer e har stor praktisk anv f eks ved overtraeligkning af uaeligdle metaller med et tyndt lag af et aeligdlere metal (forsoslashlvning fornikling forkromning osv) samt til renfremstilling af metaller (kobber aluminium) og luftshyarter (brint ilt og klor) Hertil anv ofte e af smeltede metalsalte der ligeledes er dissocieret i ioner

elektrolyt (elektro- 4- gr lytos oploslashselig) er en vaeligdske som indeholder elektr ladeshyde ioner og som derfor kan lede en elektr

1099 IIOO I I O I

elektrolytisk dissociationsteori 3lt2 elektronroslashr

stroslashm e er vandige oploslashsninger afsyrer salte og baser samt smeltede salte Man taler om staeligrke e der er fuldstaeligndig dissocierede og svage e der kun delvis er dissocierede Salte og enkelte syrer f eks saltsyre er staeligrke e De org syrer og andre svage syrer f eks fosforshysyre er svage e ligesaring vand idet det i yderst ringe grad er dissocieret i brint-og hydroksylioner

elektrolytisk dissociationsteori fremshysat 1887 af Arrhenius til forklaring af elektrolyse Ifoslashlge den e vil molekyler af syrer salte og baser ved oploslashsning i vand spaltes - dissocieres - i elektr ladede ioner idet brint- og metalatomer danner positive ioner syre- og baseshyrester negative ioner Dissociationen beror paring vandets store dielektricitetskonstant (81) der bevirker at tiltraeligkningen ml ionerne i molekylet formindskes Sml dissociation

elektrolytisk polarisation er en forshyandring af elektroderne i et elektrolyseshykar el et galvanisk element foraringrsaget ved de kern processer ved elektroderne Derved opstaringr en modsat rettet spaelignshydingsforskel ml elektroderne polarisa-tionsspaeligndingen der nedsaeligtter stroslashmshymen i elektrolysekarret el formindsker den elektromotoriske kraft i elementet I elementer beror den e hyppigt paring brintshyudskillelse hvorfor man maring tilsaeligtte et iltningsmiddel for at lave et konstant element e udnyttes i akkumulatoren

elektrolytisk s p aelig n d i n g s r aelig k k e den raeligkkefoslashlge af grundstofferne som anshygiver deres tilboslashjelighed til at danne ioner Raeligkkefoslashlgen er identisk med den der angiver spaeligndingsforskellen af det paringgaeligldende stof over for brint naringr det anv som elektrode i et galvanisk element med brint som den anden elektrode For metallernes vedk staringr derfor alkalime tallerne oslashverst i raeligkken begyndende med caeligsium og nederst de aeligdle metaller enshydende med guld

elektrolytjern er meget rent elektrolyshytisk udskilt jern kun med et brintindshyhold der kan fjernes ved opvarmning

elektrolytters ledningsevne og dermed deres modstand maringles ligesom metallers modstand med en Wheatstones maringlebro idet der dog maring anv vekselstroslashm for at undgaring fejl hidroslashrende fra deri elektrolyt polarisation e vokser med antallet af ioner altsaring med oploslashsningens koncenshytration og vokser med temp fordi gnidningsmodstanden i vaeligdsker aftager med voksende temp

e l ek t romagne t et stykke jern omviklet med en spole af kobbertraringd hvorigennem der sendes en elektr stroslashm som magneshytiserer jernet e benyttes baringde som stang-

Sior elektromagnet til fysiske undersoslashgelser

magnet og hesteskomagnet e-s styrke afhaelignger af jernsorten og af amperevinshydingerne d v s produktet af stroslashmshystyrken og antallet af vindinger i spoten

e anv i forsk former i elektr apparater og maskiner

elektromagnetiske boslashlger bestaringr af elektr og magnetiske kraeligfter der skifter stoslashrrelse og retning paring regelmaeligssig maringde og som udbreder sig i rummet med en hastighed paring 300 000 km pr sek Afshystanden ml to paring hinanden flg steder i rummet hvor den elektr og magnetiske kraft er maksimum kaldes boslashlgelaeligngden og det antal boslashlgelaeligngder der passerer i 1 sek kaldes frekvensen Produktet af boslashlgelaeligngde og frekvens er lig med hashystigheden Der findes e med vidt forsk boslashlgelaeligngder som vist i flg oversigt Lange radioboslashlger 10- 01 km Korte raquo 100- 10 m Ultrakorte raquo 10- 1 m Radarboslashlger 1- 001 m Varmestraringler 01- 10~ cm Synligt lys 8- 10^6-4 105 cm Ultraviolet lys 4 105- lO cm Roslashntgenstraringler 10 -8- 10~9 cm Gammastraringler 10~8- 10~ncm

elektromagnetiske svingninger opshystaringr i en kreds med kapacitet og selvshyinduktion naringr energien svinger frem og tilbage mellem disse

elektromagnetisme er magnetiske virkshyninger frembragt ved en elektr stroslashm Grundlaget for e er H C Oslashrsteds opshydagelse i 1820 af at en elektr stroslashm paringshyvirker en magnetnaringl med en kraft der staringr vinkelret paring et plan gnm stroslashm-lederen og magnetpolen og hvis retning bestemmes ved tommelfingerreglen Holshydes hoslashjre haringnd med haringndfladen imod magneten og fingerspidserne i stroslashmshymens retning vil nordpolen paringvirkes til tommelfingersiden Reaktionen til denne kraft bestaringr i at en magnet maring paringvirke en bevaeliggelig stroslashmleder med en kraft til lillefingersiden hvilket ogsaring paringvistes af Oslashrsted For stoslashrrelsen af kraften gaeliglder Biot-Savarts lov En stroslashmleder er altsaring omgivet af et magnetfelt hvis kraftlinier er cirkler naringr lederen er retlinet For en traringdrulle garingr kraft linierne retlinet igennem rullen i dens laeligngderetning hvorfor en traringdrulle opfoslashrer sig ganske som en stangmagnet Indeholder traringdshyrullen en jernkerne forstaeligrkes den magshynetiske virkning ved jernets magnetiseshyring (elektromagnet) e danner grundshylaget for talr elektrotekn anvendelser som telegraf telefon elektromotor amshyperemeter osv

elektr ometallur gi udvinding el rafshyfinering af metaller v hj af elektr stroslashm e er fordelagtig hvor elektricitet er billig e omfatter a) elektrotermiske processer hvor den elektriske stroslashm alene anv til opvarmning (se elektroovne) ved elektrotermiske processer fremstilles staringl jernlegeringer nikkel tin og sjaeligldne meshytaller b) elektroly tiske processer (se elektrolyse)

elektrometer (elektro- + -meter) appashyrat til maringling af elektr spaelignding v hj af elektr tiltraeligkning el frastoslashdning af let bevaeliggelige metalblade el -traringde e bygges i mange forsk former og til forsk maringleomraringder som f eks Brauns e til spaeligndinger paring mange tusind volt el kvartstraringd-e til broslashkdele af en volt Se ogsaring absolut e (111 se elektroskop)

elektrometrisk titrering d s s po-tentiometrisk titrering

elektromotor maskine der omsaeligtter elektr energi til mekanisk arbejde

elektromotorisk kraft (fork EMK) en elektr energikildes spaelignding naringr den ikke afgiver stroslashm

elektromyografi (elektro- + myo- + -groft) en saeligdv fot registrering af de aktionspotentialer der optraeligder i muskshylerne Benyttes diagnostisk til paringvisning af visse nerve- og muskellidelser

elektron (gr elektron rav) 1) i oldtiden blanding af guld og soslashlv anv som moslashntshymetal (opr i Lydien omkr 700 f Kr) jf elektrum 2) ty firmanavn for en raeligkke magniumlegeringer med over 90 Mg indeholdende vekslende maeligngder aluminium zink kobber og mangan Anv til flyvemaskiner og automobiler Lign legeringer fremstilles i USA under navnet raquoDowmetallaquo

elektronemission udsendelse af frie elektroner fra gloslashdende metaltraringde e minder om fordampning fra en vaeligdske og vokser ligesom denne staeligrkt med temp For en wolframtraringd med en temp paring 26003 C er e 20 milliampere pr cm2

af traringdens overflade Ved at daeligkke traringshyden med et lag af barium- el strontium oksyd kan opnarings 40-50 gange saring stor e e anv i elektronroslashr i radioteknikken i roslashntgenroslashr og i katodestraringleoscillografen

elektroner (gr elektron rav) negativt elektr partikler med ladningen 1610~J9

coulomb og massen 90 bull 10~28 g e opdagedes foslashrst i form af katodestraringler for hvilke J J Thomson i 1898 ved maringling af afboslashjningen i elektr og magshynetiske felter bestemte hastigheden og forholdet ml ladning og masse e-s ladshyning fandtes 1905 af Millikan som det elektr elementarkvantum hvorefter masshysen tillige kunne bestemmes e udsendes ogsaring som frie partikler fra gloslashdende meshytaller (elektronemission) og som Oslash-parshytikler fra radioaktive stoffer Ved store hastigheder for e har man kunnet paringshyvise at massen vokser som man skulle vente if relativitetsteorien e findes i ethvert atom i et antal som er lig med stoffets atomnummer Som alle materishyelle partikler viser e boslashlgenatur (de-Broglie-boslashlger) hvilket er paringvist ved interferensforsoslashg i krystaller af G P Thomson Davisson og L H Germer (f 1896) i 1927

e lek t ro nkobling en i radio anvoscillashytorkobling hvor elektroden hvorfra svingningerne aftages kun gnm elekshytronstroslashmmen er koblet ti) oscillator-kredsen

e l e k t r o n m i k r o s k o p staeligrkt forstoslashrrenshyde mikroskop hvor afbildningen i stedet for ved lysstraringler foregaringr v hj af elekshytronstraringler i vakuum e der er udviklet i Tyskl og Engl i aringrene efter 1930 er baseret paring at visse elektr og magnet felter kan virke som linser over for elektronstraringler saringledes atelektronstraringler udgaringende fra et punkt af objektet atter kan fokuseres til eet punkt Elektronerne frembringes ved en gloslashdetraringd accelereres ved en hoslashj spaelignding passerer dernaeligst objektet og to elektr el magnet linser der afbilder objektet paring en fot plade Med e har man opnaringet forstoslashrringer paring 25 000 gange og iagttaget partikler ned til 2 x 10~6 mm hvilket er ca 20 gange saring stor oploslashsningsevne som for et saeligdv lysmikroskop Graelignsen for e-s oploslashsshyningsevne saeligttes af elektronernes boslashlgeshynatur e hvis udvikling naeligppe er afshysluttet har allerede faringet bet for bakteshyriologi virusforskning etc Jan 1949-op-stilledes det foslashrste e i Danm paring Bioshyfysisk Inst i Kbh (111 se sp 1105-06)

elektronoptik laeligren om elektroners bevaeliggelse gnm elektr og magnetiske felter der kan virke som linser over for elektronstraringler og derved anv til fokushysering og afbildning som i elektronmikroshyskopet

elektronroslashr faeligllesbetegn for de i elekshytroteknikken anvendte roslashr h vis virkshyning beror paring en elektr stroslashms ledning gnm en udpumpet beholder v hj af ^^Eacutete elektroner e an- ^Hin vendes navnlig i I radioapparater og bull-bull i forstaeligrkere I e JBL-findes en ved elek- AEligm tricitet opvarmet ^ | gjL^ fjjEacutehl katode hvorfra ^|BBr iJBfoV elektronerne ud- P -3K garingr samt en el fl kolde elektroder Elektronroslashr til radio til at opsamle el kontrollere elektronerne I dioden findes kun katoden og en stroslashmmod tagende elektrode anoden Dioden tjener til ensretning idet der ved en vekselspaelignshyding ml katode og anode kun vil garing stroslashm i de halvperioder hvor anoden er positiv Trioden med katode styreshygitter og anode er et alm benyttet forshystaeligrkerroslashr I tetroden findes et skaeligrm-gitter til elektrostatisk afskaeligrmning ml styregitter og anode I pentoden findes

1102 1103 1104

elektronroslashrsregnemaskine 33 elementhuse

Elektronmikroskop

Bestraaiinqs--

Lysmikroskop

Mi krosko lampe

Belys -1 nings bull apparat

Vakuum kassette

Hondensor

Objekt bord

Objektiv

Tuhus

Projektions-linse

Udtraeligk

Kassettt

Elektronmikroskop

yderligere et fanggit ter ml skaeligrm og anode I roslashr med endnu fl elektroder (hexode heptode og oktode) udfoslashres fl forsk funktioner paring een gang Ved direkte opvarmede roslashr sker elektron-afgivelsen fra selve gloslashdetraringden ved indirekte opvarmede roslashr afgives elekshytronerne af en saeligrlig ka tode anbragt isoleret udenom gloslashdetraringden Ved sen-derroslashr for store effekter udgoslashres roslashrets ydervaeligg delvis af den metalliske anode der da kan koslashles v h j af trykluft el koslashlevand

e l e k t r o n r oslash r s r e g n e m a s k i n e s e E N I A C e l e k t r o n s t r aring l e r e t ska rp t afgraelignset

bundt af elektroner der bevaeligger sig i samme retning og med samme hastighed e fremstilledes tidl som katodestraringler men nu altid ved elektronemission fra en gloslashdetraringd e anv i e lektronmikroshyskopet og katodestraringleoscillografen

e l e k t r o n t e o r i e n en teori om elektrishyci tetens opbygning af enkelte smaring elektr part ikler - elektroner - som fremsattes ca 1890 af H A Lorentz Isaeligr lykkedes det med e at forklare Zeeman-effekten og dermed goslashre det sandsynligt at stofshyfernes lysudsendelse skyldes elektroner e for metallerne har ogsaring forklaret mange forhold vedr ledningsevne og elektronshyemission e er viderefoslashrt af den moderne a tomteor i for hvilken den har vaeligret en a r t forloslashber

e l e k t r o n - v o l t fork EV el eV en i atomfysikken anv enhed for energi 1 e er den bevaeliggelsesenergi en elektron faringr ved at gennemloslashbe et spaeligndingsfald paring 1 volt 1 e er lig med 16 x 1 0 ~ u erg Tillige anv enheden million-elektron-volt (MEV) = 106 EV

e l e k t r o o p t i k laeligren om optiske faelignomener foraringrsaget af elektr kraeligfter Herunder hoslashrer Kerr-effekt og Stark-effekt

e I e k t r o o v n e (elektriske) ovne i hvilke varmen frembringes ved omdannelsen af elektr energi de anv i foslashrste linie i elektrometallurgien dog ogsaring i den kern industr i og i laboratorier e udformes som 1) l y s b u e o v n e hvor en flammeshybue dannes ml kulelektroder el ml disse og metalsmel ten 2) i n d u k t i o n s o v n e hvor en pr imaeligrstroslashm (vekselstroslashm) frem-

-skop) appara t

24 1 1 0 5

kalder en sekundaeligrs t roslashm ( indukt ions-s t roslashm) f eks i selve metal let kraftigt nok til a t smelte de t te 3) m o d s t a n d s -o v n e i hvilke s t roslashmmen passerer selve mater ia let el de ts omgivelser Som varmelegeme er ledende mods tands shydygtige materialer velegnet f eks kromshynikkel jern legeret med krom og alumishynium siliciumkarbid el kulstofroslashr el -staelignger (111 se ovne)

e l e k t r o p o s i t i v e el e l e k t r o n e g a t i v e kaldes grundstofferne efter deres tendens til at op t raeligde som positive resp negative ioner idet det dog er relative begreber Metallerne er elektroposit ive i forhold til metalloiderne idet elektroposiviteten aftager i den elektr spaeligndingsraeligkke De mest elektronegative grundstoffer er halogenerne og ilt medens brint er mere elektroposit ivt end mange af metal lerne

e l e k t r o p u n k t u r indst ik i huden af lange naringle som gloslashdes af en diatermi-s t roslashm Anv til fjernelse af f eks vorter smaring modermaeligrker raquooverfloslashdig haringrshyvaeligkstlaquo

e l e k t r o s k o p elektro-til paringvisning af et legemes elektr t i lshys tand e bestaringr som regel af to meget tynde metalfolier (guld el aluminium) som er ophaeligngt paring enden af en meta l shys tang der sidder i en isolerende prop i en lukket beholder Forshybindes metals tangen til et elektr legeme vil guldbladene faring samme slags elektricishyt e t saring at de frastoslashder hinanden og viser et udslag Forsynes e med inddelinger kan det bruges til maringshyling af spaelignding og kaldes da et e lektro-meter

e l e k t r o s t a t i k laeligren om hvilende elek-tr ic i te tsmaeligngder og de kraeligfter der virshyker ml dem og i det omgivende elektr felt Grundlaget for e er Coulombs lov for t i l t raeligkningen ml modsa t t e ladninger

1 1 0 6

og frastoslashdningen ml ensar tede ladninger Af Coulombs lov foslashlger at hvilende elekshytr ici tet paring en leder sidder paring dennes overshyflade De kraeligfter der virker i forsk punk te r af et elektr felt er ligeledes bes temt ved Coulombs lov og beskrives ved det elektr potent ia l Under e hoslashrer elektr fordeling samt lederes kapaci te t for hvilken der gaeliglder relat ionen ladshyning = kapaci te t x spaelignding

e l e k t r o s t a t i s k g e n e r a t o r moderne hoslashjspaeligndingsanlaeligg der er en videreudvikling af elek- J L t r isermaskinen udviklet efter 1930 i USA af d arner ing van de Graaff En e bes taring r af et bredt isolerende baeliglte der loslashber som en rem ml to valser anbragt i s to r afstand lodshyret over hinanden Ved den nederste valse paringfoslashres baeligltet en elektr ladning som a t t e r afgives ved den oslashverste valse til en s to r hul metalkugle som dershyved lades op til en meget hoslashj spaelignding Ved e af meget s tore dimensioner har man opnaringet spaeligndin sfel ger paring 5 millioner vol t ved at bygge en e ind i en lukket jern-beholder der pumpes op til 5-6 a t m t ryk kan dimensionerne reduceres beshytydeligt e anv til accelerering af a t o shymare part ikler til atomsoslashnderdelings forshysoslashg og af elektroner til frembringelse af roslashntgenst raring l ing

e l e k t r o s t r i k t i o n elektro- + lat strictus s t r ammet ) en aeligndring af form og rumshyfang hos visse krystal ler (f eks kvar t s ) foraringrsaget ved et elektr felt D e n modshys a t t e virkning er piezoelektricitet

e l e k t r o s t aring l er s taringl af saeligrlig fin kvali tet -fremstillet i e lektroovn

e l e k t r o t e k n i k e lektr ici tetens anv i tekn Inden for e skelnes ml svagstroslashm-og s taeligrks t roslashmteknik

e l e k t r o t e r a p i elektro- -f- -terapi) beshyhandling af sygdomme med elektrici tet dels indirekte i varmefremkaldende henshysigt (diatermi) dels som direkte elektr i r r i ta t ion ved behandling af lammede muskler og nerver

e l e k t r o t y p i kopiering a f s a t s m m ved gal vano teknik

e l e k t r u m (gr elektron) 1) rav 2)lysegult mineral guld med 2 5 - 2 8 soslashlv

e l e m e n t ( lat elementum g rundbes tandshydel) 1) usammensat led af et hele I oldshytiden a n t o g m a n 4 e jord vand ild luft AEligte ren var et femte e quinta essen-tia hvoraf kvintessens) I kemien kaldshytes grundstoffer for e betegn er nu forshyaeligldet I fy s anv e for galvaniske e Ogshysaring paring andre omraringder tales om e f eks psyk e 2) (oftest flertal) begyndelsesshygrundene i et fag 3) milieu (at vaeligre i sit r e t t e e)

e l e m e n t a r f o r s i k r i n g (efter element) forsikring af t ing mod skade forvoldt dishyrek te ved naturkraeligfter f eks ved hagl-el s tormvejr

e l e m e n t a r p a r t i k l e r (efter element) stoffets mindste dele som ikke har kunshynet deles yderligere e er elektroner po -sitroner protoner og neutroner

e l e m e n t a r aring n d e r (efter element) faeligllesshynavn paring de aringnder der if middelalderlig opfattelse styrede de fire elementer jord luft ild og vand (gnomer sylfer salashymandre undiner)

e l e m e n t h u s e er huse der opsaeligt tes af fashybriksfremstillede grunddele (elementer) Elementernes stoslashrrelse er meget varieshyrende fra vaeliggge paring et par ma helt op til et halvt hus fuldt mon te re t - Den fra middelalderen overleverede byggemaringde oplaeliggning og sammenfoslashjning af et utal smaring murs ten til s tore huse maring efterharingn den vige for mere rationelle metoder og af disse er element metoden een omend endnu ikke fuldt udviklet - Elementerne til e kan fremstilles i fabrikker aringret rund t uafhaeligngigt af vejrliget og da opsaeligtninshygen og samlingen kun tager yderst ringe tid vil et langt s toslashrre an ta l huse kunne bygges pr aringr Da transportudgif terne bl

1 1 0 7

Til tryk juni 1949

element-psykologi

a afhaelignger af vaeliggten skal elementerne vaeligre lette men dog tilstraeligkkeligt modshystandsdygtige og isolerende overfor lyd og varme - I lande med ledigt fabriks-rum efter krigen er det lykkedes at fremshystille e til overkommelige priser I Engshyland dominerer e af staringl og aluminium i Sv No og Fini traelighusene p gr af de resp landes naturlige forudsaeligtninger

element-psykologi (foraeligldet) psyk opshyfattelse if hvilken de sammensatte beshyvidsthedsfaelignomener er dannede af et vist antal enkle og konstante grund elementer

elementaeligr (lat) hvad der vedroslashrer beshygyndelsesgrundene (grundbestandflelene) for en laeligre el faeligrdighed

elementaeligranalyse (lat elementa grund stoffer -r analyse) kvantitativ bestemshymelse af de i et stof indgaringende grundshystoffer Alm om bestemmelse af kulstof brint og kvaeliglstof i org stoffer

elemi el fesina elemi (arab al-lami) betegn for forsk harpikser der alle stammer fra forsk arter af balsamtraelig-fam I frisk tilstand er de bloslashde og klaeligbshyrige gule el groslashnligt hvide og lugter som terpentin og dild De anv som tilshysaeligtning til spritlakker til salver og plastre til trykfarve og fernis

Eleonora kvindenavn deraf afledet Leonora Ellinor Nelly Nora

Eleonora af Aquitanien (1122-1204) fr og eng dronning datter af den sidste hertug af Aquitanien e m Ludvig 7 af Fr 1137-52 forstoslashdt af denne og 1152-89 g m Henrik 2 af England Deltog i 2 korstog 1146

Elers Kollegium [e-] fribolig for 21 alumner (studenter og kandidater) ved Kbhs Univ Stiftet af etatsraringd Joslashrgen Elers (1647-92) indviet 1705

eleudron [-lou-] sulfatiazol et sulfonashymidpraeligparat

Eleusine [elou-] d s s fingerhirse Eleusis [-6u-] (gr Eleusis [aeliglaeligfsis])

oldgr by 22 km VNV f Athen Helligshydommen i E var i oldt hjemsted for Deme terdyrkelsen (eleusinske myshyster ier)

elev (fr elever loslashfte op) person der modshytager undervisning discipel

elevation (lat elevare loslashfte op) oploslashftning den ceremoni at haeligve kalk og disk under indstiftelsesordene i nadverritualet

elevationsvinkel (lat elevare loslashfte op) den vinkel et skydevaringbens kernelinie maring danne med horizontplanet for at projekshytilet kan traeligffe maringlet

elevator (lat elevare loslashfte op) loslashfteappashyrat for personer el gods i reglen indrettet til elektrisk drift idet den delvis kontra-balancerede elevatorstol gnm baeligretovene bevaeligges af et spil som med en snekkeshyudveksling drives af en oftest trykknapshystyret elektromotor Kontaktindretninshyger hindrer bevaeliggelse naringr e-doslashrene ikke er lukkede og hindrer at e garingr for langt i top og bund En fangindretning stopper fald hvis baeligre tovene brister En pashyte rnos ter -e m fl stole bevaeligges mods alm e kontinuerligt Overholdelsen af de for e gaeligldende bestemmelser kontrolshyleres af Arbejds- og Fabriktilsynet

Elevskole Den Dramatiske (Det Kgl Teaters elevskole) oprettedes 1886 med nationalscenens foslashrende kunstnere som laeligrere Fra 1930 under Adam Poulsen betalingsskole med Rob Neiiendam som leder (2aringrig undervisning og eksamen adg efter aringrl optagelsesproslashver i saeligsoshynens sidste maringned) En afd Operaskolen grl 1913 under Karl Mantzius

bullElfelt Ayefoslash(fl903) da kritiker og jourshynalist Bl a essaysaml Den Lykkelige Flugt (1925) og Ti Ar (1942)

elfenben (egl elefantben) benmasse der farings af elefantens stoslashdtaelignder Bestaringr af ben af fin elastisk struktur kan derfor anv til benskaeligrerarbejder o 1 Det meste e kommer fra Afr Ogsaring den uddoslashde mammuts jordfundne stoslashdtaelignder kan levere e der endelig kan farings af flodhesteshytaelignder samt stoslashdtaelignder af narhval og hvalros

elfenbenskarton en fast limet fin karshyton med klang fremstillet ved sammenshylimning af flere lag fint papir Kan vaeligre

m svagt gullig eller blaeligndende hvid Anv til miniaturemaleri visitkort spisekort og kunstblade

Elfenbenskysten fr Cote dIvoire koloshyni i Fr V-Afrika ved Guineabugten 477 000 km2 4 021 000 indb (1945) 9 500 eur (941 Udfoslashrsel af kakao palmekershyner kaffe bomuld bananer og finere traeligshysorter Hovedstad Abidjan Fr kolonishysation fra 1840

elfenbensnoslashdder froslash af elfenbenspalmer (Phytelephas macrocarpa o a) Froslashhvishyden saring haringrd at den anv til drejerarbejder isaeligr til fremstilling af knapper

elfenbenstidsel (lCgtrcium diacantha) har smukke tornede blade med hvide ribshyber Prydplante i haver

Elfsborg aeligldre stavemaringde for Alvsborg Sv Elfsborgs losen Efter Knaringred-freden 1613 holdt Danm Elfsborg Svs eneste punkt ved Kattegat besat indtil Sv betalte 1 mill rigsdaler Til Chr 4s aeligrgrelse lykkedes det Gustav Adolf ved store ofre at overholde betalingsshyvilkaringrene

elg opr no betegn for elsdyr Elgar faeliglgs] Edward (1857-1934) eng

komponist 1905 knyttet til univ i Birshymingham Med korvaeligrket Gerontiusy

Droslashm (1900) placerede han sig som en af sin samtids store kat komp Endv bl a 2 symfonier violinkoncert violoncelkonshycert militaeligrmarcherne Pomp andCircum-stance (1901-10) orkestervaeligrket Fal-staff (1913) kantater korvaeligrker kamshymermusik Salut d ArTtour for violin og klaver (op 12) og sange

Elgeseter [aeliglgasetar] augustinerkloster ved Trondheim grl 1070 Her indeshybraeligndte birkebeinerne 1240 Skule Jarl

El Ghor Jordans dal (Palaeligstina) elghund kortharingret spidshund Anv til

elgjagt Elgin Marbles [aeliglgin mablz] (eng mar-

bles marmorkunstvaeligrker) antikke marshymorskulpturer omfattende vaeligsentlige dele af Parthenons Erechtheions og Nikeshytemplets skulpturudsmykning Samlet og foslashrt t Engl (1803-12) af Lord Thomas Bruce Elgin (1766-1841) eng gesandt i Konstantinopel Nu i British Museum

Elgon Mount [maunt aeliglgaringn] udslukt vulkankegle paring graelignsen ml Uganda og Kenya Afr 4321 m

Elgstrom [aeligljstroslashm] Anna Lenah (f 1884) sv forfatterinde Har skrevet handshylingsmaeligttede romaner og noveller med soc tendens Stjaringrnan varingrs namn ar Mai-oV (1915 da Naringr Liljerne Blomstrer 1917) Modrar (1917 da 1919)

Elgstrom [aeligljstroslashm] Ossian (f 1883) sv maler og forfatter har bl a til ill med saeligrpraeligget humor og fantasi benytshytet lappiske og eskimoiske sagnmotiver

Elgaard Niels (f 1879) da venstrepolitishyker folketingsm fra 1924 Medl af fi-nansudv 1939 trafikmin under Scaveshynius 1942-43 under Knud Kristensen 1945-47

Eli (hebr min Gud) praeligst ved helligshydommen i Silo hvor Jahves ark stod i dommertiden E-s slaeliggt mistede sin be-tydn da Salomo afsatte Ebjatar

El iade se Heliade Elias israel profet der optraringdte ca 850

f Kr mod kong Akab og dronning Jesashybel som protegerede baalkulten Efter en trearingrig toslashrke som E havde forudsagt kom det til en styrkeproslashve paring Karmels Bjerg hvor E sejrede Mod slutn af sin virksomhed udnaeligvnte han Elisa til sin efterfoslashlger I sen joslashdedommen ventede man at E skulle komme igen som forshyloslashber for Messias

Elias Nicolaes (ca 1587-cal656) holl maler Virksom i Amsterdam som porshytraeligtmaler Fl skyttebilleder i Rijksmus Amsterdam 3 portraeligtter paring kunstmus Kbh

Elias Levita (1468-1549) joslashd sprogshylaeligrd forf til en hebr gramm og arbejder over massoreternes tekst

elidere (lat udstoslashde) gramm bevirke elision

Eli Eli lema sabaktani aramaeligisk gengivelse af Davids Salmer 22 2a raquoMin Gud minGud hvorfor har du forladt miglaquo udtalt af Jesus paring korset

Elisabeth

Elie(sen) Paulus se Helgesen Paulus EHezer [-s-] navn paring Abrahams tjener

som skulle arve ham hvis han doslashde barn loslashs (1 Mos 15 2)

eligerede borgere (lateligere udvaeliglge) i 18 aringrh udvalg af borgere som deltog i byens styrelse ved siden af magistraten 1837 afloslashst af borgerrepraeligsentantskaber der 1868 erstattedes af byraringd

Elihu hebr navn E-s ta ler er en del af Jobs Bog (kap 32-37)

eliksir (arab el iksir pulveret) tidl farshymaceutisk betegn for bl a visse spirishytuoslashse el vandige udtraeligk af plantestoffer

elimination (e + lat limen taeligrskel) bortshyskaffelse mat Dersom man har forelagt fl ligninger med fl ubekendte kan man ved forsk metoder bortskaffe nogle af de ubeshykendte saringledes at man faringr faeligrre ligninger med faeligrre ubekendte Denne proces kalshydes e

eliminere (e- 4- lat limen taeligrskel) udshyjage bortfjerne skaffe til side

Elin EHine nord kvindenavn hoslashrer sammen med Ellen

elinvar (eng elasticiiy elasticitet + invashyriable uforanderlig) nikkelkromstaringl med ca 36 Ni og 12 Cr

Eliot [aeligljat] George pseud f Mary Ann Evans (1819-80) eng romanforfatterinde Blev allerede som ung fritaelignker og overshysatte Strauss Das Leben Jesu (1846) E er Engls betydeligste romanforfinde Kendest er Adam Bede (1859 da 1860) The Milt on the Floss (1860 da Mailen v Floss 1877) og Silas Marner (1861 da 1863) der alle bygger paring barndomserinshydringer De senere romaner er tungere og mere filos E-s metode er en realistisk skildring af dagliglivet og en psyk redeshygoslashrelse f personernes moralske udvikl Har oslashvet stor indflydelse f eks paring Mere-dith og Hardy

Eliot [aeligljat] John (1592-1632) eng poshylitiker Puritaner leder af parlaments-oppositionen mod Karl 1 isaeligr 1628-29 understregede skarpt Underhusets ret Faeligngslet d i Tower

Eliot [aeligljat] John (1604-1690) puritansk englaelignder som i Nordamer blev den foslashrste indianermissionaeligr

Eliot [aeligljat] Thomas Stearns (f 1888) arner foslashdt eng digter og kritiker Stushyderede filosofi klassisk og orient litt og filologi ved Harvard Sorbonne og Oxshyford univ 1927 blev E eng statsborger og tilsluttede sig sm aringr den anglo-kat kirke Sin produktion beg E med desilshylusionerede refleksionsmaeligttede digte rige paring realistiske billeder og laeligrde kraeligshyvende allusioner Prufrock and Other Observations (1917) The Waste Land (1922 da Oslashdemarken 1948) Rel nyorienshytering praeligger arb efter 1927 dramerne Murder in the Cathedra (1934) om Thoshymas Becket og The Family Reunion (1939) digtsaml Four Quartets (1943) og afhandl The Idea of a Christian Society (1939 da 1948) Klassisk smag og sans for litt tradition kendetegner essaysaml bl a Homage to John Dryden (1924) The Use of Poetry and the Vse of Criticism (1933) og Elizabethan Essays (1934) Noshybelprisen 1948 (Portraeligt sp 1111)

Elis gr landskab paring NV-Peloponnes nu prov Eleia [ilia] (2147 km2 149 000 indb (1938) Hovedstad Pyrgos)

E l isa Elias arvtager til profetvaeligrdigshyheden var leder af et profetsamfund (o 850 f Kr) og stod bag Jehus revolution der medfoslashrte omridernes undergang (s v 2 Kg 2-9)

Elisabeth bibelsk kvindenavn bl a Johannes Doslashbers moder omtalt Luk 1 Alm forkortelser Elsebe(t) Elisa Else og Lisbet Lise (Lis)

Elisabeth (1501-26) da dronning Soslashster tit Karl 5 af Habsburg aeliggtede 1515 Christian 2 af Danm som E fulgte i landflygtighed 1523 og stoslashttede m stor hengivenhed Gik i udlandet over til Luthers laeligre (Portraeligt sp 1111)

Elisabeth (f 1936) da prinsesse datter af prins Knud

Elisabeth (eng Eizabeth [Viizobsp]) (1533 -1603) eng regerende dronning 1558-1603 datter af Henrik 8 og Anna Boleyn Indfoslashrte anglikansk kirke 1559 Kato-

I I 0 8 H 0 9 I I 1 0

Elisabeth ^Pj ellipsograf

eliekors magisk kors der vaeligrner mod onde magter

ellekrager (Coraciae) fugleorden beslaeligg tet m isfugle Allikestore oftest blaring rushyger i hule traeliger udbredt i den gi verden Den europaeligiske e (Coracias garrula) nu og da paring traeligk i Danm har tidl ynglet i den ostl del af Danm

T S Eliot Elisabeth af Danm Elisabeth afEngl Prinsesse Elisabeth

likkerne bestred E-s legitime foslashdsel og ansaring Marie Stuart for retmaeligssig arving 1568 lod E den fra Skod flygtede Marie internere Udenrigspolit forstod raquojomfru-dronningenlaquo at benytte sig af sine mange fyrstelige bejlere bl a Filip 2 af Spanien mens yndlinge (Leicester Essex) havde hendes gunst Da Marie Stuart henretteshydes 1587 lystes E i band og Filip 2 udshysendte sin raquoUovervindelige Armadalaquo hvis nederlag 1588 fastslog Engls stor-magtsstilling Handel og industri fik stort opsving under E staeligrkt reguleret af staten (statuteof apprentices 1563 m m) der ligeledes soslashgte at afboslashde soc vanske-Hgh v fattiglov (1601 isaeligr) Den elisashybethanske tid anses for en stor tid i Engls hist De store resultater skyldes ikke alene E men ogsaring fremragende statsmaelignd som Burghley (Portraeligt)

Elisabeth (eng Elizabeth [Vlizsbsp]) (f 1900) eng dronning opr Lady E Angela

Marguerite Bowes-Lyon 1923 g m hershytug Albert af York (1936 Kong Georg 6)

Elisabeth (eng Elizabeth [iIizabagt])raquo Alexandra Mary (f 21 4 1926) eng tronarving aeligldste datter af Georg 6 18 aringr gi medl af statsraringdet (som regerer i kongens fravaeligrelse) 20 11 1947 g m loslashjtnant Philip Mountbatten (nu hertug af Edinburgh) Foslashdte 14 11 1948 prins Charles (Portraeligt)

Elisabeth (rum Elisabeta) (1843-1916) rum dronning g m Karl 1 Opr prinshysesse af Wied-Neuwied Skrev under navshynet Carmen Sylva romaner og digte

Elisabeth (russ Jelizalveta) (1709-62) russ kejserinde 1741-62 datter af Peter d Stog Katarina 1 Fik magten ved kup Mod Preussen i Syvaringrskrigen Videre-foslashrteibegfaderens reformpolit Grluniv i Moskva og kunstakad i St Petersborg

Elisabeth af Valois (1545-68) (sp Isabel) sp dronning Datter af Henrik 2 af Fr 1559 g m Filip 2 af Sparingn havde foslashrst vaeligret forlovet m Filips soslashn Carlos

Elisabeth (Farnese) (1692-1766) sp dronning datter af hertug Odoardo 2 af Parma AEliggtede 1714 Filip 5 af Sparingn tog selv magten s m sin raringdgiver Albe-roni Foslashrte reformpolitik styrtede Sparingn ud i serie krige for at forsyne sine boslashrn m ital fyrstendoslashmmer Mistede indflyshydelse efter 1746

Elisabeth (1837-98) oslashstr kejserinde 1854 g m Franz Joseph 1 Myrdet i Geneve af ital anarkist Luccheni

Elisabeth den Hellige (1207-31) datshyter af Andreas 2 af Ungarn g m landshygreven af Thuringen helgenkaringret 1235

Elisabeth Charlotte kaldet Liselotte (1652-1722) datter af kurfyrst Karl Ludshyvig af Pfalz 1671 g m Ludvig 14s broshyder Filip af Orleans Har i sine mange breve til hjemmet givet en livlig men fjendtlig skildring af Versailles-hoffet (Udvalg af breve udg paring da 1945)

Elisabeth-sti l tidl eng renaeligssancestil fra dronning Elisabeths tid Forbinder gotiske former med renaeligssanceelementer udfolder sig isaeligr i slots- og herregaringrds-arkitektur

Elisabeth-soslashstrene fi kat ordener og samfund fra 14 17 og 19 aringrh med sygeshypleje som opgave (i Kbh St Elisabeths Hospital) E l i sabe thforen ingerne har samme opgave men medl aflaeliggger ikke loslashfter

EacuteHsabethville [elizabaeligtvil] hovedstad i Katanga-distr i det sydl Belg Congo 67 400 indb (1946) deraf 5200 hvide Tilshysluttet S-Afrs banenet

elision (lat elisio udstoslashdelse) gramm

24 I I I I

bortfald af den ene af to sammenstoslashdende vokaler som i fr cest af ce est

e l iske skole filos skole stiftet af Fai-don (399 f Kr) i dennes foslashdeby Elis senere flyttet til Eretria

Elista tidl navn paring byen Stepnoj i Sovj elite (fr af lat eligere udvaeliglge) det bedshy

ste de udvalgte de dygtigste eliteplanter udvalgte enkeltplanter til

foraeligdling elitestambog off stambog for eliten af

avlsdyr elithyran hormonpraeligparat af skjoldshy

bruskkirtel Elizabeth [ilizabagt] ves ti industriforshy

stad til New York i staten New Jersey 110 000 indb (1940)

Eliaelig Paulus Povl Helgesens lat navn Elkan Sophie (1853-1921) sv forfattershy

inde Skrev hist romaner praeligget af bet kundskaber og psyk skarpsind Isaeligr kendt Konungen en sannsaga (1906) om Gustaf 4

elkesaitter joslashd-kr sekt fra 2-3 aringrh lagde vaeliggt paring rituelle tvaeligtninger og gav sig af med astrologiske spekulationer

Elkjaeligr [-kaeligr] Lis (Elizabeth) (f 1906) da forfatterinde Romaner Jeg Tror Ikke paring Jer (1939) og Manden der Aldrig Traringdte paring noget Levende (1944)

Elkjaeligr [-kaeligr] Sigurd (f 1885) da forshyfatter En vaeligrdifuld og omfangsrig folkeshylig produktion isaeligr kendt er trilogien Mellem Hav og Fjord mdash Et Muldskud i Havet - Landfast (1936-38)

Elkaeligr Soslashnder hovedgaringrd N f Noslashrreshysundby har bl a tilhoslashrt den bekendte kvaeliggopdraeligtter Harald Branth (d 1915)

ell [aeligl] (eng alen) lidet brugt eng laeligngdeshymaringl for klaeligde = 45 inches bull= J 143 m

Ella konge i Northumberland draeligbte Regnar Lodbrog men faldt mod hans soslashnner 867

Ella-oslash lille oslash i Kong Oscars Fjord V f Traill 0 (Oslashstgroslashnl) Station for da videnshyskabelige ekspeditioner Radiostation

Elle aeligldre preuss og oslashstr laeligngdemaringl (alen) henh 66694 og 77756 cm

elledans-bruskhat (Marasmius caryo-lphylleus) art af bladhatte en 4-7 cm hoslashj svamp med 2-5 cm bred roslashdlig-lysshybrun hat 1 toslashr tilstand dufter svampen naeligrmest som kryddernelliker Spiselig Alm i Danm paring aringbne steder ml graeligs flokkevis og tit dannende hekseringe

eliefolk d s s elverfolk Ellegaard France (f 1913) da pianistshy

inde Datter af Th E Udd 1922-32 paring konservatoriet i Paris Deb 1927 i Kbh Turneer i Eur og Amer

Ellegaard Thorvald (i 1877) da cykle-rytter Verdensmester i sprint 1901-02-03 -06-08 og -11

Ellehammer Jacob Christian (1871-1946) da opfinder og fabrikant Foretog 12 9 1906 den foslashrste flyvning i Eur Saringvel flyvemaskine som motor (en 5-cy-lindret stjernemotor den foslashrste i sin art) var E-s egen konstruktion 1912 byggede E en helikopter der kunne loslashfte sig ved egen motorkraft med een person ombord E konstruerede 1896 den foslashrste da motor-cykle og har gjort talr andre opfindelser (Portraeligt sp 1114)

Elleholm sv Herregaringrd V f Karlskrona tilhoslashrte en aringrraeligkke foslashr 1875 grevinde Danner Bygn fra 1730

Ellekilde Hans (f 1891) da folkemindeshyforsker arkivar i Da Folkemindesamshyling har bl a udg Vore Da Folkeeventyr (1928) og Nordens Gudeverden (1926 tf) der delvis bygger paring manuskript af A Olrik

I I I 2

Ellekrage

Ellemandsbjaeligrg hoslashjeste punkt paring Helgenaeligs (99 m)

Ellen nord kvindenavn af gr Helena AEligldre form El(l)ine Hertil hoslashrer Elna Ella og Elin (sv)

Elleore lille da oslash 4 km N f Roskilde Paring E lod Ole Olsen optage en loslashvejagt-film (1907) der vakte livlige protester i Danm men fik stor succes ogsaring i udi

Ellermann Vilhelm (1871-1924) da laeligge fra 1914 prof i ret smed ved Kbhs Univ Kendt for sine arbejder over leukaeligmi

e l ieskaringl skaringlformede fordybninger i sten hvori man maringske i oldtiden har ofret I sv og bornh folketro knaeligskallen af boslashrn der er doslashde ved en ulykkeshaeligndelse Disse e anv som drikkebaeliggre ved kildeshybesoslashg

EUesmereland [aeliglzmir-] den nordligste af de canadiske polaroslasher i Franklin-tershyritoriet 194 306 km2 (som England og Skotland) 3 km hoslashj delvis nediset

elle tunger tungeformede misdannelser paring raklerne af el Skyldes en saeligkspore-svamp

elleve-reglen (mat) Et helt tal er deleshyligt med 11 dersom summen af hvert anshydet ciffer minus summen af de oslashvrige cifre er delelig med 11

El l ice-oslasherne [aelighs] brit oslasher i Stillehashyvet 6-10deg s br 37 km3 3500 indb (1945) Koraloslasher paring 5-6000 m dybde

Elling Christian (f 1901) da kunsthistoshyriker prof v Kbhs Univ 1939 Kernen i E-s omfangsrige forfskab udgoslashr hans arkit hist arbejder bl a Da Herregaringrde (1942) Da Borgerhuse (1943) Det Klasshysiske Kbh (1944) (Portraeligt sp 1114)

Ellinger Heinrich Oscar Giinther (1857-1947) da fysiker og kons politiker 1887-1926 laeligrer i fysik ved Landbohoslashjshyskolen fra 1895 prof 1916-28 direktoslashr for Landbohoslashjskolen som han skaffede store udvidelser Folketingsmand 1898mdash 1901 og 1903-18 landstingsmand 1921-32 (Portraeligt sp 1115)

Ellington [aeligb^Unl Duke (Edward Kennedy) (f 1899) arner jazzdirigent og komponist (neger) Er i sin jazzstil paringshyvirket af Stravinskij og Ravel (Portraeligt sp 1115)

Elliot [aeligljat] Walter (f 1888) brit polishytiker Kons underhusmedl 1918-23 1924-45 1932-36 land brugs min soslashgte at oslashge den eng landbrugsproduktion Sundhedsmin 1938-40

e l l ipse (gr eacutelleipsis mangel) 1) sprogv udeladelse af ord eller laeligngere saeligtningsshyled f eks raquogaring i det kongeligelaquo (nemlig teater) 2) mat en lukket plan kurve som

o

frembringes af et punkt P hvis afstande PF og PFi fra to faste punkter F og Fy (braeligndpunkterne) har en konstant sum e har to symmetriakser nemlig linien AB gnm braeligndpunkterne (storaksen) og linien CD vinkelret paring midten af FFt (lilleaksen)

ellipsograf (ellipse - + -graf) et apparat med hvilket man kan tegne en ellipse

I H 3

ellipsoide 3 Eister

C Eliehammer Chr Elling H O G Ellinger Duke Ellington

ellipsoide (ellipse- + -otd) maten lukket flade i hvilken alle plane snit er ellipser specielt cirkler En omdrejnings-e fremshy

kommer ved drejning af en ellipse omshykring en af dens akser

ellipsoide international en omdrejshyningsellipsoide der er en god tilnaeligrmelse for sfaeligroiden der atter er en god tilnaeligrshymelse for selve geoiden den mat jordovershyflade e benyttes ved beregning af geod net idet der for de forsk breddegraderer udregnet noslashjagtige tabeller over jord-krumning osv e er fastlagt ved Jordens aeligkvatorradius 6 378 388 m og fladtryk-ningen 1fWJ

e l l ipt i sk sprogv med udeladelse (elshylipse) mat af form som en ellipse

elliptiske funktioner Integraler i hvilke kvadratroden af et polynomium af 3 el 4 grad indgaringr kaldes elliptiske integraler (Navnet skyldes at bestemshymelsen af ellipsens laeligngde foslashrer tii et saringdant integral) Disse integralers omshyvendte funktioner kaldes e

Ellis [ltaeliglis] Havelock (1859-1939) eng kritiker og filos-psyk forfatter Har isaeligr studeret koslashnslivets biol og psyk og bl a skr Psychohgy of Sex (1933)

Ellis Island [aeliglisaitand] oslash i New Yorks yderhavn benyttes til karantaelignestation

Ellora (eng [aeliglours]) ind Verul By i

Ellora Huletempel med statue af Indra

NV-Hyderaringbad Indien beroslashmt for sine i klipperne udhuggede templerfra 8-9 aringrh

Ellsworth [aeligizwsrH Lincoln (f 1880) US A-opdagelses rejsende deltog i Amund-sens nordpolsekspeditioner 1925-26 Antshyarktis-eks ped 1931 og 1935

Ellsworth Land [aeliglzwari] del af Vest-Antarktis ml 80deg og 120deg v lgdoverfloslashjet af E 1935

elm (HJlmus) slaeliggt af e-fam traeliger med skaeligve takkede blade Blomster uanselige oftest tvekoslashnnede smaring kuglerunde stanshyde Blomstrer foslashr loslashvshyspring Frugten en vinget noslashd 26 arter 3 i Danm Skov e (U glabra) har bladeshyne paring oversiden staeligrkt

ru froslashet midt i de ovale vingefrugter (raquomannalaquo) Veddet vaeligrdifuldt anv til moslashbler Vildtvoksende i da skove alm plantet ved byer og langs landeveje Park-e (U campestris) og skaeligrm-e (U laevis) er hist og her plantet den foslashrshyste tillige vildtvoksende enkelte steder i Danm (jfr e-syge)

bullElman Mischa (f 1891) russ-amer violinvirtuos Elev af Leopold Auer Optraringdte 1 gang 5 aringr gi

Elznar fot tessar spec konstrueret for Leica

elmesyge foraringrsages af en kernesvamp (Ceratostomella ulmi) e optraeligder epideshymisk paring elmetraeliger som draeligbes efter korshytere el laeligngere tid Symptomer en for svag loslashvbesaeligtning og et for tidligt loslashvshyfald undertiden en nedvisning af hele grensystemer De alm dyrkede elmeshyarter er staeligrkt modtagelige smitstoffet spredes isaeligr med barkbiller e har opshytraringdt meget oslashdelaeligggende i V-Eur I Danm endnu ikke konstateret angreb Ifoslashlge en bekendtgoslashrelse fra 1929 er det forbudt at indfoslashre elmearter til Danm

Elmgren John (f 1904) sv psykolog Har isaeligr dyrket paeligdagogisk psyk og bl a skr Minnets funktion struktur och utveckling (1934)

Elmore-roslashr [aeliglmaring-] elektrolytisk udshyfaeligldede kobberroslashr

Elmquist [-mkv-] Aage Ludvig folberg (f 1888) da politiker Landsretssagfoslashrer forsikrings direktoslashr 1915-17 form f Venstres Ungdom folketingsmand 1927-32 landstingsm fra 1939 Justitsmin 1945-47

Elmquist [-mkv-] Adolph Frederik (1788-1868) da boghandler Aringbnede 1810 Aringrhus foslashrste boghandel 1811-66 redaktoslashr af Aringrhuus Stiftstidende og 1818-33 og 1839-40 udgiver af raquoLaeligsefrugterlaquo hvis formaringl var at vaeligkke almuens laeligseshylyst og hvortil Blicher skrev talrige bishydrag

Elmquist [-mkv-] Carl Johan (f 1911) da kritiker Knyttet til raquoPolitikenlaquo siden 1942 med fr litt som saeligromraringde

Elmshorn ty by i Holsten 22 000 indb (1939) Laeligder- og tekstilindustri handel m landbrugsprodukter m v

elms-ild el skt elmsild elektr lysbuske som undertiden straringler ud fra spidse fremspringende genstande Hyppigst i hoslashjlande

eacuteloge [eb3] (fr) lovtale isaeligr brugt om saringdanne i det 17 og 18 aringrhs Frankr alm biografier hvis maringl var den biograferedes pris under en elegant form i oslashvrigt efter antikt moslashnster

elogium (lat) 1) sentens 2) indskrift isaeligr gravskrift m opregning af haeligdersshytitler o 1 spec mindetale over akademishymedlem

Elohim hebr betegn for Gud el overshysanselige vaeligsener (sprogligt beslaeliggtet m El og Allah) Ordet er efter formen flertal men kan bruges om Israels gud med el uden den best art

e l o h i s t e n et af de kildeskrifter som tilshyhaeligngerne af kildehypotesen har villet udshyskille i Moseboslashgerne og evt de foslashlg hist boslashger e har navn efter gudsnavnet Elohim der anvendes i dette kildeskrift

elokvens (lat) veltalenhed elon arner betegn f metol elongation (lat hngus lang) astron

laeligngdeforskellen (vinkelafstanden) ml en planet og Solen 2) fys et svingende legemes oslashjeblikkelige udslag fra hvile-stillingen

eloxal-metode el eloxering (af elektr

oydation af auminium) overfladebeshyhandling af aluminium ved elektrolytisk (anodisk) iltning Det fremkomne meget haringrde og slidfaste oksydlag foroslashger metalshylets varmeudstraringling virker^ elektrisk isolerende og er et godt grundlag for farshyver og lakker

El Paso [aeliglparingso] by i Texas USA 97 000 indb (1940) ved Rio Grande over for Ciudad Juaringrez i Mexico

El Qoseir [aeliglkrosaeligir] by i AEliggypten ved Det Roslashde Hav havneby og endestation for jernbane til Nilbanen Vigtig militaeligrshyhavn under 2 Verdenskrig hvor den afshylastede Alexandria Suez og Port Said

El Quds [(i)l-udas] arab navn paring Jerusashylem

elritse (Phoxinus phoxinus) lille langshy

strakt smaringskaeligllet karpefisk alm i baeligkke og aringer

Elsass Kirsten (f Nellemose soslashster til Karin N) (f 1911) da danserinde Udd ved Den Kgl Ballet solodanserinde 1942

Elsass-Lothringen [-zaslotrigt7an] ty navn paring Alsace-Lorraine

elsdyr (Alces lalces) den stoslashrste hjort naeligsten 2 m hoslashj stort skovlformet gevir

i|

Elsdyr (tyr)

hoslashje lemmer haeligngende mule udbredt paring den nordl halvkugle Ret alm i hele Sv 2-3 indvandret til Nordsjaeliglland her fredet i henh til reservatloven

elsdyrantilope d s s eland Else da kvindenavn af Elisabeth Elsehoved pynt 11 km NOslash f Svendshy

borg fyr Eisene [aeliglsana] flamsk navn paring Ixelles

(Belgien) Elsevier anden stavemaringde for Elzevier Elsheimer [-haimar] Adam (1578-1610)

ty maler og raderer Laeligngere ophold i Ital under paringvirkning af A Carracci Har malet landskaber oftest i smaring forshymater og figurbilleder bl a indendoslashrs-scener ved kunstigt lys Hovedrepr for landskabsidyllen Fik bet for Remshybrandt

Elsholtzia (efter ty laeligge og bot Els holtz (d 1688)) kryddermynte

Eiskamp [aeliglskamp] Max (1862-1931) belg digter skrev isaeligr rel poesi

elskovshof (tyMinnehof fr cour damour) en slags forsamlinger el domstole der i middelalderens Frankr skal have haft til opgave at doslashmme i kaeligrlighedssager Det er dog et sposlashrgsmaringl om e har eksisteret uden i digtningen

elskovsmiddel magisk middel til at fremtvinge elskov Som e kender folkeshytroen dels kropslige bestanddele (blod haringr negle spyt osv) dels dyre- og plantedele (aeligbler dueblod tudseben osv) som den attraringede person ved list bringes til at spise el drikke En anden gruppe af e omfatter bl a talismaner og runeristede genstande

Elssler Fanny (1810-84) oslashstr dansershyinde Bl de stoslashrste navne i Eur og USA i den romantiske periode

Eister to ty floder 1) Schwarze E 211 km 1 biflod til Elben 2) Weisse E 195 km 1 biflod til Saale

Eister Kristian Mandrup (1841-81) no forfatter Opnaringede efter lang kunstnerisk

I I I 4 I J I 5 I I l 6

Eister

kamp sen delvis posthum beroslashmmelse ved de fine Turgenjev-paringvirkede romashyner Tora Trondal (1879) Farlige Folk (1881)

Eister Kristian (den yngre) (1881-1947) no forfatter Soslashn af K M E har udg fl romaner bl a Min bror Harris (1917) Av skyggernes slekt (1919) Bonde Veirskjaeligg (1933) essaysaml og no litt hist 1-6 (2 udg 1934-35)

bullElster-Gebirge 751 m h ty Bjergparti ml Erzgebirge og Fichtelgebirge

ELT (fork f eng European letter telegram) brevtelegram til Eur og N-Afr

El ton Soslashen saltsoslash i Sovj NOslash f Stalinshygrad 230 km2 05 m dyb

elu adj elvisk glt httsprog fra oslashen Ceylon beslaeliggtet med sanskrit

e lu vium (lat eluere udvaske) geol ved forvitring dannede loslashse masser der ikke er transporterede (ligger paring primaeligrt leje) (eks laterit)

elv (sv alv) no og sv betegn for stoslashrre vandloslashb (i No og Sv) paring da isaeligr brugt om vandloslashb m hurtigt fald

Elved garingr d hovedgaringrd S f Bogense Fra 1745 i slaeliggten Vedel-Simonsens og Weshydel-Heinens eje Bygn fra 1721

elverfolk el ellefolk (no alvefolk sv alvor) i folketroen navn paring en gruppe nashyturvaeligsener der har varierende opholdsshysted I Danm og Sv bor de saeligrlig i skoshyvene i No paring bjergvidderne e sammenshyblandes ofte med andre overnaturlige vaeligsener hvorved en karakteristik vanshyskeliggoslashres De menes at kunne fremkalde sygdom af forsk karakter elverskud og elverblaeligst der goslashr menneskene vanvitshytige (elleskudte) De narrer folk til at garing vild lokker jaeliggere kulsviere og saeligter-piger til erotiske forb Samtidig er de hjaeliglpsomme skaffer jaeliggeren vildt hjaeliglshyper kulsvieren at holde vagt ved milerne En saeligrlig da forestilling er e-s taringgedans e omtales bl a i folkeviserne raquoElverhoslashjlaquo og raquoElverskudlaquo

e lve rhoslash j bolig for elverfolk - Litt da middelalderlig tryllevise og et paring hertil graelignsende folkesagn o a overleveringer grundet festspil af J L Heiberg (1828) med musik af Kuhlau

e lverskud sygdom der stammer fra elshyverfolket - Litt da middelalderlig tryllevise med ulykkelig udgang omshyformning af en fr vise Grundlag baringde for Goethes digt raquoErlkdniglaquo (ca 1780) og for N W Gades dram koncertvaeligrk raquoElvershyskudlaquo (vaeligsentlig til tekst af C K F Molbech) (1853)

E lverum [aeliglvrom] no stationsby i Oslashsterdalen 3400 indb (1930) Stortings-moslashde i E 9 4 1940 gav den no regering saeligrlige fuldmagter Oslashdelagt ved krigsshyhandlinger 11 4 erobret af tyskerne 19 4 1940

Elvestad [-sta] Sven (1884-1934) no forfatter Udg under pseud Stein Rivershyton talr rent underholdende kriminalshyromaner hoslashjere litt sigte har de psyk romaner Angsten (1910) De fortaptes hus (1912)

Ely [iti] ng by NNOslash f Cambridge 8900 indb (1948) Praeliggtig domkirke fra 11 aringrh E er hovedby for et saeligrligt dishystrikt inden for Cambridges hire Isle of Ely [ailaviii]

Eacutelyseacutee (Palais de 1) [palaelig da lelize] palaelig ved Champs Eacutelyseacutees Paris opfoslashrt 1718 efter tegn af Claude Mol(l)et (d 1742) har vaeligret residens for bl a Madame de Pompadour Napoleon 1 (1815) og Frankrs praeligsidenter (1848-52 og siden 1873)

EIysion (lat Elysium) i gr rel et saligt land opholdssted for guders menneskeshylige slaeliggtninge og for retfaeligrdige afdoslashde mods Erebos

Elzevier [aeliglzavir] hoil boghandler- og bogtrykkerfam Isaak E (1596-1651) grl 1617 trykkeri i Leiden Efter ham foslashrte onkelen Bonaven tu ra E (1583-1652) og efter ham broderen Abraham E (1592-1652) trykkeriet videre De speshycialiserede sig i boslashger i smaring formater udshyfoslashrt i en klar typografi og - hvad der denshygang var opsigtsvaeligkkende - til billige priser Bekendte er saringledes udg af Caeligsar og Plinius fra 1635 og Vergil fra 1636

$21

e lae agnus (gr elaia oliventraelig + hagnos hellig) soslashlvblad

E m kern tegn for emanation emai l b run [emajbro] (fr brunemaille)

en middelalderlig teknik^ hvorved kob-berblade brunedes med varm linolie efter afkoslashlingen fremskrabedes de forud forshygyldte ornamenter der saringledes stod lyse paring moslashrk bund Teknikken er bl a anv paring de raquogyldne altrelaquo fra Odder og Lis-bjaeligrg udf ml 1150 og 1250 i romansk stil nu paring Nat-Mus

emai l le [emaljaKfrXetletflydende glas der smeltes paring metalgenstande til beskytshytelse el forsiring tekn saeligrligt anv er emaillering af jernblik- el stoslashbejernsgen-stande (kar roslashr o a) For at opnaring et tilshystraeligkkeligt vedhaeligftende og samtidig smukt e-lag maring der i reglen paringfoslashres to

Relikvieskrin Limoges ca 1200

lag e af hvilke det foslashrste (grundglasuren) skal haeligfte godt til metallet og have naeligr den samme varmeudvidelse mens det naeligste lag daeligk-e skal vaeligre uigennemsigshytigt (opakt) hvidt el farvet og i oslashvr modstandsdygtigt over for ydre paringvirkshyninger Ved emai l ler ing af genstande af jernblik (staringlplade) foretages foslashrst en rensning (bejtsning) med fortyndet svovlsyre efter syrens neutralisering og toslashrring paringfoslashres den fintformalede e-masse opslaeligmmet i vand ved dypning el paring-sproslashjtning e toslashrres og paringsmeltes i en muffelovn evt kontinuerligt i en kanal ovn (ved 8-900deg G) Ved paringforing af daeligk-e gentages de sidste operationer

Skaringl med emaillemaleri Limoges 1552

e - raringmate r i a l e rne kan vaeligre feldspat boraks kvarts natriumkarbonat og -nitrat flusspat til grund-e anv desuden kobolt- og nikkeloksyd og til daeligk-e der skal vaeligre mere letsmeltelig og uigennemshysigtig kryolit og antimonoksyd Massen formales blandes og smeltes i digel- el herdovn nu oftest i oliefyret roterovn ved 12-1300deg C og loslashber derefter i koldt vand hvorved der fremkommer en saringk fritte som varingdformales i kuglemoslashller og tilsaeligttes ler som bindemiddel og evt tinoksyd som raquotrybningslaquomiddel (ty triiben goslashre uigennemsigtig) Der farings let-smeltelig e ved tilsaeligtning af blyforb disse maring paring gr af deres giftighed ikke benyttes til emai l lerede kar osv til levnedsmiddelbehandling Ved anvenshydelse bl a af et hoslashjt kiselsyreindhold kan farings saeligrlig syrefast e

I Oslashstasien bragtes emai l lekuns ten tidligt til stor fuldkommenhed I eur kunstharingndvaeligrk har emailleringen vaeligret anv siden folkevandringstiden og dyrket

embede

indtil baroktiden Fra Byzans kendes arshybejder i e cloisonneacute og e champleveacute fra byen Limoges e-maleriet hvor grunden bestaringr af et sammenhaeligngende opakt e-lag indbraeligndt den paringmalede farvede e f eks i form af et miniaturemaleri

emai l lebind bogbind af guld aeligdelstene og emaille Kendes fra 4 aringrh I 11 og 12 aringrh blomstrede teknikken

emai l le farver 1) stofTer f eks metalilshyter som farver emaille el oploslashses klart i glasurer f eks til dekorering af porcel-laelign (overglasur) 2) silikatfarver beshystaringende af alkalibestandige malerfarver udroslashrt i en vandglasoploslashsning 3) olieshyfarver med en saringdan konsistens at de ved et enkelt opstroslashg fylder godt og i reglen giver en haringrd glansfuld overflade som bindemiddel anv kopal og standoiie (olie fremstillet af linolie ved opvarmshyning til ca 300deg C i lufttaeligtte kedler) i stigende grad syntetiske harpikser saringshydanne malematerialer kaldes ogsaring simshypelthen emailler

emana t ion (lat emanare stramme ud) ) filos udstroslashmning Nyplatonikerne opshyfattede verden som e af guddommen 2) fys-kem luftformigt radioaktivt grundshystof betegnes nu radon med atom-nr 36 kern tegn Em el Rn tilhoslashrende de aeligdle luftarters gruppe e forekommer i tre isotoshyper med atomvaeliggte 222 220 og 219 der kaldes henholdsvis radium- thorium- og actinium-e efter de radioaktive familier hvori de forekommer Praktisk bet har kun radium-e der opstaringr ved omdannelshysen af radium hvorfra det kan afpumpes og opsamles i tilsmeltede glasroslashr Radishyum-e anv til straringlebehandl i stf radium

emanc ipa t ion (lat) frigoslashrelse Anv opr om den fremgangsmaringde i romerretten hvorved en person blev frigjort for fadeshyrens myndighed (patria potestas)

Emanc ipa t i onsak t en brit lov af 13 4 1829 gav katolikker ret til saeligde i parlam og hoslashje embeder

emanci pe re [-ansi-] (lat) befri frigoslashre emanci pe re t frigjort uafhaeligngig ukvindelig

ema ne r e (lat) udstroslashmme lade udgaring udstede

E m a n t s MareeUus (1848-1923) holl forfatter E-s fortaeligllekunst udmaeligrker sig ved fine og koslashlige psyk analyser E-s lyrik faldt i d yngre generations smag Godenschemering (Ragnarok) (1883)

Emanuel (portug Manoel) portug konshyger Emanuel 1 d Store (d Lykkeshylige) (1469-1521) konge af Portugal 1495-1521 Udsendte de flaringdeekspeditioshyner (da Gama Cabral) der grundlagde portug kolonirigeacute i Indien og Brasilien Forfulgte joslashder og maurer - Emanuel 2 (1889-1932) reg 1908-10 efter fadeshyren Karl ls mord styrtet af republ opshystand d i Engl

E m a n u e l PhiHbert [filibaeligr] (1528-80) hertug af Savoyen 1553-80 Sp feltherre overtog foslashrst Savoyen 1559 da Frankr roslashmmede landet Balancerede ml Frankr og Sparingn gjorde Torino til hovedstad grl huset Savoyens magt

Emba 600 km 1 flod i Kazahstan Sovj munder i den nordl del af Kaspihavet Ved E stort oliefelt Olieledning til Orsk ved Ural-FIoden

embal lage [aeligmbalai3] (fr indpakning) det materiale (saeligk kasse flaske aeligske pose osv) som anbringes omkring en vare oftest med forsendelse og opbevashyring for oslashje - embal le re [aeligm-] (fr) indpakke forsyne m emballage

em bargo (sp embargar anholde) 1) tilshybageholdelse af skibe og gods tilhoslashrende en fremmed stat el dens borgere Kan finde sted som repressalie el efter krigsshyrettens regler 2) forbud mod udfoslashrsel af visse varer el ydelse af kreditter til fremmede lande navnlig som led i internat tvangsmidler

e m b a r k e r e [av] (fr) indskibe indlade gods

embar ra s de r ichesse [abaradriJaeligs] (fr forlegenhed paring grund af overflod) vanskeligt valg ml for mange (behageshylige) muligheder

embede opr tjeneste el hverv i slutn af middelalderen isaeligr om haringndvaeligrkernes

I I I 7 I I l 8 I I I 9

embede det kirkelige 3$ Empedokles fra Akragas

gerning i nyere tid naeligsten udelukkende om offentl tjeneste isaeligr om mere betydshyningsfulde hverv mods bestilling

embede det kirkelige bestaringr i at forshykynde Guds ord forvalte sakramenterne undervise tage sig af syge og fattige osv I de kat kirker (og den anglikanske) er e konstituerende for kirken og giver praeligsten en character indelebilis (lat uudslettelig karakter) der permanent drager skel ml gejstlige og laeliggmaelignd I de fl evang kirker er e begrundet i et menigheds- og ordenshensyn principielt fastholdes det alm praeligstedoslashmme

embedsadel (fr noblesse de robe egl kjoleklaeligdt adel) adel der skylder em-bedsstilling sin rang Ogsaring brugt om foslashdselsadel der har magt i kraft af sine embeder

embedseksamen afsluttende universi-tetseksamen der er forudsaeligtning for opshynaringelse af visse hoslashjere tjenestemandsstilshylinger isaeligr teol med jur og skole-e

embedsforbrydelser aeligldre betegn f forbrydelser begaringede af embeds- el beshystillingsmaelignd hvorved de kraelignkede deres saeligrl pligter Hertil svarer i gaeligld straffelov naeligrmest forbrydelser i offentl tjeneste el hverv der f eks ogsaring kan begarings af den der midlertidigt udfoslashrer et offentl hverv

embedshemmelighed Ifoslashlge tjenesteshymandsloven skal enhver tjenestemand iagttage tavshed m h t forhold som han i sin stillings medfoslashr bliver bekendt med og hvis hemmeligholdelse if sagens natur er paringkraeligvet el som bliver ham foreskrevet af hans foresatte Tavshedsshypligten ophoslashrer ikke med hans udtraeligden af tjenesten Overtraeligdelse straffes med boslashde haeligfte el under skaeligrpende omstaelign-digh m faeligngsel indtil 1 aringr i visse tilf indtil 3 aringr Tilsv straf ifalder ogsaring andre personer der virker i offentl tjeneste el hverv naringr de roslashber hvad de i medfoslashr heraf har erfaret som hemmelighed el hvad der ved lov el anden gyldig beshystemmelse er betegnet som saringdan

embedslaeligge af staten ansat saeligrligt udd laeligge med hyg opgaver af raringdgivende tilsynsfoslashrende og admin art e er i proshyvinsen kredslaeligger og amtslaeligger og i Kbh stadslaeligge

embedsmand foslashr tjenestemandsloven af 1919 betegn for visse hoslashjere tjenesteshymaelignd

emblem (gr eacutembleacutema det som saeligttes (egl kastes) ind) maeligrkei oldtiden anshybragt som dekoration paring drikkeskaringle m m I nutiden foreningsmaeligrker gradsshytegn osv

emboli (gr eacutembolos kile) blodprop embonpoint [a^borjpoaelig] (fr) fedme

fyldighed Emborg Jens Laursen (f 1876) da komshy

ponist 1939-47 statens sanginspektoslashr v skolevaeligsenet Har skrevet operaer kor-vaeligrker orgelmusik orkestervaeligrker sanshyge m v

embouchure [aiibuJyira] (fr af bouche mund) 1) mundstykket paring blaeligseinstrushymenter og 2) maringden hvorparing laeligberne saeligttes til dette mundstykke

embryo (lat-gr) kim foster embryogeni embryo- -j- -geni) laeligren

om fosterets tilbliven og udvikling embryologi (embryo- -imdashlogi) laeligren om

organismens udformning fra det foslashrste anlaeligg og indtil foslashdslen

embryonal hvad der hoslashrer fosterudshyviklingen til

embryonalorganer organer der optraeligshyder under fosterudviklingen men forshysvinder igen hos mennesket f eks blommesaeligkken og fosterurinblaeligren

embryotomi (embryo- -f -tomi) sjaeliglden forekommende foslashdselsoperation der tilshysigter soslashnderdeling af fosteret

emde ferskvandsfisk d s s rimte Emden ty havneby i V-Niedersachsen

(Oslashstfrisland) ved Dollart 35 000 indb (1939) Transithavn for Ruhrdistriktet skibsvaeligrfter fiskerihavn m v Ca 75 oslashdelagt i 2 Verdenskrig

Emden ty krydser (3560 t) som under 1 Verdenskrig aug-nov 1914 i ostind farvande opbragte 51 handels dampere og saelignkede to krigsskibe E saelignkedes 9 11

1914 En del af mandskabet undkom til Tyskl

Emdrup bydel i nordl Kbh Opr landsshyby indl 1901

Emdrupborg skolebygning i Emdrup Kbh opfoslashrt fra 1941 som ty skole Huser fra 1948 Danms Laeligrerhoslashjsk og Kbhs Forsoslashgssk

Emdrupplanen en i 1945 af Frit Danshymarks Laeligrergruppe og Socpaeligdag Forshyening udarbejdet forsoslashgsplan for en hel-hedsskole fra boslashrnehave til gymnasium Virkeliggoslashres delvis paring Emdrupborg

em er gen t evolution (lat emergere dukke op) udvikling hvorunder der pludselig opdukker noget nyt

emeritus (lat udtjent) afgaringet forhenshyvaeligrende

emersion (lat emergere dukke op) et himmellegemes udtraeligden af et andets skygge (eks en Jupiter-maringnes udtraeligden af Jupiter-skyggen)

Emerson [aeligmsrsn] Ralph Waldo (1803-82) arner forfatter og filosof Gjorde sig under indflydelse af Kants skr og venshyskab med Carlyle til talsmand for en demokratisk idealistisk livsanskuelse bekaeligmpede alt overfladisk i menneskets vaeligsen og lagde hovedvaeliggten paring sjaeliglen som det bevidste udtryk for ubevidstshyhedslivet i den guddommelige natur Hovedvaeligrker Nature (1836) Essays (1841 og 1844) The Conduct of Life (1860) Society and Solitude (1870) Poems (1876) (Portraeligt sp 1125)

-e mese (gr eacutemesis opkastning) opkastshyning

emetika (gr emetos opkastning) braeligk-midler stoffer der fremkalder opkastshyning

emetin (gr emetos opkastning) alkaloid et af de virksomme stoffer i braeligkrod

emfase (gr emfainein vise) i retorikken betegn for koncentreret kraft i udtrykshyket f eks gnm underforstaringelse (raquohan var en mandlaquo) el gnm udraringb sposlashrgsshymaringl afbrydelser gentagelser m m Emfatisk virkning kan ogsaring narings ved blot betoning

emfysem (gr emfysaringn opblaeligse) tilstand hvorved luft er traeligngt ind i organismens bindevaeligv navnlig den tilstand hvorved lungerne er forstoslashrrede ved udvidelse af de enkelte lungeblaeligrer det saringk lunge-e Hertil er grunden hyppigst den at lungeshyvaeligvet har mistet sin elasticitet og ikke formaringr at traeligkke sig saring fuldstaeligndig samshymen som forhen

emigrant (fr af lat emigrare udvandre) udvandrer

emigrantlitteratur digtning skabt i landflygtighed Georg Brandes forelaeligsshyninger over e i 1871 omhandlede isaeligr fr forf som Chateaubriand og Madame de Staeacutel hos hvem reaktionaeligre stroslashmninger er blandet med revolutionaeligre Inden for rus s lit t hist er begrebet e ikke blevet fastslaringet skoslashnt adskillig russ litt er frembragt i landflygtighed baringde foslashr og nu Ved ty e forstarings umiddelbart den hoslashjst brogede litt som efter 1933 blev skabt af landflygtige ty forf som Thomas Mann Lion Feuchtwanger Alfred Doblin Stefan Zweig Bert Brecht Ernst Toller Erich Maria Remarque Irmgard Keun o m a

emigrere (fr af lat) udvandre Eacutemile [emil] beroslashmt paeligdagogisk roman

af Jean-Jacques Rousseau (1762 da 1796-99 1897)

Emilia (efter d rom landevej via AEligmilia) nordital landsdel omfattende De Tos-canske Appenniners nordskraringning og den sydoslashstl del af Posletten 22 120 km2 3 488 000 indb (1947)

Emiliekilde kilde med mindesmaeligrke for Emilie Schimmelmann f Rantzau ved Strandvejen S f Klampenborg

Emin Mehmet (f 1869) tyrk digter Forf af talr nat digte i folkeligt sprog

eminence [-naelignss] (fr) titel for kardishynalerne

eminent (lat eminere rage frem) fremshyragende udmaeligrket overordentlig

Eminescu Mihail (1850-89) rum digshyter regnes for Rums nationaldigter har haft stor bet baringde ved sine digte og sine noveller blev sindssyg 1883

Emin Pascha [-Ja] (opr Eduard Schnit-zer) (1840-92) ty opdagelsesrejsende (mest i aeliggypt tjeneste) udforskede Nishylens oslashvre loslashb

emir (arab amir hoslashvding) stammefyrste emission (lat) udsendelse 1) oslashkon isaeligr

udstedelse af pengesedler obligationer aktier 2) fys udsendelse af partikler el straringling

emiss ionsbank bank som emitterer (udsteder) aktier el obligationer (evt sedler) spec den ty (kontinentale) bankshytype i naeligr forb m industrien

emissionskurs den kurs hvortil vaeligrdishypapirer udbydes til tegning (emitteres)

emissionsspektrum spektrum af lys der udsendes fra stofferne mods absorp-tionsspektrum

emissaeligr (af emittere) udsending emittere (lat) udsende saeligtte i omloslashb EMK fork for elektromotorisk Axaft emkappe aftraeligkskappe til samling og

bortledning af forbraeligndingsstoffer fra gasildsteder (gasapp)

Emma (1858-1934) holl dronning 1879-90 som Vilhelm 3s anden hustru 1890-98 regent for sin datter Vilhelmina

Emma (d 1052) datter af Rikard 1 af Normandiet 1002 g m Ethelred d Raringdshyvilde 1017 m Knud den Store moder til Edvard Bekenderen og Hardeknud

Emmaus [-a-us] by i naeligrheden af Jerushysalem bedst kendt fra fortaeligllingen om de to maelignds moslashde med Jesus paring vanshydringen til E (Luk 24 13 ff)

Emme to schw floder som udspringer i Berner Oberland Grosse E (80 km 1 biflod til Aare) Kleine E (58 km L til Reuss)

Emmen [aeligma] kommune i holl prov Drente naeligr ty graelignse 54 000 indb (1947) Stor toslashrveproduktion

Emmen tal [-tal] Alpedal i Berner Oberland Schw gennemstroslashmmet af Grosse Emme beroslashmt osteproduktion

emmer (lTriticum dixcoccum) dyrket art af hvede-slaeliggten med stakbaeligrende aks minder om toradet byg Stammer maringske fra Abessinien og anses for at vure den aeligldste dyrkede hvede-art Nu dyrkes den kun lidt

Emmerich [aeligmarix] ty by ved nedre Rhin naeligr holl graelignse 16000 indb (1939) flodhavn toldstation

emmetropi (gr eacutemmetros rigtig maringlt + bullopi) oslashjets normale brydningstilstand

Emmetsk ruptur (foslashrst beskrevet i 1875 af d arner kvindelaeligge Th Addis Emmet (1828-1919)) rift i ydre moder-mund

emneundervisning undervisningsform hvorved en raeligkke emner behandles alshysidigt Eks emnet raquojernlaquo belyses kern fys geol og hist e bruges i Danm isaeligr i eksamensfri mellemskole

emodi n et org stof med kraftigt afshyfoslashrende virkning findes i talr vegetabilshyske affoslashringsmidler rabarberrod (bl a i Rheum emodi hvoraf navnet) aloe sennes osv

e-mol toneart med grundtonen e og ^ for tonen f parallel toneart til G-dur

emollientia (lat emollire bloslashdgoslashre) bloslashdgoslashrende laeliggemidler salver el omslag

emollition (lat emollire bloslashdgoslashre) foraeliglshydet betegn for encefalomalaci

emolument (lat) fordel indtaeliggt isaeligr bi-indtaeliggt

Emond [emond] Martin (f 1895) sv maler repr for moderne skaringnsk maleri Freskodekorationer til Kemiska institushytionen i Lund (1939)

emotion (lat) sindsbevaeliggelse forholdsshyvis intensive usammensatte og kortvashyrige foslashlelsestilstande f eks vrede angst glaeligde sorg

emotionalisme (af emotion) psyk opshyfattelse der tillaeliggger foslashlelseslivet saeligrlig stor betydning

empati (gr en i -f paringthos lidelse) indfoslashshyling umiddelbar opfattelse af sjaeligleliv uden for sig selv

Empedokles fra Akragas (ca 490-430 f Kr) gr filosof Haeligvdede at alt bestaringr af 4 elementer jord vand luft ild som samles ved kaeligrlighed og adskilshyles ved had Antydede en biol udvikshylingslaeligre

1120 I I 2 I 1122

Empetrum

bullEmpetrum (gr en paring + petra klippe) revling

empire [a^piir] (fr) 1) hist kejserdoslashmshyme saeligrlig Napoleon ls og Napoleon 3s reg (1804-14 1852-70) 2) bogtryk skriftart inden for de lat skriftformer smalle bogstaver spinkle haringrstreger kraftige grundstreger med lige skraveshyringer 3) kunst d ss e-stil

empirebui lder [aeligmpaiabiida] (eng im-periebygger) betegn f de mil ledere og civile embedsmaelignd som ved deres arshybejde i oversoslashiske lande skabte det brit imperium

empire day [aeligmpaia daeligi] (eng imperie-dag) 24 maj brit festdag til aeligre f imshyperiet (dronning Victorias foslashdselsdag)

Empi re S ta te -Bui ld ing [aeligmpair staeligt bullbiidh] skyskraber i New York (1938) er med sine 102 etager (381 m) jordens hoslashjeste bygning (kontorer)

empire-s t i l (fr) nyklassicistisk stilart fra Napoleon ls tid efterligning af stilen i den rom kejsertid saeligrlig anv e i moslashshybel- og dekorationskunsten men har dog ogsaring gjort sig gaeligldende i arkitekturen I Danm er Chr 8s stil en udloslashber af e

empi r i (gr empeiros kyndig) erfaring -empi r iker den der bygger sin erkenshydelse paring erfaring betegn isaeligr brugt i med - Bl antikkens med sekter var en empirisk skole stiftet af Filinos fra Kos (250 f Kr) der tog afstand fra laeligrde teorier og kun byggede paring iagttagelser I middelalderen forstod man ved empirishykere de omrejsende operatoslashrer der arshybejdede rent haringndvaeligrksmaeligssigt paring raringt erfaringsgrundlag

empi r iok r i t i c i sme en af Avenarius fremsat filos teori if hvilken videnskashybens opgave er at sammenfatte og ordne iagttagelserne under anv af faeligrrest mushylige teorier og uden metafys antagelser

empi r i sk (gr) erfaringsmaeligssig empi r i sme (gr empeiria erfaring) den

opfattelse at a) erfaringen (iagttagelse spec sansning) er kriterium for en rigtig virkelighedserkendelse ogel b) virkelig-hedserkendelse begynder med erfaring

employere faTjploaje-] (fr) anvende beskaeligftige ansaeligtte employeacute [aiploa-bulljel fuldmaeliggtig skriver

em pore (ty) tribune el galleri paring hvaeliglshyvinger el fladt loft f eks over en kirkes sideskibe (m soslashjlearingbninger til midtskishybet) el foran en af dens gavlvaeliggge e helt af traelig = pulpitur

emptio (lat) koslashb emptio- vendit io koslashb og salg

empye m (gr en i + pyon pus) i reglen d ss empyema pleuraelig materieansamshyling i lungesaeligkken bruges undertiden ogsaring om materieansamlinger i andre af legemets hulheder

empyreum [-re-] (lat af gr eacutempyros braeligndende) ildhimlen Hos Ptolemaeligos fiks stjernesfaeligren i middelalderen anset for Guds bolig

empyreu ma t i ske olier [-rou-] (gr empyreuma gloslashd) ejendommeligt lugshytende tjaeligreolier fremkomne ved toslashr deshystillation af vegetabilske el animalske materialer de raring olier (pyroleum crudum) kan foraeligdles til rektificerede olier (pyroshyleum rectificatum) Herunder hoslashrer f eks dippels- og hjortetakolie birke- og eneshybaeligrtjaeligre osv

empyroman t i (gr eacutempyra braeligndoffer -f -manti) kunsten at tage varsler af braeligndofre

Ems [aeligras] holl Eems [ems] 441 km 1 ty flod fra Teutob urger wald gnm Dol-lart-Bugten udmunder i Nordsoslashen

E m s Bad [bat aeligms] el [-eims] ty kursted i Hessen ved Lahn ca 8000 indb Varme alka- ag -1^1 liske mineralkilder Ir i ~ ---jT^ Kendt af romerne | ^ Jr stadrettigh 1324 1 gt f j under Preussen 1 f 1866 AEliggt

Emscher [aeligmjar] ^k AElig 98 km 1 biflod til X JT Rhinen loslashber gnm ^^^^^^W Ruhromraringdet ik AElig

emscher-broslashnd ^ AElig [-far] (foslashrst anv i ^f EmscheromTAringdci) el Emscher-broslashnd

3Jgt

imhoff-tank (efter d ty ing I der forshybedrede konstr i 1906) indretning til rensning af spildevand bestaringende af en beholder hvori en del af spildevanshydets organiske bestanddele i loslashbet af et par timer synker fra et gennemstroslashm-ningsrum til et raringdnekammer hvor en anaeacuterob biol proces under udvikling af (metan) kloakgas nedbryder slammen til lugtfri goslashdningsslam

Emserdepechen telegram om en forshyhandling i Ems ml kong Vilhelm og den fr udsending Benedetti som Bismarck 13 7 1870 i aeligndret form lod garing videre til pressen Uden at indeholde direkte urigtigheder gav E indtryk af brud ml kongen og Benedetti Bismarck oslashnskede at provokere fr krigserklaeligring og naringede det men E har i saring hens naeligppe haft saring afg betydn som tidl antaget

emserpas t i l le r emsersa l t og emser -vand tilberedninger af mineralsalte med sammensaeligtning som Bad Ems vand

E m s - J a d e - k a n a l [jada] 70 km 1 ty kanal ml Emden og Wilhelmshaven ved Jade Bugt Anlagt 1880-87

Emskana l en holl Ems-Kanaal kanal i N-Holl ml Groningen og Delfzijl v Ems

Ems-Vechte -kana l [faeligxta] forbinder Ems med Vechte (21 km)

emte el emter jy form af ordet eventyr emter kaldes de ved taeligrskning af korn

frarensede grovere avner aksdele og fine straring som garingr ignm emtesoldet Sammenshysaeligtning og fodervaeligrdi omtrent som halm

emu (Dromaeus novaeholHandiae) austr

struds graringbrun noslashgne halssider steppe-fugl lever af baeligr

emul ge re (lat udmalke goslashre maeliglkeshyagtig) danne en emulsion af en vaeligdske i en anden

emul s i n (lat emulgere udmalke) enzymshykompleks der bl a forekommer i bitre mandler og spalter glukosidet amygdalin til glukose benzaldehyd og cyanbrinte

emuls ion (lat emulgere udmalke) blanshyding af to vaeligdsker der er uoploslashselige i hinanden i den forstand at den ene vaeligdske findes finfordelt i smaring kugler i den anden uden at disse loslashber sammen og e skiller Den vaeligdske der findes i finfordelt tilstand kaldes det emulgerede stof medens den anden kaldes emulge-ringsmidlet Af to vaeligdsker kan saringledes dannes to forsk e idet de hver for sig kan optraeligde baringde som emulgeret stof og som emulgeringsmiddel Maeliglk er en e af fedt i vand smoslashr en e af vand i fedt Ved fremst af kunstige e anv ofte emulgashytorer d v s stoffer der virker fremshymende paring emulgeringen ved margarine-fremst f eks lecitin i andre tilfaeliglde kasein aeligggehvide og -blomme pektin saeligber el andre hoslashjmolekylaeligre stoffer Emulgering foretages i alm ved at de to vaeligdsker blandes inderligt f eks ved kraftig rystning men i reglen benyttes piskemaskiner el saringk kolloidmoslashller osv evt med paringfoslashlgende homogenisering d v s overrivning af de store fedtdraringber til mindre e kan ogsaring dannes ved hurtig vibration (ultralydboslashlger) Vand-i-fedt-e kan bl a fremstilles ved kaeligrning Forshyuden de omtalte e skal naeligvnes floslashde og kunstfloslashde (ermol) iscreme mayonnaise levertran- ricinusolie- og paraffinolie-e

encellerust

R W Emerson Carl Enckell

e-farver impraeliggnerings-e (for vandtaeligt el kroslashlfrit stof og papir) vej-e (af asfalt el tjaeligre) bonemidler kosmetiske creshymer Ogsaring i fysiologien f eks ved fedtshystofoptagelsen (resorptionen) i tarmen spiller e en stor rolle

emuls ion fotografisk bestaringr af meget smaring bromsoslashlv- el klorbromsoslashlvkorn op-slemmet i en vand- gelatine- el alkohol-kollodium-aeligteroploslashsning i hvilken der desuden findes oploslashst egnede sensibilisa-

torer e spredes i et tyndt lag paring den fot plade el film og ved emulgeringsniidlets fordampning dannes den toslashrre lysfoslashlshysomme hinde der ogsaring betegnes som en e (skoslashnt dette burde forbeholdes den flydende emulsion) e er fast ved normal temp men smelter allerede ved ca 50deg C

emuls ionsfarver er i reglen olie-i-vand-emulsioner af toslashrrende olier evt tilsat natur- el kunstharpikser I vandet er opshyloslashst kasein lim el lign i emulsionen indrives farver (pigmenter) Ved opstroslashg paring en vaeligg danner olien efter indtoslashrring et sammenhaeligngende lag der taringler afshyvaskning e har bl a vaeligret anv for at spare paring olien (under krigen)

Emund Gamle sv konge ca 1050-60 soslashn af Olov Skotkonung i strid med Bre-merkirken

enal la ge (gr ombytning) gramm beshynyttelse i st for et ventet ord af et anshydet ord af samme stamme f eks visdomshymen raringber i oslashrkenen i st f de vise

enant io morfe (gr enantios modsat -[-morfeacute form) krystaller uden symmetrishyplanen De findes i raquohoslashjrelaquo og raquovenstrelaquo krystaller der er hinandens spejlbillede

Enare t r a sk [-trask] sv for Inari Fini en avan t [anava] (fr) fremad enbasisk en syre der har basiciteten 1 en bloc [aijblok] (fr) under eet enbo bot d s s sambo en cabochon [aring kabaJa] (fr (argot)

caboche hoved) aeligdelsten slebet med hvaeliglvet forside kaldes tildannet e

encefa l i t is [-se-] (gr enkefalos hjerne + -itis) hjernebetaeligndelse

encefa l i t is l e tha rg ica (gr leacutethargia sovesyge) populaeligrt kaldet australsk soveshysyge hjernebetaeligndelse (som foslashlge af virusinfektion) ved hvilken dagsoslashvn og skelen er fremtraeligdende symptomer

encefalocele [-se-] (gr enkefalos hjerne + kele svulst) hjernebrok medfoslashdt deshyfekt i kranievaeligggen hvorigennem dele af hjernen og dens hinder poser sig frem saeligdv dog daeligkket af hud

encefalogra f i (gr enkefalos hjerne bull+bull -grafi) undersoslashgelsesmetode hvorved der (gnm indstik i ryg el nakke) blaeligses luft ind i det rum der omgiver rygmarven og staringr i forb med hjernens hulheder hvis man derefter roslashntgenundersoslashger hoveshydet kan man ofte paringvise og lokalisere en svulst i hjernen

encefa lomala c i (gr enkefalos hjerne -j-malacia bloslashdhed) hjernebloslashdhed henshyfald af hjernevaeligvet s flg af kartillukning

encefalopati (gr enkefalos hjerne -r -pati) hjernelidelse i alm

enceinte [aVsaeligTta] (fr egl hegnet rum) lang faeligstningsvold med grav

encel lerust (Uromyces) slaeliggt af rustshysvampe med brune tykvaeligggede stilshykede hvilesporer (teleut os porer) som er eenrummede og som danner moslashrkeshybrune el sortagtige pletter paring forsk planter (bl a aeligrter og foderroer) Mange e-arter er tillige i besiddelse af andre sporestadier pyknider rustskaringle (aeligci-dier) og sommersporer (uredosporer) som enten optraeligder paring den samme

1123 1124 1125

enchytraeliger

planteart (vaeligrtstro) el udvikles paring forsk (vaeligrtskiftende) Som eks paring vaeligrtstro naeligvnes den oslashkon vigtige bederust (U betaelig) der foraringrsager skade paring sukker-og foderroer Af vaeligrtskiftende naeligvnes aeligrteshyrust (U pisi) hvis aeligcidier udvikles paring cypres -vortemaeliglk mens de oslashvrige sporeshyformer optraeligder paring aeligrteplanter

enchytraeliger [aelig^jky-] ganske smaring hvidshylige med regnormen beslaeliggtede orme anv som foder til akvariefisk

Encina [aelign^ina] Juan del (ca 1469-1529) sp digter har forf en del dram smaringstykker isaeligr rel smaringstykker (eacuteglo-gas) undertiden kaldet raquodet sp dramas faderlaquo

Enckel l Carl (f 1876) fi politiker Russ officer til 1899 industrimand arbejdsshygiverleder udenrigsmin 1918-19 geshysandt i Paris 1919-27 Deltog i forhandl i Moskva marts 1944 fi udenrigsmin siden aug 1944 underskrev varingbenstilshystand 19 9 1944 deltog i Paris-konfeshyrencen 1947 (Portraeligt sp 1125)

Enckell Magnus (1870-1925) fi maler tilhoslashrte 1890ernes stilsoslashgende retning Dekorationer i univbibl Helsinki

Enckell Olof (f 1900) fi forfatter og kritiker Har udg fi psyk romaner med motiver fra Karelen

Enckell Rabbe (f 1901) fi forfatter og maler Tilhoslashrte tidl den ekspressionistishyske gruppe omkr E Sodergran under indtryk af moderne fi litt overgaringet til spekulativ digter Har udg fi digt saml og prosavaeligrker

enclosure [inklou3a] (eng indhegning) i Engis hist indhegning af frit henligshygende el faeliglles ejet jord som ved e kom i privat besiddelse hvorved de smaring landshybrug omtrent udryddedes i Engl e foreshykom isaeligr i to perioder i Tudor-tiden (15-16 aringrh) da arealer frigjordes til faringreavl (klaeligdeindustri) og i 18 aringrh navnlig fra Georg 3s tid da forudsaeligtningen var den voksende befolkn og den begyndende industrialisme og formaringlet at skaffe kornarealer til selvforsyning og eksport (1740-88 nedlagdes ca 50 000 brug)

encyklika [-sy-] (lat af gr enkyklikos rundskrivelse) pavelig erklaeligring vedr aktuelle sposlashrgsmaringl Kendte e er Leo 13s raquoRerum novarumlaquo (om arbejdersposlashrgsshymaringlet 1891) og Pius 1 ls raquoMit brennender Sorgelaquo (om kirken i Tyskl og nazismen 1937)

encyklopaeligdi [-sy-] (gr enkyklios kreds-formet + paideia undervisning) et vaeligrk hvori samtlige grene af menneskelig vishyden el et fags samtlige discipliner fremshystilles i saeligrskilte artikler Stoffets ordning kan vaeligre systematisk (saringledes i oldtid og middelalder) el alfabetisk - AEligldste beshyvarede e er Plinius d aelig-s raquoHistoria Naturalislaquo (omkr 70 e Kr) som i 2493 kapitler behandler ca 20 000 natur-vidensk emner Middelalderens stoslashrste e var raquobibliotheca mundilaquo 1-10 (1469-73) af dominikanermunken Vincenz fra Beauvais (d 1264) I 17 aringrh traelignger de alfabetisk ordnede e igennem beroslashmt er isaeligr Bayles raquoDictionnairelaquo 1-2(1695-97) om hist og filos emner Skelsaeligttende kulturhist bet fik udgivelsen af den fr raquoEncyclopeacutedie ou Dictionnaire raisonneacute des scienceslaquo 1-35 (1751-80) under red af Diderot og dAlembert med talr af tidens fremragende forf og laeligrde som medarb Dette vaeligrks principper blev i hovedsagen gennemfoslashrt i alle nyere e saringledes i den eng raquoEncyclopaeligdia Britan-nicalaquo 1-3 (1768-71 14 udg 24 bd 1929) der har opretholdt de store alshymene artikler medens flertallet af moshyderne e med forbillede i Brockhaus ty raquoConversations-Lexiconlaquo (1796-1811 15 udg raquoDer Grosse Brockhauslaquo 21 bd 1928-35) fordeler oplysningerne over ft spec stikord og samtidig i rig udstraeligkshyning illustrerer artiklerne en aeligndring der svarer til det gnm 19 aringrh stigende behov for populaeligr oplysning Til denne type hoslashrer den stoslashrste da e raquoSalmon-sens Konversations Leksikonlaquo 1-19 (1893-1911 2 udg 26 bd 1915-30)

encyklopaeligdisterne [-sy-] medarbejshyderne ved den fr encyklopaeligdi (1751-80) bl a Montesquieu Voltaire og Rousseau

Ifo

endarteriitis endo- + gr arteacuteria pulsaringre + itis) betaeligndelse af pulsaringrernes indershyste hinde

ende soslashv stk tov spinde en e fortaeliglle en soslashmandshist

Endelave [aeligna-] da oslash ud for Horsens Fjord 132 km2 510 indb (1945)

endemi (gr en i + demos folk) endemisk sygdom sygdom der til forskel fra epishydemi holder sig til afgraelignsede egne

endemoraeligne el randmoraeligne den ved enden af en gletscher aflejrede moraeligne

Enderby Land [aeligndabi] kyststraeligkning af Oslashstantarktis ved sy dl polarkreds ml 45deg og 50deg oslash I

en deacutetail faTjd3taj] (fr) i det enkelte i det smaring i mindre partier

endetarm (rectum) de nederste 20 cm af tyktarmen

endetarmsbetaeligndelse (proctitis) katarr i endetarmen ofte i forb m betaeligndelse af hele tyktarmen

endetraelig den traeligfiade som fremkommer naringr man overskaeligrer traelig vinkelret paring laeligngderetningen e er saeligrdeles modshystandsdygtigt mod stoslashd og slag

endevende soslashv vende op og ned paring noget der er slidt f eks taljeloslashber fald el lign

Endicott Mountains [aeligndika maun-tnz] 2 km h bjergkaeligde i Alaska N f Yukonbaeligkkenet

endivie (Cichorium endivia) kurvplanshyte af slaeliggten cikorie dyrkes som koslashkkenshyplante i fl former Spises som salat

endo- (gr eacutendon inde indvendig) indre indre-

endocarditis (endocardium + -itis) beshytaeligndelse af endocardiet oftest lokaliseret til hjerteklapperne

endocardium (endo- -f gr kardia hjerte) den tynde hinde som beklaeligder hjertets hulrum

endodermis (endo- + gr derma hud) i bot betegn for et indre enkelt cellelag i rod- el staeligngelbarken

endoflebitis (endo- + gr fleacuteps aringre) beshytaeligndelse af blodaringrernes inderste hinde

endoga mi (endo- + -garni) indgifte forshybud mod aeliggteskab og mod koslashnslig omshygang ml individer af forsk sociale grupshyper f eks af forsk racer (f eks nazistershynes forbud i Tyskl mod aeliggteskab og koslashnslig omgang ml raquoarierlaquo og joslashder) el af hoslashjere og lavere kaster

endoge n (endo- + -gen 2) som vokser (frembringes) indefra - GeoL betegn for de kraeligfter der virker fra jordens inshydre (bruddannelse bjergkaeligdedannelse magmafremtraeligngen o a) - I bot et organ der anlaeliggges af de indre cellelag f eks sideroslashdder

En doios (gr Endoios) (6 aringrh f Kr) gr billedhugger Virksom i Athen paring Peloshyponnes og i gr Lilleasien Hans signatur forekommer 3 gange i Athen og han tilshylaeliggges desuden en siddende marmorfigur af Athene paring Akropolis Hans kunst var hoslashjt vaeligrdsat af eftertiden

endokrinologi (endo- + krinein afsonshydre) laeligren om de endokrine kirtler og hormonerne

endokrine kirtler (endo- + krinein afshysondre) kirtler der danner stoffer (horshymoner) som garingr direkte over i blodet Mangler udfoslashrselsgang

endometritis (endo- + metritis) betaelignshydelse af livmoderslimhinden

endometrium (endo- + gr metra livshymoder) livmoderens slimhinde

endoparasit (endo- + parasit) snylter som lever i det indre af vaeligrtsorganismen

endoplasma (endo- + plasma) en celles indre flydende og altid i bevaeliggelse vaeligshyrende plasma Ved at garing over i gel-tilshystand menes det udenom liggende ekto-plasma at blive dannet

Endor arab Indur hebr Endaringr landsby S f bjerget Tabor i Palaeligstina If 1 Sam 28 soslashgte Saul her en doslashdemanerske

endoskop (endo- 4- -skop) samlebetegn for optiske roslashrformede instrumenter forshysynet med lyskilde til indvendig undershysoslashgelse af legemets hulheder f eks cystoskop til urinblaeligren rectoskop til endetarmen gastroskop til mavesaeligkken

endosperm (endo-+gT sperma saeligd) froslashshyhvide

energi

endossement [aTjdDsamai] (fr) overshydragelse af veksel check el a vaeligrdipapir ved at overdrageren (endossenten) paring dokumentets bagside (lat in dorso) anshybringer sin navnetegning (blanko-e) evt desuden navnet paring den papiret overdrashyges til (endossa ta ren fuldstaeligndigt e) Fuldmagts- el prokura-e bemyndiger kun til indkassering

endossere [a^dosera] (fr) forsyne m endossement

endoterm (endo- + term) kern proces som foregaringr under varmeoptagelse mods eks o term

endotheI (endo---gr theacuteleacute brystvorte) 1) cellelag som danner den indv beklaeligdshyning af blodkar og lymfekar 2) enkeltshylaget epithel

endotrof (endo- + -trof) som faringr naeligring indefra

endozoisk [-so-] (endo- + gr zoon leshyvende vaeligsen) betegnes en indvendig snylter en endoparasit

Endymion (gr Eacutendymion) i gr rel en guddommelig yngling maringnegudinden Selenes elskede Hver nat stiger hun ned og besoslashger ham paring bjerget Latmos hvor han hviler i evig soslashvn udoslashdelighed og evig ungdom gaver han oslashnskede sig af Zeus

ene (Juniperus) slaeliggt af cypresfam buske el traeliger karakteriseret ved at kogleskaeligllene ved mod- Jjaringk rffr ningen bliver koslashdfulde og ^Sg^ vokser sammen til et oftest gtEft faringfroslashet baeligr en baeligrkogle (ene- ^$(8^^ baeligr) Blade naringle- el skaeliglfor- l^Hn mede Saeligrbo 60 arter I Danm ^rleJ kun alm e (J communis) Qjp^ busk med 3 i krans stillede naringle Hanblomster og baeligrkogler i bladshyhjoslashrnerne Alm vildtvoksende paring sandeshyde skovbevoksede bakker i heder og moser isaeligr Jyll N-Sjaeligll Bornholm og Moslashns Klint Baeligrkoglerne af de mellem-og S-eur arter anv til fabrikation af eneshybaeligrolie Fl arter e leverer vaeligrdifuldt traelig saringledes blyantstraeliget (J virginiana) fra N-Amer der giver ved til blyanter I haver er fl arter prydplanter

eneboer da betegn for anakoret Enebaeligrodde halvoslash ved indloslashbet til

Odense Fjord fyr enebaeligrolie en aeligterisk olie der farings ved

vanddampdestillation af enebaeligr Den friske e lugter som terpentinolie og har bitter eftersmag er tyndflydende men taber sig og bliver harsk og harpiksagtig saeligrlig under luftens indflydelse Benytshytes i likoslashrer genever og gin Enebaeligr-traeligolie er mindre vaeligrdifuld Enebaeligrshyud t raeligk anvendes som smagsstof til oslashl lakrids og i marinader

enebaeligrt jaeligreolie (pyroleum juniperi) farings ved toslashrdestillation af veddet af Juniperus oxycedrus L og anvendes saeligrlig i salver mod hudlidelser f eks eksem

en effet [AElignaeligfaelig] (fr) virkelig i virkeligshyheden faktisk

Enehoslashje da oslash i Nakskov Fjord 99 ha 9 indb (1945)

enemaeligrke i jordfaeligllesskabets tid et omshyraringde uden for faeligllesskabet som ejeren havde fri raringdighed over

energeia (gr) hos Aristoteles en tings virkelighed el det som omformer den fra mulighed til virkelighed

energetik (gr eneacutergeia energi) filos den laeligre at energi er den fundamentale realishytet

energi (gr eneacutergeia virkekraft) er arshybejdsevne og kendes i formerne mek e varme-e elektr e kern e og straringlings-e Mekanisk e der maringles i enheden kgm el erg kan enten vaeligre potentiel e el kinetisk e Potentiel e indehaves af et legeme der er paringvirket af kraeligfter som kan udfoslashre et arbejde f eks en sten der er haeligvet over jordoverfladen den er lig med produktet af stenens vaeliggt og den haeligvede hoslashjde Kinetisk e indehaves af et legeme i bevaeliggelse den maringles ved det halve produkt af legemets masse og kvashydratet paring dets hastighed Varme-e beshystaringr ifoslashlge den kinetiske teori af uordnet kinetisk e af stoffets molekyler den maringshyles i den saeligrlige enhed kalorie E lek t r e findes hos en elektr stroslashm og er lig med

1126 1127 1128

energiniveau

produktet af stroslashmstyrke spaelignding og tid Enheder er joule el watttimer Kemisk e er en art potentiel e af atoshymerne i kern forbindelser som forvandshyles til varme-e ved kern omsaeligtninger Kern e maringles som regel i kalorier S t raring l ings-e medfoslashres af elektromagneshytiske boslashlger f eks lysboslashlger og er en vigtig e-form fordi stoslashrstedelen af den e der anv her paring jorden stammer fra straringshylings-e fra Solen

energiniveau betegn for energien af atomernes stationaeligre tilstande

energisk (gr eneacutergeia virksomhed) handlekraftig med stor arbejdsevne

energisaeligtningen siger at energi ikke kan forsvinde og ikke opstaring af intet saring at den samlede energimaeligngde i verden er konstant e er fremsat 1842 af J R Mayer paring grundlag af iagttagelser over energiens forvandling fra en form til en anden og efter erkendelsen af varmen som energiform Ved energiomdannelser gaeliglder bestemte omsaeligtningstal f eks varmens mek og elektr aeligkvivalent 1 cal = 0427 kgm = 4186 joule e har spillet en afgoslashrende rolle som en af fysikshykens vigtigste grundsaeligtninger men har ifl den nyeste udvikling maringttet udvides til ogsaring at omfatte kemiens grundlov om stoffets konstans saringledes at summen af energi og stof i verden er konstant Relativitetsteorien gjorde det nemlig sandsynligt at stof kan omdannes til energi og omv hvilket direkte er konshystateret ved atomkerneomdannelser der ledsages af stor energiudvikling Omsaeligtshyningstallet herfor er at 1 g stof er aeligkvivashylent med 2 x 10 cal el 085 x 1018

kgm

enervere (lat) svaeligkke udmatte Ene voldsar ver egeringsakten dokushy

ment hvorved Frederik 3 af Danm fik overdraget arverettighed til riget og eneshyvaeligldig regeringsmagt det sidste overshyskred forudsaeligtningerne fra staeligndermoslashshydet 1660 der dog selv ikke havde kunnet udforme en ny statsordning E rundsendshytes til godkendelse i riget 1661 og moslashdte ingen modstand

enevaeliglde styreform hvor al magt forshymelt el i praksis er samlet hos statsovershyhovedet Normal styreform i oldtidens orientalske riger sejrede fra beg af vor tidsregn i romerriget blev atter fremshyherskende 16-18 aringrh i de eur lande undt Engl Holl og Sv Efter den fr revolution sejrede krav om fri forfatn i de fleste lande i 19 aringrh Danm havde e fra 1660-61 (udformet i kongeloven 1665) indtil 1848

en face [dfas] (fr i ansigtet) forfra lige overfor

en famille [laquofamij] (fr) i familiekredshysen hjemme

enfant terrible [dfotaeligriblj (fr skraeligkshykeligt barn) aringbenmundet person smershytensbarn

Enfield [aelignfild] nordl forstad til Lonshydon 111 000 indb (1948)

enfilere [av-] (fr enfiler bestyrge) langshyskyde (fra siden)

enfin [dfaeligj (fr) endelig kort sagt nu vel enfleurage [a7jfloslashraj3] (fr enfteurer give

blomsterduft) metode til udvinding af aeligteriske olier af blomster hvorved disse i 1-3 doslashgn anbringes ml med et egnet fedtlag besmurte glasplader i rammer der opstables i fl lag og slutter lufttaeligt til hinanden denne operation gentages adsk gange med nye blomsterlag hvorefter fedtstoffet afskrabes og forhandles som blomsterpomade hvoraf en raquoextraitlaquo af den aeligteriske olie kan udvindes ved eksshytraktion med alkohol

en for alle og alle for en d s s solidashyrisk

eng lavtliggende graeligsbevokset areal som navnlig findes ved kystegne soslasher og aringer

Eng [aeligv] Helga (f 1875) no paeligdagog og psykolog Mest kendt for sine studier af boslashrnetegninger

Engadin [aeligi7gadin](raeligtorom Engiadina) 91 km 1 alpedai i Graubiinden omkr Inns oslashvre loslashb Navnlig Oslashvre E ml Bernina- og Albula-Alperne er en soslashgt turistegn (St Moritz m fl)

engagere [aigafJe-3 (fr engage pant-

3 9

saeligtte) ansaeligtte byde op bringe i forshybindelse engagement [a^gajsmaf] ansaeligttelse forpligtelse overenskomst

Engageringskontoret for Handel og Industri Foreningen stiftet 1913 under medvirkn af en raeligkke erhvervs-og funktionaeligrorganisationer E-s opgave er isaeligr at formidle funktionaeligrstillinger i private erhvervsvirksomheder desuden foranstalter det kursus driver konsulentshyvirksomhed osv vedr personalesposlashrgsshymaringl E har ca 13 000 medl bestaringende af saringvel principaler som funktionaeligrer

engangsskat betegn for skat der udshyredes en gang for alle saeligdv i forh t formuens stoslashrr e gennemfoslashrtes efter 2 Verdenskrig i en raeligkke lande Den da e i h t lov af 12 7 1946 bestod af en formuestignafgift paringlignet i forh t formuens stign under krigen og et sta-biliseringslaringn (tvangslaringn) paringlignet i forh t formuens stoslashrrelse ult 1945 der i steshydet kunne svares som en afg paring halvshydelen af laringnets beloslashb Provenuet var ca 900 mill kr hvoraf 350 mill kr stabili-seringslaringn og resten formues tig ningsaf-gift samt formueafgift tii afloslashsning af stabiliseringslaringn

en garcon [oslashgarsa] (fr) som ungkarl en garde [agard] (fr) paring sin post Faeliggte-

kommando hvorved deltagerne stiller sig an til kamp

Engberg [-baeligrj] Arthur (1888-1944) sv socdem Red af raquoSocialdemokratenlaquo 1924-32 og 1936 ecklesiastikmin 1932-36 1936-39Medl af 2 kammer 1917-39 1 kammer 1940-44 landshovding efter 1940

Engberg Gunner (f 1882) da praeligst Olfert Ricards efterfoslashlger i KFUM-arbej-det formand 1935-43 kendt taler og opbyggelsesforf praeligst ved fl kbh-ske kirker 1944-48 praeligst paring Strynoslash

Engberg Harald (f 1910) da kritiker Knyttet til raquoPolitikenlaquo fra 1945 Bl a skrevet A W Sandberg og hans Film (1944) og Nordahl Grieg og Tidens Drama (1946)

engblomme ^Trollius) slaeliggt af ranun-kelfam urter med dybt s^ haringnddelte blade Blom- CD k jjy ster med store gule (sjaeligl- -^eacuteampni den hvide) baeliggerblade og Aringj^r mange smalle kronblade poundsectsect$OslashS pound^raquo med honninggrube 12 jf^Jg^^3^ttT arter I Danm alm e In J ^ E L ^ (T europaeligus) hist og her J r J w ^ paring enge laquo

engbrystighed et kronisk feberfrit uhelbredeligt aringndebesvaeligr hos heste e er ikke i sig selv nogen sygdom men et symptom Den paringg hest er lidende af en brugs- og vaeligrdiforringende fejl der hoslashshyrer til de saringk raquoskjultelaquo fejl i den vet retsmedicin

engel (gr dngelos budbringer) himmelske vaeligsener der i haeligrskarer omgiver Gud opr forestill fra israel rel og parsismen

bullEngel Ernst (1821-96) ty statistiker Ophavsmand til den inden for forbrugs-statistikken bekendte Engels lov hvorshyefter den del af en families indtaeliggt der anv til levnedsmidler aftager med stishygende velstand Loven har senere i geneshyraliseret form faringet betydning ved den stat bestemmelse af eftersposlashrgselskurshyvers form

bullEngel Karl Ludvig (1778-1840) tyfoslashdt fi arkitekt Universitetsbiblioteket Senats-bygningen og Raringdhuset i Helsinki m m

Engel [ W - ] Walter (f 1879) da metallurg 1907-17 dir for AS Nordiske Kabel- og Traringdfabrikers traringdvaeligrk i Middelfart 1938 prof i metallaeligre ved Polyteknisk Laeligreanstalt

Engelberg schw kursted i Oberwalden Benediktinerkloster (gri 1120) med klo-sterskole 250C indb

Engelborg ruiner paring Slotoslash i sejlloslashbet til Nakskov opr befaeligstet flaringdevaeligrft og -havn anlagt af kong Hans 1510 raquoSmaringshylandene til beskaeligrmelselaquo Faeligstningen foraeligldet omkr 1550 vaeligrftet endnu i brug under Chr 4 Udgraves for tiden (1948)

Engelbrechtsdatter [-braeligkt-] Doroshythea (1634-1716) no forfatterinde Skrev salmer i tidens smag ejendommelige v

Engelsborg

Friedrich Engels Anker Engelund

deres subjektive praeligg Sjaeliglens Sang-Offer (1677)

Engelbrekt Engelbrektsson (d 1436) sv vaeligbner der 1434 rejste dalkarlene mod fogeden Josse Eriksson fik de da fogeder fordrevet og 1435 i Arboga valgtes til Svs hoslashvedsmand hvorefter Erik af Pommern efter forgaeligves forlig s forh and-linger afsattes 1436 og Karl Knutsson valgtes til hoslashvedsmand i E-s sted E draeligbtes snart efter

Engelbrektskyrkan [-xyrkan] i Sthlm opf 1904-14 af Lars Israel Wahlman (f 1870) i nat praeligget jugendstil med bizarre detailler

Engelbreth-Holm Julius da patolog (f 1904) 1941 prof i patol anat ved Kbhs Univ Har isaeligr arbejdet med blod-sygd kraeligft og eksperimentalpat ol emner

Engelhardt Vaelign-] Conrad (1825-81) da arkaeligolog hvis fortjeneste er udgravningen og publiceringen af jernalderens store mosefund

Engelhardt [aeligr-] Knud Valdemar (18S2-1931) da arkitekt og grafiker som har haft stor betydn for udformning af brugsgenstande skilte og tryksager

Engelholm hovedgaringrd NV f Praeligstoslash oprettet 1774 af jord fra Vordingborg ryttergods Fra 1830 i slaeliggten Wolff (-Sneedorff)s eje Bygn fra 1785 fredet i kl B

Engell Birgit (f 1883) da sangerinde sopran 1912-20 i Tyskl 1920-32 ved Det kgl Teater Kbh

Engels by i RSFSR Sovj ved Volga over for Saratov Til 1941 hovedstad i den ophaeligvede Volgatyske rep 73 000 indb (1939) Jernbanebro over Volga flodhavn Industri

Engels Friedrich (1820-95) ty socialist s m KMarx grundlaeliggger af marxismen tilbragte det meste af sit liv i Engl delshytog ligesom Marx i den revolut bevaeligshygelse i Tyskl 1848-49 emigrerede dershyefter til Engl hvor han 1850-69 var ansat i faderens bomuldsspinderi i Manshychester fra 1870 bosat i London Stoslashtshytede ofte vennen Marx oslashkon og skrev s m Marx raquoManifest der kommunisti-schen Parteilaquo (1848) og forsk skr til belysning af den marxistiske teori isaeligr Herrn Eugen Duhrings Umwaringlzung der Wissenschaft (oftest Anti-Duhring) (1878) og Der Ursprung der Familie des Privat-eigentums und des Staates (1884 da Fashymiliens Privatejendommens og Statens Opshyrindelse 1948) udg 2 og 3 bd af Marx Das Kapital (Portraeligt)

Engelsborg ital Castel Sant Angelo faeligstning i Rom opr kejser Hadrians

gravmaeligle opfoslashrt 132-139 e Kr Siden goternes belejring 537 anv som faeligstshyning Opkaldt efter nu nedrevet kapel f aeligrkeenglen Michael

1129 1130 1131

Engelsholm m engelsk sprog

E n g e l s h o l m tidl hovedgaringrd V f Vejle bl a i slaeliggterne Rosenkrantz Brahe

de Lichtenberg og Lindes eje Uds tykshyket efter 1931 Hovedbygn fra 1592-93 fredet i kl A Nu hoslashjskole

e n g e l s k b l aring t d s s berlinerblaringt parisershyblaringt osv

e n g e l s k b r o d e r i huller af forsk stoslashrrelse og form sammensat i moslashnstre dog ofte i forb m fr broderi Yndet fra ca 1830 til 1900 al t id udfoslashrt paring laeligrred

e n g e l s k d a n s d s s anglaise e n g e l s k e f r oslash k e n e r (da- ^ ^

m e r ) k a t nonneorden lt elsectamp med opdragelse som for- -SsET maringlst if tet 1609 Ets ide- ggfoslash F s tykke ti l jesuit terne ^samp

e n g e l s k g r aelig s (Armeria 1 maxritima) ar t af hinde- f I baeliggerfam U r t med I j rosetstillede smalt linie- I j formede blade og rosen- i i l K roslashde blomster samlet i A u V j l AElig Y et hoved i spidsen af en H^ftjMflf bladloslashs staeligngel Alm i v S i P l w Danm paring s t randenge og Engelskgraeligs sandbakker naeligr s t rand

e n g e l s k h a v e s t i l landskabelig have-

Engelsk havestil Fredensborg slotspark set fra slotstrappen

form (tilstraeligber efterligning af na turen) afloslashste fra 1730erne den fr havestil

e n g e l s k h o r n t raeligblaeligseinstrument af obo-familien men i dybere leje (e-c) end oboen

Engelsk horn

e n g e l s k h aelig f t e p l a s t e r selvklaeligbende taft haeligftepias ter

e n g e l s k k u n s t e r som hele det eng liv praeligget af landets insulaeligre beliggenhed Den eng kuns t har stadig modtage t imshypulser fra det eur fastland men har dog udviklet sig i en kendelig distance fra fast landets kuns t Ti t ses en holden-fast ved retninger som fast landet havde opshygivet for laelignge siden paring den anden side brod ogsaring overraskende nye s t roslashmninger igennem Fra den tidl middelalder findes fremragende miniaturemaleri fra 5 aringrh bogminiaturer malet af eng munke Denne kuns t oplevede 200 aringr senere en blomstring og dens niveau holdt sig indtil 1400 - I renaeligssancen domineshyredes malerkunsten af Holbein og i bashyrokken af van Dyck som begge virkede i Engl D e t var Holbein der inspirerede den gnm 300 aringr meget afholdte miniatureshypor t raelig tkuns t D e n foslashrste geniale eng-foslashdte maler var William Hogar th s tor som por t raeligtmaler og som satir isk genreshymaler En generat ion senere ops taring r med Reynolds Gainsborough og R a e b u r n den fascinerende s ocie ty-por t raeligt kuns t hvis elegante p rodukte r mangfoldiggjordes ved til dels farvetrykte mezzo tin tos tik Landskabsmaleriet der tog sin beg med

Gainsborough og Wilson blomstrede omkr 1800 med Crome Turner og isaeligr Constable Turner var ogsaring s tor i akvashyrel teknikken som senere blev mange eng kunstneres speciale Fra 19 aringrhs foslashrste halvdel skal naeligvnes G F W a t t s og de to klassicistisk-mystiske tegnere Blake og Flaxman Omkr 1850 grundshylaeliggger i tal Rosse t t i den lyrisk praeliggede praeligrafaelittiske skole (Millais Burne Jones og som sidste dekadente udloslashber tegneren A Beardsley) Af 19 aringrhs anshyden halvdel skal fremhaeligves den af j ap kunst inspirerede J Whistler I n t e rna t indflydelser gjorde sig s taeligrk t gaeligldende isaeligr fr Raderingens kuns t dyrkedes forshyuden af Whist ler af Brangwyn Penneil o a - Billedhuggerkunsten indtager en beskeden plads i eng kunstl iv I 13 aring rh skabes gotiske kirkeskulpturer (kateshydralerne i Exeter og Wells) men siden renaeligssancen er B svagt repr i det 17 aringrh ved J S tone og C G Cibber i det 18 ved J F laxman i det 19 ved A Steven - Arkitektur Engls romanske (normanniske) bygningskunst var konshyt inental t praeligget men got ikken i sine t re perioder viser t i l tagende eng saeligrpraeligg a) early English kirkerne i Ripon Linshycoln Peterborough b) decorated s tyle York Lichfield Ely c) perpendicular s ty le Cambridge Gloucester Tudor-stilen med aeligselsryg-buerne og den elisashybethanske stil med store paladser med vaeligldige vinduesflader danner overganshygen til renaeligssancen der s taring r under Pal-ladios indflydelse (Inigo Jones Ban-quet ing House) Barokken er praeligget af Engls s toslashrs te a rk i tek t Chr Wren (St Pauls Cathedra l H a m p t o n Cour t Ken-sington Palace) Efter en s t rengt klassishycistisk periode fulgte den moderne bygshyningskunst som med sin gennemfoslashrte boshyligkultur blev forbilledlig for mange lande

e n g e l s k l i t t e r a t u r beg i 5 aringrh efter germanernes indvandr ing i Engl med hedensk heltedigtn af faeligllesgerm ar t hvoraf bl a eposet Beowulf (forf ca 700) er bevare t heltedigtningens poet former overfoslashrtes paring digtn over kr is teshylige motiver i 7 og 8 aringrh Denne lit t t radit ion geogr t i lknyt te t N-Engl kulshyminerer foslashr vikingetiden og i 9 og 10 aringrh er e-s vaeligkstomraringde S-Engl hvor en raeligkke rel og hist prosavaeligrker udshyarbejdes (kong Alfred biskop AEliglfric) -1066-1400 Med den normanniske e robshyring (1066) t raeligngte fr kul tur domineshyrende ind over Engl og de faeliglleseur middelaldergenrer baeligrer i e fr praeligg isaeligr de talr versificerede r idderromaner i mindre grad den rel moralske og his t digtning (legender allegorier og kroslashniker) Foslashrst hos Geoffrey Chaucer (d 1400) forshyenes kont inen ta l (spec ital) paringvirkning med eng nat ionalpraeligg I den flg raquogoldelaquo tid (1400-1560) viderefoslashres Chaucer - t ra -di t ionen uden originali tet En folkelig hel tedigtn ops taringr i N-Eng l og Skotl og inden for dramaet hidti l kirk myster ie-spil frembringes talr moral i te ter ( D e t GI Spil om Enhver) 1560-1660 Renaeligsshysancen beg under ital indflydelse der isaeligr kan iagt tages i hyrderoman sonet (Sidney) og ridderepos (Spenser) men kulminerer inden for en nat og folkelig digtar t d ramaet der i Elisabeth-t iden med Marlowe Ben Jonson og isaeligr Shakeshyspeare opnaringr verdensformat Dramae t s for tsat te udvikling Jiemmes af pur i tashynismen ( teatrene lukkes fra 1642) for hvilken Mil ton stod som betydeligste repr Tidens lyrik viser katoliserende og myst iske tendenser (Donne s raquometafyshysiskelaquo skole) Klassicismens tid (1660-1800) indledes med en fra hofkredse udshygaringende kraftig ant i -pur i tansk reakt ion og en fornyelse af aringndslivet efter fr forshybillede der l i t teraeligrt foslashrer til fastlaeligggelse af genrer og stilidealer for hele 18 aring rh hovedskikkelser inden for drama satire og laeligredigt er akad digtere som Dryden Pope og Swift medens en mere borgerlig linie med forudsaeligtn i Spectator- l i t t foslashrer til prosaromanens udformning (Richard-son Fielding Smollett) Mod aringrhs slutn indvarsles roman t ikken i lyrik (Mac-pherson Burns) og prosa (Sterne) R o shy

mant ikken (1800-30) indledes af lyrishykerne Coleridge og Wordsworth dens na tur - og menneskesyn udformes poet af Byron Keats og Shelley og dens hist interesse finder karakter is t isk udt ryk i W Scotts romaner I den flg victorianshyske periode (1830-1900) der praeligges af sociale og kulturelle brydninger og tilshysvarende litt problemdebat (historikerne Macaulay og Carlyle f i losoffen Stuar t Mill) er hovedskikkelser inden for poesien Tennyson Browning og Swinburne inshyden for romanl i t t Dickens og Thackeray periodens afslutn kendetegnes af mod-saeligtn ml dekadencens hovedrepr Oscar Wilde og imperialismens digter R Kipshyling - I beg af 2Q aringrh s taringr en s o c -radikal li t t (Shaw Wells) over for en konservativ-l iberal (Chester ton Belloc) e ml krigene har vaeligret dominere t af en psykologisk analytisk romanl i t t med J Joyce D H Lawrence Huxley Virginia Woolf som hovedrepr og en dybtgaringende fornyelse af lyrikken fremshyka ld t af T S Eliot og viderefoslashrt af D a y Lewis Auden Spender og Mac Neill

e n g e l s k l aelig d e r meget taeligtvaeligvet bomuldsshystof af haring rd t kaeligdegarn og fin islaeligt har let a t lasglans omt ren t d s s moleskin

e n g e l s k m u s i k har i f l perioder praeligget eur musik Omkr 1600 ops taring r den eng madrigalskole hvis repraeligsentanter (Byrd John Bull (1563-1628) Thomas Tallis (ca 1605-85) Morley m fl) ogsaring er kendt for deres virginalmusik I 17 aringrhs s idste halvdel er Purcell et af t i shydens s tore navne 18 aringrhs eng musikshyliv er praeligget af s t o r r igdom Mange fremmede musikere (Haringndel Bononcini Joh Chr Bach Abel) fandt deres hjem i Engl og op mod aringrhs s lutning fik Engl to gange besoslashg af Haydn Nyere t ids e er karakteriseret ved navnene Edw Elgar Vaughan-Williams og den allerede in te rna t kend te Benjamin Br i t ten

e n g e l s k r i d n i n g el letridning fremkomshymer ved at ry t te rens saeligde i t r av kun for hver t ande t skr id t saelig t t e s ned i sadshylen Foslashrst kendt i s lu tn af 19 aringrh

e n g e l s k r oslash d t mere el mindre rent jern-oksyd der fremstilles kunst igt ved gloslashdshyning af jernforb f eks affaldsprodukter fra den kern industr i saringsom alun- og vitriolslam Som pigment i oliefarver til udvendig brug el t i l rus tbeskyt te lse maring det ikke indeholde vandoploslashselige stoffer som gibs e anv ogsaring til polering af glas og metal

e n g e l s k s a d e l den alm anv f lade laeligdershysadel

e n g e l s k s a l t d s s magniumsulfat smager b i t t e r t virker affoslashrende

e n g e l s k s e t t e r eng hunderace s taringende

jag thund hvid m sor te el gullige aftegn e n g e l s k s p r o g (vest)germansk sprog

naeligrmest beslaeliggtet med frisisk idet s t amshyfaeligdrene til de nuvengl var germ folk der indvandrede fra ty Nordsoslashegne i 5 aringrh e Kr I sin aeligldste kendte form ca 6 0 0 -1100 kaldes sproget olde el angelsaksisk D e t minder i sin gramm bygn mere om ty end om moderne eng Perioden 1100-1500 kaldes den middele og er isaeligr praeligshyget af en vidtgaringende redukt ion af de opr boslashjningsendelser samt en s taeligrk paringvirkshyning fra fr som bl a skyldes det norshymanniske herredoslashmme efter 1066 Sproshyget efter 1500 kaldes nye og er karakter i shyseret ved visse nyopstaringede vokaler saeligrshylig tvelyd s a m t bortfald af udlydende e (make udtales [maeligik] wine [wain] osv) Retskr ivningen er i det vaeligsentlige midshydele og afspejler derfor en udtale der er meget forsk fra den moderne D e n

1 1 3 2 1 1 3 3 H 3 4

engelsk stentoslashj J ^ England

staeligrkeste paringvirkning udefra har til stashydighed vaeligret fr som har haft dybtshygaringende indflydelse paring e ordforraringd og udshytryksmaringde Ogsaring videnskabens gr-lat sprog har sat sig staeligrke spor og endv er der optaget laringneord fra fremmede sprog over hele verden Spec e sprog-vaner er ogsaring udviklet f eks den lethed hvormed man anv samme form som verbum substantiv (og adjektiv) I de sidste aringrh har e bredt sig over hele vershyden gnm handel og kolonisation og en raeligkke nye afarter samt blandingssprog er cpstaringet Arner e afviger i stigende grad fra brit e i udtalen enkelte gramm traeligk samt isaeligr i ordforraringdet (optagelse af fremmedord nydannelser) e tales af ca 200 mill mennesker (jfr basic english)

engelsk stentoslashj d s s Wedgwood-stentoslashj

engelsk sved (sudor anglicus) en nu ukendt sygdom der i 15 og 16 aringrh optraringdte i forsk lande i Eur

engelsk syge el rakitis stofskiftesygdom i barnealderen angriber knoglesystemet og bevirker at knoglerne bliver kalkfatshytige og derved deforme e angriber overshyvejende kunstigt ernaeligrede boslashrn medens brystboslashrn oftest garingr fri e findes ogsaring i den voksne alder (osteomalaci) Aringrsagen til e er dels mangel paring sollys dels ernaelig-ringsfejl Hvis foslashden mangler D-vitamin og et bestemt forh ml kalk og fosfor medfoslashrer det e De mest fremtraeligdende symptomer er nakkesved bloslashdhed af kraniets knogler (craniotabes) fortykshykelser paring ribbenene (rosenkrans) indshytraeligkning af disse sent indtraeligdende tandshybrud fortykkelseraf de lange roslashrknoglers ledender (epifyse ne) krum rygsoslashjle og forandret baeligkkenform hjulbenethed el kaiveknaelig Symptomerne afhaelignger i oslashvr af barnets alder Behandlingen bestaringr i frisk luft sollys evt ultraviolet lys blandet ernaeligring (maeliglk og groslashnsager) Af medikamenter bruges levertran el lign A- og D-vitaminholdige praeligparashyter undertiden s m kalk og fosforpraeligshyparater

Engelsted Malthe (1852-1930) da maler medl af raquoDen Frie Udstlaquo fra 1891 genrebill og bibelske bill

Engelsted [aeligr)-] Sophus (1823-1914)da laeligge overlaeligge ved Kommunehosps 4 afd Medstifter af Roslashde Kors

Engelstoft Christian (1876-1945) da forfatter med saeligrligt omraringde i den lille fortaeliglling ofte fra kbh proletarmilieu Chr Engelstoft Fortaeligller (1936) og Den Sidste Glaeligde (1946)

Engelstoft Vaelign-] Christian Thorning (1805-89) da teolog Skrev grundlaeliggshygende arbejder over da kirkehist Biskop paring Fyn 1851 Kultusmin 1864

Engelstoft Laurits (1774-1851) da historiker 1803-44 prof ved Kbhs Univ 1817-32 og 1840-48 medl af direkshytionen for univ og de laeligrde skoler i hvilken han udfoslashrte et stort arbejde

Engelstoft Povl (f 1876) da historishyker Red raquoDansk Biografisk Leksikonlaquo (27 bd) 1933-44 Arb vedr da hist efter 1864

engelsoslashd (Polypodium) slaeliggt af engel-soslashdfam bregner med runde til langshyagtige sporehushobe uden sloslashr 200 arter I Danm alm e (P vulgare) ved gaeligrder og i krat - Navn efter rodens soslashde smag (111 se bregner)

bullEngelund Anker (f 1889) da civilingeshynioslashr 1928 prof i bygningsstatik og jernshykonstruktioner ved Danmarks Tekn Hoslashjskole og siden 1941 rektor for samme E har projekteret et stort antal kendte broer f eks over Lille-Baeliglt Storstroslashmshymen Oddesund - Fl laeligreboslashger Praeligsishydent for Akademiet for de Tekniske Vishydenskaber (Portraeligt sp 1131)

Engelund Svend (f 1908) da maler medl af raquoKammeraternelaquo fra 1939 Figur- og landskabsmaler med en fin lidt tung kolorit repr i kunstmus

Engestofte hovedgaringrd ved Maribo Soslash Fra 1727 i slaeliggten Wichmand (1777 adlet Wichfeld)s eje stamhus 1799-1923 Bygn fra 1807 fredet i kl B

Enghien [agaeligl Louis de Bourbon-Condeacute hertug af (1772-1804) bekaeligmpede som

emigrant revolutionenMistaelignkt af Bonashyparte for forb med Cadoudals sammenshysvaeligrgelse Marts 1804 rykkede fr tropshyper ind paring Badens territorium og tog E til fange skoslashnt ingen beviser forelaring doslashdsshydoslashmtes E efter formloslashs proces henrettet i Vincennes

Enghien-les-Bains [aringgaelig lebte] kurshysted m svovlkilder naeligr Paris 11000 indb (1946)

enghoslashg (lCircus pygargus) lille kaeligrhoslashg hannen blaringlig vingen m bredt sort tvaeligrshybaringnd Yngler i jyske hedemoser Traeligkshyfugl

engkarse (Cardamine pragtens is) art af korsblomstfam med fjersnitdelte blade og lilla ca 1 cm store blomster Alm i Danm paring enge

engkultur omfatter alle de arbejder der skal skabe betingelser for en mere vaeligrdishyfuld plantevaeligkst paring engarealer

England (eng [i^gland]) er dels navnet paring den vigtigste del af Storbritannien og Nord-Irland (modsat Wales Skotland og Nord-Irland) dels alm da betegn for Storbritannien og Nord-Irland

1) Del af Storbritannien og Nord-Irland moderland for det britiske impeshyrium 151000 km2 43 534 000 indb (1948) (inkl Wales) (Befolkn erhverv og historie se E 2) Kysten er rig paring indskaeligringer Themsbugten Wash-bugten (The Wash) og Humber paring 0-kysten Bristolkanalen Cardiganbugt og Solway Fjord paring V-kysten Floderne er korte men vandrige flodmundingerne er tragtformede p gr af det staeligrke tideshyvand herved er skabt fortrinlige naturshyhavne (anv af dokbassiner noslashdv) -Terraelign E deles ved en linie fra Bristol til Middlesbrough i det nord ves ti hoslashjshyland og det sydoslashstl lavland Lavlands-omraringdet er dannet af stenarter yngre end triastiden de er lidet modstandsdygtige mod erosion og SOslash-E er derfor et jaeligvnt el bakket lavland som udgoslashr landets bedste agerjord S f Themsens nedre loslashb (i grevshyskaberne Kent Surrey og Sussex) praeligges landskabet af to kalkrygge fra kridttiden North Downs og South Downs NOslash f London har indlandsisen i SufFolk og Norfolk aflejret moraeligne som i forb med den solrige sommer har skabt fortrinl betingelser for kornavl Hoslashjlandsomraringdet bestaringr af haringrde bjergarter fra palaeligozoisk tid som betinger den kuperede overshyflade det falder i fl adskilte bjergparshytier Cornwallhalvoslashen Wales De Pen-ninske Bjerge Cumbrian Mountains med Lake District og paring graelignsen til Skotshyland Cheviot Hills som garingr over i det sydskotske hoslashjland - Klima E har temp kystklima De fremherskende vestl og syd ves ti vinde bevirker i forb med Golfstroslashmmen i Atlanterhavet at vinshyteren bliver meget mild og sommeren ret koslashlig Scillyoslasherne har 77deg C i gnst for koldeste maringned 161deg for varmeste Lonshydon tilsv 36deg og 170deg Nedboslashren er 60-100 cm aringrl men er dog paring de vestl bjerge vaeligsen tlig s toslashrre (Sno wdon ca 500 cm) Taringge er hyppig navnlig i storshybyerne hvor vanddampene fortaeligtter sig omkr skorstenenes roslashgpartikler E (uden Wales) deles admin i 45 grevskaber

Kirkelige forhold De vigtigste kirker i E er 1) statskirken den anglikanske kirke (Church of E omfatter godt halvshydelen af befolkn) 2) den metodistiske og 3) den katolske (24 mill medl 1947) Der er ca 385 000 joslashder Statskirkens haringrde konformitetspolitik over for afshyvigende anskuelser foslashrst puritanske siden independentiske presbyterianske og metodistiske har foslashrt til dannelse af dissentersamfund Der er nu samarb ml de protestant kirker i E bl a gnm

British Council of Churches der er ogsaring et vist samarb ml Church of E og roshymerkirken

2) alm da betegn for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland eng United Kingdom ofGreat Britain and Northern Ireland kongedoslashmme der omshyfatter England Wales Skotland Nord-Irland Man Kanaloslasherne

I alt 245 000 km2 50 155 000 indb (Terraelign geologi og klima se E 1) Skotshyland Wales og Irland) Befolkningen taler overvejende engelsk men i dele af Hoslashjskotland taler ca 125 000 endnu det keltiske sprog gaeliglisk og i Wales taler ca 1 mill et andet kelt sprog kymrisk Paring Kanaloslasherne tales mest fransk 1 E bor gnstl 204 mennesker pr km2 (1947) men fordelingen er ujaeligvn (Engl + Wales har 287 pr km2 Skotland 65 og N-Irland 96) Taeligttest befolket er Londons omegn industriomraringderne i S-Wales Durham Lancashire Staffordshire og Warwick-shire hvor der stedvis er over 1000 indb pr km2 Straeligkninger iHoslashjskotland nordl del af Penninerne og dele af Wales er naeligsten mennesketomme Foslashdselshyppigshyheden var i 1946 i Engl + Wales 197deglaquo i Skotl 212 degoo i N-lrland 225 o- Foslashdshyselsoverskuddet var i Engl -4- Wales 76degoo (1939 29 0) i Skotl 81 bulllaquo (1939 45 raquolaquo) i N-Irland 95 degoo (1939 59 degoo) - Moslashnt 1 pound Sterling (pound) aring 20 shillings (sh) aring 12 pence (d) - Maringl og vaeliggt Laeligngdemaringl 1 mile = 8 furlongs laquo 320 rods = 1760 yards aring 3 feet aring 12 inches aring 12 lines Rummaringl 1 quarter = 8 bushels aring 4 pecks aring 2 gallons aring 4 quarts aring 2 pints aring 4 gills Vaeliggt 1) Han-delsvaeliggt (avoir-dupois) 1 ton = 20 hundredweights (cwt) aring 4 quarters aring 2 stones aring 14 pounds (Ib = 45359 g) aring 16 ounces (oz) aring 16 drams 2) Troy-vaeliggt 1 pound (bull 37324 g) = 12 ounces aring 20 pennyweights aring 24 grains

Befolkningens fordeling efter erhverv var 1947 Landbrug fiskeri skovbrug 5 minedrift og industri 47 handel og trafik 19 offtl tjeneste og frie ershyhverv 10 militaeligrtjeneste 7 tyende o a 12 - Landbrug Af arealet udnytshytedes 1946 319 som agerland 492 som graeligsgange medens 184 var skov hede el mose Under 2 Verdenskrig omshydannedes store graeligsarealer (10 af hele landets areal) til agerland og landbrushygets produktion blev oslashget med 60-70 Det eng agerbrug er det mest mekanishyserede i Eur Havre er den vigtigste kornshyart den dyrkes i de fleste egne men isaeligr i N-Irland Skotlands oslashstl kystegne og SOslash-E Hvede og byg dyrkes isaeligr i Oslash-E rugavlen er ringe Desuden dyrkes kartofler sukkerroer graeligs kloslashver foder-roer hoslashr og humle Udbyttet var 1946 Hvede 1 967 000 t havre 2 903 000 t byg 1963 000 t rug 39 000 t karshytofler 10 166 000 t sukkerroer 4 522 000 t I forhold til folketallet er husdyravlen ret ringe bortset fra faringreavlen der er Eurs stoslashrste kvalitativt staringr eng husshydyravl meget hoslashjt Husdyrantallet var 1947 Heste 834 000 stk hornkvaeligg 9376000 faringr 16748000 svin 1672000 hoslashns 69 954 000

1947 produceredes af koslashd 710 000 t (1939 117 mill t) bacon 62 000 t (146 000 t) smoslashr 7 000 t (21 000 t) ost 17 000 t (43 000 t) E er langtfra selvforshysynende med levnedsmidler bl a imshyporteredes i 1947 42 mill t hvede 894 000 t hvedemel 192 000 t ost 1 008 000 t koslashd 132 000 t bacon 80 000 t aeligg og 188 mill t sukker - Skovbrug Stoslashrstedelen af toslashmmerforbruget maring indshyfoslashres - Fiskeri 1 af befolkn lever af fiskeri (isaeligr i Nordsoslashen) De stoslashrste

Wales Skotland

132 000 km 19 000 - | 79 000 -14 000 -

600 -200 -

43 534 000 indb (1948)

5 140 000 - (1948) 1 341 000 - (1948)

51 000 - (1939) 89 000 - (1946)

1135 1136 1137

England w England

fiskerihavne ligger paring Oslash-kysten (Hull Grimsby Aberdeen Yarmouth Lowes-toft) I 1938 fiskedes 1 066 000 t til en vaeligrdi af 161 mill pound (1947 994 000 t vaeligrdi 415 mill pound) -

Minedrift E er et af verdens vigtigste bjergvaeligrkslande og 4 af befolkn er beskaeligftiget ved minedrift Kul er langt det vigtigste mineral Det findes isaeligr i S-Wales Lancashire YorkshireDurham Northumberland og Lavskotland Aringrsshyproduktionen var gnstl for 1936-38 236 mill t el ca Va af verdensprodukshytionen 1947 var produktionen 1997 milf t Foslashr 2 Verdenskrig eksporteredes ca Vs af prod efter krigen meget lidt (1939 47 mill t 1947 54 mill t) Kulminerne nationaliseredes i 1947 Jernmalm er vidt udbredt i E men brydes isaeligr omkr Northampton Humber og Middles-brough hvor der er mange hoslashjovne Malmen er overvejende jernglans og brun-jernsten Produktionen androg gnstl 1936-38 39 mill t 1947 33 mill t (jernindhotd) Normalt indfoslashres Vs af forshybruget fra Sverige og Spanien (udsmeltshyning i de wallisiske kulhavne) Store salt-lejer findes i StafFordshire Cheshire og Durham Forekomsterne af bly og tin er kun smaring - Industrien beskaeligftiger godt 40 af befolkn De vigtigste grene er tekstil- samt jern- og metalindustri Bomuldsindustrien der beskaeligftiger ca halvdelen af tekstilindustriarb findes isaeligr i Lancashire og omkr Glasgow Bomulden indfoslashres fra USA AEliggypten Indien^ Peru og Brasilien Eacuten stor del af faeligrdigvarerne eksporteres Uldindu-striens centrum er Yorkshire I Skotl fabrikeres klaeligde omkr Glasgow og i Tweeddalen Ulden kom opr fra Cheviot Hills (sorte faringr) nu isaeligr fra Australien New Zealand S-Afrika og Argentina I N-Irland fabrikeres fra gi tid laeligrred I Dundee tilvirkes hamp og jute i mange byer kunstsilke - Staringlproduktionen var i gnst for 1936-38 119 mill t 1947

125 mill t De vigtigste omraringder med svaeligrindustri er Middlesbrough egnen S f Humber S-Wales det penninske kul-og jernomraringde egnen omkr Glasgow Cumberland og Birmingham Skibsbygshygerier findes ved Clyde (Glasgow) Tees (Middlesbrough) Tyne (Newcastle South Shields) i Sunderland Barrowog Birken-head Finindustrien har centre i Birshymingham og Sheffield kemisk industri ved saltlejerne i Cheshire og Staffbrd-shtre lervare- og fajance industrien i The Potteries omkr Stoke on Trent

Handel E har verdens stoslashrste handelsshyomsaeligtning Indfoslashrselen overstiger ofte udfoslashrselen med over 75 men betalingsshyunderskuddet udlignes ved kapitalanshybringelser i udlandet og ved handelsshyflaringdens fortjeneste Indfoslashrselen var 1936-38 gnstl 932 mill pound (1947 1788) Udfoslashrshyselen var 1936-38 gnstl 543 mill pound (1947 1196) Tekstilier og jern- og metalshyvarer udgoslashr normalt hver lidt over 14 af udfoslashrselen Halvdelen af indfoslashrselen er foslashdevarer Va er raringstoffer resten industrishyvarer Eksporten foregik i 1947 isaeligr til Indien (92 mill pound) S-Afr Aus tr Danm (26 mill pound) Eire USA Frankr og Canada (33 mill pound) Importen skete s aring isaeligr fra USA (295 mill pound) Canada (230 mill pound) New Zealand Indien Austr Argentina Eire BritV-Afr Sv Ceylon og Danm (27 mill pound)

Samfaeligrdsel E-s foslashrste jernbane aringbneshydes 1825 ml Darlington og Stockton Banernes saml laeligngde er ca 33 000 km (taeligtteste jernbanenet efter Belgien) og den aringrl godsmaeligngde ca 300 mill t E har godt 8000 km kanaler og sejlbare floder som aringrl transporterer 17 mill t gods Deres bet er stoslashrst i Midt-E-s mineegne Handelsflaringden var i 1939 vershydens stoslashrste 18 mill BRT el 26 af verdens tonnagen Netto tabe t under 2 Verdenskrig anslarings til 3 mill BRT og E-s tonnage var derefter under 50 af USAs 31 12 1947 var handelsflaringden paring 186 mill BRT Lufttrafikken er veludshyviklet

Forfatning og forvaltning E har ingen

i enkeltheder udformet grundlov For-fatn er baseret paring en raeligkke love vigshytigst Magna Carta 1215 Petition of Rights 1628 Declaration of Rights 1689 Aet of Settlement 1701 den skotske unionsakt 1707 det 19 aringrhs valglove ogparlamentsloven 1911 StatuteofWest-minster 1931 endv forsk saeligdvaner -Kongemagten er arvelig paring mands- og kvindesiden i huset Windsor Kongen har formelt en raeligkke rettigheder (udnaeligvnelshyser krigserklaeligring fredsslutning af-sluttelse af traktater m m) og har samshymen m raringdet (Privy Council) og Parlashymentet den lovgivende magt I praksis er dog ministeriet og isaeligr dettes snaeligvrere udvalg Kabinettet hvori de vigtigste min har saeligde det centrale udoslashvende rege-ringsorgan Min er ansvarlige over for kongen og Underhuset Premiermin er Kabinettets leder og den der som egl leder af Underhuset fastlaeliggger dettes lovarb og debatter Overhuset (House of Lords) bestaringr af de kgl prinser aeligrkeshybisperne af Canterbury og York 24 biskopper ca 700 arvelige eng 16 valgte skotske 28 valgte irske peers Kongen kan udnaeligvne nye peers Fra 1911 har Overh ikke vetoret over for finansielle love og andre love traeligder i kraft selv uden Overhusets billigelse naringr de er vedshytaget i 3 paring hinanden flg saml af Undershyhuset Overhuset er tillige rigs- og hoslashjeshysteret (i realiteten dog kun jur uddanshynede medl under lordkanslerens forsaeligde) Lordkansleren er Overhusets formand Underhuset (House of Commons) vaeliglges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse (1945 640 medl) Herved bliver det stoslashrste parti uforholdsmaeligssig staeligrkt re-praeligs Valgre tsalder 21 aringr valgbare er vaeliglgerne undt peers visse embedsshymaelignd og gejstlige Underhuset vaeliglger selv sin formand (Speaker) men reg har den faktiske ledelse - N-lrl regeres al en guvernoslashr m et senat (26 medl) og et underhus (52 medl) ved sin side Skotl har vidtgaringende selvstyre og saeligrlig min - Lokalforvaltning Vigtigste adm lokalomraringder er grevskaberne (counties Engl 57 Skotl 33 N-Irl 8) styret af folkevalgte raringd (county councils) Samme stilling har byer m over 50 000 indb (county boroughs) Ledes af en lordloslashjtshynant (Lordlieutenant) og en sherirT Under county-inddelingen findes fl komshymunale underafd m egne raringd og emshybedsmaelignd - Retsvaeligsen Den eng retsshyorden er mods de fleste andre landes i mindre grad udviklet gnm love end paring grundlag af retsafgoslashrelser Aringrsagen hertil er at en domsafgoslashrelse efter visse regler er bindende ikke blot for den foreliggende sag men ogsaring for alle lign i fremtiden (case law) Desuden praeligges eng ret af sondringen ml common law og equity der har sin oprindelse i at retsplejen fra midshydelalderen og langt ned i tiden udoslashvedes gnm en flerhed af domstole der doslashmte efter forsk regler af hvilke common law har sin oprindelse i de foslashrste aringrh efter 1066 medens equity skabtes i loslashbet af middelalderen opr for at tilvejebringe resultater der skoslashnnedes mere stemshymende med billighed end common laws I tidens loslashb blev equity imidlertid et fuldstaeligndigt retssystem parallelt med common law og foslashrst 1873 sammensmelshytedes de forsk domstole til en enkelt High Court of Justice Sondringen ml common law og equity bestaringr dog stadig - Haeligr og flaringde Alm vaeligrnepligt indfoslashrt i 1 Verdenskrig (1916) ophaeligvet 1920 men genindfoslashrt 1939 for maelignd fra 18 til 51 levearingr Efter lov af 18 7 1947 varer tjenesten under fanerne 12 mdr hvorefter man i 6 aringr genindkaldes til videre uddannelse i kortere tidsrum Haeligren havde 1 4 1948 en styrke paring 530 700 Ved udgangen af 1946 bestod flaringden af 10 slagskibe 16 hangarskibe 47 krydsere 186 torpedobaringde og 99 undervandsbaringde Flaringdens personnel var 1 4 1948 144 400 - Det brit luftvaringben (Royal Air Force) havde 1 4 1948 et personnel paring 255 900 - Under 2 Vershydenskrig talte det brit imperiums samshy

lede vaeligbnede styrker 12 mill mand -Kirkelige forhold se E 1) og Skotland -Skolevaeligsenet omdannedes helt ved skoleshyloven af 1944 (educational aet) Undershyvisningspligt til 15 (senere 16 aringr) gratis skolegang stipendier ud over skolepligts-alderen Skolevaeligsenet bestaringr af Primary School [praimari skul] fra 2 (tvunget fra 5) til 12 aringr Secondary lsaeligksndari] School fra 12-19 aringr (delt i 3 retninger Latinsk tekn sk og moderne sk) og Further [fa5a] School for elever over d skolepligt alder De private Public Schools (f eks Eton) bestaringr stadig GI univ findes i Oxford og Cambridge nye bl a i London Manchester Livershypool

Historie Indtil 1066 E var beboet fra den

aeligldste stenalder fra 4 aringrh f Kr traeligngte kelter ind fra Gallien og en keltisk stamme briterne gav romerne anledn til at give E navnet Britannia 55 og 54 f Kr foretog Caeligsar to tog til E under kejserne Claudius og Domitian erobredes E indtil Firth of Forth (44 og 85 e Kr) hvor en forsvarsmur byggedes mod de uafh caledonier i Skotland 406 roslashmshymede de rom legioner det i mellemtiden romaniserede E der fra ca 450 erobreshydes af angler saksere og jyder idet kelshyterne dog holdt sig i Wales Cornwall og Cumberland i Wales endda til nutiden De smaring angelsaksiske riger (heptarkiet) forenedes af Egbert af Wessex (802-39) hvis efterkommere regerede til 1013 Det i 6-7 aringrh kristnede E blev fra 793 genshystand for plyndringstogter og senere ershyobringstog af vikinger fra Danm og No der 866-78 vandt Danelagen Kongerne Alfred d Store (871-99) Edvard 1 (899-924) og Athelstan (924-40) satte dog vikingerne i Danelagen paring plads men nye vikingetog fra 980erne foslashrte til Svend Tveskaeliggs erobring af E Tit 1042 herskede nu da konger i E (Knud d Store og Hardeknud) En angelsaksisk reaktion satte 1042 Edvard 3 Bekenshyderen paring tronen mens den egl magt laring hos jarlen Godwin Hans soslashn Harald besteg tronen ved Edvards doslashd 1066 men faldt s aring i slaget ved Hastings mod hertug Vilhelm af Normandiet

1066-1485 Konger Normannerdynashystiet Vilhelm 1 -1087 Vilhelm 2-1100 Henrik 1 -1135 borgerkrig ml Mathilde og Stefan af Blois -1154 Huset Planshytagenet Henrik 2 -1189 Richard 1 Loslashvehjerte -1199 Johan uden Land -1216 Henrik 3 -1272 Edvard 1 -1307 Edvard 2 -1327 Edvard 3 -1377 Ricshyhard 2 -1399 Huset Lancaster Henrik 4 -1413 Henrik 5 -1422 Henrik 6 -1461 Huset York Edvard 4 -1483 Edvard 5 1483 Richard 3 -1485 - Kongerne var som hertuger af Normandiet udadtil orienteret mod Frankr hvor de navnlig 1154-99 og 1347-1429 opnaringede store reshysultater men hvoraf kun Caiais var tilshybage da Hundredearingrskrigen sluttede 1453 Krigenes omkostninger svaeligkkede i begge perioder kongemagten og gav efter 1 periode anledning til Magna Cartas gennemfoslashrelse 1215 efter 2 peshyriode tjl Rosekrigene og dynastiet Lan-casters fald 1461 Derimod lykkedes ershyobringen af Wales under Edvard 1 og af Irland paringbegyndt af Henrik 2 mens Edvard ls erobring af Skotl gik tabt 1314 Indadtil varede det et aringrh inden de normanniske erobrere havde assimishyleret sig med angelsakserne Mod nor-mannerkc fernes store magt opponeshyrede adelen allerede Henrik 1 gav et frihedsbrev (charter) og fra Magna Carta 1215 og parlamentsind kaldelsen 1265 hvor ogsaring lavadelen og byerne var reshypraeligsenteret begynder udviklingen af det konstitutionelle kongedoslashmme i E hvor hverken lensoploslashsning el den staeligrke kongemagt nogen sinde rigtigt fik fod-

1485-1603 Huset Tudor Henrik 7 1485-1509 Henrik 8 -47 Edvard 6 -53 Marie 1 -58 Elisabeth -1603 Efter Rosekrigenes ophoslashr gennemfoslashrte Henrik 7 en faktisk enevaeliglde Handel og klaeligde-

1138 1139 1140

England 39$gt~ England

produktion gik frem byerne (isaeligr Lonshydon) voksede Stigende uldproduktion foraringrsagede overgang fra agerland tii graeligsgange (enclosure) Henrik 8s og Wolseys fastlandspolitik medfoslashrte krige m Frankr (delvis p gr af E-s vigtige handelsforb m Nederl) Kritikken mod romerkirken fik 1534 udloslashsning i en reshyformation hvor kongen blev den eng kirkes hoved 1549 autoriserede Unifor-mitetsakten en common prayerbook der gennemfoslashrte calvinsk kirke med bevarelse af gi former (Den Anglikanske Kirke) Tilbageslag til katolicismen fulgte med Marie hvis aeliggteskab m Fiiip 2 af Sparingn medfoslashrte tabet af Caiais men 1559 genshyoprettedes statskirken af Elisabeth E blev en foslashrende handelsmagt merkanshytilistisk politik (monopoler) stoslashttede hanshydel og industri Landadel og bourgeoisi blev foslashrende Ved at stoslashtte protestanshytismen i Skotl fik E indflydelse her men i Nederl bragte samme politik modsaeligtn til Spanien da Marie Stuart henrettedes 1587 kom krigen Denne resulterede imidshylertid i Den Sp Armadas nederlag 1588 og E maringtte nu regnes ml Eurs foslashrende stater

1603-88 Huset Stuart Jakob 1 1603-25 Karl 1 -49 republik 1649-60 Karl 2 1660-85 Jakob 2 -88 Med Jakob 1 forenedes Skotl og E i personalunion Hans hoslashje kongetanker passede daringrligt til det eng parlament der holdt paring sin bevillingsret og hvor calvinistisk purishytanisme gjorde sig gaeligldende Modsaeligtshyningen tilspidsedes under Karl og trods Petition of Rights 1628 fortsatte ulovlig toldopkraeligvning og tvangslaringn 1629-40 regerede kongen uden parlament stoslashttet af Strafford og Laud AEligndring af liturshygien foraringrsagede oproslashr i Skotl og Karl maringtte af pengemangel indkalde parlashymentet hvor polit og ret opposition nu forenedes 1642 blev krisen til borgershykrig Cromwell blev foslashrer for parlaments-haeligren hvor independenterne domineshyrede modsat det presbyterianske parlashyment Karl led fl nederlag blev fanget og henrettedes 1649 Nu dannedes en rep hvor Cromwell fik stigende magt men ikke kunne samarbejde m parlamenshytet Udad foslashrtes merkantilistisk politik (Navigationsakten) der bevirkede krige m Holl og Spanien Efter Cromwells doslashd 1658 faldt republikken 1660 vendte Karl 2 tilbage (Restaurationstiden) Han arbejdede hen imod enevaeliglde og katolishycisme (forb m Ludvig 14) men standshysedes ved Testakten 1673 Habeas Cor-pus-Akten 1679 sikrede hurtig rettergang I krig m Holl 1665-67 havde E erhvershyvet New York I Karls sidste aringr skabtes partierne Torier og Whigger under strishyden om den kat Jakob 2s tronfoslashlgeret og da Jakob 2 begyndte en haringrdhaeligndet kat politik enedes begge partierom raquoden beroslashmmelige revolutionlaquo 1688 og indshykaldte Vilhelm af Oranien g m Marie Jakobs datter

1688-1832 Vilhelm 3 ogMarie 2 1689 -94 Vilhelm 3 alene -1702 Anna -14 Huset HannoverGeorg I 1714-27Georg 2 -60 Georg 3 -1820 Georg 4 -30 1689 anerkendtes Vilhelm og Marie som regenter men parlamentet sikrede sig ved Declaration of Rights Efter jakobitoproslashr 1690 blev Irl eng lydland 1707 forenedes Skotl m E i realunion (Storbritannien) Vilhelm foslashrte E ind i krigene mod Ludvig 14 stoslashttet af Whiggerne der under Anna fik Mariborough paring deres side 1710 kom de fredsvenlige Torier til magten Ved freshyden 1713 fik E Gibraltar Hudson Bay-landene Newfoundland Fra 1714 kom atter whigstyreog den afbrudte udvikl hen imod parlamentarisme fortsattes unshyder hannoveranerne der overlod styret til ministre isaeligr Walpole 1721-42 Det blev praksis at kabinettet var i overshyensstemmelse m Underhuset (hvor beshystikkelighed florerede) og tededes af pre-miermin Fra 1744 deltog E atter i fastshylandskrige som et led i modsaeligtningen til Frankrig i Amerika og Indien 1755-63 under ledelse af William Pitt den aeligldre Her lagdes grunden til E-s herredoslashmme

i Bengalen ved freden fik E Canada Georg 3s straeligben efter magten gav sig efter 1761 udslag i kongevenlige ministeshyrier (Bute North) afbrudt af kortvarige whigmin 1776 rejste de nordamer koloshynier oproslashr p gr af regs nye skatteparinglaeligg efter krigen og 1783 maringtte E anerkende deres uafhaeligngighed Det te svaeligkkede konshygens magt 1783-1801 var Pitt d y leshydende Den beg industr revolution gjorde E til verdens foslashrste industriland 1793-1802 1803-14(15) var E i krig m Frankr og fastslog sit herredoslashmme paring havene (Trafaigar 1805) Freden gav E udvidelshyser Kaplandet Ceylon Malta Helgoshyland Trods Fastlandsspaeligrringen var E-s handel og industri (bomuld) garinget staeligrkt frem 1800 var Irl efter oproslashr forenet i union m Storbritannien (Forenede Konshygerige) Aringrene efter 1815 loslashsnede E-s forb m den eur reaktion (stoslashtten til det gr oproslashr i 1820erne anerk af de sydamer stater 1825) Landadelen var ledende opshyretholdt landbrugsbeskyttelse Testakten ophaeligvedes 1828-29 (Irls katolikker) 1830 fik Whiggerne magten og gennem-drev 1832 den foslashrste valgreform Valgshyretten udvidedes mange gi valgkredse erstattedes med de nye store industribyer

1832-68 Vilhelm 4 1830-37 Victoria -1901 Ministerier 1830-34 Grey (lib) 1834 Melbourne (lib) 1834-35 Peel (kons) 1835-41 Melbourne 1841^46 Peel 1846-52 Russell (lib) 1852 Derby (kons) 1852-55 Aberdeen (koalition) 1855-58 Palmerston(lib) 1858-59 Derby 1859-65 Palmerston 1865-66 Russell 1866-68 Derby 1868 Disraeli (kons) Bourgeoisiet overtog nu landadelens polit magt i 1830erne kom fl lib love (negershyslaveriets ophaeligvelse fattiglov kommushynallov fabrikslov toldlettelser) efter Peels demission 1835 var parlamentashyrismen fastslaringet som styreform om end Victoria undertiden omgik dens regler Med hendes tronbestigelse ophoslashrte pershysona unionen m Hannover Uro i Irl og Canada og frihandelsagi tationen bragte 1841 Torierae magten men korn-toldens ophaeligvelse 1846 (noslashdvendiggjort af misvaeligkst) splittede partiet hvoraf kun en mindre floslashj kunne foslashlge Peel I de flg aringr fik E en dominerende stilling i verdens handel og industri 1849 vedshytoges 10-timers arbejdsdag mens Febr-revolut kun fik svage eftervirkn i E Regeringerne stod imidlertid ret svagt og da modsaeligtn til Rusl i den naeligre Orient foslashrte E ind i Krimkrigen afsloslashshyredes admins ineffektivitet Foslashrst med Palmerston kom kraftig krigsfoslashrelse Fra 1860erne voksede fagforeningernes magt krav om ny valgreform fors taeligrkedes Gladstone der som finansmin foslashrte libeshyralismen videre og stadig gik laeligngere mod venstre arbejdede for en saringdan men det blev Disraelis torydemokrati der 1867 gennemfoslashrte denne hvorved stoslashrste delen af arbejderne fik valgret S aringr fik Canada stilling som dominion

1868-1914 Slaeliggten Sachsen-Coburg-Gotha (fra 1917 kaldet Windsor) Edvard 7 1901-10 Georg 5 -36 Ministerier 1868-74 Gladstone (lib) -80 Disraeli (kons) -85 Gladstone -86 Salisbury (kons) 1886 Gladstone -92 Salisbury -94 Gladstone -95 Rosebery (lib) -1902 Salisbury -05 Balfour (kons) -08 Campbell-Bannerman (lib) fra 1908 Asquith (lib) - De flg aringr praeliggedes af rivaliteten ml de to store statsmaelignd Gladstone og Disraeli Uro paring Irl bragte Gladstone frem irske protestantiske statskirke ophaeligvedes faeligsternes forh bedredes Svag udenrigspolit og arbejshydernes krav om kollektive aftaler medshyfoslashrte imidlertid hans fald Disraeli skafshyfede 1875 E aktier i Suez modarb Rusls ekspansion i Asien og i Orienten (paring Bershylinkongressen 1878 hvor E fik Kypern) I AEliggypten havde E hidtil samarbejdet m Frankr men da det 1882 alene beshysatte AEliggypten (efter oproslashr) indtraringdte modsaeligtningsforh Fremtraeligngen i Sudan endte imidlertid 1885 med nederlag og E-s prestige mindskedes 1884-85 vedshytoges en demokrat valglov men det

irske sposlashrgsmaringl traeligngte sig i forgrunden (Gladstones forsi om Home-Rule der spraeligngte Lib Parti 1886 og 1893 forkashystet af Overhuset) Udadtil oslashnskede E ikke at slutte sig til andre nationer om end det 1890 kom til overenskomst m Tyskl hvorved Helgoland afstodes mod anerkendelse af E-s rettigheder i Oslash-Afr og Zanzibar Ved denne tid naringede eng imperialisme sin glansperiode m store erobringer Sudan 1898 som foslashrte til konflikt m Frankr (Fashoda) Boershykrigen 1899-1902 J Chamberlain havde som kolonimin fra 1895 vaeligret drivkraft i dette men hans oslashnske om at binde imshyperiet taeligttere sammen ved told-praeligfeshyrence (vendt mod Tyskl og USA) led ved valgene 1906 knusende nederlag Fra 1905 havde de Lib magten Modsaeligtn til Tyskl fremkaldte en opgivelse af E-s isolation (traktat m Jap 1902 Ententen m Frankr 1904 militaeligraftaler fra 1906 overenskomst m Rusl 1907) og sammenshyholdet i imperiet styrkedes ved udstraeligkn af selvstyre (1900 Austr 1909 S-Afr) mens forsoslashg paring flaringdeaftaler m Tyskl misshylykkedes Det af Lloyd George 1909 fremshylagte budget (skattereform) rejste konflikt ml Under- og Overhuset hvis magt dershyefter (1911) indskraelignkedes (vetoret) kvindernes (suffragetternes) krav skabte bitter strid Da reg var afhaeligngig af de irske nationalister forelagde den 1912 Home-Rule-forslag der dog vakte saring stor modstand i Ulster at det truede med borgerkrig da 1 Verdenskrig for en tid standsede uroen

1914-39 Edvard 8 1936 Georg 6 fra 1936 Ministerier Til 1916 Asquith (fra 1915 koalition) -22 Lloyd George (lib-kons) -23 Bonar Law (kons) -24 Baldwin (kons) jan-nov 1924 Mac Donald (Labour) -29 Baldwin -35 Mac Donald (fra 1931 nationalreg) -37 Baldwin fra 1937 N Chamberlain (kons) - 4 8 1914 indtraringdte E i krigen (ty overfald paring Belg) 1915 optoges repr f Kons og Arbejderpartiet i min 1916 indfoslashrtes alm vaeligrnepligt Efter mil skuffelser dannede Lloyd George 1916 reg Krigen kostede E over 3 mill draeligbte saringrede og savnede og kraeligvede de yderste anstrengelser af befolkn 1916 kuedes irsk oproslashr 1918 indfoslashrtes kvind valgret samt 21 aringrs valgret for maelignd Paring Versailleskonf 1919 indtog Lloyd George moderat holdn og modsatte sig for haringrd behandl af Tyskl men maringtte i fl henshyseender boslashje sig for eng folkestemn Ved freden fik E Australien New Zealand og S-Afrika Mandatomraringder i de tidl ty kolonier i Afr og Oslashsten samt i Iraq Palaeligstina og Transjordanien Krigen havde beroslashvet E mange markeder i 1920erne var der stor arbejdsloslashshed og heftige arbejdskampe 1921 dannedes d irske fristat Koalitionen spraeligngtes 1922 og de Kons dannede reg og opnaringede stor valgsejr de Lib splittedes Arbejderparshytiet blev foslashrende oppositionsparti Udshyadtil var reg passiv men opstillede for at afhjaeliglpe arbejdsloslashsheden et protekshytionistisk program som led nederlag ved valget 1923 Jan 1924 dannede MacDoshynaid E-s foslashrste arbejderreg der faeligldedes allerede sm aringr paring sine aftaler m Sovj Den nye reg Baldwin bekaeligmpede forgaeligves arbejdsloslashsheden men A Chamberlain delshytog ivrigt i Folkeforbs arbejde skades-erstatningsforhandlingerne og Locarno-Pagten 1925 1926 anerkendtes domishynions ligestilling m E P gr af kommushynistisk agitation afbroslashdes 1927 forb m Sovj men genoptoges af den nye reg MacDonaid der endvidere 1930 sluttede flaringdeoverenskomst med USA og Jap For atter at goslashre London til verdens fi-nanscentrum var Sterling 1925 foslashrt tilshybage til guldet (opgivet under krigen) men den utidssvarende eng industri fik herved daringrlige betingelser Der svaredes subsidier til miner og industri mens strejkeretten 1926 indskraelignkedes efter skarp konflikt Depressionen 1929 maeligrshykedes hurtigt Renteindtaeliggterne svandt og de udenl kortfristede kreditter (fra USA) blev trukket tilbage fra E som

I I 4 1 1142 1143

England expects

derimod ikke kunne faring sine langfristede kreditter (til Tyskl) hjem 1931 forlod E guldet Reg havde da delt sig paring sposlashrgsmaringlet om nedskaeligring af arbejdsshyloslashshedsunderstoslashttelsen og aug 1931 dannede MacDonald samlingsreg mens stoslashrste delen af Labour under Henderson gik i opposition Ved den 1932 gennemshyfoslashrte beskyttelsespolitik og Ottawa-Afshytalerne sejrede kons indflydelse Mac Donald gik af 1935 valget s aringr blev kons sejr Fra 1933-34 bedredes de oslashkon forh Da afrustningskonf 1934 spraeligngtes beshygyndte E oprustn (stoslashrre omfang efter 1936) men i oslashvrigt foslashrtes passiv udenrigs-polit over for Jap(Manchuriet) og Tyskl (flaringdeaftale 1935) Over for Itals angreb paring Abessinien der truede Sudan indtog E skarpere holdn og Hoares delingsplan medfoslashrte at Eden som i Folkeforb havde gennemfoslashrt sanktioner mod Ital afloslashste ham Eden maringtte dog opgive sanktionerne juni 1936 ligesom hans politik i Spanien var resultatloslashs Neville Chamberlain blev foslashrstfemin 1937 1938 afloslashste Halifax Eden og sluttede overshyenskomst m Ital Efter Tyskls annekshysion af Oslashstr marts 1938 kom milaftaler i stand m Frankr men endnu efter krisen i Cechoslov soslashgte Chamberlain sept 1938 fredelig overenskomst (Miin-chen) Efter besaeligttelsen af Bohmen-Maringhren marts 1939 sluttede E alliance m Polen og gav Rumaelignien og Graeligkenl garantier Derimod strandede forhandl m Sovj

Siden 1939 Ministerier Til maj 1940 Chamberlain maj 1940-maj 1945 Churchill (koalition) maj-juli 1945 Churchill (kons) siden juli 1945 Attlee (Labour) - Efter ty indmarch i Polen erklaeligrede E krig 3 9 1939 og dominions stillede sig paring moderlandets side Kashybinettet reorganiseredes (Churchill mari-nemin) men de mislykkede krigsopera-tioner vakte staeligrk kritik isaeligr fra arbejshyderside og 10 5 1940 (samme dag som det ty angreb paring Holl og Belg) dannede Churchill koalitionsreg (bl a m Attlee Greenwood og Bevin) dec s aringr blev Eden udenrigsmin Krigsfoslashrelsen lededes af krigskabinet som i loslashbet af krigen reorganiseredes fl gange (19 2 1942 Churchill Cripps Attlee Anderson Eden Lyttelton og Bevin) Fra Frankrs kapitulation juni 1940 til Sovjs indtraeligshyden i krigen 1941 stod E ene og forbeshyredte sig paring ty invasion De ty bombarshydementer foraringrsagede store oslashdelaeligggelser men lammede ikke industri og forsyning Samarb m USA oslashgedes (11 3 1941 Laringne- og Lejeloven 14 8 1941 Atlanter-havserkl) og der kom 13 7 1941 en aftale i stand m Sovj Dette fortsattes i 1942 (1 1 Washingtonerkl 26 5 alliancetraktat m Sovj) Der var vokshysende uro i Indien hvor Cripps marts-apr 1942 foslashrte forgaeligves forhandl og nederlag i Afr juni 1942 rejste skarp kritik Arbejdstiden udvidedes kvinderne inddroges i produktionen agerbrugs-arealet udvidedes (kornhoslashsten 1942 60 stoslashrre end foslashr krigen) men E var dog langtfra selvforsynende Der oprettedes produktionskomiteer af bedrifternes leshydelse og arbejdere 1 12 1942 forelagdes Beveridge-Planen En tid koslashlnedes forh til Sovj p gr af den po eksilreg som stoslashttedes af E Foslashrst v Churchills og Edens besoslashg i Moskva okt 1944 bilagdes uoverensstemmelsen Da Churchills an-modn om fortsaeligttelse af koalitionsreg til krigen m Jap var afsluttet afvistes af Labour dannede Churchill maj 1945 et kons kabinet der stoslashttedes af de Nat-Lib og Uafhaeligngige mens Labour og de Lib gik i opposition Ved valgene 5 7 1945 sejrede Labours socialiseringspro-gram (393 mandater foslashr 164 de Kons 189 foslashr 358) 26 7 dannede Attlee reg m Bevin som udenrigsmin Kabinettet omdannedes okt 1946 (fagforeningsgrup-pen mere frem) og apr 1947 (m henblik paring aeligndringerne i Indien) E-s tab af menneskeliv i krigen var relativt smaring (357 116 draeligbte 369 267 saringrede 46 079 savnede) mea de udenl tilgodehavender

hU (2 milliarder pound) var realiseret til indkoslashb og statsgaeliglden steget cil 224 milliarder pound Dette i forb m prisudviklingen og tabet af markeder noslashdvendiggjorde eksport-offensiv og opretholdelse af rationering Imidlertid var produktionsapparatet forshyaeligldet og en genopbygn derfor noslashdvenshydig Socialiseringen begyndte m Bank of Engl febr 1946 fortsatte m kulshyminerne (i kraft 1 1 1947) Cable- and Wireless Ltd 6 11 1946 elektricitets-vaeligsen (1947) jernbaner (fra 1948) efteraringr 1948 forberedt for staringlindustrien alt unshyder staeligrk kritik Store laringn optoges 1946 i Canada og USA Forholdene var dog vanshyskelige der ydedes subsidier for at holde leveomkostn nede kulkrise og mangel paring arbejdskraft sinkede fremgangen Forhandlinger m AEliggypten strandede jan 1947 trods de eng troppers tilbage-traeligkn paring sposlashrgsmaringlet om Sudan (indshyankes for Sikkerhedsraringdet) ligeledes broslashd Palaeligstinakonf sammen febr 1947 og E overlod problemet til FN Marts 1946 undertegnedes en alliancetraktat m Transjordanien hvorved dettes uafhaelignshygighed anerkendtes Maj 1948 ophoslashrte det eng mandat i Palaeligstina men E fortsatte i henh t traktat sin mil stoslashtte til araberne Juni 1947 vedtoges Indiens deling Inderne overtog selv styret 15 8 1947 4 1 1948 blev Burma selvstaeligndig republik De store meningsshyforskelle ml de allierede som krigen havde daeligkket over blev evidente paring udenrigsminkonf i London sept 1945 Modsaeligtn til Sovj er stedse blevet staeligrshykere (dog handelstraktat dec 1947) ikke mindst p gr af polit i Tyskl Derimod styrkedes samarb m Frankr hvormed der 4 3 1947 sluttedes 50-aringrig alliance og med USA E-s indflydelse paring Balkan reduceredes til Graeligkenl hvor det stoslashtshytede de britorienterede partier ligesom det stoslashttede Tyrk mod Sovjs krav m h t Dardanellerne men den materielle hjaeliglp til disse lande maringtte E marts 1947 ovenade til USA 17 4 1948 sluttedes 50-aringrig traktat ml E Frankr og Bene-lux-landene om oslashkon og socialt samarb og gensidig mil stoslashtte mod angreb Vestshyuniontanken stoslashttes af saringvel Kons som Labour Fra 1948 modtog E omfattende dollarbeloslashb i sammenhaeligng mMarshall-planen 4 4 1949 sluttede E sig til Den Nordatlantiske Traktat

Eng land expects every m a n to do his du ty [bjgbnd ikspaeligkts aeligvri man ta du hiz djuti] (eng Engl venter at hver mand vil goslashre sin pligt) Nelsons budskab til flaringden foslashr slaget v Trafalgar 1805

engli se re el anglisere veter operation der tjener til at frembringe hoslashj halefoslashshyring hos hesten (efter eng moslashnster)

Engl ish Deba t ing Club [i^glij dibaeligit-iv klab] forening i Kbh til udbredelse af kendskabet til eng sprog og kultur Stiftet 1885 1948 ca 670 medl

Engl i sh (Brit ish) Imper ia l Wire Gauge [i7jghJ (britij) impiarisl waia bullgaeligid3] laeligre til maringling af traringds og plashyders tykkelse legafiseret 1884

Engl ish spoken [i^glij spoukn] (eng)

her tales engelsk engobe [argDp](fr) er hovedsagelig af fint

formalet ler fremstillede overtraeligk som uden selv at smelte forsyner keramiske saeligrlig grovkeramiske genstande med en smukkere farve end skaeligrvens (engobe-rede varer) e anv altid i forb med glasurer (baringde hvide og evt med metalshyilter farvede e)

eng-oldenborre (lHoplia farVnosa) torshybist Sort brunlige vinger Sjaeliglden i Danm

engpiber (lAnthus praHensis) graringlig moslashrkplettet piber alm i moser og paring enge Traeligkfugl

Engqvist [-kv-] Thorvald Fr (f 1886) da jernbane ingenioslashr 1927 overingenioslashr ved statsbanerne 1942 banechef

en g ram (gr engegrdmmenon indskrevet indpraeligget) R Semons betegn for den af en paringvirkning fremkaldte varige aeligndring af en organisme

eng - rapgraeligs (lPoa praHensis) er et meget varigt graeligs som benyttes til fleraringrigt ud-

enhedsprisforretning

laeligg Det anv ogsaring meget ved udlaeligg af plaeligner sportspladser o 1

engroshandel [aVgro-] (fr i store (parshytier)) afsaeligtn af varer til koslashbmaelignd fashybrikanter m m der indkoslashber til erhvervsshymaeligssigt brug I Danm fandtes 1935 6044 rene e-virksomheder med en om-saeligtn paring 3608 mill kr heraf 61 (mod 23 af befolkningen) i Kbh

engrospr i s ta l prisindeks som angiver bevaeliggelsen i engrospriserne I Danm beregnes et maringnedligt e som et vejet gennemsnit af indekstal for engrosprisen paring omkr 160 udvalgte varer fra de forsk erhvervs- og forbrugsomraringder Foruden et samlet e for alle varegrupper under eet beregnes saeligrsk e for raringvarer og halvfabrikata og for faeligrdigvarer for import- hjemmemarkeds- og eksportshyvarer samt for en raeligkke varegrupper (levnedsmidler foderstoffer bygningsshymaterialer tekstil og konfektion osv) (Se ill til artiklen priser)

engskaeligr se skaeligr (bot) engsnar re (Crex crex) lille vagtellign

vandhoslashne paring enge ^qjJJirttiuitfPx og i komma rker J Eacute Eacute ^ P P ^ traeligkfugl ret sjaeligl- ^ ^ I f l f f f n P I ^

Engstr6m[-strom] bull w_ Albert (1869-1940) ^ s r sv tegner og forf Engsnarre prof v Konstakad 1925 udg af vittighedsbl Strix fra 1897 har i billeder og tekst givet fremragende udtryk for sv folkehumor desuden ill til egne fortaeligllinger Samlade berdttelser 1-23 (1915-35)

Albert Engstrdm Litteraten (medetsuk) Det er ikke nok at rende fra den ene forshylaeliggger til den anden med sine manuskripshy

ter man skal ogsaring skrive dem

Engs t rom Leander (1886-1927) sv mashyler og billedhugger elev af Matisse fanshytasifulde koloristisk udtryksfulde og forshyenklede motiver bl a fra Lapland

eng-svingel (Fe]stuca praHensis) er et fortrinligt varigt graeligs i 2-fleraringrigt udlaeligg undt hvor vaeligkstkaringrene er for toslashrre

Engwall [-V-] Gustaf (f 1902) sv kunstshyhistoriker stifter af Forening f Nutida Konst 1937 monografi om Karl Isakson (1944)

engvanding har til formaringl ved opstuvshyning el overrisling at tilfoslashre engene tilshystraeligkkeligt vand og nogen plantenaeligring De fl e-anlaeligg er udfoslashrt i 1870-90 Med indfoslashrelsen af kunstgoslashdning er interessen for e traringdt i baggrunden

enharmonisk[aelign-](grefli-riarmomsrpound) kaldes enhver forb af to toner der efter mat beregninger skulle vaeligre forsk men som paring klaverinstrumenter er ens f eks gis-as

enhed filos 1) alt hvad der i en given sammenhaeligng opfattes som noget i sig selv afsluttet el sammenhaeligngende 2) enhver genstand der indgaringr sideordshynet m andre i samling af genstande

enhedspa t ron til haringndskydevaringben og hurtigskydende kanoner forener i eet hylster projektil ladning og taeligndmiddel

enhedspr i s bygningstekn pris for en bestemt ydelse udtrykt pr maringleenhed af denne ydelse (m m3 stk osv) 1) som gennemsnitlige priser fra tidl udfoslashrte bygninger af samme art danner e grundshylag for overslaget over prisen for et proshyjekteret byggeri 2) ved byggekontrak-ter aftales ofte e for mer- el mindre-ydelser i forh til licitationsbetingelserne

enhedspr i s for re tn ing detailforretning hvis samtl varer saeliglges til en enkelt el

1144 1145 H 4 6

enhedsskole 3gt 9$ Enna

Enhjoslashrning

nogle faring ens priser Verdens stoslashrste e er det arner firma F W Woolworth I Danm er e forbudt ved lov fra 1937

enhedsskole 1) skoleordning hvor de hoslashjere skoleformer direkte bygger paring de lavere (f eks i Danm) 2) skoleordning hvor alle boslashrn i skolepligtig alder garingr i samme skoleform (f eks Sovj delvis USA)

enhedstryk trykaccent paring eet led af et sammensat udtryk der derved sammenshyfattes til en enhed F eks har overalt e for at skelne det fra overalt

enheds videnskab (ry Einheitswissen-schaft eng unified science) sammenfatshyning af alle videnskaber ved udformning af en faeliglles terminologi (i et faeliglles raquosproglaquo) for dem alle saringledes at alle deres iagtshytagelser kan beskrives i dette og ved en saringdan formulering af de forsk omraringders lovmaeligssigheder at disse om muligt blishyver specialtilf af visse generelle love e er et programpunkt for den logiske emshypirismes tilhaeligngere

enhjoslashrning (af en -f horn) sagnhest med et snoet horn midt i panden hoslashrer opr hjemshyme i middelalderlig digtshyning

Enh j oslashr ning (Monoceros) stjernebillede omkr himshylens aeligkvator

Enhver Det Gamle Spil om (eng Everymari) 1) et eng skuespil (moralishytet) fra 15 aringrh - 2) E-motivet er i ty litt behandlet af bogtrykker Jas par Gennep (16 aringrh) Beroslashmt blev Hugo von Hofmannsthals Jedermann (1911 da ved Johs Joslashrgensen 1915)

enhver er sig selv naeligrmest modifishyceret citat efter Terents raquoAndrialaquo IV 1 12

enhver er sin egen lykkes smed ordshysprog der stammer fra romeren Appius Claudius Caecus (omkr 300 f Kr)

enhydros (gr en i + hydor vand) hule delvis vandfyldte kalcedonmandler Foreshykommer i Uruguay

ENIAC [knjak] (eng Zflectronic Mimerical mtegrator and Computor) et under 2 Vershydenskrig i USA spec til ballistiske beregshyninger konstr regneapparat E bygger paring et ganske enkelt princip idet den er opbygget af elektronroslashr som parvis er forbundet ved et enkelt elektr system Ved et stroslashmstoslashd svarende til et tal slaringr stroslashmmen over fra det ene roslashr til det anshydet hvorved resultatet er markeret Et meget stort antal grupper har vaeligret noslashdvendige - i den foslashrst byggede raquomashyskinelaquo er der saringledes 18 000 roslashr men forbedringer nedsaeligtter i de nye maskiner dette antal vaeligsentligt Maskinen kraeligver en omhyggelig indstilling for hver spec ligning men arbejder derefter med hidtil ukendt hastighed Resultatet og ogsaring mellemresultater indfoslashres automatisk paring hulkort

Enigheden AS Maeliglkeriet grl 1897 tilsluttet Det Kooperative Faeligllesforbund Af Storkbhs samlede maeliglkeforbrug leveshyrede E 1948 24 det samlede salg af konsummaeliglk og floslashde var paring 446 mill 1 for ialt 23 mill kr Datterselskabet as Enico omsatte for 6 mill kr

enigmatisk (gr ainigma garingde) garingdefuld enjambement [av Ja^bsma^Kfr eglover-

skridning) i metrik udtryk for at ord som if deres indhold i saeligtningen ikke skilles ved naturlig pause fordeles paring 2 verslinier

enkadrere [av-] (fr) indramme En mil styrke er enkadreret naringr dens floslashje stoslashtshytes af andre styrker

enkaustik (gr enkausis indbraelignding) 1) i oldtiden overtraeligkning af skrivetavler med smeltet voks 2) en kaus t i sk mashyleri d s s voksmaleri

enkebraeligndingraquo ind rel skik satl Enkedronningens Koslashkkenhave areal

som s m Charlottenlund slots strandhave i 1920erne indrettedes som offentl frishyluftsomraringde i forb m Charlottenlundshyfortet

enkeforsorg omfatter Danm kun boslashrneshybidrag Ved lov af 29 4 1913 indfoslashrtes saeligrl regler om ofTentl understoslashttelse til enker med boslashrn De gaeligldende regler indeshy

holdes nu i Iovbekendtg nr 475 af 31 8 1946 (forsorgsloven) og hjemler saringvel enshyker og enkemaelignd med boslashrn som persoshyner der har taget foraeligldreloslashse boslashrn til sig ret til offentl understoslashttelse under visse i loven naeligrmere opregnede betinshygelser I forsk fremmede lovgivn omfatshyter e ogsaring uddannelseshjaeliglp m m

enkekasser institutioner der modtager indskud til forsoslashrgelse af enker Nu kun private faglige e

enkeltbekkasin (Limnocryptes gal-llinula) laeligrkestor bekkasin nordisk i Danm kun paring traeligk

enkelt bogholderi bogholderiform hvor hver forretningshaeligndelse kun posteres paring een konto e benyttes i mindre virkshysomheder men muliggoslashr ikke en saring paringshylidelig og udfoslashrlig regnskabsfoslashrelse som dobbelt bogholderi

enkeltfrugt kaldes en frugt som er danshynet af een frugtknude

enkeltgravskulturen baeligres af et til Jyll i y stenalder indvandret folk der i mods til de daboende gravlagde deres doslashde enkeltvis under ganske lave jordshyhoslashje den jy e

enkeltgravstid det afsnit af y stenalder hvor enkelt begravels er dominerede

enkeltkredsvalg valgsystem hvor kanshydidaterne vaeliglges ved simpelt flertalsvalg 1 i hver valgkreds mods forholdstalsshyvalg Anv i Engl i Danm v folketingsshyvalg indtil 1920 fra 1915 suppleret m tillaeliggsmandater Giver hyppigt uretfaeligrshydig fordel af mandaterne et parti der f eks har 20 af samtl stemmer i landet men jaeligvnt fordelt faringr kun faring steder flershytal i en kreds og dermed uforholdsmaeligsshysig faring mandater (f eks Hoslashjre i Danm foslashr 1915) Til fordel for e anfoslashres at e skaber staeligrkere tilknytn ml den enkelte rigsdagsmand og hans valgkreds

enkeltstat ledstat i en forbundsstat el et siatsforbund Har normalt selvstaelignshydig lovgivende udoslashvende og doslashmmende myndighed i alle anliggender der ikke udtrykkeligt er henlagt til forbundsmynshydighederne Har i statsforbund som regel i forbundsstater kun undtagelsesvis adshygang til at optraeligde selvstaeligndigt afslutte traktater udsende og modtage gesandter

enkelttalgramm d s s ental singularis enkelt udskaringr haringndarb dss drag vaeligrk enkelt vir kende kaldes en maskine m

frem- og tilbagegaringende stempel naringr der kun udfoslashres arbejde under den ene beshyvaeliggelse af stemplet

enkens skaeligrv et par smaringmoslashnter en fattig enke lagde i tempelblokken (d v s tempelboslashssen) Mark 12 41-44

enkesaeligde fribolig for en (praeligste)enke fandtes tid ved mange praeligstekald paring landet nu erstattet med en kapital hvis renter tilfalder aeligldste enke paring kaldet el - hvis der ingen enke er - sognepraeligsten

Enkhuizen [aelig^khoyza ]holl by ved IJsel-meer NNOslash f Amsterdam 10 000 indb (1946) E var i 17 aringrh en vigtig handels-og havneby havnen er nu tilsandet

Enkidu (sumerisk) Gilgamesh ven og kampfaeliglle den anden hovedperson iGil-gamesh-eposet

enkimblade el tretahplanter (Monocoty-ledones) den ene klasse af daeligkfroslashede som mods de tokimbladede bl a er kashyrakteristiske ved 1) at kimen kun har 1 kimblad 2) at have en traeligvlerod 3) at staeligngelen har spredte lukkede karstrenshyge 4) at bladene er lige- el buestrengede 5) at tallet 3 er fremherskende i blomstershyne Eks graeligs- palme- og liljefam En del e er dog afvigende i et el fl af ovenshynaeligvnte forhold

enklang forb af to toner af samme tone hoslashjde

enklave (fr) en del af en stats omraringde der helt omsluttes af en el fl andre stater

enklise (gr eacutengklisis haeligldning) gramm den ubetonede stilling hvori visse smaringshyord der slutter sig noslashje til det foregaringende ord staringr f eks ordet raquodetlaquo i forb goslashred bullraquo goslashr det e n k l i t i s k e r d e t tilhoslashrende adjektiv

enkorn (Triticum monococcum) dyrket art af hvedeslaeliggten med stakbaeligrende aks og kun eet korn i hvert smaringaks Akset minder om byg-aks Stammer maringske fra Lilleasien Har vaeligret dyrket i Danm i stenalderen

enkoslashnnet (bot) er en blomst som enten kun har stoslashvbaeligrere el kun stoslashvvej

Enkoping [penxoslash()piT7] sv koslashbstad SV f Uppsala 8900 indb (1947) Gartnerier

Enlil (stormens herre) sumerernes hovedshyguddom Hans tempel raquoBjerghusetlaquo laring - Enlil-staden Nippur arner udgravn 1888-1900

en lille fjer kan nok blive til fem hoslashns citat fra H C Andersens eventyr raquoDet er Ganske Vist laquolt1852) om sladdeshyren i hoslashnsegaringrden

enmandstorpedo soslashv torpedolign farshytoslashj hvorparing 1) 2 mand ifoslashrt spec dykkershydragter sidder overskraeligvs (eng) 2) en enkelt mand sidder med en art glaskupshypel over hovedet ifoslashrt alm dykkervest (ty) e fremdrives v elektromotor manshyoslashvreres dels v hj af skruerne dels v hoslashjde- og sideror samt trimtanke e medfoslashrer enten een el fl spraeligngladn der af besaeligtningen (dykkerarbejde) anshybringes paring det stilleliggende maringls bund medens e ligger paring havbunden el en under dens bund haeligngende torpedo der paring passende skudafstand affyres medens e garingr i el umiddelbart under vandovershyfladen

en masse [aromas] (fr) i massevis en miniature [a^minjatyr(3)] (fr) i

det smaring formindsket Enna (foslashr 1927 Castrogioxvanni) 1) ital

by i Centralsicilien 23 000 indb (1936) ruiner af Demeter-helligdom

Enna August (1860-1939) da komp opr skomager Deb 1880 som komp Vandt anerkendelse som dram komp bl a med operaerne Heksen (1892) Kleopatra (1894) Den lille Pige med Svovlstikkerne (1897) Prinsessen paa AEligrten (1910) Gfo-

ENIAC En raeligkke af regnemaskinens enheder som de er opstillet i det specielt indrettede rum paring Harvard University

1147 I I 4 8 1149

Enneakrunos 31 entia non sunt

August Enna Enver Pasha

ria Arsena (1913) Komedianter (1917) og balletterne Hyrdinden og Skorstensfejeren (1901) og Sancta Caeligcilies Guldsko (1904) (Portraeligt)

Enneakrunos (gr 9-kilde) den til et fontaeligneanlaeligg m 9 udloslashb omdannede kilde Kalirrhoe i Athen

Ennius Quintus (239-169 f Kr) rom digter Skrev dramaer efter gr moslashnster og Annales 18 boslashger rom hist paring heksashymeter Staeligrkt beundret i oldtiden kun fragmenter bevaret

Enns [aeligns] 260 km 1 biflod til Donau Udshyspringer i Salzburg gennemstroslashmmer Steiermark og danner graelignse ml Ober-og Niederosterreich Udmunder i Donau neden for den lille by E

enoftalmus (gr en ind i + ofthalmos oslashje)

tilbagesynken af oslashjet Enok Henok) urtidsperson som Gud

tog til sig da han var 365 aringr (1 Mos 5 18-24) I s en joslashdedommen tillagde man ham fl apokalypser bl a den paring aeligthio-pisk bevarede E-bog og en beslaeliggtet paring slavisk I den aeligthiop E-bog spiller en messiasskikkelse som kaldes menneskeshysoslashnnen en stor rolle

enol org hydroksylforb der ofte kan opstaring af karbonylforb idet et brintatom fra et nabokulstofatom skifter plads (tau-tomeri) under dannelse af en hydroksyl-gruppe samt en dobbeltbinding ml de to beroslashrte kulstofatomer

-CHz-CO--pound-CH= COH- enorm (fr) ualmindelig stor kolossal en passant [aTjpasai] (fr) i forbigaringende enquete [aVkaeligt] (fr) undersoslashgelse

rundsposlashrge Enriques [enrikwes] Federigo (f 1871)

i tal mat og filosof Haeligvdede i Problem i della scienza (1906) en positivistisk opshyfattelse Virkeligheden er en raquoinvariant i forh ml villen og fornemmelserlaquo

ens (mlat) detblotteraquovaeligrendelaquo uden naeligrshymere bestemmelser e r ea l i s s imum den hoslashjeste virkelighed

Enschede [aelignsfade] by i oslashstl Holl (prov Overijsel) naeligr ty graelignse 100 000 indb (1947) Bomuldsindustri

Enschede [aelignsfoslashde] holl bogtrykker-familie trykkeriet i Haarlem grl 1703 af Isaak E (1681-1761) Soslashnnen Johanshynes E (1708-80) foslashrte trykkeriet frem og den dag i dag er det et af de foslashrende i Eur

ensdobbelt el homozygotisk betegnes et individ (zygote) der fra begge foraeligldre (koslashnsceller) har modtaget samme gen for en given egenskab hvilket udtrykkes i formlen AA el aa modsat den heterozy-gotiske formel Aa

ensemble (da [aVsa^bla] fr [asabl]) (fr helhed sammenspil) 1) i operaer og opeshyretter de vokalnumre der udfoslashres af flere solister evt med kor 2) orkester der kun bestaringr af nogle faring musikere 3) samlings-betegnelse for de musikere der udfoslashrer et stykke kammermusik

ensian (Gentilana) slaeliggt af e-fam Urter med mods blade og _ ^

store blomster hvis kro- ^ 3 W V T V ner er roslashr-klokkeforme- Y de el tragtformede 500 7 i arter isaeligr i hoslashjbjerge i J i Danm 5 alle med blaring kroner Mange arter w j anv som prydplanter H

ensidig klokke (Cam- ^ j j ^ lpanula rapunculoHdes) ^^yr^^r-mdash art af klokkefam er et ^^ Y^~ besvaeligrligt ukrudt i ha- Ensian ver (raquohavepestlaquo)

ensidigt skyldforhold et skyldforh

hvor kun den ene af parterne er forpligshytet f eks giveren i h t et gaveloslashfte (mods gensidigt skyldforhold)

ensilage [aelignsilatfs] (fr en i + sild) konshyserveret groslashntfoder Ensilering kan foreshytages uden hensyn til vejret og er derfor saeligrlig fordelagtig til meget tidlige pg meget sildige slaeligt af kloslashvergraeligs endvishydere til konservering af roetop sukkerroe-affald og specielle e-r som lupin stenkloslashshyver m fl God e er et saftigt og vitaminshyrigt vinterfoder Fodervaeligrdien varierer meget (6-12 kg = 1 FE) Mest anv i Danm er e af roetop

ensilering (fr en i 4- silo) kaldes en sur opbevaring af groslashnfoderafgroslashder Afgroslashshyden presses sammen i jordkuler el beshyholdere (siloer) hvor der under udelukshykelse af luften sker en konservering v hj af syre tilsat el dannet ved gaeligring e har vaeligret kendt fra oldtiden men foslashrst fremkomsten af AIV-metoden omkr 1930 har skaffet stoslashrre sikkerhed for et godt resultat af e Ved AIV-metoden tilsaeligttes der under lagvis fyldning af siloen AIV-syre en blanding af saltsyre og svovlsyre el svovlsyre alene hvorved man forhindrer dels uoslashnskede gaeligringer dels cellernes aringnding og det dermed forshybundne pro teins toft ab

Enskede ten5eda] sv haveby sydl byshydel af Stockholm 49 000 indb (1946) Sthlms kirkegaringrd slagtehus og friluftsshybad

enskinnebaner baner med kun een koslashre-skinne Koslashretoslashjerne holdes i ligevaeliggt ved passende fordeling af vaeliggt og belastning el v saeligrl stoslashtteskinner og tilsv stoslashtteshyhjul paring koslashretoslashjerne e er gentagne gange blevet anlagt paring udstillinger Der har ogsaring forsoslashgsvis vaeligret anlagt e hvor koslashreshytoslashjerne holdtes i ligevaeliggt ved gyroskoper En anden form for e er haelignge- el svaeligveshybaner hvor baeligreskinnen 1 igger over koslashreshytoslashjerne og hvor hjulene altid er forsynet med to flanger Kendt er den 133 km lange dobbeltsporede haeligngebane for persontrafik i Wuppertal i Vesttyskl bygget 1898-1903 kan befordre ca 4500 rejsende pr time i hver retning - Haeligngeshybaner anv i stor udstraeligkning til vareshytransporter i fabrikker o 1 Ved tovbaner er skinnen erstattet med et tov

Enso lille industriby i Karelen Sovj ved Elven Vuoksen I 1939 fandtes i E store papir- cellulose- cellulds-6g kunstshysilkefabrikker samt et jern- og kobber-vaeligrk Af Fini afstaringet 1940 (1944)

Ensomme Gamles Vaeligrn da forening grl 1910 af pastor Herman Koch (1878-1941) opretter hjem f gamle og samler gamle t adspredelser

ensom viljeserklaeligring viljeserklaeligring som ikke er kommet til den berettigedes kundskab f eks ved at det brev hvori den findes ikke er afsendt i reglen uden retsvirkn

Ensor James (1860-1942) belg maler

James Ensor Hovmod

og grafiker af eng afstamning Hans moshytivkreds er beslaeliggtet med Hieronymus Boschs

ens rationis (lat) et blot taelignkt vaeligsen tanketing

ensretning ty Gleichschaltung i ty nashyzisme udtryk f samling af samfundets kraeligfter til faeliglles arb f nazismens maringl m undertrykkelse af al opposition Saringledes e af aringndslivet m nedkaeligmpelse af ikke-nazistiske tendenser af admin m afskaffelse af det tidl selvstyre i de forsk tylande (1934)

ensretter apparat der bestaringr af en el fl elektriske ventiler der kun lader stroslashmshy

men passere i een retning d v s modshystanden er mange gange stoslashrre for den ene stroslashmretning end for den anden e anv til at omdanne vekselstroslashm til jaeligvnshystroslashm e er f eks kontaktomformere med mekaniske kontakter elektronroslashrs venshytiler hvortil hoslashrer kviksoslashlvdampensretshyteren der ogsaring kan omdanne jaeligvnstroslashm til vekselstroslashm (vekselretter) og toslashrensshyrettere

enstatit (gr enstdteacutes modstander (nemlig mod smeltning)) MgSi03 lystfarvet romshybisk pyroxen forek i basiske eruptiver

enstavelsessprog sprogv d s s isoleshyrende sprog

enstroslashgne oktav mus omfatter tonerne

en suite (da [ai svit] - I _bull i n fr [a suit]) (fr)i rad Y-raquo- mdash ud i eet c hgt

entablement [antabla- Enstroslashgne oktav maf] (fr) stenbjaeligl-kevaeligrket bestaringende af arkitrav frise og gesims over en soslashjleraeligkke

ental gramm d s s singularis entamoeba histolytica [-moslash-] (gr

entos inden i + amoslashbe gr histion vaeligv + gr lys is oploslashsning) amoslashbe som fremshykalder amoslashbe dysenteri hos mennesket

entartete Kunst (ty udartet kunst) betegn for den moderne kunst der var bandlyst af Hitler udstill af c (bl a med billeder af Paul Klee og Picasso) afshyholdt til skraeligk og advarsel i Munchen sommeren 1937

entasis (gregl spaelignding) et soslashjleskafts el en balusters lette midtsvulmen karakshyteristisk for de aeligldste doriske soslashjler Gishyver udtryk for soslashjlens baeligrende kraft

Entebbe [aeligntaeligba] (= en trone) hovedshystad i Uganda (Afr) ved Victoria-soslashen

enteleki (gr enteleacutecheia virkeliggoslashrelse) 1) hos Aristoteles det der virkeliggoslashres ved formning af stof 2) hos Driesch orgashynismernes formende livskraft

Entemena sumerisk fyrste i Lagash omkr midten af 3 aringrtus f Kr En af hans indskrifter giver i et hist tilbageblik en fremstilling af rivaliseringsforholdet ml sumeriske bystater Beroslashmt er E-s soslashlvvase if indskrift tempelgave fra E i Louvre

entente [a^ta^ts] ( f r forstaringelse) forstaringshyelse Polit brugt om fr-eng samarb efter 1904 der overensst m eng tradishytion ikke var udformet som militaeligrallishyance men karakteriseredes som en raquohjershytelig forstaringelselaquo e n t e n t e cordia le [ataitkordjal] Heraf E n t e n t e m a g -terneTysklsmodstandere foslashr og under I Verdenskrig saeligrl England-Frankrig-Rusland

enter- d s s entero- = tarm- ente ritis (enter- + -itis)t tarmbetaeligndelse

tarmkatarr entero- (gr eacutenteron det indre tarm) tarm- enterocele [-se-] (entero- + gr kele

svulst) tarmbrok enterocolitis (entero-+coltt is) tarmbeshy

taeligndelse som angriber baringde tyndtarm og tyktarm

enterokinase stof som findes i tarm-saften hvor det sammen med det af bugshyspytkirtlen secernerede trypsinogen danshyner det for fordoslashjelsen vigtige protein-stofspaltende enzym trypsin

entero kok ker (entero- + kokker) en gruppe streptokokker som saeligrlig foreshykommer i tarmkanalen

enterolit(elaquofro- + ~lit(h)) tarmsten foreshykommer isaeligr hos heste der fodres staeligrkt med hvede- og rugklid e bestaringr af org substans og fosforsure salte og kan give anledning til fordoslashjelsesbesvaeligrligheder enkelte kan lukke for tarmpassagen

enterorrhagi (entero- 4- -rhagi) tarm-bloslashdning

enterostenose (entero- 4- stenose) tarmshyforsnaeligvring

enterostomi (entero- + -stomi) operativ aringbning til tyndtarmen anlagt i tilf af ophaeligvet tyndtarmsperistaltik (paralyshytisk ileus)

entia non sunt multipllcanda prae-ter necessitatem (lat det vaeligrende maring ikke mangfoldiggoslashres uden noslashdvenshydighed) William Ockhams raquosparsomme-lighedslovlaquo (raquoOckhams rageknivlaquo) hvis

1150 I I 5 1 1152